Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Vivian Anita Alexandru er kandidat ved kommunalvalget i Aarhus. Foto: Emil Jørgensen.

QAnon-tilhængere på stemmesedlen til kommunalvalget

Godmorgen og velkommen til ugens sidste nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

I dag starter verdens største klimakonference COP26, før vi kommer til Guy Fawkes Masker og QAnon-tilhængerne.

Toppolitikerne er faret til Glasgow i hobetal. Det samme er klimaforkæmpere, lobbyister og andet godtfolk.

En af dem, der blev taget godt imod, er den svenske klimaaktivist, Gretha Thunberg. Hun blev mødt af en gruppe aktivister ved hovedbanegården i Glasgow og blev politieskorteret til sin destination.

De mange politikere skal de næste uger tale sig frem til løsninger, der forhåbentlig ender med, at planetens temperatur ikke stiger mere end 1,5 grader.

Det ser usandsynligt ud allerede inden mødets start. 100 lande har sendt deres opdaterede mål for CO2-reduktioner ind, og det vil reducere udslippet med 7,5 procent. Ifølge eksperterne skal landene samlet skære 55 procent for at ramme målsætningen om 1,5 grader.

- Som det er nu, vil dette COP ikke føre til nogen store forandringer. Vi bliver nødt til fortsat at presse på, sagde Gretha Thunberg til AFP før konferencen.

Det er ikke kun svenskeren, der har været ude med opsange inden topmødet.

Pave Frans har også meldt sig på banen.

- De politiske beslutningstagere, der mødes ved COP26 i Glasgow, har et ansvar for at komme med et effektivt svar på den nuværende miljømæssige krise, sagde han til BBC.

Den britiske premierminister Boris Johnson kom med en dyster udtalelse, og sammenlignede klimakrisen med Romerrigets fald.

-Civilisationen kan blive sat bagud, og historien kan blive sat i bakgear, sagde han til Channel 4 News.

Statsminister Mette Frederiksen rejser en af de kommende dage over til klimakonferencen, som ventes at slutte 12. november.

MitID med svær start

Fra CO2 i atmosfæren og helt ned i lommen på os danskere.

Det nye ”sikre” MitID overtager NemID-appen og skal sørge for, at vi får afskaffet det gamle pap-kort og øger sikkerheden samtidig.

Men appen er ikke så sikker som Digitaliseringsstyrelsen har udmeldt, mener flere eksperter, som DR har talt med.

Desuden måtte Digitaliseringsstyrelsen fixe et sikkerhedshul, der gjorde, at man ubemærket kunne overtage en persons MitID. De lukkede hullet efter henvendelse fra DR's journalister.

Adam Lebech, der er vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen forsvarer den nye løsning.

- MitID styrker sikkerheden, men der er også forbedringspotentialer, siger han.

Hvis du ikke allerede har MitID, så får du det højst sandsynligt inden sommeren næste år.

Lyntest er drønpopulært

I går gjorde lyntest for coronavirus comeback.

Det foregik i og omkring hovedstaden, hvor otte testcentre åbnede for befolkningen, og hvor befolkningen åbnede næseborene.

Det var et populært foretagende. 4000 mennesker blev testet i Region Hovedstaden testcentre, oplyser pressechef for Copenhagen Medicals Trine Baadsgaard.

Testcentrene holdt længere åbent end planlagt, og der måtte indkaldes ekstra podere undervejs.

De knap 4000 test resulterede i 95 positive tests.

Det var nyhedsoverblikket. Nedenfor finder du Avisen Danmarks 4 udvalgte historier.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Statsminister Mette Frederiksen besøger sine partifæller i Vejle. Vejle er en af de kommuner, som regerinspartiet håber på at kunne vinde ved kommunalvalget den 16. november. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Dall: Selv om Socialdemokrati hylder provinsen, har de blikket rettet mod de store byer

Socialdemokratiet er allerede landets største kommunale parti. Partiet har suverænt flest borgmesterposter og fik næsten en tredjedel af alle stemmer ved kommunalvalget i 2017. Men partiet har mod på mere.

For på landsplan står Socialdemokratiet bedre i 2021, end man gjorde i 2017. Og derfor håber Socialdemokratiet, at de efter kommunalvalget den 16. november står med endnu flere borgmesterposter, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i dagens analyse af regeringspartiet forud for kommunalvalget.

Vil du høre politisk redaktør Casper Dall og politisk redaktør Kasper Løvkvist give dig et samlet overblik over alle analyserne og højdepunkterne i de næste tre uges valgkamp, så skal du høre "Podcasten Danmark":

 

Han havde krøllet papiret sammen i hånden og smed det mod væggen. Søren Peschardt, socialdemokratisk spidskandidat ved kommunalvalget i 2017 i Vejle Kommune, havde end ikke læst, hvad der stod på papiret. Han vidste, at det var uspiseligt for ham. Sammen med resten af liste A var han gået to mandater frem. Det siddende borgmesterparti, Venstre, var gået to mandater tilbage, og Søren Peschardt mente, at det nu skulle være ham, der ledte konstitueringsforhandlingerne. Men 17 af de 31 nyvalgte byrådsmedlemmer ville det anderledes – og dermed kunne Socialdemokratiet notere sig et af de sjældne ”nederlag” ved kommunalvalget for fire år siden.

Men denne gang skal det være anderledes for Danmarks største kommunale parti – Socialdemokratiet. Medvinden fra de landspolitiske meningsmålinger har givet partiet ambitioner om at veksle nogle af de ”uheldige” konstitueringer fra valget i 2017 til nypudsede borgmesterkæder i 2021. Vejle Kommune er en af de kommuner, hvor ambitionerne er høje.

Selv om Socialdemokratiet ikke vandt borgmesterposten i Vejle ved sidste kommunalvalg, gik kommunalvalget i 2017 godt for Socialdemokratiet på landsplan. Endda rigtig godt. Det var første gang, Socialdemokratiet mødte vælgerne med Mette Frederiksen som formand, og på landsplan satte 32,3 procent af vælgerne kryds ved liste A – en fremgang fra 29,5 procent af vælgerne ved kommunalvalget i 2013. Det gav 69 flere byrødder over hele landet, og de socialdemokratiske spidskandidater var også særdeles ferme i det efterfølgende magtspil: Konstitueringen. Her har hele 47 kommuner de sidste fire år haft en socialdemokratisk borgmester. Det var en fremgang på hele 14 borgmestre.

Medvinden fra de landspolitiske meningsmålinger har givet partiet ambitioner om at veksle nogle af de ”uheldige” konstitueringer fra valget i 2017 til nypudsede borgmesterkæder i 2021.

Socialdemokratiet sidder allerede på magten i landets fire største byer, København, Aarhus, Aalborg og Odense. Hvis Vejle efter den 16. november kan føjes til listen, vil det være de fem største kommuner i landet, der har en socialdemokratisk borgmester. Men partiet stopper ikke her. For den sjette største kommune er Esbjerg, og her har socialdemokraterne også hede drømme om at gøre en ende på en lang periode med en Venstre-borgmester. Siden 1993 har Venstre haft borgmesterposten i Esbjerg. Dengang mente Socialdemokratiet, at Venstre-manden Johnny Søttrup kun havde borgmesterkæden til låns. Havnebyen Esbjerg var nemlig Socialdemokratiets vestlige bastion. Søttrup sad i mere end 20 år, og ved seneste kommunalvalg genvandt Venstres nye borgmesterkandidat Jesper Frost Rasmussen kommunen. Men ved kommunalvalget i 2017 blev Venstre og Socialdemokratiet næsten lige store, og med de landspolitiske vinde håber den socialdemokratiske spidskandidat, Jakob Lykke, nu , at det kan få byen til at tippe.

Jacob Lykke er en kendt fagforeningsmand i kommunen, da han er formand for den lokale 3F transport-gruppe, og helt op i regeringstoppen er der blevet sat ind for at give ham de bedste kort på hånden, når esbjergenserne skal sætte kryds den 16. november. I denne uge lagde skatteminister Morten Bødskov vejen forbi Esbjerg for at åbne et nyt skattekontor i kommunen, og tidligere på året har klimaminister Dan Jørgensen været en tur på Esbjerg Havn for at opleve den transformation, som havnen skal igennem i de kommende år, hvor olien fra Nordsøen kommer til at betyde mindre og mindre, mens der skal sættes flere vindmøller op.

På Christiansborg har Socialdemokratiet længe været fokuseret på provinsen. Op mod partiets kongres i september blev det for meget for partiets nye overborgmesterkandidat, Sophie Hæstorp Andersen, som i Politiken mente, at Socialdemokratiet ”svigter København”, og hun kritiserede partitoppen for en alt for ”hård retorik”, som handlede mere om land mod by end land og by.

Om overborgmesterkandidatens opråb er blevet hørt, vides ikke, men siden har regeringen på ugentlig basis lanceret nye politiske udspil, som kan læses direkte ind i kommunalvalgkampen i de større byer. Først kom indenrigsminister Kaare Dybvad med et boligudspil om flere almene boliger, så fulgte socialminister Astrid Krag efter med en ny plan for færre hjemløse – og senest har sundhedsminister Magnus Heunicke og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil lanceret et nyt fælles udspil, som skal bygge såkaldte nærhospitaler og flere erhvervsuddannelser tættere på danskerne.

Socialdemokratiet er altså klar til at støvsuge kongeriget for borgmesterkæder – både i provinsen og de større byer.

Vivian Anita Alexandru, partistifter og formand af Samfundssind, sammen med sin næstformand Jesper Birk. De går til kommunalvalg med ambitionen om at legalisere cannabis, hjælpe de hjemløse og afskaffe hastighedsbegrænsningerne på motorvejene rundt om Aarhus. Men de er også hidsige vaccineskeptikere, og det er ingen tilfældighed, at de stiller op under liste Q. Foto: Emil Jørgensen

ByrådsQAndidaten i Aarhus

De kalder sig selv "frihedskæmpere". Vi medier ynder at kalde dem coronaskeptikere. Og nu er de også en del af den kommunale valgkamp. 
I 25 kommuner og alle fem regioner vil der være kandidater på stemmesedlen, der har kampen mod restriktioner som central mærkesag. En af dem er Vivian Anita Alexandru, som stiller op i Aarhus. 
Vivian er 30 år, lærerstuderende og mor til to. Engang havde hun et ganske almindeligt liv med sin forlovede. Men efter en rivravruskende forvandlingsproces - hvor mænd med Guy Fawkes-masker, en brændende Mette Frederiksen-dukke og et uberettiget besøg fra politiet spiller ind - har hun lagt sit gamle liv i ruiner. Nu følger hun konspirationsteorien QAnon og vil vælges til byrådet for at bekæmpe restriktioner - og satanister.

Med konspirationsfabrikken QAnon som ledestjerne stiller Vivian Anita Alexandru op til kommunalvalget. Hun vil bekæmpe indirekte vaccinetvang og fremtidige restriktioner. Og så vil hun redde børn fra “satanistiske pædofile” ved hjælp af en “kærlighedsrevolution”. Hør om rejsen ned i kaninhullet, der startede for bare et år siden og er i gang med at koste den 30-årige lærerstuderende og mor til to både familien, vennerne og karrieren.

Mundene står på vid gab i kulturhuset Dokk1 i Aarhus tirsdag aften.

Kvinden med crop top, orange blazer og langt mørkt hår hængenede ned over begge bryster har fået mikrofonen i hånden og 120 sekunder til at præsentere sin politik. Hvor de andre kommunalvalgskandidater taler om klima, boligpriser og jobskabelse, tordner hun afsted i en helt anden retning.

- Jeg skabte partiet Samfundssind for at beskytte så mange mennesker som muligt mod corona. Jeg hjalp familier med tips til, hvordan man studerer og arbejder hjemmefra, siger hun og leverer plottwistet, der får et par af tilhørerne til diskret at hive telefonerne frem og tænde videokameraerne.

- Men så indså jeg, at restriktionerne er farligere end virussen. Stem på mig, og jeg sørger for, at I kan blive ved med at se jeres familier. Ingen skal tvinges til test og vacciner. Og begrebet samfundssind skal vendes rundt, så det er noget, staten viser jer - ikke omvendt!

Legalisering af cannabis, hjælp til hjemløse og bremsning af højhusbyggeriet i Aarhus lirer hun i også af, før de to minutter er gået og klapsalvealibi - aftenens mindste applaus - lyder fra de 30 tilskuere.

Kvinden i den orange blazer lader sig ikke synligt mærke af det. Hun er sat på en opgave, der er større end Dokk1, Aarhus og hele kommunalvalget til sammen. Hun er, føler hun selv, på mission for Gud.

Politikere fra blandt andre Konservative, Socialdemokratiet, SF, Nye Borgerlige og Veganerpartiet så måbende til på Dokk1 i Aarhus, da Vivian Anita Alexandru præsenterede tankerne bag partiet Samfundssinds. Foto: Emil Jørgensen 

Fra mundbindsfortaler til fornægter

Kvindens navn er Vivian Anita Alexandru, og hendes fortælling er så utrolig, at man dårligt tror, den er sand. Det er historien om corona, der vrangskabte et ganske almindeligt liv: en 30-årig lærerstuderende med to døtre, en forlovet og en fireværelset lejlighed i hjertet af Aarhus.

I pandemiens begyndelse demonstrerede Vivian FOR restriktioner og nægtede sin forlovede adgang til familiens hjem i syv dage, efter at han havde været til polterabend med sine venner. Hun stillede op i TV2 Østjylland og opfordrede folk til at bære mundbind.

Men for præcis et år siden, den 30. oktober 2020, vendte livet på en tallerken. Vivian havde stået under et træ på Rådshuspladsen i Aarhus - som enmandshær i moddemonstration mod en 20-30 coronaskeptikere, som hun prøvede på at råbe til fornuft. Politiet bad hende om at flytte sig, og da hun nægtede, anholdt de hende. Videooptagelser viser, hvordan to betjente hårdhændet lægger hende ned, mens hun skriger. I detentionen mødte hun en mand fra den modsatte demonstration. Han havde en Guy Fawkes-maske på - en af dem, som er kendt fra filmen V for Vendetta eller Anonymous-bevægelsen. Og han “vækkede hende”, som lingoen lyder. Rejsen fra mundbindsfortaler til fornægter var i gang.

Psykiatrien gennemførte transformationen

Med ord som "paranoia" og "tvangsforestillinger" henviste pårørende Vivian til psykiatrisk afdeling. Den 1. november 2020 lod hun sig frivilligt indskrive, selvom hun aldrig havde haft et forløb i hospitalspsykiatrien før.

Tre uger der - hvor hun følte, at hun gennemlevede et "mikrokosmos af det danske samfund" - gjorde kun tingene værre. Hun så "kontrol, umyndiggørelse, isolation og farmaceutisk bedøvelse". I psykiatrien blev hun efter eget udsagn "endegyldigt vendt".

Senere blev hun landskendt. Hun blev en del af de selvsamme protester, som hun havde demonstreret imod. Og havnede på forsiderne. Som kvinden, der efter en Men in Black-demonstration delte et billede af en brændende Mette Frederiksen-figur og risikerede op til 16 års fængsel.

En dukke forestillende Mette Frederiksen blev brændt af 23. januar til en Men in Black-demo. Den havde teksten "Hun må og skal aflives". Vivian Anita Alexandru delte billedet på Facebook og blev sigtet efter straffelovens paragraf 119 (vold eller trusler om vold mod personer i offentlig tjeneste) (Arkivfoto, Mads Claus Rasmussen)

Myndighederne droppede sagen, men hun har ikke droppet dem. Faktisk handler hele hendes liv nu om at "afsløre magthaverne".

Jeg er ikke syg. Jeg har startet et parti, jeg fører en valgkamp, jeg er mor, jeg skriver eksamen. At sige, at jeg er syg, er bare et effektivt værktøj til at affeje sådan nogle som mig, der siger ting om samfundet, som folk ikke er parate til at høre.

Vivian Anita Alexandru, stifter og formand for partiet Samfundssind.

Vivian bor i dag alene på et kollegieværelse i Gellerup. Hun elsker Donald Trump og følger QAnon - et verdensomspændende internetkollektiv af konspirationsteoretikere.

Med hashrygning, bibelvers og numerologi laver hun hjemmestykkede dommedagsprofetier, der involverer babyædende satanister og Danmarks statsminister. Ikke nødvendigvis som to uforenelige størrelser, påstår hun.

For at finde hoved og hale i Vivians univers har jeg tilbragt to dage sammen med hende. Bedt hende om at give mig “den røde pille” - altså vise mig det, som hun ser.

Og ved hjælp af åben adgang til lægejournaler, breve fra politiet, interviews med pårørende og videoklip fra demonstrationer har jeg dokumentation for, at de grundlæggende omstændigheder omkring hendes forvandling - anholdelser, indlæggelser, forliste forhold - er sandfærdige. De overnaturlige elementer står for Vivians egen regning.

Faktaboks: Hvad er QAnon?

  • QAnon er en forkortelse for "Q Anonymous".
  • Det er en ukendt bruger på internettet, som i 2017 begyndte at skrive lettere kryptiske beskeder på det sociale medie 4chain.
  • Q'et refererer til den højeste sikkerhedsgodkendelse i den amerikanske administration.
  • QAnons kernebudskab er, at der eksisterer en ond, satanistisk og pædofil verdensorden. Undertonerne er stærkt højreorienterede og samtidig fyldt med kristen symbolik.
  • Ifølge teorien suger eliten adrenokrom ud af børnene - en form for adrenalin, der forlænger elitens liv.
  • Q’s brødkrummer af informationer tolkes og videreformidles af et stigende antal følgere, der deler konspirationsteorierne i det uendelige på Facebook, Twitter, Youtube og andre sociale medier.
  • USA’s nationale sikkerhedstjeneste FBI har advaret mod QAnon-bevægelsen, og da Kongressen blev stormet den 6. januar 2021 var Q-symbolerne mange steder at se i menneskemængden.
  • Det er på ingen måde alle coronaskeptikere i Danmark, der identificerer sig med QAnon.

Coronaskeptikere på stemmesedlen

Når en granskning af Vivian er relevant, er det fordi, hun stiller op til valg. Hun er en blandt flere, der går til kommunalvalg med kampen mod restriktionerne som central mærkesag. Selv kalder de sig frihedskæmpere. Vi medier ynder at bruge navnet coronaskeptikere.

I 25 kommuner og alle fem regioner vil kandidater fra Frihedslisten være at finde på stemmesedlen. Fra potte-pandedemonstrationer foran Christiansborg til Men in Black-optog i hele landet - dette er den nyeste manifestation af demokratisk modstand mod staten.

- Fællesnævneren er, at de ser en magtelite af korrupte politikere og store virksomheder, der er igang med at udhule friheden og demokratiet i Danmark, siger Malthe Lehmann.

Som antropolog og ph. d.-studerende ved Aarhus Universitet har han fulgt de systemkritiske bevægelser, der organiserede sig under coronakrisen. Han forklarer, at en mytologisk klassekampsretorik er blevet skabt. Det er folket mod eliten, men folket er ikke længere arbejderklassen. Folket er dem, “der er vågnet”.

- Det handler ikke om rød og blå, venstre og højre. Det er kosmo-politisk. Det er forestillingen om det onde mod det gode.

Hvor mange af de selvproklamerede frihedskæmpere, der er i Danmark, og hvor stor en opbakning de får ved kommunalvalget, ved ingen med sikkerhed.

- Men jeg ved, at Vivian Anita Alexandru er en, man snakker om i miljøet. Som en der på trods af overgreb fra politiet og udskamning kæmper for et frit og demokratisk Danmark. En position man har respekt for, og som mange i frihedskampen identificerer sig med, siger Malthe Lehmann.

Fællesnævneren er, at de ser en magtelite af korrupte politikere og store virksomheder, der er igang med at udhule friheden og demokratiet i Danmark.

Malthe Lehmann, antropolog og ph. d.-studerende ved Aarhus Universitet der har fulgt de systemkritiske bevægelser, der organiserede sig under coronakrisen.


Vivian Anita Alexandru er kendt i protestmiljøerne. Her ses hun under et photoshoot til sine valgplakater med sine hunde Carla (til venstre) og Blackie (den hvide til højre). Foto: Emil Jørgensen

Valgplakat med hidsigt slogan

Videoklip og kommentarspor på Facebook afslører, at Vivian fylder meget. Og ikke kun for gode ting. Dele af oprørsbevægelsen forsøger at distancere sig fra hende, fordi hun er for ekstrem og utilregnelig. “En dårlig ambassadør for deres sag,” siger de. Nogen mener, at hun er psykisk syg. Andre roser hende for hendes kompromisløse kamp.

Under mit første møde med Vivian er hun i hvinende godt humør. Vi befinder os ved Brabrand Sø, hvor hun skal have taget billeder til sine valgplakater. En klar affaldssæk med blazerjakker i fem forskellige farver ligger på jorden ved siden af hendes to chihuahua-hunde, Blackie og Carla, der begge ryster af kulde. Næstformanden i Samfundssind - en 50-årig mand med langt gråt hår og skæg og en habitjakke, der går ham til ned under knæene - poserer med "Make America Great Again"-kasketten, Donald Trumps røde kendetegn. Han hedder Jesper Birk og underviste Vivian i webintegration på Aarhus Tech for syv år siden. Det er ham, der har introduceret hende til Q.

"Make America Great Again". Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump er en stor helt i Vivian Anita Alexandru og Jesper Birks univers. Ifølge QAnon-konspirationsteorien var det Trump, der skulle have reddet verden fra en dyb stat af satanistiske pædofile. Foto: Emil Jørgensen

- Bliver Mette Frederiksen mon udsat for den her slags? siger Vivian, mens hun med høje hæle tramper sig ind imellem brændenælder, så fotografen Ariel kan få det perfekte Pocahontas-skud.

- Man kan jo sige, at der er udenlandske kræfter - i form af en globaliseret elite - det prøver at overtage mit land. Ligesom i Pocahontas, siger hun og griner.

Et par fodgængere på stien drejer hovederne, da de ser teksten på formanden og næstformandens T-shirts. “Hun må og skal aflives,” står der på Jesper Birks mave. "På politisk og på ikke-voldelig vis," står der på Vivians.

Det er en hilsen til landets socialdemokratiske statsminister.

“Hun må og skal aflives,” står der på Jesper Birks mave. “På politisk og på ikke-voldelig vis,” står der på Vivians. Foto: Emil Jørgensen

Anholdt for at dele billede på Facebook

Vivians aversion mod Mette Frederiksen er dybt personlig. Havde det ikke været for regeringens forsamlingsforbud, var hun selv blevet gift med ekskæresten og faren til hendes to børn i september 2020. To måneder forinden havde Vivian set billeder af Mette Frederiksen, der kom ud af en kirke med gom i armen og hvid kjole på kroppen.

Et halvt år senere var Vivian og ekskæresten for længst splittet op, og hun var blevet en soldat i kampen mod coronarestriktionerne. Og så blev hendes hjem invaderet.

Søndag den 14. marts 2021 klokken halv fem om eftermiddagen trådte en civilklædt betjent ind igennem Vivians ulåste hoveddør og anholdte hende. I seancen, som hun har optaget på sin mobiltelefon, spurgte hun med høj, bange stemme:

- Hvorfor er jeg anholdt? Hvad har jeg gjort?

Betjenten tog telefonen og slukkede kameraoptagelsen. Han konfiskerede også hendes computer og sigtede hende for overtrædelse af straffelovens paragraf 119 (vold eller trusler om vold mod personer i offentlig tjeneste).

Årsag? I kølvandet på at to mænd var blevet anholdt for at sætte ild til en Mette Frederiksen-figur under en Men in Black-demonstration - og sigtet efter straffelovens paragraf 113 (antastelse af Folketingets sikkerhed) - havde Vivian oprettet Facebook-gruppen  “STOP paragraf 113”. I gruppen delte hun et billede af den brændende Mette Frederiksen, hvilket altså blev vurderet som en trussel mod statsministeren.

Sigtelsen kunne i yderste konsekvens give otte års fængsel til Vivian og på grund af den særlige coronaparagraf - der fordobler coronarelaterede lovovertrædelser - kunne hun i teorien ende med 16 år i spjældet.

Det skabte et ramaskrig i de danske medier. Flere avishuse bragte selv billedet af den brændende Mette Frederiksen-figur, eksperter i ytringsfrihed talte med store, bekymrede ord om forløbet, og politiet droppede sagen. Vivian endte med at få en erstatning på 5000 kroner. Men hun er stadig vred.

- Journalister spørger, om jeg fortryder, at jeg delte billedet? Danmark er ved at udvikle sig til et retssamfund og en kontrolstat efter kinesiske standarder, Mette Frederiksen burde sidde bag tremmer for hele minkskandalen, og så er det der, at fokus ligger?

Vivian Anita Alexandru på sit kollegieværelse. Foto: Emil Jørgensen

Børnenes statsminister

Jeg sidder ved køkkenbordet i hendes kollegieværelse på Spobjergvej i Gellerup, mens hun går frem og tilbage i rummet og taler så højt, at naboerne må kunne høre det. På væggen bag hende hænger et billede af Mette Frederiksen bag tremmer og teksten “lock her up”. I et indrammet maleri, ved siden af statsministeren, sidder Jesus med et får. På bordet ligger en bog om QAnon.

- Hvorfor er det sådan nogle som mig, der skal stille de åbenlyse spørgsmål? Hvorfor gør I journalister ikke det?

Med "åbenlyse spørgsmål" mener Vivian et virvar af forskellige ting. Hvorfor hun overhovedet skulle anholdes til at starte med. Hvorfor vi pludselig skal have en tredje indsprøjtning med vaccinen. Hvorfor Mette Frederiksen har så meget fokus på børnene.

Da "børnenes statsminister" i sin nytårstale i 2020 proklamerede, at flere skulle tvangsfjernes og bortadopteres, kaldte politiske kommentatorer emnet for "kontroversielt". I de kredse, hvor Vivian færdes - hvor man mistænker, at verden styres af satanister, der drikker børns blod for evigt liv - ser man tilbage på udtalelserne med langt mere alvor. Statsministerens budskab var ildevarslende, mener de.

Tror du, at Mette Frederiksen er pædofil?

- Det må tiden vise. Men det er et påfaldende fokus på børn.

Det er en hidsig anklage uden beviser.

- Jeg kender mange danske familier, der uretmæssigt har fået fjernet deres børn. Men selv hvis jeg havde beviser, ville du ikke tro på mig. For så beslutter I jer jo bare for, at jeg er "psykisk syg".

Samme diagnose blev stillet i hospitalspsykiatrien i Region Midtjylland i november 2020. Vivian blev ordineret Aripiprazol - et lægemiddel der bruges til behandling af blandt andet hypomani. Det bidrog kun til at "zombiefisere" hende, mener hun selv.

Af journalerne fremgår det, at hendes sygdomssymptomer var aftagende ved udskrivelsen den 23. november 2020.

- Jeg er ikke syg. Jeg har startet et parti, jeg fører en valgkamp, jeg er mor, jeg skriver eksamen. At sige, at jeg er syg, er bare et effektivt værktøj til at affeje sådan nogle som mig, der siger ting om samfundet, som folk ikke er parate til at høre.

Vivian Anita Alexandru er ikke bleg for at indrømme, at hun følger konspirationsteoretikerne. Det ville hun ønske at flere danskere også gjorde - især journalister. Foto: Emil Jørgensen

Martyrforestillinger

Vivian er ophidset. Det næste øjeblik græder hun uden tårer. Pludselig griner hun igen. Sådan svinger humøret i løbet af de timelange interviews vi foretager over to dage. Gennemgående er hun glad for, at jeg er der, for hun tror ikke på tilfældigheder.

Helt præcist tager det Jorden 365 dage, fem timer, 59 minutter og 16 sekunder at nå hele vejen rundt om Solen, og nogenlunde lige så lang tid har det taget for Vivian at lægge sit gamle liv i ruiner.

Døtrene, som er henholdsvis et og tre år gamle, kommer stadig hver anden uge. Legetøjet ligger fremme, børnetandbørsterne er på badeværelset og en rusten, gammel barnevogn står i baghaven.

Men kontakten til ekskæresten og alle hendes bedste veninder er afbrudt. Chancen for at få et job som skolelærer, når hun afleverer bachelor på lærerstudiet til januar, er minimal, vurderer hun selv. Og risikoen for at døtrene tvangsfjernes mindskes ikke af, at hun udbasunerer synspunkter, som hun gør til mig lige nu, forklarer hun.

- Den her artikel kan ødelægge min politiske karriere. Den kan gøre, at politiet banker på min dør i morgen. Men så har folk i det mindste hørt mig.

Hun klemmer ansigtsmusklerne sammen, så tårene til sidst presser sig ud i øjenkrogene.

- Jeg har mistet min familie. Og noget af det, der frustrerer mig allermest er, at folk tror, jeg gør det her, fordi jeg er manisk, og fordi, jeg gerne vil have opmærksomhed.

Hun snøfter hårdt, som samler hun energi op igennem næsen, og kigger mig bønfaldende i øjnene.

- Jeg er ikke et offer. Jeg er en martyr af, at jeg er villig til at gøre hvad som helst. Hvis konspirationsteoretikerne har ret, og der findes en satanisk elite, der tager vores børn og torturerer dem for at få adrenokrom, så vil jeg gøre alt i min magt for at afsløre det.

Løsningen er i hendes optik en holistisk kærlighedsrevolution. Hun tror på det gode i alle mennesker, siger hun. Problemet er, at det ikke kun er mennesker, som går på jorden. Djævlen er i blandt os. Og for at afsløre det - for at blive vækket - må man gennemleve traumer, som hun har gjort.

Jeg er ikke et offer. Jeg er en martyr af, at jeg er villig til at gøre hvad som helst. Hvis konspirationsteoretikerne har ret, og der findes en satanisk elite, der tager vores børn og torturerer dem for at få adrenokrom, så vil jeg gøre alt i min magt for at afsløre det.

Vivian Anita Alexandru, stifter og formand for partiet Samfundssind.


Guy Fawkes-masken. Ifølge Vivian Anita Alexandru fik hun den af manden, som "vækkede" hende i detentionen i Aarhus den 24. oktober 2020. Det var ham, der overbeviste Vivian om, at verden ikke er, som den ser ud. Avisen Danmark har verificeret, at manden fra detentionen eksisterer. Foto: Emil Jørgensen

Ned gennem kaninhullet

Før vores møde lovede jeg Vivian Anita Alexandru, at min hensigt var at prøve på at forstå hende. Nuancere snarere end afsløre.

I takt med at beretningerne bliver mere og mere overnaturlige, anklagerne gradvist grovere og beviserne fortsat fraværende, begynder jeg at fatte, at jeg har lovet for meget. Jeg går planken ud.

Red pill mig.

- Mener du det?

Ja, vis mig, hvad du ser. Hvorfor, du tror på de ting du gør.

Hun klapper i hænderne og hviner af begejstring. Så åbner hun sin MacBook-computer og begynder at Google. “Who is the most influential doctor in the world,” skriver hun i søgefeltet.

I det øverste link, en artikel fra mediet Politico fra 2017, er svaret Microsofts fader Bill Gates. Fordi han er World Health Organization’s (WHO) største donor har han ifølge kritikere uforbeholden meget magt over vaccineudrulninger i Afrika samt hvilke emner, der forskes i.

Vivian kigger afventende på mig.

- Nå? Er det ikke mærkeligt???

Hun Googler videre og finder et billede af Lady Gaga med store runde cirkler af makeup om øjnene, der gør, at hun ligner en panda. Det er et skjult tegn på, at hun har voldtaget børn, forklarer Vivian og fornemmer straks, at jeg ikke har fået øje på kaninen endnu.

- Skal jeg fortælle dig om min og Jespers dommedagsprofeti?

For et halvt år siden sad hun og næstformand Jesper Birk en sen aftentime i hans sofa i Aarhus midtby og forsøgte at finde sammenhænge mellem datoer, begivenheder og bibelske vers. Det gør de tit, mens de ryger hash og drikker vin. Den aften var der jackpot.

Udgangspunktet var 11.3, datoen, hvor Mette Frederiksen lukkede Danmark ned og WHO erklærede, at corona var en pandemi (11.3-2020). Det bruger Vivian og Jesper som anledning til at læse Johannes Åbenbaring, som er kapitel 13 i Det Nye Testamente.

"Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på sine horn ti kroner og på sine hoveder gudsbespottelige navne," står der i det første vers.

Senere står der:

"Det får alle, store og små, rige og fattige, frie og trælle, til at sætte et mærke på deres højre hånd eller deres pande, så ingen kan købe eller sælge undtagen den, der bærer dette mærke, dyrets navn eller dets navns tal."

Vivian kigger på mig med store, indtrængende øjne:

- Vaccinen, hvisker hun og fortsætter:

- Et andet sted i Johannes Åbenbaring står der, at uhyrets gudsbespottelser varer i toogfyrre måneder. Tager du den 11.3-2020 og går 42 måneder frem i tiden, så rammer du den 11. september 2023. Altså 9/11! Babylonstårnets fald!

Vivian er overbevist om, at noget vil ske på denne dag.

Kristendommen er kommet til at spille en stor rolle i Vivian Anita Alexandrus liv, efter at hun begyndte at følge QAnon. Det er et typisk mønster for mange, der bliver en del af Q's kæmpestore internetkollektiv af konspirationsteorier. Foto: Emil Jørgensen

"Aarhusianerne vil tigge om en som mig"

Uden helt at være red pilled stopper vi min vækkelse for at tage til vælgerarrangement. Vivian er sent på den. Men på vej ud af døren bremser jeg op ved opslagstavle i køkkenet, som hun har skrevet på med sirlig tuschskrift.

Må jeg fotografere den?

- Ja, selvfølgelig, svarer hun.

På tavlen er der sat en streg under "Langsigtede mål" med fire punkter under: "Økonomisk ro", "uddannelse færdiggjort", "børnene får venner", "mor finder kærlighed."

På Dokk1 venter næstformanden Jesper Birk med spritnye valgplakater. Han har leget i photoshop, så Vivian står med en animeret joint i hånden og puster en lille hvid sky ud mellem læberne. Vivian er vild med plakaten.

Vivian Anita Alexandru fra Samfundssind bliver præsenteret til kommunalvalgsarrangementet, der kortvarigt stivner i måbende udtryk, da hun er færdig med sine 120 sekunder. Og her har hun talt om corona-kontrol - ingen ord om hverken QAnon, satanister eller dommedagsprofetier.

Få vælgere finder vej til Vivians cafébord, hvor hun deler hjemmetegnede flyers ud. Det gør hende ikke noget.

- I det øjeblik at Mette Frederiksen indfører restriktioner igen, så vil aarhusianerne tigge om at have en som mig i byrådet, siger hun til mig.

Efter vælgerarrangementet på Dokk1 er det ikke mange, der stikker snuden for partiet Samfundssinds stand. Foto: Emil Jørgensen

Etiske overvejelser: Derfor bringer vi historien

De vejledende regler om god presseskik fordrer, at medierne viser et særligt hensyn til personer, som ikke kan vurdere konsekvenserne af at stille sig frem, ligesom andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaring eller svigtende herredømme ikke bør udnyttes. Derfor har Avisen Danmark overvejet, om vi burde skrive historien om Vivian Anita Alexandru. Da hun stiller op til kommunalvalget har hun dog gjort sig selv og sine holdninger til et offentlig emne. Desuden vurderer vi efter samtale med Vivian Anita Alexandru og hendes mor samt indsigt i hendes lægejournaler, at hun udmærket er klar over, hvilke konsekvenser det kan få for hende at fortælle sin historie – både på kort og længere sigt.

Som en støvsuger står anlægget her og suger CO2 ud af luften på Island. Foto: Emilie Aagaard

Her sender de CO2 fra hele verden dybt ned i undergrunden: Har Island løsningen på klima-krisen?

På Island hiver de CO2 ud af luften og laver det om til sten. Noget
lignende skal vi også gøre i Danmark, siger regeringen. Faktisk håber
politikerne, at netop den type teknologier kan levere op mod halvdelen
af de 70 procent CO2-reduktion, som er målet at nå inden 2030. Selv det
ofte skeptiske Klimaråd vurderer, at det svært at se, hvordan Danmark
skal nå målet uden at suge CO2 ud af luften. Men kan teknologien
virkelig leve op til de høje forventninger?

På Island hiver de CO2 ud af luften og laver det om til sten. Noget lignende skal vi også gøre i Danmark, siger regeringen. Faktisk håber politikerne, at netop den type teknologier kan levere op mod halvdelen af de 70 procent CO2-reduktion, som er målet at nå inden 2030. Selv det ofte skeptiske Klimaråd vurderer, at det svært at se, hvordan Danmark skal nå målet uden at suge CO2 ud af luften. Men kan teknologien virkelig leve op til de høje forventninger?

Klima: Jeg går i kronprinsens fodspor i Island. Hans Kongelige Højhed og et følgeskab på journalister fra den danske presse var lige her få dage før mig.

Nu står jeg her for at forstå, om den teknologi, der i første omgang fik selv Kongehuset til at kigge forbi, egentlig kan leve op til de enorme forventninger, som både visse politikere, forskere og dele af erhvervslivet har til den.

Anlægget foran mig er i stand til at suge CO2 ud af luften. Herefter sendes CO2’en videre til et anlæg få kilometer væk, som kan pumpe det ind i de porøse sten i undergrunden. Her bliver CO2’en fanget og i løbet af nogle år indlejret.

Sådan kan teknologi trylle CO2 om fra en drivhusgas til sten.

Det er den eneste måde, vi kan fange rigtig meget CO2 fra for eksempel flyindustrien. Derudover skal vi, efter 2050, have negative emissioner. Da skal vi altså trække CO2 ud af atmosfæren. Det kan vi gøre ved at plante træer, men vi har brug for flere metoder.

Sandra Snæbjörnsdottir, Carbfix

Det lyder næsten for godt til at være sandt. For kan vi bygge nok anlæg som dette, og dermed få justeret CO2-niveauet i atmosfæren, vil det kunne betyde, at klimakrisen bliver fortid.

Kan det virkelig være sandt – har vi løsningen ved hånden?

Suger CO2 fra Shanghai

Anlægget ligger i en smuk og gold islandsk dal, hvor sorte lavasten gennem tiden er blevet dækket med mos og græs. Selve anlægget ligner mest af alt et overdimensioneret airconditionanlæg, og det lyder lidt ligesom en støvsuger.

Det er ikke så mærkeligt, for ved hjælp af grøn geotermisk energi står anlægget som en anden støvsuger og suger luft ind gennem specialindrettet filtre, der fanger drivhusgassen CO2, mens den slipper andre luftmolekyler ud igen.

- Det er CO2, som kommer fra hele verden, det kan i princippet være udledt i Kina eller New York, fortæller min guide, Sandra Snæbjörnsdottir, der er geolog og arbejder for virksomheden Carbfix.

Faktisk er det ikke Carbfix, der ejer selve anlægget, jeg ser på. Det ejes derimod af det schweiziske selskab Climeworks. Carbfix står for at håndtere den CO2, som anlægget fanger.

CO2 bliver sendt ned i undergrunden

For når CO2’en er blevet fanget, sendes den videre til et andet site få kilometer væk. Her blandes den med grundvand og pumpes langt ned i undergrunden, som består af stenarten basalt.

Regeringen satser på, at man i 2030 i Danmark kan fjerne 3.5 - 8 millioner tons CO2 på den her måde. Det er angivet i regeringens Klimaprogram 2021. Det vil dermed potentielt kunne stå for op mod halvdelen af de 70 procent reduktion, som man vil have til den tid.

Carsten Møller Nielsen, GEUS

I basalt er der mineraler, som går i forbindelse med det vandopløste CO2.

For at undgå, at denne artikel bliver en hel kemitime, springer vi frem til resultatet: CO2’en bliver i løbet af nogle år til en del af stenene i undergrunden. Og det er hele essensen i teknologien, som i øvrigt kaldet ’Carbon Capture and Storage’, eller blot CCS.

Sandra Snebjørndottier, der er geolog og arbejder for virksomheden Carbfix, fremviser de en prøve af de sten, der er blevet fyldt med CO2. Foto: Emilie Aagaard

Der er forskel på, hvordan detaljerne gribes an. CO2’en kan blive opfanget steder, hvor der er særlig høj koncentration, såkaldte punktkilder, for eksempel ved en industri-skorsten, eller som her på Island fra den frie luft.

Og når den er fanget, kan den både indlejres i sten eller blot gemmes i underjordiske hulrum.

Men essensen er den samme: Drivhusgassen sendes fra atmosfæren langt ned i jorden, så den ikke længere kan bidrage til den globale opvarmning.

Carbonfangst skal få os halvvejs i mål

Carsten Møller Nielsen er senior reservoir-ingeniør på forskningsinstituttet GEUS. Han forsker i, hvordan CCS kan blive en del af den grønne omstilling i Danmark.

- Regeringen satser på, at man i 2030 i Danmark kan fjerne 3.5 - 8 millioner ton CO2 på den her måde. Det er angivet i regeringens Klimaprogram 2021. Det vil dermed potentielt kunne stå for op mod halvdelen af de 70 procent reduktion, som man vil have til den tid, fortæller han.

I Klimarådets seneste analyse vurderes CCS at kunne fjerne op imod 4,5 millioner ton CO2 om året i 2030.

Et noget mere forsigtigt bud end regeringens mest optimistiske, men under alle omstændigheder sættes ambitionerne højt, og skal de nås, skal ting til at ske, og det skal gå hurtigt. For lige nu er teknologien stadig i opstartsfasen i Danmark, fortæller Carsten Møller Nielsen.

- Der er noget vej endnu. Den første danske virksomhed håber at sende et halvt ton CO2 ned i den danske undergrund fra 2025, fortæller forskeren.

En god nyhed har Carsten Møller Nielsen dog: Det ser ud til, at vi i Danmark vil have mange oplagte områder til CO2-lagring i undergrunden. Hvor de præcis er placeret, er netop det, som Carsten Møller Nielsen selv forsker i.

Jagten på omvendte tallerkner

GEUS anslår, at der er plads til at lagre 500 års CO2-udledning i den danske undergrund. Det gør vores undergrund til en af de mest egnede i Europa.

Det skyldes, at den danske undergrund mange steder består af et lag sandsten og et overliggende lag lersten, som flere steder buler op som en omvendt tallerken.

Det er idéelle forhold for lagring af CO2, da drivhusgassen så kan placeres i sandsten-laget, mens den omvendte tallerken af lersten over holder på det som et grydelåg.

Island og Norge er frontløbere

Det kan måske undre, at vi i det, vi ynder at kalde et grønt foregangsland som Danmark, ikke er længere med CCS, når nu vi har undergrunden til det. Lande som Island og Norge er i fuld gang med at skalere teknologien op.

Men det er vi ikke i Danmark. Hvorfor?

- Historisk set har der været politisk uvilje i Danmark. Det skyldes en frygt for, at teknologien kunne blive en undskyldning for at forlænge den fossile periode. Så for 10 år siden besluttede man sig for ikke at fange og opbevare CO2 i den danske undergrund. Men i 2020 tog man stilling igen, og siden er det gået stærkt, fortæller Carsten Møller Nielsen.

Det viser sig blandt andet ved en massiv investering i forskning og udvikling af CCS fra både offentlige og private. I sidste måned offentliggjorde Novo Nordisk Fonden for eksempel, at den havde bevilget 630 millioner kroner til at oprette et nyt forskningscenter med fokus på netop CO2-fangst og genanvendelse af CO2.

Kan gøre kul og olie mere spiseligt

Men selv om manges frygt for, at carbon capture skal forlænge den fossile periode er forsvundet som dug for solen, lurer mistanken stadig.

Hvem er det egentlig, der har størst interesse i at suge CO2 ud af atmosfæren? Man kan argumentere for, at teknologien er guf, hvis man har økonomisk interesse i at kunne holde liv i de fossile brændsler så længe som muligt.

Simpelthen fordi det viser en vej, hvor man både kan blæse og have mel i munden, så at sige.

Dernæst er der bekymringen for, om vi kan være sikre på, at CO2’en bliver i undergrunden. Alt arbejdet vil jo være spildt, hvis den langsomt siver op i atmosfæren igen. Al forskning og erfaring tyder dog på, at CO2’en vil blive i undergrunden, ligesom olie og gas har været fanget gennem millioner af år.

Nogle små plastik-igloer et stykke fra carbon-fangst-anlægget står for at sende den nyfanget CO2 langt ned i undergrunden, hvor den i løbet af få år mineraliserer. Foto: Emilie Aagaard

Men trods risici er det, ifølge Sandra Snæbjörnsdottir fra Carbfix, en nødvendig teknologi. Vi kan simpelthen ikke nå at bremse den globale udledning hurtigt nok til at nå de globale klimamål fra Parisaftalen om en temperaturstigning på maksimum to, og helst kun halvanden grad, sammenlignet med præindustrielt niveau, uden at trække CO2 ud af atmosfæren, altså have såkaldte ’negative CO2-emissioner´.

- Det er den eneste måde, vi kan fange rigtig meget CO2 fra for eksempel flyindustrien. Derudover skal vi, efter 2050, have negative emissioner. Da skal vi altså trække CO2 ud af atmosfæren. Det kan vi gøre ved at plante træer, men vi har brug for flere metoder, siger geologen.

Lang vej igen

Det kræver en del at bygge anlæg som det på Island. Stål, beton, energi og specialister, som må flyves ind fra andre lande. Kan det overhovedet betale sig?

- Som det er nu, kan det ikke betale sig, set fra et økonomisk synspunkt, at suge CO2 ud af atmosfæren. For CO2-kvoterne er simpelthen for billige, og det er derfor langt billigere at udlede end at rydde op efter sig, fortæller Sandra Snæbjörnsdottir fra Carbfix.

Ifølge fagbladet Ingeniøren koster det lidt over 4000 danske kroner at fjerne ét ton CO2 med anlægget på Island. Det er langt mere end skyggeprisen på andre klimavenlige tiltag, skriver Ingeniøren.

Så virksomheden kører anlægget som underskudsforretning, for at udvikle og være frontløbere, når priserne på CO2 stiger.

Set fra et klimasynspunkt er anlægget, ifølge Carbfix, dog meningsfuldt allerede i dag.

Der går kun få år, før anlægget har fanget mere CO2, end produktionen af anlægget har kostet. Og så hjælper det også i klima-regnskabet, at anlægget drives på grøn energi.

Alligevel skal der rigtig mange af disse anlæg til, før det for alvor gør en forskel i det store billede. For ifølge Carbfix skulle anlægget kunne suge godt 10-11 ton CO2 om dagen.

Det svarer sådan cirka til, hvad én dansker ifølge klima- energi og forsyningsministeriet i gennemsnit udleder på et år.

Med andre ord: Anlægget kan omtrent neutralisere én danskers årlige CO2-udslip hver dag.

Så det vil kræve ekstremt mange anlæg, plads og en del nye, grønne energikilder til at drive dem, hvis teknologien for alvor skal rykke på menneskehedens klimaregnskab, eller blot Danmarks i første omgang. Eller også skal teknologien blive væsentlig mere effektiv de kommende år.

Jussi Adler-Olsens nye bog "Natrium Chlorid" er en historie om at få nok af andre menneskers hensynsløshed og derfor gribe til selvtægt. Foto: Anette Hyllested

Jussi Adler-Olsen: Det står sløjt til med moral og etik

10 bind. Så mange lovede forfatter Jussi Adler-Olsen at skrive, da han i 2007 udkom med det første i sin serie om politiets Afdeling Q og efterforskeren Carl Mørck. Nu er forfatteren aktuel med nummer 9, som er en selvtægthistorie. 
Jussi Adler-Olsen er inspireret af den hensynsløshed, han mener breder sig i samfundet. At der er sket en skævvridning af, hvordan man skal opføre sig, og en af årsagerne er reality-tv, siger han.
Avisen Danmarks kulturredaktør Anette Hyllested har mødt Danmarks bedst sælgende forfatter.

Forfatter Jussi Adler-Olsen er siden sidst blevet ni kilo lettere, farfar, er flyttet, har rundet de 71 år og bind nummer ni i sin krimiserie om Afdeling Q. Denne gang pakker han spændingen ind i en selvtægthistorie, for forfatteren er træt af den hensynsløshed, han mener breder sig.

Vil du lytte til artiklen i stedet for at læse den? Så klik her og få den læst op

 

Første tanke: Han ser skarp ud.

- Du ser godt ud, siger jeg derfor til forfatter Jussi Adler-Olsen, da vi går ud i det grønne for at fotografere ham.

Anden tanke: Han er godt nok blevet meget slank.

- Og hold da op, hvor har du tabt dig, tilføjer jeg.

Tredje tanke: Gad vide, om han er blevet...

- Tror du, at jeg er syg. Nej, nej? Jeg har det godt. Jeg har jo diabetes 2 og har fået noget nyt medicin, man ikke bliver tykkere af. Men det er mest, fordi vi er flyttet igen. Jeg tabte ni kilo, da vi flyttede, fortæller han og smiler kækt og rutineret til kameraet.

Under coronaen har Jussi Adler-Olsen rundet de 70 - og 71 - og bog nummer ni i sin serie om politiets Afdeling Q og dens leder Carl Mørck og hans hjælpere Assad, Rose og Gordon. "Natrium Chlorid" udkommer 4. november.

- Apropos corona, så tror jeg, at jeg blev smittet allerede sidst i februar 2020, hvor jeg var i Barcelona og sammen med både kinesere og franskmænd. Min hustru og jeg blev syge i marts, men kunne ikke blive testet på det tidspunkt, fortæller han.

Dengang boede parret i Valby, som de var flyttet til godt fire år tidligere fra Allerød, og de kom sig uden langtidsgener.

- Vi var glade for at bo i Valby, men under nedlukningen vadede folk oven i hinanden, og alt for mange var ikke hensynsfulde. Man fik lyst til at råbe "hold nu afstand idioter", fortæller han.

Samtidig blev han "stalket", som han siger, af sin søn og svigerdatter, der gerne ville have ham og Hanne tættere på sig i Hørsholm, for Jussi er blevet farfar for første gang og kaster sig nu ud i en beskrivelse af lille Ellie, der kom til verden i august 2019. Det gør han med ord som fantastisk, smuk, velbegavet og med det vildeste ordforråd, så "man kan tale helt normalt med hende". Og således lyder Danmarks mest læste krimiforfatter pludselig som enhver anden bedstefar, der nyder at bo tæt på sit barnebarn og hendes vuggestue og være en del af hendes opvækst.

Ellie har ændret hans liv, siger han. Endda før hun var født.

- Jeg havde en periode fra 2017 og frem, hvor jeg ikke orkede. Jeg var færdig og måtte sige "Come on, fister. Nu skal den bog ud, ellers bliver det pinligt". Men da jeg hørte, at Ellie var på vej, skrev jeg 100 sider af "Offer 2117" på fjorten dage. Jeg var stopfodret med energi. Det gav et kæmpe boost, fortæller han.

Nyheden om barnebarnet blev overbragt på særlig vis. Hanne og Jussis eneste søn, Kes, gav forældrene hver en T-shirt på, som de ikke måtte se, før de sad overfor hinanden ved spisebordet. Da Jussi slog øjnene op, kunne han læse på sin kones T-shirt:  "Jeg skal være farmor".

- Hun løb rundt om bordet af glæde, og jeg tudede, erindrer han.

Besvimelsen nær

Parret flyttede til Hørsholm i april - i det eneste hus, de var interesserede i og efter diverse forhandlinger også blev ejere af, og her adskillige hundrede flyttekasser senere har Jussi Adler-Olsen næsten glemt besværet og forhåndsbekymringerne.

Næsten. For den nye "Natrium Chlorid" krævede også kræfter midt i det hele.

- Jeg var til besvimelse så træt og koncentreret, at min pande næsten ramte tastaturet, når jeg skrev.

Nu mangler han kun én bog i serien. Den tiende.

- Og please, lad den ikke være så svær. Jeg gider ikke være to år om det igen, og derfor er jeg allerede i fuld gang med researchen til den sidste og har været det siden juli, fortæller han.

I "Natrium Chlorid" er Carl Mørck blevet far og begyndt at stille spørgsmålstegn ved, hvad han bruger sin tid på. Han befinder sig i en verden af regler, men trives bedst uden, og samtidig har han i årevis arbejdet i det tunge mørke, hvor mordere og forbrydere har det bedst. Men Mørcks mismod har intet med forfatteren selv at gøre, for Jussi Adler-Olsen er, hvor han lovede sig selv at være i 2005, da han begyndte på serien, forsikrer han. Han indrømmer dog, at han ser frem til at blive færdig med serien og få tid til at læse forfatterkollegernes bøger - noget han ellers ikke bruger tid på.

- Og så har jeg været i gang med at skrive en bog i 12 år, som hedder "Den illustrerede kineser", siger han og smiler.

Samtidig er der hans 11 ejendomme, som kræver hans opmærksomhed. Herunder tre sommerhuse, en lejlighed i Barcelona, en arbejdslejlighed i København og fire udlejningsejendomme. Han kan godt lide at sætte trætte og ødelagte bygninger i stand - at redde dem, som han siger - leje dem ud til venner eller sælge.

Selvtægt

I "Natrium Chlorid" leger forfatteren med vores indre svinehund. Det dyr, der af og til hvisler, at verden var et bedre sted, hvis den ene eller anden person ikke længere befandt sig på kloden.

- Der er situationer, hvor vi ønsker, at vi havde en knap, så vi kunne fjerne et menneske, så det ikke var her og aldrig havde været her.

Det kan være krigsforbrydere, mordere og andre, vi kan komme til at tænke sådan om, men det kan også strejfe en i mere dagligdags situationer, hvis irritationen breder sig. Som når de anbefalede afstande i coronatider midt på gaden i Valby bliver ignoreret, og når man får en fremmed mås i ansigtet, mens man sidder i teatret, og en tissetrængende maser sig forbi.  Måske snerrer man et "undskyld mig, din bagdel er i mit hoved", måske får man lyst til at skubbe.

- Når man bliver mødt af hensynsløshed, får man lyst til at stikke en kæp i hjulet, siger Jussi Adler-Olsen.

Og det er præcis, hvad der sker i "Natrium Chlorid".

Hendes fjender blev lommetyve, skrankepaver og ekspedienter, der umotiveret lod kunder vente, sure buschauffører, folk, der skreg op på gaden, dem, der skubbede til en, når de gik forbi, alle, der sprang over i køer, eller dem, der sladrede eller talte grimt om andre.

Uddrag af "Natrium Chlorid"


Hensynsløshed

Jussi Adler-Olsen vil underholde og gerne med noget genkendeligt, men som sædvanlig tager han afsæt i et tema, han har gjort sig tanker om - måske endda er forarget over. Og i "Natrium Chlorid" er det den hensynsløshed, han mener breder sig i samfundet.

- Og det har ikke noget med alder at gøre, pointerer han.

- Vi lever i et gennemreguleret land, men etik og moral har det sløjt, og det hænger sammen med, at vi har fået en overfladekultur, siger han og kaster sig ud i en længere tale om sædernes forfald med fokus på reality-tv og markedsføring af luksus og ligegyldigheder, vi ikke har brug for.

Han peger på,  at helte-historie, fortællinger om mennesker, der har gjort en forskel, og viden er veget for programmer, hvor mennesker skal ydmyges, og hvori der tales til laveste fællesnævner.

-  Der er dating-programmer, som ikke har en skid med kærlighed at gøre. Tag for eksempel "Date mig nøgen", som trods nøgenheden på ingen måder er intimt. Programmer som det og andre, der handler om at finde den eneste ene, bygger på forstyrrede idealer om, hvordan et forhold skal være, og det er fjernt fra det ægte møde med og indlevelse i et andet menneske, siger han.

- Jeg hader ordet italesætte, men vil gerne være med til at sætte ord på, at den forsimpling, som breder sig, gør, at vi får sværere ved at komme til essensen. Og undervejs sker der en skævvridning af, hvordan man skal opføre sig.

Vores papbægre er tømte for kaffe og te. Det flyder også med brugte servietter på bordet mellem os.

- Lad  mig tage skraldet, siger han og samler sammen. Havde der været en dør, havde han garanteret holdt den.

Jussi Adler-Olsen: "Natrium Chlorid". Politikens Forlag. Udkommer 4. november.

Jussi Adler Olsen og hans hovedpersoner

Jussi Adler-Olsen, født 2. august 1950 som Carl Valdemar Jussi Henry Adler-Olsen.

Efter blandt andet at have drevet tegneserieforretning, været chefredaktør og filmkomponist på Valhalla-tegnefilmen debuterede han som forfatter i 1997 med thrilleren ”Alfabethuset”. Den første i serien om Afdeling Q, ”Kvinden i buret”, udkom i 2007.

Hans bøger udkommer på 40 sprog. Alene i Danmark har Q-serien solgt over 4 millioner eksemplarer, og på verdensplan er det blevet til godt 27 millioner.

Står bag danmarkshistoriens største 1. oplag på 230.000 eksemplarer af "Den grænseløse".

Priser: Bl.a. Publikumsprisen - Krimimessen Horsens (2019), The Ripper Award – Europa (2014/2015), The Barry Award – USA (2012),  De gyldne laurbær – Danmark (2011) og Glasnøglen – Skandinavien (2010).

Gift med Hanne Adler-Olsen, som han har kendt, siden han var 19 år. Sammen har de sønnen Kes. Bor i Hørsholm.

Hans hovedpersoner: Carl Mørck er chef for politiet afdeling Q. Mørck er født 8. juli 1965,  Assad er fra 1970 og Rose fra 1980. De første fire bøger i serien er filmatiseret med Nicolaj Lie Kaas i hovedrollen. Den femte med Ulrich Thomsen i rollen som Carl Mørck.

Natriumchlorid er køkkensalt.