Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Ved brandøvelsespladsen på Skrydstrup Flyvestation er der gennem flere år fundet forhøjede koncentrationer af de giftige PFAS-stoffer i grundvandet. Foto: André Thorup

I flere år har Forsvaret kendt til giftige forureninger - uden at bremse dem

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder dagens nyhedsoverblik hos Forsvaret. I dag kan vi nemlig på Avisen Danmark sammen med Radio4 afsløre, at Forsvaret siden 2016 har kendt til massive PFAS-forureninger i naturen, hvor brandskum fra Forsvarets flyvestationer har bredt sig til blandt andet åer, søer og grundvand.

Alligevel har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ikke gjort noget for at stoppe forureningernes spredning. Tidligere har samme styrelse ellers vurderet, at PFAS-forureningerne kan sprede sig flere kilometer.

De giftige PFAS-stoffer er sundhedsskadelige for mennesker at have i kroppen.

Den manglende handling trods egne anbefalinger om at oprense forureningerne møder kritik blandt eksperter på området.

- Det her bliver ved, og jo længere Forsvaret venter med at gribe ind, desto mere spreder forureningen sig, og desto sværere bliver det at få fjernet den forurening, det hele kommer fra, siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet.

Læs den fulde artikel på avisendanmark.dk.

Stor mangel på chauffører

Det er sikkert ikke første gang i år, du hører det - at der er godt gang i kedlerne og fuld sving i økonomien herhjemme. Vi taler om stort forbrug og lav arbejdsløshed. Men hvor godt det end lyder, har det alt sammen en pris.

Landet over er transportbranchen nemlig i øjeblikket temmelig presset på grund af mangel på chauffører, skriver Jyllands-Posten. Ifølge Michael Nielsen, der er direktør i Danskpersontransport, mangler der både omkring 1500 taxachauffører, lige så mange buschauffører og endnu flere lastbilchauffører.

Den store mangel skyldes netop det høje aktivitetsniveau i økonomien, siger Michael Svane, der er branchedirektør i Dansk Industri, til Ritzau. Derudover er der stor afvandring fra chauffør-jobsene i øjeblikket, lyder det.

Ifølge branchedirektøren kan der gøres flere ting for at lokke nye chauffører til branchen - men det er ikke nok.

- Vi kan ikke klare os uden udenlandske chauffører, hvis vi skal holde hjulene i gang, siger han til Ritzau.

Halvdelen kommer igennem til Livslinien

Fra en type manglende hænder til en anden. Hos Livslinien modtager man nemlig også langt flere opkald, end man kan besvare, skriver DR. Sidste år kom kun knap halvdelen igennem på telefonen efter op til flere forsøg.

Direktør Jeppe Kristen Toft mener, at der er behov for flere rådgivere. Det er dog vigtigt, at rådgiverne er rustede både fagligt og personligt til at håndtere opkaldene, der ofte kommer fra selvmordstruede. Men der skal også andre løsninger på bordet.

- Vi skal have løsninger, som mindsker behovet for at kontakte Livslinien. Der skal være hjælp, før man kommer så langt ud, at der er behov for at ringe til Livslinien, siger han til DR.

En hel gris koster 150 kroner

Vi runder dagens nyhedsoverblik af et helt andet sted. Hos landmændene.

Lige nu taber svineproducenterne nemlig penge på hver eneste gris - og det skyldes ganske enkelt, at prisen på danske smågrise aldrig har været så lav som nu. Det skriver TV 2.

En sund og rask gris på 30 kilo koster i dag kun 150 kroner. I juni var prisen ifølge Landbrug & Fødevarer 495 kroner.

De voldsomme udsving skyldes flere ting, men det handler blandt andet om manglende efterspørgsel på grisene fra Tyskland og Polen, som normalt aftager størstedelen af smågrisene. At prisen på foder i øjeblikket er særligt høj, gør ikke situationen for svineproducenterne bedre.

- Vi skal nok klare os, men det gør rigtig, rigtig ondt lige nu, siger Jeppe Bloch Nielsen, der er formand for Danske Svineproducenter, til TV 2.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Ved brandøvelsespladsen på Skrydstrup Flyvestation er der i årevis fundet forhøjede koncentrationer af PFAS i grundvandet. Selv om Forsvaret har kendt til det i årevis, har man endnu ikke lavet afværgeforanstaltninger. Foto: André Thorup

Forsvaret har i flere år kendt til massive forureninger uden at bremse dem - eksperter kritiserer manglende indgriben

Hvert år siden 2016 har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse gennem omfattende undersøgelser fulgt med i, hvordan Forsvarets forureninger fra brandskum på flyvestationerne har bredt sig til åer, bække, grundvand og naturen.
 
Styrelsen anbefalede endda sig selv i 2019, at der skulle iværksættes frivillige oprensninger, da der ellers var risiko for påbud og erstatninger.

Alligevel har styrelsen gennem årene intet gjort for at stoppe forureningens spredning. Eksperter kalder det en tikkende bombe, man kunne havde inddæmmet for mange år siden.

Mange års brandøvelser har resulteret i store PFAS-forureninger på landets flyvestationer. På trods af at Forsvaret i flere år har kendt til problemet, har Forsvaret ikke forsøgt at bremse forureningerne i at sprede sig. Eksperter kritiserer den manglende indgriben.

Forurening: Hvert år siden 2016 har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse gennem omfattende undersøgelser fulgt med i, hvordan Forsvarets forureninger fra brandskum på flyvestationerne har bredt sig til åer, bække, grundvand og naturen. Alligevel har styrelsen gennem årene intet gjort for at stoppe forureningernes spredning.

Det kan Avisen Danmark og Radio4 nu fortælle på baggrund af en række aktindsigter søgt i fællesskab.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har tidligere vurderet, at PFAS-forureningerne fra brandøvelsespladserne på flyvestationerne kan sprede sig flere kilometer. Styrelsen har i 2019 også vurderet, at der er mulighed for, at styrelsen kan få påbud af miljømyndigheder, fordi "der er konstateret PFAS indhold i grundvandet, der langt overskrider grænseværdien".

Men selv om styrelsen i 2019 på grund af risikoen for påbud og erstatningssager fra borgere anbefalede sig selv at begynde at oprense forureningerne, er der ikke sket noget siden.

Det lyder som om, Forsvaret siger, at da vi alligevel ikke kan komme under 0,65, så gør vi ingenting. Det er jo simpelthen hul i hovedet.

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på SDU

Forsvarets manglende indgriben møder nu kritik fra flere eksperter.

- Det er uansvarligt. Det er nærmest som en tikkende bombe. Det her bliver ved, og jo længere Forsvaret venter med at gribe ind, desto mere spreder forureningen sig, og desto sværere bliver det at få fjernet den forurening, det hele kommer fra, siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet.

Man burde have gjort noget i 2016

Lektor i miljøkemi på Københavns Universitet Bjarne W. Strobel har læst en rapport, som Radio4 og Avisen Danmark har fået aktindsigt i, om forureningen ved Flyvestation Skrydstrup. Han vurderer, at det havde været oplagt at gøre noget ved forureningen allerede tilbage i 2016.

- Det var tydeligt allerede i 2016, at der var et problem. Så dengang havde man jo al den viden, man skal have for at gå i gang, siger han.

På landets tre nuværende flyvestationer - i Aalborg, Karup og Skrydstrup - er der målt PFAS i værdier, der ligger mellem 100 og 1000 gange over grænseværdien for grundvand.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vurderer selv, at forureningen ved Flyvestation Skrydstrup over en årrække kan komme til at true drikkevandet. Den vurdering er Bjarne W. Strobel enig i.

- Forureningen vil jo brede sig til et større og større areal af grundvandsmagasinet og derved gøre det ubrugeligt. Det er jo det, der er problemet, siger han.

Christian Nyrop Albers, seniorforsker i Miljøgeokemi, vil ikke udtale sig om bestemte lokaliteter, men siger:

- Hvis man vurderer, at der er en risiko for en vandforsyning, så skal man da gøre noget, så snart man er klar over det.

Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse forklarer sin manglende indgriben i en skriftlig kommentar til Radio4 og Avisen Danmark. Styrelsen skriver blandt andet:

"Når der ikke fra Ejendomsstyrelsens side er foretaget afværgeforanstaltninger, skyldes det et ressourceperspektiv samt en vurdering af effekten af de kendte metoder".


Hvad er PFAS/PFOS?

  • PFAS er en samlebetegnelse for fluorstoffer. Det sundhedsskadelige fluorstof PFOS hører til denne gruppe. Det fandtes tidligere i blandt andet skum til brandslukning.
  • Forskning fra EU og USA peger på, at høje værdier af PFAS kan øge risikoen for forhøjet kolesteroltal, påvirkning i leveren, forhøjet blodtryk og stofskiftesygdomme samt påvirkning af immunsystemet med nedsat effekt af vacciner hos børn.
  • Ved graviditet kan høje værdier af PFAS medføre let nedsat fødselsvægt samt let øget risiko for forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning.
  • Flere studier har desuden vist sammenhæng mellem høje PFOS-værdier og en øget forekomst af nyrekræft og testikelkræft.
  • PFOS er meget svært at nedbryde. Det har været forbudt at bruge PFOS siden 2011. Allerede i 2006 blev stoffet forbudt i brandskum i Danmark, men det var tilladt at bruge restlagre frem til midt i 2011.

"Hul i hovedet"

Samtidig skriver styrelsen, at den har haft ingeniørfirmaet Niras til at vurdere mulighederne for oprensning. Niras konkluderede blandt andet, at der findes en lang række metoder, ”der alene eller i kombination kan reducere indholdet af PFAS med 90-99 procent”. Niras skriver dog også, at der er meget få eksempler, hvor der i praksis renses ned til PFOS-niveauer på under 0,65 ng/l - den daværende grænseværdi.

Professor Philippe Grandjean forstår ikke, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bruger effekten som et argument for ikke at gribe ind.

- Det lyder som om, Forsvaret siger, at da vi alligevel ikke kan komme under 0,65, så gør vi ingenting. Det er jo simpelthen hul i hovedet, siger han.

Heller ikke forklaringen om, at det er dyrt at rense op, bør være en undskyldning for ikke at bremse forureningerne, vurderer han.

- Pointen er, at selvfølgelig koster det penge, men jo længere Forsvaret venter, jo mere vil PFOS spredes ud i omgivelserne. Det er kostbart at gennemføre oprensning, men på den anden side, er der også et hensyn til grundvand og fremtidens anvendelse af naturressourcer i områderne. Det skal vurderes ud fra et samlet perspektiv og ikke bare forsvarets eget budget, siger han.

Professor Philippe Grandjean vurderer, at Forsvarets Ejendomsstyrelse bør begynde at bremse og oprense forureningerne ved sine flyvestationer med det samme.

- Det handler om, at Forsvaret siger "det er vores ansvar, nu må vi gøre noget ved det". Det skal ske hurtigst muligt. Det her breder sig, og det vil det blive ved med i årtier, siger han.

Bjarne W. Strobel vurderer på baggrund af 2019-rapporten og oversigter over spredningen af forureningen ved Flyvestation Skrydstrup tilbage til 2016 også, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bør gribe ind over for forureningen ved Flyvestation Skrydstrup.

- Det er nogle høje koncentrationer fra kilden, så det vil være problematiske koncentrationer i et meget stort område, hvis ikke vi prøver at begrænse eller inddæmme det, siger han.

Forsvarsministeriet siger i et skriftligt svar, at ”der er med 'Forsvarsministeriets Grønne Handleplan 2021-2025' afsat midler til et pilotprojekt til test af afværgemetoder over for PFOS".

Ulrik Kjær, valgforsker på Syddansk Universitet i Odense, har ved hjælp af data fundet frem til den allermest typiske kommunalvalgspolitiker i Danmark: Hans navn er Per Albertsen, og han er valgt for Socialdemokratiet i Holstebro Kommune. I infografikken her, kan du se, hvor mange byrådsmedlemmer der matcher Pers kendetegn. Grafik: Leif Nørmark Sørensen

Hvid mand, 55 år og offentligt ansat: Mød landets mest typiske kommunalpolitiker

Tænk på din gennemsnitlige lokalpolitiker. Hvordan ser han ud?

Måske ser han ud ligesom Per Albertsen fra Holstebro Kommune. Ved hjælp af store mængder data har Avisen Danmark sammen med valgforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet fundet ud af, at Per på flere parametre er den allermest typiske kommunalpolitiker.  Læs her, hvordan Per Albertsen selv reagerer på nyheden. Og hør eksperternes udlægning af, hvad arketypen også blotlægger: nemlig, hvem der IKKE er de typiske kommunalpolitikere. 
Kvinder, unge, ældre, indvandrere og arbejdsløse er underrepræsenterede i de danske byråd.

Men er det et problem?

Byrådene regeres af mænd som Per Albertsen. På alle målbare parametre - parti, køn, etnicitet, alder, uddannelse, job og civilstatus - er han arketypen. Men tror man, at Per repræsenterer en medianværdi i en mangfoldig kommunalpolitiks verden, tager man fejl.

KV21: Tag landets 2432 lokalpolitikere, vrid dem igennem en statistikmaskine og find gennemsnittet: Resultatet hedder Per Albertsen, og han er en virkelig person fra Holstebro Kommune. Født i 1966, gift, genopstillende socialdemokrat, socialrådgiver og af dansk oprindelse - i sociodemografiske variabler er han den type, der findes flest af i landets byråd.

Faktisk er der så mange Per’er i lokalpolitik, at kvinder, minoritetsdanskere, unge under 29 år og ældre over 70 år er underrepræsenterede.

- Det var da utrolig uhyggeligt, siger Per Albertsen og griner, da Avisen Danmark præsenterer resultatet for ham.

Vi fanger ham over telefonen, mens han sidder med fødderne i poolkanten og kaffen i hånden på efterårsferie med familien i Alanya, Tyrkiet.

- Det lyder ikke specielt flatterende at være “gennemsnitlig”, og det synes jeg heller ikke, at jeg er. Jeg var murer, indtil en arbejdsskade tvang mig til at uddanne mig til socialrådgiver, siger Per og fortsætter:

- Hvis jeg fortsat var murer, var jeg langt fra gennemsnittet. Og selve mødet med det offentlige system i forbindelse med min arbejdsskade, indignationen over at det tog mere end to år at få hjælp, har drevet mig ind i kommunalpolitik. På den måde er jeg nok heller ikke så typisk.

Per tager fejl.

Blå bog

  • Per Albertsen er født i 1966 i Horsens. Han flyttede til Holstebro Kommune i 2001.
  • Uddannet murer og arbejdede som sådan indtil 2011, da han på grund af en arbejdsskade måtte forlade faget. Uddannede sig siden til socialrådgiver. 
  • Medlem af byrådet i Holstebro Kommune for Socialdemokratiet siden 2014. 
  • Gift med Jonna, med hvem han har tre børn på 19, 16 og 15 år. 
  • Hans livret er saltstegte bornholmske sild.

Gennemsnitligt synsbedrag

Ifølge Ulrik Kjær, manden som har hjulpet Avisen Danmark med at finde frem til Per Albertsen, er historien klassisk. Kjær forklarer, at det netop er på grund af “møder med kommunen”, at mange bliver lokalpolitisk aktive.

- Per har børn i folkeskolen - og måske også forældre, som har brug for ældrepleje. Han eksponeres for, hvad en kommune render rundt og laver, siger Ulrik Kjær, som forsker i kommunalpolitik på Syddansk Universitet.

- Det er derfor, at Pers type er overrepræsenteret.

Og det handler om netop over-repræsentation. 55-årige mænd er ikke er gennemsnitlige i byrådene, fordi der er nogenlunde samme antal, som er ældre, og cirka lige så mange, som er yngre. Der er bare rigtig mange 55-årige mænd.


Per har børn i folkeskolen - og måske også forældre, som har brug for ældrepleje. Han eksponeres for, hvad en kommune render rundt og laver.

Ulrik Kjær, kommunalforsker på Syddansk Universitet


- Gennemsnittet ser ikke skævt ud, fordi der er så mange lokalpolitikere mellem 40 og 60 år. Men den typiske kommunalpolitiker ligner simpelthen ikke den typiske vælger, forklarer Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

For eksempel udgør ældre over 70 år 15 procent af befolkningen, men kun 2,7 procent af pladserne i landets byråd. De danskere, som står uden for arbejdsmarkedet, er nærmest fuldstændig fraværende på stemmesedlerne til kommunalvalg. Og i 2017 var det kun en tredjedel af valgplakaterne i byernes lygtepæle, som havde kvindelige ansigter - resten var mænd.

Er det et problem, at unge og ældre, kvinder og indvandrere, arbejdsløse og ordblinde er skævt repræsenteret i dansk kommunalpolitik? Roger Buch stiller sig selv spørgsmålet og svarer diplomatisk:

- Det er et politisk spørgsmål. Men vi kan konstatere, at der er skævheder. Og skævhederne er relevante, for ens syn på byudvikling, almennyttige boliger og kollektiv trafik er unægteligt præget af ens position i livet og samfundet.

Det samme siger Ulrik Kjær, kommunalforskeren fra Syddansk Universitet.

- Der er et mismatch mellem forestillingen om, at vi lever i et kønslige samfund, og virkeligheden, hvor en overvægt af de folkevalgte er mænd.

Kjær kommer i tanker om Per Albertsen fra Holstebro Kommune og udbryder et stort “men”:

- Det er vigtigt at understrege, at der ikke er noget i vejen med Pers type. Per er ikke en uønskelig profil.

- Måske boner Per’erne også ud ved, at de har en gedigen interesse i, at kommunen skal være et godt sted at bo. I så fald er det jo ikke en skidt overrepræsentation.

En tvivlsom ære

Tilbage i Alanya sidder Per Albertsen en smule overrumplet tilbage. Stadig usikker på, hvad han skal mene om den tvivlsomme ære som “den typiske kommunalpolitiker”.

- Jeg synes, vi bør have langt flere kvinder, unge og ældre i kommunalpolitik. Jeg ville da ønske, at den mest gennemsnitlige ikke var mig, men en 40-årig kvinde fra det private erhvervsliv.


Den typiske kommunalpolitiker ligner simpelthen ikke den typiske vælger.

Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
En stor del af de patienter, der i øjeblikket er indlagt med coronavirus, er færdigvaccinerede. Det er der dog en god forklaring på - vaccinerne virker stadig, forklarer eksperterne. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

De fleste indlagte med corona er vaccineret - men vaccinerne virker stadig: Her er forklaringen på tallene

Der er flere vaccinerede, som er indlagt med coronavirus, end der er uvaccinerede indlagte. Det kan umiddelbart lyde besynderligt, når nationale og internationale lægemiddelstyrelser mener, at coronavaccinerne virker. Men der er en god forklaring.

Der er ganske enkelt så stor en del af befolkningen, der er vaccineret, at det også er naturligt, at flere smittede er indlagt. Tallene fra Statens Serum Institut viser dog også, at når først man kigger på incidens i de to grupper - altså henholdsvis smittede og indlagte per 100.000 - er der store forskelle. Her bliver det tydeligt, at vaccinerne faktisk virker, forklarer virolog Allan Randrup Thomsen.

Flere end halvdelen af de patienter, der i Danmark er indlagt med coronavirus, er færdigvaccinerede. Det kan umiddelbart få virkningen af vaccinerne til at fremstå sølle, men faktisk er der en god forklaring på tallene. Få den her.

Corona: Der er i skrivende stund 126 personer i Danmark, der er indlagt med coronavirus. Af dem er 71 færdigvaccinerede - altså lidt mere end halvdelen. Kun 45 af de indlagte over 12 år er ikke vaccinerede.

Umiddelbart kan tallene lyde besynderligt, hvis det virkelig passer, at vaccinerne virker, som nationale og internationale lægemiddelstyrelser mener. Men faktisk giver tallene rigtig god mening. Det forklarer Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi på Københavns Universitet.


- Hvis 100 procent var vaccineret, ville 100 procent af de indlagte også være vaccinerede. Blandt de mest udsatte grupper er vi oppe på næsten 95 procent, der er vaccineret.

Lone Simonsen, professor i epidemiologi på Roskilde Universitet


- Det er klart, at hvis du har en befolkning, som hovedsageligt er vaccineret, og hvor vaccinen ikke dækker 100 procent, som man hele tiden har vidst, at det har været tilfældet med coronavaccinerne, så vil tallene begynde at udligne sig, når vi også kigger på indlæggelserne. De tal skal man fortolke med omhu, siger han.

Høj tilslutning

Forklaringen er altså ganske enkel. Så længe der ikke er fuldkommen dækning med vaccinen, vil der være flere syge - og indlagte - som er vaccineret, jo større andelen af vaccinerede er.

Da vi herhjemme har en høj vaccinetilslutning, hvor tre ud af fire af indbyggerne i Danmark er vaccineret, er der altså tale om en markant større andel af befolkningen end den gruppe, der ikke er vaccineret, udgør. Og derfor er en større andel af de indlagte også vaccinerede.

- Hvis 100 procent var vaccineret, ville 100 procent af de indlagte også være vaccinerede. Blandt de mest udsatte grupper er vi oppe på næsten 95 procent, der er vaccineret, siger Lone Simonsen, professor i epidemiologi på Roskilde Universitet.

Stort antal - lille andel

Mandag lancerede Statens Serum Institut endnu et dashboard, som viser fordelingen af både bekræftede smittetilfælde og indlagte med coronavirus blandt henholdsvis færdigvaccinerede, ikke vaccinerede og personer, som er påbegyndt vaccine.

Her kan man se, at det ikke bare er kold luft, når eksperterne påstår, at vaccinerne virker. Udover antallet af smittetilfælde og indlagte vises forskellene nemlig i incidens, hvilket vil sige antal per 100.000 personer i hver af grupperne.

Tallene viser, at der er 47 uvaccinerede smittede per 100.000 uvaccinerede. Blandt færdigvaccinerede er kun 13,2 bekræftet smittet per 100.000.

Ser man på indlæggelsestallene, er billedet det samme. For uvaccinerede er incidensen 6,8 - for færdigvaccinerede er kun 1,6 per 100.000 indlagt med coronavirus.

Vaccinerede er mindre syge

Tallene taler altså deres tydelige sprog, mener Allan Randrup Thomsen.

Han pointerer desuden, at beskeden fra lægerne, der arbejder med patienter, som er smittet med coronavirus, tegner et tydeligt billede af situationen: Generelt er de vaccinerede patienter ikke så alvorligt syge, og samtidig er de indlagt i kortere tid.

- Hvis man hører, hvad overlægerne på de pågældende afdelinger siger, så er der for de vaccineredes vedkommende tale om patienter, der overvejende ikke er så alvorligt syge, som de var tidligere i epidemien, da vaccinerne ikke var fuldt udrullede endnu.

- Vi skal ikke lade os narre af antallet af vaccinerede indlagte og tro, at vaccinerne ikke virker, siger han.

Lars Løkke Rasmussens nye bog, "Ud af det blå", bliver analyseret i denne uges udgave af Avisen Danmarks politiske podcast,"Politik med Løvkvist & Dall". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Mod på mere politik? Lyt til 'Politik med Løvkvist & Dall'

For mange er der i denne uge efterårsferie, men det politiske liv på Christiansborg og i kommunerne holder ikke ferie. Faktisk slet ikke. Derfor dykker Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, i denne uges udgave af "Politik med Løvkvist & Dall" ned i Lars Løkke Rasmussens nye bog, "Ud af det blå", hvor den tidligere statsminister for første gang lufter flere konkrete, politiske forslag for sit kommende parti, Moderaterne.

Makkerparret ser også nærmere på kommunalvalget, hvor én kommune rummer mange af de dramaer, vi kan forvente vil dukke op, når stemmerne er afgivet og talt sammen natten mellem 16. og 17. november.

Endelig ser Løvkvist og Dall nærmere på kulturministerens ønske om at regulere to store markedskræfter på medieområdet: techgiganterne og rettighederne til sport. Vil det lykkes for Ane Halsboe-Jørgensen?

Find dine høretelefoner frem, download podcasten, hvor du plejer at finde dine podcasts, og bliv klogere på dansk politik.

Lyt til podcasten her: