Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Er Mette stadig den statsminister, der samler hundredetusinder om den fælles kamp? Foto: Mads Claus Rasmussen

Er Mette stadig 'Mettemor'?

Godmorgen. Her er fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Det er minkskandalen og statsministerens slettede SMS-beskeder, der fylder dagens nyhedsbillede i dag.

Minkkommisionen kører på fuldt tryk for at finde frem til, hvordan statsminister Mette Frederiksen kommunikerede med sine topembedsmænd i Statsministeriet i tiden omkring hendes beslutning om at aflive minkerhvervet i Danmark.

Og den historie har stort set alle medier - inklusiv os her på Avisen Danmark - kastet sig over i dag.

Jyllands Posten har talt med it-sikkerhedsekspert Peter Kruse, som fortæller, at han aldrig ville kommunikere statshemmeligheder på SMS, fordi de som udgangspunkt er ukrypterede - folk kan se med, hvis de har evnerne.

Politiken skriver om mødet forud for, at alle mink skulle aflives i november sidste år. Her kom det frem i går, at "centrale dokumenter" ikke nåede frem til toppolitikerne i det magtfulde koordinationsudvalg inde mødet.

Det var dokumenter med overvejelser om selve lovgrundlaget for aflivningen.

Kontorchefen i Sundhedsministeriet forklarede, at dokumenterne først nåede frem til sundhedsminister Magnus Heunicke efter mødets start. Heller ikke erhvervsminister Simon Kollerup nåede at se dokumenterne.

Dagen efter - 4. november - fortalte Mette Frederiksen på et pressemøde, at alle mink skulle aflives.

Speciallæger tjener mere som konsulenter

Nok om mink, SMS'er og centrale dokumenter for nu.

I Information kan man i dag læse, at speciallæger dropper faste job, fordi de simpelthen tjener mere som timelønnede konsulenter.

Information tager udgangspunkt i Nordsjællands Hospital, hvor 75 procent af bagvagterne er dækket af konsulentlæger.

Det økonomiske incitament er til at få øje på. Timelønnede speciallægekonsulenter tjener klækkelige 116.000 kroner, hvis de arbejder fuldtid i en måned.

For en fastansat speciallæge er grundlønnen 62.000 kroner inklusive eget pensionsbidrag, som man kan læse i overlægernes overenskomst.

Ledende overlæge hos Nordsjællands Hospital Jesper Juul Larsen siger, at han simpelthen ikke kan rekruttere speciallæger til faste stillinger.

- Hvis ikke jeg har konsulentlæger, så har jeg ikke nogen til at tage imod patienterne, siger han.

Facebook bliver Meta

Nu til den digitale virkelighed.

I går ændrede Facebook navn til Meta, fortalte direktør Mark Zuckerberg.

Det kommer oven på en omtumlet tid for Facebook, der bliver kritiseret verden over for ikke at tage brugernes sundhed alvorligt, og prioritere indtjening over demokrati og mental sundhed.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), indrømmer, at hun ikke har været på dupperne overfor Facebook og techgiganterne i al almindelighed.

- De massive skyggesider er kommet utrolig hurtigt, og jeg har totalt sovet i timen, sagde hun til Politiken.

Hun har ikke selv et bud på, hvordan vi skal kontrollere Facebook, men opfordrer organisationer og virksomheder til at byde ind med forslag.

Det var dagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark. Nu til det, vi er kommet for: Avisen Danmarks fire udvalgte historier.



Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Den urørlige version af Mette Frederiksen er ved at fortone i tågerne. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Er Mette Frederiksen ved at slette sig selv?

Mens det kommer frem, at afgørende aktører i Statsministeren - inklusiv Mette Frederiksen -  konsekvent sletter informationer, som offentligheden kan have legitim interesse i at se, bliver minkskandalen mere og mere alvorlig for regeringen. Også selv om Mette Frederiksen måtte have grund til sin optimisme i forhold til, at en rigsretssag aldrig vil kunne komme på tale.

For det er ikke bare informationer på telefoner, der bliver slettet i disse dage. Det er også informationer i billedet af en urørlig regering, der altid arbejder for borgernes tryghed før alt andet. Det skriver Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist.

Den, der foretager de nævnte handlinger for at unddrage sig selv eller nogen af sine nærmeste fra forfølgning eller straf, straffes ikke."

De to sætninger udgør stk. 2 i straffelovens paragraf 125, og regeringen skal håbe på, at den slet ikke får brug for de to sætninger og deres konklusion om, at man gerne må hindre en efterforskning, hvis det er for at redde sit eget skind. Stk. 1 handler om, at det er strafbart at bortskaffe beviser, når der er begået en forbrydelse.

Det er Venstre, der lige nu står og vifter med straffelovsparagraffer foran ansigterne på den absolutte top i i Statsministeriet - inklusiv Mette Frederiksen. Og det er det perfekte billede på, at minkgranskningen er det værste dynd, regeringen nogensinde har befundet sig i.

Og så er det faktisk ikke så vigtigt, om stk. 1 eller stk. 2 overhovedet har nogen relevans i forhold til den praksis med at slette sms'er, som tilsyneladende er blevet indført på et eller andet tidspunkt i Mette Frederiksens tid i Statsministeriet, og som lige nu har ryddet den politiske dagsorden fuldstændig.

Det er klart, at det vil føje uforudsigelige dybder til alvoren i sagen, hvis en paragraf om bortskaffelse af beviser kommer i spil i granskningsundersøgelsen, hvor de retlige aspekter i minkskandalen skal blotlægges:

Om der overhovedet blev handlet uden for lovens rammer, om statsministeren har overholdt sin tilsynspligt til ministrene (fødevareministeren, sundhedsministeren, justitsministeren), og om regeringen har informeret Folketinget korrekt.

Men situationen er allerede der, hvor skaden kan vise sig at være uoprettelig for regeringen. Der hvor granskningen er kommet meget nærmere sit potentiale for at være en gamechanger i dansk politik - også hvis der faktisk ikke er nogen retlige aspekter, som kan have konsekvens for siddende politikere.

Der er simpelthen kommet helt anderledes luft under oppositionens primære angrebspunkt mod regeringen for at være magtfuldkommen, evigt lystig efter og uhørt villig til at gribe afgørende ind i borgernes liv for at gennemføre det store socialdemokratiske projekt med at skabe konstant og uomtvistelig tryghed for borgerne.

Det kommer til at stå tydeligere frem, at statsministeren selv står temmelig højt på listen over, hvem der først og fremmest skal føle tryghed, og at hendes tryghed i høj grad er baseret i absolut kontrol.

Oppositionens angrebsbillede bliver styrket, når Mette Frederiksen, spindoktoren, departementschefen og en ledende embedsmand i Statsministeriet konsekvent sletter information på deres telefoner, som en granskningskommission - og ikke mindst offentligheden - kan have legitim interesse i at få indsigt i.

Det bliver styrket, når Statsministeriets departementschef i nogle sms'er (der kun er kommet frem, fordi modtagerne af sms'erne i andre dele af statsadministrationen ikke følger samme praksis som kvartetten i Statsministeriet) afslører, at hun opfatter det som en del af sin opgave at kæmpe indædt for den socialdemokratiske regerings liv og bosse ministre til æde ansvaret, inden det flyder videre til statsministeren. Det er en ageren i et politisk rum, hvor man normalt ville sige, at adgangsbilletten til rummet er et folkeligt mandat og ikke en embedsmandsansættelse.

For oppositionen er der også den skønne omstændighed, at tiden i højere grad arbejder for regeringskritik end for regeringen.

Konteksten for minkskandalen og klimaet i Danmark i de afgørende dage dengang bliver simpelthen mere og mere tåget, jo længere afstanden bliver.

Stemningen af frygt og corona-angst er ved at forsvinde i horisonten bag os. Skrækscenariet om, at Nordjylland kunne blive det nye Wuhan, hvorfra der ville udgå hele nye coronamutationer, der kunne sætte vacciner ud af spil, virker nærmest lidt latterligt i dag. Selv det at regeringens elendige håndtering skabte en forhandlingsomstændighed, der pumpede kompensationen til minkavlerne op med flere milliarder, er kommet så meget på afstand, at det ikke rigtigt betyder noget længere.

Tilbage står et billede af nogle konkrete mennesker, der fik trukket tæppet væk under sig af staten, og det billede er indtil videre noget mere modstandsdygtigt i tidens dis og tåge end frygt og angst.

Så selv om der ikke er en sprække at finde i regeringstoppens optimisme i forhold til de retlige aspekter af granskningskommissionen, og selv om statsministeren effektivt pumper håb, gejst og troværdighed ind i den socialdemokratiske folketingsgruppe, når hun orienterer dem om minksagen, er det bare en opgave af de mere vanskelige at få genskabt en holdbar overflade på et billede i naturligt forfald.

Det kommer til at stå tydeligere frem, at statsministeren selv står temmelig højt på listen over, hvem der først og fremmest skal føle tryghed, og at hendes tryghed i høj grad er baseret i absolut kontrol.

Mette Frederiksen bliver interviewet af CNN i Indien. Længst til venstre ses departementschef Barbara Bertelsen. Ved siden af hende sidder statsministerens særlige rågiver, Martin Justesen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Statsministeren vil genskabe sms'er, der ikke kan genskabes: - Letkøbt, siger tele-ekspert

Statsminister Mette Frederiksen og Statsministeriet er villige til at hjælpe med at få genskabt de sms-beskeder, der er blevet slettet fra Mette Frederiksen og tre af hendes nærmeste medarbejderes telefoner.

Problemet er bare, at det er svært. For ikke at sige praktisk umuligt.

Det fortæller Thomas Haagendal, der er tele-ekspert hos IDA, til Avisen Danmark.

Hvis der er tale om Iphones, ligger beskedernes indhold sandsynligvis hos Apple.

Og selvom det er teknisk muligt at rekonstruere beskederne, er tech-giganten ikke ligefrem kendt for at være samarbejdsvillig i den slags sager.

Minkkommissionen ønsker at genskabe sms'er fra statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes nærmeste medarbejderes telefoner. Statsministeriet vil gerne hjælpe, men problemet er, at det er praktisk umuligt at få fingrene i beskedernes indhold igen, siger tele-ekspert til Avisen Danmark.

Mink-SMS'er: Statsministeriet og statsminister Mette Frederiksen (S) er klar til at hjælpe minkkommisionen med at finde hendes sms'er frem fra papirkurven.

Det oplyste statsministeriet onsdag aften i et skriftligt svar til blandt andet TV 2 og BT.

- Jeg forstår, at kommissionen har et ønske om at genskabe de sms’er. Og det bakker man op om fra Statsministeriet, siger Mette Frederiksen torsdag i et interview med TV 2.

Problemet er bare, at det er praktisk umuligt at få fat i beskederne igen.

Uanset hvor meget politiet herhjemme vil kunne slå på tromme, så er de ikke så stærke som FBI, der også har tabt i de her sager. Så det er ikke muligt at genskabe

Thomas Haagendal, tele-ekspert, IDA

Det fortæller Thomas Haagendal, der er tele-ekspert hos Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, med speciale i i blandt mobiltelefoni og trådløs kommunikation.

- Det er lige letkøbt nok. For det kan ikke genskabes. Det er jeg helt overbevist om.

- Det er ikke sket før. Det ville være første gang i historien, at nogen er kommet så langt. Kan FBI (USA's sikkerhedstjeneste, red.) ikke, så kan vi nok heller ikke, siger han til Avisen Danmark og understreger:

- Jeg er sikker på, at informationen findes, men jeg er også sikker på, at de private virksomheder, der sidder på informationen, ikke vil udlevere den.

Teleoperatører har ikke indholdet

De danske teleselskaber gemmer kun de såkaldte metadata fra sms-beskeder: Hvem har sendt en besked til hvem, hvornår, hvor meget fyldte beskeden og hvilke telemaster har beskeden været forbi, forklarer Thomas Haagendal.

- Er det to Iphones, der har sendt sms'er til hinanden, er jeg ret overbevist om, at Apple gemmer det hos sig selv. Men de siger det ikke til politiet, siger Thomas Haagendal.

Han henviser til, at FBI i flere tilfælde har henvendt sig til Apple for at få adgang til låste Iphones. For eksempel i 2016, da man fandt en telefon tilhørende en af gerningsmændene fra et terrorangreb i San Bernardino i Californien.

- Uanset hvor meget politiet herhjemme vil kunne slå på tromme, så er de ikke så stærke som FBI, der også har tabt i de her sager. Så det er ikke muligt at genskabe, siger han.

Slettet af sikkerhedshensyn

Minkkommissionen vil have indsigt i, hvad der blev skrevet frem og tilbage mellem centrale personer i Statsministeriet, heriblandt statsministeren selv, i tiden før og efter regeringens beslutning om at aflive samtlige mink i Danmark.

Det har imidlertid været umuligt at få indsigt i de fires sms-korrespondancer, for Mette Frederiksen og tre højtstående medarbejdere i Statsministeriet har tændt for en funktion på deres telefoner, som automatisk sletter deres sms'er efter 30 dage, har kommissionen oplyst til flere medier.

Der er tale om departementschef Barbara Bertelsen, stabschef i ministeriets politiske sekretariat, Martin Justesen, og kontorchef i ministeriets ledelsessekretariat, Pelle Pape.

Mette Frederiksens nærmeste embedsfolk

1) Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet. 48 år, jurist fra Aarhus Universitet med lang karriere som embedsmand.

2) Martin Justesen, stabschef i Statsministeriet. 35 år, uddannet fra journalisthøjskolen, souschef i Socialdemokratiet og Mette Frederiksens særlige rådgiver.

3) Pelle Pape, departementsråd i Statsministeriet. Pelle Pape er kontorchef i ministeriets ledelsessekretariat. Uddannet cand.scient.pol. med fortid i Finansministeriet.

Det er ifølge statsministeren et spørgsmål om sikkerhed.

- Jeg er blevet rådgivet i Statsministeriet af sikkerhedshensyn til at have automatisk sletning, og det har jeg valgt at efterleve, siger Mette Frederiksen til TV2.

Hvem, der har rådgivet statsministeren, melder historien intet om.

- Sms'er skal genskabes

Flere folketingspolitikere kræver sms'erne genskabt.

Som Sophie Løhde, Venstres politiske ordfører, skriver i et opslag på Twitter henvendt direkte til statsministeren:

- Du og dine nærmeste rådgivere skal ikke "forsøge" at genskabe jeres sms'er. De "skal" genskabes. Og det kan politiets IT-eksperter gøre.

Avisen Danmark har kontaktet Rigspolitiet for at få svar på, om Løhde har ret i sin påstand, men havde ved redaktionens slutning ikke fået svar.

Jeg er sikker på, at informationen findes, men jeg er også sikker på, at de private virksomheder, der sidder på informationen, ikke vil udlevere den.

Thomas Haagendal, tele-ekspert, IDA

Også i støttepartierne SF, Radikale Venstre og Enhedslisten mener man, at de slettede sms'er skal forsøges genskabt.

- I den konkrete sag mener jeg, at de sms'er, der mangler, skal findes eller gendannes på en måde, så de kan indgå i kommissionens undersøgelse, sagde Radikale Venstres retsordfører, Samira Nawa, til Ritzau onsdag aften.

Her understregede hun også, at hun ikke er sat ind i teknikaliterne.

Morten Dyrholm fra Vestas skjuler ikke, at vindmøllegiganten deltager i COP26 for at lave lobbyarbejde, og altså påvirke politikerne så meget som muligt. Foto: Vestas

Vestas vil presse politikerne: Der skal mere mod og mindre bureaukrati i den grønne omstilling

Når COP26 fra på søndag går i gang i Glasgow, Skotland, vil vindmøllegiganten Vestas være til stede. Og målet med det er virksomheden helt åbent omkring: Der skal bedrives lobby-arbejde.

- Vi vil forsøge at presse forhandlingerne i den rigtige retning. Vi er med til at planlægge events og bruger alle kanaler, vi kan, for at præge forhandlingerne. Det mener vi, at vi kan gøre legitimt, fordi vi skal levere løsningerne, og derfor også er forpligtet til at formidle vores
udfordringer til embedsmænd og politikere. Det er en forpligtigelse, fortæller en af virksomhedens topfolk, Morten Dyrholm.

Beskeden, som han håber, at politikerne vil høre, går især på at have mindre fokus på nye, endnu umodne teknologier men derimod få mere af det, man ved virker - og som bare mangler at blive skaleret op. Og han peger, ikke overraskende, på vind- og solenergi som nogle de helt store løsninger i den grønne omstilling. Og hvis det skal lykkes, kræver det mere mod fra politikerne - og langt mindre bureaukrati.

Morten Dyrholm er topchef ved vindmøllegiganten Vestas. Han tager til årets største klima-konference, COP26, for at presse forhandlingerne i det, han mener er den rigtige retning. Og hans besked til politikere og beslutningstagere er klar: Hvis vi skal nå de høje grønne ambitioner, skal der være mindre bureaukrati og mere mod.

Klima: Længe før grønt blev det nye sort, producerede Vestas vindmøller. I første omgang var det ikke klima-dagsordenen, der gjorde møllerne attraktive, men derimod stigende oliepriser.

I dag kan virksomhedens vindmøller på land producere elektricitet, der generelt er billigere end den olie- og kulkraftværkerne laver. Og selv prisen på elektricitet fra havvind er faldende. Men ikke nok med det – vindmøllerne er også grønne.

Problemet er ikke, at vi mangler hav, land, vind eller solstråler. Men vi mangler godkendelser. Det tager simpelthen alt for lang tid, ofte otte til ti år, at få godkendt et projekt. Så det er ikke teknologien, men embedsværk og bureaukrati, der holder os tilbage.

Morten Dyrholm, Vestas

Og det er derfor, at topchef i Vestas, Morten Dyrholm, mener, at det er helt rimeligt, at virksomheden sender ham af sted til FN’s klimakonference, COP26, i Glasgow fra næste uge, for dybest set at lave lobby-arbejde.

- Vi vil forsøge at presse forhandlingerne i den rigtige retning. Vi er med til at planlægge events og bruger alle kanaler, vi kan, for at præge forhandlingerne. Det mener vi, at vi kan gøre legitimt, fordi vi skal levere løsningerne, og derfor også er forpligtet til at formidle vores udfordringer til embedsmænd og politikere. Det er en forpligtigelse, siger han.

Bureaukrati holder det grønne tilbage

At vindmøller er en uundgåelig del af den grønne omstilling i Danmark og internationalt, er der næppe stor uenighed om blandt politikere og beslutningstagere. I hvert fald skyder store vindmølleparker op både på land og i havet, og mange flere er på tegnebrættet.

5 hurtige om Morten Dyrholm

Morten Dyrholm officielle titel i Vestas er Group Senior Vice President; Marketing, Kommunikation, Bæredygtighed og Public Affairs.

Han har arbejdet 15 år i virksomheden.

Ud over det er han også Bestyrelsesformand i den globale vindorganisation GWEC og næstformand i WindDenmark

Morten Dyrholm læste i sin tid statskundskab, og har desuden en overbygning i journalistik.

Privat lever Morten Dyrholm med sin kæreste og to børn i København. Han er 43 år og født i Holstebro.

Men trods den store opbakning til vindmøller, mener Morten Dyrholm, at omstillingen går for langsomt.

- Hvis vi ser på, hvad der skal til, skal vi gøre det, vi gør nu, bare ganget med fire. Det er sådan set ikke så svært, for vi har teknologien klar, og det er den billigste form for strøm.

For at nå de mål, som regeringen har på det grønne område, blandt andet 70 procent CO2-reduktion i 2030, skal det hele gå hurtigere end det gør i dag. Og skal det have en chance for at lykkes, har Morten Dyrholm især ét ønske.

- Problemet er ikke, at vi mangler hav, land, vind eller solstråler. Men vi mangler godkendelser. Det tager simpelthen alt for lang tid, ofte otte til ti år, at få godkendt et projekt. Så det er ikke teknologien, men embedsværk og bureaukrati, der holder os tilbage.

Helt kort bliver Morten Dyrholm og Vestas besked til beslutningstagerne i COP26 derfor: Lad os gøre mere af det, vi ved virker, og lad os gøre det hurtigere med de teknologier, der allerede er modne.

Dermed ikke sagt, at vi skal droppe forskning og udvikling af nye grønne teknologier, men vi bør især satse på det, vi allerede har, mener Morten Dyrholm.

- Vi er nødt til at bede vores politikere være modige nok til at tage de her beslutninger, og udbygge infrastrukturen – også elnettet – så den grønne omstilling kan slå igennem, forklarer han.

Ikke i min baghave

I Morten Dyrholms idealverden tager det således maksimalt to år, fra nogen får en idé om for eksempel en vindmøllepark til møllerne står og snurrer.

Men der er lige et problem.

Selv om et flertal i befolkningen overordnet støtter om den grønne omstilling, møder de store vindmølle- og solcelleparker ofte modstand og protest.

I hvert fald når det bliver til konkrete projekter med fastsat adresse. Ofte kommer modstanden fra naboer, der er bekymrede over blandt andet larm og faldende huspriser, hvis møllerne kommer for tæt på beboelse.

Debatten kender Morten Dyrholm alt til. Men han mener, at den ofte fremstilles skævt og unuanceret i medierne.

- Langt størstedelen af dem, der bor rundt om møllerne, er faktisk med på det. De råber bare ikke så højt som modstanderne. Så jeg tror ikke, man skal være så bange for det, vurderer topchefen og fortsætter.

- Men at være nabo til sådan en møllepark skal naturligvis gå hånd i hånd med de fordele, der er ved at få grøn strøm i systemet. Og der skal være plads til dialog.

Jeg har også børn

Morten Dyrholm lægger ikke skjul på, at det er i Vestas og vindmølleindustriens interesse at fjerne noget af bureaukratiet, når nye grønne projekter skal blive til virkelighed.

Men samtidig understreger han også, at han ser sig selv og Vestas mission som en del af noget, der er større end en enkelt virksomheds succes.

- Klimaet er vigtigt for mig, og jeg tror det er vigtigt for alle, der arbejder i Vestas. Og jeg har jo også børn, som faktisk er ved at blive teenagere, og dermed stiller mig alle de ubehagelige spørgsmål.

Og netop det mener han, binder hans job og hans private bekymringer for klimaet godt sammen.

- Jeg vil gerne kunne sige til mine børn, at jeg er med til at levere nogle af de løsninger, der kan gøre noget ved det her.

Der er lang vej igen

Når Morten Dyrholm om få dage forlader sit hjørnekontor i Copenhagen Towers med flot udsigt over København, for at tage til COP26 i Glasgow, har han altså en del budskaber med i kufferten. Og han mener, at selv de, der kan være upopulære, er nødvendige for at lykkes med at nå de ambitiøse klimamål fra Paris-aftalen.

Ifølge aftalen skal verdens lande indenfor de kommende få år reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser til atmosfæren så drastisk, at stigningen i den globale gennemsnitstemperatur holdes under to grader, og allerhelst ikke sniger sig over halvanden.

Tre korte om Parisaftalen

  1. Parisaftalen er navnet på den aftale, som blev underskrevet af 196 lande ved COP21-klimakonferencen i Paris i 2015.
  2. Målet med aftalen er at holde temperaturstigningerne på Jorden på maksimalt to grader - og helst på 1,5 grader. Det skal lykkes ved at reducere udledningen af drivhusgasserne verden over.
  3. Danmark har sat som mål at reducere udledningen med 70 procent frem mod 2030 i forhold til 1990. I 2050 skal vi være klimaneutrale - altså ikke udlede flere drivhusgasser, end der optages.

- Mit overordnede håb er, at man kommer fra de her vidtløftige målsætninger til konkrete handlingsplaner. Det skal være klart i de planer, som kommer ud af mødet, hvordan der skal handles. Hvis ikke det bliver konkret og solidt nok, hvis der bliver usikkerhed om vejen, så kan vi ikke levere handlingen hurtigt nok.

Og selv om Morten Dyrholm er tilfreds for de danske politikeres høje grønne ambitioner, skal de også i arbejdstøjet.

- Danmark har nøjagtig den samme politik som de fleste andre: Vi har høje målsætninger, men der mangler en klar køreplan for udbygning af vedvarende energi frem mod 2030. Det er et symptom på, at der er lang vej igen, når selv Danmark halter på det helt grundlæggende, nemlig at bygge nok grøn strøm til at kunne nå i mål med 2030 ambitionerne, siger topchefen.

Alligevel understreger han, at han tager til COP26 med håb.

- Jeg vil slå en håbefuld og optimistisk tone an, for vi har en vej mod dekarbonisering. Ikke bare af el-sektoren, men af hele energisektoren, fra transport til industri, slutter Morten Dyrholm.

Karla Pilgaard, 35 år, er kronisk syg med rygsøjlegigt og tarmsygdommen colitis. Da hun fik konstateret gigten, gik hun til læger for at få råd om alternative behandlingsformer, der kunne smertelindre og hjælpe hende på vej mod at blive rask. Men i flere tilfælde afviste lægerne at vejlede hende. Arkivfoto: Mette Mørk

Videnscenter kan gøre det lettere for patienter og læger at vurdere alternative behandlinger: - Markedet er en jungle at finde rundt i

Op mod halvdelen af danskerne har på et tidspunkt i deres liv søgt alternativ behandling for alverdens sygdomme.

Medicinsk cannabis, zoneterapi, healing og en masse andet, der ikke tilbydes indenfor det danske sundhedsvæsen.

Men markedet for alternativ behandling kan være en decideret jungle at navigere i - og det kan ende helt galt for patienter, der bliver misinformeret og tror, at naturmedicin kan erstatte kemoterapi.

Derfor foreslår organisationerne Danske Patienter og Lægevidenskabeligt Selskab, at man opretter et videnscenter for alternativ behandling.

Her skal der forskes i effekterne af alternativ behandling, så både læger og patienter kan blive klædt godt på, før de forvilder sig ind i junglen af alternative behandlingsformer.

Mere end halvdelen af danskerne har på et tidspunkt søgt alternativ behandling, men markedet er svært at finde rundt i. Og en forkert beslutning kan være farlig. Patient- og lægeforening foreslår at oprette et uafhængigt videnscenter for alternativ behandling, så både patienter og læger kan få adgang til valid information om de forskellige behandlingsformer. Ifølge flere sundhedsordførere er det en god idé.

Sundhed: 35-årige Karla Pilgaard fra Vejle lider af rygsøjlegigt og tarmsygdommen colitis.

Det er begge autoimmune sygdomme, der får kroppens immunsystem til at gå til angreb på raske steder i kroppen.

Derfor skal der ikke ret meget overbelastning til, før hun får smerter, mister energi og sover dårligt.

To timers overarbejde i de syv timers fleksjob, hun er visiteret til, straffer hende med det samme i form af hovedpine og ondt i leddene, der føles som starten på en influenza.

Karla får medicin for sygdommene, men med et ønske om at få det bedre har hun også afprøvet alverdens alternative behandlingsformer.

Medicinsk cannabis, zoneterapi og magnetisk behandling for at nævne nogle få.

Undervejs forsøgte hun at rådføre sig hos flere læger om mulighederne udover det, sundhedsvæsenet kan tilbyde.

Kunne det hjælpe hende, hvis hun fik sat nogle nåle i? Hvis hun ændrede sin kost?

Men hun blev mødt af trækken på skuldrene og beskeden om, at det måtte hun begive sig ud i på egen hånd.

- Det er fair nok, at de ikke kan svare på det. Men det ville være sindssygt lækkert, hvis der var en forståelse for, at man havde det ønske som patient, og at lægerne så havde et sted, de kunne henvise til, siger Karla Pilgaard.

Hvis lægerne har adgang til et videnscenter, så vil de være bedre til at tage samtalen med en patient, og patienten kan bedre finde rundt i den jungle, det ofte er, når man kigger på det alternative marked.

Annette Wandel, vicedirektør, Danske Patienter

Og netop den oplevelse vil Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber gerne ændre på

Derfor foreslår de to organisationer, at man opretter et statsfinansieret videnscenter for alternativ behandling, hvor både læger og patienter kan få valid information om alt fra massage til kosttilskud og healing eller meditation.

- Mere end halvdelen af danskerne bruger alternativ behandling. Mange patienter bruger det som supplement til den øvrige behandling og har god gavn af det. Men patienter vil gerne snakke med deres læge om behandling, uanset om det er alternativt, eller noget de får i sundhedsvæsenet, siger Annette Wandel, der er vicedirektør i Danske Patienter.

I Lægevidenskabelige Selskaber mener man også, at der er behov for et uafhængigt videnscenter for alternativ behandling, så man kan forske mere i området og sortere i den viden, der allerede findes.

Og så er det vigtigt, at læge og patient kan komme i dialog om alternativ behandling.

- Der skal altid være dialog mellem læge og patient, når man skal starte en behandling. Det princip gælder, når man starter en gængs behandling, men også hvis patienten anvender en alternativ behandling, og gerne vil have information om det fra et pålideligt sted. Og dét sted har vi ikke i dag, siger Susanne Axelsen, der er formand for Lægevidenskabelige Selskaber.

En uoverskuelig jungle

En undersøgelse fra Trygfonden og Mandag Morgen viste i 2016, at otte ud af 10 danskere gerne vil kunne diskutere alternativ behandling med deres læge, hvis de bliver alvorligt syge.

Men samtidig er det kun hver femte, som tror, at personalet i sundhedsvæsenet er villige til at tale om det.

Ofte møder patienterne læger, der er lidt nølende eller decideret afvisende over for at snakke om alternativ behandling, fordi de føler sig på tynd is, mener Annette Wandel fra Danske Patienter.

Jeg begyndte på alternativ behandling med henblik på at blive rask. Man er desperat. Villig til at gøre og betale alt.

Karla Pilgaard, 35 år, Vejle, kroniker

Derfor må patienterne selv navigere rundt i den alternative behandlingsjungle, der i nogle tilfælde er forvirrende, i andre tilfælde decideret farlig, hvis for eksempel et specielt kosttilskud karambolerer med kemoterapi hos en kræftpatient, eller en patient fravælger behandling i sundhedsvæsenet i håb om at blive kureret af noget alternativt, der faktisk ikke virker.

- Hvis lægerne har adgang til et videnscenter, så vil de være bedre til at tage samtalen med en patient, og patienten kan bedre finde rundt i den jungle, det ofte er, når man kigger på det alternative marked, siger Annette Wandel.

Det kan blive en strid om ord mellem læge og patient, fordi ingen af dem i dag kan træffe beslutninger om alternativ behandling på et evidensbaseret grundlag, mener Susanne Axelsen fra Lægevidenskabelige Selskaber.

- Videnscenteret skal sikre, at lægen og patienten kan tale sammen. Når patienten begynder at snakke om alternativ behandling, siger læger desværre nogle gange, at det gider de ikke høre om, for det virker ikke, siger Susanne Axelsen, formand for Lægevidenskabelige Selskaber. Foto: Kåre Viemose/Lægevidenskabelige Selskaber

- Videnscenteret skal sikre, at lægen og patienten kan tale sammen. Når patienten begynder at snakke om alternativ behandling, siger læger desværre nogle gange, at det gider de ikke høre om, for det virker ikke. Så bliver patienten vred, skuffet eller ked af det, og synes, at lægen kun vil snakke om alt det, som er i lægemiddelindustriens interesse, siger hun.

Følelsen af at gøre noget

Karla Pilgaard blev for alvor syg, da hun fik konstateret rygsøjlegigt i 2016. Ret hurtigt blev hun desperat efter at få det bedre.

- Jeg begyndte på alternativ behandling med henblik på at blive rask. Man er desperat. Villig til at gøre og betale alt. Nu er jeg landet i, at det er okay, jeg ikke bliver rask, siger hun.

Det er ikke alt, Karla har prøvet, der har virket på smerterne. Men zoneterapi har hun fået meget af. Og det lindrer, fortæller hun.

Jeg synes, at det er helt evident, at vi mangler viden på det område, og at vi bør sikre en bedre afklaring af den differentiering, der kan være imellem forskellige alternative tilbud.

Peder Hvelplund, sundhedsordfører, Enhedslisten

- Lige meget hvor mange gange, jeg går til zoneterapeut, bliver jeg ikke rask. Men det kan hjælpe lidt. At jeg får lov at holde lidt fri fra min sygdom, siger hun.

Når man lever med en kronisk sygdom, kan man have gavn af alternativ behandling, fortæller Annette Wandel fra Danske Patienter.

- Det er også følelsen af at kunne gøre noget selv, om det så er meditation eller kosttilskud, der kan have en betydning, siger hun.

Den norske model

Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter kigger i deres forslag om et videnscenter mod Norge.

Der findes nemlig netop sådan et center.

Det hedder NAFKAM og det har siden 2015 forsket i alternative behandlingsformer med det formål at kunne levere objektiv information, der kan bruges i samtalen mellem læge og patient.

Mellem 2015 og 2019 havde centret mere end tre millioner sidevisninger på deres hjemmeside. Man modtog også 552 henvendelser fra folk, der har søgt viden om alternative behandlinger.

Susanne Axelsen fra Lægevidenskabelige Selskaber erkender, at det ikke er et stort antal henvendelser det norske videnscenter har fået på fire år, men at man i Danmark vil etablere et videnscenter rettet mod patienterne og lægerne til støtte for deres fælles beslutningstagen om behandling, og at forskning kun skal være en del af centerets opgaver.

- Det er et overvejende forskningsbaseret center, de har i Norge, og det er godt nok, for det har ændret noget af behandlingen. Men det, de har lavet undersøgelser på, er, hvordan udviklingen har været i alternativ behandling – altså hvad der har virket, og hvad der ikke har. Det vil vi også undersøge her i Danmark. Men det vigtigste for os er, at centeret skal hjælpe både patient og læge til at få mere viden om alternativ behandling, siger Susanne Axelsen.

Politisk opbakning

I Enhedslisten mener sundhedsordfører Peder Hvelplund, at et uafhængigt videnscenter kunne være en god ressource.

- Det ville være en fremragende idé. Vi har tidligere haft et uafhængigt videns- og forskningscenter, som kunne undersøge alternative behandlinger og eventuelle fordele og ulemper ved det.

- Jeg synes, at det er helt evident, at vi mangler viden på det område, og at vi bør sikre en bedre afklaring af den differentiering, der kan være imellem forskellige alternative tilbud, siger han.

Der er efterhånden rigtig mange mennesker, der bruger alternativ behandling. Og så længe det ikke er livsfarligt, skal folk jo have lov til at gøre, hvad de har lyst til - på eget ansvar.

Liselott Blixt, sundhedsordfører, Dansk Folkeparti

Hos de Konservative har man selv puslet lidt med idéen om et videnscenter. Her mener sundhedsordfører Per Larsen, at det skal have en plads.

- Der er nogle ting, som, man kan se, virker. Vi bør kigge på, hvilke alternative behandlinger der er evidens for. Det vil gavne, for det kan enten bekræfte eller afkræfte effekter, og folk ville få flere informationer om, hvad der virker, og hvad der ikke gør, siger sundhedsordfører Per Larsen.

Må ikke erstatte registreringsordning

I Dansk Folkeparti mener man også, at man mangler et sted, hvor man kigger på den forskning, der er, og eventuelt laver ny forskning, fortæller sundhedsordfører Liselott Blixt.

For eksempel en hjemmeside, der kan rådgive, så patienter ikke havner i hænderne på kvaksalvere, der gør mere skade end gavn.

Men det skal ikke træde i stedet for den såkaldte RAB-ordning: en registreringsordning for alternative behandlere, der har til formål at give brugerne bedre mulighed for at identificere behandlere, der lever op til en række faglige og uddannelsesmæssige krav.

- Et sådant center skal heller ikke bare bestå af læger, for så ender det med kun at hjælpe med det, der er evidens for. Der er bare rigtig meget alternativ behandling, der ikke er evidens for, men for nogle mennesker hjælper det.

- Der er efterhånden rigtig mange mennesker, der bruger alternativ behandling. Og så længe det ikke er livsfarligt, skal folk jo have lov til at gøre, hvad de har lyst til - på eget ansvar, siger Liselott Blixt.

Avisen Danmark har efterspurgt en kommentar til organisationernes forslag fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), men ministeren er ikke vendt tilbage inden avisens deadline.