Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Efterspørgslen på influenzavacciner har allerede været enorm fra personer i risikogruppen. Men også blandt den øvrige befolkning forventes det, at mange vil tage imod en vaccine dette efterår. Arkivfoto: Morten Pape

Stor efterspørgsel på influenzavacciner

Godmorgen og velkommen til ugens sidste nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder på landets apoteker, hvor der lige nu er rift om influenzavaccinerne.

Siden 1. oktober har personer i risikogruppen haft mulighed for at blive vaccineret gratis mod influenza. På kun tre uger har apotekerne allerede vaccineret lige så mange, som de gjorde hele sidste sæson, hvor exceptionelt mange tog imod tilbuddet - i alt 200.000 personer. Det skriver TV 2.

- Myndighederne har særligt i år været ude at anbefale, at man får influenzavaccinen, fordi der stadig cirkulerer covid-19 i samfundet. Det har vi virkelig kunnet se på tilslutningen, siger Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen, til TV 2.

Fredag blev der også åbnet for, at personer uden for risikogruppen kan blive vaccineret mod betaling, og samtidig tilbyder nogle virksomheder gratis vacciner til deres ansatte.

Allerede nu er efterspørgslen på influenzavaccinerne dog for stor til, at Statens Serum Institut kan følge med. Det har gjort, at praktiserende læger har måttet aflyse eller udsætte vaccinationer.

Der burde dog ende med at være nok vacciner til alle, der ønsker det. Fordi man forventer stor efterspørgsel i år, er der nemlig indkøbt 2,5 millioner vacciner. Det er en million mere end sidste år.

Gratis færger gav mange danske ø-turister

Fra én sæson og dens følgeskab går vi tilbage i tiden til en anden. Den sommerpakke, som politikerne vedtog inden sommerferien, har nemlig givet godt med travlhed på de danske øer - også uden for den sædvanlige sæson. Det skriver Ritzau.

Folketinget afsatte i alt 73 millioner kroner til gratis færger. Færgeselskaberne kunne selv vælge, hvilke dage og i hvilke perioder, de ville bruge penge til at udbyde gratis rejser mellem juli og september.

Og nu er tallene altså offentliggjort for, hvor mange danskere der benyttede sig af muligheden med de gratis færger. Over 950.000 passagerer tog imod tilbuddet om gratis færgerejser for gående, cykler og biler med handicapkort.

På nogle øer har tilbuddet givet lige rigeligt travlhed i perioder, men generelt har sommerpakken været en succes.

- De fleste øer er rigtig glade for det og har haft mange gæster. Også fordi man har taget skuldersæsonen - august-september - med. Selvom om skoleferien var slut, kom mange på gåben og på cykel og besøgte øerne og lagde ekstra penge de steder, hvor højsæsonen ellers var slut, siger Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, til Ritzau.

Børnenes julegaver kan blive dyrere end normalt

Vi runder dagens nyhedsoverblik af med en melding fra Legos store rival. Mattel, som blandt andet ejer Barbie og Fisher-Price, har nemlig meldt ud, at de skruer op for forventningerne til årets julesalg. Det skriver Finans.

Det kan måske lyde mærkeligt, når vi den seneste tid har talt meget om forsyningskæderne, der er gået halvt i stå over hele verden. Men det skal ikke blive et problem for Mattel og for børnene.

Til gengæld kan det dog være, at mostre, onkler, forældre og bedsteforældre kan få lov til at punge lidt ekstra ud for at glæde de små.

Det er ifølge Finans nogle af hovedpunkterne i regnskabet for Legos store, amerikanske rival.

- Vi har allerede ageret på prisen. Vi har ikke set nogen effekt på efterspørgsel og forbrugernes opførsel. Når vi hæver priserne, har vi altid forbrugerne på sinde, siger Mattels topchef Ynon Kreiz til nyhedsmediet Bloomberg.

Det var alt for nyhedsoverblikket, men bliv hængende lidt endnu, for her får du fire solide historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Erhvervsstyrelsen har siden årsskiftet intensiveret jagten på stråmandsvirksomheder. Foto: Emil Helms/ Ritzau Scanpix

Nye våben har bremset 300 mulige stråmandsdirektører

Siden årsskiftet har danske virksomheder fået afvist eller tilbagetrukket knap 300 forsøg på at indsætte nye virksomhedsledere - på grund af mistanke om stråmandsvirksomhed. Det sker, efter at myndighederne har fået nye redskaber til at kontrollere virksomhederne. Det viser en ny opgørelse, som Erhvervsstyrelsen har lavet for Avisen Danmark.
Der er tale om stråmandsvirksomhed, når en ledelse kun er indsat af navn og ikke af gavn, og myndighederne vil stråmændene til livs, da metoden ofte bruges til at forsøge at dække over kriminalitet, eller fordi bagmænd forsøger at tørre regningen fra en konkurs af på kreditorer og skatteyderne. 
Erhvervsstyrelsen glæder sig over de nye kontrolredskaber, men aktindsigt afslører, at myndighederne ikke opdager alle stråmandssager.

På under et år har Erhvervsstyrelsen stoppet 300 mulige forsøg på at indsætte stråmænd i ledelsen i danske virksomheder. Et overraskende omfang, mener myndighederne, men systemet er stadig hullet, afslører aktindsigt. Nye kontrolmuligheder rammer blandt andre den udskældte konkurskonge Bryan Göddert,

Stråmænd: Siden årsskiftet har danske virksomheder fået afvist eller tilbagetrukket knap 300 forsøg på at indsætte nye virksomhedsledere på grund af mistanke om stråmandsvirksomhed.

Det viser en ny opgørelse, som Erhvervsstyrelsen har lavet for Avisen Danmark, og som for første gang kaster lys over effekten af myndighedernes nye redskaber mod såkaldte stråmandsvirksomheder, der kan give frit spil for kriminalitet eller store milliontab for statskassen.

Der er tale om stråmandsvirksomhed, når en ledelse kun er indsat af navn og ikke af gavn, og myndighederne vil stråmændene til livs, da metoden ofte bruges til at forsøge at dække over kriminalitet, eller fordi bagmænd forsøger at tørre regningen fra en konkurs af på kreditorer og skatteyderne.

Det er nemlig som udgangspunkt ledelsen i en virksomhed - eksempelvis direktøren eller bestyrelsen - der står til ansvar for gæld eller kriminelle handlinger i virksomheder. Men med en stråmand, der ikke reelt har noget med virksomheden at gøre, bliver det sværere at placere et ansvar hos de reelle ansvarlige, når selskaberne går konkurs.

Stråmændene kan ofte nøjes med en konkurskarantæne - altså forbud mod at drive virksomhed - da de ofte ikke har økonomi til at dække for gælden fra virksomhederne.

Overrasket over omfang

Problemet med omfangsrig brug af stråmænd har været kendt i årevis, men først fra årsskiftet har en ny, strammere lovgivning gjort det muligt for Erhvervsstyrelsen at kræve, at ledelser i virksomheder kan bevise, at de ikke kun er indsat af navn, mens andre ukendte personer reelt driver virksomheden.

Derudover skal de personer, der registrer ændringer i virksomhederne hos myndighederne, nu kunne bevise deres identitet. Det har ført til, at knap 300 registreringer er blevet afvist eller trukket tilbage, efter Erhvervsstyrelsen har bedt om dokumentation for, at der ikke var tale om stråmandsvirksomhed. Et omfang, der overrasker Erhvervsstyrelsen.

- Det siger, at der er rigtig meget at komme efter, men også at vi er på rette vej i at føre den rette kontrol, siger kontorchef i Erhvervsstyrelsen Pernille Grønnemose.

Udover at sikre, at stråmænd ikke dækker over kriminalitet, kan det være en god forretning for statskassen at bekæmpe stråmændene.

Konkursadvokat og formand for Danske Insolvensadvokater Carsten Ceutz fortæller, at mange stråmandsvirksomheder bruges til at tørre regningen for oprydningen efter en konkurs af på skatteyderne eller til at dække over, at selskaberne opbygger skattegæld.

- Det drejer sig eksempelvis om sager, hvor man i et selskab lader være med at afregne moms eller skat. Der har den reelle beslutningstager ikke lyst til at stå frem som bagmand, og så indsættes der i stedet en stråmand, siger Carsten Ceutz.

På den måde kan de egentligt ansvarlige potentielt kanalisere penge ud af selskaberne på kreditorernes og det offentliges regning og samtidig forsøge at undgå konkurskarantæne, erstatningskrav eller straffesager, hvis det ikke kan opklares, hvem der reelt har ledet virksomhederne, fortæller Carsten Ceutz.

Konkurskonge ramt af kontrol

Avisen Danmark har tidligere fortalt, hvordan eksempelvis konkurskongen Bryan Göddert i årevis har drevet forretning på at hjælpe forretningsdrivende med at indsætte stråmænd i spidsen for nødlidende virksomheder, hvorefter virksomhederne går konkurs - ofte på skatteydernes regning, fordi han venter på, at konkursen bliver erklæret af Skat i stedet for selv at gøre det.

Og hvordan hverken konkurskarantæner eller en byretsdom på otte måneders betinget fængsel for grov overtrædelse af bogføringsloven tidligere har stoppet hans forretning.

Konkursspecialisten Bryan Gödderts selskab Dansk Rekonstruktion havde ifølge Göddert selv i juli fået afvist cirka 30 registreringer hos Erhvervsstyrelsen efter indførslen af en række nye kontrolmuligheder, skriver Børsen. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Eksperter udtrykte i januar i Avisen Danmark tvivl om, hvorvidt de nye regler og den nye kontrol reelt ville have en effekt, og om det ville bremse Bryan Gödderts forretninger.

Men Dagbladet Børsen har tidligere i år gennem dokumenter fra Erhvervsstyrelsen fortalt, hvordan netop blandt andre Bryan Göddert i hvert fald er blevet påvirket af de nye kontrolmuligheder, da han blandt andet prøvede at hjælpe et sydsjællandsk byggefirma med at indsætte en ny ejer og direktør.

I dokumenterne, som Avisen Danmark også har fået aktindsigt i, kan man se, hvordan der blev forsøgt indsat en direktør og ejer med en lang række konkurser bag sig i selskabet. Men direktørskiftet blev afvist, da selskabet ifølge Erhvervsstyrelsen blandt andet ikke kunne dokumentere, at den indsatte direktør reelt ville lede virksomheden.

Finder nye veje

Bryan Göddert afviser at stille op til et interview med Avisen Danmark, og hverken han eller hans advokat er vendt tilbage på de skriftlige spørgsmål, avisen har sendt til ham og advokaten.

Til Børsen fortalte Bryan Göddert i juli, at hans selskab Dansk Rekonstruktion havde fået afvist cirka 30 registreringer hos Erhvervsstyrelsen i 2021, efter styrelsen indførte øget kontrol på flere områder. Og at den nye kontrol ifølge ham kun var indført for at genere.

- Jeg finder en anden måde at gøre tingene på. Det generer bare, at man ikke kan gøre tingene, som man plejer - at kunne registrere tingene efter de ting, man har aftalt. Så må man løse opgaverne på en anden måde, udtalte Bryan Göddert til Børsen.

Avisen Danmark ville blandt andet gerne have spurgt Bryan Göddert om, hvad han gør for at undgå at blive bremset af Erhvervsstyrelsens nye kontrol.

I en mail til Erhvervsstyrelsen skriver ejeren af det sjællandske byggefirma, at ejerskiftet skulle redde 12 arbejdspladser.

Bryan Göddert fortalte i juli til Børsen, at den nye direktør skulle afvikle firmaet, og at byggefirmaet skulle flyttes over i et nyt cvr-nummer efter ejerskiftet. Da avisen spørger, om gælden bliver parkeret i det gamle selskab, svarer Bryan Göddert:

- Det er sjældent, at al gælden flytter med fra ét selskab og over til et nyt.

Bryan Göddert fortalte samtidig avisen, at han ikke mener, han gør noget forkert, og at den nye direktør gerne ville overtage ejerskabet.

Tre korte om den nye kontrol

  1. Fra årsskiftet fik Erhvervsstyrelsen mulighed for at fjerne virksomhedsledere, der blev registreret i virksomheder, hvis deres identitet ikke kan dokumenteres, eller hvis det ikke kan dokumenteres, at de udfører en reel ledelse i virksomhederne. Også anmeldere af ændringer i virksomhederne skal kunne bevise deres identitet.
  2. De knap 300 sager om mulig stråmandsvirksomhed er fundet i et nyt it-system, som Erhvervsstyrelsen har udviklet for generelt at forhindre svindel. Systemet finder blandt andet sager, hvor der er tegn på mulig stråmandsvirksomhed.
  3. Derudover tager Erhvervsstyrelsen uden om systemet selv en række sager op, hvor styrelsen kræver dokumentation for, at der ikke er tale om stråmandsvirksomhed. Erhvervsstyrelsen har dog ikke tal for, hvor mange sager der bliver tager op uden for det nye it-system.

Erhvervsstyrelsen tør ikke give noget bud på, hvor udbredt problemerne med stråmandsvirksomhed er i Danmark, men i 2014 vurderede Experian, der kreditvurderer virksomheder, at 38.000 danske selskaber havde stråmænd i ledelsen. Men det reelle omfang af brugen af stråmænd er vanskeligt at gennemskue, fortæller Carsten Ceutz, formand for Danske Insolvensadvokater.

Derfor har han også svært ved at vurdere, hvor stor en andel af stråmandsforsøgene, Erhvervsstyrelsens nye våben bremser.

Huller i kontrollen

Langt de fleste indsættelser af mulige stråmænd forsøger Erhvervsstyrelsen at fange, inden virksomhederne får gennemført direktørskiftet. Det forsøger de via et nyt avanceret it-system, som på baggrund af eksempelvis hyppige adresseskift, flere ledelsesskift eller et mistænkeligt netværk omkring virksomheden udtager udvalgte registreringer af virksomhedsledere til et ekstra tjek.

Det er meget bedre at få stoppet for misbrug, før misbruget finder sted, da det er meget sværere, når vi skal rydde op bagefter for at forsøge at finde de rette ansvarlige, der har gjort noget, de ikke skulle have gjort.

Carsten Ceutz, formand for Danske Insolvensadvokater

Her har det nye system udpeget sager med mistanke om stråmandsvirksomhed, hvor det var korrekt i 85 procent af tilfældene. Derudover kontrollerer styrelsen en række andre mulige stråmandssager af eget initiativ uden om it-systemet.

Men Avisen Danmark har gennem aktindsigt kendskab til en sag, der afslører huller i kontrollen. Sagen handler om psykisk syg mand på et bosted. Han blev indsat som direktør i fire selskaber.

Først da bostedet kontaktede Erhvervsstyrelsen, opdagede man, at der formentlig var tale om stråmandsvirksomhed, og manden blev fjernet som direktør.

Senere sikrede det nye it-system, at Erhvervsstyrelsen tjekkede registreringer af andre direktører, og derfor blev en række andre forsøg på at indsætte mulige stråmænd i samme selskaber senere afvist.

Erhvervsstyrelsen erkender, at man ikke kan garantere, at man fanger alle indsættelser af stråmænd.

- Vi bliver ved med at skulle arbejde med vores nye hjemler til at stoppe det her, og så skal vi finde ud af, om der skal yderligere tiltag til, siger Pernille Grønnemose.

Er det realistisk helt at stoppe brugen af stråmænd?

- Det er svært at sige noget om, men vi gør alt, vi kan, og det er højt prioriteret at stoppe det, allerede inden det går i gang, siger hun.

Trods huller i systemet glæder Carsten Ceutz, formand for Danske Insolvensadvokater, sig over, at det nu tilsyneladende er lykkedes Erhvervsstyrelsen i det mindste at gøre det sværere at drive stråmandsvirksomhed, og at man forsøger at stoppe problemet, inden direktøren allerede er indsat.

- Det er meget bedre at få stoppet for misbrug, før misbruget finder sted, da det er meget sværere, når vi skal rydde op bagefter for at forsøge at finde de rette ansvarlige, der har gjort noget, de ikke skulle have gjort, siger han.

Frederik Lundsgaard Ebbesen på 29 år blev interesseret i kæledyrenes klimabelastning, da hans bror fik hund. Her ses han sammen med hunden, der startede det hele, Lumi, som er en samojedhund. Privatfoto

Frederik vil have hunde med på den grønne bølge: Kan Fido leve vegansk?

Vi elsker hunde og katte, som uden sammenligning er langt de mest populære kæledyr i Danmark. Faktisk er der over halvanden million hunde og katte i landet. Men de er kødspisere, og en stor kødproduktion kan være hård for klimaet, særligt hvis der er tale om rødt kød fra for eksempel kvæg.
Det problem vil Frederik Lundsgaard Ebbesen, der er selvstændig, gerne sætte fokus på. Ikke fordi han mener, man skal vælge dyrene fra eller sætte deres helbred over styr, men fordi vi med relativt små ændringer i deres kost kan reducere klimaudledningen betragteligt. Han har derfor beregnet CO2-udledningen fra det foder, han sælger i sin webshop. Så kan hans kunder tage et mere informeret valg, mener han.
Initiativet får opbakning fra Charlotte Reinhard Bjørnvad. Hun er professor på Københavns Universitet og rådgiver hunde- og katteejere om fodring. Hendes råd er, at man i videst mulig omfang skal vælge produkter af slagteriaffald til sine dyr og gå efter det lyse kød fra for eksempel kylling.

Der er over halvanden million hunde og katte i Danmark, og de er fra naturen kødspisere. Hvad betyder det for det store klimaregnskab, og hvordan kan vi få dyrene med på den grønne bølge, uden at det går ud over deres helbred? Det har hundeelsker og selvstændig Frederik Lundsgaard Ebbesen sat sig for at undersøge.

Kæledyr: Der er godt halvanden million hunde og katte i Danmark. Lodne dyr, der skaber stor glæde i mange danske familier.

Men også dyr, som spiser kød. Og mens vi danskere i stigende grad selv skifter de røde bøffer på middagsbordet ud med mere klimavenlige alternativer, har der ikke været samme fokus på vores kæledyrs spisevaner.

Men hvor meget betyder kæledyrs mad egentlig i det store klimaregnskab, og kan vi overhovedet byde hunde og katte at leve på en klimavenlig og endda kødfattig kost?

Så længe vi mennesker spiser kød, er der nogle restprodukter. Og alt andet lige er det jo faktisk positivt, hvis de kan give god næring til vores kæledyr.

Charlotte Reinhard Bjørnvad, Københavns Universitet

Det har Frederik Lundsgaard Ebbesen sat sig for at finde ud af. Han er selvstændig, bor på Frederiksberg og driver en hjemmeside, der sælger højkvalitets-hundefoder.

- Mange mennesker, også jeg selv, tænker over, hvad vi spiser i forhold til klimabelastning. Men vi glemmer ofte hundemaden. Det er ærgerligt, og derfor ville jeg gerne gøre det lettere for mine kunder at gennemskue hundemadens klimabelastning, fortæller han.

Frederik Lundsgaard Ebbesen elsker hunde. Og han holder af fakta og gennemsigtighed. Og det var de to ting, der drev ham, da han byggede sin forretning op.

- Min bror fik en hund, og jeg indså, at det ikke altid er lige let at gennemskue, hvad der er i forskellig hundemad, og hvilken mad der er bedst for hunden. Og senere indså jeg også, at klimabelastningen også kan være tricky at regne ud for den almindelige hundeejer.

Ligesom for menneskemad findes der ikke nogen officiel mærkningsordning eller lignende, der indikerer, hvor klimavenligt dyrefoder er. Så Frederik Lundsgaard Ebbesen har selv forsøgt at beregne det for de produkter, han sælger.

Det har han gjort med tal fra den store klimadatabase, en oversigt , som den grønne organisation Concito står bag, over forskellige fødevarers klimabelastning. Derudover har han snakket med sine leverandører for at komme så tæt på et retvisende tal for hvert enkelt produkt på sin hjemmeside som muligt.

Det viser sig, at der er ret stor forskel på, hvad produkterne udleder. Især driver et stort indhold af oksekød og høj forarbejdning og transport visse produkters klimabelastning op, ifølge Frederik Lundsgaard Ebbesens beregninger.

- Men jeg ved, at det er kompliceret, og derfor ville jeg også ønske, at det var et professionelt, uafhængigt organ, der udregnede de her tal, siger den 29-årige entreprenør, og tilføjer:

- Jeg har gjort det bedste, jeg kan. Men jeg ved også, at der er mange forbehold at tage hensyn til i den slags udregninger.

Hvad udleder en hund?

Forbehold er der masser af. Det vil Charlotte Reinhard Bjørnvad gerne skrive under på. Hun er dyrlæge, professor på Københavns Universitet og rådgiver hunde- og katteejere om, hvad der er mest hensigtsmæssigt at fodre deres dyr med.

- En forskergruppe fra Californien satte sig for at undersøge hunde og kattes klimapåvirkning i 2017. De fandt, at alene USA’s hunde og katte skaber en udledning, der svarer til, hvad knap 14 millioner biler udleder om året. Det lyder jo helt vildt, og det er faktisk heller ikke helt retvisende, siger forskeren.

Tre korte om hund og kat

  1. Hver femte danske familie har en hund, mens hver syvende har kat.
  2. I alt er der cirka 810.000 hunde i Danmark, mens der er 730.000 katte.
  3. For 20 år siden var tallene omvendt, dengang var katten det mest populære kæledyr herhjemme.

Problemet med undersøgelsen fra Californien er, ifølge Charlotte Reinhard Bjørnvad, at den ikke tager højde for, at langt det meste foder til hunde og katte laves af slagteriaffald. Og selv om det naturligvis også er en slags kød, er det et spildprodukt fra produktionen af menneskeføde.

- Hvis man vil tænke på klimaet, skal man ikke købe produkter, der bliver lavet af kød, som mennesker gerne ville have spist, men i stedet gå efter de produkter, der primært består af restprodukter fra slagterierne. Disse produkter har et godt næringsindhold, men det er ikke dem, der vælter klimaregnskabet, siger Charlotte Reinhard Bjørnvad.

- Så længe vi mennesker spiser kød, er der nogle restprodukter. Og alt andet lige er det jo faktisk positivt, hvis de kan give god næring til vores kæledyr.

Veganer-hunde

Men hvorfor overhovedet give hunde og katte kød? I det meste foder er der også ris, havre eller andre planter. Kunne man lave plantebaseret mad til de firbenede?

- Hunden er i familie med den vilde ulv, og det er en kødspiser. Men hundens mange år i følgeskab med mennesker har ført til, at den er god til at nedbryde stivelse. Den kan derfor godt leve af foder, som indeholder langt mindre kød og fedt end ulvens diæt. Men grøntsagerne skal være varmebehandlet. Hunde kan i teorien så godt leve af foder, som er vegetarisk eller vegansk, fortæller Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Alligevel vil hun ikke anbefale at gå den vej med mennesket bedste ven.

- Vi kan ikke helt forklare det, men når vi laver balancerede hjemmelavede vegetardiæter til hunde, må vi konstatere, at ikke alle hunde trives på disse diæter. De hunde, der ikke får noget kød overhovedet, kan komme til at få en mere mat pels og virke mindre trivelige i forhold til hunde, der fodres med almindeligt hundefoder. Årsagen er til stor debat i det faglige miljø, for det sker tilsyneladende, selv om de burde få dækket alle deres næringsstofbehov.

Professoren vil ikke afvise, at man på længere sigt kan få lavet plantebaseret foder, der ikke har de uheldige konsekvenser, og hun understreger også, at det endnu er for tidligt at sige, om det gælder for alt plantebaseret mad på markedet.

Man ved simpelthen for lidt, og derfor vil hun ikke anbefale det endnu.

- Jeg ser med langt større interesse mod hundemad lavet af insekter. Det er potentielt en meget klimavenlig måde at lave en god proteinsammensætning på, og den modstand, som vi mennesker selv kan føle for at spise det, den har vores dyr jo ikke, siger Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Må ikke gå ud over hunden

Hos detailvirksomheden Coop Danmark, som blandt andet ejer Brugsen og Fakta, følger man med interesse ændringer i vores kæledyrs spisevaner. Men generelt er det dog ikke et område, hvor forbrugerne er hurtige til at tage nye produkter til sig. Der fortæller analysechef Lars Aarup.

- Særligt katteejere hører vi fra, hvis produkter udgår eller bliver ændret, det er ikke alle katte, der bare finder sig i det. Så der er generelt stor stabilitet i, hvilket foder vores kunder køber til deres køledyr.

Alligevel arbejder virksomheden på at kunne tilbyde flere produkter med fokus på klimavenlighed inden for dyremad i fremtiden. Blandt andet håber Coop snart at kunne introducere insektbaserede hundesnacks.

Frederik Lundgaard Ebbesen fra Frederiksberg er også meget interesseret i insektbaseret dyrefoder.

- Det kunne jeg rigtig godt tænke mig at sælge og en dag endda selv producere det, fortæller han.

Vegetarisk eller vegansk foder til hunde er han dog mere forbeholden over for.

- Hvis man kan lave noget, der er ernæringsmæssigt i top, er det da interessant. Men det må aldrig gå ud over hundens helbred, understreger han.

Simon Aggesen, konservativ borgmester på Frederiksberg. Han satser på, at partiet kan genvinde borgmesterposten, men den demografiske udvikling kan udfordre partiets kommunale højborg, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Dall: K er klar til hvad som helst for at vinde borgmesterkæder

Landspolitisk medvind skal konverteres til borgmesterkæder. Det er Konservatives ambition ved kommunalvalget. I dag har partiet otte borgmester, og ambitionen er nu 10 eller flere.
Men selv om partiet skulle få et godt kommunalvalg og nye borgmestre, så ulmer den helt store fiasko: Mere end 110 års konservativt styre i højborgen Frederiksberg kan falde den 16. november. Gennem de seneste årtier er demografien vendt på Frederiksberg, så der i dag er flere yngre - og ofte mere venstreorienterede - som bor i kommunen. Det ses ved folketingsvalg, hvor Frederiksberg er rødere end ved seneste kommunalvalg.
Det vil være historisk, hvis Frederiksberg skal have en borgmester fra et andet parti end Det Konservative Folkeparti, og det vil overskygge en eventuel stigning i borgmesterposter, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall.

I optakten til kommunalvalget på Frederiksberg i 2009 var det ikke drama, der manglede, da hovedstadsavisen Berlingske satte ord på opgøret mellem Konservatives borgmesterkandidat Jørgen Glenthøj og Socialdemokratiets kandidat, Katrine Lester: ”Hvis valget på Frederiksberg er en film, er den ikke for børn”, skrev avisen, fordi en meningsmåling fra Gallup havde spået smalt rødt flertal – og dermed et farvel til mere end 100 års konservativt styre.

Spoler vi hurtigt 12 år og tre kommunalvalg frem, er situationen den samme: Hvis valget på Frederiksberg er en film, er den ikke for børn. Konservative sidder stadig på borgmesterposten – nu i mere end 110 år – og alt i den politiske logik tilsiger, at Konservative må miste borgmesterposten på Frederiksberg denne gang.

Der er kun kommet endnu mere skub under den demografiske udvikling i kommunen, så flere yngre – og traditionelt mere venstreorienterede – borgere er flyttet til. Det ses blandt andet ved folketingsvalg, hvor stemmerne fordeler sig markant anderledes end ved kommunalvalg.

Og samtidig har Konservative i denne valgperiode skiftet borgmesteren ud, så han ikke længere hedder Jørgen Glenthøj, men i stedet Simon Aggesen. Han er ganske givet en kendt borgmester i kommunen, men på landsplan er han mest kendt for de afsløringer, Ekstra Bladet lavede af hans held – eller dygtighed – på boligmarkedet. En række handler med lejligheder gav borgmesteren milliongevinster, som de fleste almindelige borgere kun kunne drømme om.

Falder Frederiksberg ved dette kommunalvalg, er det en stor historie. Kommunen er en højborg, og falder den, vil det være et smerteligt nederlag og gøre ondt på den konservative selvforståelse. Måske er det derfor, at flere af de konservative, man møder på gangene på Christiansborg, allerede er gået i gang med at bearbejde et nederlag på Frederiksberg. Så gør ikke så ondt, når resultatet tikker ind. Smerten er taget på forhånd. I hvert fald er det svært at finde en konservativ på Christiansborg, som helhjertet tror på, at Frederiksberg også er farvet i partiets grønne farve efter den 16. november. Håbet er der altid, men det siver langsomt.

Men hvad der tabes et sted, må vindes et andet sted, og her er Konservative anderledes optimistiske. Den landspolitiske medvind – ført an af partiformand Søren Pape Poulsens store popularitet blandt vælgerne – skal konverteres til borgmesterposter andre steder. Og her er Konservative klar til at gøre hvad som helst, der kan sikre dem borgmesterposten.

Her er ingen fine fornemmelser for, hvem man er parat til at konstituere sig med, hvis det betyder, at kommunen de næste fire år får en konservativ borgmester. Mens andre partier gerne vil have, at de lokale kandidater kontakter partikontoret på Christiansborg, hvis der indgås kontroversielle eller alternative konstitueringsaftaler i løbet af natten, er meldingen fra det konservative partikontor på Christiansborg klar: I skal ikke bruge tid på at ringe – I skal forhandle flest mulige poster hjem.

Det er også med den interne melding i baghovedet, at partiet officielt går efter at maksimere de nuværende otte borgmesterposter til et tocifret antal – og allerhelst suppleret med et par borgmestre vest for Storebælt. Det har partiet nemlig ikke i dag, og her er det særligt Vesthimmerland og Kerteminde, som partiet har udset sig som mulige, nye konservative kommuner. Derudover skæver partiet mod Dragør, som man gerne ser slutte sig til de konservative kommuner på Sjælland, hvor Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Høje Taastrup, Hørsholm og Vallensbæk alle regnes som sikre K-kommuner efter 16. november.

Når Vesthimmerland og Kerteminde kommuner popper op på den konservative valg-radar, er det, fordi det er kommuner, hvor partiet fik flotte valg i 2017. Men konstitueringerne faldt uheldigt ud for partiet. Det skal ikke gentage sig. Derfor har partiet også forberedt sig ekstra godt frem mod dette valg. Blandt andet har samtlige lokale vælgerforeningesbestyrelser været på besøg på Christiansborg, hvor partiets strateger har krydsforhørt dem i, hvordan de vil sikre, at partiet stiller med den stærkeste spidskandidat og mest mangfoldige kandidatliste.

Men falder Frederiksberg, skal der mere end en borgmesterkæde i Vesthimmerland til at dulme nederlaget. Det vil gøre ondt. Meget længe.

Her er ingen fine fornemmelser for, hvem man er parat til at konstituere sig med, hvis det betyder, at kommunen de næste fire år får en konservativ borgmester.

Casper Dall, politisk redaktør
PFAS er en række fluorstoffer, hvoraf nogle er forbudte. PFOS, som er et af fluorstofferne i gruppen, har været forbudt siden 2011, fordi forskning viser, at det er farligt for både mennesker og dyr. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

De mest omtalte giftstof-forkortelser lige nu: Det skal du vide om 'the forever chemicals'

Det er formentlig ikke første gang, du hører forkortelserne PFAS og PFOS. Den seneste tid har de nemlig været godt og grundigt omtalt i medierne, og eksperter og politikere farer op. Men hvad dækker forkortelserne egentlig over?
Kort fortalt er PFAS betegnelsen for en gruppe fluorstoffer, der gennem mange år er blevet brugt forskellige steder i industrien. Deres særlige egenskaber er, at de er vand-, smuds- og fedtafvisende. Det er blandt andet smart, når man vil lave regntøj, der holder vandet ude.
Nogle af fluorstofferne er dog blevet forbudte. Men fordi de tidligere er blevet flittigt brugt, findes stofferne nu rundt omkring i naturen. Man har ikke bremset forureningen, og det er ikke så god en idé. Stofferne er nemlig giftige for både dyr og mennesker og kan i større mængder få alvorlige konsekvenser for vores sundhed.

Du har sikkert hørt om PFOS og PFAS mere end én gang på det seneste. Men hvad er det egentlig for nogle stoffer - og hvorfor vækker de pludselig så stor bekymring blandt eksperter og politikere?

Forurening: Tidligere på ugen kunne Avisen Danmark i samarbejde med Radio4 afsløre, at Forsvaret gennem flere år har kendt til massive forureninger med PFAS-stoffer på landets flyvestationer - uden at bremse dem. Imens har de forurenende, giftige stoffer haft rig mulighed for at brede sig.

I USA kalder man stofferne 'the forever chemicals' med henvisning til deres meget langsommelige nedbrydningstid.

Men hvad er det egentlig for nogle stoffer, vi pludselig skal tale så meget om - og hvorfor er de farlige? Avisen Danmark giver dig her svar på de vigtigste spørgsmål om PFAS- og PFOS-stofferne.

1 Hvad er PFAS?

PFAS (perfluorerede alkylsyreforbindelser) er en række forskellige typer flourstoffer, såkaldte perfluorerede stoffer.

Stofferne bruges blandt andet som slipmidler på eksempelvis non-stick-stegepander, overfladeaktive stoffer i emballage til blandt andet fødevarer, i maling, lak og klæbemidler, i tæpper og til imprægnering af tøj.

Nogle af stofferne er forbudte, men ikke alle. Det specifikke flourstof PFOS har været forbudt i flere år. Sidste år blev stoffet PFOA også forbudt at bruge, ligesom stoffer, der kan nedbrydes til PFOA blev forbudt.

Flourstoffet PFOA står sammen med flere andre langkædede fluorstoffer på EU's liste over særligt problematiske stoffer.

2 Hvad er PFOS?

PFOS (perfluoroktansulfonater) hører under gruppen PFAS og er et flourstof. Det er det konkrete stof i gruppen af PFAS-fluorstoffer, der har været mest omtalt i den seneste tid.

PFOS har den kemiske forbindelse C8F17SO2X, hvor x'et kan variere mellem en række forskellige forbindelser.

Stoffet er vand- og/eller fedtafvisende og er derfor tidligere blevet brugt i blandt andet brandskum og til imprægnering af eksempelvis regntøj.

I dag er det forbudt både at importere og sælge PFOS og kemiske produkter, der indeholder PFOS. Det har været forbudt siden 2011. Fem år tidligere blev stoffet forbudt i brandskum i Danmark, men indtil 2011 var det tilladt at bruge restlagre af brandskum med indhold af PFOS.

3 Hvor kommer stofferne fra?

PFAS-stofferne er industrielt fremstillede og kan ikke findes i naturlig form.

De fremstilles for at opnå en smuds-, vand- eller fedtafvisende effekt, så de kan bruges til eksempelvis imprægnering af tøj og emballage.

4 Hvorfor giver stofferne så store problemer?

PFOS er blevet forbudt, fordi stofferne er svært nedbrydelige og kan ophobes i miljøet og i fødekæden. Data viser, at halveringstiden i miljøet er 41 år for PFOS-stofferne. For PFOA-stofferne, som er en anden type fluorstof, der hører under PFAS-gruppen, er halveringstiden 92 år.

Efter at PFOS blev fundet i isbjørne på Arktis, opdagede man, at stoffet spreder sig og kan transporteres over lange afstande.

Stofferne tager altså både lang tid om at blive nedbrudt, og de kan transportere sig langt. Derfor kan forureningerne nemt blive omfattende og tage lang tid at få bugt med. Og når først stofferne er i naturen, kan de brede sig til bække og søer, hvor dyrene er, ligesom stofferne kan nå grundvandet.

5 Hvor farlige er stofferne?

Der er lavet omfattende forskning og dyreeksperimentelle undersøgelser af fluorstofferne - særligt af PFOS og PFOA.

Forskningen viser, at stofferne både er giftige for dyr og mennesker. Hvis de er i kroppen i større mængder, kan de give leverskader og påvirke nyrerne og immunsystemet, ligesom de kan være kræftfremkaldende. Desuden er de sat i forbindelse med øget abortrisiko, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser samt forhøjet blodtryk og kolesterolniveau.

En rapport fra Nordisk ministerråd anslog i 2019, at der årligt dør omkring 1000 personer i Norden på grund af den nuværende udsættelse for fluorstoffer. Samlet anslår rapporten, at udgifterne for fluorstoffernes effekter på vores sundhed i Norden løber op i mellem 2,8 og 4,6 milliarder euro årligt.

6 Er tandpasta også farligt?

Meget tandpasta indeholder også fluor. Det er dog en anden slags stof end PFAS-stofferne, og det er derfor ikke noget, man bør bekymre sig om i denne sammenhæng.

De problematiske fluorstoffer, der eksempelvis bruges til at gøre regntøj vandafvisende, er ikke de samme, som der findes i tandpasta.

Kilder: Miljøstyrelsen, Forbrugerrådet Tænk Kemi og Ritzau