Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sygeplejersker på Aalborg Universitetshospital, Sygehus Syd, forlod torsdag morgen 16. september 2021 arbejdet og samlede sig foran hovedindgangen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mens sygeplejerskerne kæmper for bedre løn, tages patienterne som gidsler

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder på landets hospitaler, der som bekendt trækkes med noget af et efterslæb efter både coronapandemi og sygeplejerskestrejke. En stor pukkel af blandt andet udsatte operationer skal arbejdes væk.

Men efter lang tids lønkamp, tager sygeplejerskerne nu hårdere skyts i brug. Mens ventelisterne vokser, afviser mange sygeplejersker nemlig at arbejde over og tage ekstra vagter. Og det gør ikke situationen på hospitalerne bedre.

I Region Hovedstaden opfordres sygeplejerskerne direkte til at "begrænse fleksibiliteten". Men den hårde kurs møder kritik blandt patientorganisationer, skriver Berlingske.

- Som det er lige nu, bliver patienterne holdt som gidsler i en konflikt, de ikke har noget ansvar for. Der er mange patienter, som allerede har fået udskudt eller aflyst deres operationer på grund af covid-19 og sygeplejerskestrejken. De rammes ekstra hårdt nu. De får flere smerter og bliver sygemeldt. Det går ud over dem selv og deres familie og kan koste dem jobbet, siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen, til Berlingske.

Nødhjælpsorganisationer spilder millioner på usælgeligt genbrug

Det er ikke kun sygeplejerskerne, der kæmper en kamp, som andre ender med at betale for. Det samme kan siges at være tilfældet i nødhjælpsorganisationer som Røde Kors og Kirkens Korshær.

Organisationerne kæmper for at hjælpe mennesker, der har brug for det, og til arbejdet får de støtte fra deres medlemmer. Men tilsyneladende går pengene ikke kun til at hjælpe folk i nød.

Kristeligt Dagblad kan i dag fortælle, at nødhjælpsorganisationerne hvert eneste år bruger millioner af kroner på at skaffe sig af med genbrug, der ikke kan sælges. Årsagen er, at organisationerne i mange kommuner skal betale affaldsafgift på lige fod med erhvervsdrivende, når de indleverer ting, der ikke kan sælges i genbrugsbutikkerne.

Til Kristeligt Dagblad skriver miljøminister Lea Wermelin (S), at hun gerne ville fritage de frivillige organisationer for affaldsgebyret. Det er dog ikke lykkedes politikerne at finde en måde at løse det på.

- De frivillige organisationers affald er omfattet af forureneren betaler-princippet, der er et centralt princip i europæisk og dansk miljølovgivning. Princippet står i en EU-traktat, og derfor er det desværre ikke muligt at fravige det i dansk lovgivning, lyder det fra ministeren.

Forslag: Ingen SU til kandidatstuderende

Vi runder dagens nyhedsoverblik af med en melding fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som ikke umiddelbart er godt nyt for studerende på lange uddannelser.

Står det til dem, skal studerende på landets kandidatuddannelser nemlig ikke længere have SU på samme måde som nu. I stedet foreslår rådet at omlægge SU'en til lån for de kandidatstuderende. Det skriver Børsen.

- Det kan være rentefrit lån, og så kan man bruge de penge, man sparer på at udbetale SU til at løfte kvaliteten af uddannelse andre steder i uddannelsessystemet, herunder i forhold til at uddanne flere faglærte, siger Lars Andersen, der er direktør i AE-rådet, til Børsen.

Ifølge Finansministeriet vil forslaget give et samlet provenu på 2,3 milliarder kroner og samtidig øge arbejdsudbuddet med 2700 personer.

Det var alt for dagens nyhedsoverblik. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du de bedste historier fra Avisen Danmark lige nu.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

På landets tre flyvestationer er der målt de giftige PFAS-stoffer i værdier, der ligger mellem 100 og 1000 gange over grænseværdien for grundvand. Stofferne kommer fra brandskum, der gennem mange år er brugt til brandøvelser på flyvestationerne. Foto: Jacob Schultz

Giftstoffer fra Forsvarets flyvestationer spreder sig: Politikere kritiserer kommuner for svigtende tilsyn

De tre kommuner, der skal føre tilsyn med PFAS-forureningerne på Forsvarets tre operative flyvestationer, har fejlet. Det siger tre miljøordførere i Folketinget, efter det er kommet frem, at forureningerne har været kendt i årevis, uden at der er sat en stopper for spredningen af sundhedsskadelige stoffer.

- Det vidner helt klart om, at kommunerne ikke har løftet deres opgave som tilsynsmyndighed, siger Rene Christensen, miljøordfører for Dansk Folkeparti, til Avisen Danmark og Radio4.
Enhedslistens miljøordfører, Peder Hvelplund, mener, at det er åbenlyst, at kommunerne ikke har ført ordentligt tilsyn med Forsvaret. Men der ligger også et ansvar hos Forsvaret og i staten i forhold til, at man ikke har understreget, at det her var en prioriteret opgave, siger han.

Jacob Jensen, miljøordfører for Venstre, mener, at kommunerne langtfra altid er klædt på til at løfte opgaven med at føre miljøtilsyn. Det bør derfor være en central myndighed, altså Miljøstyrelsen, der skal tage den faglige vurdering, siger han.

De tre kommuner, der skal føre tilsyn med PFAS-forureningerne på Forsvarets flyvestationer, har fejlet. Det mener Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten, der kritiserer, at der ikke er blevet sat en stopper for spredning af forureningerne.

Forurening: I årevis har PFAS-giftstoffer spredt sig uhindret fra Forsvarets Flyvestationer i Haderslev, Viborg og Aalborg Kommuner. Det er sket, selv om de tre kommuner har haft til opgave at føre tilsyn med Forsvarets forureninger.

En kommune kan give påbud om oprensning eller afværgelse af forureningerne efter miljøbeskyttelsesloven, når det gælder Forsvarets flyvestationer. I 2019 anbefalede Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse sig selv at påbegynde oprensning af forureningerne, fordi PFAS-overskridelserne i grundvandet var så store, at styrelsen vurderede, at kommunerne kunne give påbud, og at der var risiko for erstatningssager fra borgere. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse endte alligevel med ikke at oprense arealerne eller forsøge at stoppe spredningen af forureningerne. Men påbuddene om oprensning eller afværgelse af forureningerne kom aldrig.


Det vidner helt klart om, at kommunerne ikke har løftet deres opgave som tilsynsmyndighed. Opgaven er slet ikke løst, det er voldsomt kritisabelt den måde, kommunerne har gjort det på.

Rene Christensen, miljøordfører for Dansk Folkeparti


I Viborg Kommune siger biolog og sagsbehandler på Forsvarets forureninger Poul Blicher Andersen, at han ikke vil afvise, at kommunen i fremtiden vil påbyde Forsvaret at bremse eller oprense sin forurening på den lokale flyvestation. Men kommunen har indtil nu ikke ønsket at give et påbud.

- Vi har ikke givet påbud, fordi det er en besværliggørende proces, når vi er inde i et rigtig, rigtig godt samarbejde med Forsvaret, siger han.

Kommunen erkender samtidig, at det gode samarbejde ikke har udmøntet sig i nogen form for oprensning eller afværgelse af PFAS-forureningens fortsatte spredning ved Flyvestation Karup.

Ingen information fra Forsvaret

I Aalborg Kommune har forvaltningen slet ikke modtaget rapporter om forureningen med de giftige stoffer fra den lokale flyvestation siden 2017, og kommunen har ikke ført tilsyn siden da, lyder det fra Jens Dalgaard, funktionschef i Aalborg Kommunes miljø- og energiforvaltning.

Hvad er PFAS/PFOS?

PFAS er en samlebetegnelse for fluorstoffer. Det sundhedsskadelige fluorstof PFOS hører til denne gruppe. Det fandtes tidligere i blandt andet skum til brandslukning.

Forskning fra EU og USA peger på, at høje værdier af PFAS kan øge risikoen for forhøjet kolesteroltal, påvirkning i leveren, forhøjet blodtryk og stofskiftesygdomme samt påvirkning af immunsystemet med nedsat effekt af vacciner hos børn.

Ved graviditet kan høje værdier af PFAS medføre let nedsat fødselsvægt samt let øget risiko for forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning.

Flere studier har desuden vist sammenhæng mellem høje PFOS-værdier og en øget forekomst af nyrekræft og testikelkræft.

PFOS er meget svært at nedbryde. Det har været forbudt at bruge PFOS siden 2011. Allerede i 2006 blev stoffet forbudt i brandskum i Danmark, men det var tilladt at bruge restlagre frem til midt i 2011.

Han forklarer at kommunen siden forundersøgelsen i 2017 afventede nærmere undersøgelser. Forureningen blev nærmere undersøgt i 2018, 2019 og 2020. Men først fire år efter den første rapport valgte forvaltningen at rykke Forsvaret for et svar på de nye undersøgelser.

- Hvis det havde været i dag, så havde vi fulgt op helt anderledes. Men i 2017 var der ingen opmærksomhed på PFOS, siger Jens Dalgaard.

Men er det ikke jeres opgave at føre løbende kontrol med det?

- Staten skal sørge for, at de får lavet deres opgaver. At staten ikke gør det, de skal, det kan du ikke klandre kommunen for, siger Jens Dalgaard.

I Haderslev Kommune har kommunen givet et enkelt påbud, men ikke om at afværge eller oprense forureningen. Kommunen oplyser dog, at den i øjeblikket er i dialog med Flyvestation Skrydstrup om frivillig oprensning af forureningen.

Hård kritik fra Folketinget

Kommunernes tilsyn med forureningerne på flyvestationerne møder kritik fra politikere fra Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten.

- Det vidner helt klart om, at kommunerne ikke har løftet deres opgave som tilsynsmyndighed. Opgaven er slet ikke løst, det er voldsomt kritisabelt den måde, kommunerne har gjort det på, siger Rene Christensen, der er miljøordfører for Dansk Folkeparti, til Avisen Danmark og Radio4.

Enhedslistens miljøordfører, Peder Hvelplund, mener, at det er helt åbenlyst, at kommunerne ikke har ført ordentligt tilsyn med Forsvaret.

- Det er der ikke nogen tvivl om. Men der ligger også et ansvar hos Forsvaret og i staten i forhold til, at man ikke har understreget, at det her var en prioriteret opgave, siger han.

Jacob Jensen, der er miljøordfører for Venstre, finder hele sagen kritisabel.

- Det er langtfra tilfældet, at kommunen altid ved og har kendskab nok til sagerne, specielt om noget nyt som PFAS/PFOS, og at man i den enkelte kommune ved præcis, hvordan det skal håndteres. Det bør jo være en central myndighed, i det her tilfælde Miljøstyrelsen, der skal tage den faglige vurdering, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse om den manglende indlevering af rapporter til Aalborg Kommune.

Torsdag i Radio4 Morgen belyste de emnet om PFAS-forurening ved flyvestationer. Her snakkede de blandt andet med Svend Brandt, medlem af Udvalget for Plan og Miljø i Haderslev Kommune for Enhedslisten. I Haderslev Kommune har man ikke gjort meget for at bremse forureningen, men ifølge Svend Brandt vidste de ikke, at et påbud var en mulighed. Hør hele indslaget nedenunder.

At trodse negative forventninger er nærmest den største type sejr, man kan få i politik - det håb kan Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen klamre sig til op til valget i næste måned. Her er han på kommunalvalgkampsvisit i Varde med partiets lokale borgmesterkandidat, Mads Sørensen. Arkivfoto: Jacob Schultz

Løvkvist: Venstre vakler på vippen i Jylland - og det er Ellemanns store chance

Man skal bare se på, hvordan partiernes borgmesterposter fordeler sig på danmarkskortet, for at forsikre sig om, at det ikke er tom snak, når der tales om det jyske bagland i Venstre. Venstre-kommunerne udgør simpelthen fastlandets solide ryg. Men det er også en bastion, der er stærkt udfordret til kommunalvalget.

Hele syv borgmestre fra den jyske rygrad forlader politik (eller Venstre), og mange af dem i en situation, hvor Venstre lokalt er i en nedadgående tendens - som partiet på landsplan. Til gengæld er potentialet for Jakob Ellemann-Jensen enormt, hvis han kan forvandle et truende nederlag til sejr, skriver Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist.

Hvis man piller de Venstre-blå kommuner i Jylland ud af danmarkskortet, vil der blot være en spraglet østat tilbage uden noget, der bare minder om et "fastland". Et Danmark uden Jylland, der stort set ville være reduceret til en rød ø lidt større end Fyn (det, der engang var Østjylland) og lidt spredte socialdemokratiske småøer i det, der engang var Nordjylland.

Geografisk set er de jyske Venstre-kommuner ikke bare Jyllands rygrad, de er Jyllands ryg.

Men aldrig har Venstres bundsolide akse været så udfordret som til dette kommunalvalg - hele syv (i øvrigt alle mandlige) Venstre-borgmestre genopstiller ikke denne gang (i hvert fald ikke for Venstre). Vi snakker om syv kommuner, der dækker mere end 6500 kvadratkilometer i Danmark, og syv kommuner, der i den grad er kerneland i partiet:

Billund: Her bliver det farvel til Ib Kristensen, borgmester i de sidste 14 år (plus yderlige seks år i Grindsted inden kommunesammenlægningen).

Haderslev: Hele 32 år i lokalpolitik lader H.P. Geil bag sig - de sidste syv som borgmester.

Kolding: Engang en ret rød kommune, men fra 2010 har Jørn Pedersen forvandlet den til en solid Venstre-kommune efter næsten 50 års socialdemokratisk styre. Jørn Pedersen vil ikke længere, men havde egentlig set en glidende overgang for sig, hvor han i slutningen af perioden havde ladet borgmesterposten gå videre til sin foretrukne efterfølger, udvalgsformand Jakob Ville - så Venstre kunne gå til valg med en på en gang siddende og genopstillende borgmester. Men så kom Eva Kjer Hansen flyvende ind i kommunen fra sin plads i Folketinget (har dog været opstillet til netop Folketinget fra en Kolding-kreds i mange år) og nappede posten som spidskandidat fra Jakob Ville. Og så blev Jørn Pedersens plan forpurret.

Tønder: En vanvittig Venstre-historie i sig selv. Ved sidste valg blev Henrik Frandsen borgmester, efter den foregående, Laurids Rudebeck, døde pludseligt. Frandsen nåede dog blot at være V-borgmester indtil 2020, da et vanvittigt og for udenforstående komplet uforståeligt cirkus i den lokale partiforening resulterede i, at han blev kuppet som spidskandidat til dette valg. Så meldte Henrik Frandsen sig ud af partiet i vrede, dannede Tønder Listen sammen med halvdelen af kommunens andre venstrefolk, så nu er han i stedet borgmester for den liste, som han også genopstiller for.

Varde: Vi skal tilbage til før langhårsmoden i tresserne, for at Varde havde andet end en Venstre-borgmester. Erik Buhl har haft posten siden 2014, men nu siger han også stop.

Vejen: Her er det Egon Fræhr, der ikke genopstiller efter 14 år på borgmesterposten, hvortil man kan lægge fire år som borgmester i Brørup inden kommunesammenlægningen i 2007.

Herning: Den eneste af de syv kommuner i den jyske Venstre-ryg, hvor det er lykkes partiet at lave en glidende overgang fra den borgmester, der har siddet siden konstitueringen efter sidste valg. En af partiets mest centrale figurer de seneste 10-15 år, Lars Krarup, har sagt stop efter at have haft posten stort set hele sit voksenliv - siden 2002 - og forlod byrådet i august og overlod pladsen for bordenden til Dorthe West. Hun kan nu føre valgkamp som siddende borgmester, hvilket altid vil være en fordel. For nylig offentliggjorde TV/Midtvest så en meningsmåling fra Herning, der viste tilbagegang for Venstre på otte procentpoint - der er dog grund til at opfatte den meningsmåling mere faretruende for Venstre i landshovedkvarteret i Søllerød end i Herning, for selv med en tilbagegang i Herning på store otte procentpoint var den samlede opbakning til Venstre i kommunen stadig på hele 47,6 procent, og broderparten af den mistede andel gik til Konservative og Nye Borgerlige.

Nu er det jo ikke, fordi valget er tabt på forhånd for Venstre, fordi den siddende borgmester ikke genopstiller. Der er de fleste steder interessante kandidater, som har noget at have håbet i - med Herning som det mest åbenlyse eksempel.

I Varde forsøger Venstre at lade Erik Buhl efterfølge af den nu forhenværende minkavler Mads Sørensen, der ikke bare har erfaring som udvalgsformand, men også har benyttet sig af den synlighed, som nedlukningen af minkerhvervet gav ham. Til gengæld gav det ridser i lakken, da det kom frem, at han faktisk købte sig til at blive borgmesterkandidat ved at få meldt nye medlemmer, som fik sponsoreret en del af kontingentet, ind i partiet. Og sådan vandt han den afstemning på opstillingsmødet.

I Billund har Stephanie Storbank fra starten af valgperioden været kørt i stilling af den afgående borgmester, Ib Kristensen, og ligner den yngre og friskere profil, som Venstre har brug for. Hun skal dog kæmpe med, at det er et lokalt parti i tilbagegang, hun skal føre videre - 10 procentpoint mistede Venstre allerede ved sidste valg i Billund.

I Vejen har den nye kandidat, Morten Thorøe, nogle af de Venstre-markører, der betyder noget. Han kommer af jord og skovbrug, har læst skovbrugsvidenskab og arbejder med skovbrug og træindustri. Og så går han på jagt. Men overtager også her et parti i tilbagegang i en kommune, hvor Konservative ifølge nogle vurderinger er ved at få fat.

Frisk blod, nye ansigter, nogle af dem endda kvindelige. Men også et parti, der de fleste steder allerede er i en lokalt nedadgående tendens, der bliver forstærket af, at partiet på landsplan i den grad er bombet baglæns siden sidste folketingsvalg. Og med en formand, der kun blev formand, fordi netop det solide jyske bagland pressede ham ind i rollen.

Man skal have et løsagtigt forhold til penge, hvis man vil sætte et fornuftigt beløb på, at kommunalvalget ender godt for Venstre i Jylland. Og deri ligger faktisk det helt store potentiale for Jakob Ellemann-Jensen:

Kan han få noget som helst ud af dette, som bare nogenlunde troværdigt kan tolkes som en lille-bitte beskeden sejr til Venstre, kan konsekvenserne for gejsten og viljen til at kæmpe for projektet blive anseelige. Så kan kommunalvalget bliver der, troen på Ellemann endelig kommer til at slå rod. At trodse negative forventninger er nærmest den største type sejr, man kan få i politik.

Man skal have et løsagtigt forhold til penge, hvis man vil sætte et fornuftigt beløb på, at kommunalvalget ender godt for Venstre i Jylland.

En klimaaktivist med en oppustelig jordklode demonstrerer under et G20-møde i Napoli, Italien, i juli i år. Klimaeksperter opfordrer alle verdens lande til øjeblikkelig handling for at forhindre, at temperaturstigningerne på Jorden går helt amok. Foto;: Guglielmo Mangiapane/Reuters/Ritzau Scanpix

Alle verdens lande dumper i klimatest: Forskere opfordrer til handling

-

Klimaforskere er enige om, at målet om at holde de globale temperaturstigninger under 1,5 grader efterhånden er usandsynligt at nå. Det samme gælder for smertegrænsen på 2 grader. Verdens lande mødes snart til klimakonference i Glasgow, men meldingen er, at ingen har formået at leve op til det, de har lovet.

Klima: Alle verdens lande er dumpet. Ingen har løst opgaven.

Sådan lyder meldingen fra flere klimaforskere, der mener, at det er ekstremt usandsynligt, at man lever op til det, man har lovet i Parisaftalen.

Parisaftalen, som blev underskrevet i 2015 af tæt på alle verdens lande, går kort fortalt ud på at holde temperaturstigningerne som følge af CO2-udledningen på under 2 grader - og helst under 1,5 grader, sammenlignet med præindustrielt niveau - altså inden industrialiseringen forøgede mængden af drivhusgasser i Jordens klima massivt.

Men det mål når vi formentlig ikke.

Sebastian Mernild er professor i klimaforandringer og glaciologi på Syddansk Universitet, og han vurderer, at de 1,5 grader allerede inden længe er en realitet.

- Videnskaben siger, at vi rammer de 1,5 grader inden for en tiårs periode. Og det bliver meget svært at holde den der; vi ser nok nærmere mod 2-2,5 eller endda over 3 grader frem mod år 2100, vurderer han.

En forøgelse på 3 grader vil blandt andet betyde flere naturkatastrofer, mere ekstreme vejrforhold og dårligere vilkår for mange dyr og insekter.

Ingen lever op til krav

Når verdenslederne mødes 1. november i Glasgow til COP26-klimakonferencen, kunne man måske tro, at det bliver med bøjede hoveder, for virkeligheden er, at ingen lande har levet op til det, de har skrevet under på i Parisaftalen.

Tæt på alle verdens lande har skrevet under på Parisaftalen, herunder Danmark, USA, Kina, Rusland og Tyskland.

Helt så drastisk bliver det nok næppe, men det er forventet, at nye tiltag skal præsenteres, for årets klimakonference er blevet betegnet som den sidste chance, hvis vi globalt set skal undgå uoverskuelige effekter i verdens klimasystemer.

COP26

COP26 er verdens største klimakonference arrangeret af FN. Emnet er klimaforandringer, og repræsentanter fra over 200 lande vil deltage i topmødet, der holdes i Glasgow fra 1. november til 14. november.

Medlemslandene er blevet bedt om at komme med opdaterede løfter for, hvordan de skal nå målet for reduceringen af drivhusgasser. Det nuværende mål er en reduktion på 55 procent senest i 2030.

Derfor skal der handling til.

Sebastian Mernild er klar i mælet. Han mener, at det ikke kun må blive ved snakken.

- Handlingsplaner og strategier er fint nok, men det er handling, der skal til. Vi har til gode at se klimatiltagene, siger han.

Climate Action Tracker (CAT) er en forskningsgruppe, der overvåger handling mod reduktion af drivhusgasser. Gruppen udgav i sidste måned en rapport, der belyser, at de 32 lande, der står for 80 procent af verdens udledning, ikke lever op til kravene i Parisaftalen. Faktisk lever kun Gambia op til dem.

At det lille vestafrikanske land overhovedet lever op til Parisaftalen, skyldes med stor sandsynlighed, at landet har en meget begrænset industriel sektor.

Tina Christensen er klimavidenskabelig rådgiver hos DMI. Hun siger, at COP26 skal handle om at få alle med og i gang.

- Der skal steppes op. Det er det, man håber på, kan ske på COP26 - at man kan få alle med om bord. Der er nogle af de store spillere i verden, der er mere fodslæbende end andre, og der er håbet, at man kan råbe dem op, siger hun.

Handling mangler

Torsten Mauritsen er klimaforsker og lektor på Stockholms Universitet, og han bakker ligeledes prognosen op.

- Hvis vi vil nå målet om at blive under 1,5 grader, så skal der virkelig meget til. Vi kommer jo nok til at bryde målet på 1,5 grader ret snart. Man kan håbe, at det vil betyde, at man bliver irriteret over ikke at have nået målet og så sætter nogle ting, der faktisk fungerer, i sving, siger han.

Tre korte om Parisaftalen

  1. Parisaftalen er navnet på den aftale, som blev underskrevet af 196 lande ved COP21-klimakonferencen i Paris i 2015.
  2. Målet med aftalen er at holde temperaturstigningerne på Jorden på maksimalt 2 grader - og helst på 1,5 grader. Det skal lykkes ved at reducere udledningen af drivhusgasserne verden over.
  3. Danmark har sat som mål at reducere udledningen med 70 procent frem mod 2030 i forhold til 1990. I 2050 skal vi være klimaneutrale - altså ikke udlede flere drivhusgasser end der optages.

Om 10 år skal Danmarks udledning af drivhusgasser været reduceret med 70 procent. Det er vi allerede godt i gang med. Hvordan det skal ske, er dog endnu uvist.

Regeringen har tidligere brugt "hockeystaven" som eksempel på, hvordan det skal lade sig gøre. Med hockeystaven menes der, at klimareduktionen først vil være langsomt stigende og mod slutningen af årtiet stige eksponentielt - som hvis man tegner en kurve efter skaftet på en hockeystav.

Men Thorsten Mauritsen mener, at man skal vende den om, før man har nogen chance for at nå målene. Altså at der skal være en stor indsats her og nu.


Den der hockeystav, den kan man lige så godt glemme. Den skal vende den anden vej, hvis vi vil nå de 1,5 grader. Der skal ske alt det store nu.

Torsten Mauritsen, klimaforsker og lektor på Stockholms Universitet


- Den der hockeystav, den kan man lige så godt glemme. Den skal vende den anden vej, hvis vi vil nå de 1,5 grader. Der skal ske alt det store nu. CO2 bliver i systemet i lang tid. Så man kan ikke bare fortsætte med høje udslip lige indtil en skæringsdato, da man under tiden skaber en opvarmning, der er permanent i flere hundrede år.

Sebastian Mernild bakker ham op:

- Jo mere vi udleder nu, jo større bliver den samlede mængde jo, og i sidste ende skal vi bare rydde mere op. Vi har nogle deadlines, der ligger ude i fremtiden, men jeg spørger bare: Hvorfor skal vi vente så lang tid? Hvorfor ikke få deadlinen tættere på nutiden?

De fire deltagende par i "Nybyggerne". Øverst t.v.: Line og Benjamin fra Aarhus, øverst t.h.: Caroline og Reece, han er fra Australien. Nederst t.v.: Martin og Lucas - begge fra Jylland og endelig Tanja og Jørgen fra Silkeborg. Pr-foto: TV2

Alt for meget 'boligorgasme': Nybyggerne er en omgang søvndrukkent byggesjusk

Gør-det-selv-byggeprogrammer er populært tv. Og "Nybyggerne" har i mange år været noget af det flow-tv, som kunne samle mange mennesker foran skærmen. I sidste uge lå programmet på en niendeplads over de mest sete. 
Desværre handler programmet efterhånden mere om harmoniske parforhold under vanvittigt tidspres, end det handler om konkret inspiration til gør-det-selv-folket, mener kulturredaktør Anette Hyllested.

Det har gennem årene været en stor fornøjelse at se "Nybyggerne" på TV2.  Et underholdende og især inspirerende program,  hvis man er  interesseret i gør-det-selv-projekter, som kan forbedre ens hjem.

Men det er efterhånden småt med inspirationen. I stedet er programmet, hvor fire par konkurrerer mod hinanden i at færdiggøre et hus pænest muligt, blevet en opvisning i søvndrukkent byggesjusk og en omgang følelsesporno udi, hvem der kan fremvise det mest harmoniske parforhold.

I år er vi i Sønderborg, og de fire huse er hver på 120 kvadratmeter. Da deltagerne møder frem, er der stort set kun de rå mure. Nu er det op til parrene i løbet af 10 programmer at lave blandt andet soveværelse, trappeopgang, køkken, badeværelse, stue og terrasse. Alle får 300.000 kroner at arbejde med.

Hvert program slutter med en bedømmelse ved indretningsekspert Mette Helena Rasmussen og bygningskonstruktør Ask Abildgaard, men i sidste ende er det også op til seerne at kåre vinderparret, som får deres færdige hus. En præmie til 2,8 millioner kroner.

Hjemme hos os ville en sådan arbejdsopgave ikke være mulig uden et surt ord eller 10. Men årets par er med små og få undtagelser hele vejen igennem et stilstudie i harmoni. Parrene forsøger uden tvivl at sælge sig selv til os seere som de sødeste, kærligste og mest harmoniske. At være sådan nogle, man kun kan holde af, så vi vil stemme på dem. Glansbillederne er forståelige med tanke på den store præmie, men det er blevet for meget og tangerer det utroværdige. 

I stedet for al den parlykke og uendelige række af anerkendelser og kærlighedserklæringer vil vi meget hellere se, hvordan de bygger og indretter, så vi kan blive inspireret. Men den konkrete del har desværre fået mindre og mindre tid foran kameraerne.

Der er tilsyneladende også skruet op for tidspresset. Mens det i begyndelsen var sjovt at se, når et par kom bagud og var nødt til at tage natten i brug, ligner det i årets sæson en forudsætning. Resultatet er dødtrætte deltagere, der laver fejl i kategorien byggesjusk. Der er for eksempel gulvfliser, der ikke ligger plant, og som man kan skære tæerne på, og paneler, der stumper og gaber i ucharmerende grad. Ask Abildgaard er blevet alt for venlig i sine bedømmelser. Engang var han ellers en kontant fejlfinder.

Som seer må man spørge sig selv, hvad i alverden det kan tilføre os, at man åbenbart kun er en sej gør-det-selv-mand eller -kvinde, når man ikke sover om natten og laver fejl. Og når vi ikke engang får set ordentligt, hvordan parrene arbejder med de ting, der lykkes.

Indretningen er gennem tiden også blevet mere outreret. 

- Nej, hvor er det pænt, siger Mette Helena Rasmussen igen og igen, og i år har hun svunget sig op til at tale om en såkaldt boligorgasme.  

Selv har jeg svært ved at føle begejstringen.

Jeg siger ikke, hvem jeg stemmer på, men jeg siger pænt nej tak til at flytte ind i 1980'erne - igen.  Eller at bo i et farveorgie af et hjem, hvor man får et chok, hver gang man åbner en dør. Jeg har heller ikke den store trang til at bo i et hjem, hvor væggene er malet i underlige plamager med et viskestykke.

Det skal jeg så heldigvis heller ikke.

Nybyggerne kan ses hver onsdag på TV2 eller streames fra TV2/Play

- Nej, hvor er det pænt, siger Mette Helena Rasmussen igen og igen, og i år har hun svunget sig op til at tale om en såkaldt boligorgasme.  Selv har jeg svært ved at føle begejstringen.

Uddrag af klummen