Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Radikale Venstres ligestillings ordfører, Samira Nawa, vil have kvoter for andelen af kvinder i bestyrelserne hos de børsnoterede virksomheder, siger hun til Berlingske. Arkivfoto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Radikale Venstre vil have kvindekvoter i dansk erhvervsliv

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi starter dagens nyhedsoverblik med et kursskifte.

Andelen af kvinder i landets bestyrelser har ligget på omkring 19 procent de sidste syv år.

Ligestillingen går for langsomt, lyder det fra Radikale Venstre, der nu vil indføre tvungne kvoter, så der kommer flere kvinder i bestyrelserne i børsnoterede virksomheder.

Det skriver Berlingske.

- Vi har ændret holdning til kvotespørgsmålet i en erkendelse af, at tingene ikke sker af sig selv. Der er ikke tid til at vente på det længere, siger Samira Nawa, der er ligestillingsordfører for Radikale Venstre, til avisen.

Ordføreren vil ifølge Berlingske fremsætte et beslutningsforslag for Folketinget ”inden længe”. Partiet har dog ikke lagt sig fast på en konkret model for, hvordan kvoteordningen skal indrettes. Det skal først drøftes med erhvervslivet, lyder det.

Men i Dansk Erhverv mener man ikke, at kvoter er svaret, fortæller direktør Betina Hagerup i et skriftligt svar til Berlingske.

Ifølge avisens optælling er andelen af bestyrelsesposter i de børsnoterede selskaber, der besiddes af kvinder, steget fra 16,3 procent i 2012 til 23,9 procent i 2020.

Valgmetoder favoriserer de store partier

Vi løber videre i det politiske, men skifter kurs mod den lokale politik.

I søndagens udgave af Jyllands-Posten kritiserede to valgforskere, at der er ”mærkværdigheder” og ”skævheder” i måden, man fordeler mandaterne til kommunernes byråd efter kommunalvalg.

For selv om de kun fik et mindretal af stemmerne, sidder ti borgmestre solidt plantet på borgmesterkontoret med et absolut flertal i eget parti bag sig.

I dag kan Jyllands-Posten så fortælle, at hverken Socialdemokratiet eller Venstre, der nyder godt af systemets indretning, har ret meget lyst til at lave systemet om.

- Vi siger ikke, at intet kan laves om, men umiddelbart synes jeg, at vores valgsystem fungerer ret godt. Vores valg og kommunalbestyrelser er generelt ekstremt velfungerende. Det er min overordnede holdning, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) til avisen.

Ifølge de to forskere, Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet og professor Jørgen Elklit fra Aarhus Universitet, er det muligheden for at gå i valgforbund og den såkaldte d’Hondtske metode, den er gal med. De tilgodeser nemlig de store partier.

Uden de to metoder ville Socialdemokratiet og Venstre hver især have 60 procent færre repræsentanter i byrådene, skriver Jyllands-Posten.

Facebook vil bygge ny online-verden

Vi slutter dagens nyhedsoverblik af med historien om, at Facebook i løbet af de næste fem år vil ansætte 10.000 medarbejdere i EU.

De mange medarbejdere skal stå for at bygge en online verden – et såkaldt metaverse – hvor brugerne er til stede i en digital udgave af dem selv og kan kommunikere med andre.

Det oplyser megavirksomheden mandag, skriver Ritzau.

- Metaverset har potentiale til at skabe nye kreative, sociale og økonomiske muligheder, og europæerne vil være med til at forme det fra starten, skriver Facebook i en erklæring.

Det sociale medie satte i september 50 millioner dollar af til at udvikle den nye online-verden, skriver Ritzau.

Hvornår konceptet lanceres er endnu uvist.

Det var dagens nyhedsoverblik, men fortsæt endelig længere ned ad siden.

Så bliver du nemlig præsenteret for fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Lunt vejr fra foråret og hen over sommeren med efterfølgende masser af fugt har sikret svampene gode betingelser i år. Men pas på! Mange svampearter er giftige, og det kan være svært for det utrænede øje at skille skidt fra kanel. Her er vi på svampejagt i skovene ved Tranum i Nordjylland. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Godt svampeår giver travlhed hos Giftlinjen: Sådan undgår du, at din svampejagt ender med forgiftning og organsvigt

Er du blevet dus med naturen og overvejer en svampejagt i efterårsferien? Så bør du nok lige få styr på et par forholdsregler først. Giftlinjen får nemlig flere henvendelser end nogensinde før fra folk, som har spist giftige vilde svampe. 

Symptomerne kan være alt fra maveonde til i værste fald lever- og nyresvigt, der kan slå dig ihjel. Og der er ekstra grund til at passe på for tiden. Et godt svampeår kombineret med en stigende interesse for at opleve naturen får danskerne til at sænke barren for, hvornår de indtager vilde råvarer fra naturen.
 
- Man skal have respekt for det. Vi anbefaler ikke, at man helt naivt går ud i skoven med blot en bog under amen. Selv folk, der har godt styr på det her, bliver i tvivl, lyder det fra afdelingslæge Anja Julie Huusom fra Giftlinjen.

Giftlinjen får et stigende antal henvendelser fra folk, som har været på svampejagt og siden bliver usikre på, om høsten var giftig. Tendensen falder sammen med et par særdeles gode svampeår, og at danskerne er blevet vilde med naturen efter corona. Her får du gode råd til, hvordan du undgår at komme galt af sted.

Svampejagt: De er spøjse, de er søde, de er flotte - og så kan de være hamrende giftige, hvis du sætter tænderne i dem. Lige nu myldrer svampe i alle afskygninger og farver frem alle steder i naturen, og det giver travlhed hos Giftlinjen, som hører hjemme på Bispebjerg Hospital.

Giftlinjen får sædvanligvis mellem 200 og 700 henvendelser årligt fra folk, der har spist vilde svampe. Men de seneste to år har tallet været over 900, mens antallet af opkald i år foreløbig nærmer sig de 800 allerede.

Giftige svampe lagt frem til skræk og advarsel på dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum. Den livsfarlige grøn fluesvamp, Amanita phalloides, ligger til venstre, mens den letgenkendelige rød fluesvamp, Amanita muscaria, ligger til højre. Arkivfoto;: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Vi oplever flere der ringer ind, som har handlet i god tro, men som alligevel bliver i tvivl, når de har fået ondt i maven. For bare 5-10 år siden var det mest svampekyndige folk, der kender faldgruberne, men nu er der en tendens til, at flere har fået interesse for at sanke deres egen mad, og det sætter grænsen lidt lavere for, hvad man tør spise, siger Anja Julie Huusom, der er afdelingslæge på Bispebjerg Hospital.

Man skal have respekt for det. Vi anbefaler ikke, at man helt naivt går ud i skoven med blot en bog under amen. Selv folk, der har godt styr på det her, bliver i tvivl.

Anja Julie Huusom, afdelingslæge på Bispebjerg Hospital, som huser Giftlinjen

Lunt vejr fra foråret og hen over sommeren med efterfølgende masser af fugt har sikret svampene gode betingelser i år. Faktisk har man kunnet plukke kantareller allerede før sommerferien.

- Det er et fantastisk svampeår i år med mange flere svampe, end der plejer at være. Det betyder, at der også er større variation af arter, så man kan finde nogle, der kun popper op sjældent, siger Stephan Springborg, der er naturvejleder ved Naturstyrelsen.

Flere danskere i naturen

Efter corona har flere danskere tilmed søgt ud i naturen. En undersøgelse lavet af Gallup for Friluftsrådet viser, at 40 procent har brugt naturen mere end vanligt, og at ni ud af 10 vil blive ved med at søge de grønne udflugtsmål.

Samtidig har der været stigende interesse for det vilde køkken. Men naturens skatkammer kan også byde på andet end hyggelige gåture, der giver dig mulighed for at gå hjem i køkkenet og smørstege dine egne kantareller og anrette dem på ristet franskbrød.

De giftigste svampe kan give lever- eller nyresvigt, og det er organer, som kan ingen kan leve uden. Så tag et kursus først eller tage en svampekyndig med på svampejagt, lyder rådet. Her er vi i Klosterhede Plantage. Arkivfoto: Morten Stricker

- Både svampe og planter kan indeholde gifte, der er skadelige for mennesker. Ved svampe er det helt oplagt at passe på, for vi har nogle meget giftige herhjemme. Nogle svampe giver dig måske kun ondt i maven, men i værste fald kan du risikere organsvigt, der kan slå dig ihjel, siger seniorrådgiver Kirsten Pilegaard fra DTU Fødevareinstituttet og tilføjer:

- Det er sådan med nogle af de dødeligt giftige svampe, at forgiftningen er lumsk og først efter et par dage giver dig symptomer på, at eksempelvis leveren eller nyrerne er beskadigede og i værste fald, kan det være for sent for lægerne at gøre noget.

7 tip til at undgå giftige svampe

  1. Spis kun svampe, du kender - er du det mindste i tvivl, så lad dem være.
  2. Indtag kun spiselige svampe og undlad at smage på dem. Du kan ikke smage, om de er giftige.
  3. Brug kun friske svampe til madlavning. Spis ikke vilde svampe rå. Vilde svampe skal gennemsteges eller gennemkoges.
  4. Begynd altid med en lille portion af en ny spisesvamp. Nogle mennesker er overfølsomme over for svampe, så hvis du kun spiser lidt, mærker du også overfølsomheden svagt.
  5. Tag et billede af svampen fra siden, nedefra og ovenfra, når du samler svampe. Hvis du skulle blive syg, kan Giftlinjen hurtigt identificere den svamp, du blev dårlig af.
  6. Hvis du har mistanke om svampeforgiftning, så søg læge eller tag på skadestuen. Medbring evt. resterne af svampene eller madrester, så de kan analyseres.
  7. Pluk ikke svampe tæt på trafikerede veje eller industri, da svampe absorberer tungmetaller, hvilket er giftigt for kroppen i større mængder.

Det er ifølge rådgiveren vigtigt, at danskernes fornyede søgen mod naturens glæder ikke tager overhånd.

- Jeg er generelt ikke fan af den form for naturbegejstring, hvor man absolut skal samle noget spiseligt som svampe, hverken for at spise dem selv eller servere dem for gæster. Hvis man ikke har den tilstrækkelige viden, så man sikkert kan genkende de spiselige svampe, så er det bedre at nyde turen i skoven, ikke at plukke noget som helst og i stedet gå i supermarkedet, hvis der skal svampe på menuen, siger Kirsten Pilegaard.

En bog er ikke nok

Hvis du alligevel vover dig ud på svampejagt. Så har naturvejleder Stephan Springborg en række regler, du kan forholde dig til.

- Du skal have en svampebog med, og så er det bedst at fokusere på nogle ganske få arter. Der er nogle få, der er giftige og nogle, der ligner dem, der er giftige, og så er der nogle, som ikke smager godt. Så gå efter dem, der er spiselige, og gå langt uden om dem, der ligner, de er giftige, så kommer du langt, siger han.

Og når der findes over 6000 slags svampe i den danske natur, er der lidt at holde øje med.

De fleste er nok bekendt med, at man skal gå langt uden om den røde fluesvamp. Desværre vover flere og flere danskere sig ud i at spise vilde svampe, som får dem i røret hos Giftlinjen. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

- Et godt tip er, at man som nybegynder aldrig plukker dem, som ligner champignon, for det kan være en hvid fluesvamp. Og så er det altså med at kaste op med det samme, søge læge og ringe efter en ambulance, siger Stephan Springborg.

Hos Giftlinjen er Anja Julie Huusom noget mere skarp i retorikken.

- Man skal have respekt for det. Vi anbefaler ikke, at man helt naivt går ud i skoven med blot en bog under amen. Selv folk, der har godt styr på det her, bliver i tvivl. Så enten skal du tage et kursus eller tage ud sammen med én, der har helt styr på det. For de giftigste svampe kan give lever- eller nyresvigt, og det er organer, som kan ingen kan leve uden, siger afdelingslægen.

Ingen danskere er døde af giftige svampe de senere år, men hvert år indlægges danskere med leversvigt og bliver levertransplanteret efter at have spist grøn fluesvamp.

Politikere og borgere har mødtes flere gange i Ringkøbing på grund planerne om et vindmølle-testcenter i Lem Kær (indsat foto). Sagen ventes og få indflydelse ved det forestående kommunalvalg. Fotos: Johan Gadegaard

Kommunalvalg på vej: De nære ting, der fylder vores hverdag, bestemmer, hvor vi sætter krydset

Når vi går til kommunale og regionale valg, afgøres vores kryds på stemmesedlen af primært tre faktorer:

- Nære velfærdsemner som skoler, børnepasning, ældrepleje og sygehuse er afgørende i de lokale valg i alle kommuner.

- Meget specifikke, lokale sager spiller en betydende rolle i enkelte kommuner, men er ligegyldige i andre.

- Men vælgernes grundholdning har endnu større betydning: To tredjedele af vælgerne gentager deres kryds fra folketingsvalget, når der er kommunalvalg.

Rune Stubager er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han mener, at de helt borgernære temaer har den største betydning for de fleste.

- Skoler, børnepasning, ældrepleje og sygehusvæsen betyder noget for de fleste. Det er med til at afgøre, hvordan der stemmes, siger han.

Skoler, børnepasning, ældrepleje og sygehuse har afgørende betydning for, hvor vi sætter kryds til kommunal- og regionalvalget. Nogle steder dukker helt særlige sager op og får betydning, men ikke nødvendigvis andre steder - vejanlæg, vindmølleparker og politikeres involvering i slibrige pornofilm for eksempel.

Krydset på stemmesedlen: Kast lige et blik på det store billede af  politikerpanelet og tilhørerne. Og kig også på det lille, indsatte billede med de grønne marker og et par vindmøller ude i siden.

Politikerne på podiet ser skeptiske ud, formentlig fordi en del af tilhørerne er sure og snart står i stemmeboksen til kommunal- og regionalvalget.

Det, tilhørerne er sure over, er en beslutning om at opføre et større testcenter for vindmøller på markerne.

Den slags kan hidse mange op og få afgørende indflydelse på et kommunalvalg i ét område af landet og være fuldstændig ligegyldigt og betydningsløst andre steder.

- Lokale særsager er ikke altafgørende, men de kan flytte stemmer, siger Rune Stubager, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.


Nære velfærdsemner som skoler, børnepasning, ældrepleje og sygehuse er afgørende i de lokale valg i alle kommuner.

Fra artiklen

Det gælder for eksempel anlæg af veje og spørgsmål om anden infrastruktur, opførelse eller lukning af skoler og den slags nære ting, som borgerne i lokalområdet ser eller mærker betydningen af hver eneste dag, forklarer han.

Skandaleafsløringer eller forargelige hændelser, der pludselig dukker op, kan også være med til at føre pennen, der sætter krydset.

Rune Stubager peger på især to sager med en vis aktualitet over sig op til det kommende valg:

I Aarhus er der sagen om uværdig behandling af beboere på plejehjemmet Kongsgården. Den kom frem i en TV2-dokumentar. Og Odder Byråd har lige haft en sag med en nu forhenværende, DF'er, som ifølge Ekstra Bladets afsløringer deltog i noget så slibrigt som afføringspornofilm med slavetøser.

- Meget forskellige typer sager, må man sige, men den slags kan få lokal betydning for udfaldet af valget, siger Rune Stubager.

- Ideologi betyder noget

Når han bruger udtrykket "ikke altafgørende", skyldes det, at der er mange flere forhold, der tilsammen bestemmer, hvor vi ender med at sætte krydset.

Hans kollega på Syddansk Universitet Robert Klemmensen forklarer således, at vælgernes grundlæggende holdninger, som kommer til udtryk ved folketingsvalgene, også slår igennem ved de kommunale og regionale valg.

Undersøgelser viser, at to tredjedele af vælgerne stemmer det samme til det lokale valg, som de gør til folketingsvalget. De gange, de to valg holdes samtidig, slår folketingsstemmen endnu mere igennem på den lokale stemmeseddel.

- Ideologi og grundholdning betyder noget. Men en tredjedel, der stemmer anderledes, er trods alt en forskel, der kan være afgørende for en mandatfordeling, siger Robert Klemmensen.

Ifølge både Klemmensen og Stubager kan vælgeradfærden inddeles efter tre hovedgrupper:

Helt nationale forhold, som for eksempel finanslov og retsvæsen, spiller kun en rolle ved folketingsvalgene. Nære velfærdsemner som skoler, børnepasning, ældrepleje og sygehuse er afgørende i de lokale valg i alle kommuner. Og så er der de meget specifikke sager, der kun har betydning i en enkelt kommune.

Lokale forhold med tyngde

Det er en af disse lokalspecifikke sager, som billedet af politikerne og tilhørerne og billedet af de grønne marker illustrerer: Et borgermøde om opførelse af kæmpevindmøller i Lem Kær syd for Ringkøbing.

De to største vil rage 270 meter op - hvilket til sammenligning er 16 meter højere end Storebæltsbroens pyloner.

Selv i en kommune, hvor Vestas i sin tid kom til verden, og som i forvejen er landets rigeste på antallet af  vindmøller, kan den slags hidse gemytterne op.

Det har gennem flere år rejst en bølge af lokal debat og har sendt en byge af læserbreve i retning af Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Her vurderer chefredaktør Gudrun Pedersen, at debatten får betydning i kommunalvalget.

På et af møderne om projektet traf hun en kvinde, der sad med et ark papir med navnene på de deltagende politikere.

- Hun gav dem karakterer efter deres holdning til sagen og sagde direkte, at hun ville stemme på den, hun var mest enig med i netop denne sag. Lem Kær-projektet fylder hos mange mennesker og får betydning for mange, når de skal stemme, siger Gudrun Pedersen.

Noget tilsvarende ser man andre steder. For eksempel har beslutningen om at føre en tredje limfjordsforbindelse hen over øen Egholm også lokalpolitisk stor betydning, tror Ditte Shamshiri-Petersen. Hun er lektor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.

- Det er en landspolitisk beslutning, men den har affødt en meget stærk debat, hvor de lokale politikeres ageren og ytren bliver vejet og målt. Det kan få indflydelse på valget i Aalborg, i hvert fald hvad angår de personlige stemmer, siger hun.

Borgmestereffekt

Hvad personlige stemmer angår, har en kommunes borgmester en særlig placering i valgsammenhæng. Især hvis vedkommende har siddet gennem længere tid. Så opstår det, der kaldes borgmestereffekten.

Mange borgmestre kommer ud til arrangementer, deltager aktivt i dem og klipper snore, der markerer indvielsen af det ene og det andet - ja, al den slags udenomsting. Det giver vælgerbonus.

Rune Stubager, professor, Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

- Borgmesteren er som regel kommunens ansigt udadtil på godt og ondt. Man ser i stort omfang, at borgmestrene sørger for at rykke ud og være til stede, når der er noget godt på programmet.

- Mange borgmestre kommer ud til arrangementer, deltager aktivt i dem og klipper snore, der markerer indvielsen af det ene og det andet - ja, al den slags udenomsting. Det giver vælgerbonus til borgmestrene og til borgmesterpartierne, siger Rune Stubager.

Personfaktoren

Borgmestrene er ikke ene om at positionere sig. Generelt er vælgerne tættere på kandidaterne, når der er kommunale valg. Dermed får personfaktoren stor indflydelse ved lokale valg.

- Der er større chance for, man kender nogen, der stiller op, siger Rune Stubager.

Også på andre måder kan personspørgsmål spille ind. Mens emner som for eksempel udlændingepolitik fylder helt vildt ved nationale valg, men ikke synderligt i et kommunalt valg, kan nationale personspørgsmål blive væsentlige.

- De kan have en generel partimæssig afsmitning langt uden for Christiansborg. Helt aktuelt er det spændende, om rigsretssagen mod Inger Støjberg og hendes udmeldelse af Venstre får betydning, siger Rune Stubager.

I samme afdeling hører vælgerkrisen i Dansk Folkeparti, hvor byretsdommen over Morten Messerschmidt og diskussionerne om Kristian Thulesen Dahls formandskab længe har været på den offentlige debatdagsorden.

Robert Klemmensen mener, at noget mere udefinerbart spiller ind sideløbende med alle politiske overvejelser. Det handler også om personer.

- Det er det, vi med et moderne fremmedudtryk kalder likeability.  Der er politikere, man uden videre bare godt kan lide, har sympati for, kan identificere sig med, eller som måske ligner en selv. De har en fordel, når vi står i stemmeboksen og deres navne springer op fra stemmesedlen, siger Robert Klemmensen.

Klimaet trænger sig på

En helt ny faktor på lokalt plan, et brandvarmt emne, trænger sig også på, mener både han og Rune Stubager: klimaforandringerne.

- Klimaet er blevet en kæmpe dagsorden, og her er der mulighed for, at kommunerne kan gøre noget meget konkret, når de skal tage stilling til f eks. begrænset biltrafik i byerne, og når de skal opføre nye skoler og svømmehaller og alle mulige andre anlæg, siger Rune Stubager

Der forestår således mange diskussioner og beslutninger om kommunernes lokalplaner med hensyn til klima og miljø.

- Megen miljøpolitik skal gennemføres ude i kommunerne, solceller skal opsættes og vindmøller placeres, siger Robert Klemmensen.

Så er vi der igen: I Lem Kær og hos Gudrun Pedersen, chefredaktøren på Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Hun konstaterer, at emnet vækker stærke følelser, men ikke i en entydig retning.

- Nogle synes, det skæmmer i naturen og giver forskellige gener, andre ser positivt på energiprojekter, fordi der er mange arbejdspladser i dem. Så jeg tør ikke sige, at det totalt set ændrer magtfordelingen i kommunalbestyrelsen. Det er to skarpe, modsatrettede holdninger, som nok flytter stemmer, men i begge retninger, siger Gudrun Pedersen.

Med andre ord: Selv verdenspolitiske temaer er med til at sætte rytmen, når der spilles op til lokale valg som dem, der afvikles i hundredvis af valglokaler i Danmark 16. november.

3 korte om valget 16. november

  1. Kommunalvalg holdes altid den tredje tirsdag i november hvert fjerde år. Næste gang er 16. november i år. Ved kommunalvalg kan man stille op for et nationalt parti eller en lokal partiliste eller som løsgænger.
  2. Der skal vælges nye medlemmer til de 98 byråd eller kommunalbestyrelser i de danske kommuner. Samtidig med kommunalvalget holdes valg til regionsrådene i landets fem regioner.
  3. For at stemme skal man være fyldt 18 år og have fast bopæl i Danmark og enten være statsborger i Danmark eller et andet EU-land, Island eller Norge eller have boet mindst fire år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.

Miljø og ældrepleje vejer tungt for vælgerne

En helt ny måling lavet af Voxmeter for Ritzau viser, at ældrepleje topper vælgernes dagsorden, når de bliver spurgt om, hvad der er vigtigst for dem. Konkret er respondenterne i målingen blevet bedt om at markere de højst tre emner, der er vigtigst for dem ved afgivelsen af stemmen til kommunalvalget.

30,7 procent har sat kryds ved ældreplejen. På andenpladsen kommer miljø, forurening og natur. Her har 27,8 procent tikket boksen af. Også økonomi og sundhedspolitik ligger højt. Tallene er her henholdsvis 26,3 og 25,5 procent. 1001 respondenter har svaret.

62 procent af de danske forbrugere har klimaet i tankerne, når de går i supermarkedet eller til købmanden, viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Hvad er værst - laks eller ost? Forbrugerne behøver hjælp til at handle klimavenligt

Det kan være svært at gennemskue, hvilken slags pålæg, der er bedst at smide oven på et stykke rugbrød, hvis man gerne vil spise mere klimavenligt. Det viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk.

Tre ud af fire af de adspurgte i undersøgelsen oplever barrierer som manglende information og inspiration til at købe mere klimavenlige fødevarer. En hjælpende hånd kunne for eksempel være en mærkningsordning, som gør det let at sammenligne klimabelastningen fra de forskellige fødevarer, lyder det fra formanden for Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip.

Og ifølge Anja Philip skal det være myndighederne og ikke producenterne selv, der skal sætte mærker på fødevarerne, så man undgår såkaldt greenwashing - som slagterigiganten Danish Crown er blevet beskyldt for.

Tre ud af fire forbrugere oplever barrierer som manglende information og inspiration til at købe klimavenlige fødevarer, viser ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk. Klimamærkning af varerne er én mulig løsning, men det skal komme fra myndighederne, så forbrugerne ikke bliver snydt, lyder det. For nylig måtte Danish Crown hive kritiserede klimamærker af pakker med svinekød, da supermarkeder ikke ville sælge dem.

Mad og klima: Du tænker måske af og til på klimaet, når du står med en tom indkøbskurv i hånden og kigger ned i den lokale købmands køledisk, der bugner af alverdens dyr i alle mulige udskæringer:

Hvad er i grunden mest klimavenligt at servere for ungerne som aftensmad? Frikadeller? Fiskefileter? Grillkylling? Danske eller spanske tomater?

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående undren, er du ikke den eneste. 62 procent af de danske forbrugere tænker over, hvordan deres indkøbs- og spisevaner påvirker klimaet.

Men godt tre ud af fire oplever, at det enten er "svært at gennemskue", hvilke fødevarer der er klimavenlige, eller også mangler de information, vejledning eller inspiration.

Derfor mener vi, at myndighederne skal stå for udviklingen og kontrollen med sådan et klimamærke, da det også i sidste ende er dem, som er ansvarlige for at beskytte os forbrugere mod såkaldt greenwashing.

Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk

Det viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk, der sammen med analysevirksomheden Wilke har kortlagt forbrugernes viden om og holdninger til blandt andet fødevarer i et klimaperspektiv.

- I vores undersøgelse fremgår det, at danske forbrugere gerne vil tage hensyn til klimaet, når de handler i supermarkedet. Derfor er det nødvendigt, at de får de rigtige værktøjer, så de gode intentioner bliver ført ud i livet, siger Anja Philip, der er formand for Forbrugerrådet Tænk.

Hvad er værst?

Og noget tyder på, at danskerne også godt kunne trænge til lidt hjælp med at få overblik over, hvilke fødevarer der er mest eller mindst klimavenlige.

I undersøgelsen blev mere end 1100 personer bedt om at opliste otte forskellige madvarer fra bedst at spise til værst at spise i et klimaperspektiv.

Det formåede bare to af de adspurgte at gøre rigtigt.

Om undersøgelsen

I en undersøgelse blev mere end 1100 personer bedt om at opliste otte forskellige madvarers påvirkning af klimaet. Den korrekte rækkefølge af fødevarerne, når de sættes i rækkefølge efter klimabelastning med den mest klimabelastende først, er:

  1. Roastbeef-pålæg
  2. Koldrøget laks
  3. Danbo 45+ ost
  4. Leverpostej
  5. Kyllingebryst som pålæg
  6. Færdiglavet hummus
  7. Banan
  8. Gulerod

- Når vi forbrugere vil handle mere klimavenligt, ved vi generelt godt, at vi skal skære ned på oksekødet og fødevarer transporteret med fly. Men som undersøgelsen viser, bliver det straks sværere at vurdere, hvad der er mest klimavenligt, hvis vi skal vælge mellem leverpostej, dansk kyllingekød eller et forarbejdet vegetabilsk produkt som hummus, siger Anja Philip.

Hun foreslår blandt andet, at der på alle typer fødevarer indføres et klimamærke, "som er let at afkode og til at sammenligne på tværs af fødevaregrupper".

- Derfor mener vi, at myndighederne skal stå for udviklingen og kontrollen med sådan et klimamærke, da det også i sidste ende er dem, som er ansvarlige for at beskytte os forbrugere mod såkaldt greenwashing, siger Anja Philip.

Klimakontrollerede svin

Netop klimamærker og greenwashing - der kan oversættes til mere almindeligt dansk som vildledende markedsføring af produkter, så de fremstår for eksempel mere klimavenlige, end de faktisk er - var et tema i den forgangne uge.

Slagterigiganten Danish Crown klistrede i en periode lyserøde mærker på pakker med såkaldt "klimakontrolleret" gris.

Danskerne kunne godt bruge lidt hjælp til at få overblik over, hvilke fødevarer der er mest eller mindst klimavenlige. Gulerødderne kan du spise med god CO2-samvittighed. Arkivfoto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

"Vores grise er mere klimavenlige, end du tror", stod der blandt andet på mærkerne.

Men det blev kritiseret af blandt andre Greenpeace, den grønne tænketank Concito og Forbrugerrådet Tænk og beskyldt for at være greenwashing

- Det er hele fortællingen, det pakkes ind i, som godt kan give et indtryk af, at det er et klimavenligt produkt, og det er problematisk, sagde Michael Minter, programchef i Concito, sidste år til DR.

Desuden er slagteriet blevet stævnet af Klimabevægelsen og Den Grønne Studenterbevægelse.

Kritikken førte torsdag til, at Danish Crown måtte skrinlægge kampagnen og pille klistermærkerne af, fordi store dagligvarekæder som Coop, Rema 1000 og Salling Group ikke ville sælge kød med mærkerne på.

- Vi synes, det er ærgerligt, for klimakontrolleret gris var en måde at kommunikere, at de landmænd, der leverer grise til os, arbejder aktivt med at sænke deres CO2-aftryk. Vi taber klimakampen, hvis ikke store virksomheder må tage del i den og kommunikere om indsatsen, udtalte kommunikationsdirektør i Danish Crown, Astrid Gade Nielsen, i den forbindelse.

Klimamærkning kan mindske CO2-aftryk

Et delt forskningsprojekt mellem Sveriges Lantbruksuniversitet og Københavns Universitet viste tidligere på året, at hver tredje ikke ønsker at vide, hvor meget kødet på indkøbssedlen belaster klimaet. Men når man informerer forbrugerne om klimaaftrykket, ender flere med at vælge et mere klimavenligt produkt, end de ellers havde tænkt sig.

- Klimamærkning har tydeligvis en effekt på forbrugerne – både hos personer, som ønsker at kende klimaaftrykket, og personer som aktivt forsøger at undgå den viden. Studiet viser, at sidstnævnte gruppe kun bliver påvirket, hvis de bliver pålagt informationen. 

- For at klimamærkning skal være effektiv bør den være obligatorisk, da visse producenter af klimabelastende varer næppe frivilligt ville forsyne deres produkter med en sådan information, sagde lektor Jonas Nordström fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, der stod bag forskningen.


I undersøgelsen blev mere end 1100 personer bedt om at opliste otte forskellige madvarer fra bedst at spise til værst at spise i et klimaperspektiv: Det formåede bare to af de adspurgte at gøre rigtigt.

Fra artiklen

Anbefaling: Fem krimier til uhyggelig efterårs-læsning

Der er gang i de danske krimiforfattere, som beskriver et Danmark fyldt med kriminalitet, mord, vold, blod og psykologiske dramaer.

Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested, anbefaler fem forskellige – og uhyggelige – krimier, som du kan varme dig på i efterårsferien, hvis vejret peger mod sofaen.

Fantasien overgår heldigvis virkeligheden i denne håndfuld anbefalinger.

Om få uger udkommer Jussi Adler-Olsen med niende bind i sin serie om Afdeling Q.

En anden af de store danske krimiforfattere, Michael Katz Krefeld, er topaktuel med "Imperiet" - syvende bog om Ravn, som jeg netop er begyndt på (pstt: Det tegner godt). Og på Netflix går "Kastanjemanden" af Søren Svejstrup sin sejrsgang. Den findes også som bog. Der er gang i de danske krimiforfattere, som beskriver et Danmark fyldt med kriminalitet, mord, vold, blod og psykologiske dramaer.

De følgende fem danske krimier er udvalgt efter, at der skal være lidt for enhver smag. De fleste af titlerne er led i en serie, men de kan alle læses selvstændigt.

1 Umulig at lægge fra sig

1. "Gladiator" er femte bind i Oxen-serien, og forfatteren har allerede lovet en sjette. De tre første, som var en sammenhængende trilogi, er på vej som tv-serie. 

"Gladiator" er femte bind i serien om den tidligere jægersoldat Niels Oxen, og titlen er ingen overdrivelse. Oxen ender denne gang i en kamp på liv og død under sine bestræbelser på at finde ud af, hvem det er, der er begyndt at likvidere danske krigsveteraner og hvorfor.

Jens Henrik Jensen er guf for den kræsne krimilæser, der forventer både et intelligent plot, troværdige psykologiske persontegninger, et lækkert sprog og ikke mindst spænding. Det sidste rammer os som en spøgelsesbilist i mørket cirka midtvejs, hvor forfatteren skruer op i en grad, så bogen bliver umulig at lægge fra sig. Farvel, nattesøvn.

Jens Henrik Jensen: ""Gladiator", 500 sider. 

2 Letlæst Vesterhavskrimi

2. "Undergravet" af Lone Theils er anden bog i serien "Hjemvendt".  Den første hedder "Savnet". Ellers er Theils især kendt for sin serie om korrespondenten Nora Sand.

Politikvinden Signe Brask, der vender hjem til Holstebro fra København, skulle kun have levet i en enkelt lydbog, men Lone Theils fik så stor succes med hende, at det er blevet til endnu en historie om Signe - både på lyd og som bog.

"Undergravet" foregår denne gang i Klitmøller, hvor præstens kone er forsvundet. Der er religiøse konflikter i området, og for Signe også personlige, for undervejs bliver hun konfronteret med sin brogede fortid. 

Serien om Signe Brask - under fællestitlen "Hjemvendt" - er letlæst på den gode måde. Lone Theils har et flydende og ukompliceret sprog, så historien glider ubesværet. Stædige Signe er underholdende selskab - selv når hun er irriterende.

Lone Theils: "Undergravet", 325 sider. 

3 Både blid og grufuld

3. "Isola" af Katrine Engberg er et smukt punktum for forfatterens krimiserie. Hendes næste bog bliver en roman, fortalte hun på den nyligt overståede krimimessse i Horsens.

"Isola" er en sjælden kombination af et grufuldt drab og en følsom beskrivelse af ensomhed.  Kathrine Engberg - netop hædret med Marthaprisen - afslutter sin serie om politifolkene Jeppe og Anette og den gamle snushane Esther med dette femte bind, som er det absolut bedste i serien.

"Isola" betyder ø, og det hentyder til, at en del af handlingen foregår på Bornholm, men også, at intet menneske er en ø. Afsættet for historien er fundet af et halvt menneske i en kuffert. Offeret er savet over på langs.

"Isola" byder både på opklaringsarbejde og spænding, men det er forfatterens træfsikkerhed i den menneskelige psykologi, som er dens største styrke. Engberg skriver mildt, poetisk og med indsigt og indlevelse om ensomhedens væsen.  

Katrine Engberg: "Isola", 355 sider.

4 Seriemorder i Sønderjylland

4. "Manden i tre dele" af Thomas Bagger. Krimien er første del af en planlagt serie. Forfatteren debuterede i 2017.

Det går ikke at tage en mental afstikker, mens man læser "Manden i tre dele". Der er indlagt så mange spor og finter, at det gælder om at være fokuseret i denne personrige, hæsblæsende og uforudsigelige historie, som begynder på en bakke i Sønderjylland. Her dukker et lig op, som dog ikke er et offer. For liget, som er stjålet fra det lokale lighus, er et budskab, der bringer os på sporet af en seriemorder.

De lokale politifolk får ufrivilligt assistance fra København i form af to mænd - den ene gådefuld, den anden top-excentrisk, og efterhånden som siderne læses, får Bagger fremmanet en mørk og barsk version af Sønderjylland. 

Bagger er en af de ikke så kendte krimiforfattere. Det bør den fermt komponerede "Manden i tre dele" lave om på. 

Thomas Bagger: "Manden i tre dele", 382 sider. 

5 Mest hygge og humor

5. "Døden i kurbadet" af Anna Grue. Bogen er andet bind i serie. Den første "Mysteriet i Genbrugsen" udkom sidste år. 

Agatha Christies ånd puster  på Anna Grues "Døden i kurbadet", der også har lidt Barnaby og Sommerdahl i sig. Det sidste er naturligt, for den serie er også skrevet af Grue. 

Hovedpersonen, Anne-Maj Mortensen, er denne gang på kurophold, fordi hun er blevet opereret i et knæ. Hun vil hellere spise piller end genoptræne, og hun vil hellere være hjemme ved sin hund og i sit køkken end spise maden, som hun finder elendig, på stedet. Hun får dog andet at tænke på, da en af kurgæsterne findes død i et mudderbad, og som altid tilbyder hun politiet sin assistance - hvad enten, de vil have den eller ej. 

"Døden i kurbadet" er en velfortalt og fiffig hyggekrimi, der følger Mortensens besvær med at udregne "hvem gjorde det?". 

Anna Grue: "Døden i Kurbadet", 410 sider.