Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Mens smitten stiger i Danmark, er sagen en anden på landets plejehjem. Her er smittet faldet markant - og den udvikling tilskrives de tredje vaccinestik, der er i gang med at blive uddelt blandt plejehjemmenes beboere. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Flest bekræftede smittede i ti uger - men ikke blandt plejehjemsbeboerne

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Som så mange andre dage, udkom i går eftermiddags nye coronatal for det seneste døgns bekræftede smittetilfælde. I alt var 756 personer herhjemme bekræftet smittede, svarende til 1,85 procent af de, der var blevet testet.

Positivprocenten er den højeste i ti uger, og flere eksperter peger på, at der allerede er tale om en tredje smittebølge.

Men hos særligt én gruppe er smittetallene samtidig gået støt nedad. På plejehjemmene er coronasmitten nemlig faldet markant i løbet af oktober - og det er der en helt særlig grund til, mener Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

- I resten af samfundet har vi i øjeblikket stigende smitte. Men det er gået uden om plejehjem, så det kan vi kun tilskrive, at vi har givet tredje dosis til plejehjemsbeboere, siger han til TV 2.

Udenlandske chauffører betaler ikke bøder

Fra coronasmitte til ubetalte bøder. Dem er der nemlig ikke så få af blandt udenlandske chauffører, som er kørt gennem Danmark og har fået en parkeringsafgift stukket i ruden.

I begyndelsen af året gik regeringen til kamp mod bøderne. Dengang var der 6600 sager, som tilsammen løb op i 11 millioner kroner, der ikke var blevet betalt. Derfor fik et britisk inkassofirma til opgave at tvinge chaufførerne til at betale bøderne.

Problemet er bare, at det tiltag ikke har været nogen succes. I alt har inkassofirmaet fået kradset lidt under en million kroner ind, når firmaets salær er trukket fra. Men det er ikke godt nok, spørger man brancheorganisationen Danske Vognmænd (DTL).

- Det er et stort problem for følelsen af retssikkerhed, for ude i den anden ende sidder der nogle danske vognmænd, som oplever, at mens de betaler deres bøder, er de udenlandske chauffører fløjtende ligeglade, siger administrerende direktør Erik Østergaard til DR.

Han mener, at den eneste løsning er at låse chaufførernes lastbiler fast for at få dem til at betale.

Drengeomskæring beskytter ikke mod kønssygdomme

Vi afrunder dagens nyhedsoverblik med et nyt dansk studie. Efter at have undersøgt flere end 800.000 danske mænd og drenge slår et studie nemlig fast, at drengeomskæring ikke beskytter mod kønssygdomme, hvilket ellers af og til bruges som argument for omskæring.

- Når vi ser på alle sexsygdomme sammen - blandt andet kønsvorter, syfilis, klamydia, gonoré, herpes og HIV - ser vi, at der samlet set ikke er nogen beskyttelse blandt de omskårne, siger Morten Frisch, der står bag studiet, til Videnskab.dk.

Argumentet har været en væsentlig del af begrundelsen for, at WHO siden 2007 har anbefalet medicinsk omskæring for mænd i Afrika, hvor tidligere studier har indikeret, at det kunne beskytte mod HIV.

Det står i stor kontrast til det danske studie. Og selvom de danske resultater ikke direkte kan overføres til Afrika, mener Morten Frisch alligevel, at det danske studies resultater bør tages til efterretning.

Det var alt for dagens nyhedsoverblik. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Her er tre af de mænd, der var med til at sikre den historiske Paris-aftale til COP21 i 2015: De daværende ledere for Indien, USA og Frankrig - henholdsvis tidligere premierminister Modi, præsident Obama og præsident Hollande. I dag sidder andre på posterne, og de skal levere på det, som deres forgængere har lovet. Arkivfoto: Kevin Lamarque, Reuters/Ritzau Scanpix

3 ting skal løses, når verdens ledere mødes i klimaets tegn: - Gabet mellem ord og handling har aldrig været større

Der er nok at tage fat på til årets største klimatopmøde, COP26, der løber af stablen fra 31 oktober i den skotske by Glasgow.
Overordnet set skal verdens ledere vise, at de er på rette vej i forhold til at overholde det, de aftalte i den historiske Paris-aftale i 2015. Her lovede landene blandt andet, at de skal handle på en måde, der vil holde de globale temperaturstigninger på under to grader - og helst på 1,5 grad - sammenlignet med præindustrielt niveau.
Men for at det skal kunne lade sig gøre, skal landene have arbejdshandskerne på nu. Der skal leveres på nationale handlingsplaner for CO2-reduktion, et globalt CO2-kvotesystem skal op og køre - og så skal de rigeste lande levere de mange milliarder, de har lovet til verdens fattigste lande, så den grønne omstilling også kan ske her.

Verdens lande er ved at dumpe den store klima-eksamen, der skal laves et globalt CO2-marked og det er tid til at de rigeste skal punge ud. Her er toppen af agendaen til årets største klimatopmøde, COP26, der starter lige om lidt.

Klima: Joe Biden, Greta Thunberg, Mette Frederiksen og paven. Det er blot nogle af de ledere og berømtheder, der planlægger at møde op til årets største klimabegivenhed, COP26, som løber af stablen fra 31. oktober i den skotske by Glasgow.

Verdens største klimakonference

  • COP står for ’Conference of the Parties’. Her refererer ’parties’ til de 197 medlemslande i FN’s klimaråd.
  • Det første COP blev afholdt i 1995. I år er det 26. gang at der afholdes COP.
  • Blandt de mest signifikante COP’s er COP21, som blev afholdt i Paris i december 2015. Her blev den historiske Paris-aftale underskrevet af 195 lande. Den forpligter landene til at gøre deres for at begrænse CO2-udledninge, så den globale middeltemperatur ikke stiger mere end 2 grader, og helst kun 1.5 grader, som følge af klimaforandringer.

COP’en er særlig i år, ikke blot fordi det er den første COP efter coronakrisen, men også fordi det er i år, verdens ledere for alvor skal gå fra ord til handling, hvis de skal have en chance for at leve op til de aftaler, de tidligere har indgået med hinanden.

Hvis vi skal have en chance for at nå Paris-aftalens overordnede mål med mindre end to graders stigning, skal der handles meget hurtigt fra alle landes side.

Sebastian Mernild, SDU

Det vurderer professor Sebastian Mernild, en af Danmarks mest fremtrædende klimaforskere og prorektor på Syddansk Universitet.

- Der har aldrig været et større gab mellem det, vi gør, og det, vi burde gøre.

Han har, sammen med Avisen Danmarks klimakorrespondent Emilie Bonde Aagaard, samlet et overblik over de største knaster, som politikere og eksperter skal løse de næste 14 dage til COP26 i Glasgow.

Alt i alt kan det summeres op til at det nu, efter seks år, er tid til at levere det, landene skrev under på i den historiske Paris-aftale i 2015.

1 Verdens lande skal leve op til deres løfter

- Mængden af CO2 i atmosfæren stiger stadig år for år. Vi er altså meget langt fra ambitionerne, og global handling er nødvendig, siger professor ved Syddansk Universitet, Sebastian Mernild. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der blev skrevet verdenshistorie, da det i 2015 til COP21 lykkes at få 195 nationer til at underskrive Paris-aftalen.

Med den bindende aftale skal landene sikre reduktioner i CO2-udledningen i en grad, der sikrer at stigningen i den globale middeltemperatur holder sig under to grader, og helst på 1,5 grader, i forhold til præindustrielt niveau.

4 korte om de to grader?

  1. Den globale gennemsnitstemperatur er steget med godt én grad siden industrialiseringen. Det skyldes, at mængden af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren stiger, blandt andet fordi de frigives, når vi brænder kul og olie af.
  2. Godt én grad lyder måske ikke af meget. Men det er et globalt gennemsnit, og bag det gemmer sig mere markante stigninger i visse af verdens særligt sårbare egne, blandt andet Arktis.
  3. De stigende temperaturer har stor betydning for økosystemer, og giver desuden mere ekstremt vejr: Mere storm, regn og tørke.
  4. Hvis temperaturen stiger til over to grader over præ-industrielt niveau, vurderer nogle af verdens førende forskere, at vi kan overskride et kritisk punkt, hvor en række dominoeffekter på verdens klima kan forstærke opvarmningen.
Kilder: Sebastian Mernild, IPCC

Det skal landene konkret gøre ved at skære markant i CO2-udledningen inden 2030, og være CO2-neutrale i 2050.

Aftalen trådte i kraft i 2020, men på grund af corona er det først i år, at landenes indsats skal vurderes og diskuteres. Med andre ord: Landene skal i denne COP til "eksamen" i deres nationale plan for at reducere CO2-udledningen tilstrækkeligt de kommende år.

For en ting er at love det, en anden ting er at gøre det. Faktum er, at praktisk talt ingen af verdens lande endnu har en reel og fuldendt plan for, hvordan de skal leve op til Paris-aftalen. Heller ikke Danmark.

- De globale middeltemperaturer er steget med 1,09 grader siden det præ-industrielle niveau til det seneste årti, og videnskaben siger, at vi rammer 1,5 grad indenfor cirka ti år. Hvis vi skal have en chance for at nå Paris-aftalens overordnede mål med mindre end to graders stigning, skal der handles meget hurtigt fra alle landes side, konstaterer Sebastian Mernild.

2 Der skal laves et globalt marked for CO2

Premierminister Boris Johnson og Storbritannien er værter for topmødet. Foto: Leon Neal/AFP/Ritzau Scanpix

Ud over at landene individuelt skal have klimalovgivningen på plads, beskriver Paris-aftalen også, at der skal oprettes et globalt marked for CO2-kvoter . Altså, det skal koste at udlede CO2.

Sådan et marked findes allerede i EU-regi, men det giver udfordringer, når EU’s lande pålægges en afgift, andre lande ikke har. Derudover står EU også kun for en mindre del af Verdens samlede udledning. Derfor er et globalt marked enhver klimaeksperts hede drøm.

Men skal kvoterne kunne handles internationalt, så det koster mere for lande, der udleder forholdsvist meget, mens andre lande ligefrem kan få en økonomisk fordel? Og skal et land have ekstra kvoter, hvis det gennem skovetablering eller såkaldt carbon-capture-teknologi suger CO2 ud af atmosfæren?

Der er masser af ting, som landene skal blive enige om. Men et globalt CO2-marked og CO2 skat er et vigtigt værktøj, fastslår Sebastian Mernild.

- Mængden af CO2 i atmosfæren stiger stadig år for år. Vi er altså meget langt fra ambitionerne, og global handling er nødvendig.

3 Der skal skrues op for Robin Hood-ordning

Både den svenske klimaaktivist Greta Thunberg og pave Frans bliver blandt deltagerne til årets klimatopmøde i Glasgow. Foto: Vatican Media/Reuters/Ritzau Scanpix

En ting er at bygge vindmøller og udskifte benzinslugerne med elbiler for rige lande som Danmark. I verdens fattigste regioner er mulighederne ikke de samme.

Risikoen er, at verdens fattigste lande vil overtage vores brugte benzinbiler og fortsætte med at brænde kul og olie af, især som priserne falder grundet mindre efterspørgsel i de rige lande. Det er afgørende, at verdens fattigste lande kommer med på den grønne bølge. Derfor har verdens rigeste lande – igen i Paris-aftalen – lovet at give 100 milliarder dollars om året til den grønne omstilling i verdens fattigste egne.

En stor bedrift, der var afgørende for, at de fattige lande underskrev Paris-aftalen i sin tid. Det eneste problem er, at de rige lande ikke har holdt det, de har lovet.

Ifølge tal fra OECD er der blevet samlet 50-60-70 milliarder ind hvert år, siden aftalen trådte i kraft. Sidste år var rekord med 78.9 milliarder dollars. Det er naturligvis mange penge, men stadig et godt stykke fra det, der i sin tid blev lovet.

Grunden er en bunke mere eller mindre gode undskyldninger. Da USA under Præsident Trump ønskede at træde ud af Paris-aftalen, og dermed ikke give deres bidrag, manglede der penge i kassen, og andre lande følte det urimeligt at skulle betale mere, og så videre.

Men nu skal det være. Det er i hvert fald det helt store håb fra værtslandet, Storbritanniens, side, at landene endelig fordeler byrden og leverer på det, de har lovet.

Flere testes positive for coronavirus. De stigende smittetal bekymrer dog ikke eksperter. Arkivfoto: Mette Mørk

Eksperter er ikke bekymrede over stigende smitte - Men vinteren kan blive lumsk

Smittetallene stiger. På mindre end en måned er det daglige antal bekræftede smittetilfælde fordoblet.
Men for flertallet af danskerne bør en tredje bølge, som nogle kalder den, dog ikke give anledning til bekymring. Selvom coronavaccinerne ikke fuldstændig kan forhindre smitte, virker de dog upåklageligt, når det kommer til at sørge for, at den smittede bliver mindre syg.
Derfor vil hospitalerne ikke lide overlast - i hvert fald ikke med coronasmittede indlagte som eneste årsag.
Til gengæld bliver vinterhalvåret farligt for de uvaccinerede. For nu er virussen på fri fod, og uden restriktioner bliver der spået om meget høje smitteprocenter blandt de, der ikke har fået en vaccine. Og for dem er virussen stadig lige så alvorlig som hidtil.

De seneste uger er coronasmitten herhjemme steget en hel del. Eksperter kalder udviklingen forventet og er generelt ikke bekymrede. For uvaccinerede kan vinterhalvåret dog blive en farlig affære.

Smittestigning: Det bliver kaldt tredje bølge. Hverken første eller anden bølge husker nogen af os formentlig som særlig sjove. Men denne gang er det hele anderledes.

De fleste af danskerne er fuldt vaccinerede, og netop den høje vaccinetilslutning er en game changer. Sådan lyder det fra de eksperter, som Avisen Danmark har talt med om de seneste ugers stigende smittetal.

- Umiddelbart er det hverken overraskende eller for så vidt udpræget truende, det, vi ser i øjeblikket, siger Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet.

Hele humlen er, at det her udbrud er meget anderledes end de tidligere.

Lone Simonsen, professor

Heller ikke Lone Simonsen, professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet, er overrasket - eller bekymret for den sags skyld.

- Hele humlen er, at det her udbrud er meget anderledes end de tidligere. Blandt os, der er vaccinerede, er der meget lille sandsynlighed for, at man bliver meget syg. Selvom smittetallene stiger, stiger indlæggelsestallene og dødeligheden ikke tilsvarende, siger hun.

Epidemiologen beskriver det som, at vi tidligere havde en farlig tigerpandemi på hånden, og at vi nu har taget tænderne ud af den. Den er altså ikke længere nær så farlig som tidligere.

Stigningerne vil fortsætte

Selvom eksperterne maner til ro trods stigende smitte, vil de dog ikke lægge skjul på forventningerne til, hvordan de kommende måneder bliver.

Smittetallene er allerede næsten fordoblet på kun en måneds tid, og det kan vi godt begynde at vænne os til. Stigningen vil nemlig efter alt at dømme fortsætte de kommende måneder i takt med, at temperaturerne bliver lavere, og vi rykker tættere sammen indendørs.

Godt tre ud af fire danskere er færdigvaccinerede, men det er som bekendt ingen sikkerhed for slet ikke at blive inficeret med coronavirus, forklarer Allan Randrup Thomsen:

- Du kan risikere at blive smittet, selvom du er vaccineret. Men overordnet set viser tallene, at du vil få et mildere forløb, hvis du overhovedet bliver inficeret.

Flere smittede med coronavirus

De seneste smittetal fra tirsdag eftermiddag viser 756 nye bekræftede tilfælde det seneste døgn. Den seneste uges tid har der dagligt været 600-800 nye bekræftede smittetilfælde. Til sammenligning var det daglige smittetal i perioden 14.-26. september alle dage under 400.

Også positivprocenten er højere. Den 18. september var 0,77 procent af de testede positive. Tirsdag den 19. oktober var 1,85 procent af de testede positive.

Bliver man som vaccineret alligevel så syg af virussen, at man skal indlægges, lyder det dog også fra overlægerne på de pågældende afdelinger, at de vaccinerede ikke er så alvorligt syge, som ikkevaccinerede. Vaccinerede patienter har altså generelt mildere forløb, hvis de rammes.

Farligt efterår for uvaccinerede

Situationen er dog en helt anden, hvis man ser isoleret på de, der ikke er blevet vaccinerede mod virussen. De går formentlig et farligt efterår i møde, lyder det enstemmigt fra de to eksperter.

- Hvis man ikke er vaccineret og er på min alder - jeg er selv 60 år - så står man dårligt nu, for nu kommer der en ukontrolleret smitte, fordi restriktionerne er væk. Virussen finder de uvaccinerede her i løbet af vinteren. Min kollega Viggo Andreasen (lektor i matematisk epidemiologi ved RUC, red.) har foreslået, at omkring halvdelen af dem, der ikke er vaccinerede, vil blive smittet i løbet af de kommende måneder. Det tal, tror jeg ikke, er helt ved siden af, siger Lone Simonsen.

Årsagen til, at situationen er særligt risikabel for de uvaccinerede i dette vinterhalvår, er, at vi nu går igennem de kolde måneder, hvor smitten spreder sig særligt nemt, helt uden restriktioner. Det har vi ikke prøvet før, mens virussen har været iblandt os.

På grund af risikoen opfordrer Allan Randrup Thomsen alle voksne - særligt folk på 40 år eller derover - til at blive vaccinerede.

Alt kan ske

De ubekymrede professorer er enige om, at det som udgangspunkt ikke bliver nødvendigt at gribe til restriktioner igen. Den del burde vi være ude over herhjemme.

Intet er dog udelukket. Alt kan stadig ske. For opstår der pludselig en ny, mere smitsom eller farligere variant end delta, kan meget ændre sig - og så kan der eksempelvis blive tale om lokale tiltag.

Og selvom coronavirus alene ikke kan lægge hospitalerne ned, vil sundhedsvæsenet formentlig alligevel være presset de kommende måneder, mener Allan Randrup Thomsen.

- Det er måske ulig min natur, men jeg er ikke voldsomt bekymret. Det kan da godt være, at vi får en udfordring, og det kan da også godt være, at hospitalerne kommer under et vist pres, men det bliver ikke på grund af corona alene. Det bliver også på grund af influenzaepedemi og efterslæb efter corona og sygeplejestrejke. Jeg tror, at man kommer til at rende hurtigt på hospitalerne det næste halve år, men jeg tror ikke, at vi andre behøver at være nervøse, siger han.

Anders Matthesens "Ternet Ninja 2" er en film, der får folk i biografer. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Ternet Ninja og James Bond giver streamingtjenester konkurrence: Biograferne har rejst sig efter coronanedtur

Varm kakao, kastanjer og måske en tur i biffen? Efterårsferien er en af de travleste uger for biograferne, og intet tyder på, at det bliver anderledes i år. Det er nemlig gået rigtig godt med besøgstallet, da biograferne endelig kunne åbne dørene på vid gab efter nedlukning det meste af 2020 plus de første fire måneder i år.
Nedlukningen har betydet medvind for de mange streamingtjenester, der tilbyder næsten ubegrænset underholdning en hel måned foran hjemmeskærmen for cirka det sammen som én biografbillet koster. Det har ført til dystre fremtidsudsigter om, at biograferne kommer til at tabe kampen mod streamingtjenesterne. Indtil nu har det dog ikke noget på sig, for vi er taget i biffen som sjældent før i august og september. Og nu er det efterårsferie.

Efterårsferien er en af de helt store biografuger, og intet tyder på, at hverken Netflix, HBO eller smittefare holder folk væk fra biograferne.

Biografer: Det dufter af popcorn, og der er trængsel foran Panorama i Middelfart tirsdag aften, hvor Ternet Ninja og James Bond begge er på plakaten. Vi sidder nemlig tæt i biograferne og gumler guldkarameller i denne uge, for sådan er det altid i efterårsferien.

- Det går over al forventning, og vi er nærmest blevet overfaldet af biografgængere, siger Lars Broen, der sammen med sin kone driver Panorama biograferne i Fredericia og Middelfart.

Biograferne har været lukket det meste af 2020 og også i år indtil maj. Men nu ser Lars Broen og andre danske biografejere den vigtige efterårsferieuge som mere end blot en god uge.

Den er kulminationen på en gevaldig optur i besøgstallene efter lang tids coronanedlukning, hvor vi har siddet hjemme i sofaen og streamet film og serier som aldrig før. Ja i en grad, så nogen varslede en tid, hvor biograferne må vige for det store udbud af streamingtjenester som Netflix, HBO, Viaplay og Disney+.

Det frygter hverken Lars Broen eller brancheforeningen Danske Biografer:

- Det ser på ingen måde ud til, at streamingtjenesterne er ved at tage over, som det er spået. Når vi har de rigtige kvalitetsfilm, så vil folk stadig gerne i biografen, siger Lars Werge, der er direktør for Danske Biografer.

Kamp om streaming

Der kommer hele tiden nye streamingkanaler til, men Lars Werge er overbevist om, at de mere stjæler fra hinanden end fra biograferne.

- Der er efterhånden kommet rigtig mange streamingtjenester, der konkurrerer, og for de fleste er der trods alt grænser for, hvor mange tjenester man har råd til at abonnere på, siger han.

Kigger man på biografernes besøgstal, er der heller ikke noget, der taler for, at folk flygter ud af biografmørket og hjem i sofaen. 1.127.351 danskere var i biffen i august, og så velbesøgt har august ikke været i de 12 år, Foreningen af filmudlejere i Danmark (Fafid) har talt biografgængere.

Der er ikke offentliggjort tal for september endnu, men ifølge Nordisk Film, der driver 27 biografer, er september også en af de bedste måneder længe. Fafid bekræfter også, at september også har været en publikumssucces.

Og nu er det så oktober og efterårsferie, som notorisk giver fyldte biografsæder,

Coronaen kostede

Bag de fine besøgstal gemmer sig nogle dog nogle ekstraordinært store kassesucceser som Anders Matthesens "Ternet Ninja 2" og den nyeste James Bond-film, "No Time To Die".

Opblomstringen skal også ses i lyset af en mørk skygge, som coronapandemien kastede over biograferne i 2020 med nedlukninger og restriktioner. Det har udhulet den egenkapital, som er biografernes økonomiske stødpude.

En analyse, som Filmmagasinet Ekko har foretaget af regnskaber fra 57 danske biografer, viser, at deres samlede egenkapital er skrumpet med 28 procent.

I år ser bedre ud, selv om vi har været nedlukket i over fire måneder.

Lars Broen, Panorama i Fredericia og Middelfart

Også Lars Broen og Panorama i Fredericia og Middelfart har måttet tære lidt på egenkapitalen, da biograferne gik fra et overskud på en million kroner i 2019 til et underskud på 100.000 kroner sidste år.

- I år ser bedre ud, selv om vi har været nedlukket i over fire måneder, og vi håber på et lille overskud i år. Det ville være fantastisk, siger Lars Broen.

Han ryster ikke på hånden over, at man kan købe en hel måneds underholdning fra en streamingtjeneste til cirka det samme, som en biografbillet koster.

- Nej det gør jeg ikke. Vi har snakket meget med vores kunder efter genåbningen, og de siger, at det at gå i biografen er en social ting og noget, man er fælles om. Man skal også huske på, at det ikke er noget nyt, at biografer konkurrerer med andre tjenester. Det har vi altid gjort, siger han.

Han erkender dog, at biograferne lever af en vis eksklusivitet, så hvis de ikke får lov at vise den nye James Bond film, så bliver det svært.

Naromi Kappendrup, 14 og bonusmor Susi Sørensen, Vissenbjerg har været inde og se filmen "Forsvundet til halloween":- Det er hyggeligt, og der er en særlig stemning over at komme i biografen. Jeg ser nærmest aldrig fjernsyn hjemme, men biografen er hyggelig, siger Susi Sørensen.- Det er noget andet at komme ud i stedet for bare at sidde derhjemme og se noget. Og så er det jo med popcorn og slik og det hele. Vi har både Netflix og Viaplay, men jeg ser ikke så meget, siger Naromi Kappendrup. Foto: Tommy Byrne
Karin Gregersen fra Ejby er i biffen med børnebørnene William på 15 år og Elizabeth på 11:- Det er ikke det samme som at sidde derhjemme og se noget. Det betyder faktisk noget, at man gør en indsats, ligesom hvis man skal i teatret. Man vælger først en film, man forbereder sig, man lufter hunden, inden man skal afsted og man glæder sig. Og når man ser filmen bliver man siddende. Hjemme går man tit lidt til og fra, lukker hunden ud og er ikke til stede på samme måde, siger Karin Gregersen.William lægger især vægt på den store skærm, den gode lyd og de blødere sæder. Foto: Tommy Byrne



Beskæftigelsen i flere landsdele - det gælder blandt andet i Nordjylland, Vestjylland og Sydjylland - er stadig under, hvor den var inden finanskrisen i 2008. Beskæftigelsen slår ellers rekord i Danmark. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Skæv landsfordeling: Beskæftigelsen slår kun rekord ved storbyerne

Det går positivt med beskæftigelsen i Danmark, men ikke alle dele af landet er lige godt med i opturen. Faktisk er det kun i tre af landets 11 landsdele, at beskæftigelsen slår rekord; Københavns omegn, Østsjælland og Østjylland.
Det viser en ny undersøgelse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har sammenlignet beskæftigelsestallene i 2021 med før finanskrisen i 2008.
Større behov for at pendle og tilflytning fra land til by, forklarer nogle af årsagerne.

Danmark slår rekord for beskæftigelse, når der kigges på hele landet. Men mange landsdele har lavere beskæftigelse end før finanskrisen, viser ny analyse.

Job: Ledigheden i Danmark har ikke været lavere siden januar 2009. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som peger på rekordhøj beskæftigelse i Danmark. Men det betyder ikke, at beskæftigelsen er rekordhøj landet over. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sofie Holme Andersen mener, at analysen viser - overordnet - at det går godt med beskæftigelsen efter corona over hele Danmark. Men deler man landet op i landsdele, er det langt fra i hele landet, at der bliver sat beskæftigelsesrekord.

Ud af 11 landsdele er det kun Københavns omegn, Østsjælland og Østjylland, hvor beskæftigelsen slår rekord ifølge analysen.

I og med folk flytter, så flytter jobbene i højere og højere grad også med.

Palle Sørensen, cheføkonom hos Nykredit

Palle Sørensen, som er cheføkonom hos Nykredit, mener, at analysen viser, nogenlunde hvad man kunne forvente. Han peger på, at analysen afspejler de generelle samfundsmæssige tendenser med, at folk i højere grad flytter til områder omkring de større byer som Aarhus og København.

- Og i og med folk flytter, så flytter jobbene i højere og højere grad også med, siger han.

Folk pendler mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse viser syv landsdele - Bornholm, Nordjylland, Vestjylland, Sydjylland, Fyn, Nordsjælland og Vest- og Sydsjælland - hvor beskæftigelsen var lavere i andet kvartal i 2021 end i samme periode i 2008.

Sofie Holme Andersen mener, at der kan være flere årsager. Det kan skyldes, at folk flytter eller pendler mere, end de tidligere har gjort. Beskæftigelsen måles efter, hvor din arbejdsplads ligger, ikke hvor din bopæl er.

- Vi kan også se, at i nogle af de landsdele er befolkningen i den arbejdsdygtige alder blevet mindre i den periode, vi har kigget på, siger hun.

Palle Sørensen fortæller, at den gennemsnitlige pendlerafstand er steget fra 2008 til 2019. Han mener den primære årsag til, at beskæftigelsen i store dele af landet stadig er lavere end før finanskrisen, er, fordi folk flytter fra de områder. Men han mener ikke, at det er et problem for økonomien, at det kun er Østjylland, Københavns Omegn og Østsjælland, der slår beskæftigelsesrekorder.

Laveste antal ledige i 12 år

  • Statistikken over beskæftigede måler, hvor mange der er ledige på et givent tidspunkt.
  • Ledigheden bliver målt fordelt på følgende landsdele: København, Københavns omegn, Østsjælland, Bornholm, Nordsjælland, Syd- og Vestsjælland, Fyn, Sydjylland, Østjylland, Vestjylland og Nordjylland.
  • Du regnes som beskæftiget, hvis du har en tilknytning til en arbejdsplads i form af et job med minimum en times betalt arbejde om ugen.
  • I august 2021 faldt ledigheden på landsplan til den laveste siden januar 2009. Tallene er korrigerede efter sæson.
  • Ledigheden er højest i byen København med 4,8 procent, hvor den omvendt er lavest i Vestjylland med 2,5 procent i august.

Det kunne det være, hvis jobbene var et andet sted end de ledige. Men tallene afspejler ikke, at der er et mismatch, mener Palle Sørensen.

- Ledighedsprocenten både i København og Københavns omegn ligger over landsgennemsnittet, og i Østjylland og på Østsjælland ligger den tæt på gennemsnittet, siger han.

Der er fortsat 10.000 færre beskæftigede lønmodtagere i selve København end før coronakrisen.

- Det hænger sammen med, at der er nogle hoteller og restauranter, som ikke helt er tilbage endnu. Det er de forhåbentlig snart, forklarer Sofie Holme Andersen.

Palle Sørensen kalder beskæftigelsestallet fra København en lille overraskelse, men er enig i betragtningen.

Grafik: Ritzau

- Jeg tror, at det afspejler, at nogle af de erhverv, som stadig er underdrejet af coronakrisen, hovedsageligt ligger i København. Det er særligt hoteller og restauranter, og det er kultur og frihed, siger han.

Palle Sørensen påpeger, at beskæftigelsen i de erhverv stadig er lavere end før coronapandemien.