Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Det er området her ved Korsør Nor, hvor køer gennem græsset optog det sundhedsskadelige stof PFOS, som siden har spredt sig til mennesker. (Arkivfoto)

Kommuner og partier vil have PFOS-grænser fra miljøministeren

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi starter morgenens overflyvning af nyhedsbilledet med historien om, at flere kommuner og partierne SF og Venstre vil have miljøministeren til at opsætte faste nationale grænseværdier for, hvor meget af det giftige stof PFOS, der må være i spildevandet.

Det skriver Jyllands-Posten.

De danske myndigheder har efterhånden skærpet grænseværdierne for PFOS i vores drikkevand og i jorden.

Men selvom giftstoffet vurderes til også at kunne forurene via spildevandet, findes der altså ingen grænse her.

I Slagelse Kommune er man bange for, at det kan være konkurrenceforvridende, hvis man fastsætter en lokal grænseværdi, der er højere eller lavere end nabokommunens.

Og det er dybt uholdbart, at kommunerne tøver med indsatsen, mens miljøminister Lea Wermelin (S) sidder på hænderne, lyder det fra SF’s miljøordfører, Carl Valentin.

- Nu må hun komme ind i kampen og levere den lovede strategi for farlige stoffer. PFOS-skandalen vokser og vokser. Derfor har vi brug for handling på alle niveauer nu, siger han til Jyllands-Posten.

Der er flere nyheder fra Avisen Danmark om PFOS-forurening, hvis du læser med.

Klimatopmøde begynder i Glasgow

Så skal vi en tur til Glasgow i Skotland, hvor FN’s klimatopmøde COP26 i dag skydes i gang.

Og her er det vigtigste punkt på dagsordenen, at der skal nye skærpede CO2-reduktionsmål på bordet fra de 195 lande, der har underskrevet Parisaftalens målsætning om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader frem mod 2100.

Hvis det skal lykkes, skal udledningen af drivhusgasser godt og vel halveres inden for de næste otte år. Det fastslog en rapport fra FN’s miljøprogram og DTU, der blev præsenteret i sidste uge.

Helena Nagel, der er klima- og miljøpolitisk leder i miljøorganisationen Greenpeace, kalder det en politisk svær – men ikke helt umulig – opgave.

- Der er ikke noget til hinder for, at vi kan lande en ambitiøs aftale på COP26 i Glasgow. Jeg vil sige, at der er heller ikke så meget, der tyder på, at det bliver en kæmpe succes. Men det har vi brug for, det bliver, siger hun til Ritzau.

EU’s klimakommissær, Frans Timmermans, vil også se resultater, inden det to uger lange møde i Skotland er slut. Og her spår han Danmark en vigtig rolle.

- Danmark har været et af de førende lande i EU og arbejder sammen med andre for at skubbe den europæiske barre endnu højere.

- COP26 vil derfor være en mulighed for Danmark for at vise dets internationale grønne lederskab og demonstrere nogle af de løsninger, der skal bruges for at nå målene, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Børnetelefonen udvider åbningstiden

Vi runder mandagens overblik af med nyheden om, at Børnetelefonen fra i dag holder døgnåbent.

Det skriver Børns Vilkår, der står bag Børnetelefonen, i en pressemeddelelse.

Tidligere er der ingen, der har taget telefonerne i tidsrummet mellem 02 og 07, men i de sene aftentimer, efter klokken 21, er det mere end hver tiende, der ringer med tanker om selvmord.

I 2021 har man indtil videre registeret over 2160 ubesvarede opkald efter telefonernes lukketid.

Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår, forventer ikke en storm af henvendelser om natten, selvom Børnetelefonen udvider åbningstiden.

- Men vi ved, at de samtaler, der lige nu ligger først på natten, ofte handler om alvorlige emner, og derfor er det godt, at børn og unge ikke behøver at forholde sig til åbningstider mere. De kan få hjælp på chat, sms og telefon hele året, døgnet rundt, siger han.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men bliv endelig hos os lidt endnu. Så er der fire gode historier fra Avisen Danmark at starte dagen på.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Knap hver fjerde pattegris dør, selv om en handlingsplan skulle rette op på udviklingen. Nu ved landbruget ikke, hvordan de løser problemet. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

26.500 grise dør hver dag, og landbruget aner ikke hvorfor

9,7 millioner pattegrise døde i 2020. Og det er faktisk flere end i 2014, hvor branchen ellers indgik en politisk målsætning om at vende udviklingen.

Men landbruget tør ikke sætte en ny deadline for flere levende grise, for bønderne er ikke sikre på, hvorfor grisene stadig kradser af i hobetal, lyder det fra sektordirektør i Landbrug & Fødevarer.

En ekspert i dyrevelfærd mener, at forskningen peger i retning af mindre kuldstørrelser, men den vej, tror hverken sektordirektøren eller landmand Knud Kjær Knudsen fra Tølløse på.

- Vi kæmper hver eneste dag for at minimere grisedødeligheden. Men i bund og grund skal vi prøve at avle mod søer, der er gode til at passe grise. Det tager nogle år at komme dertil, så derfor beder vi om arbejdsro, siger han.

Flere pattegrise skulle overleve i 2020 - i stedet dør de stadig i tusindvis. Men selv om landbruget kæmper for at vende udviklingen, så tør man ikke sætte et mål, før man ved, hvorfor grisene dør, siger sektordirektør hos Landbrug & Fødevarer. Landmand Knud Kjær Knudsen beder bare om arbejdsro på staldgangen.

Landbrug og dyrevelfærd: Dumpet.

Det må være karakteren til dansk landbrug, efter at erhvervet ikke er lykkedes med at nedbringe dødeligheden hos pattegrise. For 26.575 små grise mister livet hver eneste dag, og landbruget ved stadig ikke hvorfor, og de tør ikke sætte et nyt mål, før de kender årsagen.

Branchen indgik ellers i 2014 en politisk aftale med daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) om at få den totale dødelighed ned på 16 procent i 2020. Men knap hver fjerde flæskesteg kommer aldrig i nærheden af køledisken. En dødelighed på 23,1 procent for alle danske pattegrise er et godt stykke forbi den målsætning.

Målet om 16 procent i 2020

En stigning i den gennemsnitlige dødelighed for pattegrise fører i 2014 til en politisk aftale om en handlingsplan for bedre dyrevelfærd mellem daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) og branchen.

Ifølge aftaleteksten skal dødeligheden ned på 16 procent i 2020. I 2014 var pattegrisdødeligheden på 22,4 procent i konventionelle besætninger og 33 procent i økologiske besætninger. I 2020 lød tallet på 23,1 procent for de konventionelle, mens tallet for de økologiske ligger på cirka 30 procent. Der er foreløbigt ingen ny aftale på vej.

- Vi har ikke bevist, at vi for alvor har knækket kurven og nedbragt dødeligheden, og den udvikling skal vi først og fremmest have vendt, før vi tør og vil diskutere en ny målsætning, siger Christian Fink Hansen, der er sektordirektør for griseproduktion hos landbrugets videnscenter Seges, der hører under Landbrug og Fødevarer.

Kender ikke årsagen

Sidste uge var landets grisebønder og interessenter samlet til årets grisekongres i Herning, hvor landbrugsminister Rasmus Prehn (S) i en tilsendt video kaldte statistikken for "ikke godt nok".

- Vi har vendt problemstillingen 360 grader og kigget på alt fra avlen og avlsmål til, hvad man helt praktisk kan gøre anderledes i stalden med blandt andet bedre ernæring, bedre pasning og bedre sygdomsdiagnosticering. Men hvis jeg vidste, hvorfor det ikke går bedre, så havde vi udbedret det, siger Christian Fink Hansen.

Undervejs er der dukket en mulig årsag op i takt med en ændring i avlen.

- Vi ønsker ikke længere større kuld, men mere robuste grise, så vi har over årene ændret avlen, så vi i stedet fokuserer på at få slagtegrisene til at vokse hurtigere på mindre foder. Og der kan vi se, at der de sidste tre-fire år er opstået negative genetiske koalitioner mellem det at sikre pattegriseoverlevelse og andre vækstegenskaber.

Med andre ord har de opdaget, at de dyr, som er gode til at vokse hurtigt ikke samtidigt kan være lige så gode til at holde liv i deres unger.

- Det har vi sat et stort arbejde ind for at ændre, for der er ingen tvivl om, at det er noget af årsagen til udviklingen. Men det er næppe hele forklaringen, siger Christian Fink Hansen.

Færre unger er svaret

I dag er en so avlet, så den kan få over 20 unger, og det er en umulig opgave at håndtere som mor, når selvsamme so kun har typisk 14 patter med mælk.

Derfor har det været kutyme at flytte overskydende grise over til ammesøer, altså plejemødre, der har kunnet sikre højere overlevelse.

Spørger man Lene Juul Pedersen, der er professor i dyrevelfærd på Aarhus Universitet, så er det bare ikke nok.

- Producenter gør meget, men de kæmper mod naturen. Soen er ikke gjort til at die flere grise, end den har patter til. Mængden af råmælk soen producerer, er heller ikke proportionalt stigende med antallet af grise hun føder. Så alt andet lige får pattegrise i et stort kuld færre antistoffer gennem råmælken end pattegrise i et lille kuld. Desuden har de lavere fødselsvægt, og er mere udsatte for underafkøling, og dermed i større risiko for at dø, siger hun.

Hvis jeg vidste, hvorfor det ikke går bedre, så havde vi udbedret det.

Christian Fink Hansen, sektordirektør i Seges, Landbrug & Fødevarer

At søerne får færre unger, er ifølge professoren ikke partout ensbetydende med at produktionen bliver mindre bæredygtig:

- En oplagt løsning er at ændre avlsmålet, så søerne føder færre men mere robuste grise. Et ensidigt fokus på flere grise har konsekvenser både for dyrevelfærd og sundhed. På den lange bane kan det endda vise sig mere rentabelt, end at lægge en større og større arbejdsindsats i at passe de mange overskydende grise, som soen ikke selv kan tage sig af og som i stigende grad er undervægtige og umodne ved fødslen, siger Lene Juul Pedersen.

Men Christian Fink Hansen fra Seges påpeger, at nogle landmænd godt kan få det høje antal unger til at fungere.

- Det er lidt af en misforståelse, at en høj kuldstørrelse er lig med høj dødelighed. Når vi kigger på vores data, så er det faktisk dem med de største kuld, som har lavest dødelighed. Det betyder dog ikke, at vi ikke skal avle mod mere robuste grise, siger sektordirektøren.

Lene Juul Pedersen medgiver, at der er dygtige producenter, som kan holde dødeligheden i store kuld nede, men med en meget stor arbejdsindsats.

- De samme producenter er sandsynligvis også længst fremme i forhold til udskiftning af avlsdyr og ligger derfor også højt i antal fødte grise per kuld. Men de tal, vi snakker om her, er gennemsnittet, og der er konsensus i forskningen om, at store kuld og lav fødselsvægt alt andet lige er afgørende risikofaktorer for dødelighed.

Knud satser på soen

En af de landmænd, som ligger i toppen, er landmand Knud Kjær Knudsen på 29 år, der også sidder i bestyrelsen hos Landsforeningen af Danske Svineproducenter. Han producerer hvert år 61.000 pattegrise på flere gårde ved Tølløse på Midtsjælland.

Landmanden vil helst tale om, at kun 10 procent af hans pattegrise dør på vejen fra fødsel til  fravænningen fra deres mor. Men når hans totale dødelighed lander på 16 procent, altså summen af både dødfødte og dem som dør før fravænning, er han faktisk en af de få, som nåede 2020-målet om at vende udviklingen.

-  Vi gør en stor indsats begge steder, men det forkludrer debatten kun at kigge på den totale dødelighed. For vi kan ikke gøre meget, når grisene først er døde ved faring. Der hvor vi virkelig kan sætte ind og gøre en forskel, er at arbejde for at få flest muligt levendefødte til at vokse sig så stærke som muligt, siger han.

Søerne dør også

Mens dødeligheden hos pattegrisene længe er gået den forkerte vej, så har tallet været faldende for søerne. Men sådan er det ikke længere. Dødeligheden for søerne lå på 11,9 procent i 2014, men ramte i 2020 15,1 procent.

Men hvad er det så, at Knud kan, som mange andre ikke kan?

- Vi sørger for at slagte de søer, som ikke kan klare en faring selv eller som får mange dødfødte. På den måde sigter vi hele tiden efter supersøer, der både er gode mødre, er gode til at fare og som er gode til at passe sine grisene, siger Knud Kjær Knudsen.

29-årige Knud Kjær Knudsens pattegrise har allerede en dødelighedsprocent på 16. Derfor mener han også, at branchen nok skal vende udviklingen, hvis den ellers kan få arbejdsro. Foto: Anne Wolfenberg

Men det er en dyr fremgangsmåde.

- Jeg kan proppe rigtig mange varme hænder i min farestald, hvor grisene fødes, opfostres og skal vokse sig stærke. Men i sidste ende, er det soen, der skal passe grisene, da hun er sammen med dem døgnet rundt. Derfor vælger vi de søer fra, som ikke er gode til at passe sine grise og erstatter dem med nye. Det er en prioritering, jeg tror, der betaler sig på sigt, siger landmanden.

Tidligere mål var urealistisk

Mens bønderne kæmper i stalden og avlsgenetikken er under lup, så har Seges og Landbrug & Fødevarer kastet flere millioner kroner efter forskning og søsat den ene informationskampagne efter den anden målrettet landmændene. Man håber, at ny viden kan holde flere grise i live, men forventer ikke mirakler:

- Vi var under et politisk pres med 2020-målet, som var meget ambitiøst, men spørger du mig som fagperson, var og er det også tæt på urealistisk at få hele populationen ned på 16 procent. Det er bare en naturlov, at dyr, der får mange unger, har en højere dødelighed. Det er ikke det samme som, at vi ikke bestræber os på at løse problemet. Vi har brug for mere data og viden, og det sætter vi alt ind på, siger Christian Fink Hansen.

Knud Kjær Knudsen efterspørger mere tillid til den enkelte landmand:

- Vi kæmper hver eneste dag for at minimere grisedødeligheden. Men i bund og grund skal vi prøve at avle mod søer, der er gode til at passe grise. Det kan vi godt, det er også i vores interesse, men det tager nogle år at komme dertil, så derfor beder vi om arbejdsro, slutter han.

I 2020 døde 9,7 millioner pattegrise. Det giver 26.575 døde grise om dagen. På landsplan er godt halvdelen af grisene døde ved fødslen.

Hos den norske pendant til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har man i årevis fjernet PFOS- og PFAS-forbindelser i både jord og vand med stor succes. Flere eksperter kritiserer nu Forsvaret for manglende handling. Foto: Flemming Krogh/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Forsvaret påstår, at der ikke findes effektive metoder: Men det norske forsvar har renset for giftstofferne i 9 år

- Vi kender ikke nogen teknologier, som vi umiddelbart kan sætte i gang.
Sådan har det blandt andet lydt, når det danske forsvar har skullet forklare, hvorfor det intet har gjort for at bremse PFAS-forureningerne på sine tre flyvestationer i at sprede sig.
Men nu viser en statusrapport, som Avisen Danmark og Radio4 er i besiddelse af, at det norske forsvar i 9 år har renset for de giftstoffer, som det danske forsvar ikke kan finde ud af at fjerne.
I flere tilfælde har det norske forsvar formået at fjerne 75-90 procent af PFAS-stofferne.
Flere eksperter kritiserer nu Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse for at ikke gøre nok. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ikke ønsket at stille op til interview om sagen, og skriver, at det er deres opfattelse, at man ikke kan sammenligne en forurening med en anden.

Der findes ikke teknologier, der kan løse udfordringen. Sådan har det flere gange lydt, når Forsvaret har forklaret, hvorfor intet har gjort for at rense op efter de store PFAS-forureninger ved sine jyske flyvestationer. Men det norske forsvar har i årevis renset for de samme giftstoffer på sine militære flyvestationer. Eksperter kritiserer Forsvaret for blot at se til, mens forureningerne breder sig.

Forurening: Mens det danske forsvar i fem år intet har gjort for at afværge de velkendte PFAS-forureninger, der har spredt sig til grundvandet, begyndte det norske forsvar allerede for ni år siden at rense op. Det viser en statusrapport fra det norske forsvars ejendomsstyrelse, Forsvarsbygg, som Avisen Danmark og Radio4 er i besiddelse af.

Siden 2012 har Forsvarsbygg oprenset overflade- og drænvand ved flyvestationen i Rygge. Senere benyttede styrelsen samme metode på flyvestationen i Ørland, og siden 2018 har det norske forsvar fjernet forurenet jord ved flyvestationerne Ørland, Værnes, Bardufoss, Evenes og Rygge.

Alt sammen for at fjerne forureningskilderne og bremse forureningerne i at sprede sig. Nordmændene vurderer selv, at effekten af tiltagene har været høj. Ifølge rapporterne blev 70-80 procent af PFAS-stofferne fjernet ved at masseopgrave og deponere forurenet jord, mens renseanlæggene ved brug af aktivt kul fjerner 75-90 procent af PFAS-stofferne.

I Danmark har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse siden 2016 overvåget sine forureninger og lavet store rapporter om, hvordan de breder sig til blandt andet en bæk, en å, en sø og grundvandet. Men indtil nu er der ikke iværksat et eneste tiltag for at bremse forureningerne.

Overfor Avisen Danmark og Radio4 har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse blandt andet henvist til "effekten af de kendte metoder”. Til Ritzau har Visti Salomonsen, chef for ledelsessekretariatet i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse udtalt:

- Vi kender ikke nogen teknologier, som vi umiddelbart kan sætte i gang.

Men den forureningsudfordring som Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ikke mener, de har nogen teknologier til at løse, har det norske forsvar været i gang med at løse de seneste ni år.

Smidt rapporten i skuffen

Lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet Bjarne W. Strobel har gennemlæst de norske rapporter. Han undrer sig over det danske forsvars ageren. Han påpeger, at det danske forsvars undersøgelser er fuldstændig parallelle med dem, som nordmændene har lavet. Samtidig har de samme teknologiske løsninger været til rådighed for begge lande.

- Nordmændene er så bare gået videre med en løsning, det har danskerne ikke, de lagde tilsyneladende rapporten i skuffen, siger han.

At teknologierne har været til rådighed blev også fastslået, da rådgivningsvirksomheden Niras i 2020 i en rapport til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse konkluderede, at der var "en lang række metoder, der alene eller i kombination kan reducere indholdet af PFAS med mere end 90-99 procent".

Nordmændene er så bare gået videre med en løsning, det har danskerne ikke, de lagde tilsyneladende rapporten i skuffen.

Bjarne W. Strobel, Lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet

Der er altså ikke hold i forklaring om, at der ikke findes teknologiske løsninger til at håndtere forureningerne, lyder det fra eksperten.

- Det danske forsvar hænger deres argument på, at hvis vi ikke kan fjerne det 100 procent, er det ikke godt nok, og så gør vi ingenting. Nordmændene bruger de bedste teknikker til at få niveauet så langt ned, de kan. Det er det eneste, man kan gøre. Forestil dig, at du ikke ville indføre sikkerhedsseler i bilerne, før airbags var udviklet. Det danske forsvar har bare ladet forureningerne blive værre og sprede sig mere, siger Bjarne W. Strobel.

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet vurderer også, at det danske forsvar burde have handlet som det norske.

- Jeg er helt sikker på, at den indsats som nordmændene har gjort, vil kunne betale sig i Danmark. Fordi jo længere tid, man venter desto mere spreder det sig, og desto dyrere bliver det, siger Philippe Grandjean.

Sådan har Norge gjort

I Norge har man brugt tre metoder til afværge og fjernelse af PFAS og PFOS på Forsvarets arealer.

  1. Isolering.
  2. Opgravning og fjernelse af kilden.
  3.  Vandrensning såsom afværgepumper, der pumper grundvand op og renser det.

Det norske Forsvar har vurderet effekten af de forskellige trin og hvilke omkostninger, der er forbundet med dem.

Ved isolering vurderes det, at der er lave omkostninger i investering og drift. Effekten er lav i jordmiljøet og middel i vandmiljøet.

Ved opgravning vurderes det, at der lave omkostninger i investeringer men høje omkostninger i drift. Effekten er høj i både jord- og vandmiljøet.

Ved vandrensning vurderes det, at der er høje omkostninger i investering og drift. Effekten er middel i jordmiljøet og høj i vandmiljøet.

Rygge flyvestation er det sted, hvor nordmændene har oprenset mest PFAS/PFOS. Her blev i alt 13.000 tons jord fjernet fra to brandøvelsespladser. Resultatet var, at der blev fjernet 16 kilo PFOS og 18 kilo PFAS. Prisen lød på 16 millioner norske kroner (NOK) - svarende til cirka 12 millioner danske kroner.

Rensningsanlægget ved Rygge kostede 8 millioner norske kroner i indkøb og udbedringer siden 2018. Over en femårig-periode ville driftsomkostningerne være 15,5 millioner norske kroner (3,1 millioner danske kroner per år.)

Walter Brüsch, seniorrådgiver i geologi ved Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at "det er en meget simpel teknologi", som nordmændene begyndte at bruge til at rense forureningen op med tilbage i 2012. Derfor burde det danske forsvar også være begyndt dengang, vurderer han.

Bør gå i gang med det samme

Philippe Grandjean opfordrer forsvaret til at begynde at lave afværge og rense sine forureninger på de danske flyvestationer med det samme.

- Vi er allerede sent på den, så det gælder om at få det her startet, så vidt muligt i dag. Vi er godt på vej til at supplere den eksisterende forurening med meget store mængder af PFOS, som Forsvaret har liggende på deres arealer, siger han.

Bjarne W. Strobel er enig.

- Selvfølgelig ville det være rart med 100 procent, men hvis vi bare kunne få 75 procent væk, så er der mange af områderne, der måske slet ikke ville være så problematiske.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ikke ønsket at stille op til interview eller svare på spørgsmål skriftligt. Styrelsen skriver dog til de to medier:

- Det er Ejendomsstyrelsens opfattelse, at man ikke kan sammenligne en forurening med en anden. Omfanget af forureningen, geologien og forureningstypen er afgørende for, hvor vigtigt det er med akutte tiltag, og for hvilke tekniske muligheder, der på nuværende tidspunkt, kan gøre en forskel i forhold til den akutte forureningstrussel.

Radio4 Morgen taler onsdag med Tore Svendsen, miljøingeniør og daglig leder af Aquarden. Han fortæller, at det ikke kun er i Norge, de har erfaringer med oprensning af PFAS-forurening. Det har man også herhjemme. Hør interviewet lige her. 

Frelsens Hær uddeler julehjælp på Frederiksberg. På grund af covid-19 var der sidste år større behov for julehjælpen. Folk arbejdede hjemme, og derfor steg udgifterne til for eksempel el og varme højere. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rekordmange ventes at ansøge om julehjælp

Igen i år ventes der stort pres på hjælpeorganisationer for at få økonomisk hjælp til at klare julen. Det er især enlige forsørgere i lavtlønsjob og borgere på overførselsindkomst, som har problemer med at klare julen. I år rammes familiernes budgetter af generelt højere priser på el og varme.
Sidste år hjalp eksempelvis Dansk Folkehjælp 14.000 familier med gavekort og tilskud til gaver for en værdi af 1800 kroner. Sidste frist for at søge er 30. november.

Flere aktører uddeler hvert år julehjælp til trængende. På grund af coronakrisen og højere priser på el og varme forventes mange fortsat at søge om hjælp i år.

Julehjælp: Flere hjælpeorganisationer åbner mandag for, at familier kan søge om årets julehjælp.

Igen i år er forventningen, at antallet af ansøgere vil ligge på et rekordhøjt niveau.

Det fortæller Lars Lydholm, der er informationschef i Frelsens Hær. Han forventer, at omkring 11.000 familier vil ansøge hos dem.

- Vi forventer egentlig, at vi får et rekord antal ansøgere ved, at det stabiliseres på et rekordniveau. Vi forventer ikke store stigninger, men vi forventer heller ikke fald, siger han.

Samme toner lyder fra Dansk Folkehjælp, som er Danmarks største uddeler.

Tilskud på 1800 kroner

Her bistod man sidste år 14.000 familier med gavekort og tilskud til gaver for en værdi af 1800 kroner, fortæller generalsekretær Klaus Nørlem.

- Vi har støt set stigninger til julehjælp de senere år. Der har vi så samtidig oplevet, at coronaperioden i Danmark har været endnu en stigning oveni, siger han.

Hovedparten af dem, der søger om julehjælp er ifølge hjælpeorganisationerne borgere på overførselsindkomst, som har hjemmeboende børn.

Men i gruppen er også personer, som har indkomster i den lave ende.

Det kan være familier eller enlige forsørgere, som søger.

Sidste år var det ifølge organisationerne især coronakrisen, som fik flere til at ansøge om hjælp. Årsagen var for nogle, at de havde mistet deres arbejde, mens andre oplevede, at priser på el og varme steg, fordi de var mere hjemme.

Men efter at Danmark er blevet fri for coronarestriktioner, er det i år stigende priser generelt i samfundet, som ventes at få flere til at søge, siger Lars Lydholm.

- Vi har nok en forventning om, at folk er fattigere i år. Altså, at deres rådighedsbeløb er lavere. Ikke fordi de har fået færre penge udbetalt, men simpelthen fordi varme, elektricitet, mad og så videre er blevet dyrere, siger han.

Vi møder rigtig mange enlige forsørgere, som har et rådighedsbeløb mellem 2500 og 3000 kroner om måneden. Det er til en hel husstand.

Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Folkehjælp

Klaus Nørlem siger, at mange af familierne lever med et rådighedsbeløb, der er så lavt, at selv små stigninger i priserne har betydning.

- Vi møder rigtig mange enlige forsørgere, som har et rådighedsbeløb mellem 2500 og 3000 kroner om måneden. Det er til en hel husstand: mad på bordet, tøj på kroppen, tandlægeregninger og de oplevelser, ens børn også skal have adgang til.

Højere priser presser

- De prisstigninger, vi hører om, kommer derfor til at presse de her familier meget. For de har jo en rigtig stram økonomi, og der er ikke plads til ekstraomkostninger, siger han.

Men ikke alle får hjælp. Det afhænger nemlig af, hvor mange penge der bliver samlet ind.

Sidste år lykkedes det Frelsens Hær at give i gennemsnit 1000 kroner til cirka 8000 familier. Det kunne lade sig gøre, fordi organisationen havde indsamlet i omegnen af otte millioner kroner.

Samtidig uddelte Dansk Folkehjælp i 2020 14.401 julepakker for de 18,7 millioner kroner, som blev indsamlet. Det var organisationens hidtil højeste antal.

Hjælp til julen

Hvert år åbner hjælpeorganisationer landet over for, for at borgere kan søge om økonomisk hjælp til at afholde jul.

Julehjælpen gives til børnefamilier, for eksempel på overførselsindkomst.

Det er forskelligt, hvad julepakkerne indeholder. Hos Dansk Folkehjælp består den af julemad til en værdi af 800 kroner. Derudover får familierne et gavekort til indkøb af gaver til familiens børn til en værdi af 1000 kroner.

Frelsens Hær giver gavekort til et supermarked eller varer til julemaden. Hjælpen har en værdi af mellem 700 til 2000 kroner, men det afhænger af, hvor mange børn der er i familien.

Mens der over årene er kommet flere ansøgere, så indsamler organisationerne også flere penge.

For eksempel indsamlede Dansk Folkehjælp i 2015 7,72 millioner kroner, mens den i 2020 indsamlede 18,7 millioner kroner.

- Ofte er det bare sådan, at vi arbejder med en langt større ansøgerskare, end vores midler rækker til. Så igen i år vil det sandsynligvis være sådan, at vi skuffer nogle af dem, der vil ansøge om julehjælp, siger Klaus Nørlem.

Fristen for at ansøge om julehjælp er 30. november.

Illustration: Gert Ejton

Meningsmager Christian Have: Når minoritetsroller skal spilles af matchende minoriteter - En kunstnerisk undersøgelse og ikke et politisk statement

Kan en heteroseksuel spille transkønnet på film eller i teatret? Det er ikke længere en selvfølge, og der ligger noget spændende kunstnerisk og venter, hvis instruktørerne giver sig selv det ekstra benspænd, at minoriteter skal rollerne om sammen minoritet.
Meningsmager Christian have skriver, at det værste, vi kan gøre, er netop at gøre kunsten til en unuanceret politisk fløjkrig, hvor man enten er for eller imod. I stedet bør vi
omfavne den kunstneriske proces og se, hvad der kommer ud af den.

Tilbage i 2018 trak skuespiller Scarlett Johansson sig fra filmen Rub & Tug og rollen som den transkønnede Dante ’Tex’ Gill. Det skete efter intens kritik af Johansson, som gik på, at hun burde have overladt rollen til en transseksuel skuespiller i stedet. Kort efter kunne man i Informations lederspalte læse disse ord fra Rasmus Elmelund:

”En heteroseksuel ciskønnet skuespiller kan naturligvis sagtens spille transkønnet. Det kaldes skuespil. Hvis ikke vi frit lader skuespillere spille roller, afvikler vi selve skuespillerhvervet.”

I løbet af de forgangne år er der dog kun kommet tiltagende høje krav om, at roller, der skildrer eksempelvis seksuelle og etniske minoriteter, bliver udfyldt af personer, der tilhører de samme minoriteter. Da Holstebro Dansekompagni og Vejle Musikteater skulle finde hovedrollen til sin aktuelle danseforestilling The Danish Girl, var der et eksplicit ønske om at finde en danser, som havde et ”personligt og indgående kendskab til og erfaring med transkønnethed og queer-identitet”.

Valget faldt på Bjørk-Mynte Paulse til at spille rollen som virkelighedens Lili Elbe, der i 1882 startede sin tilværelse i Vejle som Einar Wegener.

Det er ikke svært at se, hvordan linjerne er trukket ganske hårdt op. På den ene side har vi folk som Rasmus Elmelund, der tilsyneladende ikke ønsker, at nogen minoriteter skal have særlig adgang til at spille roller, der skildrer de samme minoriteter.

På den anden side har vi en forestilling som The Danish Girl, hvor man i praksis ekskluderede alle hovedrollekandidater, der ikke selv var transkønnede. Ved første øjekast kan begge tilgange virke problematiske – den ene tilgang vil bevare status quo, mens den anden er ekskluderende.

Men det er vigtigt, at skelne imellem dem. For det er kun holdet bag The Danish Girl, der repræsenterer det, vi kan kalde kunstens væsen: Nemlig evnen til at stille spørgsmål og lysten til at gå nye veje. Til at bekæmpe status quo og prøve ting af, uanset om de fungerer eller ej. For i kunstens verden er processen lige så vigtig som det egentlige resultat.

Det værste, vi kan gøre, er netop at gøre kunsten til en unuanceret politisk fløjkrig.

Det altafgørende er, at vi ikke spænder kunsten og kulturen foran en politisk vogn og eksempelvis gør The Danish Girl og castingen af Bjørk-Mynte Paulse til et kønspolitisk statement. For det er det ikke. Tværtimod er det en spændende kunstnerisk undersøgelse af, hvad der ligger i at sikre denne form for overensstemmelse.

Danmark er i øvrigt både kendt for sin forkærlighed for dogmefilm og for at have været bannerfører for seksuelle minoriteters rettigheder. Er det at opstille castingmæssige dogmer omkring minoriteter ikke en helt naturlig kombination af disse to?

Så i stedet for at se det som en ekskluderende begrænsning, bør man derfor se det som et benspænd, der potentielt set åbner op for nye perspektiver, erkendelser og oplevelser, som man ikke kunne få, hvis man bare gjorde, sådan som man altid har gjort. Det værste, vi kan gøre, er netop at gøre kunsten til en unuanceret politisk fløjkrig, hvor man enten er for eller imod. I stedet bør vi omfavne den kunstneriske proces og se, hvad der kommer ud af den.

Måske skaber det uhensigtsmæssige kunstneriske begrænsninger, som vi kan lære noget af. Måske resulterer det i noget helt fantastisk, som vækker et ønske om mere. Det modige tiltag, som The Danish Girl repræsenterer, må man uanset hvad håbe inspirerer det øvrige kunst- og kulturliv. For det er af stor vigtighed, at man aktivt forsøger at gå nye veje – også når det kommer til præmisserne for, hvordan minoriteter portrætteres og formidles.