Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Der er stor efterspørgsel på influenzavacciner blandt danske læger og apoteker, skriver TV 2. (Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix)

Stor efterspørgsel - og mangel - på influenzavacciner

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi starter dagens nyhedsoverblik med historien om, at efterspørgslen på influenzavacciner i øjeblikket er så stor, at Statens Serum Institut ikke kan følge med.

Det skriver TV 2.

Hos Statens Serum Institut står man med bestillinger på i alt 82.000 vaccinedoser fra blandt andet apoteker og praktiserende læger, der i øjeblikket ikke kan leveres.

Efterspørgslen betyder ifølge formand for de Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Skadborg, at flere patienter, der er i risiko for at blive alvorligt syge med influenza, lige nu må vente og udsætte deres tid hos lægen.

- Manglen på vacciner gør, at man bør prioritere de svageste i samfundet, selv om det er forståeligt, at private virksomheder gerne vil vaccinere ansatte, siger Jørgen Skadborg til TV 2.

Statens Serum Institut oplyser til TV 2, at godt halvdelen af de 1,3 millioner vacciner, man har sendt ud, er i omløb og bør være klar til at blive skudt i armen på folk.

Sorte og grønne erhvervsskoler

Vi fortsætter turen rundt i tirsdagens nyhedsbillede med en historie fra Jyllands-Posten.

Avisen fortæller, at to af landets største fagforeninger, 3F og Dansk Metal, er utilfredse med regeringens planer om at bruge 600 millioner kroner over en femårig periode på at oprette tre helt nye klimaerhvervsskoler.

- Hvis de tre skoler skal males grønne, hvad er resten så? Sorte? Indtil videre er det eneste konkrete bud, som jeg har hørt, på, hvad de skoler skal uddanne til, at vi skal have nogle veganerkokke. Men hvis det er vigtigt med vegansk mad, skal alle kokke så ikke lære det? spørger formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, i et interview med Jyllands-Posten.

Både Metal-formanden og formanden for industrigruppen i 3F, Mads Andersen, så hellere, at de mange millioner blev fordelt mellem de eksisterende erhvervsskoler, skriver avisen.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) afviser kritikken af regeringens planer fra de bekymrede fagforeninger.

- Man vil ikke få et særligt eksamensbevis på, at man er for eksempel en grøn kok, siger hun til Jyllands-Posten.

PFOS har forgiftet vandløb nær Odense

Vi runder dagens overblik af med nyheden om, at der nu også er fundet spor efter det sundhedsskadelige fluorstof PFOS i et område tæt på Odense.

Det skriver Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn.

Odense Kommune har fundet for høje koncentrationer af det farlige stof i et vandløb og på en mark, hvor der i flere år har gået græssende kødkvæg, som er blevet slagtet og solgt.

Koncentrationerne af PFOS i prøverne fra området er ikke helt i samme skala som i sagen fra Korsør, og derfor er der ikke umiddelbart nogen grund til at blive skræmt, fortæller professor i miljømedicin, Philippe Grandjean, til Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn.

- Men det er svært at sige, om prøverne er repræsentative for, hvad der reelt findes af PFOS i området. Det er et øjebliksbillede af, hvad der findes i 2021 på de konkrete steder, siger han.

Vi er færdige med dagens nyhedsoverblik.

Men fortsæt endelig længere ned ad siden.

Så får du fire gode historier fra Avisen Danmark, der blandt andet har nyt om en anden sag om PFOS-forurening.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Et forurenet vandløb indeholder PFOS omkring Noret ved Korsør. Nu frygter flere eksperter, at en lignende sag kan være opstået ved Hessellund Bæk i Viborg, hvor Fødevarestyrelsen nu vil teste kvæg for PFOS. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forsvaret forurenede bæk: Nu skal kød fra kvæg alligevel testes for giftstoffer

Nu bliver kød fra kvæg testet for giftstoffet PFOS, efter at Forsvaret havde forurenet Hessellund Bæk bæk ved Viborg. Det bekræfter Fødevarestyrelsen over for Avisen Danmark og Radio4. I sidste uge kom det frem, at Forsvaret i mere end to et halvt år - med Forsvarets kendskab - havde bortforpagtet et forgiftet område til en kvægbonde med græssende køer. Hvis det viser sig, at analysetal med giftstoffet er for høje, så skal kød trækkes tilbage, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Eksperter ville ikke spise kødet, Fødevarestyrelsen ville have en vis skepsis overfor at spise kødet, men på trods af det, så vil Fødevarestyrelsen ikke opspore kødet hos borgerne endnu.

PFOS: Efter Avisen Danmark og Radio4 i sidste uge har afdækket, at Forsvaret i mere end to et halvt år bortforpagtede et forgiftet område i Viborg til en kvægbonde med græssende køer, skal kødet fra kvægene nu testes. Det bekræfter Fødevarestyrelsen overfor Avisen Danmark og Radio4.

- Vi har i dag (mandag, red.) bekræftet, at vi forventer at udtage prøver af kød til analyse for PFOS ved næste slagtning af det kvæg, der har gået på arealerne. Hvornår analyseresultaterne forelægger afhænger af, hvornår dyrene skal slagtes, skriver miljøkemiker i Fødevarestyrelsen, Lulu Krüger, i et skriftligt svar til Avisen Danmark og Radio4.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse afleverede fredag 15. oktober græsprøver til Fødevarestyrelsen. De prøver har ikke vist koncentrationer over detektionsgrænsen, men da kvæget har haft mulighed for at drikke vandet fra bækken, har Fødevarestyrelsen nu valgt, at kødet skal testes.

Om jeg ville spise det? Nej, det ville jeg nok ikke. Ikke når der er de usikkerheder

Bjarne W. Strobel, lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet

Området omkring Hessellund Bæk er kommet under luppen, fordi der i både 2019 og 2020 blev målt værdier af PFOS i vandet fra Hessellund Bæk, der var op til 55 gange over miljøkvalitetskriteriet.

Ifølge Phillipe Grandjean, professor i miljømedicin, er det positivt, at Fødevarestyrelsen nu vælger at teste kødet, som han også selv anbefalede.

-Det er godt, at de følger det her til dørs. Så må vi se, om der skal findes noget kød i fryseren, om slagtningen skal fremskyndes, eller man kan tage blodprøver af kvæget. Ved at teste kødet får de svar på, om det her er noget, man skal bekymre sig om, forklarer Phillipe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet

Fornuftigt at teste kødet

Området ved Hessellund Bæk er udsat for flere potentielle forureningskilder, det viser en række rapporter, som Avisen Danmark og Radio4 har fået indsigt i. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har bl.a. lavet en rapport fra 2020, hvor det bliver konkluderet:

"F.eks. ved vi, at Hessellund Bæk tilledes Karup Å opstrøms og ligeledes findes Karup renseanlæg, Kølvrå losseplads umiddelbart opstrøms ved Karup Å, der også vurderes at kunne bidrage til PFOS-forurening."

Det faktum, at der er flere områder, der vurderes til at kunne bidrage til PFOS-forureningen, får Bjarne W. Strobel, lektor i miljøkemi på Københavns Universitet, til at vurdere, at det er fornuftigt at teste kødet.

- Hvis afløbet fra brandpladserne løber i kloakkerne og ned i rensningsanlægget, så er det en kilde med relativt koncentreret mængder. Hvis de f.eks. lige har haft en øvelse, og det så efterfølgende regner, er det muligt, at det går direkte i kloakken og videre i åen, og så kommer den forurening direkte i Hessellund Bæk. Det ville være uheldigt, fordi det ville være nogle høje koncentrationer, og det kan sagtens være det, der sker, fortæller Bjarne W. Strobel.

Fordi der findes så mange usikkerheder om potentielle forureningssteder samt det faktum, at det stadig er uvist, hvor kvæget præcist har haft deres primære vandforsyning, så mener Bjarne W. Strobel, at man bør opspore kødet hos borgerne og teste det.

- Om jeg ville spise det? Nej, det ville jeg nok ikke. Ikke når der er de usikkerheder, fortæller Bjarne W. Strobel.

Ingen opsporing hos borgerne

Helt sådan ser Lulu Krüger fra Fødevarestyrelsen ikke på sagen.

- Det er mange usikkerheder, det er rigtigt. Det er der generelt i de her sager, fordi det er ret nyt det hele. Men vi tager kontakt til landmændene, og ja vi har også tænkt os at spørge, om der er blevet slagtet for nyligt, så vi kan opspore, om han allerede har noget liggende, som vi kan teste.

Så I vil opspore, om landmanden har noget liggende, men ikke hvis han har solgt noget?

- Vi bliver nødt til at have et konkret svar på, om vi har et problem. Vi kan ikke begynde at trække, jeg ved ikke hvor meget kød tilbage. Det gør man ikke, man skal have et konkret analyseresultat. Hvis det viser, at det er højt, så skal vi ud at have trukket kødet tilbage, hvis det ikke allerede er spist.

I ved ikke, hvor de her køer har fået deres primære vand fra. Der er en masse usikkerheder i potentielle forureningskilder, er det fornuftigt at vente til, at køerne først bliver slagtet for at teste kødet?

- Det er helt normal procedure, vi skal ligesom have noget at teste på. Det kan lige så godt være meget lavt eller ikke eksisterende i de her køer, og så er der ikke noget problem.

Hvis du var en borger, der eventuelt havde noget kød fra et af de her områder, ville du så spise det?

- Det er et godt spørgsmål. Som det er lige nu, så tænker jeg, at man ville have en vis skepsis overfor nogle kvæg, der muligvis har gået i et forurenet område. Vi kan jo ikke sige præcis, hvor udbredt det er.

Radio4 Morgen har talt med Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, om det forurenede kød fra dyrene ved Hessellund Bæk. Hør interviewet her.

Lars Løkke Rasmussen, leder af Moderaterne, udgav mandag bogen "Ud af det blå". Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Lars Løkke: Fortolkningen af mine motiver driver mig til vanvid!

Gennem tre uger kørte Lars Løkke Rasmussen, tidligere statsminister og nuværende leder af det kommende parti Moderaterne, i sommer rundt i en autocamper i Danmark. Det er der kommet bogen "Ud af det blå" ud af. Selv om Moderaterne endnu ikke officielt er et parti, og selv om Løkke ikke ser den nye bog som et partiprogram, gemmer den på de første antydninger af, hvad vælgerne får, hvis man sætter et kryds ved partiet ved næste valg til Folketinget.
I sit første interview om bogens pointer fortæller Lars Løkke Rasmussen Avisen Danmarks Kasper Løvkvist og Casper Dall om, hvordan motivfortolkninger af hans gøren og laden driver ham til vanvid, om sine tanker om en mulig flertalsregering, og hvordan velfærdssamfundet har givet ham så mange muligheder i livet, at han skylder staten og samfundet en tak.

Efter tre uger i en autocamper i sommer har Lars Løkke Rasmussen samlet sine samtaler og oplevelser med de danskere, han mødte på sin vej, i en ny bog. Bogen giver også de første antydninger af, hvor hans nye politiske projekt - Moderaterne - er på vej hen.

Der er kun lidt over et år siden, Lars Løkke Rasmussen sidst udgav en bog. Da var han ikke længere formand for Venstre, men trods alt stadig medlem af partiet. Løkke skrev om, hvordan partiet havde behandlet ham, og hvordan han nu hang på klippen og ikke kunne afgøre, om han skulle give slip eller kæmpe sig tilbage i politik igen.

Han gjorde det sidste. Er nu leder af et nyt parti, Moderaterne - selv om han holder fast i, at det egentlig ikke er et parti endnu. Og har skrevet en ny bog - "Ud af det blå" hedder den - om en autocamper-tur rundt i Danmark, hvor han har haft et væld af uformelle møder med danskere. Rejsebeskrivelsen af møderne bliver så beriget med refleksioner over, hvilken politik Moderaterne skal have, og hvordan den politik potentielt kan gøre Danmark til et endnu mere storslået land at leve i.

Og nu møder bogen - og refleksionerne - så offentligheden.

En væsentlig del af det møde mellem bog og offentlighed vækker en dybfølt vrede i ham, mens han sidder på et forlagskontor i indre København til sit første interview efter bogen.

Det er blikket på ham selv, han bliver vred over. At han bliver mødt med antagelser om, at Moderaterne overhovedet ikke er et seriøst politisk projekt, men bare et egocentreret Lars Løkke Rasmussen-projekt.

Vreden under interviewet kommer efter et spørgsmål, der handler om at være på sidelinjen uden for konkret indflydelse.

- Prøv at høre, det er jo egentlig ikke så afgørende, om jeg har den position. Det ved jeg godt, at jeg ikke må sige, fordi ingen tror på det.

Nej.

- Jeg bliver lidt træt af det. Der er godt nok meget motivtolkning. Jeg ved sgu ikke, om det er, fordi de der journalister og kommentatorer selv er drevet af et egoistisk motiv om prestige, løn og tv-sendetid, siden de ikke tror ... Det er jo et grundlæggende fravær af tro på, at man mener noget, fordi man faktisk mener det. Det er ved at drive mig til vanvid! Det er motivfortolkning hele vejen igennem! Når jeg laver Løkkefonden og vil gøre noget for drenge, er det bare, fordi man skal bla-bla. Jeg er ved at brække mig over det! Der er en italesættelse om by og land og politikerlede - jeg er ved at kaste op over det!

- Det kan være, at det er, fordi jeg er megaignorant, men jeg oplever virkeligheden på den måde. Jeg oplever, at når man tager ud og taler med folk, vil de gerne tage afsæt i, at vi nok siger det, vi siger, fordi vi mener det.

Bjarne er væk

Umiddelbart før vreden havde interviewet handlet om den flertalsregering hen over midten, som Lars Løkke Rasmussen endnu en gang argumenterer for i sin bog.

Og som han gerne vil sætte sig selv i spidsen for. En regeringen, der i givet fald skal inkludere et Socialdemokratiet, der er anderledes end det Socialdemokratiet, Lars Løkke Rasmussen udviklede en ret god forbindelse til, mens Bjarne Corydon styrede den økonomiske politik, og Helle Thorning-Schmidt var statsminister.

Vi lader vreden ligge og drejer interviewet tilbage på det spor:

- Der var nogle politiske omstændigheder, der skabte et rum, hvor vi begyndte at tale sammen. Særlig Bjarne og jeg, siger Løkke.

Men Bjarne er væk. Ude af politik. Det er Helle også.

Nu er det Mette Frederiksen, Løkke skal lave regeringsgrundlag med, hvis det går, som han ønsker det. Og Jakob Ellemann-Jensen, der er formand for et Venstre, der dårligt kan nævne den tidligere formands navn uden at slå korsets tegn for sig.

- Og Søren Pape måske, siger Løkke.

Tror du, at Mette Frederiksen kan lære at elske dig - eller at hun kan blive tvunget til det?

- Der er ingen, der skal lære at elske mig. Fordi det handler ikke om mig. Men jeg tror fuldt og fast på, at jeg peger på noget, mange politikere på tværs af partierne er enige i, men ikke vil sige offentligt. Så kan man så sidde og vente på, at behovet for at gøre noget bliver evident, og alle klokker bimler og bamler, så enhver kan se, at vi er nødt til at gøre noget. Man kan også prøve noget mere modent og være i dialog med befolkningen og gøre noget, før det er nødvendigt - så skal man bare arbejde mere for at forklare det.

En hadegave

Måske skal Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V), Søren Pape Poulsen (K), Sofie Carsten Nielsen (R) læse Lars Løkke Rasmussens nye bog, så de kan foretage deres egen vurdering af, hvad Moderaterne handler om - Lars Løkke Rasmussen eller politik.

Bogen er skrevet for folk med en "politisk interesse".

Det første spørgsmål, som Avisen Danmark stillede til Lars Løkke Rasmussen, var:

Hvorfor skal man læse din bog?

Da havde Løkke kun lige kommet inden for døren tidlig mandag formiddag og havde ikke taget hul på kaffen foran ham endnu.

- Det behøver man da heller ikke!

Sagde han og var flad af grin.

Det var hurtigt, du gav op ...

- Ja, man kan læse den, hvis man ikke har andet at lave. Hvis det regner. Man kan købe den som hadegave, hahaha.

- Nej, man skal læse den, hvis man har en politisk interesse. Det er ikke et partiprogram. Ikke en samfundsfaglig bog. Det er et forsøg på at skrive en litterær bog om en rejse gennem Danmark. Rejs med mig og del mine refleksioner. Så kommer der en dag, hvor nogle af tankerne skal foldes ud og provenu-beregnes, siger Løkke.

Tak til Danmark

I bogen beskriver Lars Løkke Rasmussen, hvilke beskedne kår han kommer af - uden det store udsyn, udlandsrejser og uddannelsesforventninger:

"Med min sociale arv og gennemsnitlige begavelse ville jeg i ethvert andet land aldrig kunne have fået den karriere, jeg har haft. Tak. Jeg skylder."

Lars Løkke Rasmussen, leder af Moderaterne, udgav mandag bogen "Ud af det blå". Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Danmark løftede Lars Løkke Rasmussen til tops. Han fik den største magt over samfundets udvikling og benyttede den til at lave væsentlige forandringer. Men han er ikke villig til at give slip og lade det være ved det.

- Når jeg skriver, at jeg skylder, forsøger jeg også at skrive det på min generations vegne. Jeg skylder helt klart. Jeg er født ind i mulighedernes samfund. Det skaber en personlig forpligtelse for mig, men også for alle i min generation.

Få andre i din generation ville efter at have været statsminister i to omgange og derefter være blevet lempet ud af sit parti, stadig sige, at de skylder noget ...

- Det er en svær debat. Jeg kan se, at mange blandt dem, der har et professionelt forhold til politik, bliver sure over det. At problemer i samfundet må skyldes mig, fordi jeg har haft magten så længe. At jeg ikke kan tillade mig at mene noget med en anden tonalitet, end jeg gjorde for ti år siden. Det er meget fordomsfuldt. Det møder jeg ikke blandt almindelige danskere. Men vi har ikke et fejlfrit land. Det er vigtigt, at nye generationer får det bedre. Andre må så bedømme, om jeg legitimt må mene noget om det. Det er heldigvis derfor, vi har et demokrati.

Fucking irriterende

Det er det lange syn på samfundets udfordringer Lars Løkke Rasmussen har skruet på. Og løsninger på problemerne skal findes i midten af dansk politik.

Det var det samme lange syn Lars Løkke Rasmussen havet skruet på, da han som statsminister i 2016 præsenterede en helhedsplan. Helhedsplanen. Fremtiden skulle sikres med højere pensionsalder, SU omdannet til lån og lavere topskat, men ikke for de rigeste.

- Når jeg skriver, at jeg skylder, forsøger jeg også at skrive det på min generations vegne. Jeg skylder helt klart. Jeg er født ind i mulighedernes samfund. Det skaber en personlig forpligtelse for mig, men også for alle i min generation, siger Lars Løkke Rasmussen. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Det gik cirka lige så galt med helhedsplanen, som det kunne.

Det blev årsagen til, at han måtte udvide regeringen med Liberal Alliance og Konservative, og resten af regeringsperioden ligner i bagklogskabens lys den direkte vej mod valgnederlaget i 2019.

Når du ikke kunne gennemføre det som statsminister, kan det umuligt blive lettere nu?

- Det bliver bare anderledes svært. Ud over min manglende dygtighed gik det galt, fordi brikkerne på den politiske spilleplade stod, som de stod. Da Thorning og Corydon i sin tid kom med deres regeringsgrundlag, var det med en videreførelse af vores økonomiske politik i sin fulde helhed. Politik går ud på at få andre til at mene det samme som en selv. Men når det lykkes på den måde, er det fucking irriterende. Det er det virkelig.

- Nu hvor jeg har fået det bearbejdet, var det bare enormt godt for Danmark. På mange måder var Thorning-tiden en gylden periode. Alle dem, der nu danser i glæde over alle de penge, de har fået lov at bruge under corona-pandemien, skal sende takkebreve til personkredsen i de år.

Du siger, at de skal takke Thorning og Corydon?

- Ja, og lidt flere, fordi der faktisk blev lavet nogle reformer, der gjorde dansk økonomi enormt robust. Så kom jeg i regering efterfølgende og tænkte, at vi skulle videre ad samme vej. Der fejllæste jeg Socialdemokratiet. Jeg havde min erfaring fra oppositionen med Thorning og Corydon og lagde så en plan frem, der havde stor appel til dem. Det er ikke noget, jeg tror, det er noget, jeg ved. Det led så skibsbrud.

Det er jo et grundlæggende fravær af tro på, at man mener noget, fordi man mener det. Det er ved at drive mig til vanvid!

Lars Løkke Rasmussen

Lars Løkke Rasmussens politik

Lars Løkke Rasmussen bog "Ud af det blå", der udkom mandag slutter med en opsummering af de politiske tanker, som en rejse gennem Danmark i en autocamper har givet ham.

"At alt ikke kan udtrykkes i en kort, hårdtslående sætning," skriver han. Det har Avisen Danmark dog alligevel forsøgt i denne sammenfatning af kapitlet:

  1. Skatten skal ned på almindelige indkomster og kapital, men op for de højeste, "eksorbitante indkomster".
  2. Flere private virksomheder skal bidrage til velfærden.
  3. Mindre kontrol af folk på bunden af samfundet.
  4. Dele af SU skal laves om til studielån.
  5. Arbejdsmarkedspensioner skal bl.a. bruges til, at folk selv betaler for ældrepleje.
  6. Mere frihed i den offentlige sektor, men højere krav til ledelsen.
  7. Mere rehabilitering i fængslerne.
  8. Væk med regionerne.
  9. 12 års undervisningspligt, hvor gymnasier og erhvervsskoler tænkes sammen.
  10. Skat på gevinst af boliger i stedet for løbende boligskatter.
  11. Konventioner og internationale aftaler skal overholdes, men udfordres.



Martin Larsen mener, at prisen ikke skal stige voldsomt meget mere, før han vil overveje at skifte til en hybrid eller elbil. Foto: Mike Andersen.

Benzinpriserne stiger, men det samme gør mængden af trafik på vejene: - De priser vi ser nu, det er nogle af det højeste, vi har set i kroner og ører

Benzinpriserne er steget til et niveau, der sjældent er set før. Men det har ikke fået danskerne til at køre mindre. Faktisk er mængden af trafik på de danske veje steget sammenlignet med 2019. Derudover er antallet af passagerer i toge og busser faldet. Avisen Danmarks udsendte reporter har taget pulsen på en række danskeres tanker omkring de rekordhøje benzinpriser, mens de stod ved benzinpumperne en kølig og fugtig mandag.

Priserne på benzin og diesel er steget markant, hvis man sammenligner med tidligere år. Efterspørgslen er steget, mens udbuddet er blevet reguleret. Det betyder, at man som forbruger må af med mere, hver gang man tanker. Udviklingen har dog ikke skræmt bilejerne væk fra vejene. Avisen Danmark har taget pulsen på, hvad bilister mener om prisstigningerne.

Benzinpriser: 13,99 kroner for blyfri-95 stod der på prisskiltet, da Avisen Danmark mandag stod placeret ved benzinstanderne ved OK-tanken på Havnegade i Odense. Diesel kostede 12,69 kroner.

Priserne på benzin er steget globalt - faktisk til et niveau, der sjældent er set før.

En del af forklaringen ligger i, at efterspørgslen på benzin og diesel er steget markant siden coronanedlukningen, men de stigende priser har ikke fået folk til at køre mindre. Tværtimod.

Det kunne også ses den kølige mandag morgen ved benzinstanderne. Folk var opmærksomme på prisen, men de tankede stadig. Flere til bilen var fyldt. Få kiggede slet ikke på prisen, inden de forsigtigt parkerede bilen ved pumpen.

Martin Larsen var en af dem, der var en tur forbi OK-tanken for at få fyldt bilen op. Han var opmærksom på prisen, og havde allerede gjort sig overvejelser over, hvad der skulle ske, hvis priserne på benzin fortsat stiger.

- Jeg har lagt mærke til, at priserne er steget på det sidste. Vi har nok samme kørselsmønster, som vi plejer at have. Vi har stadig det samme behov. Hvis prisen rammer 15-16 kroner, så ville vi nok overveje at skifte til en hybridbil eller elbil. Men prisen er stadig indenfor mit toleranceniveau. I forhold til den grønne omstilling spekulerer vi da i, om vi skulle tage springet, men lige nu er det ikke prisen, der afgør, hvor meget vi tanker, siger han.

Også Stig Muldbjerg holdt ind for at fylde på bilen. Han har forsøgt at justere kørselsvanerne.

- Jeg prøver at køre lidt længere på literen, så jeg på den måde cirka tanker det samme som tidligere. Det gør da ondt. Hvis det bliver meget dyrere, så vil jeg nok køre mindre, siger han.

Stig Muldbjerg prøver at køre længere på literen, men har allerede haft elbil i sine overvejelser, når hans nuværende bil skal udskiftes. - Jeg regner med, at jeg skal beholde min bil i fire eller fem år endnu, derefter kunne jeg godt overveje en hybrid eller elbil, siger han. Foto: Mike Andersen.

Jonathan Laursen forsøger også at ændre sine kørevaner for at få mest muligt ud af en liter benzin.

- Jeg venter på, at priserne falder igen. Jeg trækker tankningen længere og længere. Vi begrænser antal ture så meget som muligt, men vores søn går i skole udenfor byen, så vi er nødt til at køre hver dag. Vi er der, hvor priserne begynder at gøre ondt, siger han.

Priserne stiger

Der er flere årsager til, at prisen på benzin og diesel stiger. Ilyas Dogru, chefkonsulent og forbrugerøkonom hos foreningen FDM, mener, at det simple svar er udbud og efterspørgsel.

- De priser vi ser nu, det er nogle af det højeste, vi har set i kroner og ører. Hvor lang tid vi kommer til at se de her priser, er der ingen, der ved. Før coronakrisen var priserne omkring de 11-12 kroner. Under coronakrisen gik efterspørgslen i stå, og så faldt priserne kraftigt. I takt med at vaccinerne er blevet udrullet, er efterspørgslen steget igen verden over. Udbuddet er også reguleret, og det har også haft en effekt på olieprisen, siger han til Avisen Danmark.

Vi er der, hvor priserne begynder at gøre ondt.

Jonathan Laursen, bilist

De ture, mange danskere kører for at finde de billigste benzinpriser, er muligvis blevet en smule længere, for over hele landet er priserne på skiltene noget højere, end vi er vant til.

Benzinpriserne lå i oktober 2021 på det højeste niveau siden 2019. Øget efterspørgsel og et reguleret udbud er to af grundene til, at danskerne må betale mere for at komme omkring. Grafik: Ritzau.

En statistik fra Drivkraft Danmark viser, at prisen lige nu er den højeste i flere år.

- Mange har spået, at det her er toppen. Jeg tror, at vi vil se yderligere stigning frem mod vinteren, og så er det svært at forudse, hvad der sker derefter, siger Ilyas Dogru.

Flere biler på vejene

En opgørelse fra Vejdirektoratet har vist, at der til trods for de stigende benzinpriser, faktisk er flere biler på vejene, hvis man sammenligner med 2019.

Fra september 2019 til september 2021 er stigningen i den samlede biltrafik nemlig på hele 4,5 procent. Derudover er forsinkelsen i myldretiden steget på en række veje.

Ilyas Dogru mener, at en del af forklaringen ligger i, at folk simpelthen har brugt offentlig transport mindre.

- Vejdirektoratet har tal, der viser, at trafikken på vejene er højere end før coronakrisen. Det er svært at aflæse, for pendling til og fra arbejde ændrer sig ikke med det samme. Det kan dog godt være, at vi kommer til et niveau, hvor det har en effekt på folks kørsel i deres fritid. At der er mere trafik, skyldes mere eller mindre, at folk stadig er tilbageholdende med at køre i tog og busser, siger han.

De kunne også noget, svømmerne i Kolding for en hundrede års tid siden. Ikke mindst ham dem store, der står i midterste række som nr. 4 fra højre. Alfred Meiling hed han og var dansk mester i 1923. Arkivfoto: Kolding Svømme-Klub

Dr. Monsters Klumme: Med sin kåring af det største idrætsnavn underminerer DIF sin egen mangfoldighed

Den tidligere fodboldspiller Michael Laudrup blev i lørdags kåret som den største idrætsudøver i Danmark i 125 år.
Bag kåringen står Danmarks Idrætsforbund, som dermed på det skammeligste underminerede sin egen mangfoldighed.
Det mener og skriver journalist Flemming Mønster i "Dr. Monsters Klumme".
Bare det at lade nutidens præstationer måle sig med resultater og idrætsfolk, som ingen nulevende nogen sinde har set, er komplet meningsløst og uladsiggørligt.
Kan vi nu ikke bare få lov til at nyde noget ekstraordinært uden at skulle tage stilling til, om der findes noget andet, der er mere ekstraordinært, spørger han i klummen.
Dermed er han på linje med prismodtageren Michael Laudrup selv, som i sin takketale påpegede det absurde i den slags sammenligninger og konkurrencer.

Spænd lige hjelmen, for her kommer en beretning, som er kendetegnet ved to ting: 1. Den er sand. 2. Michael Laudrup vil kunne lide den.

Anledningen er kåringen af alletiders største navn gennem Danmarks Idrætsforbunds 125 år. Den fandt sted i lørdags, og netop Michael Laudrup endte med at blive udnævnt som den største på tværs af idrætsgrene, generationer, tidsepoker og vilkår.

Med dette spand af år kan jeg vist god tillade mig af gå tilbage til sommeren 1923. Da fandt de danske mesterskaber i svømning sted i Helgoland-badeanstalten i Øresund.

Svømningens paradedisciplin, 100 meter crawl, eller 100 meter fri, som er det officielle navn, tiltrak sig som altid opmærksomhed.

I Politikens foromtale blev fem af de seks finalister gennemgået ved navns nævnelse. Artiklen sluttede med en kort omtale af den sjette: "Desuden deltager en svømmer fra Kolding."

Hvad Politiken ikke ville, vil jeg gerne: fortælle navnet. Det var Alfred Meiling. I øvrigt vandt han.

Nogle få år efter lærte han børn at svømme i Kolding Fjord. En af dem var min far.

Da han vandt det danske mesterskab, svømmede han de 100 meter i tiden 1 minut og 7 sekunder, som var klubrekord hjemme i Kolding Svømme-Klub.

Den rekord stod helt frem til 1965, da en åndsbolle af en teenager hoppede i bassinnet i Kolding Bad, hvor Meiling nu var livredder, og svømmede som død og helvede for at komme op på land og blive tør i en fart. Det var min storebror.

Da Meiling fyldte 80 år i 1984, var jeg ung journalist og lavede fødselsdagsinterviewet med ham i Kolding Folkeblad. Hverken Meiling eller avisen er blandt os længere. Men minderne lever.

Mindet om ham blussede op i forbindelse med kåringen af Michael Laudrup.

Hundredvis, ja tusindvis, af danske idrætsfolk har i tidens løb vundet et mesterskab ligesom Alfred Meiling. Det er næsten alle ukendte historier i dag, men de føjer sig til Laudrups pointe i takketalen. Her påpegede han det absurde i at sammenligne den slags og gøre dét til en konkurrence.  Enhver stor sejr er på egne præmisser den største.

Det er næsten skammeligt, at DIF med denne kåring således underminerer sin egen mangfoldighed. Bare det at lade nutidens præstationer måle sig med resultater og idrætsfolk, som ingen nulevende nogen sinde har set, er komplet meningsløst og uladsiggørligt.

Laudrup var en fodboldspiller af en anden verden. Men var Sophus Krølben ikke også det? Han scorede 10 mål, da Danmark slog Frankrig 17-1 ved OL i 1908. Dog noget.

Vi kan ikke vide, om han og andre fra hans tid i virkeligheden er bedre end dem i vores tid. Eller hvor endnu meget bedre de ville have været, hvis de havde spillet under den professionalisme og de træningsmetoder og vilkår, vi kender i dag. Noget tilsvarende gælder for alle andre idrætsgrene.

Næsten endnu værre bliver det - og det er Michael Laudrup selv inde på i sin takketale - når man sammenligner forskellige præstationer i forskellige idrætsgrene.

Hvem i alverden kan afgøre, at netop hans "det er genialt, det der"-scoring til 3-1 mod Uruguay ved VM i 1986 eller nogle af hans andre mål, frispilninger og driblinger er mere beundringsværdigt, end da Stefanie Fryland Clausen blev Danmarks første kvindelig OL-guldvinder med sin tårnspringssejr ved OL i Antwerpen i 1920?

Det er usammenlignelige størrelser, og kan vi nu ikke bare snart få lov til at nyde noget ekstraordinært uden at skulle tage stilling til, om der findes noget andet, der er mere ekstraordinært?

Men tak for talen, Laudrup. Måske den bedste og mest bevægende, nogen dansk sportsma ... hov, hov den slags sammenligninger kan man ikke lave.

Men den var næsten på niveau med dengang i 2006, da Danmarks bedste fodboldspiller nogen sinde blev kåret. Hvilket var lige så idiotisk. Vedkommende indledte da også sin takketale ved at kigge ned på Allan Simonsen. Så sagde han: "For fanden, Allan, den skulle du jo have haft."

Det var Michael Laudrup. En stor og fin sportsmand, det er han. Det var Alfred Meiling også. Godt nok havde han lidt svært ved anerkende, at min bror tog rekorden fra ham 42 år efter. Meiling svømmede i koldt og bølgefuldt havvand på 100 meter bane, min bror satte rekorden i et moderne, opvarmet 25 meter bassin med skvulperender, tre vendinger og dertilhørende afsæt fra bassinvæggene. Nymodens pjank, syntes Meiling.

Ikke desto mindre pralede han derhjemme af sine efterfølgere, har hans datter fortalt mig.

Her kan jeg så ikke dy mig for at fortælle om min sejr i 50 meter rygcrawl for drenge ved stævnet, der indviede svømmehallen i Kolding 17. april 1971. Det var stort i sig selv, men det kunne ikke hamle op med noget, der skete nogen tid senere. Da stod jeg over for Meiling. Han stak på næven og sagde: "Godt svømmet."

Større kunne det ikke blive. Jeg tror, Laudrup forstår mig.

At lade nutidens præstationer måle sig med resultater og idrætsfolk, som ingen nulevende nogen sinde har set, er komplet meningsløst og uladsiggørligt.