Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) godkendte i oktober 2020 et notat, der advarede om manglende lovhjemmel til at aflive alle mink - 34 dage før beslutningen om at gøre netop det blev præsenteret på et pressemøde. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Heunicke godkendte notat om manglende lovhjemmel

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi starter dagens overblik med et kig på den verserende minksag.

Torsdag i Minkkommissionen kom det nemlig frem, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) godkendte et notat med input fra flere ministerier, hvor der direkte stod, at der skulle en lovændring til for at aflive alle mink i Danmark.

Notatet blev godkendt 34 dage før pressemødet 4. november, hvor befolkningen blev fortalt, at minkene skulle aflives.

Det skriver Berlingske.

- Skulle smitteudviklingen udvikle sig yderligere, vil mere vidtgående tiltag, som for eksempel aflivning af alle mink i Danmark, eventuelt kombineret med et midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl af mink, kunne overvejes.

- MFVM (Miljø- og Fødevareministeriet, red.) vurderer endvidere, at et sådant tiltag forudsætter ændret lovgivning på området, står der ifølge avisen i dokumentet.

Magnus Heunicke har indtil videre forklaret, at han ikke vidste, at der manglede lovhjemmel til at slå minkene ned. Men spørgsmålet er, om han kendte til den manglende lovhjemmel, når nu han har godkendt materiale, hvor det står sort på hvidt. Eller om han ikke slet ikke har læst notatet, før han godkendte det.

Netop de spørgsmål har Berlingske forgæves forsøgt at få svar på fra ministeren.

Eksperter forudser stigende smitte

Vi tager et kig på corona-situationen herhjemme, hvor vi kan forvente at opleve en fortsat stigning i antallet af smittede og indlagte med coronavirus.

Det skriver en ekspertgruppe under Statens Serum Institut i et nyt notat, hvor de har regnet på epidemiens udvikling frem mod uge 48.

Eksperterne vurderer, at smittetallene i starten af december vil ligge på mellem 2000 og 4500 smittede om dagen, hvis aktiviteten i samfundet fortsætter uhindret.

Hertil kommer daglige nyindlæggelser af mellem 60 og 160 personer, der bliver smittet med coronavirus.

Statens Serum Institut vurderer, at det særligt vil være blandt de uvaccinerede og de vaccinerede under 60 år, at smittetallet vil stige.

Eksperterne understreger dog også, at beregningerne kommer med en væsentlig usikkerhed, fordi der blandt andet ikke kan tages højde for, om befolkningen ændrer adfærd, hvis smitten stiger yderligere.

Opfordring om at brevstemme

Vi runder dagens rundtur i nyhedsbilledet af og bliver i corona-sporet med en opfordring fra Kommunernes Landsforening.

Herfra lyder det, at man bør benytte sig af muligheden for at brevstemme til det kommende kommunal- og regionsrådsvalg, hvis man er utryg ved de stigende corona-smittetal og frygter at blive smittet i forbindelse med valghandlingen.

Det skriver DR.

- Vi er interesserede i at få så høj en valgdeltagelse som muligt og skabe så stor tryghed om den valghandling, som vi overhovedet kan, siger Kristian Vendelbo, der er administrerende direktør i Kommunernes Landsforening, til DR.

Når valget løber af stablen 16. november, vil Kommunernes Landsforening have fokus på afspritning, afstand mellem vælgerne og udluftning på landets valgsteder.

Brevstemmer skal være afgivet senest 12. november klokken 16. På hjemmesiden borger.dk kan du få konkrete oplysninger om, hvor og hvordan man brevstemmer i netop din kommune.

Det var dagens nyhedsoverblik. Men bliv endelig hos os lidt endnu. Så får du fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Er du - og din lokalpolitiker - klar til at få udsigt til vindmøller og solcellemarker? Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Hvor skal krydset sættes, hvis du vil stemme grønt? Her er fire skarpe spørgsmål til din lokale kandidat

Snart skal krydserne sættes til kommunevalget 2021 - et valg, der er blevet kaldt danmarkshistoriens første kommuneklimavalg, fordi netop klima- og miljøspørgsmål for mange er afgørende for, hvor krydset sættes.

Men det kan være svært at gennemskue, om en politiker er reelt grøn, eller han eller hun pynter sig med lånte, grønne fjer. For det er de færreste, der per se er imod at passe på naturen, spare ressourcer og tage hensyn til klimaet.

Alligevel er der nogle kandidater, der vil klimaet mere end andre. Dem kan du måske udpege ved at stille kandidaterne nogle særlige spørgsmål. Særligt interessant bliver det, når politikeren skal vælge mellem klimahensyn og andre hensyn - vild natur eller almene boliger, for eksempel.

Få fire skarpe spørgsmål, du kan høre dine lokale kandidater om, i artiklen.

Hver tredje dansker vurderer, at klima og miljø er blandt de mest afgørende emner, når de sætter deres kryds til kommunevalget. Men hvordan kan du genkende, om en kandidat er ægte grøn eller pynter sig selv med lånte, grønne fjer? Avisen Danmark giver dig her et bud på fire spørgsmål, der kan vise, om kandidaten nu også er grøn, når det går ud over andre mærkesager.

KV21: Kommunevalget banker på døren, og netop dette valg i det herrens år 2021 er blevet kaldt det første kommunale klimavalg i danmarkshistorien.

Hver tredje dansker vurderer, at netop klima- og miljøspørgsmål er blandt de mest afgørende områder i forhold til, hvor krydset ender. Det viser en undersøgelse lavet for Momentum af Voxmeter.

Og det er markant flere end ved de forrige kommunevalg i 2017 og 2013. Med andre ord: Miljø og klima er rykket ind i kommunevalgkampen.

Men selv om klima og miljø er vigtigt for manges kryds 16. november, kan det måske være svært helt at gennemskue, hvem der reelt brænder for den grønne dagsorden.

På overfladen er der ikke mange politikere, der åbent er imod at passe på naturen, være klima-bevidst og spare på ressourcerne. Alligevel er der forskel på kandidaterne.

Det vurderer Jens Villiam Hoff. Han er professor i statskundskab på Københavns Universitet og har skrevet bogen "Klimaets kommunale tilstand".

- Blandt økonomer skildrer man ofte mellem stærk bæredygtighed og svag bæredygtighed. De stærkt bæredygtige politikere mener ikke, at man kan substituere inden for miljø og klima. Altså man kan for eksempel ikke betale sig fra ødelagt natur, forklarer han.

Sammen med Tobias Johan Sørensen, der er klimaanalytiker ved den grønne tænketank Concito, har han her formuleret fire centrale spørgsmål, der kan hjælpe dig med at gennemskue, hvilke af dine lokale kandidater, der virkelig brænder for den grønne dagsorden.

1 Hvad er vigtigst: Vild natur eller almene boliger?

En debat, der ofte blusser op, særlig i København og de større bykommuner, er, om man kan afgive naturområder for at gøre plads til mere by, for eksempel flere boliger.

Så du kan høre din kandidat, om han eller hun ville være villig til at opgive et stykke vild natur for at få plads til almene boliger.

For en politikers tilgang til sådan et spørgsmål afslører faktisk, om kandidaten prioriterer miljø og klima højt. Hvis svaret prompte er, at naturen må vige for mennesker, kan det tyde på, at kandidaten ikke er ægte grøn.

Det vurderer i hvert fald Jens Villiam Hoff.

- Hvis man tror på stærk bæredygtighed, så kan man ikke opgive natur for beboelse. Naturligvis er der nogle nuancer: Er det sjælden natur, er det i en bykommune med meget lidt natur eller en landkommune med meget natur - og hvis man fjerner natur ét sted, vil man så etablere ny natur et andet sted?

Alligevel mener han overordnet, at en kandidat bør sige, at vild natur trumfer ny beboelse, hvis kandidaten virkelig brænder for klima og miljø.

2 Skal vi droppe det røde kød i institutionerne?

Når du først er kommet nærmere, om din lokale kandidat reelt er grøn, også når det gør ondt på andre sager, kan du undersøge, om han eller hun tør tage nogle af og til meget upopulære beslutninger i det grønnes tegn.

Næsten ingen politikere er per se imod, at kommunen skal købe klimavenligt ind. Men hvad sker der, når der dukker dilemmaer op?

- Hvis du tager alle kommuners samlede indkøb i Danmark, er det forbundet med en udledning på seks millioner ton CO2 om året. Det svarer næsten til den samlede danske bilparks udledning, siger Tobias Johan Sørensen fra Concito.

Så der er et kæmpe potentiale for at spare CO2-udledning, hvis kommunerne handler klimavenligt ind. Men er din kandidat klar til for eksempel at skære markant ned i mængden af rødt kød, der serveres i kommunens institutioner?

- Hvis man virkelig vil klima og sundhed, er man nødt til at ville noget på det område, og især udskifte det røde kød med lyst kød eller plantebaserede måltider, fastslår Tobias Johan Sørensen.

3 Skal vi have vindmøller i min baghave?

Vi har masser af vind i Danmark, så vi kan bygge vindmøller i det danske landskab, der kan lave billig elektricitet.

Det er jo fantastisk, men der er lige et problem. Selv om de fleste danskere egentlig vil den grønne omstilling, kan der være ret stor modstand mod, at det skal ske lige i vores egen baghave.

Med andre ord: Vindmølleparker (og solcelleparker for den sags skyld) er svære at placere, og en lokalpolitiker kan blive en lus mellem to negle, når politikeren gerne vil have masser af grøn energiproduktion i sin kommune, men ikke vil presse upopulære kæmpeparker ned over borgerne.

Det kan derfor være givende at høre, om en politiker vil godkende den type projekter, men også, hvordan politikeren vil arbejde på at mindske modstanden mod projekterne.

- Hvor i kommunen kan man finde gode arealer, og hvordan kan man inddrage de lokale borgere og generelt nedbringe modstanden? Det er gode spørgsmål, siger Tobias Johan Sørensen.

4 Er brunt grønt nok for dig?

I Danmark bruger vi en smart finte. Vi har lidt svært ved at få stor nok energiproduktion fra de helt grønne kilder, altså sol og vind, og derfor tæller vi nogle såkaldte brune kilder med i det grønne regnskab.

Vi brænder meget biomasse af - det vil sige flis, træpiller, halm og den slags. Det er med en formodning om, at biomassen vokser op igen og derfor er lige så grøn i regnskabet, som hvis energien kom fra sol og vind.

- Det betyder, at der bliver brændt meget lidt kul af, hvilket er godt for klimaet. Men udfordringen er, at vi importerer rigtig meget biomasse for at brænde det af og samtidig optager meget store arealer til at dyrke disse energikilder. Marker, som ellers kunne være brugt på for eksempel natur eller fødevareproduktion, fortæller Tobias Johan Sørensen og fortsætter:

- Vores analyser peger på, at det ikke er klimaneutralt at bruge biomasse i så store mængder, fordi det tager lang tid at genetablere biomassen, hvis det overhovedet sker.

Derfor er et godt spørgsmål til din lokale kandidat, om han vil arbejde for at få nedbragt de brune energikilder i kommunens energiproduktion, fordi de nok ikke er så grønne, som de bliver præsenteret i Excel-arket.

Hvis ikke, kunne det tyde på, at der er en kandidat, der går mere op i grønt på papiret end i virkeligheden.

Embed: Kandidattest 2021 → Klik her og prøv vores lokale valgtest
https://avisendanmark.dk/kommunalvalg

Landbruget er nødt til at avle mod færre unger for at nedbringe pattegrisedødeligheden, mener formanden for Det Dyreetiske Råd. Arkivfoto: Mads Dalegaard

Grise dør som fluer: - Hvis det var hundehvalpe, var folks hoveder jo sprunget i luften af forargelse

Politikere raser over landbrugets fejlslagne strategi for flere levende grise. De mener, at erhvervet bør drosle ned på intensiteten for avlen. Og selv om landbruget selv mener, at en høj pattegrisedødelighed på 23,1 procent har flere årsager, bakkes forklaringen om, at færre grise per so og altså mindre kuld er løsningen, op af formanden for Det Dyreetiske Råd.

- Det eneste, der kan løse den høje dødelighed, er at sætte avlsmålene tilbage, hvor man
prioriterer de søer, som får færre grise per kuld fremadrettet, siger formand Bengt Holst.

Peter Sandøe, der er professor i bioetik på Københavns Universitet, tvivler ikke på landbrugets forklaring, men slår fast, at det i sidste ende vil tage flere år at få vendt udviklingen.

Dyrevelfærdsordførere raser over, at 26.500 grise dør hver eneste dag i de danske stalde. De ønsker stimen vendt. Formand for Dyreetisk Råd mener, at erhvervet har presset citronen for hårdt ved at gå efter konstant vækst og flere grise i hvert kuld, mens professor i dyreetik peger på flere årsager og slår fast, at det i sidste ende tager år at få dødeligheden ned igen.

Dyrevelfærd: Det vækker harme hos dyrevelfærdsordførere på Christiansborg, at over 26.500 pattegrise dør hver dag i danske grisestalde, selvom branchen skulle rette op på problemet med en handleplan for bedre dyrevelfærd i 2020.

- Det peger alt sammen i en retning af, at kuldene er blevet for store, og at produktionen er alt for intensiv. Det er modbydeligt over for de stakkels dyr og viser tydeligt, at landbruget ikke tager problemet seriøst, og at der er brug for politisk indgriben nu. Hvis det var hundehvalpe, der døde mere end 26.500 af om dagen i Danmark, var folks hoveder jo sprunget i luften af forargelse, siger Carl Valentin, dyrevelfærdsordfører i SF.

Den holdning bakkes op af dyrevelfærdsordførere hos Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

- Det kan simpelthen ikke passe, at så mange pattegrise dør hver evigt eneste år. Det er fuldstændig uholdbart, at der ikke er kommet bedre styr på det. Ministeren må komme på banen, siger DF's Pia Kjærsgaard.

- Det er katastrofalt og en fuldstændig forfejlet avlsstrategi at gå efter flere og flere smågrise per so. Det kan vi ikke acceptere, siger Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Hos Venstre er ordlyden noget mere rolig:

- Dødeligheden skal længere ned, og det skal landbruget arbejde på. Men jeg har stor tillid til, at de i erhvervet arbejder grundigt med problemet vel vidende, at det er en vanskelig opgave. Det handler om at lære fra de bedste producenter, som har en lav dødelighed, og lytte til forskningen, siger dyrevelfærdsordfører Erling Bonnesen.

Vækst skal stoppes

Landbruget har afvist, at den høje dødelighed kan overføres en-til-en til et fremherskende avlsmål om flere grise og større kuld. Og at man over årene har sat en kæp i hjulet for flere unger og i stedet har avlet mod flere levende grise fra femte levedag. Lige nu arbejder man på at finde årsagen til, at den høje dødelighed ikke er stagneret.

Vi kan ikke altid bøje og tilpasse velfærden i kampen for mere vækst. Når resultaterne viser, at vi er gået for langt, bliver vi nødt til at ændre på avlsmålene, så der kommer balance mellem produktion og velfærd.

Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd

Alligevel er der ikke andet for at avle mod mindre kuldstørrelser igen, hvis man spørger Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd.

- Grundlæggende er der ingen tvivl om, at der avles for mange grise per kuld, så der ikke er patter nok til smågrisene, og flere af dem derfor dør, når de ikke får mælk nok. Det eneste, der kan løse det, er at sætte avlsmålene tilbage, hvor man prioriterer de søer, som får færre grise per kuld fremadrettet.

I det hele taget har landbrugets higen efter vækst taget overhånd.

- Det nytter ikke noget blindt at gå efter vækst og vækst og så kalkulere med en vis procent dødelighed ved hvert kuld, så er man gået for langt. Det handler om levende væsener, og alt har en grænse. Vi kan ikke altid bøje og tilpasse velfærden i kampen for mere vækst. Når resultaterne viser, at vi er gået for langt, bliver vi nødt til at ændre på avlsmålene, så der kommer balance mellem produktion og velfærd, siger Bengt Holst.

Kan ikke løses i morgen

Peter Sandøe, der er professor i bioetik på Københavns Universitet og tidligere formand for Det Dyreetiske Råd, giver landbruget ret i, at kuldstørrelsen næppe bærer hele skylden for, at knap hver fjerde pattegris aldrig lever længe nok til at komme videre fra stalden.

- Der er ingen tvivl om, at den store og voksende pattegrisedødelighed både skyldes pasning og genetik. Genetikerne hos Landbrug & Fødevarer mener selv, der er sket en genetisk fejl, som de prøver at rette op på, men det vil tage mange år, før en genetisk korrektion slår igennem. Jeg har ingen grund til at betvivle deres arbejde, men erhvervet er også økonomisk hårdt presset lige nu, hvilket heller ikke fremmer noget som helst, der har med dyrevelfærd at gøre. Så det er en kombination af genetik, omhu og økonomi, der skaber problemerne, siger Peter Sandøe.

Professoren hæfter sig ved, at landbruget i perioden fra 2013 til 2016 formåede at få udviklingen til at gå en anelse den anden vej.

- I en lang periode gik det bedre med dødeligheden, selv om søerne fik store kuld. Så jeg tror ikke på, at den procentvise pattegrisedødelighed nødvendigvis vokser, fordi man får flere grise per kuld. Men det er åbenlyst, at den måde, man har gjort det på, ikke har virket, og at den har haft negative konsekvenser for dyrevelfærden.

Peter Sandøe påpeger, at der ikke findes et quickfix, og at det derfor ser ud til, at politikerne må væbne sig med tålmodighed.

- Landmændene kan ændre pasningen nu, men genetikken kan ikke ændres fra den ene dag til den anden. Det vil tage en årrække, siger han.

Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra landbrugsminister Rasmus Prehn (S), men han er ikke vendt tilbage.

Deltagerne ankommer til øen i en gummibåd. Nu skal der findes ly, vej, vand og mad. Foto: Karin Fallah/DR

DR's 'Øen II': Naturligt at flette alfahannens hår, for det er ham, der kan lave ild og hugge vej gennem junglen

DR har sendt 14 såkaldt almindelige mennesker ud på en øde ø i Stillehavet, hvor de skal klare sig selv i 30 dage. Deltagerne er delt op i to grupper, og det er både underholdende og lærerigt tv, mener Avisen Danmarks tv-anmelder, Anette Hyllested.

Underholdende, fordi det selvfølgelig er en kamp at finde vand, mad og ly, og som seer kan man prøve at forestille sig, hvor levedygtig man selv ville være.  Lærerigt, fordi det ikke altid - og slet ikke på en øde ø - nødvendigvis er den bedst uddannede eller den mest højtråbende, der er den naturlige leder eller den, der for alvor gør en positiv forskel for en gruppe.

"Sikken en start. Vi er totalt på Herrens mark. Vi har allesammen en idé om, hvad der skal gøres," konstaterer sognepræst Charlotte fra Køge, da hun sammen med de seks andre i sin gruppe er nået i land på en ellers så øde ø i Stillehavet. En af Herrens frodige og smukke "marker", hvis det ikke var for alt det menneskeskabte skrald, der er skyllet op på kysten.

De kan ikke enes i præstens gruppe. Der går ikke mange minutter, fra deltagerne har fortøjet deres gummibåd, til irritationerne i Gruppe 1 bider så flittigt som junglens aggressive bier, hvis stik udløser det ene smertensbrøl efter det andet.

DR er i gang med anden sæson af "Øen", hvor såkaldt almindelige danskere efterlades på en øde Stillehavsø for at klare sig selv i 30 dage. Deltagerne, som filmer alt selv, er delt op i to grupper, der er blevet sat af hvert sit sted på øen. Måske mødes grupperne - måske ikke. Det vil de kommende afsnit vise. Ingen kan blive stemt hjem, for der er ikke tale om en konkurrence. Det handler udelukkende om at overleve bedst muligt og i samarbejde med andre.

"Øen II" er øjeblikkeligt blevet et yndlingsprogram. Sæson 1 var på det jævne, men her i anden sæson er der kommet mere dynamik, i og med at deltagerne er delt op i to sammenlignelige grupper, og en god speak uden overflødigheder og dramatisering binder programmet godt sammen.

Hvor svært kan det være? Tænker vi, mens vi ryster på hovedet over vores artsfæller på skærmen, der indimellem græder, klager og diskuterer.

Modsat dem ville vi i samme situation naturligvis være den bedste udgave af os selv i alle situationer. Også når insekterne bider, sulten gnaver, varmen og regnen skiftevis plager, og der ikke er ferskvand nok til at slukke tørsten eller en seng at sove i. Men der er mere i "Øen II" end sådanne dagdrømme om egen urmenneskelig formåen og underholdning over andres manglende. Der er lærdom.

Serien demonstrerer tydeligt, hvor godt det kan gå, når mennesker samarbejder - og det stik modsatte. Hvordan ævl og kævl altid og alle steder er ødelæggende, og hvordan opmuntringer og anerkendelser modsat er opbyggende.

I gruppe 1 er det særligt 27-årige Oliver fra Aarhus, man hører. Han er kunstner og akademiker med hang til at stable sten oven på hinanden, og han tager gerne føringen og lægger op til demokrati, men møder modsigelser og andres irritationer med "pædagogiske" minikurser i kommunikation. Problemet er, at ikke alle i gruppen kan få øje på Olivers viden, gode hensigter og lederpotentiale.

Så går det bedre for gruppe 2, der også består af syv personer. De bliver godt nok presset af tæt mangrove, som de vandrer i ring i, men er så heldige at have læreren Nikolaj fra Risskov, og han ligner en stor og stærk vildmand og har færdigheder, der passer til både udseendet og livet på øen.

Det er Nikolaj, der kan hugge vej gennem junglen, og det er Nikolaj, der kan lave ild. En af kvinderne fletter hans lange hår og indrømmer, at hun gør det, fordi han kan lave ild. Det er et naturligt træk, for som enhver abe ved, er det bedst at stå sig på god fod med en stærk alfahan og sørge for, at han har det godt.

Det behøver ikke at have noget med køn at gøre. Hos elefanterne bestemmer en førerhun, og hun kan godt være bedstemor.

Mere end et stk. homo sapiens vil altid være lig med et hierarki. "Øen II" er to flokke voksne, fremmede for hinanden, der begynder i hver sin børnehaveklasse en gang til. Der er blot ikke nogen lærer til at definere spillereglerne og ingen medbragt madpakke til frikvarteret. Derimod er der stegt snegl til aftensmad, for det er trods alt lykkedes at få gang i bålet i begge grupper. Velbekomme!

Mere end et stk. homo sapiens vil altid være lig med et hierarki. "Øen II" er to flokke voksne, fremmede for hinanden, der begynder i børnehave-klasse en gang til. Der er blot ikke nogen lærer til at definere spillereglerne og ingen medbragt madpakke til frikvarteret.

Uddrag af klummen

DR 1: "Øen II". Tredje afsnit af i alt otte sendes torsdag 4. november kl. 20. De to første afsnit kan streames på DRTV.

Lyt: Hun har skabt en ny version af 'tiny living' i Ebeltoft 2:5

Pernille Krogh har skabt sin egen version af "tiny living" i et lille byhus i Ebeltoft, efter drømmen om et "tiny house" brast. Et "tiny house" er et lille hus, typisk på mellem 10 og 40 kvadratmeter. Under devisen "det er hot at bo småt" lægger det op til, at man skiller sig af med alt overflødigt, og funktionalitet er tænkt ind i hver en kvadratcentimer.

- Det er både for at få økonomisk frihed og frihed fra at have ansvar for mange ting og en stor bolig, fortæller Anne Hedegaard Winther, som har skrevet en ph.d. om at bo småt.
Men efter at have ventet i næsten fem år på tilladelser til at bygge sit eget "tiny house" ved Ebeltoft, har Pernille Krogh besluttet sig for at gå en anden vej. I stedet bor hun nu i et lille byhus i Ebeltoft, hvor hun hylder det enkle liv.

Hele hendes historie kan høres i podcasten "Danmark fortæller", som du kan finde i Nyhedskiosken under podcasts eller ved at gå til fuld artikel og trykke på playeren.

Drømmen om at bygge sit eget "tiny house" på Grobund ved Ebeltoft brast. Nu har Pernille Krogh ændret retning i livet og indrettet sit nye hjem, med enkle, gode møbler og på en måde skabt en ny version af "tiny living" i et byhus på 50 kvadratmeter.

Pernille Krogh har ventet i næsten fem år på at få tilladelse til at bygge sit eget "tiny house" ved Ebeltoft.

Et "tiny house" er et lille hus, som typisk er mellem 10 og 40 kvadratmeter. Under devisen "det er hot at bo småt" lægger den lille plads op til, at man skiller sig af med alt overflødigt, og funktionalitet er tænkt ind i hver en kvadratcentimer.

Men Pernille Krogh har nu valgt en anden vej.

- Jeg bliver jo ikke yngre, fortæller hun med fast stemme fra sit byhus i Ebeltoft.

Du kan høre hele hendes historie ved at trykke på playeren herover.

I en serie på fem afsnit af podcasten "Danmark fortæller", kan du høre om fem forskellige personer, som bor i alternative og inspirerende boliger.

I "Danmark fortæller" læser vi nogle af de bedste artikler fra avisen op.

Du kan lytte til flere afsnit ved at klikke her, og du kan også læse artiklen fra dette afsnit ved at klikke her.