Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Tyra Grove Krause er overlæge hos SSI. Hun opfordrer danskerne til at huske den gode hygiejne, vi lærte under pandemien.

Danskerne har glemt corona

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Tyra Grove Krause. Du har måske glemt navnet nu, men du har med garanti hørt navnet og set kvinden bag, da coronapandemien var på sit højeste, og vi sad klinet til pressemøde efter pressemøde.

Hun er overlæge hos Statens Serum Institut, og mener, at vi danskere ikke kun har glemt hende, men også selve coronavirusset.

- I takt med at alle restriktioner er løftet, virker hverdagen helt normalt igen. Det gør, at corona er gået lidt i glemmebogen, siger hun til TV2.

Det siger hun på baggrund af denne måneds opadgående smittetal, som langsomt stiger. Søndag var smittetallet 1349 mennesker - det højeste i over fem måneder.

Tyra Grove Krause opfordrer os danskere til at huske hygiejnen og blive vaccineret, hvis man ikke er blevet det.

167 personer er indlagt med coronavirus. 19 er på intensiv - 11 i respirator.

Forskningsleder blev ignoreret i Grindsted-sag

Er det sikkert at bo i Grindsted? Ja, sagde Region Syddanmark sidste år på baggrund af en rapport. Forskere havde undersøgt forureningerne fra Grindstedværket, og der var altså ikke noget at komme efter, sagde regionen.

Men forskningslederen bag rapporten er uenig i den konklusion. Forskeren mener ikke, at det kunne dokumenteres, at Grindsted er en sikker og tryg by. Det skriver Information, som har fået aktindsigt i udkastet til pressemeddelelsen om rapportens resultater.

- Det er en politisk fortolkning, men ikke noget, rapporten kan dokumentere, skrev forskningslederen i en kommentar til pressemeddelelsen.

Stephanie Lose (V) er regionsformand i Syddanmark. Hun udtalte dengang, at "vi nu kan dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted".

Nu trækker hun i land:

- Set i bakspejlet, så skal man altid være varsom med at bruge ordet "dokumentere" i sammenhæng med statistiske undersøgelser, siger hun til dagbladet.

Hun siger, at hun dengang ikke blev informeret om forskningslederens indvending.

Grindsted-rapporten skulle afdække, om Grindstedværkets forurening med giftigt affald og forurenet spildevand stadig er med til at gøre folk i byen syge.

Det skete, fordi der er set flere mulige tilfælde af nervesygdommen ALS i Grindsted.

Ny topchef vil skære i SAS

Vi slutter dagens nyhedsoverblik af fra luftrummet.

Anko van der Werff har kun været topchef i SAS i tre måneder, men han er allerede klar til at tage en stor luns af flyselskabets udgifter.

Det gik ellers fint med SAS, men så kom corona, og det gav sidste år et underskud på over 10 milliarder svenske kroner. Derfor har Anko van der Werff indkaldt de ansattes større fagforeninger til forhandlinger, der skal sikre "fleksibilitet, effektiviseringer og lavere omkostninger".

- SAS kæmper for at overleve. Når jeg ser, hvordan markedet er nu, står det fuldstændig klart, at vi er nødt til at gøre tingene anderledes, siger han til Finans.

SAS fyrede 5000 medarbejdere under coronakrisen.

Det var nyhedsoverblikket, men stop ikke: Her kommer Avisen Danmarks fire bedste historier.


Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Ved de tre nuværende flyvestationer - i Aalborg, Karup og Skrydstrup - er der målt PFAS-stoffer i værdier, der ligger mellem 100 og 1000 gange over grænseværdien for grundvand. Giftstofferne stammer fra skum til brandslukning. Foto: Flemming Krogh/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Forsvaret: Det vil tage mere end 50 år at rydde op efter vores forureninger

Det vil tage mere end 50 år at oprense forureningerne med de giftige stoffer PFAS ved Forsvarets arealer, heriblandt ved de tre flyvestationer, der stadig er i brug, ved Aalborg, Karup og Skrydstrup. Det vurderer Forsvarets Ejendomsstyrelse over for Radio4 og Avisen Danmark. 

Ifølge eksperter er Forsvaret selv skyld i, at oprydningsopgaven er vokset, fordi PFAS-forureningerne har fået lov til sprede sig uhindret, selv om Forsvaret har haft kendskab til problemet de sidste fem år.

 Avisen Danmark og Radio4 har gennem flere dage forsøgt at få et interview med forsvarsminister Trine Bramsen (S) om sagen, men det har ikke kunnet lade sig gøre. Ministeriet henviser i stedet til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Derfor vil Venstre nu kalde ministeren i samråd.

Ifølge eksperter er Forsvaret selv skyld i, at oprydningsopgaven er vokset på Forsvarets arealer, fordi PFAS-forureningerne har fået lov at sprede sig uhindret, selv om forsvaret har haft kendskab til problemet de seneste fem år. Venstre vil nu kalde forsvarsministeren i samråd om sagen.

Forurening: Det vil tage mere end 50 år at oprense forureningerne med de giftige stoffer PFAS ved Forsvarets arealer. Det vurderer Forsvarets Ejendomsstyrelse over for Radio4 og Avisen Danmark.

Torsdag kunne Avisen Danmark og Radio4 afsløre, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse uhindret har ladet sine forureninger fra brandskum på tre flyvestationer sprede sig til grundvandet, en å, en bæk og en sø. Det på trods af, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse hvert år siden 2016 har fået lavet omfattende undersøgelser af forureningerne for at følge med i deres spredning.

I dag er forureningerne så alvorlige, at det vil tage mere end 50 år at rense op. Samme vurdering kom Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse med i 2019, hvor den i et notat, som Radio4 og Avisen Danmark har fået aktindsigt i, skriver:

- Det må forventes, at oprensning med nuværende oprensningsmetode skal forløbe over en periode på mere end 50 år.

Et alvorligt problem

Ifølge eksperter er opgaven med oprensning blevet større af, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ikke har lavet nogen form for afværgeforanstaltninger eller oprensning af forureningerne.

Lektor i miljøkemi på Københavns Universitet Bjarne W. Strobel har læst en rapport om forureningen ved Flyvestation Skrydstrup, efter Radio4 og Avisen Danmark har fået aktindsigt i den. Han vurderer, at det havde været oplagt at lave afværgeforanstaltninger eller oprensning af forureningerne allerede i 2016.

- Det var tydeligt allerede i 2016, at der var et problem med en forureningskilde og forureningsfane, som begyndte at strække sig. Og den er blevet betydeligt længere siden 2016, siger han.

Bjarne W. Strobel vurderer, at det formentlig godt kan tage 50 år at rense op.

- Tidsperspektivet siger, at det er et alvorligt problem.

Eksperter opfordrer til handling

Trods det lange tidsperspektiv kan det blive dyrt at vente med oprensning, vurderer Bjarne Strobel.

- Jeg ved ikke, hvad det koster, men alternativet er, at vi får forurenet grundvandet i et meget stort område, og så vil det være ubrugeligt. Så skal vi finde noget drikkevand et andet sted. Og på længere sigt, hvis det bare breder sig og breder sig, så bliver området bare større, siger han.

Professor i miljømedicin på Syddansk Universitet Philippe Grandjean vurderer også, at Forsvaret bør tage ansvar for sine forureninger og påbegynde oprensning med det samme:

- 50 år lyder som en meget lang periode. Men jo længere Forsvaret venter, desto længere kan det tage at rydde ordentligt op, fordi forureningerne spreder sig. Det understreger vigtigheden af at få oprydningen i gang så hurtigt som muligt, siger han.

Minister i samråd

Avisen Danmark og Radio4 har gennem flere dage forsøgt at få et interview med forsvarsminister Trine Bramsen (S) om sagen, men det har ikke kunnet lade sig gøre. Ministeriet henviser til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Det er en af årsagerne til, at Venstres vikarierende forsvarsordfører, Christoffer Melson, og partiets beredskabsordfører, Peter Juel-Jensen, nu vil indkalde forsvarsministeren til et samråd.

- Et samråd er vores mulighed for at komme et spadestik dybere i, hvad hun har tænkt sig at gøre. Om hun bare har tænkt sig at lade stå til. Og hvorfor hun mener, det er ansvarligt, når I har talt med en masse eksperter, der ikke mener, det er. Vi føler, ministeren skylder svar. Nu har vi trukket samrådskortet, fordi I ikke har kunnet få hende i tale, siger Christoffer Melson.

Sådan kan forureningerne oprenses

Ifølge Søren Dyreborg, seniorkonsulent ved ingeniørfirmaet Niras, er der flere metoder til at afværge eller oprense forureninger med PFAS i grundvand.

- Når vi snakker afværge af PFOS, handler det om at holde kontrol med forureningen og sikre, at forureningen ikke spreder sig. Det, man typisk har gjort ved PFOS, er at pumpe det forurenede grundvand op og rense det med aktivt kul, som binder PFOS’en. Denne metode har været anvendt i mange år på mange andre type forureninger, siger han.

Bagefter kan det aktive kul med PFOS destrueres ved temperaturer over 1000 grader på for eksempel et forbrændingsanlæg, som er godkendt til det.

- Men der er også en ny metode, som hedder superkritisk vandoxidation, der kan destruere PFOS. Metoden anvender en kombination af meget høj temperatur og et meget højt tryk. Temperaturen ligger typisk over 500-600 grader, mens trykket ligger over 200 atmosfære. Derfor er det ikke noget, man bare lige gør. Men det kan gøres med et anlæg, hvor man tager det aktive kul, man har renset vandet i og knuser den i små partikler, som man kan lede ind i anlægget, siger Søren Dyreborg.

De to politikere vil blandt andet bruge samrådet til at få svar på, hvad oprensninger af forureningerne vil koste, og hvad man har tænkt sig at gøre.

- I Danmark har vi et princip om, at man tager ansvar for sine egne ulykker. Det har man tilsyneladende ikke tænkt sig i det her tilfælde. Det virker underligt for os. Vi skal have ministeren på banen og have svar på, hvad man har tænkt sig at gøre, og så skal vi vurdere, om det er godt nok, eller der skal mere til, og så må vi samle et flertal rundt om dem, siger Christoffer Melson.

DF og K lægger også pres på minister

Hos Det Konservative Folkeparti vil forsvarsordfører Niels Flemming Hansen også have svar fra forsvarsministeren. Derfor stiller han et paragraf 20-spørgsmål, altså et offentligt, skriftligt spørgsmål, til ministeren.

- Det er klart, hvis forureningen kan spores tilbage til Forsvaret, så er det Forsvaret, der skal betale. Og det er naturligvis forsvarsministeren, der skal tage ansvar i sagen. Jeg savner, at ministeren forklarer, hvad der er op og ned i den her sag, siger han.

Miljøordfører for Dansk Folkeparti Rene Christensen peger også pilen på Forsvaret og forsvarsministeren.

- Når man har spildt mælken, er man også nødt til at tørre den op. Det er jo ikke bare en forurening, men det er så farligt et stof, hvor det ikke kun handler om natur, men også om mennesker, siger han.

Avisen Danmark og Radio4 har forsøgt at få en kommentar fra forsvarsordførerne fra Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Radio4 Morgen taler mandag med Søren Dyreborg, der er civilingeniør og seniorkonsulent ved ingeniørvirksomheden NIRAS. Han kan fortælle, hvilke muligheder der findes for at rense de forurenede områder. Hør det lige her.

Radio4 Morgen taler også med lektor i miljøkemi på Københavns Universitet, Bjarne W. Strobel, der fortæller, at opgaven bliver dyrere, jo længere Forsvaret venter med at gøre noget. Det interview kan du høre her.

Herunder kan du desuden høre Forsvarsordfører for Konservative, Niels Flemming Hansen, kommentere på sagen. Han mener, der bør handles med det samme.

37-årige Linus Frederik Brøndal Nielsen forklarer, at han intet kendte til, at han pludselig var blevet direktør i fire selskaber. Privatfoto

Linus er så psykisk syg, at han må bo på bosted: Pludselig blev han direktør i fire selskaber

Han er så påvirket af psykisk sygdom og misbrug, at han er nødt til at bo på et bosted. Alligevel var Linus Frederik Brøndal Nielsen for nylig direktør i hele fire selskaber. Problemet er bare, at han ifølge eget udsagn ikke kendte noget til det.
Avisen Danmark fortalte i går, hvordan myndighederne med nye redskaber er lykkedes med at bremse 300 mulige forsøg på stråmandsvirksomhed, der potentielt kan bruges til at dække over kriminalitet eller tørre en regning af på skatteyderne. Men ikke alle sagerne bliver opdaget af myndighederne. 
I Linus Frederik Brøndal Nielsens tilfælde var det personalet på et bosted, der fik alarmeret myndighederne, efter den psykisk syge mand ifølge eget udsagn havde givet sit NemID fra sig og givet frit spil til at lade ham indsætte som stråmand.

Linus Frederik Brøndal Nielsen er så hæmmet af psykisk sygdom og misbrug, at han må bo på et socialpsykiatrisk bosted. Tidligere på året blev han trods det indsat som direktør i fire selskaber. Ifølge eget udsagn uden at kende det mindste til selskaberne. Avisen Danmark dykker ned i en af de mange sager, hvor myndighederne har fjernet en direktør, fordi der er mistanke om stråmandsvirksomhed.

Direktørfusk: Slog man for nogle måneder siden Linus Frederik Brøndal Nielsens navn op på nettet, lignede han mest af alt en person, der havde gang i en kometkarriere.

Han havde formået at gå fra at være et ubeskrevet blad i erhvervsverdenen til at stryge helt til tops i tre selskaber og et holdingselskab på under en måned.

Men på samme tid kunne han ikke finde ud at gøre rent, han kunne ikke selv sørge for at lave mad, og han kunne ikke overholde en aftale. Derfor bor han på et socialpsykiatrisk bosted for psykisk syge og misbrugere, så han kan få hjælp til basale dagligdags gøremål som at stå op og få gjort rent.

Historien om 37-årige Linus Frederik Brøndal Nielsens erhvervskarriere skulle da ifølge ham selv også vise sig at være for god til at være sand.

Han fortæller nemlig, at han aldrig har haft noget med ledelsen af virksomhederne at gøre.

I stedet er han tilsyneladende en af de mange stråmænd, som bliver forsøgt indsat i danske virksomheder, mens den reelle ledelse holder sig skjult, når virksomheden går konkurs eller tvangsopløses med eksempelvis stor gæld til det offentlige eller kreditorer og i værste fald med kriminalitet i bagagen.

Avisen Danmark fortalte i går, hvordan Erhvervsstyrelsen har bremset knap 300 mulige forsøg på at indsætte potentielle stråmænd i spidsen for danske virksomheder, siden den første gang fra årsskiftet tog nye våben i brug mod stråmandsselskaber.

Det er helt tydeligt at vores beboer ikke har noget kendskab til dette og ikke på nogen måde er indblandet i disse virksomheder, og han ønsker derfor, at de afmeldes,

Mail fra Bostedet Lunden til Erhvervsstyrelsen

Nu dykker vi gennem dokumenter og interviews ned i en af de sager, hvor en psykisk syg mand tilsyneladende gav sit NemID fra sig og blev indsat som direktør i fire selskaber. Og hvor en direktør angiveligt uvidende solgte en virksomhed uden at vide, at en skizofren mand fra et bosted skulle overtage forretningen.

Overfaldet på bosted

Der findes to versioner af historien om, hvordan Linus Frederik Brøndal Nielsens erhvervskarriere startede: Linus' egen og den forklaring, som man kan læse sig frem til i myndighedernes dokumenter, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i.

Vi starter med den officielle version fra myndighederne:

Her er det et overfald, der starter Linus Frederik Brøndal Nielsens erhvervskarriere.

I juli skrev en medarbejder til Erhvervsstyrelsen for at få Linus fjernet som direktør i fire selskaber.

Man skal lade være med at give sit NemID væk. Man skal holde det for sig selv og lade være med at give sine oplysninger til nogen, man ikke kender.

Linus Frederik Brøndal Nielsen

19. marts blev Linus Frederik Brøndal Nielsen overfaldet i sit hjem, fremgår det af mailen fra bostedet. Overfaldet blev politianmeldt.

Knap tre måneder senere - 15. juli - blev han ifølge mailen så opsøgt af to efterforskere fra Fødevarestyrelsen, da der til bostedets overraskelse eksisterede et firma i hans navn.

"Efterforskerne er efter en snak med vores beboer fuldstændig overbeviste om, at han er uvidende stråmand", skrev bostedet til Erhvervsstyrelsen.

Samtidig skrev medarbejderen fra bostedet, at en søgning i CVR-registret afslørede, at Linus Frederik Brøndal Nielsen var direktør eller ejer af fire selskaber.

"Det er helt tydeligt at vores beboer ikke har noget kendskab til dette og ikke på nogen måde er indblandet i disse virksomheder, og han ønsker derfor, at de afmeldes", skrev bostedet.

Samtidig var bostedet blevet opmærksom på, at Linus Frederik Brøndal Nielsen også skulle være blevet udsat for identitetstyveri. Ifølge mailen skulle han være blevet presset eller truet til at udlevere sit NemID i forbindelse med overfaldet.

Jagten på stråmænd

Der er tale om stråmandsvirksomhed, når en ledelse kun er indsat af navn og ikke af gavn. Nyndighederne vil stråmændene til livs, da metoden ofte bruges til at forsøge at dække over kriminalitet, eller fordi bagmænd forsøger at tørre regningen fra en konkurs af på kreditorer og skatteyderne.

Det er nemlig som udgangspunkt ledelsen i en virksomhed - eksempelvis direktøren eller bestyrelsen - der står til ansvar for gæld eller kriminelle handlinger i virksomheden. Men med en stråmand, der ikke reelt har noget med virksomheden at gøre, er det sværere at placere et ansvar hos de reelle ansvarlige, når selskaberne går konkurs.

Avisen Danmark fortalte søndag, hvordan myndighederne med nye redskaber er lykkedes med at bremse 300 mulige forsøg på stråmandsvirksomhed, der potentielt kan bruges til at dække over kriminalitet eller tørre en regning af på skatteyderne.

Siden årsskiftet har Erhvervsstyrelsen haft mulighed for at kræve, at det dokumenteres, at en ny virksomhedsleder udfører den reelle ledelse i en virksomhed. Styrelsen opsnapper primært mulige stråmænd gennem et nyt avanceret it-system, der skal opsnappe brugen af eksempelvis stråmandsdirektører, før de indtræder i selskaberne.

Erhvervsstyrelsen fjernede kort efter Linus Frederik Brøndal Nielsen fra de fire virksomheder efter bostedets henvendelse.

Pengelån

Spørger man Linus Frederik Brøndal Nielsen, er den historie dog misforstået. Han forklarer nemlig, at han frivilligt udleverede sit NemID. Netop NemID'et er afgørende i sagen, da det i tre ud af fire af selskaberne er Linus Frederik Brøndal Nielsens NemID, der er blevet brugt til at registrere ham som direktør, viser dokumenter fra Erhvervsstyrelsen.

Linus Frederik Brøndal Nielsens pludselige erhvervskarriere blev først opdaget, da Fødevarestyrelsen besøgte ham på bostedet for at spørge ham ind til et af de selskaber, hvor han blev indsat som direktør. Privatfoto

Linus Frederik Brøndal Nielsen lider af paranoid skizofreni og har haft et massivt stof- og alkoholmisbrug, fortæller hans mor, Jennifer Bock, til Avisen Danmark. Og det påvirker ham i dag.

- Han er ikke alderssvarende. Selv om han er 37, er han slet ikke som andre 37-årige. Der er mange ting, han ikke kan, og eksempelvis den digitale verden med e-Boks forstår han slet ikke, fortæller hun.

Derfor bor han i dag på det socialpsykiatriske bosted Lunden i Brøndby sammen med misbrugere med så alvorlige psykiske lidelser, at de ikke kan klare sig i hverdagen uden hjælp.

Linus Frederik Brøndal Nielsen erkender ikke selv, at han er psykisk syg. Men hans mor fortæller, at hans sygdom betyder, at han hører stemmer og lever i en parallelverden, hvor han er vågen om natten og sover om dagen.

Samtidig er han blandt andet overbevist om, at han i virkeligheden er en narkogangster, der stammer fra New York. Derfor er han også helt vild med at købe store guldsmykker.

Kærligheden til guldsmykker er ifølge Linus Frederik Brøndal Nielsen netop forklaringen på hans vej ind i en karriere som stråmandsdirektør.

Gav selv oplysninger

Kort før overfaldet på bostedet kom han ifølge eget udsagn i kontakt med to mænd, der skulle hjælpe ham med penge, så han kunne købe nye guldsmykker.

Hvem de var, ved han ikke, fastholder han. Men for at låne 10.000 kroner gik han med til som gengæld at udlevere sit NemID med tilhørende adgangskode, så de kunne tage et billede af det, fortæller han.

Ifølge Linus Frederik Brøndal Nielsen var der ingen aftale om, at oplysningerne kunne bruges til at indsætte ham som direktør i nogle selskaber.

- Jeg vidste ikke rigtigt, at et NemID kunne have noget med det at gøre, fortæller Linus Frederik Brøndal Nielsen, der siger, at han derfor heller ikke spærrede sit NemID.

- Jeg tænker bare, at de vil hjælpe mig med et lån, siger han.

Senere blev han så overfaldet. Ifølge Linus Frederik Brøndal Nielsen, fordi de folk, han havde lånt penge af, ikke havde fået deres penge tilbage.

- Jeg blev slået med jernrør eller knojern. Jeg blev slået i hovedet og fik peberspray i øjnene. De kom ind i min lejlighed, fortæller han.

Han er selv overbevist om, at overfaldet har forbindelser til lånet, men for hans karriere som stråmandsdirektør er overfaldet uvedkommende, mener han.

Bostedet Lunden har ikke ønsket at kommentere sagen. Københavns Vestegns Politi valgte i sagen at rejse tiltale mod en 37-årig mand for legemsangreb af særlig rå, farlig og brutal karakter. Men manden blev for nylig frifundet i retten.

Stråmand

Mens der er usikkerhed om, hvordan Linus Frederik Brøndal Nielsen helt præcis blev direktør for de fire selskaber, valgte myndighederne straks at fjerne ham som direktør og ejer, da bostedet kontaktede styrelsen.

Efterfølgende startede et forsøg på at indsætte andre direktører i selskaberne, viser Avisen Danmarks aktindsigter.

Men hver gang afviste Erhvervsstyrelsen at indsætte en ny direktør, fordi det ikke kunne dokumenteres, at der ikke var tale om indsættelsen af en stråmand, eller fordi indsættelsen blev trukket tilbage. I dag er tre af selskaberne under tvangsopløsning, fordi der ikke er nogen ledelse, mens det fjerde er gået konkurs.

Linus Frederik Brøndal Nielsen har modtaget flere henvendelser om selskaberne og indsættelsen af ham som direktør i sin e-Boks. Han forklarer dog, at han aldrig tjekker sin e-Boks og derfor ikke har set beskederne.

Han forstår heller ikke, hvorfor nogen har brugt ham som stråmand. Og han fastholder, at han ikke har nogen idé om, hvem der skulle have indsat ham som direktør i tre selskaber.

Historien om Linus Frederik Brøndal Nielsen er ikke en enlig svale. Carsten Ceutz, formand for Danske Insolvensadvokater, vil ikke forholde sig til den konkrete sag. Men han fortæller, at flere stråmænd indsættes, fordi de i strid med reglerne udleverer NemID og adgangskoder i forbindelse med for eksempel udsigt til pengelån eller modtagelse af trusler.

På den måde ser man eksempelvis selskaber, der på de reelle beslutningstageres initiativ opbygger en stor gæld til det offentlige, samtidig med at de kanaliserer penge ud af selskabet. Når selskabet går konkurs, er der ikke penge tilbage til at betale skatteregningerne. Samtidig lader bagmændene det offentlige betale regningen for oprydningen af konkursen, fordi det offentlige i sidste ende er nødt til at erklære selskabet konkurs.

- Og så koster det også mange skattekroner, når vi som insolvensadvokater efter konkursloven skal efterforske, hvem der i virkeligheden står bag den ikke-ønskede adfærd, fortæller han.

Direktører afviser kendskab

Avisen Danmark har været i kontakt med den tidligere direktør i tre af selskaberne, som på papiret overdrog direktørposterne til Linus Frederik Brøndal Nielsen. Han fortæller, at han er chokeret over, at hans tidligere virksomhed kan være blevet brugt som stråmandsvirksomhed.

Han afviser at have noget at gøre med indsættelsen af den skizofrene mand som direktør i selskaberne, og han fortæller, at han aldrig har mødt Linus Frederik Brøndal Nielsen.

Den tidligere direktør forklarer, at han solgte sine virksomheder gennem en virksomhedsformidler på virksomhedsbørsen Saxis.dk, hvor selvstændige kan sælge deres virksomheder. Hans forklaring bakkes op af en sms-korrespondance, mails, en bankoverførsel samt en korrespondance på Saxis, som Avisen Danmark har set.

Direktøren, der overdrog det fjerde firma til Linus Frederik Brøndal Nielsen, skriver i en mail til Erhvervsstyrelsen, at Linus blev indsat som direktør på grund af en misforståelse.

For Linus Frederik Brøndal Nielsen ser sagen ikke ud til at få nogen konsekvenser. Men havde bostedets personale ikke opdaget, at han var blevet indsat som direktør, kunne han være blevet idømt konkurskarantæne, der forbyder ham at blive direktør i en virksomhed. I værste fald kunne han være blevet gjort erstatningsansvarlig.

Konkurskarantænen ville næppe betyde det store for Linus Frederik Brøndal Nielsen, der ikke har planer om at blive virksomhedsleder. Og når han i dag ser tilbage på sagen, har den ikke haft de store konsekvenser for ham.

- Jeg har bare ignoreret det og ladet være med at tænke på det. Det er meget træls, men folk fortæller, at jeg ikke skal tage mig af det. Jeg gider ikke sætte mig ind i det, siger han.

Har du lært noget af det her?

- Ikke andet end, at jeg skal passe på mit på NemID og tjekke e-Boks'en.

- Man skal lade være med at give sit NemID væk. Man skal holde det for sig selv og lade være med at give sine oplysninger til nogen, man ikke kender, siger han.

Det er ikke kun blandt sygeplejersker og chauffører, at der er mangel på hænder. Også ambulancereddere er der for få af. Arkivfoto: Morten Stricker

Flere må vente på ambulancen: Der mangler reddere

Regionerne har udfordringer med at leve op til deres egne krav om responstider. Ganske enkelt er der for mange ambulancer, der når for sent frem til et ulykkessted, når man sammenligner kravene med realiteten.
Ifølge regionerne selv og de private virksomheder, der står for driften af de danske ambulancer, er der en helt central årsag til problemet. Der er ikke nok uddannede ambulancereddere.
Helt konkret er der i Ambulance Syd, som står for ambulancedriften i store dele af Region Syddanmark, lige nu 20 ubesatte stillinger. Samtidig er 11 reddere langtidssygemeldte. Og det er altså her, problemerne med for langsomme ambulancer begynder.

I hele landet mangler man ambulancereddere, og det betyder, at patienter må vente for længe. Alarmcentralerne kan prioritere, så ambulancerne når rettidigt frem til de tilfælde, hvor det handler om liv og død. Værre ser det ud med de kørsler, hvor der ikke er udrykning, for her kniber det med at leve op til de responstider, der skal overholdes.

Ambulancer: Du ved, hvilket nummer du skal ringe til, hvis du ser en cyklist blive ramt af en bil i et højresving i morgentrafikken. Hvis du er vidne til, at en person falder om midt på gaden. Eller hvis et barn falder ned fra flere meters højde på en legeplads og slår ryggen hårdt i underlaget.

Men hvis alarmcentralen ikke vurderer, at det er så voldsom en ulykke, at det handler om liv og død, så kan du komme til at vente længe på ambulancen. Netop nu er der nemlig ekstraordinært mange, der har brug for ambulancehjælp. Og det samtidig med, at der er mangel på de reddere, der skal køre ambulancerne.

- Der er generelt mangel på reddere i hele Danmark, og det er svært at få et fuldstændigt overblik, men det drejer sig om flere hundrede ledige stillinger på landsplan, siger Steen Schougaard Christensen, der er direktør for Region Syddanmarks eget selskab Ambulance Syd.

Ifølge ham er status lige nu, at der er 20 ubesatte redderstillinger og 11 langtidssygemeldinger i Ambulance Syd, der beskæftiger cirka 650 reddere.

For lange ventetider

Det betyder, i kombination med et kraftigt stigende antal akutte ture (A- og B-kørsler), at det kniber med at leve op til de såkaldte responstider på Fyn, når det gælder de B-kørsler som er ambulancekørsel uden udrykning, men dog alvorlige, hvor patienten skal observeres eller behandles

- Når det gælder A-kørsler (de mest akutte ambulancekørsler med fuld udrykning, red.), så lever vi op til responskravene, siger Steen Schougaard Christensen.

Samtidig har vi fået meget travlt, efter at samfundet er lukket op efter covid-perioden.

Henning Voss, præhospitalsdirektør i Region Midtjylland

Samme historie kan præhospitalsdirektør i Region Midtjylland, Henning Voss, fortælle. Her halter de dog endnu længere bagefter, når det gælder om at få B- og C-kørslerne frem i tide. Altså kørsler uden udrykning.

- Vi har flyttet reddere op, så de altid kan køre hurtigt ud til hjertestop og andre alvorlige ting. Det er værre med B- og C-kørsler, for vi må jo flytte personale og prioritere det mest akutte, siger han.

I Region Midtjylland er målet, at 70 procent af alle B-kørsler skal være fremme inden for 20 minutter, mens 55 procent skal være på stedet inden for et kvarter. I realiteten nåede kun 47 procent målsætningen på et kvarter sidste år, og 65 procent var fremme inden for 20 minutter. I år ser tallene endnu dårligere ud for perioden januar-august.

- Vi må erkende, at vi er for få ambulancereddere, og samtidig har vi fået meget travlt, efter at samfundet er lukket op efter covid-perioden. Der er simpelthen mere aktivitet, flere der kører galt på motorvejen eller kommer galt af sted i trampolinland, siger Henning Voss.

Udrykning eller ej

Dansk Indeks for Akuthjælp har opdelt ambulancekørslerne i fem hastegrader, som afgør, hvilken såkaldt præhospital hjælp patienten skal have.

  • Hastegrad A: Patientens tilstand vurderes livstruende eller muligt livstruende (ambulance med udrykning).
  • Hastegrad B: Patientens tilstand vurderes hastende, men ikke livstruende (ambulance uden udrykning).
  • Hastegrad C: Patientens tilstand vurderes ikke-hastende, men der er behov for observation og/eller behandling (ambulance uden udrykning).
  • Hastegrad D: Patientens tilstand vurderes ikke-hastende, og der er ikke behov for anden observation og behandling end ilt (liggende/hvilende sygetransport).
  • Hastegrad E: Anden hjælp end ambulance eller liggende befordring. Det kan eksempelvis være henvisning til egen læge/lægevagten, taxa til skadestuen eller afslutning med rådgivning.

Reddermangel i hele landet

Det samme billede tegner sig i resten af landet, men det er dog svært at få præcise tal for, hvor mange reddere der mangler rundt i landet. Blandt andet fordi ambulanceudrykningen både varetages af regionernes selv og af en række forskellige private underleverandører.

Den største af dem er Falck, som også har problemer med at skaffe ambulancereddere nok.

- Der er en generel ressourceudfordring i faget, lyder det fra Peter Madvig, underdirektør i Falck Ambulance Danmark, i et skriftligt svar til Avisen Danmark.

- Det mærker vi også i Falck.

Han ønsker dog ikke at oplyse, hvor mange reddere der mangler til at betjene Falcks ambulancer, men fortæller, at Falck som stor virksomhed hele tiden har stillingsopslag ude i de regioner, hvor de står for dele af ambulancedriften.

For få uddannede

Både regioner, Falck og andre private ambulanceoperatører peger på, at det helt centrale problem er, at der simpelthen ikke er nok uddannede ambulancereddere.

Og det hænger ironisk nok sammen med, at den nye ambulancebehandleruddannelse er blevet forbedret og forlænget med 14 måneder, hvilket har betydet, at tilførslen af nyuddannede ambulancereddere bliver forsinket.

Nu har både regionerne og Falck imidlertid skruet op for deres optag af nye elever til cirka det dobbelte, men det er ikke nogen hurtig løsning, for eleverne skal uddannes først.

Derudover undersøger både Region Syddanmark og Region Midtjylland, om der er nogle sygetransporter, som ikke behøver at være bemandet af uddannede ambulancereddere, men som i stedet kan klares af nogle, der har været på et kortere AMU-kursus som sygetransportreddere.

I Hjerteforeningen kender administrerende direktør Anne Kaltoft alt til vigtigheden af en hurtig respons, når der er hjerteproblemer.

- Men det er desværre et generelt problem i sundhedsvæsenet, at der mangler kvalificeret personale i visse områder, hvilket også gør sig gældende på det præhospitale område. Vi opfordrer derfor til, at der snarest muligt kommer en gennemgribende plan for fremtidens sundhedsvæsen, som tager fat på alle problemstillinger på én gang, siger Anne Kaltoft.

Krigen i Syrien har de seneste 10 år kostet omkring 600.000 mennesker livet, blandt andet som følge af russiske flys bombninger. Nu skal Retten i Odense vurdere Bagmandspolitiets beviser for, at Bunker Holding, Dan-Bunkering og en topchef medvirkede til ulovligt salg i 2015-2017 af jetbrændstof til russiske bombefly i Syrien. Arkivfoto: Sultan Kitaz/Reuters/Ritzau Scanpix

Ulovligt salg af jetbrændstof til krigen i Syrien: Nu begynder retssagen mod Middelfart-virksomhed og topdirektør

Leverede en dansk virksomhed ulovlig flybrændstof til krigen i Syrien. Det skal Retten i Odense nu tage stilling til. Tirsdag begynder retssagen mod Dan-Bunkering, Bunker Holding og
topdirektør Keld R. Demant om salg af jetbrændstof til en værdi af 648 millioner kroner, som trods sanktioner via mellemmænd endte i russiske bombefly under krigen i Syrien. Straffen kan lyde på både flere års fængsel og konfiskation af 18 millioner kroner.

Tirsdag begynder retssagen mod Dan-Bunkering, Bunker Holding og topdirektør Keld R. Demant om salg af jetbrændstof til en værdi af 648 millioner kroner, som trods sanktioner via mellemmænd endte i russiske bombefly under krigen i Syrien. De første fire dage er afsat til en gennemgang af sagen og Bagmandspolitiets dokumentation.

Retssag: I hvilket omfang havde Bunker Holdings topdirektør Keld R. Demant viden om, at jetbrændstof for millioner af kroner ville ende i det borgerkrigshærgede Syrien, som de seneste 10 år har kostet omkring 600.000 civile mennesker livet og drevet millioner på flugt?

Det er blandt andet det, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), bedre kendt som Bagmandspolitiet, skal redegøre for, når retssagen mod Middelfartvirksomheden Dan-Bunkering, moderselskabet Bunker Holding og Bunker Holding-direktør Keld R. Demant tirsdag formiddag begynder ved Retten i Odense.

På forhånd er der til den historisk store, opsigtsvækkende sag afsat 18 retsdage, og alene de første fire dage - heraf tirsdag, onsdag og torsdag i denne uge - er det op til Bagmandspolitiet at redegøre for den spektakulære sag og efterforskningen, og gennemgå den enorme mængde af dokumenter, som hvis man samlede det ét sted vil fylde én kubikmeter af ringbind.

Ifølge tidsplanen for retssagen, Avisen Danmark har fået fra Rigsadvokaten, vil der ud over de fire dages forelæggelse være afhøring af de tiltalte, seks dage med vidneafhøringer, og dertil yderligere dokumentation og afsluttende bemærkninger, inden der vil være votering og dom i december.

Sigtelser rejst i 2019

Sagen har været undervejs siden april 2019, hvor Danmarks Radio afslørede nyheden om, at Dan-Bunkering var involveret i handel med mindst 30.000 ton jetbrændstof til krigen i Syrien i årene 2015-2017. Brændstoffet blev ifølge russiske myndigheder brugt i russiske kampfly til støtte for den syriske præsident Bashar al-Assad.

Men allerede i efteråret 2016 tog Udenrigsministeriet kontakt til Bagmandspolitiet, efter at ministeriet fra amerikanske myndigheder havde fået besked om en mulig overtrædelse af EU-sanktionerne.

I september 2019 blev der rejst sigtelser, og for et år siden blev der rejst tiltale mod både Dan-Bunkering, Bunker Holding og Keld R. Demant, hvor offentligheden fik kendskab til indholdet i anklageskriftet.

172.000 ton brændstof

Anklageskriftet beskriver blandt andet, hvordan Dan-Bunkering og Bunker Holding i alt skal have solgt 172.000 ton jetbrændstof til en værdi af 648 millioner kroner.

Det skete i 33 tilfælde mellem 2015 og 2017 under det, man kalder for særligt skærpende omstændigheder i strid med EU's regler om sanktioner mod Syrien. Her blev jetbrændstoffet ifølge anklageskriftet solgt og leveret direkte eller indirekte til personer, enheder eller organer i Syrien eller til anvendelse i Syrien.

Et jagerfly loyal til den syriske præsident Bashar Al-Assad under et raketangreb i 2015 på en forstad til hovedstaden Damaskus. Det var i 2015, at Dan-Bunkering og Bunker Holding ifølge anklageskriftet via mellemmænd begyndte at levere flybrændstof, som på trods af EUs sanktioner endte i russiske bombefly. Arkivfoto: Diaa Al-Din/Reuters/Ritzau Scanpix

Via selskabets repræsentationskontor i Kaliningrad i Rusland blev de 33 aftaler indgået med to russiske selskaber, som via mellemled blev leveret på forskellige måder i Middelhavet.

To russiske skibe, Yaz og Mukhalata, har siden leveret brændstoffet til en ukendt modtager på havnen Port Banias i Syrien, et område kontrolleret af den syriske præsident Bashar Al-Assad båd dengang og i dag.

Topdirektørs mulige rolle

I retten skal der føres bevis for, at Dan-Bunkering i strid med EU's sanktioner har solgt og leveret brændstof til Syrien, og i otte af de 33 handler er moderselskabet Bunker Holding tiltalt for "ved tilskyndelse, råd eller dåd" at have medvirket til salget.

Det er også i disse otte tilfælde, at topdirektør Keld R. Demant er tiltalt for medvirken til handlerne, fordi han ifølge Bagmandspolitiet havde "viden eller bestemt formodning" om, at jetbrændstoffet ville ende i Syrien.

Topchefen bliver også anklaget for ikke at have forhindret Dan-Bunkerings kontor i Kaliningrad i at handle med to russiske kunder, der som mellemmænd bragte brændstoffet videre til russiske bombefly i den syriske krig.

18 retsdage hen over efteråret

  • Den 11. november 2020 rejste Bagmandspolitiet tiltale mod både Dan-Bunkering, Bunker Holding og Keld R. Demant.
  • Sagen er vokset og omfatter nu 172.000 ton jetbrændstof til en værdi af 648 millioner kroner.
  • Fortjenesten skulle have været over 18 millioner kroner.
  • Ifølge anklageskriftet nedlægges der påstand om fængselsstraf, bøde og konfiskation af de 18 millioner kroner.
  • De tiltalte virksomheder og Keld R. Demant afviser anklagerne, og fastholder, at man ikke har handlet med virksomheder, som på handelstidspunktet har været omfattet af sanktioner.
  • Sagen begynder tirsdag ved Retten i Odense, og først i december ventes der dom.

Ifølge Bagmandspolitiet har de 33 handler givet Middelfart-koncernen en fortjeneste på ikke under 18 millioner kroner, som man ønsker at få konfiskeret.

Krav om fængselsstraf

Hvis det kan bevises, at Keld R. Demant vidste, at olien ville ende i det krigshærgede Syrien, er strammerammen op til fire års fængsel. Hvis handlerne er sket uagtsomt, hvor han burde have vidst, at olien kunne ende i de forkerte hænder, er strafferammen op til to års fængsel.

Ud over en fængselsstraf og konfiskation af fortjenesten på ikke under 18 millioner kroner er der ifølge anklageskriftet også lagt op til en bøde til de to selskaber.

Bunker Holding, som hele tiden har benægtet at have gjort noget forkert, har tidligere sendt en kommentar til anklageskriftet, hvori det fremgår, at man betragter tiltalen mod topdirektøren som en konsekvens af hans funktion som den øverste ansvarlige i Bunker Holding og bestyrelsesformand i Dan-Bunkering.

"Keld R. Demant har ikke været involveret i de omtalte handler, og han kan derfor heller ikke gøres ansvarlig herfor", skrev Bunker Holding for knap et år siden, og fastholder, at virksomheden ikke har overtrådt EU-sanktionerne.

Bunker Holding er med en omsætning på 68 milliarder kroner på størrelse med kæmpevirksomheder som Carlsberg og Ørsted. Koncernen er skabt af oliemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen, der ejer virksomheden sammen med sine to døtre. Han deltager ikke længere selv i den daglige drift.


Ifølge tidsplanen for retssagen, Avisen Danmark har fået fra Rigsadvokatens presserådgiver, vil der ud over de fire dages forelæggelse være afhøring af de tiltalte, seks dage med vidneafhøringer, og dertil yderligere dokumentation og afsluttende bemærkninger, inden der vil være votering og dom i december.