Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Mænd kommer til at tage mere barsel, mener forsker. Foto: Mads Dalegaard

Fædre skal finde sutteflasken frem

Godmorgen, her er et nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Hvis fædre ikke kan finde ud af bleskift og sutteflaske, så må de til at lære det.

I går aftes faldt en ny aftale om 11 ugers øremærket barsel nemlig på plads. Ændringen betyder, at fædre får ni ugers øremærket barsel mere, end de har i dag. Vil man ikke afholde de øremærkede uger, så bortfalder de.

Regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet står bag den nye aftale.

Aftalen træder i kraft fra august næste år og gælder kun for lønmodtagere. Selvstændige er altså undtaget fra reglen.

Svend Aage Madsen, der er formand for Forum for Mænds Sundhed mener, at danske mænd vil gøre som de finske, norske og svenske mænd gør i dag.

- Det har vist sig i andre lande, at fædre tager barslen, når den er øremærket, siger han.

Aftalen er en konsekvens af et EU-direktiv, som har pålagt EU-lande til at øremærke mindst ni ugers orlov til begge forældre

Vold og trusler fra børn

45 procent.

Så mange undervisere i vores danske folkeskoler er blevet udsat for vold eller trusler det seneste år.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt 2300 lærere og pædagoger, som er lavet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

29 procent af underviserne oplyser, at de er blevet slået, 28 procent skubbet, og 26 procent er blevet sparket.

Det er især de yngste elever i 0. til 3. klasse, der udsætter deres undervisere for trusler og vold, og det er især om eftermiddagen, siger seniorforsker og psykolog Lars Peter Andersen.

- Vold og trusler om vold finder typisk sted om eftermiddagen og i situationer, hvor eleven på den ene eller anden måde kan føle sig presset.

Undersøgelsen bliver præsenteret på Christiansborg senere i dag.

Lidt for kina-kristisk

Valgplakater får lov at pryde det danske landskab i øjeblikket, men særligt én politiker har problemer med at få sit ansigt til at blive hængende.

Thomas Rhoden er regionsrådskandidat for Radikalde Venstre og formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab.

Den 25-årige politiker står på sin valgplakat foran det tibetanske flag med teksten ”Stop samarbejdet med Kina”. Den valgplakat hang han op foran den kinesiske ambassade i Hellerup, men nogle timer senere var de væk.

Mediet Den Uafhængige kopierede valgplakaten og hang den igen op på ambassaden, hvorefter de kunne video-dokumentere, at en vagt fra den kinesiske ambassade pillede plakaten ned.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har udtalt sig om sagen:

- Vi skal og vil stå fast på vores værdier og principper. Herunder at vi lever i et retssamfund.

Ministeren afventer politiets svar, før han gør yderligere i sagen.

Nyt på sundhedsfronten

Klokken 8.30 præsenterer regeringen et nyt sundhedsudspil, som forventes at indeholde nyt om blandt andet nærhospitaler.

Udspillet har titlen: "Tættere på II - Sundhed, uddannelse og lokal udvikling", og præsenteres af sundhedsminister Magnus Heunicke, indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det var dagens nyhedsoverblik. Rul videre for Avisen Danmark fire udvalgte historier.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Kristian Thulesen Dahl kan forvente at løbe ind i sit fjerde valgnederlag i træk til kommunalvalget i november. Arkivfoto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Løvkvist: DF har allerede tabt kommunalvalget - spørgsmålet bliver nederlagets størrelse

Sidste kommunalvalg var Kristian Thulesen Dahls første valgnederlag og et forvarsel om, hvad der ventede. Og ved dette kommunalvalg gør Dansk Folkeparti sig bemærket ved allerede at have tabt det, inden det er gået i gang.

Hele 46 kommunalbestyrelsesmedlemmer valgt for DF har forladt partiet i løbet af valgperioden - det er mere end hver femte. Og det er en reel risiko, at partiet ryger helt ud i landets tre største byer, København, Aarhus og Odense. Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist ridser situationen for DF op inden kommunalvalget.

Mandagen efter efterårsferien skulle Kristian Thulesen Dahl have været i Rønne på Bornholm for at give en hånd med i kommunalvalgkampen for den lokale partiforening - han meldte dog forfald og sendte næstformand Morten Messerschmidt som substitut med farverig klud om halsen og filthat på hovedet. Sagen er bare, at Bornholm er sådan cirka det eneste sted i landet, hvor den lokale partiforening overhovedet ikke har brug hverken en hjælpende hånd, hat eller halsklud fra partiledelsen på Christiansborg.

I virkeligheden burde Thulesen have prioriteret bornholmerbesøget højt og betragtet det som en studietur, hvor han kunne suge til sig og lære, hvordan partiet kan få fat i folket igen.

Bornholm er meningsmålingsdækket som ingen andre kommuner. TV2/Bornholm har indtil videre lavet tre målinger på tre måneder, og her klarer DF sig bedre gang for gang. I den seneste (fra 15. oktober) lå partiet til intet mindre end 17,4 procent af stemmerne som det klart største borgerlige parti og på størrelse med Socialdemokratiet.

På landsplan roder DF konsekvent rundt nede omkring seks procent.

Alt er i øvrigt oppe i luften på Bornholm. Socialdemokratiet støder vælgerne fra sig med sjældent set ihærdighed, Venstre forsøger at følge den destruktive tendens fra S, mens Enhedslisten rager sultent til sig. Alle er splittet op i små valgforbund, og der er venskaber og fjendskaber på tværs på ret udforudsigelige faconer.

Økommunen er topkandidat til at blive det sted i Danmark, hvor konstitueringen efter valget bliver mest langstrakt og farverig - og det er en reel mulighed, at Dansk Folkeparti faktisk kan snuppe borgmesterposten på Bornholm.

Og så er alt positivt også sagt om Dansk Folkepartis chancer ved kommunalvalget 16. november.

Partiet har nemlig allerede tabt valget længe inden, borgerne er gået til stemmeurnerne.

Sidste kommunalvalg var noget rigtigt møg for DF. Det var det første af indtil videre tre valgnederlag i træk for Kristian Thulesen Dahl (det blev endnu voldsommere til EU-valget og knusende brutalt til folketingsvalget). 32 byrådsmandater mistede partiet - kun Venstre gjorde det værre.

Det har så efterfølgende vist sig at være et nådigt valgresultat. Partiet har nemlig mistet endnu flere mandater efter valget - hele 46 valgte byrådsmedlemmer har nemlig forladt partiet sidenhen for at melde sig ind i andre partier og lokallister, danne nye partier eller blive løsgængere (to er dog kommet til fra andre partier).

Altså: Dansk Folkeparti har kommunalt lidt endnu større nederlag efter valget end ved selve valget. Og for nu at trampe i det, så får Dansk Folkeparti altid et dårligere resultat til kommunalvalget end til folketingsvalget. Og folketingsvalget gik som bekendt helt ufatteligt ringe sidst.

Det eneste, dette valg kommer til at handle om for DF, er at dæmpe styrtblødningen en anelse (bortset fra på Bornholm).

Partiet håber lidt på kommunerne Guldborgsund, Hedensted og Greve, hvor DF har nogenlunde fat - ikke mindst fordi her er folketingsmedlemmerne Rene Christensen, Hans Kristian Skibby og Liselott Blixt også kommunalpolitikere. Blixt havde egentlig erklæret, at hun var færdig med kommunalpolitik, men forsøger at tage en tørn mere efter blandt andet et venligt skub i ryggen fra partiledelsen.

Ved sidste kommunalvalg talte DF åbent om, at der kunne komme borgmesterposter hjem i Guldborgsund og Hedensted (og Hvidovre, hvor det nu tidligere folketingsmedlem Mikkel Dencker var borgmesterkandidat) - nu taler ingen om borgmesterdrømme, men kun om et håb om at begrænse nederlaget.

Det håb er endnu vanskeligere at mobilisere, når det handler om de tre største byer - København, Aarhus, Odense. I de to sidstnævnte byer hersker der kaos og splid i organisationen, mens en måling fra København varsler voldsom tilbagegang. Skrækscenariet er, at Dansk Folkeparti slet ikke bliver repræsenteret de tre steder. Slet ikke noget usandsynligt scenario, og et resultat der vil være uhørt pinagtigt for partiet.

Selv om valget i 2017 var et ringe valg for DF, blev partiet trods alt repræsenteret i 91 af landets 98 kommuner. At blive så bredt repræsenteret i kommunerne er mindst i toptre på listen over vanskelige opgaver for politiske partier. Radikale har aldrig været bare i nærheden af så bred repræsentation (55 kommuner sidst). Konservative og SF kan også kun drømme om det (79 og 78 sidst). Nye Borgerlige blev repræsenteret i en - én - 1! - kommune ved sidste valg.

Dansk Folkeparti kommer til at blive repræsenteret i færre kommuner end 91 efter valget. Spørgsmålet er, om det bliver så mange færre, at Konservative igen bliver tredjestørste parti målt på repræsentation i antal kommuner - eller om SF går forbi DF.

Det er en spådom, men ikke en spådom der virker mere risikabel end at påstå, at Vejle ikke vinder Superligaen i år. Eller at salget af pebernødder kommer til stige i slutningen af året.

Til gengæld kan Kristian Thulesen Dahl varme sig ved, at oprørstendenserne omkring partitoppen og i DF-baglandet er så hårdt ramt af apati og karantæne, at valget skal gå virkelig voldsomt galt, hvis han skal blive truet på sin formandspost.

Det er en reel mulighed, at DF kan snuppe borgmesterposten på Bornholm. Og så er alt positivt også sagt om partiets chancer ved kommunalvalget.

Keld R. Demant - her på et billede fra 2017 - og hans advokater er overbeviste om, at der ikke er solgt brændstof til firmaer, der var omfattet af EU’s sanktioner på handelstidspunktet. Hvis de ikke kan overbevise Retten i Odense om det, risikerer han fængsel. Arkivfoto: Michael Drost-Hansen

Stor straffesag i gang: Bonusser kan have udløst ulovligt salg af flybrændstof til syrisk borgerkrig

Meget er på spil, når Retten i Odense i de kommende måneder behandler den spektakulære Dan-Bunkering-retssag. Virksomheden anklages for - i strid med EU-sanktioner - at have solgt flybrændstof, som russiske jagerfly brugte til tusindvis af bombetogter i den syriske borgerkrig.

På den første retsdag kom det frem, at anklagemyndigheden ligger inde med hemmelige optagelser af telefonsamtaler fra Dan-Bunkering-ledelsen, men også at solide bonusser på virksomhedens kontor i Kaliningrad kan udgøre et motiv for at gennemføre de kontroversielle handler med flybrændstof.

Havde topchef Keld R. Demant styr på den bonus, som hans medarbejdere tjente på at sælge brændstof til det russiske luftvåben? Og hvad kommer der frem i hemmelige optagelser af ledelsens telefonsamtaler? Avisen Danmark var med, da Dan-Bunkering-sagen tirsdag blev indledt ved Retten i Odense.

Retssag: Det lykkedes Keld R. Demant at sidde en hel dag i retten uden at fortrække en mine. Med hænderne foldet på bordet foran sig lyttede han til de anklager, der kan sende ham op til fire år i fængsel i en spektakulær straffesag, som tirsdag tog sin begyndelse ved Retten i Odense.

Ved sin side havde han hele fire forsvarsadvokater og to advokatfuldmægtige, der skal forsøge at befri Keld R. Demant og olievirksomhederne Dan-Bunkering og Bunker Holding for de alvorlige anklager, som SØIK - også kendt som bagmandspolitiet - har rettet mod dem.

Med støtte fra russiske bombefly genvandt Syriens præsident Assad kontrollen over sit land. Nu skal Retten i Odense tage stilling til Middelfart-virksomheden Dan-Bunkerings rolle i forsyningen af flybrændstof til bombetogterne. Arkivfoto: Zohra Bensemra/Reuters/Ritzau Scanpix

Anklagerne er noget anderledes end de små volds- og færdselssager, der i de samme timer blev behandlet andre steder i retsbygningen på Fyn. Dan-Bunkering-sagen handler om ulovligt salg af brændstof, som det russiske luftvåben brugte til tusindvis af bombetogter hen over det borgerkrigshærgede Syrien frem til 2017.

Handlerne til en værdi af 648 millioner kroner skal have indbragt Middelfart-virksomheden en gevinst på ”ikke under 18 millioner kroner”, som det hedder i anklageskriftet.

Senioranklager Anders Dyrvig Rechendorff indledte med en rettelse, for efter endnu en tur ved regnemaskinen vil SØIK ikke længere konfiskere 18 millioner korner, men helt nøjagtigt 17.942.917 kroner. Det var en lille justering nedad og udløste ingen protester fra forsvarsadvokaterne.

Og så dog. For dollarkursen var i den høje ende af, hvad en dollar fås til i dag, og det er ikke ligegyldigt, om kursen er 6,40 kroner (som den var tirsdag morgen) eller 6,89 kroner, som er anklagemyndighedens omregningskurs.

Af gode grunde kan dansk politi ikke afhøre havnepersonale i Syrien eller få adgang til overvågningskameraer dernede.

Anders Dyrvig Rechendorff, senioranklager i SØIK

- Det er bare fordi, vi kan ikke se, hvor den kurs kommer fra, afbrød advokat Jacob Skude Rasmussen, der er forsvarer for Dan-Bunkering og i øvrigt er et stort navn i maritime kredse.

I 2017 fik han frikendt en anden milliardvirksomhed inden for skibsbrændstof, Fredericia-virksomheden Monjasa, for anklager i en sag om svindel med oliesalg til en kunde i Asien.

Anklageren lovede at finde et svar på valutakurserne. På dette tidspunkt var der gået mindre end en time af retsmødet, der var det første i et forløb med 18 retsdage med afhøringer af 17 vidner.

Politi i retssalen

Keld R. Demant sad diskret i sit blå jakkesæt - uden slips. Mindre diskrete var de to uniformerede betjente, der var placeret lige bag ham på to sorte kontorstole.

Det er usædvanligt med politibeskyttelse i sager om økonomisk kriminalitet, men Dan-Bunkering har tidligere oplyst at have modtaget trusler på grund af sagen, der vækker stærke følelser, fordi det omtalte flybrændstof er blevet brugt i luftangreb mod den syriske civilbefolkning.

Retssagen afvikles fra en stor sal med storskærme på væggene og lige præcis plads til de mange advokater. Retsformanden, dommer Jens Lind, beklagede over for Keld R. Demant, at man kun havde fundet et ganske lille bord til ham. Men modsat sine forsvarere, der var rustet med bærbare pc’er og sagsmapper, nøjedes den tiltalte med sin notesbog, hvori han få gange gjorde nogle notater.

- Det er på mange måder en usædvanlig sag, konstaterede Anders Dyrvig Rechendorff under sin timelange forelæggelse af sagen, hvor store regneark med uendeligt små bogstaver og tal blev blæst op på væggene i Retssal 10.

Bevismaterialet består blandt andet af 6000 siders kontoudtog, som retten forhåbentlig ikke behøver at gennemgå systematisk. Men der skal styr på de 33 handler, som hele sagen vedrører, og som har sendt 172.000 ton jetbrændstof i armene på det russiske luftvåben.

Forsvaret afbryder

Ligesom med dollarkursen stod advokaterne klar til at afbryde, hver eneste gang de spottede en åben flanke i senioranklagernes fremlæggelse. En misvisende oversættelse. En lidt for hurtig fortolkning. Eller en lille detalje om teknikken i oliesalg på åbent hav, som SØIK måske ikke helt har forstået.

SØIK’s anklagere tog det køligt. De er udelukkende optaget af at bevise, at olien er solgt i strid med de sanktioner, som EU havde vedtaget for netop at beskytte den syriske befolkning.

Omvendt er Keld R. Demant og hans advokater overbeviste om, at der ikke er solgt brændstof til firmaer, der var omfattet af EU’s sanktioner på handelstidspunktet.

Anklagemyndigheden vil vise, at Dan-Bunkerings kontor i russiske Kaliningrad havde en massiv vækst i sit salg af flybrændstof i årene 2015-2017, og at de ansatte på kontoret var bonuslønnet. Derfor havde de et stærkt motiv for at hive kunder ind, og det gjorde de.

Først var det et stort russisk handelsselskab, Sovfracht, med gode forbindelser til Ruslands præsident Putin, der indkøbte brændstof på vegne af det russiske luftvåben. Da Sovfracht kom på sanktionslisterne, blev opgaverne sendt videre til en anden stor aktør, Marine Assistance, som derefter blev storkunde hos Dan-Bunkering.

I den periode scorede en medarbejder på Kaliningrad-kontoret op til 199 procent bonus oven i sin løn, fordi det gik så godt i afdelingen.

Myndigheder kludrede i sag om brændstof til Syrien

Tilløbet til straffesagen om forbudte leverancer af jetbrændstof til Syrien har været langvarigt og forkludret. Her får du overblikket:

  1. I oktober 2016 gjorde USA Danmarks ambassade i Washington opmærksom på et dansk selskabs mulige overtrædelse af sanktioner mod Syrien.
  2. I december 2016 bad Erhvervsstyrelsen Dan-Bunkering om en redegørelse. Selskabet svarede i januar 2017, og i februar anmeldte styrelsen sagen til bagmandspolitiet, SØIK, som sendte den videre til Fyns Politi.
  3. I en lang periode blev sagen ikke efterforsket af Fyns Politi.
  4. I august 2018 underrettede Danske Bank bagmandspolitiet om, at et russisk selskab havde overført 342 millioner kroner til Dan-Bunkering.
  5. I juli 2019 overtog bagmandspolitiet sagen fra Fyns Politi. Tiltalen blev rejst i november 2020.
  6. Forløbet har fået kritik af justitsminister Nick Hækkerup (S): "Det er således samlet set min opfattelse, at politiet og anklagemyndigheden ikke har levet op til det ansvar, der følger i en så alvorlig sag".
  7. Ifølge tiltalen fortsatte de påståede ulovlige leverancer til Syrien i flere måneder efter advarslen fra USA - nemlig frem til juni 2017.

Telefonaflytning af ledelsen

Oplysningerne stammer fra materiale, som SØIK fandt under en ransagning af Dan-Bunkerings kontor i Middelfart i 2019. Ransagningen gav også bagmandspolitiet adgang til e-mails mellem oliehandlerne og deres kunder.

Det kom også frem, at SØIK har aflyttet telefonerne hos Keld R. Demant og andre i topledelsen under efterforskningen af sagen, og nogle af samtalerne vil blive afspillet i retten. Heller ikke den oplysning udløste trækninger i Keld R. Demants ansigt.

Han og selskaberne er tiltalt efter straffelovens paragraf 110C om brud på internationale sanktioner, og den er skrap. Som nævnt kan han risikere fire års fængsel, hvis det kan bevises, at han med åbne øjne tillod de ulovlige handler. Men selv ved uagtsomhed - hvor han måtte have sovet i timen og ikke holdt øje med sine medarbejdere - kan han få en straf på to års fængsel.

Det kræver, at anklageren har sine beviser i orden. Sagen hviler på ”skrivebordsefterforskning”, indrømmede Anders Dyrvig Rechendorff.

- Af gode grunde kan dansk politi ikke afhøre havnepersonale i Syrien eller få adgang til overvågningskameraer dernede, forklarede han.

Betjente fra Fyns Politi tog plads i Retten i Odense, da Dan-Bunkering-sagen blev indledt. Selskabet har tidligere oplyst at være blevet udsat for trusler på grund af de alvorlige anklager om at levere flybrændstof til den syriske borgerkrig. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Et bjerg af filer

Sammen med senioranklager Andreas Myllerup Laursen skal han finde rundt i et bjerg af digitale filer, som de på skift klikker op på storskærmene. De næste par dage skal bruges på at gennemtrevle de 33 oliehandler, hvoraf otte er foretaget efter 23. december 2016.

Datoen er vigtig, for da slog Erhvervsstyrelsen for første gang alarm over for Dan-Bunkering efter et tip om, at selskabet havde forbrudt sig mod EU’s sanktioner.

Anklagemyndigheden vil slå på, at fra det tidspunkt kan ingen i Dan-Bunkerings ledelse have været ubekendt med, at salget af brændstof var ulovligt. Men alligevel fortsatte handlerne.

Avisen Danmark mødte Keld R. Demant efter retsmødet. Han oplyste, at han ikke ønsker at kommentere retssagen, imens den pågår. Dommen ventes at blive afsagt i december.

Keld R. Demant har tidligere - blandt andet her i Avisen Danmark - selv udtalt sig om sagen. Af den grund og på grund af straffesagens offentlige interesse nævner avisen tiltaltes navn. Det var også landsrettens begrundelse for at ophæve et navneforbud, der tidligere var nedlagt af byretten.


De tiltalte i straffesagen

  • 11. november 2020 rejste Bagmandspolitiet tiltale mod Dan-Bunkering og dets moderselskab, Bunker Holding, samt topchefen i Bunker Holding, Keld R. Demant.
  • Virksomhederne ejes af oliemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen og hans døtre, der ikke er tiltalt i sagen. 
  • Sagen omfatter salg af 172.000 ton jetbrændstof til en værdi af 648 millioner kroner. Fortjenesten skulle have været lige knap 18 millioner kroner.
  • Ifølge anklageskriftet nedlægges der påstand om fængselsstraf, bøde og konfiskation af de 18 millioner kroner.
Dan-Bunkering har hovedsæde i Middelfart og er ejet af oliemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen. Han er ikke tiltalt i sagen. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Det var, mens Danisco ejede fabrikken i Grindsted, at der blev dumpet affaldsstoffer og udledt forurenet spildevand - dengang med opbakning fra mange politikere og myndigheder. Arkivfoto: Chresten Bergh

Frygten for forurenings-sygdomme i Grindsted er blusset op igen: Her er, hvad vi ved

Det var en "lettelse", at Region Syddanmark kunne "dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted". Det sagde regionsformand Stephanie Lose (V) i en pressemeddelelse i maj 2020. I meddelelsen står der også, at bekymringer for øget forekomst af sygdommen ALS i den stærkt forurenede by nær Billund "ikke bekræftes af rapportens analyser".

I de seneste uger er der imidlertid opstået tvivl om de skråsikre udmeldinger, og det har fået frygten for forurenings-sygdomme til at blusse op igen i Grindsted. Læs her, hvad der er op og ned i dagen.

Flere medier har skrevet artikler, der viser, at der måske er grund til større bekymring for sundheden i Grindsted, end det blev fremlagt efter en sundhedsundersøgelse sidste år. Her kan du få overblikket om, hvad vi ved i øjeblikket.

Grindstedforureningen: Det var en "lettelse", at Region Syddanmark kunne "dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted", sagde regionsformand Stephanie Lose (V) i en pressemeddelelse i maj 2020.

I pressemeddelelsen står der også, at bekymringer for øget forekomst af sygdommen ALS "ikke bekræftes af rapportens analyser".

Det er de skråsikre udmeldinger, der er opstået tvivl om i de seneste uger.

Her er redaktionens bedste bud på svar på de spørgsmål, som du kan have til sagen. Svarene bygger på en aktindsigt, som den lokale byrådskandidat i Billund Kommune Jill í Toftum (S) har delt med redaktionen, samt på artikler i JydskeVestkysten, DR og Information.

1 Er det dokumenteret, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted?

Både og.

I maj 2020 udkom en sundhedsundersøgelse, som Annette Kjær Ersbøll fra Statens Institut for Folkesundhed stod bag. De fleste af rapportens konklusioner har ingen sat spørgsmålstegn ved. Det generelle billede er, at der hverken er en øget generel sygdomsforekomst eller øget dødelighed i Grindsted.

Det var det, der fik regionsrådsformand i Region Syddanmark Stephanie Lose (V) til i en pressemeddelelse at udtale, at det dermed er dokumenteret, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted. Dagbladet Information har via en aktindsigt fundet ud af, at Annette Kjær Ersbøll dog ikke kunne stå inde for den konklusion:

"Det er en politisk fortolkning, men ikke noget, rapporten kan dokumentere", skrev hun i en kommentar til regionen.

Oven på den fornyede debat har Information  også fundet ud af, at der er forskere, der mener, at fundene i sundhedsundersøgelsen er mere bekymrende, end Region Syddanmark og regionens samarbejdspartnere har vurderet. Det skyldes, at de mener, at nogle af de sygdomme, der er en øget forekomst af, kan være knyttet til forureningen fra Grindstedværket.

2 Er bekymrende resultater blevet skjult?

Tilbage i 1950'erne var fabrikken omgivet af marker. På nogle af disse marker er der siden kommet den bydel, der kaldes østbyen i Grindsted. Her har der været fem ALS-tilfælde, og det er mange, da sygdommen er sjælden. Arkivfoto: Grindstedarkivet

Sundhedsundersøgelsen blev fremlagt i maj 2020, og det blev lagt åbent frem, at den viste et varieret billede af, hvor der var sygdomme, som folk i Grindsted ikke fik så ofte som i sammenligningsbyerne, mens der var en øget forekomst af andre.

I forhold til ALS, der er en hjernesygdom, som ofte fører til død inden for ganske få år, blev det fremlagt, at der var fem tilfælde af ALS i østbyen, som er en forholdsvis lille bydel Grindsted. Det er bemærkelsesværdigt, fordi sygdommen er sjælden.

Det, der ikke blev fremlagt, er, at to forskere i neurologiske sygdomme, Aase Frandsen og Claire Meehan, fandt det så bekymrende, at der burde forskes mere i det.

"Beslutningen om ikke at fortsætte videre med denne undersøgelse er jeres beslutning baseret på jeres fortolkning af data, men er ikke vores anbefaling", skrev de til Region Syddanmarks embedsmænd.

3 Er sundheden ikke allerede undersøgt?

Den undersøgelse, der blev fremlagt i maj 2020, er en registerundersøgelse. Det vil sige, at Statens Institut for Folkesundhed først via nogle registre har fundet ud af, hvem der bor eller har boet i Grindsted, og via andre registre har de fundet ud af, hvilke sygdomme beboerne har haft. Dermed har de fået et billede af sundheden i Grindsted, og det har Statens Institut for Folkesundhed så sammenlignet med andre byer.

Det er på nogle punkter en god undersøgelse, for det er selvfølgelig relevant at vide, at hvis man ser helt bredt på en masse sygdomme og over en lang årrække, bliver grindstedborgerne ikke mere syge end borgere andre steder, og de dør heller ikke tidligere.

Men den kan ikke give svar på alt. Undersøgelsen fortæller ikke noget om sammenhængen mellem de enkelte sygdomme og forureningen i Grindsted. For eksempel kan vi se, at der er fem ALS-tilfælde i østbyen, men vi aner ikke, om det skyldes tilfældigheder, eller at bydelen ligger tæt på fabrikken, hvor der er udledt megen forurening.

4 Hvad er det for sundhedsundersøgelser, regionen har sagt nej til?

Mest omtalt er den undersøgelse, som to forskere, der arbejder med neurologiske sygdomme som eksempelvis ALS, har ønsket at udføre. Region Syddanmarks embedsmænd har hverken ønsket at hjælpe forskerne med at søge om penge eller forelagt politikerne i regionsrådet, at de to forskere syntes, der var et behov for, at Region Syddanmark selv satte en sådan undersøgelse i gang.

I papirerne kan vi se, at de to forskere har foreslået at måle indholdet af giftige stoffer i grindstedborgere, der har fået neurologiske sygdomme som ALS, så det er formentlig kernen i den forskning, de har ønsket at udføre.

Der er også bag linjerne blevet lavet en plan for et andet forskningsprojekt, som politikerne kunne sætte i gang efter den første registerundersøgelse. Et af punkterne i denne undersøgelse var at lade speciallæger i arbejdsmedicin lave interviews med borgere i Grindsted for at udrede sygdomme og symptomer og vurdere sammenhængen med blandt andet miljøforholdene i byen.

5 Hvilken undersøgelse er sat i gang nu?

Ketty Hjøllund mistede sin mand til sygdommen ALS, hvilket hun tidligere har skrevet en bog om. De seneste år har hun været engageret i kampen for at få undersøgt, om der en sammenhæng mellem ALS og forureningen fra Grindstedværket. Arkivfoto: Martin Ravn

Ketty Hjøllund stod bag den såkaldte husmorundersøgelse, der var klart medvirkende til at få Region Syddanmark til at tage den mulige trussel mod sundheden i Grindsted alvorligt. Hun samlede navne på personer, der havde tilknytning til Grindsted og var blevet diagnosticeret med ALS.

På det seneste har hun igen samlet tre navne på personer, der skulle været blevet diagnosticeret med ALS i 2020 og 2021, og som bor eller har boet i Grindsted.

Det er bemærkelsesværdigt mange, så nu har Region Syddanmark besluttet at undersøge, om de oplysninger er rigtige. Desuden bliver forskergruppen samlet igen og skal igen vurdere, om der er behov for yderligere undersøgelser. I sidste ende bliver det en politisk beslutning.

6 Hvordan reagerer embedsmænd, politikere og forskere på de ny afsløringer?

Flere embedsmænd har beklaget ikke at have fortalt om mindretalsudtalelsen, hvor to forskere argumenterede for yderligere undersøgelser. I forhold til ikke at støtte en ansøgning om at få penge til forskning i sygdomme i Grindsted mener koncerndirektør Kurt Espersen fra Region Syddanmark, at han havde mandat til at træffe den beslutning.

Nogle regionspolitikere - især på venstrefløjen - er meget vrede over sagerne og ønsker helt generelt, at embedsmændene skal inddrage politikere mere i fremtidige sager. Regionsformand Stephanie Lose (V) udtaler sig i mere afdæmpede vendinger, men hun har skrevet til Avisen Danmark, at det ville have været ønskeligt, at "regionsrådet  var blevet gjort bekendt med henvendelsen" om at få støtte til at søge penge til yderligere sundhedsforskning i Grindsted.

Lose har også beklaget, at hun i en pressemeddelelse siger, at det er "dokumenteret", at det er sikkert at bo og færdes i Grindsted og har forklaret, at hun ikke var blevet oplyst om, at forskeren bag undersøgelsen ikke kunne stå inde for den formulering.

Forskerne holder lav profil og er kommet med svar til medierne, hvor de nedtoner uenigheder. De mener, at det er naturligt, at der kan være forskellige vurderinger af det samme materiale.

Caroline Mahler Lundsteen viser her skiltet, som hun brugte hver fredag indtil sin 9. klasses eksamen i et forsøg på at råbe politikerne op og forlange mere handling på klimaområdet. Foto: Emilie Aagaard

Caroline dropper skolen for klimaet og rejser med bus til COP26 - læs her, hvad hun vil sige til politikerne

Caroline Mahler Lundsteen er 16 år, vegetar, går i 1. g. og anslår selv, at hun bruger 20 timer om ugen på klima-aktivisme. For hende er aktivismen en måde at omsætte bekymringer og vrede til handling.

Om få dage skal hun til Glasgow i Skotland. Hun skal nemlig til FN's klimakonference, COP26, hvor hun håber at kunne råbe politikerne op. Og selv om hun kunne nå til Glasgow på et par timer med fly, er det altså det mere klimavenlige alternativ, bussen, Caroline Mahler Lundsteen har valgt som transportform.

- Jeg vil se handling, og jeg vil se klimaretfærdighed, siger hun om sit håb for den store klimakonference.

16-årige Caroline Mahler Lundsteen fra København bruger 20 timer om ugen på klima-aktivisme. Hun strejkede fra skole hver fredag i det sidste halve år af folkeskolen. Nu tager hun bussen til COP26 i Skotland. Turen tager et par dage - hver vej. Men Caroline Mahler Lundsteen tager gerne turen, for hun vil have mere handling fra politikerne.

Klima: Der kunne have været masser af undskyldninger.

Kulde. Regn. Lektier. Skole. For bare at nævne nogle få.

Men 16-årige Caroline Mahler Lundsteen brugte dem ikke. I stedet fandt hun hver fredag indtil sin 9. klasses afgangseksamen sit slidte skilt frem og cyklede mod Christiansborg.

På skiltet stod der "Skolestrejke for klimaet".

Og sammen med en lille flok unge aktivister fra Friday for Future-bevægelsen brugte hun altså fredag efter fredag til at råbe politikerne op.

Fredage for fremtiden

I august 2018 startede den svenske aktivist Gretha Thunberg en strejke foran den svenske Riksdag med et skilt med teksten "Skolstrejk för klimatet".

Det startede en international bevægelse, hvor skolelever og studerende tager hele eller dele af deres fredag ud for at vise deres utilfredshed med klimakrisen og den manglende klima-handling.

Beskeden til politikerne var klar, formuleret første gang i 2018 af den svenske klimaaktivist Gretha Thunberg, der startede hele Fridays for Future-bevægelsen: Hvad skal vi bruge vores uddannelse til, hvis ikke I kan passe på den planet, vi skal arve?

I dag går Caroline Mahler Lundsteen i 1. g på Det frie Gymnasium i København, og fredags-strejkerne på Christiansborg er stoppet. Men hun har langtfra opgivet kampen for klimaet. Ifølge hende selv bruger hun op mod 20 timer om ugen på aktivisme, og på fredag tager hun en lang bustur til Glasgow, Skotland, i håb om at råbe politikerne op til årets største klima-topmøde, COP26.

Jeg græd og var ked af det. Det er ikke en god verden, vi går mod, og uretfærdigheden gør mig stadig vred.

Caroline Mahler Lundsteen, klimaaktivist

Hendes besked er knivskarp.

- Politikerne skal sørge for reel handling og klimaretfærdighed. Vi har lovet de fattigste lande klimastøtte, det skal vi leve op til. Og vi, altså de lande, der udleder mest og har flest penge, skal tage det største ansvar.

- Politikerne skal handle

Caroline Mahler Lundsteen kan ikke huske, hvornår hun blev bekymret for klimaet. Men det er længe siden.

Først forsøgte hun at ændre sin egen livsstil, så hendes personlige udledning blev mindre. Som 12-årig blev hun for eksempel vegetar.

Men trods det følte hun sig stadig magtesløs i forhold til at bremse den globale opvarmning. For hendes klimavenlige livsstil var bare en dråbe i havet.

Derfor indså Caroline Mahler Lundsteen, at det var politikerne, der skulle i arbejdstøjet, hvis klimakrisen for alvor skal bremses.

- Det er svært at leve klimavenligt, hvis samfundet ikke er indrettet til det. Det er på det strukturelle plan, at man for alvor kan rykke, forklarer hun.

Græd for klimaet

Men politikerne handlede ikke, følte hun. Så Caroline Mahler Lundsteens bekymring voksede. Så meget, at det det gik ud over hendes livskvalitet.

- Jeg græd og var ked af det. Det er ikke en god verden, vi går mod, og uretfærdigheden gør mig stadig vred, fortæller hun og tilføjer:

- Vrede og bekymring er ikke en rar ting. Men det er klimaforandringer jo heller ikke.

Men sidste år, da Caroline Mahler Lundsteen begyndte at gå på gaden for klimaet, ændrede det noget. Ved at blive klimaaktivist føler hun, at hendes bekymring og vrede kunne omsættes til noget mere opbyggeligt: handling.

- Det har haft en mærkbar betydning for mit mentale helbred. Jeg føler, at jeg kan gøre noget, og jeg kan snakke med andre, der også er bekymrede for det her, fortæller hun.

- Jeg har det langt bedre, efter at jeg er blevet klimaaktivist.

Et par dage i bus

Caroline Mahler Lundsteen har haft travlt, siden hun blev aktivist. For at det hele kan hænge sammen, har det krævet lidt længere snor fra omgivelserne.

- Mine forældre og mine lærer har heldigvis støttet op om det. Ikke mindst fordi de nok ved, at jeg gør en stor indsats for at følge med og lave ekstra meget skolearbejde, fortæller hun.

- Men jeg var den eneste, der gjorde det i min folkeskoleklasse, og jeg tror, nogle af de andre havde lidt svært ved at forstå, hvorfor jeg ville bruge så meget tid på det.

I dag går hun i gymnasiet og bruger en stor del af sin fritid på at planlægge og udføre aktivistiske tiltag, blandt andet demonstrationer og strejker.

Caroline på 16 år går i 1. g., bor i København og er aktiv i den danske klimabevægelse. Foto: Emilie Aagaard

Om få dage vil hun tage bussen fra København til Glasgow i Skotland.

Turen tager et par dage hver vej, altså noget længere end hvis hun satte sig i et fly. Men en fyldt bus er noget mere klimavenligt end en flytur.

- Det kan man altså godt, konstaterer Caroline Mahler Lundsteen køligt.

I Glasgow vil hun sammen med andre unge klimaaktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse forsøge at råbe magthaverne op og få politikerne til at tage ansvar.

- Jeg vil se handling, og jeg vil se klimaretfærdighed, siger Caroline Mahler Lundsteen.

Men det betyder også, at du er væk fra skole i flere uger. Tager du ikke din personlige fremtid som gidsel for kampen om klimaets fremtid?

- Det er jo et paradoks, det kan jeg godt se. Men jeg laver mange lektier, mens jeg er af sted, så jeg ikke kommer bagud, og det har mine forældre og lærere tiltro til, at jeg kan klare.

- Men selv hvis det her går minimalt ud over min fremtid i forhold til uddannelse, er jeg okay med det. For klimakrisen er nu.

Tid til at handle

Men hvad er det så for en besked, Caroline Mahler Lundsteen bruger så meget tid på at få leveret til verdens ledere?

For at forstå den, skal vi lige seks år tilbage i tiden.

For i 2015, længe før hun blev aktiv i klimabevægelsen, mødtes verdenslederne til COP21 i Paris.

Her skete det lidt mirakuløse, at næsten alle lande blev enige om en stor klimaaftale. Her satte de sig et mål om, at den gennemsnitlige temperaturstigning i verden ikke måtte overstige to grader, og helst skulle holdes under 1,5 sammenlignet med førindustrielt niveau.

Samtidig blev magthaverne enige om, at verdens fattigste egne skulle have 100 milliarder amerikanske dollar om året fra de rigeste lande som hjælp til den grønne omstilling i verdens fattigste egne.

Tre korte om Parisaftalen

  1. Parisaftalen er navnet på den aftale, som blev underskrevet af 196 lande ved COP21-klimakonferencen i Paris i 2015.
  2. Målet med aftalen er at holde temperaturstigningerne på Jorden på maksimalt to grader - og helst på 1,5 grader. Det skal lykkes ved at reducere udledningen af drivhusgasserne verden over.
  3. Danmark har sat som mål at reducere udledningen med 70 procent frem mod 2030 i forhold til 1990. I 2050 skal vi være klimaneutrale - altså ikke udlede flere drivhusgasser, end der optages.

Det var historisk, at alle kunne blive enige. Og Parisaftalen er et lyspunkt, mener Caroline Mahler Lundsteen.

- Jeg tænker, at Paris-aftalen var rigtig god. Men desværre er der bare ingen lande, der kan anskueliggøre, hvordan de vil holde aftalen. Med de planer, de har nu, vil temperaturen stige omtrent tre grader, og så har de rige lande heller ikke leveret de penge, de lovede.

Verdens lande gør ikke nok, og planerne er for sparsomme. En konklusion, flere topforskere og grønne organisationer bekræfter.

Og dermed når vi til Caroline Mahler Lundsteens besked til politikerne til COP26:

- COP’en i Paris handlede om, hvad man gerne vil opnå. Jeg tænker, at den her COP skal handle om, hvordan der skal handles for at det kan ske, siger hun.