Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Til det kommende kommunalvalg er der færre lokallister at sætte sit kryds ved, end der plejer, skriver DR Nyheder. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Færre og færre lokallister på stemmesedlen til kommunalvalget

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi starter dagens nyhedsoverblik med at varme op til det kommende kommunalvalg, der afholdes 16. november.

Og når danskerne snart skal en tur i stemmeboksene for at finde de næste repræsentanter til den lokale kommunalbestyrelse, så er der færre lokallister at sætte sit kryds ved, end der plejer at være.

Antallet af lokallister er faldet fra 180 ved seneste valg til 159 denne gang. Ved kommunalvalget i 2013 kunne vælgerne stemme på 202 lokallister.

Det skriver DR Nyheder.

Ifølge Ulrik Kjær, der er kommunalforsker ved Syddansk Universitet, er én af årsagerne til det skrumpende antal af lokallister, at de ofte mangler en organisation, som de etablerede partier har.

- Og så er de store partier gode til at tage enkeltsager op i kommunerne og tage stilling lokalt uden at tage hensyn til, hvad moderpartiet mener. Og det presser lokallisterne, at Venstre, Socialdemokratiet eller Konservative godt kan være lidt lokalliste-agtige, siger Ulrik Kjær til DR Nyheder.

Lars Løkke Rasmussen vil skære i SU'en

Vi springer videre fra kommunalpolitikken til den landspolitiske arena i Folketinget, hvor Lars Løkke Rasmussen nu for første gang løfter lidt af sløret for, hvilken politik han vil føre med sit nye parti, Moderaterne.

I sin nye bog, ”Ud af det blå”, skriver Løkke blandt andet, at gevinster fra større boligsalg skal gøres skattepligtige.

Derudover skal der også skæres i SU’en, og i stedet skal de studerende tilbydes et lån med skatterabat.

Det skriver både Politiken og Berlingske, der har fået fingrene i bogen ”Ud af det blå”, der udkommer mandag.

Ifølge Politiken lufter Løkke også tanken om et opgør med regionerne for i stedet at rykke ansvaret for sundhedsvæsenet tættere på både de syge, fagpersonerne og kommunalpolitikerne.

Lars Løkke Rasmussen har ikke ønsket at tale med hverken Berlingske eller Politiken om bogens indhold.

Mange anholdte og tilskadekomne under ballade i Berlin

Vi runder dagens nyhedsoverblik af med en tur til den tyske hovedstad, Berlin, hvor politiet fredag ryddede huset Köpi, der har været besat af venstreorienterede aktivister siden 1990.

Lørdag oplyste tysk politi så ifølge Ritzau, at 76 mennesker blev anholdt, mens 46 betjente kom til skade, da det kom til sammenstød mellem politiet og de mere end 5000 aktivister, der var mødt op for at demonstrere mod rømningen af huset.

De mange anholdte er blandt andet sigtet for overtrædelser af den offentlige orden, overfald på betjente, forsøg på farlig legemsbeskadigelse og beskadigelse af ejendom, skriver Ritzau.

Köpi-huset, der har adresse på 137 Köpenicker Strasse, skulle tømmes for folk, fordi ejeren af ejendommen har besluttet, at området skal ryddes.

Men huset er ifølge Ritzau et symbol for det venstreorienterede og anarkistiske miljø i Berlin, der havde advaret om, at man ikke ville overgive huset uden kamp.

Det var dagens nyhedsoverblik, men scroll endelig videre ned ad siden.

Så får du nemlig en forsmag på fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Selv om man hedder Poul Due Jensen, bliver man ikke bare udnævnt til topchef i familiens livsværk. Foto: Annelene Petersen

Grundfos-topchef er træt af at blive kaldt 'arvingen': - Jeg slider og slæber

For Poul Due Jensen var det en drøm, der gik i opfyldelse, da han sidste år satte sig i stolen som topchef i Grundfos. Virksomheden blev grundlagt af hans farfar, og hans far udviklede Grundfos til en international kæmpe inden for produktion af pumper. 

Men Poul Due Jensen vil ikke se sig selv som en arving, der nærmest per automatik indtager direktionskontoret. Ansættelsesprocessen forløb professionelt, inden han viste sig at være den bedst egnede kandidat til jobbet. 
 
Avisen Danmark har mødt topchefen, der skal udvikle en af Danmarks største industrivirksomheder i en tid, hvor vandteknologi spiller en vigtig rolle for klimaforandringerne og kampen for rent vand.

Poul Due Jensen skaber rekordresultater, men ærgrer sig over at blive kaldt "arvingen". I et år har han stået i spidsen for Grundfos-koncernen, der blev stiftet af hans egen farfar, der også hed Poul Due Jensen. Tag med Avisen Danmarks erhvervsredaktør på besøg hos topchefen for en af landets største industrivirksomheder.

Ledelse: Der er fyret godt op i pejsen i "den fine stouw", som Poul Due Jensen kalder dagligstuen i sit barndomshjem. Huset fra 1970’erne ligger lige over for Grundfos’ hovedsæde i Bjerringbro, og i dag bruges det til VIP-middage med storkunder og ambassadører og til møder i topledelsen.

- Mit gamle værelse ligger lige derovre og er i dag et mødelokale. Det er specielt at tænke på, og jeg har både haft gode og svære samtaler på mit eget drengeværelse, siger Poul Due Jensen.

Han kan i disse uger se tilbage på sit første år som topchef for Grundfos-koncernen. En af Danmarks største virksomheder og arbejdsgivere, der sælger 17-18 millioner pumper om året over hele verden.

Grundfos blev grundlagt af Poul Due Jensens farfar, der også hed Poul Due Jensen, tilbage i 1945. Adressen er Poul Due Jensens Vej, og man skal ikke tage fejl af Due Jensens-familiens aftryk på både Grundfos og Bjerringbro.

Den nulevende Poul Due Jensen fylder 50 i næste måned og har efter eget udsagn drømt om at blive topchef i virksomheden altid. Undervejs har han haft en stribe job, især i Grundfos’ mange afdelinger rundt i verden, inden han i 2014 flyttede hjem til Danmark med familien. Dengang afviste Grundfos, at dette var indflyvningen til at erobre jobbet som topchef i pumpekoncernen.

I de næste seks år sad han i koncernledelsen lige under Mads Nipper, Grundfos’ daværende skarpt profilerede topchef.

Opkaldet fra Mads Nipper

Men nogle gange udvikler tingene sig uventet hurtigt, og sådan gik det også med Poul Due Jensens karriereplaner. Den store omvæltning skete, da Mads Nipper for et år siden pludselig sagde op for at blive direktør i energigiganten Ørsted.

Poul Due Jensen fik besked under et ophold i København, da Mads Nipper pludselig ringede.

Var det en overraskelse, at han stoppede?

- Ja, det var det. Det var en underlig melding at få. Han sagde, at han holdt meget af Grundfos, men nu havde han fået en anden mulighed. Det var vist ordene, siger Poul Due Jensen.

Sagde du så bare "tillykke"?

- Øh, jeg tror ikke, jeg sagde tillykke med det samme. Jeg sagde noget med, at det kunne han sgu ikke være bekendt. Jeg var lidt i chok. Men det er et stort job, og det er en kæmpe forskel, han skal være med til at gøre både for Ørsted og hele bæredygtigheds-agendaen. Det har jeg stor respekt for, siger Poul Due Jensen, som samtidig vidste, at nu ville projektørlyset straks lede efter ham.

Poul Due Jensen har altid drømt om at blive topchef i familiens virksomhed, Grundfos. Muligheden opstod noget uventet, da direktør Mads Nipper pludselig sagde op for at skifte til Ørsted-koncernen. Foto: Annelene Petersen 

Hvad tænkte du dengang?

- Jeg tænkte, at jeg jo havde ambitionen (om at blive topchef i Grundfos, red.), og den havde jeg sådan set altid haft. Men jeg skulle overveje, hvordan jeg skulle angribe muligheden, for den kom lidt pludseligt, husker Poul Due Jensen, der skyndte sig at vende næsen mod Bjerringbro.

- Jeg skulle lige gøre mig nogle tanker. Hvad ville det betyde for min familie og for mig selv? Hvad ville det betyde for mig, hvis jeg ikke fik jobbet? Men efter en kort stund ringede jeg til min formand og sagde, at jeg gerne ville lægge mit navn i hans kasse og blive en del af processen, siger Poul Due Jensen.

Professionel headhunter

Selv om man hedder Poul Due Jensen, bliver man ikke bare udnævnt til topchef i familiens livsværk. Dels ejer familien i dag ikke mere end knap 10 procent af Grundfos. Langt hovedparten af ejerskabet ligger i en fond. Dels har Grundfos en professionel bestyrelse, som nu havde til opgave at finde den bedst egnede kandidat til Mads Nippers gamle job.

Grundfos’ bestyrelsesformand hedder Jens Moberg og har en international karriere i it-branchen, ikke mindst hos Microsoft, i bagagen.

- Efter en god dialog med Jens om jobbet fortalte han, hvordan processen ville blive. Det kørte med en professionel headhunter og alt muligt internt og eksternt. Det kunne ikke være anderledes, for det handler om, hvad der er bedst for Grundfos. Alt andet ville være uansvarligt. Der er 19.000 medarbejdere omkring en, så man har et stort ansvar, når man står op hver morgen, siger Poul Due Jensen.

Glade og lykkelige

27. oktober 2020 udsendte Jens Moberg en pressemeddelelse om, at Poul Due Jensen med omgående virkning var udnævnt til ny administrerende direktør for Grundfos.

- Jeg ringede hjem, både til min kone og til min mor og far. De var glade og lykkelige, siger Poul Due Jensen.

Hans far, Niels Due Jensen, var selv topchef i Grundfos igennem 26 år og overtog allerede jobbet som 34-årig. Det var under hans ledelse, at Grundfos blev en international spiller på pumpemarkedet, men stadig holdt fast i basen i Bjerringbro. Nu er han 78 år og tænker meget på det pres, der hviler på sønnens skuldre.

- Far er meget omsorgsfuld, så han sagde, at jeg skulle passe på mig selv. Hvis der er nogen, der har erfaring med det, så er det ham. Vi havde en fin samtale, siger Poul Due Jensen, som samtidig fik en helt særlig gave af sine forældre: Sin farfars Certina-guldur fra 1960’erne, da den første Poul Due Jensen var på sit højeste.

- Når jeg tager det på, så føler jeg mig pavestolt. Det har en stor symbolsk værdi, siger Poul Due Jensen.

Medier taler om "arvingen"

Har du slet ikke hørt nogen sige, at nu er det bare tredje generation, der tager over, og at du har arvet jobbet?

- Jeg oplever, at der har været stor respekt om den proces, der har været. Det har mest været i medierne, hvor jeg bliver omtalt som arvingen, siger Poul Due Jensen.

Hvad er det, at du ikke kan lide ved at blive kaldt arvingen?

- Jeg føler, at jeg er Poul, og jeg er CEO (administrerende direktør, red.) i Grundfos. I vælger at kalde det arvingen, og så kan jeg somme tider sige: Har jeg så ikke helt den anerkendelse fra jer, som jeg gerne vil have? Det er min refleksion, siger Poul Due Jensen.

Blå bog

Poul Due Jensen

Koncernchef i Grundfos Holding siden oktober 2020.

Tidligere karriere:

  • Professionel håndboldspiller i Aarhus HK
  • Medlem af koncernledelsen i Grundfos siden 2015
  • Diverse job og lederstillinger i Grundfos siden 1997, bl.a. i Nordamerika og Singapore


Uddannelse:

  • Kandidatgrad i Business Administration & Economics (HD-A) fra Aarhus School of Business 
  • Ledelsesuddannelser fra IMD Business School i Lausanne, Stanford University i Californien 
  • Bestyrelsesuddannelse fra Insead i Paris

Privat:

  • 49 år, gift med Annette H. Due Jensen
  • To børn, Niels Victor på 17 og Zia på 20 år.
  • Bor i Sejs uden for Silkeborg.

Han tilføjer, at i hans øjne hænger ordet ”arvingen” tæt sammen med DR’s tv-serie "Krøniken" om radiofabrikken Bella, den enerådende direktør, Kaj Holger, og hans ivrige søn, Erik.

- Når man er arving, så er der noget, der er givet. Men der er altså ikke noget, der er blevet givet til mig. Jeg slider og slæber og er blevet valgt for de erfaringer og kompetencer, som jeg har, siger Poul Due Jensen.

- Men jeg lever med det, hvis I tænker, at det sælger lidt aviser. Det er jeg helt okay med. Det giver mig bare energi til at gøre det endnu bedre, tilføjer han.

Når man er arving, så er der noget, der er givet. Men der er altså ikke noget, der er blevet givet til mig. Jeg slider og slæber og er blevet valgt for de erfaringer og kompetencer, som jeg har.

Poul Due Jensen, koncernchef i Grundfos

- Jeg bliver målt og vejet

Således var det på alle måder en god dag, da han tilbage i august kunne fremlægge det første halvårsregnskab for en periode, hvor han selv havde haft vagten. Grundfos endte - på trods af coronakrisen - med det bedste resultat i virksomhedens historie. Overskuddet lød på 1,5 milliarder kroner.

Poul Due Jensen skynder sig at sige, at regnskabet ikke blot er hans fortjeneste, men skyldes hele ledergruppen foruden de mange medarbejdere.

- Men det er den slags milepæle, der er vigtige, og jeg ved jo godt, at det er den slags resultater, jeg bliver målt og vejet efter. Den er ikke længere, konstaterer Poul Due Jensen.

Og det lange seje træk er nu i gang. De store corona-skvulp i verdensøkonomien varer ikke evigt. Til gengæld har Grundfos alverdens muligheder for at udvide forretningen med de store dagsordener, som klimakrisen og FN’s verdensmål - der blandt andet handler om at sikre forsyningen af rent vand - har sat i gang.

Købt to virksomheder på et år

Inden for det seneste år har Poul Due Jensen netop købt to virksomheder med speciale inden for spildevand, selv om det ikke direkte hænger sammen med Grundfos’ pumpevirksomhed. Men Grundfos ser i dag sig selv som en vandteknologivirksomhed, og så kan man pludselig udvide paletten af produkter betydeligt.

- Det bliver vejen frem for Grundfos, at vi styrker os på de områder, hvor vi mangler noget, siger Poul Due Jensen.

4 hurtige om Grundfos

  1. Grundfos er verdens største producent af pumper. Omsætningen endte i 2020 på 26,3 milliarder kroner, hvilket er 1,2 milliarder kroner mindre end i 2019, da salget var rekordhøjt.
  2. I første halvår af 2021 omsatte Grundfos for 14,1 milliarder kroner, hvilket er 18 procent mere end i den samme periode året før. 
  3. Pumper fra Grundfos bliver brugt overalt i industrien og erhvervs- og boligejendomme, for eksempel til varme og aircondition, vandforsyning og rensning af spildevand. Virksomhedens grundlægger, Poul Due Jensen, udviklede den første pumpe i kælderen under hjemmet i Bjerringbro i 1944. 
  4. I dag er hans barnebarn, der også hedder Poul Due Jensen, topchef i selskabet. Koncernen kontrolleres af Poul Due Jensens Fond (88 procent), mens stifterens familie og en gruppe ansatte ejer resten.

Hans forgænger, Mads Nipper, lykkedes med at tegne Grundfos som en virksomhed, der ikke blot samler pumper, men bidrager til at løse verdens vandproblemer. Poul Due Jensen fortsætter ad samme vej.

- Det er blevet en god måde at profilere Grundfos på. Men det vigtige er, at det jo faktisk er det, vi laver, der gør forskellen. Det er ikke sådan, at vi laver noget helt andet, og så skal vi opfinde noget nyt for at opfylde FN’s verdensmål. Vi kan virkelig være med til at spare vand og energi i verden, hver gang vi sælger en enkelt pumpe, og det er da fedt, siger Poul Due Jensen.

Han når lige at nævne Grundfos’ målsætning om, at virksomheden inden 2030 får skaffet rent vand til 300 millioner mennesker, der ikke har rent vand i dag.

Poul Due Jensens egen karriereplan rækker en del længere frem.

- Jeg har en ambition om at være i Grundfos i resten af mit liv. Det er det, jeg gerne vil, siger han.

- Jeg ved jo godt, at det er den slags resultater, jeg bliver målt og vejet efter, siger Poul Due Jensen om den dag i august, da han kunne fremvise sit første halvårsregnskab med rekordoverskud i Grundfos. Foto: Annelene Petersen 


Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten, bider sig fast i forhandlingsbordene for at sikre mest mulig indflydelse til partiet. Tidligere har Enhedslisten skabt færre resultater, men fået mere opmærksomhed i medierne ved at råbe højt og brokke sig. Det viser, at partiet er blevet et rigtigt magtparti, mener Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dall: Enhedslisten er i gang med en stille revolution - bare ikke med høtyve eller store demonstrationer

Ganske roligt og uden den store opmærksomhed har Enhedslisten sat gang i en stille revolution. Høtyvene og de store bannere har partiet ladet ligge, og i stedet har partiets folketingsmedlemmer bidt sig fast i forhandlingsbordene hos ministrene i den socialdemokratiske regering. 

Og hvis man gør regnebrættet op godt midtvejs i valgperioden, så har Enhedslisten fået gennemført meget af sin rød-grønne politik - helt uden at råbe ret højt og lave parlamentarisk ballade, som partiet var kendt for under Helle Thorning-Schmidts regering.

På den måde er Enhedslisten gået fra at være protestparti, der råbte højt og brokkede sig i medierne, til at være et traditionelt magtparti, der pragmatisk går til de politiske forhandlinger for at søge maksimal indflydelse, vurderer politisk redaktør Casper Dall i sin søndagsanalyse.

For 10 år siden fandtes der en særlig metier for politiske journalister på Christiansborg: At gå en tur ud i Proviantgården på Christiansborg, stikke hovedet ind til Enhedslistens daværende politiske leder, Johanne Schmidt-Nielsen, og fornemme, hvor sur hun var på regeringen. Hvis hun var lidt sur, var der ikke rigtigt en historie. Var hun meget sur, var der helt sikkert en historie. Ofte var det sidste tilfældet.

I dag kræver det mere research og kildepleje at finde frem til et troværdigt pejlemærke for forholdet mellem regeringen og et af partierne i dens parlamentariske grundlag. Dels er Johanne Schmidt-Nielsen for længst fortid på Christiansborg, dels er forholdet mellem den nuværende leder af Enhedslisten, Mai Villadsen, og Mette Frederiksen langt bedre end forholdet mellem Johanne Schmidt-Nielsen og Helle Thorning-Schmidt nogensinde blev. Der er simpelthen færre krisemøder og flere orienteringsmøder end for 10 år siden.

Men under Mette Frederiksens etpartiregering har Enhedslisten også fået smag for magtens sødme. For mens partiet for 10 år siden havde endog meget svært ved at indgå store aftaler med SRSF-regeringen, har partiet i denne valgperiode haft en langt mere pragmatisk tilgang til det parlamentariske arbejde på Christiansborg. Selv når det bliver svært, som det eksempelvis blev under forhandlingerne om en ny klimaaftale for landbruget. Enhedslisten var langtfra tilfreds med landbrugsaftalen. Men den var et skridt i den rigtige retning, mente partiet.

Casper Dall, politisk redaktør, Avisen Danmark. Foto: Michael Bager

- Vi vil være den grønne vagthund, som sørger for, at vi lever op til de mål, der er blevet sat. Vi vil sidde inde i hvert eneste forhandlingslokale for at levere nogle klima- og naturresultater. Det kommer vi til at slås benhårdt for, sagde Mai Villadsen til TV2, da landbrugsaftalen var indgået.

Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, beskrev det også ganske præcist sidste år i venstrefløjsmediet Solidaritet.dk, da hun beskrev partiets nye position, efter at Enhedslisten for første gang nogensinde var med i et politiforlig:

- Vi er et parti, der forhandler - og at vi er et parti, som bider sig fast i forhandlingsbordet, mere end vi har været før. Enhedslisten er i mange år blevet opfattet som et parti, der ikke var til at forhandle med, og det er vi færdige med.

Da Helle Thorning-Schmidt forlod Statsministeriet og overlod posten til Lars Løkke Rasmussen, spurgte Enhedslisten sig selv: Hvad fik vi egentlig ud af de fire år med en socialdemokratisk statsminister? Svaret var nemt: alt for lidt. Det førte til en selvransagelse i partiet. Og i efteråret 2017 kunne partiets hovedbestyrelse stemme for en vedtagelse, hvor det tydeligt fremgår, at Enhedslisten ”arbejder for at sikre os størst mulig politisk indflydelse”. 

Det burde være indlysende, at politiske partier arbejder for at sikre sig størst mulig politisk indflydelse, men sådan var det ikke tidligere hos Enhedslisten. Her var viljen til at indgå kompromiser mindre før i tiden. Nu spørges der jævnligt på Christiansborgs gange om, hvor længe Enhedslisten kan holde til at indgå så mange kompromiser.

For den stille revolution er sat i gang. Den sker bare ikke med høtyve eller store demonstrationer. Den foregår i forhandlingslokalerne rundt om i ministerierne på Slotsholmen i disse år. På den måde er Enhedslisten gået fra at være protestparti, der råbte højt og brokkede sig i medierne, til at være et traditionelt magtparti, som pragmatisk går til de politiske forhandlinger for at søge maksimal indflydelse. Og Mette Frederiksens regering takker Enhedslisten for den tilgang ved at give dem både indrømmelser og indflydelse.

For regeringen har Enhedslistens nye stil enorm værdi. Det er alt andet lige lettere at regere, når man har ro på bagsmækken. Uden månedlige trusler om mistillidsvotum eller ugentlige historier i medierne om dårlige forhandlingsklima rundet om i ministerierne, har Mette Frederiksens ministre sikret sig arbejdsro. 

Der er dog to ministre, som Enhedslisten holder et særligt vågent øje på: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og klimaminister Dan Jørgensen. Begge er ministre på områder, hvor regeringen tidligst vil nærme sig støttepartiets såkaldte ”røde linjer”. Men så længe, der efter Enhedslistens vurdering sker forbedringer af det eksisterende, er partiet i forhandlingslokalet.

Og foreløbig skal der rigtig meget til, før de rød-grønne selv vælger at forlade lokalet.

For regeringen har Enhedslistens nye stil enorm værdi. Det er alt andet lige lettere at regere, når man har ro på bagsmækken.

Casper Dall, politisk redaktør
Bevæbnede militante fra de shiamuslimske grupper Hizbollah og Amal i gadekamp i den sydlige forstad Tayouneh i Beirut torsdag. Volden brød ud under en demonstration mod lederen af den dommerundersøgelse, der skal placere et ansvar for eksplosionen på havnen i Beirut i 2020. Foto: Anwar Amro/AFP/Ritzau Scanpix

Kæmpe-eksplosion, udskældt dommerundersøgelse og dyb krise: Forstå urolighederne i Libanon

Libanon begravede fredag seks mennesker, som blev dræbt under blodig uro, der har mindet libaneserne om landets ødelæggende borgerkrig fra 1975 til 1990. De seks blev dræbt og snesevis såret, da det torsdag kom til et opgør mellem shiamuslimske og kristne grupper. Volden opstod i forbindelse med det retlige efterspil efter eksplosionskatastrofen i 2020.


 Flere stormagter udtrykker bekymring over udviklingen. Blandt andre Frankrig, som i erklæring slår fast, at retssystemet må kunne arbejde uafhængigt, upartisk og uhindret med at opklare katastrofen. Avisen Danmark ridser forløbet op - fra eksplosionen, over adskillige mislykkede forsøg på at stable en ny regering på benene, til denne uges blodige uro.

Mindst seks mennesker blev dræbt i Libanons hovedstad, Beirut, da det torsdag kom til skudvekslinger under en demonstration mod en dommerundersøgelse, der skal placere et ansvar for den altødelæggende eksplosion på havnen i Beirut i 2020.

Libanon: 4. august 2020 gik der ild i næsten 2800 ton ammoniumnitrat på et depot på havnen i Beirut.

Branden forårsagede hurtigt en kæmpe-eksplosion, der jævnede det omkringliggende havneområde med jorden, raserede store dele af hovedstaden i Libanon, dræbte over 200 mennesker og sårede mange flere.

Hvordan gik det så galt?

Ingen har indtil videre fået en god forklaring på, hvorfor mange tusinde ton af det sprængfarlige kemikalie endte med at stå opbevaret på havnen - tilsyneladende uden sikkerhedshensyn - i mere end seks år.

Den katastrofale eksplosion i Beirut var en følge af meget omfattende korruption.

Hassan Diab, tidligere premierminister i Libanon

Og torsdag i denne uge blev en undersøgelse, der skal til nå til bunds i eksplosionen, så omdrejningspunktet for ildkampe, der dræbte mindst seks, sårede flere og udløste fordømmelse i Frankrig, USA og FN.

Avisen Danmark ridser forløbet op - fra eksplosionen, over adskillige mislykkede forsøg på at stable en ny regering på benene, til denne uges blodige uro.

1 Eksplosionen på havnen

Lidt efter klokken 18 lokal tid 4. august 2020 eksploderede et lager med mere end 2800 ton ammoniumnitrat på industrihavnen i den nordlige del af Beirut.

Eksplosionen, der efterlod et 43 meter dybt krater, dræbte over 200 og kvæstede flere end 6000 mennesker.

Op mod 300.000 indbyggere i hovedstaden blev fordrevet fra deres hjem på grund af ødelæggelserne.

Bare få dage efter eksplosionen gik vrede libanesere i tusindvis på gaden i Beirut for at vise deres utilfredshed med landets politiske ledelse.

2 Man slap heldigt

Det tyske firma Combi Lift fik efterfølgende til opgave at rydde op i det rod af farlige kemikalier, som stod tilbage efter eksplosionen.

Én af firmaets kemikalieeksperter, Michael Wentler, fortalte i februar i år til nyhedsbureauet AFP, at han aldrig havde set nogle lignende dét, der mødte ham i ruinerne på havnen i Beirut.

- Vi har fundet kemikalier, der vil eksplodere, hvis de bliver blandet sammen. Havnen er sluppet heldigt, fordi der tilfældigvis har været afstand mellem containerne, sagde Wentler.

Og hvordan de mange kemikalier var endt på havnen, hvor de kom fra og hvorfor de var der så længe, var der tilsyneladende ingen, der kunne - eller ville - forklare.

- Ingen af myndighederne lader til at vide noget om de her leverancer, lød det fra Michael Wentler.

3 Regeringen går af

Blot seks dage efter eksplosionen på havnen meddelte den daværende premierminister, Hassan Diab, at hans regering gik af.

- Den katastrofale eksplosion i Beirut var en følge af meget omfattende korruption, sagde han i samme forbindelse ifølge Ritzau.

Først blev Mustapha Adib betroet opgaven med at danne en ny regering. Det kunne han ikke. Så prøvede Saad Hariri, men også han måtte opgive.

Men i september, altså godt 13 måneder efter Diabs regering gik af, lykkedes det så Najib Mikati - Libanons rigeste mand - at stable en regering på benene.

Den skal forsøge at trække landet ud af en krise med mangel på energi, brændstof, medicin, mad og en økonomi i så ringe forfatning, at næsten 80 procent af befolkningen ifølge FN er havnet under fattigdomsgrænsen på bare to år.

4 Udskældt dommerundersøgelse

Nu skal en undersøgelse, med dommer Tarek Bitar i spidsen, så forsøge at placere et ansvar for eksplosionen på havnen i 2020.

Men blandt de indkaldte vidner er der flest myndighedspersoner med forbindelse til Hizbollah - og for få myndighedspersoner med sunnimuslimsk eller kristen baggrund, lød kritikken under torsdagens demonstration, der endte i blodig ildkamp med mindst seks dræbte og omkring 30 sårede.

De to shiamuslimske grupper, Amal og Hizbollah, der stod bag demonstrationen med kravet om at fjerne dommer Tarek Bitar fra undersøgelsesarbejdet, anklager det kristne parti Libanesiske Styrker for at have åbnet ild mod forsamlingen.

Libanesiske Styrker fordømmer på den ande side volden og beskylder Hizbollah for at have opildnet til den, skriver Ritzau.

Kilder: Ritzau, Reuters, AFP og CNN

Foto: C More, Netflix, HBO og Apple Tv+.

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Det er ferietid for mange, og desværre er der udsigt til regn mange steder. Skulle man fristes til en dovendag med en tv-serie og have svært ved at overskue streamingjunglen, er der hjælp at hente her i Dagens Danmark. Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested, har udvalgt fem gode, men meget forskellige bud.

Tabt overblikket i streamingjunglen? Her er fem forskellige bud til play-knappen.

Vejrudsigten lover regn i efterårsferien, så hvis en hviledag med en god serie kan friste, er her fem vidt forskellige og fængende serier fra det store udland.

Søger man også noget dansk, kan den spændende og velspillede "Kastanjemanden" på Netflix anbefales og den nye sæson af "Den som dræber" på Viaplay.

Her kan du i øvrigt roligt springe over både "Forhøret" sæson 2, som er alt for stiv i sin opbygning, og den langtrukne "Close to me" - nævnt her, fordi den har et strejf af Danmark i sig med den halvt danske Connie Nielsen i hovedrollen.

1 Dødsensfarlige børnelege

1. "Squid Game". Så skal der leges "rødt lys stop, grønt lys løb". Problemet er blot, at dukken og de røde mænd, man skal løbe hen mod, er bevæbnede, så hvis legens deltagere ikke står helt stille ved "stop", bliver de skudt. Foto: Netflix

Vejen til at blive et ordentligt menneske går gennem vild vold i den blodige sydkoreanske serie "Squid Game". Her har en række mennesker på bunden af samfundet tilmeldt sig en konkurrence i håb om den store gevinst. Blandt andre vores spilforgældede hovedperson.

Konkurrencen består af børnelege. Vinderne går videre til næste leg, mens taberne ender i en kiste. Det er liv eller død, og undervejs opstår et utal af moralske dilemmaer.

Det er både gys og eventyr, og man må overgive sig til seriens fantasifulde og pangfarvede univers, mens man overvejer, hvad man selv ville gøre for at overleve, for svaret er aldrig sort-hvidt. 

En original og medrivende omgang, der er god at se med teenagere, hvis man savner noget at tale med dem om.

Netflix: "Squid Game", sydkoreansk. Ni afsnit a cirka 60 minutter.

2 Medrivende savn og spænding

2. "Mare of Easttown". En usminket og uforfængelig Kate Winslet gør Mare til et troværdigt menneske. Her er Mare i sit køkken med datteren, spillet af Angourie Rice. Foto: HBO

"Mare of Easttown", er indimellem et neglebidende gys, men seriens største styrke er dens psykologiske behandling af et lille amerikansk arbejdersamfund, hvor alle kender alle, og dens hovedperson, som er den lokale politikvinde - Mare. Hun spilles mageløst medlevende af Kate Winslet. 

Mare bor sammen med sin mor, datter og barnebarn og bærer på en stor sorg, som truer med at nedbryde hende. Da der sker et mord på en lokal pige, følger vi Mares opklaringsarbejde og lærer derved lillebyens beboere og deres relationer at kende. Og undervejs må Mare konfrontere sin sorg og komme overens med den. 

En rørende serie, hvor begivenhederne flere gange tager en overraskende drejning.

HBO: "Mare of Easttown", amerikansk. Syv afsnit a cirka 60 minutter.

3 Svær tilgivelse i Baskerlandet

3. "Patria". Elena Irureta som Bittori, hvis mand bliver skudt, og Ane Gabarain som Miren, hvis søn bliver aktiv i ETA. Foto: HBO

Man kommer ikke i et muntert humør af at se den spanske serie "Patria", der ovenikøbet kræver tålmodighed at komme igennem. Til gengæld bliver man klogere på den årelange strid i Baskerlandet, hvor militærgruppen ETA på voldelig vis kæmpede for regionens selvstændighed blandt andet via tvangsbidrag - såkaldte beskyttelsespenge - fra befolkningen. 

Seriens scener skifter mellem nutid og fortid og fortæller om Spaniens nationale traume gennem to familier, der var venner lige indtil den dag, ETA skød den ene familiefar. Var drabsmanden sønnen fra den anden familie? 

En serie om den svære kunst at forsone sig med sig selv og hinanden efter krig. 

HBO: "Patria", spansk. Otte afsnit a cirka 60 minutter.

4 Spidse albuer på en tv-station

4. "The Morning Show". Jennifer Aniston og Reese Wintherspoon er de bærende kræfter som tv-stationens studieværter Alex og Bradley. De tos magtspil er intenst formidlet her i sæson 2. Foto: Apple Tv+

Ingen kan regne med hinanden i "The Morning Show". Som i et reality-program tænker alle mest på sig selv og deres karriere på den landsdækkende tv-station, og uden om dem regner det med uforudsigeligheder, der kommer til at påvirke både dem og deres arbejdsplads. I første sæson blev tv-stationen med de store armbevægelser ramt af #MeToo , og her i anden sæson truer covid-19.

"The Morning Show" er en stærkt underholdende, rap og lækkert produceret tv-serie, der også favner tidens store spørgsmål og dramaer. 

Apple Tv+: "The Morning Show", amerikansk. Sæson 1 består af 10 afsnit a cirka 60 minutter, som man er nødt til at have set for at følge med i sæson 2, hvor foreløbig fem afsnit er frigivet.

5 Præriens skrappe drenge og piger

5. "Yellowstone": Kevin Costner er familieoverhovedet på ranchen. En hård mand med bløde punkter - ikke mindst for sit barnebarn. Foto: C More

Jeg elsker "Yellowstone". Bum. Fordi den er smuk - den foregår på landet i Montana. Fordi Kevin Costner som en hæs, indadvendt, smågnaven og rethaverisk kvægrancher alligevel er så tiltalende, at man får lyst til at ride med ham ud i solnedgangen. Og fordi den er kulørt og underholdende tidsfordriv. God at koble af med.

Der kæmpes med både næver og hjerne for at redde den trængte ranch, for her er både usle konkurrenter, hovedrige opkøbere og hævngerrige indianere, og der er voldsomme familiestridigheder. 

Første sæson var opslugende. Anden sæson vakte desværre for mange minder om "Dallas", men i tredje sæson er vi tilbage i en velsmurt sadel.

C More og Paramount+: "Yellowstone", amerikansk. Sæson 1 består af ni afsnit. Sæson 2 og 3 begge af 10 afsnit. Afsnittene er af varierende længde.