Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sundhedsminister Magnus Heunicke havde en travl dag i går. Fra morgenstunden præsenterede han regeringens nye sundhedsudspil. Senere på dagen var han i medierne for at svinge corona-sablen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Corona-sablen svinges og SMS'er slettes

Godmorgen. Her er et nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Imens termometeret viser lavere og lavere varmegrader, så er corona-termometeret stødt stigende.

Faktisk er smittetallet højere, end det var i oktober sidste år, og selvom rigtig mange er vaccinerede, så kigger sundhedsminister Magnus Heunicke alligevel igen på sin værktøjskasse med restriktioner, som han var så glad for sidste år.

Det kan sagtens være, at der kommer behov for restriktioner

Magnus Heunicke, sundhedsminister

Ministeren siger, at han ikke kan udelukke en ny nedlukning, men at det forhåbentlig ikke bliver en total nedlukning, som vi så sidste år.

- Det kan sagtens være, at der kommer behov for restriktioner, sagde han i går til TV2-programmet "Lippert".

Heunicke har indkaldt samtlige folketingspartier til en ”grundig briefing” i morgen, fredag, om den stigende coronasmitte.

Statens Serum Institut oplyste i går, at der lige nu er 200 indlagte med corona og 1.871 nye smittetilfælde.

SMS’er i papirkurven

Coronaen virker som en sydom, der ikke vil gå væk. Det samme tænker Mette Frederiksen givetvis om mink-skandalen.

Minkkommisionen er i fuld gang med deres granskning af minkaflivningerne sidste år, og når man skal det, så er det lettest, hvis man kan få lov at se nøglepersonernes SMS-korrespondance i tiden omkring aflivningerne.

Det er ikke muligt.

Statsministeren har nemlig sat sin telefon til automatisk at slette SMS’er efter 30 dage. Det samme har en række af statsministeriets topfolk, skriver Ekstra Bladet, som dertil har givet statsministeren øgenavnet ”Slette-Mette”.

Venstres Preben Bang Henriksen vil have, at justitsminister Nick Hækkerup tager affære.

Henriksen mener, at justitsministeren skal indlede en politiundersøgelse af Mette Frederiksen med henvisning til straffelovens §125, som går på, at man kan straffes med ”bøde eller fængsel i op til to år, hvis man bortskaffer genstande af betydning for en offentlig undersøgelse”.

Statsministeriet fortæller Ekstra Bladet, at de vil hjælpe med at genskabe SMS'erne.

Minkkommisionen går ind i sin femte uge, og afhøringerne fortsætter vinteren igennem.

585 grebet i at snyde systemet

Selvom corona og minkskandaler kan virke som en god grund til lige at tage en puster et sted i sydens sol, så må man altså ikke rejse afsted, hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp.

Man skal i hvert fald melde det inden, og det er der rigtig mange, der glemmer.

Det kan man læse i Berlingske i dag.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst avisen, at de siden 1. juni i år har tjekket 9.145 passagerer i lufthavnen. Det har kastet 585 sager af sig, og der er i alt blevet krævet 883.765 kroner tilbage fra borgerne.

Mathias Tesfaye er beskæftigelsesminister, og han synes, at man skal tjekke endnu mere for rejsesnyd.

-Vi vil ikke acceptere socialt bedrageri. Vi skal bekæmpe snyd med offentlige ydelser – herunder når borgere rejser til udlandet og ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, siger han.

Det var nyhedsoverblikket for i dag. Nu til resumeer af de bedste historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Onsdag præsenterede regeringen et udspil, der blandt andet varsler oprettelsen af op mod 20 nærhospitaler, og som skal rykke sundhedsvæsenet tættere på borgerne. Regeringen møder dog kritik for at kalde det nye tiltag "nærhospitaler" og for ikke at adressere manglen på læger og sygeplejersker. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Ekspert roser planer om nærhospitaler - men savner svar på særligt ét helt afgørende problem

Der er gode takter i regeringens planer om at oprette 20 nye nærhospitaler. Men der mangler fortsat svar på en række centrale spørgsmål. Nærhospitalerne skal tage sig af mindre krævende behandlinger og undersøgelser, men det er stadig ikke helt klart, præcis hvad nærhospitalerne skal lave. Et endnu større ubesvaret spørgsmål er samtidig fortsat, hvordan regeringen vil sikre, at der er læger og sygeplejersker nok til nærhospitalerne og resten af sundhedsvæsenet, mener blandt andre sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet.
- 20 nærhospitaler løser ikke rekrutteringsproblemerne, og der kan oven i købet være rekrutteringsproblemer med at få specielt læger ud i de nye nærhospitaler, siger han.
Også Venstre og Konservative samt Dansk Sygeplejeråd mener, at mangel på sundhedspersonale kan spænde ben for nærhospitalerne.

Det giver god mening at rykke sundhedstilbud tættere på borgerne. Men der er fortsat flere ubesvarede centrale spørgsmål om blandt andet nærhospitalernes rolle og muligheder for rekruttering, vurderer sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet. Han svarer her på nogle af de centrale spørgsmål i diskussionen om behovet for op mod 20 nye nærhospitaler.

Sundhed:

1 Hvad kan nærhospitalerne bruges til?

Det er fortsat uklart, præcis hvilke opgaver og patienter, de op mod 20 nærhospitaler skal varetage. Men regeringen nævner selv, at nærhospitalerne skal varetage mindre krævende behandlinger og undersøgelser - det kan eksempelvis være at tage røntgenbilleder og blodprøver. Derudover skal kronisk syge kunne gå til kontrol her, og ældre patienter kan også i højere grad blive behandlet på nærhospitalerne.

Trods flere uklarheder, er professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet positiv over for planerne, som vil spare meget transporttid for særligt kronisk syge og ældre.

- Jeg synes, planerne giver mening, men det skal specificeres, hvad der præcis skal udføres på nærhospitalerne. Men det vil gøre, at de befolkningsgrupper, der har betalt prisen for 40 års centralisering, får noget tilbage, og det, synes jeg, er godt.

- I Tønder, Nyborg, Nakskov og Kalundborg får borgerne nu noget tilbage, de har mistet. Nu er øvelsen at sikre, at de får det rigtige tilbage, så det ikke går ud over kvaliteten, siger han.

Det er op til Sundhedsstyrelsen at fastlægge præcis, hvilke patienter og opgaver, nærhospitalerne skal varetage. Styrelsen forventer at færdiggøre et oplæg om målgrupper til nærhospitalerne omkring sommeren 2022.

2 Giver det mening at kalde det "nærhospitaler"?

Allerede i august kritiserede Jes Søgaard og Danske Patienters direktør, Morten Freil, her i Avisen Danmark regeringen for at stikke danskerne blår i øjnene ved at kalde det nye initiativ "nærhospitaler". På den måde opbygger man en forventning om, at de nye nærhospitaler minder om sygehuse, lød kritikken.

Der er endnu ikke fremlagt planer om, at der skal være indlæggelser og sengepladser på nærhospitalerne. Efter onsdagens pressemøde kritiserede flere partier hurtigt regeringen for at bruge ordet "nærhospital". Samtidig mener blandt andre DF-formand Kristian Thulesen Dahl, at nærhospitalerne ikke adskiller sig fra de sundhedshuse, som blev lagt frem under den tidligere regering, hvor Dansk Folkeparti var støtteparti, og som skulle behandle blandt andet ældre og kronikere. Jes Søgaard fastholder sin kritik:

- Man kunne godt have ønsket, de havde kaldt det noget andet end nærhospital, fordi det associeres med de gamle sygehuse. For det bliver ikke et hospital som i gamle dage. Og gudskelov for det. De havde lov til at lave alt for meget, siger Jes Søgaard, der dog samtidig mener, at nærhospitalerne tegner til at komme til at favne bredere end sundhedshusene.

I mange kommuner har man allerede enheder, der varetager nogle af de ting, som regeringen nævner, at nærhospitalerne skal tage sig af. Det gælder Tønder, som er en af de byer, hvor regeringen vil placere et nærhospital, men hvor et daghospital allerede varetager lignende opgaver. Men langt de fleste steder vil nærhospitalerne være en lokal opgradering i forhold til de eksisterende lokale sundhedstilbud, vurderer Jes Søgaard.

Danske Patienter fastholder ligesom Jes Søgaard kritikken af regeringens brug af begrebet nærhospital.

- Det er ikke hospitaler. Det er jo i virkeligheden udvidede sundhedshuse, siger Danske Patienters direktør, Morten Freil, til DR.

Også Lægeforeningen mener, at der reelt er tale om det, de ville kalde "sundhedshuse".

3 Hvor skal lægerne komme fra?

Der er som nævnt fortsat flere ubesvarede spørgsmål i regeringens planer om nærhospitaler. Men det mest afgørende spørgsmål er, hvad regeringen har tænkt sig at gøre ved manglen på læger og sygeplejersker, mener Jes Søgaard.

De seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser eksempelvis, at hvert andet forsøg på at ansætte en sygeplejerske mislykkes. Og ifølge Jes Søgaard risikerer man også at få gevaldige problemer med at tiltrække særligt læger til nærhospitalerne.

- 20 nærhospitaler løser ikke rekrutteringsproblemerne, og der kan oven i købet være rekrutteringsproblemer med at få specielt læger ud i de nye nærhospitaler, siger Jes Søgaard, der dog ikke forventer, at oprettelsen af nærhospitaler betyder, at der bliver større behov for sundhedspersonale end i dag.

- Men bliver det sådan, at man bare slår stillinger op, eksempelvis som lungemediciner, så kan jeg tvivle på, om der kommer ret mange ansøgninger. For det er ikke et fagligt avanceret miljø, der er interessant for en ung lungemediciner, siger han og kalder det afgørende, at man finder alternative løsninger, der skal sikre, at der kan rekrutteres folk til nærhospitalerne.

Det kunne eksempelvis være at lade en del af personalet på de nye supersygehuse have arbejdstid på nærhospitalerne. Omvendt kan nærhospitalerne potentielt være med til at aflaste de store sygehuse og mindske personaleflugt fra sundhedsvæsenet.

- Det kan gøre det bedre for personalet at arbejde på de store sygehuse, så færre sygeplejersker går på deltid eller helt stopper, siger han.

Et andet centralt spørgsmål er finansieringen. Regeringen har i første omgang afsat fire milliarder kroner til en pulje, som skal gå til bygninger, materiel og it-investeringer, der er nødvendige for at danne nærhospitalerne. Men det fremgår ikke af udspillet, hvor pengene til driften - altså eksempelvis løn til personale - skal komme fra.

4 Spilder vi pladsen på supersygehusene?

Det er planen, at nærhospitalerne skal overtage en række opgaver fra sygehusene. Men hvad så med de milliarddyre supersygehuse, som lige nu bliver bygget landet over? Ifølge Jes Søgaard er der ingen grund til at frygte, at lokaler i de nye supersygehuse kommer til at stå tomme. I takt med, at man har lukket de mindre sygehuse i de mindre byer og samlet behandlingen på større sygehuse, har man nedlagt mange sengepladser.

- Jeg er næsten sikker på, at der ikke kommer tomme lokaler i supersygehusene. De næste 10 år kommer der 160.000 danskere, der er over 80 år, og de vil være hyppige kunder på både nærhospitaler og supersygehuse. Jeg har svært ved at se, at nogen senge vil stå kolde nogen af stederne, siger han.

COP26-klimakonferencen i Glasgow skal være med til at forhindre, at naturkatastrofer som oversvømmelserne i Tyskland bliver en begivenhed, vi kommer til at se oftere. Verdens ledere mødes for at fremlægge deres klimaambitioner og for at forhandle om de mulige løsninger, der skal redde vores klima. Foto: Lene Mucha/Ritzau Scanpix

Ole-Kenneth forhandler i COP26-maskinrummet: - De værste klimascenarier er som en katastrofefilm

Ole-Kenneth Nielsen er en af de danskere, der vil være til stede i Glasgow, når verdenslederne sparker den største klimakonference til dato i gang. De politiske beslutninger holder han sig dog fra. Han vil være i konferencens maskinrum i to uger og være med til at træffe de beslutninger, der ligger bag landenes klimaambitioner.

Forskeren, der oprindeligt er fra Brøndby, er nemlig med til at indsamle de tal, som Danmark rapporterer til EU og FN. De tal, der viser, hvor godt vi egentlig klarer os i kampen om at reducere vores udledning. Avisen Danmark giver dig her et blik ind i COP26-maskinrummet.

Hvor meget CO2 udleder Danmark egentlig hvert år? Det er det spørgsmål, Ole-Kenneth Nielsen har forsøgt at besvare de seneste 17 år. Hans ekspertise har betydet, at han har repræsenteret Danmark til FN's klimakonferencer siden 2011. I år er ingen undtagelse. Kom med ind i maskinrummet til årets COP26. Der, hvor mange beslutninger tages, men få politikere kommer.

Klima: På et kontor i Roskilde ved et rodet skrivebord sidder der en mand, der er med til at regne ud, hvor meget CO2 Danmark udleder. Det har han gjort siden 2004.

Manden hedder Ole-Kenneth Nielsen, og han er uddannet kemiingeniør. Kemi arbejder han dog ikke længere meget med.

Han arbejder til dagligt med at rapportere Danmarks klimaindsats til EU og FN. For hvis vi ikke ved, hvor langt vi er nået, ved vi ikke, hvor langt der er til målet. Han er altså en af mændene bag de tal, regeringens klimamål bygger på.

Det er de færreste, der i virkeligheden forstår, hvor slemt det vil være, hvis de værste scenarier går i opfyldelse.

Ole-Kenneth Nielsen, lektor og chefkonsulent på DTU

Men nu skal 40-årige Ole-Kenneth Nielsen snart glemme beregningerne og jobbet som lektor og chefkonsulent på DTU for en stund.

For han skal til Glasgow, hvor han skal repræsentere Danmark i nogle af de tekniske forhandlinger, som er en del af årets største internationale klimakonference, COP26.

For som selvudnævnt "teknisk nørd" er han en af mange i maskinrummet. Der, hvor mange store beslutninger bliver taget, næsten uden at politikerne blander sig.

Ole-Kenneth Nielsen selv nyder at arbejde med klima, da det er en udfordring, der kun bliver større.

- Jeg synes, at arbejdet er interessant. Der er politisk og offentlig opmærksomhed på klima, og det er altid rart, når nogen interesserer sig for, hvad man laver. At folk ikke bare trækker på skuldrene. Det gør, at det hele tiden er udfordrende, for man bliver hele tiden kigget i kortene og holdt op på, om man gør tingene på den rigtige måde. Der er hele tiden udvikling og udfordringer, og det kommer kun til at accelerere de næste par år.

I maskinrummet

Ole-Kenneth Nielsen er en del af Danmarks delegation til COP26-klimakonferencen. Det betyder, at han er en af de danskere, der kommer til at sidde i møder og snakke med utallige mennesker, der ved noget om lige præcis udledningsopgørelser.

Han skal finde kompromisser, lave aftaler og sørge for, at en masse tekniske forudsætninger falder på plads.

Ole-Kenneth Nielsen vil være til stede i Glasgow, når tæt på alle verdens lande mødes for at diskutere klimaplaner. Selv vil han være i det tekniske "maskinrum", hvor politik ikke er på dagsordenen. Han håber selv at forhandle sig frem til nogle gode løsninger, så hans eget arbejde kan blive lettere. Foto: Mike Andersen

Han mener, at klimakonferencer generelt er lidt anderledes, end mange folk måske tror, når de kun kan følge med i tv eller aviser.

- Der sker altid en masse på sådan en konference. Jeg ved ikke helt, hvad folk forventer med sådan et klimatopmøde. Om folk sidder i ét stort rum og snakker sammen. Folk sidder i en masse forskellige rum - 50 forskellige rum - og snakker om vidt forskellige ting, som alle er på dagsordenen, men som spænder meget vidt. Der bliver diskuteret alt mellem det politiske og det meget tekniske.

En test af tålmodighed

Ole-Kenneth Nielsen kalder sig selv pessimist. Derfor er det heller ikke usædvanligt, at han føler sig nedslået efter to lange uger med forhandlinger.

- Det er en test af tålmodighed. Et system, hvor tingene fungerer med enstemmighed er op ad bakke på mange måder. Bare at blive enige med en gruppe på flere end ganske få kan være svært, og når vi så snakker alle verdens lande, er det noget af en udfordring.

- Lige når man går derfra, føler man sig rimeligt deprimeret. Så jeg forstår godt dem, der er kritiske over for klimamødet. Men jeg har det stadig sådan, at alternativet er, at man ikke mødes og ikke snakker sammen, og jeg er ikke sikker på, at der ville ske mere, hvis man helt opgav at mødes.

Det regner oftere

Klimadagsordenen er ikke overraskende en dagsorden, der betyder meget for Ole-Kenneth Nielsen. Han har igennem sin karriere mærket et skift i befolkningens bevidsthed, og klima er blevet et emne, der optager mange verden over.

- Der er enormt fokus på klima for tiden. De fleste, der følger med i debatten, kan se, at interessen er eksponentielt stigende. Både politisk og i medierne. Der er ingen tvivl om, at der er væsentligt flere, der har det på lystavlen, siger han.

Ole-Kenneth Nielsen mener, at mange kan mærke, at klimaet har ændret sig. Også selv om det bare er en følelse.

- Der er længere og længere mellem rigtig kolde vintre, og der kommer flere ekstreme hændelser. Skybrud, som var sjældne, da vi var børn, kommer næsten hver måned nu i Danmark. Jeg tror, vi alle kan observere, at der sker noget.

Det er bevist og uden tvivl, at menneskeheden har indflydelse på klimaet.

Verden over er den kendsgerning blevet en del af folks bevidsthed, og mange kan se det i deres eget hjørne af kloden. Men den viden kommer med en pris.

Frygt.

En frygt for, hvordan fremtiden kommer til at se ud.

Ole-Kenneth Nielsen mener, at Danmark ligger relativt godt, når man snakker klimaforandringer.

- Der er bestemt nogen, der er bekymrede for fremtiden. Meget kommer til at ændre sig, men Danmark ligger formentlig et relativt godt sted, fordi vi har midlerne til at kunne tilpasse os. Men det er klart, at der er mange bekymrede mennesker - mest på børn og børnebørns vegne - og det er nok dem, der kommer til at mærke de største omvæltninger.

- Hvis vi bare navlebeskuende kigger på os selv i Danmark, er der mindre grund til bekymring, end der er for andre lande.

Det gode eksempel

Danmark er et lille land. Vores udledning er globalt set meget lille. Det er derfor begrænset, hvor stor en forskel vi egentlig kan gøre i det store billede.

Ikke desto mindre mener Ole-Kenneth Nielsen, at vi bør gå forrest og være det gode eksempel på et land, der tager sine forpligtigelser alvorligt. For eksempel dem, vi skrev under på i Parisaftalen - om at reducere vores udledning af drivhusgasser.

Tre korte om Parisaftalen

  1. Parisaftalen er navnet på den aftale, som blev underskrevet af 196 lande ved COP21-klimakonferencen i Paris i 2015.
  2. Målet med aftalen er at holde temperaturstigningerne på Jorden på maksimalt 2 grader - og helst på 1,5 grader. Det skal lykkes ved at reducere udledningen af drivhusgasserne verden over.
  3. Danmark har sat som mål at reducere udledningen med 70 procent frem mod 2030 i forhold til 1990. I 2050 skal vi være klimaneutrale - altså ikke udlede flere drivhusgasser end der optages.

Derudover håber han, at vi kan bidrage med viden og teknologi på klimaområdet.

- Vi kan gøre en forskel ved at være et godt eksempel og vise vej. Vores udledning i sig selv gør ingen forskel, men det er en farlig tankegang, for hvis alle havde det på den måde, så ender man et uheldigt sted.

- Selv hvis vi i Danmark reducerer vores udledning med 70 procent, kommer det ikke til at flytte noget globalt set. Men vi skal jo helst have alle til at gå i samme retning.  Det nytter ikke noget, at nogle lande springer over, heller ikke selv om de er små.

Menneskehedens kamp

FN's klimapanel, IPCC, udgav i august en klimarapport der belyste, hvor store konsekvenser det vil have, hvis ikke vi globalt set når vores klimamål, som kort sagt er en massiv reduktion af udledningen af drivhusgasser.

Målet er maksimalt to graders temperaturstigning i år 2100. Ifølge rapporten kan vi dog se mod en virkelighed, hvor tre, fire eller fem grader kan blive virkelighed.

Det kan få katastrofale følger over hele verden. Tørke. Vandmangel. Ekstrem varme. Vandstigninger. Svigtende afgrøder.

Ole-Kenneth Nielsen mener, at ikke alle er klar over, hvor slemt det ser ud.

- Det vil have rigtig store konsekvenser. Det er de færreste, der i virkeligheden forstår, hvor slemt det vil være, hvis de værste scenarier går i opfyldelse. Der er ikke en hurtig løsning. Vi skal bare sørge for at holde temperaturen under det punkt, hvor de værste ting sker. Der er så mange forskellige konsekvenser. De værste scenarier er som en katastrofefilm. Jeg har dog indtrykket af, at alvoren er gået op for de fleste.

Ole-Kenneth Nielsen er som sagt pessimist - i hvert fald når det drejer sig om klimakampen.

- Kloden skal nok skal klare sig. Det er os mennesker, der har et problem, hvis vi fortsat gerne vil være her. Men på egne vegne i det daglige synes jeg, at jeg har det ganske glimrende. I alle de katastrofescenarier, der kan ske, der er jeg død og borte, inden de indtræffer. Men jeg kan sagtens dele bekymringen, hvis vi kigger 100 år frem.

Han lykkes dog med at slutte af med en positiv note:

- Vi gør, hvad vi kan, for at overleve. Vores overlevelsestrang er stor, og der bliver puttet mange ressourcer ind i mennesker, som er ret kloge i pæren. Man kan ikke afvise, at teknologien kan lykkes, og at det hele ender okay alligevel.

Den uformelle dronning: Da Ulf Pilgaard først i oktober var på scenen for sidste gang i Cirkusrevyen på Bakken i Klampenborg fik han royalt besøg af den dronning, han så tit har parodieret. Foto: Keld Navntoft/Ritzau SCanpix

Joachim kom 'som skidt ud af en kanin' og fokus på kærligheden til Henri: To bøger på én gang om dronningen er noget rod

"Uformel formalitet". Med disse to ord beskrev Frederik 9. den balance mellem nærhed og distance, der skal være mellem monark og folk.

Det er en linje, hans datter dronning Margrete har videreudviklet, så vi er kommet endnu nærmere mennesket bag titlen. Det sker også  i to nye bøger, der netop og samtidigt er udkommet - næsten tre måneder før dronningens 50-års regentjubilæum midt i januar.  Fremover kommer vi næppe tættere på dronning Margrethe, for så vil vi nærme os grænsen for, hvor "dus" vi skal være med hende, hvis den særlige og svært definerbare respekt skal bevares, mener Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested.


To bøger om dronning Margrethe snubler i disse dage over hinanden. Mandag udkom på Gyldendal "Monark og menneske" af Thomas Larsen - endnu ikke anmeldt - og dagen efter udkom Politikens Forlag med Tom Buk-Swientys "Undervejs", som med det samme høstede en håndfuld velfortjente stjerner i alle anmeldelser.

Anledningen er, at dronning Margrethe 14. januar har 50-års jubilæum som regent, og det gør kun snubleriet ekstra uelegant, for det burde være muligt at nå at lancere begge bøger, uden at de skal konkurrere med hinanden på samme tid om vores opmærksomhed.

Måske handler det om det snarlige Bogforum og formentlig en del om julehandlen, men kønt er det ikke. Det er forvirrende som børnelegen kluddermutter og rejser straks spørgsmål som: Hvilken bog er bedst? Og hvad er forskellene på dem?

Måske handler det om det snarlige Bogforum og formentlig en del om julehandlen, men kønt er det ikke. Det er forvirrende som børnelegen kluddermutter og rejser straks spørgsmål som: Hvilken bog er bedst? Og hvad er forskellene på dem?

Uddrag af kommentaren

Er du mest interesseret i dronningens liv frem til tiden, da hun blev regent, og hendes refleksioner over barn- og ungdom og tiden frem til tronovertagelsen, er det "Undervejs", du skal læse. Det er heri, at dronningen selv og veloplagt fortæller og tænker højt, og bogen er let læst i fineste betydning. Det er også her, hun er uventet bramfri, som når hun beskriver fødslen af prins Joachim: "Og så kom han ellers med et brag - han kom, for at sige det direkte, som skidt ud af en kanin!", eller når hun kommer med erkendelser om manglende evner til mindre børn eller kalder Dean Martin "en frygtelig krukke" og Elvis Presleys musik "rædselsfuld".

I "Monark og menneske" interviewes dronning Margrethe "kun" i et enkelt og afsluttende kapitel, men portrætteres ellers af 14 af sine nærmeste samarbejdspartnere, veninder og af kommende regenter. Dronningens viden og videbegærlighed er noget af det, der fremhæves og gives eksempler på, og hun skildres også som en rollemodel i royale kredse, men det er kapitlerne med veninderne, som overrasker mest. De er meget personlige og fortæller blandt andet om det pres, dronningen var udsat for, da prins Henrik blev dement. De giver også eksempler på den royale humor.

Der er gennem årene skrevet adskillige bøger om dronningen, ligesom hun har medvirket i utallige interviews. Alligevel kommer vi gennem de to bøger endnu tættere på hende, og nu får vi næppe lov at komme nærmere,  for så vil vi komme for tæt på grænsen for, hvor "dus" vi skal være med regenten, hvis den særlige og svært definerbare respekt skal bevares.

"Uformel formalitet". Således beskrev Frederik 9. den balance mellem nærhed og distance, der skal være mellem monark og folk. 

Den store konge - han var næsten to meter høj - ændrede kongehuset fra fjernt og ophøjet til mere åbent, uden dog at opnå samme popularitet som sin datter.

Da kongen døde 14. januar 1972, foretrak næsten hver tredje dansker en republik frem for monarkiet. I 2016 viste en meningsmåling fra Epinion for DR, at under hver sjette dansker ville afskaffe monarkiet.

Dronning Margrethe har med andre ord ikke blot holdt tronen stabil til sin søn. Hun har også øget dens popularitet.

Der er mange bud på, hvorfor hun er så populær, og skal man tro nogle af dem, handler det netop om, at hun har holdt balancen mellem det uformelle og formaliteterne. Hun har passet sit arbejde stort set "uden at sætte en fod forkert", som det er blevet sagt. Og har ladet os se med på udvalgte steder og tidspunkter  - fra de store glamourøse fester til rejser i og uden for riget. 

Samtidig har hun skruet op for det uformelle i hverdagen og i modsætning til sin far trukket os tættere på mennesket bag titlen ved blandt andet at dele sine personlige interesser - senest med udstillingen "Dronningens broderier" på Koldinghus og nu gennem to nye bøger. Eller rettere tre. For i mandags udkom også "Kongehusets julekalender", hvori hun kreerer fire nisser, der tager os med til den royale jul på slottene.

6. januar udkommer endnu en bog. Heri fortæller såkaldt almindelige danskere om deres møder med dronningen, og ifølge forlaget Lindhardt og Ringhof tilføjer det nye facetter af regenten.



Ole Bornedals barske, men på alle måder fremragende krigsdrama "Skyggen i mit øje" udspiller sig 21. marts 1945, da fly fra Royal Air Force bomber Gestapos hovedkvarter i København. Operationen er en succes. Men et fly forulykker tæt ved Den Franske Skole på Frederiksberg, hvor skolebørnene netop er mødt ind. De efterfølgende bombefly tolker røgsøjlen fra flyet som bombemålet og kaster deres dødbringende last her. Pr-foto

Ole Bornedals krigsdramafilm 'Skyggen i mit øje' er mesterlig: Søster Teresa har kysset Djævelen

I det barske og fabelagtigt fortalte historiske krigsdrama ”Skyggen i mit øje” tager den danske instruktørveteran Ole Bornedal os med tilbage til marts 1945. 


Vi er i de sidste måneder af anden verdenskrig. Det er en anden tid, og verden fremstår følelsesløs. Frossen. Blind for rædslerne. I sit mørke kammer pisker nonnen Teresa sig selv til blods. Måske hendes lidelse kan frelse verden fra den ulykke, der har ramt den?


Avisen Danmarks anmelder er begejstret for filmen, der har premiere i en biograf nær dig i dag. Han kvitterer med fem stjerner, for den rammer lige i øjet. Læs Casper Vangs anmeldelse.

Smertefuld, uhyre intens og stort fortalt. Besættelsestidens mange skæbner flettes mesterligt sammen mens Ole Bornedals følelsesmæssigt knusende krigsdrama holder os naglet til biografsædet.

Film: - Har Gud tabt blyanten?, filosoferer Søster Teresa over for børnene i klasseværelset på Den Franske Skole på Frederiksberg. Måske er tiden for Gud anderledes end for os mennesker. Måske føles et sekund for Gud som 100 år for os. Og lige nu er han ved at samle blyanten op.

I hvert fald kigger han væk, føler Teresa (Fanny Bornedal). Besættelsen har lagt et mørk slør over landet. Og over Teresa. I sit mørke kammer pisker hun sig selv til blods. Måske hendes lidelse kan frelse verden fra den ulykke, der har ramt den?

- Gud er alle steder, forsikrer priorinden, men Teresa tror ikke længere, for han viser sig jo ikke.

På en mørk gade konfronterer hun Hipo-manden Frederik (Alex Høgh Andersen), hun har set tæve en modstandsmand til plukfisk.

- Gud kan ikke lide sorte uniformer, udfordrer hun.

- Du er Djævelen. Hvis jeg kysser sådan en som dig, vil Gud straffe mig, og så ved jeg, han eksisterer, siger hun og kysser den modværgende Frederik.

Måske vil den fraværende Gud nu indfinde sig?

Et sted i Nordjylland møder vi den traumatiserede Henry. Efter et flyangreb, hvor tre bryllupsgæster brænder op i en bil, er han en anden. En skygge, der er bange for himlen og kryber langs murene. Chokket har taget han stemme

- Vær dog et mandfolk og ikke sådan et slattent, lille skvat, brøler den ufølsomme læge ham ind i ansigtet. Lægen opgiver og Henry (Bertram Bisgaard) sendes til mosteren i København.

Måske et ophold ved Den Franske Skole vil gøre ham godt.

Mange omkomne

I det barske og fabelagtigt fortalte historiske krigsdrama ”Skyggen i mit øje” tager den danske instruktørveteran Ole Bornedal os med tilbage til marts 1945. De sidste måneder af anden verdenskrig. En anden tid. Verden fremstår følelsesløs. Frossen. Blind for rædslerne.

- Se, der er Eva fra skolen, jubler en naziofficers datter vej til skole uden at fortrække en mine, da en stikker bliver skudt i hovedet på den anden side af gaden.

Verden er blevet ubærligt hårdhudet. Så vi forstår den sensitive Teresa, da hun desperat søger et tegn fra de højere magter. Og vi forstår Henry, der har lukket helt af for omverdenen.

Tre andre aktuelle biografpremierer

  1. ”Når det bliver morgen”: Det japanske Oscar-bud i år er et komplekst og moralsk drama med et barn i centrum. Da et barnløst par adopterer lille Asato, lader deres liv til at være fuldkomment. Men da barnets mor seks år senere tropper op og beder om at få sit afkom tilbage, står dilemmaerne i kø.
  2. "Antlers”: Gys fra en kulmineby, hvor de omsluttende skove skaber en dyster stemning. Her forsøger en lærerinde at hjælpe en stille elev, hun fornemmer har det svært hjemme. Det har hun ret i, men hjemmet er ikke, som hun tror. ”Antlers” er produceret af vor tids mester ud i gys, Guillermo del Toro.
  3. ”Barking Dogs Never Bite”: Siden Bong Joon Ho hjemtog den fornemmeste Oscar-statuette af dem alle for ”Parasite” i 2020, er den sydkoreanske instruktørs tidligere film genoplivet i de danske biografer. Debutværket ”Barking Dogs Never Bite” (2000) er en komisk perle med dystre nuancer.

På netop denne skoledag forbereder Royal Air Force et angreb på Shellhuset, Gestapos hovedkvarter i København. Her har man på de øverste etager anbragt 30 modstandsfolk som et levende bombeskjold. Hvad angår Shellhuset er det, der senere går over i historien som Operation Carthage, en succes. Bygningen ødelægges. Gestapo bremses, og 18 tilfangetagne modstandsfolk undslipper. Men lige om hjørnet venter tragedien.

Et af de angribende Mosquito-bombefly rammer en mast og styrter ned i Den Franske Skole. De efterfølgende bølger af fly fejltolker røgsøjlen fra skolen og kaster deres bomber her. 125 civile omkommer. Heriblandt 86 skolebørn.

Personlige, engagerende og humane beretninger fra besættelses-årenes uoverskuelige statistikker og tabstal.

Fra anmeldelsen

Begivenhederne bag ”Skyggen i mit øje” er virkelige. Oversat til knugende, skarpe og følelsesmæssigt stærke billeder, desto mere overraskende idet Bornedal forskyder den oplagte fortælling om den militære succes og det knusende slag mod Gestapo - og i stedet stiller skarpt på ofrene samt skæbnerne omkring den bombede skole.

Filmens bevægende og præcise tyngde er Teresa og Henrys forvandlinger. Det handler om tro. Tro på noget andet. Og sig selv. Begge fortrinligt skrevne og spillede beretninger om at finde styrke i uoverskuelig modgang og genopnå fodfæste netop som alt håb er ude og umenneskeligheden har overtaget. Personlige, engagerende og humane beretninger fra besættelsesårenes uoverskuelige statistikker og tabstal. Sådan skal det gøres!

"Skyggen i mit øje", drama, dansk, spilletid: 107 minutter. Tilladt for over 15 år. I biografer landet over.