Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

I Region Midtjylland oplevede man i august og september en stigning i antallet af borgere, der ringer 112, på på 43 procent, skriver Politiken. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Sundhedsvæsenet er usædvanligt presset

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark

Vi starter dagens nyhedsoverblik med et kig på en historie fra Politiken.

Avisen skriver, at august og september har været en usædvanlig travl tid for landets sygehuse, fordi langt flere borgere end normalt har været akut syge.

Det viser tal fra Danske Regioner.

I Region Midtjylland har man oplevet en stigning på 43 procent i antallet af borgere, der ringer 112.

Og i Region Nordjylland har man set en stigning på 15 procent i ophold i akutmodtagelsen i forhold til samme periode i 2019.

Det voldsomme pres på sundhedsvæsnet betyder samtidig, at de lange ventelister for ikke-akut behandling efter coronapandemien og sygeplejerskernes strejke ikke er ved at blive afviklet endnu.

- Vi vidste ikke, at der her i sensommeren ville komme et øget pres på det akutte område. Derfor er det også svært at vide, om vi fortsætter på det her høje niveau, om det bliver endnu højere, eller om det aftager. Og ventelisterne afhænger af det, siger Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner, til Politiken.

Hjerteløbere redder liv

Vi springer videre i nyhedsbilledet til historien om, at der ikke er nogen betydelig forskel på chancen for at overleve et hjertestop, uanset om man bor i et tæt- eller tyndtbefolket område.

Det viser et nyt forskningsprojekt fra Dansk Hjertestopregister, skriver Jyllands-Posten.

- Den enkle og mest sandsynlige forklaring er, at danskerne er fantastisk gode til at træde til med livreddende hjælp – det gælder både konen, naboen og mennesker på en restaurant, ligesom det selvfølgelig hjælper, at flere melder sig til de frivillige ordninger og er klar til at yde livreddende førstehjælp, når folk ringer 112.

Det siger Kristian Bundgaard Ringgren, der er læge og forsker tilknyttet Hjertestopregistret, til Jyllands-Posten.

På landsplan har over 120.000 danskere tilmeldt sig hjerteløberordningen, viser tal fra Trygfonden.

Og hjerteløberne fungerer altså som en slags små ambulancer, lyder det fra Kristian Bundgaard Ringgren.

Chancen for at overleve et hjertestop falder med syv til 10 procentpoint per minut, man ikke modtager hjerte-lunge-redning.

Britisk politi: Drab på politiker var muligvis terror

Vi runder dagens nyhedsoverblik af i Storbritannien, hvor det konservative parlamentsmedlem David Amess fredag døde af sine kvæstelser, efter han var blevet stukket ned under et vælgermøde i Essex øst for London.

Og ifølge britisk politi betragter man foreløbig drabet på David Amess som en terrorhandling.

- Den foreløbige efterforskning har afsløret et muligt motiv knyttet til islamistisk ekstremisme, oplyser Londons politi, Metropolitan Police, i en pressemeddelelse.

En 25-årig mand, der blev anholdt på gerningsstedet, mistænkes for at stå bag drabet. Ifølge BBC, The Guardian og en række andre britiske medier skulle manden være britisk statsborger med somalisk baggrund.

Politiet mener indtil videre, at den formodede gerningsmand udførte angrebet på egen hånd.

David Amess var valgt til parlamentet i valgkredsen Southend West i Essex i det østlige England. Han blev 69 år.

Det var dagens nyhedsoverblik. Men bliv endelig hængende lidt endnu. Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Maung, som er flygtning fra Burma, er på arbejde i Tølløse på billedet her fra 2015. Ny forskning fra Aalborg Universitet konkluderer, at hvis man har flygtningebaggrund, skal man sende flere ansøgninger for at få job end folk uden flygtningebaggrund - selv om man har samme kompetencer. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Jobansøgere med flygtningebaggrund straffes på det danske arbejdsmarked

Ny forskning fra Aalborg Universitet dokumenterer for første gang, at flygtninge får en arbejdsmarkedsstraf alene på grund af deres baggrund som flygtning.

Forsøget er lavet af Rasmus Lind Ravn og Thomas Bredgaard. De har spurgt en række arbejdsgivere, hvor tilbøjelige de var til at ansætte en person. Alle arbejdsgivere modtog samme beskrivelse af den potentielle medarbejder - eneste forskel var, at nogle arbejdsgivere fik en beskrivelse, hvor der stod, at personen var flygtning.

Den information gjorde, at flere arbejdsgivere vendte tommelfingeren nedad.
Dansk Arbejdsgiverforening vil ikke kalde det bevidst diskrimination, men der findes stadig fordomme mange steder i samfundet. Jobchef i Odense Kommune kan heller ikke genkende billedet fra forsøget.

Personer med flygtningebaggrund har sværere ved at få et arbejde i Danmark - alene af den grund, at de er flygtninge. Det viser et nyt studie fra Aalborg Universitet. Dansk Arbejdsgiverforening kalder det ikke bevidst diskrimination.

Integration og beskæftigelse: Der er et ledigt job på din arbejdsplads, og du har ansvaret for at finde den rette kandidat til posten. I bunken af papirer foran dig ligger ansøgninger fra ukrainerne, irakere og etiopiere og fra etniske danskere.

Bassema blev aktiveret i 20 år, inden hun fik arbejde. Hør hele historien om indvandreres svære vej ud på arbejdsmarkedet i Podcasten Danmark:

 

Alle kandidater er motiveret for arbejdet, har kvalificeret arbejdserfaring, og ansøgningerne er skrevet på fejlfrit dansk. Den eneste forskel i ansøgningerne er, at hos ukrainerne, irakerne og etiopierne står der, at de for to år siden flygtede fra deres hjemland.

Og med ét bliver deres chancer for at få jobbet noget mindre, selv hvis de har præcis samme kvalifikationer som danskerne.

Når vi taler om arbejdsmarkedsstraf, så handler det om, at man skal sende flere jobansøgninger for at komme i job.

Rasmus Lind Ravn, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

Det viser Rasmus Lind Ravns nye forskning, der for første gang dokumenterer, hvor tilbøjelige virksomheder er til at ansætte folk med flygtningebaggrund. Og det kan godt være nedtrykkende læsning, hvis man har selv er flygtning i Danmark.

Etiopierne er mest udsatte

- Der kan være mange årsager til, at personen bliver fravalgt, så vi kalder det ikke diskrimination, men en straf på arbejdsmarkedet, forklarer Rasmus Lind Ravn.

Det er ikke tilfældigt, at han og hans medforfatter, Thomas Bredgaard, netop har udvalgt Ukraine, Irak og Etiopien til forsøget.

Hypotesen er, at de lande skaber nogle forestillinger i folks hoveder - forestillinger, der kan have en effekt på, om vedkommende får jobbet.

Irak er valgt, fordi irakerne er en forholdsvis stor gruppe i Danmark med hovedsageligt muslimsk baggrund. Dernæst Ukraine, fordi landet geografisk ligger tættere på og kulturelt og religiøst ligner majoritetsdanskeren mere. Sluttelig Etiopien, da det formentlig giver et billede af en mørk person fra et økonomisk underudviklet land.

Det var i hvert fald hypotesen fra forskerne.

Arbejdsgiverne fik en fiktiv beskrivelse af en potentiel ny medarbejder i hånden og blev inddelt i fem grupper. Den første gruppe arbejdsgivere fik ingen oplysning om ansøgerens nationalitet. Den anden gruppe fik information om, at personen var flygtning. Og de resterede tre grupper fik informationen om, at ansøgerne var flygtninge fra et af de specifikke lande.

- Man kan se, at etiopierne klarer det dårligere end de flygtninge, hvor vi ikke siger, hvor personen er flygtet fra, siger Rasmus Lind.

Samtidig konkluderer rapporten, at den gruppe der klarede sig bedst, var den uden nogen information om flygtningebaggrund.

- Når vi taler om arbejdsmarkedsstraf, handler det om, at man skal sende flere jobansøgninger for at komme i job, men det er overhovedet ikke unikt for Danmark, fortæller Rasmus Lind Ravn.

Tallene fra undersøgelsen

Arbejdsgiverne fik en fiktiv beskrivelse af en potentiel ny medarbejder i hånden og blev inddelt i fem grupper. Første gruppe fik ingen oplysning om ansøgerens nationalitet. Anden gruppe fik information om, at personen var flygtning. De resterede tre grupper fik oplyst, at ansøgerne var flygtninge fra et af de specifikke lande.

Arbejdsgiverne blev spurgt, om de var parate til at tilbyde ansøgeren et job. Skalaen gik fra ”meget usandsynligt til meget sandsynligt” med tre valgmuligheder mellem de to.

  1. I gruppe 1 (uden nationalitet) svarede 6,4 % meget usandsynligt – 35,7 % svarede meget sandsynligt.
  2. I gruppe 2 (generisk flygtning) svarede 11,2 % meget usandsynligt – 21,9 % svarede meget sandsynligt
  3. I gruppe 3 (flygtning fra Ukraine) svarede 13,9 % meget usandsynligt – 17,7 % svarede meget sandsynligt
  4. I gruppe 4 (flygtning fra Irak) svarede 16,4 % meget usandsynligt – 22,7 % svarede meget sandsynligt
  5. I gruppe 5 (flygtning fra Etiopien) svarede 17,9 % meget usandsynligt – 17,1 % svarede meget sandsynligt

Studiet er peer reviewed og udgivet 3. september 2021.

Ikke tale om bevidst diskrimination

Rasmus Lind Ravn ønsker ikke at kalde det diskrimination, da diskrimination for de flestes vedkommende indeholder en bevidst frasortering, og det er ikke nødvendigvis det, som det her er et udtryk for. Men for at forklare, hvorfor arbejdsgiverne laver den frasortering, skal Rasmus Lind Ravn kigge i den øvrige forskning på området.

En af årsagerne er, at flygtninge i mange tilfælde ikke medbringer deres eksamensbeviser, og hvis de gør, har de svært ved at få dem godkendt i Danmark.

- Hvis man ved, at en befolkningsgruppe har nogle sproglige vanskeligheder, så antager mange, at det også gør sig gældende for den enkelte person. Også selv om det ikke er tilfældet - det er vores fordomme, siger Rasmus Lind Ravn.

"Sådan plejer vi at gøre"

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener man ikke, at der er tale om en generel arbejdsmarkedsstraf for flygtninge i Danmark, da mere end 200.000 mennesker med anden etnisk baggrund end dansk er beskæftiget her i landet.

- Jeg tror ofte, at det handler om ”hvad man plejer at gøre” på arbejdspladsen. Generelt står vi med nogle integrationsproblemer, der ikke er isoleret til arbejdsmarkedet. Men det handler i høj grad om at tage fat i nogle af de normer og fordomme, som opstår og desværre får lov til at leve i mange forskellige dele af samfundet. Og der handler det om det store og seje træk - også på arbejdsmarkedet, siger integrationschef i DA Jannik Bay.

I Odense Kommune har man svært ved at genkende billedet af, at personer med flygtningebaggrund får en arbejdsmarkedsstraf. Her ser man i højere grad, at det er andre udfordringer, der besværer adgangen til arbejdsmarkedet.

- Det, som vi oplever meget klart, når arbejdsgiverne skal have en ny medarbejder, er, at der bliver set på matchet mellem kompetencer og det arbejde, der skal udføres. Så det er kompetencerne og ikke hvad personen har som baggrund, der er afgørende, fortæller jobchef i Odense Kommune Lotte Brinkmann.

Alex Vanopslagh, den liberale spydspids, der med tiden er kommet til at lyde mere og mere konservativ. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Vanopslagh: Jeg går ikke op i, at jeg SKAL have prædikatet liberal

Alex Vanopslagh er kun den tredjeyngste leder af Folketingets nuværende partier, og alligevel fylder han blot 30 år på søndag. Avisen Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist har mødt ham på kontoret med russiske romanklassikere og selvhjælpsbøger.

Vanopslagh taler om, at han lagt et "åndløst egoprojekt" bag sig, om at sidde på kirkebænken og suge visdom til sig fra 1000 års budskaber, og om, hvordan han mener, at den konservative ikke-endnu-statsministerkandidat Søren Pape Poulsen lyder mere borgerlig end Jakob Ellemann-Jensen.

Alex Vanopslagh kæmper for at sikre Liberal Alliances eksistensberettigelse. Det har ført til både sygemeldinger med stress og en politisk profil, der i al sin liberalisme let kan forveksles med at være konservativ. Avisen Danmarks Kasper Løvkvist har mødt partilederen på kontoret mellem store romanværker og selvhjælpslitteratur få dage før, Alex Vanopslagh blot fylder 30 år.

Montana-reolerne på Alex Vanopslaghs kontor er fyldt med bøger. Placeringen er ikke tilfældig - den hylde, man ser først, er fyldt med tung klassikerlitteratur. Tolstoy, Dostojevskij, Henrik Pontoppidan blandt andre.

På hylden tættest på Vanopslaghs kontorstol bag skrivebordet er udvalget noget anderledes:

"Grib livet, slip angsten" - "Bevar dig selv" - "Ved du, hvem du er?" - "En kur mod konfliktskyhed" - "Sandheden om stress" - osv.

Man skulle tro, at Vanopslagh er Folketingets yngste partileder. Det er han kun næsten - Enhedslisten Mai Villadsen er nogle måneder yngre. Kristendemokraternes Isabella Arendt et par år yngre.

Men han er trods alt kun lige akkurat 30 år - den runde dag er på søndag.

Da Vanopslagh for halvanden uge siden holdt tale som partileder til åbningsdebatten i Folketinget, holdt han den til den ungdom, som få i dansk politik er tættere på end ham.

Selvhjælpslitteraturen bag kontorstolen var sivet ind i den, og efterfølgende blev talen storrost af stort set samtlige politikere - blandt andet af statsminister Mette Frederiksen, der ændrede sin afsluttende tale efter at have hørt Vanopslaghs.

Vanopslagh talte om folkeskolen, men talte i virkeligheden om stress og angst blandt unge, når frihed og mange muligheder bliver en byrde. Om et historisk præstationspres og den umulige forventning om det perfekte liv. At man skal glemme sig selv og rette fokus på folk omkring sig. At man skal stole på, at fremtiden bliver god.

Dette er ikke et interview om Alex Vanopslaghs seneste år, hvor han har haft flere perioder med sygemeldinger på grund af stress. Vanopslagh vil gerne have det på længere afstand, før den pose for alvor bliver åbnet. Og det er slet ikke terapeuten og patienten, der sidder over for hinanden med optageren imellem dem. Det er et interview med en partileder, og den konkrete anledning er den runde fødselsdag.

Der er bare ét helt åbenlyst spørgsmål at stille om talen til åbningsdebatten:

Var det i virkeligheden dig selv, du talte om?

- Selvfølgelig var det også det. Vi befinder os i den bedste tid i menneskehedens historie, og alligevel er der mange, der oplever det som en byrde, selv om det objektivt er noget vrøvl, at der er for mange krav. For mig begyndte den erkendelse lige før, jeg blev valgt i 2019.

Da frygten for ikke at blive valgt, gjorde Vanopslagh ulykkelig og fik ham til at tænke: "Gud, hvor er jeg et tomt og hult menneske". At han havde alle muligheder for et godt liv, og så oplevede han alligevel sig selv være destruktivt optaget af at lykkes karrieremæssigt og politisk.

- Så talen handlede nok også om mig selv i forhold til at være selvoptaget.

Handlede den også om oplevelsen af at blive valgt og straks få ansvaret for at redde et parti, som andre havde kørt i grøften?

- Talen handlede jo konkret om folkeskolen og nogle af dens meget flyvske krav - ansvar for egen læring, man skal være innovativ og formidlingsdygtig - og hvad ved jeg. Det er utrolig svært. Som partileder skal jeg hele tiden træffe beslutninger på et strategisk niveau, og jeg ved ikke, om de er rigtige. Hvis det er stressende for mig, hvordan er det så ikke for børn, der selv skal definere rammerne?

- Jeg arbejder meget mere afbalanceret nu, i forhold til inden jeg blev stressramt. Jeg skal ikke knokle fra morgen til aften, hvis jeg skal være velfungerende. Jeg har brug for at læse nogle bøger og fordybe mig. Jeg har nu en total accept af mine begrænsninger.

Alex Vanopslagh deltog i gudstjenesten for Folketinget, da det åbnede i år. Det gjorde han ikke sidste år.

- Da havde jeg det skidt.

Da han var en ung grænse- og identitetssøgende knægt i Struer, var det stadion i Herning, søndagene blev brugt på. Ikke kun på at heppe på og hylde FC Midtjyllands hold, men også på at svinge armene i mødet med modstanderfans som en del af et voldsparat fanmiljø.

Nu godt ti år efter sidder han på kirkebænken og suger visdom og inspiration i 1000 år gamle budskaber. Men han springer ikke jublende og frygtløst ud i at tale om at være blevet regelmæssig kirkegænger. Virker næsten blufærdig omkring det.

- Det er jo ikke, fordi jeg tror på en fysisk gud i himlen - jeg vil måske ikke engang kalde mig troende kristen. Der er bare en visdom og en dannelse i de kristne budskaber, nogle kloge ting om at være menneske og fejlbarlig. Mest af alt at man skal kunne tilgive sig selv og andre for deres fejlbarlighed. Jeg oplever at være forbundet med noget andet end mig selv, når jeg tager til gudstjeneste. Det er meningsfuldt. Men jeg har en lille æresfrygt for at tale om det. Jeg gider ikke at påstå, at nu er jeg blevet en messiastype.

Det er vel heller ikke 100 procent naturligt i forhold til dit partigrundlag?

- Nej, det er ikke så ungt og storbyliberalt, men jeg vil gerne stå ved den, jeg er. Og hvis Liberal Alliance skal have en betydning i dansk politik, skal vi gå på to ben. Selvfølgelig skal det handle om frihed til borgerne, lavere skatter, grænser for statsmagten osv., men forudsætningen for et liberalt samfund er en høj grad af ansvarsfølelse og en vis dannelse. Et åndløst egoprojekt har ikke den store fremtid.

"Det åndløse egoprojekt" var engang der, hvor Vanopslagh var - "ja, det var jeg nok," siger han. Han var formand for Liberal Alliances Ungdom. Mente ikke, at staten skulle sætte grænser for borgerne - mest ekstremt udtrykt i, at søskendesex ikke burde være forbudt. Fri adgang til våben var også et synspunkt, der vakte opsigt. Nu kalder han det "tosseliberal logik".

- De fleste starter ud fra et ideologisk, principielt udgangspunkt. Det er der ikke noget galt i. På et tidspunkt kan det så ikke længere være højtflyvende teorier og principper det hele. Så må man forholde sig til den virkelige verden. Men det handler også om en generel udvikling i samfundet - tidligere kunne liberale sige sådan noget med, at vi selvfølgelig skal have åbne grænser, bare folk forsørger sig selv.

"Åbne grænser, lukkede kasser" - det var Liberal Alliances politik for kort tid siden.

- Og en glimrende politik, når den handler om udenlandsk arbejdskraft. Man må bare erkende, at hvis vi masseimporterer folk, som muligvis forsørger sig selv, men modarbejder demokratiet og bor i parallelsamfund, får vi ikke et liberalt samfund. Der er sket et skifte mod, at vi også indser betydningen af fællesskab, værdier og grænser. Det er sket på baggrund af en udvikling i i tiden mere end personlig modning af ungliberale, mener jeg. For mig handler den personlige modning om, at jeg ikke længere har behov for at provokere. Mine nuværende liberale synspunkter er provokerende nok i sig selv.

Er de nu også det?

- Nogle mener da, at det er provokerende, at jeg ikke mener, at ulighed er et problem i Danmark. Og at skatten skal ned - også for dem, der tjener mange penge.

I så fald er næsten halvdelen af Folketinget provokerende. Er Søren Pape Poulsen provokerende?

- Nej, det har du nok ret i.

Konservatives formand Søren Pape Poulsen, blå bloks omvandrende smil, var en af de mange politikere, der roste Alex Vanopslaghs tale til åbningsdebatten. Pape ville gerne selv have holdt den - "og så ville jeg have rost ham," siger Vanopslagh.

Efter Vanopslagh blev partileder, har han talt mindst lige så meget om dannelse som om frihed. Mere om værdien af fællesskab end om grænser for staten. Nu går han også i kirke.

Man kan godt få den tanke, at du i virkeligheden er konservativ?

- Hm-hm. Er det et spørgsmål?

Kunne du lige så godt være konservativ?

- Jeg mener ikke, at Konservative har tilstrækkeligt blik for privatlivets fred i retspolitikken. Barnepigestaten og trangen til at bestemme, hvordan borgerne skal leve deres liv, er mest udtalt på venstrefløjen, men den findes også i Konservative, hvis det ikke bliver balanceret af det liberale. Jeg ønsker maksimal frihed til borgerne, lavere skatter, og at politik ikke fylder så meget, samtidig med at jeg har blik for, at samfundet ikke bare bliver godt, fordi vi kan tjene en masse penge og gøre lige, hvad vi har lyst til. Vi skal kunne leve et meningsfuldt liv, der kommer af et stærkt fællesskab. Er det konservativt?

- Jeg går ikke op i, at jeg SKAL have prædikatet liberal. Man kunne også spørge, om ikke Pape burde melde sig ind hos mig.

Er du tilpas i rollen som partileder?

- Det er jeg blevet. Særligt mens jeg var stressramt, kunne jeg se alle mine fejl. Alt blev forværret. Man skal først være bevidst om sine mangler, før man kan forbedre dem. Jeg tror heller ikke, at Pape havde det nemt i starten. Heller ikke Ellemann.

Vanopslagh rejste sig som leder fra ruinerne, da Liberal Alliance blev revet ned af vælgerne ved valget i 2019. En kort, intens og giftig magtkamp førte den nyvalgte og dengang blot 27-årige vestjyde til tops. Måske før han egentlig selv syntes, tidspunktet var ideelt.

Umiddelbart efter ramlede alt i Venstre, den gamle formand flygtede ud af en bagdør i Brejning, og Jakob Ellemann-Jensen blev ført til tops. Måske før han egentlig selv syntes, tidspunktet var ideelt.

Spejler du dig i Ellemann og genkender noget?

- Jeg vil gerne understrege, at jeg selv tog beslutningen om, at jeg ville være leder, og det er ikke min rolle at tolke på, hvordan Ellemann er som leder. I min første tid kørte jeg bare derudaf og blev pludselig usikker på, hvordan jeg skulle være som partileder. Jeg tænkte, jeg skulle være seriøs og gå med slips - det gør jeg nu stadig, fordi jeg synes, det er godt at være velklædt. Jeg blev selvbevidst og usikker, men fandt ud af, at jeg skal følge min intuition, hvis jeg ikke skal miste min integritet. Jeg har skullet blive bedre til at indse, at når jeg er leder, er det altså mig, der bestemmer. Det har de valgt mig til - ikke til at finde summen af, hvad andre mener. Jeg ved ikke, om Ellemann har oplevet noget lignende - men det kan jo godt være.

Vanopslagh har skullet indse, at for at han kan bevare sin integritet og sig selv som leder, har partiet skulle forandre sig.

- Min tale om ungdommen, folkeskolen og dannelse til åbningsdebatten har jeg ikke turdet holde tidligere. Der har været en indre stemme i mig, der har sagt: "Lyder det ikke lovligt konservativt" for eksempel. Men jeg skal sige det, jeg mener, er det rigtige - for Danmark, for mig selv og for Liberal Alliance. Det er opgaven.

Vanopslagh deler også noget skæbne med Helle Thorning-Schmidt, der også blev partiformand kort efter, hun blev valgt til Folketinget første gang.

Thorning lagde noget større ud og gjorde krav på formandsposten med en for socialdemokrater inciterende påstand: "Jeg kan slå Anders Fogh."

Det kunne hun så ikke og endte med at blive en overgangsfigur mod nuværende statsminister Mette Frederiksen, der planter de samme følelser i borgerlige, som Anders Fogh gjorde i socialdemokrater: Afmagt, frustration og håb om, at hun afslører sig selv en dag.

Kan du slå Mette Frederiksen?

- Jeg kan spille en væsentlig rolle i, at blå blok fungerer, og at vi har et godt samarbejde. Så skal vi i fællesskab slå Mette Frederiksen.

Betyder det noget for dig, om den ene eller anden borgerlige partileder bliver statsminister, hvis I slår hende?

- Jeg er mest optaget af, at der kommer et blåt flertal engang, og at der ikke er borgerkrig i blå blok om, hvem der skal være statsministerkandidat. Jeg tror, at de begge vil gøre det godt (Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen, red.).

Var det et nej til, om det betyder noget for dig, hvem der bliver statsminister?

- Det vigtige er, at det bliver en af dem.

Vil det sige, at det IKKE betyder noget for Liberal Alliance om en statsminister er venstremand eller konservativ?

- Jamen, lige nu er det jo ikke relevant! Men hvis vi kan få mere igennem med den ene end den anden, betyder det selvfølgelig noget. Lige nu er det bare kun Ellemann, der formelt er statsministerkandidat. Pape venter vel med at melde sig på dag et i valgkampen.

Har du en fornemmelse af, om den ene eller anden vil være bedre for jeres politiske projekt?

- Det er for tidligt at sige.

Hvordan kan det være for tidligt at tale om, hvorvidt du har en fornemmelse?

- Uanset hvad skal Liberal Alliance have indrømmelser for at støtte en regering.

Og du har slet ingen ide om, hvor du kan få de bedste indrømmelser?

- Jeg er overbevist om, at de begge godt ved, at der skal føres noget liberal politik.

Det korte af det lange er altså, at du bare ikke VIL fortælle, om du foretrækker Ellemann eller Pape?

- Lige nu er Ellemann formelt den eneste kandidat, og ham bakker jeg 100 procent op om.

Fordi han er den eneste?

- Ja, og fordi jeg også tror ... altså, der er nogle ting, vi er enige om, så jeg tror også, han vil gøre det godt.

Synes du, det lyder overbevisende?

- Er det ikke overbevisende på skrift?

Nej.

- Altså, jeg ved godt, at det her er sådan et spil ...

Jeg vil bare gerne høre, hvor du ser den største enighed - om det er med Ellemann eller med Pape?

- Hvis jeg skal være helt ærlig, lyder Pape mere borgerlig end Ellemann. Men Papes mål lige nu er også at tage stemmer fra Venstre. Det sekund han måtte bliver statsminister, kommer han også til at blive socialdemokrat.

Det er ikke relevant lige nu, sagde Alex Vanopslagh, mens han sad på kontoret og vred og vendte sig, mens han ind i mellem smågrinede over ordudvekslingen.

Og han har jo faktisk en pointe.

Vanopslagh er selv leder af et parti, hvor han tidligt sagde, at nu var opgaven at skabe Liberal Alliance version 2.0. To et halvt år efter bliver man i tvivl om, hvorvidt han med "2.0" refererede til den procentdel af vælgerne, som partiet skal have.

Venstre har normaliseret sig på et niveau i meningsmålingerne, hvorfra det er ret umuligt blot at komme op og kigge ind ad vinduerne i Statsministeriet.

Siden vælgerne gjorde Dansk Folkeparti til det største borgerlige parti i 2015, har DF kun holdt én kurs - og det er den forkerte. Undervejs har de leveret den politiske danmarkshistories mest brutale valgnederlag, og lige nu fører kursen mod fjerde valgnederlag i træk til kommunalvalget til november og et kun dybere niveau af desperation.

De to partier i blå blok, der rider på en opvind - Konservative og Nye Borgerlige - arbejder bevidst på at kannibalisere på deres venner og viser ingen interesse i at hente stemmer over midten.

Situationen er, at der er håbet - og Lars Løkke Rasmussen, nogle gang er det det samme.

Kort efter valget placerede Alex Vanopslagh håbet i, at Socialdemokratiet ville tvinge blå blok til at etablere et borgerligt projekt og i, at partierne i blokken ville unde hinanden det godt.

- Det håber jeg stadig på. Der er nogle tegn. Det er spændende med Nye Borgerlige, der begynder at vise, at de er som os andre, at de er politikere. Der sker også ganske lidt på den borgerlige tænkning, men vi er også i risiko for at ende som Socialdemokratiet i nullerne under Anders Fogh, hvor vi bare brokker os over, hvor magtfuld statsministeren er, men ikke selv har ideer til, hvad vi skal sætte i stedet. Det tager tid.

Vanopslagh talte også kort efter valget om, at Socialdemokratiet ved magten ville gøre, at Danmark snart ville befinde sig i en økonomisk krise. Noget, der nu mest minder om en cocktail af skrækscenarie og ønsketænkning.

- Som liberal må jeg jo anerkende, at jeg ikke er klogere end markedet. Og at det med forudsigelser er noget svært noget.

Du må som liberal anerkende, at Socialdemokratiet ved magten ikke ødelægger markedet?

- Det er på trods af Socialdemokratiet og ikke på grund af Socialdemokratiet, at økonomien har det så godt nu.

Men det går altså godt med økonomien, selv om Socialdemokratiet er ved magten?

- Ja, men det kunne gå meget bedre. De har jo hævet skatterne, jeg ved ikke hvor mange gange med, jeg ved ikke hvor mange milliarder. Bliver de ved med det, så det virkelig kan mærkes på pengepungen, tror jeg, at danskerne bliver trætte af det. Så jeg vil bestemt ikke afvise, at jeg kommer til at få ret - ud over at der nok ikke lige er en økonomisk krise om hjørnet.

10 korte om Alex Vanopslagh

  • Leder af Liberal Alliance siden 2019.
  • Formand for Liberal Alliances Ungdom 2014-2016.
  • Kortvarigt medlem af Dansk Folkepartis Ungdom før det.
  • 30 år (fra søndag).
  • Tidligere medlem af Københavns Borgerrepræsentation.
  • Uddannet cand.scient.pol fra Købehavns Universitet og Syddansk Universitet.
  • Har arbejdet som konsulent i lobby-virksomheden Grace.
  • Søn af en dansk mor og en fransk far og født i Frankrig. Flyttede til Vestjylland med sin mor som femårig. Vokset op i Struer.
  • Fik ødelagt en lovende karatekarriere af et dårligt knæ.
  • Far til sønnen Milton (opkaldt efter den liberale økonom Milton Friedman).


Hvis jeg skal være helt ærlig, lyder Pape mere borgerlig end Ellemann. Men Papes mål lige nu er også at tage stemmer fra Venstre. Det sekund han måtte bliver statsminister, kommer han også til at blive socialdemokrat.

Alex Vanopslagh

Jeg arbejder meget mere afbalanceret nu i forhold til, inden jeg blev stressramt. Jeg har nu en total accept af mine begrænsninger.

Alex Vanopslagh

Vi skal kunne leve et meningsfuldt liv, der kommer af et stærkt fællesskab. Er det konservativt?

Alex Vanopslagh
Britta Egholm har drevet blomsterbutikken Solsikken i Holstebro de seneste 16 år og har i alle årene været medlem af Interflora. Men nu er det slut. Foto: Johan Gadegaard

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

For tre år siden blev Interflora i Danmark solgt til en fransk kapitalkæde. Sælgerne var de danske blomsterbutikker, der hidtil havde drevet Interflora som en forening, der ikke skulle tjene et stort overskud.
Men frygten for at tabe konkurrencen på nettet udløste altså et salg, og nu får blomsterbutikkerne kærligheden at mærke fra den nye, franske ejer. Provisionen for at levere ordrer fra nettet er skruet i vejret til næsten 30 procent, og det får nu en række danske Interflora-butikker til at trække sig fra samarbejdet.
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen skriver om platformsøkonomien, der er en massiv succes, men samtidig er svær at elske for de små erhvervsdrivende.

Der var en, der var to, der var tre, der var fire. En stribe blomsterforretninger rundt i Danmark trækker sig pludselig fra Interflora, der ellers har opbygget et særdeles solidt navn over næsten 100 år. Firmaet oplyser selv, at 99 procent af alle danskere over 12 år kender Interflora.

Dagbladet Holstebro-Struer kunne allerede i september fortælle om to lokale blomsterbutikker, der træder ud af Interflora-samarbejdet. Dermed skal nabobyernes florister, som det hedder, ud på lidt af en køretur, når man bestiller blomster igennem Interflora til svigermor i Holstebro.

- Jeg synes, at Interflora er blevet for bestemmende og for grådig, siger Britta Egholm, der har drevet Solsikken i Holstebro gennem de seneste 16 år, til avisen.

Lignende historier hører man fra Assens, Varde, Odder, Brønderslev og Nibe. Interflora vil ikke selv fortælle om antallet af blomsterbutikker, der har pillet Interflora-logoet af facaden.

Men hvad er det lige, der foregår? Jo, Interflora er blevet opkøbt af en fransk kapitalkæde, og nu får blomsterbutikkerne for alvor kærligheden at mærke fra de franske ejere. Og det bliver ikke sagt med blomster.

Når Interflora modtager en bestilling på nettet, beholder virksomheden 28,5 procent af blomstens pris for ulejligheden. Blomsterbutikken får resten af pengene til at købe blomster, binde buketten, betale huslejen og alt det andet, der følger med.

Provisionen til Interflora er steget kraftigt, og det har gjort virksomheden til en blomstrende forretning. I 2020 tjente Interflora Danmark et rekordoverskud på 40 millioner kroner. Dobbelt så meget som året før, og det er vel at mærke indtjening fra at drive Interfloras netbutik. De lokale blomsterbutikker har deres egne regnskaber.

Det er en verden til forskel fra Interflora, som man kendte det i gamle dage. Dengang var det en forening, der var drevet af de lokale florister, og overskuddene i Interflora var små. Pengene skulle jo blive ude hos medlemmerne.

Men i 2018 valgte et stort flertal af medlemmerne på en ekstraordinær generalforsamling at sælge Interflora Danmark til Interflora Frankrig.

Hvis blomsterhandlerne synes, at de er gået i en fælde, så deler de skæbne med flere andre brancher.

Det kan lyde som en vissen beslutning, men dengang var man skrækslagne for, at konkurrencen på nettet ville vende op og ned på det danske marked for blomsterbuketter. Især frygten for, at globale Amazon.com ville etablere sig i Danmark, fyldte meget.

Derfor endte Interflora som en enkelt lille blomst i en buket af Interflora-virksomheder i seks europæiske lande. Som en del af aftalen måtte floristerne ikke forlade Interflora-samarbejdet i tre år, og den periode er slut nu. Det forklarer den pludselige faneflugt.

Hvis blomsterhandlerne synes, at de er gået i en fælde, så deler de skæbne med flere andre brancher. På hotelmarkedet har man vænnet sig til, at Booking.com og Hotels.com snupper 15-25 procent i provision, når kunderne bestiller et hotelværelse på nettet.

Pizzeriaer og restauranter er i samme båd. Her er provisioner på op til 30 procent ikke ukendte, når udbringningstjenester som Wolt, Just Eat og Hungry tager imod bestillinger fra sultne forbrugere.

Det kaldes platformsøkonomi, og det er let at forstå, hvis små erhvervsdrivende har svært ved at elske de digitale salgsmaskiner, der æder en stadigt større luns af omsætningen. Til gengæld ser platformene sig selv som en gave til de små butikker, der stort set kan slippe for at markedsføre sig selv.

- Det er en lille og beskeden betaling, vi tager for et enormt arbejde. Vi fordeler hver dag tusindvis af buketter til florister over hele landet. Det eneste, de skal gøre, er at bukke sig ned til computeren, tage ordren, og naturligvis binde buketten, og for det arbejde får de over 70 procent af prisen, siger Søren Flemming Larsen, direktør for Interflora Danmark, til Dagbladet Holstebro-Struer.

Hvad gør den smarte forbruger? Man ringer da direkte til blomsterhandleren og bestiller sin buket. Hvis man er dygtig, får man en tredjedel flere blomster for pengene.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Oussama Tlili er formand for Kongsberg Islamisk Kulturcenter og har flere gange været i kontakt med den sigtede, den danske statsborger Espen Andersen Bråthen. Foto: Terje Pedersen/Ritzau Scanpix

Dansker bag blodigt angreb var ikke til at have en normal samtale med

Efter at have haft endnu et døgn til at afhøre vidner og grave i gerningsmandens fortid gik politiet i Norge fredag eftermiddag ud med en vurdering af motivet til en dansk statsborgers blodige angreb med bue og pil i Kongsberg. Angrebet kostede fem personer livet.
Psykisk sygdom rangerer nu højest på listen over Espen Andersen Bråthens mulige motiver.

I en video lagt på Youtube i 2017 sagde han blandt andet, at han erklærede sig for muslim, og at han var "en budbringer". Ifølge den norske efterretningstjeneste, PST, fremstod hans handlinger tidligt i efterforskningen som terror. Men det er ikke længere politiets hovedteori.

Flere brikker er faldet på plads i forhold til de forfærdelige hændelser onsdag i Kongsberg i Norge, hvor en dansk statsborger bevæbnet med bue og pil tog livet af fem personer. Psykisk sygdom er en mere sandsynlig forklaring end terror, mener politiet.

Norge: Da navnet på 37-årige Espen Andersen Bråthen, den sigtede for onsdagens angreb i norske Kongsberg, ringede en klokke hos Oussama Tlili.

Han er formand for moskéen Kongsberg Islamisk Kulturcenter og kunne huske, at han der havde mødt manden.

Espen Andersen Bråthen besøgte moskéen nogle gange i løbet af en kort periode i 2017, siger Oussama Tlili til norske NTB.

- Han sagde, at han var muslim. Jeg reagerede på, at han ikke vidste meget om islam, men det var o.k. Når man siger, at man er muslim eller kristen, så må man jo acceptere det.

- Grunden til, at jeg husker ham, er, at han ofte sad i et hjørne og ventede på mig for at tage en snak. Men jeg kunne ikke have en normal samtale med ham, siger Oussama Tlili til NTB og fortæller, at den nu 37-årige mand talte usammenhængende om spirituelle emner.

At Espen Andersen Bråthen var konvertit og potentielt radikaliseret blev tidligt efter angrebet inddraget i den offentlige debat om hans mulige motiv.

Muslim og budbringer

I en video lagt på Youtube i 2017 sagde han blandt andet, at han erklærede sig for muslim, og at han var "en budbringer".

Ifølge den norske efterretningstjeneste, PST, fremstod hans handlinger tidligt i efterforskningen som terror, forlød det torsdag.

Men det er ikke længere politiets hovedteori.

Efter at have haft endnu et døgn til at afhøre vidner og grave i gerningsmandens fortid gik politiet fredag eftermiddag ud med den seneste vurdering.

Psykisk sygdom rangerer nu højest på listen over mandens mulige motiver.


Psykisk sygdom rangerer nu højest på listen over mandens mulige motiver.

Fra artiklen


- Den stærkeste hypotese efter de første dages efterforskning er, at det er sygdom, der er baggrund for angrebet, sagde politiinspektør Per Thomas Omholt på et pressemøde.

Politiet har på dette stadie ikke udelukket andre motiver. Men tesen om jihad - altså hellig krig - som bevæggrund er ikke styrket i det foreliggende materiale, lød det fra politiinspektøren.

Espen Andersen Bråthen kan muligvis stadig blive tiltalt efter terrorparagraffen i norsk lovgivning, siger politichefen. Det skyldes, at den blandt andet dækker over handlinger, der skaber "alvorlig frygt" i en befolkning.

Spontant angreb

Myndighederne er i mellemtiden gået i gang med en fuld mentalundersøgelse af gerningsmanden.

- Det indikerer, at alt ikke er, som det skal være, sagde hans forsvarer, Fredrik Neumann, fredag til den norske avis VG.

Den sigtede har gennem en årrække været i kontakt med sundhedssystemet.

Det er kommet frem, at mandens venner har fortalt politiet om bekymringer for hans psykiske helbred, og han har flere gange har været undersøgt for mulig radikalisering.

Desuden er han dømt for trusler mod sin familie og indbrud.

Angrebet onsdag havde han tilsyneladende ikke planlagt længe. Det har han selv forklaret under afhøringer, og det bakkes op af politiets foreløbige efterforskning, siger politiadvokat Ann Irén Svane Mathiassen til norske TV2.

Espen Andersen Bråthen blev fredag eftermiddag idømt fire ugers varetægtsfængsling. De første to uger i fuld isolation.

Den 37-årige danske statsborger havde på forhånd accepteret en varetægtsfængsling og var ikke til stede under grundlovsforhøret, fordi politiet har overladt ham i sundhedsmyndighedernes varetægt.

Med blomster, lys og håndskrevne kort samles nordmændene for at mindes ofrene for angrebet, der kostede fem mennesker livet i Kongsberg. Foto: Terje Bendiksby/AFP/Ritzau Scanpix

5 korte om politiets håndtering af angrebet

  1. Siden onsdag har mange undret sig over, hvorfor det tog politiet så lang tid at anholde gerningsmanden. Der gik 29 minutter, fra politiet var i kontakt med ham første gang, til han var anholdt.
  2. Det lykkedes ham at slippe væk, efter at han havde beskudt de betjente, der først kom frem til supermarkedet, hvor det hele startede.
  3. Betjentene var bevæbnet, men havde ikke iklædt sig det sikkerhedsudstyr, der er i patruljevognene. Betjentene skal fra sag til sag vurdere, om det er nødvendigt at tage sikkerhedsudstyr på.
  4. Gerningsmanden dræbte efter første møde med politiet alle fem ofre. Ved mandens anholdelse var der 22 patruljer til stede i Kongsberg. Endnu mere personel var på vej.
  5. Politimester Ole B. Sæverud sagde fredag til det norske medie VG, at politiet overvejer at melde sig selv til den specialenhed, der tager sig af politisager.