Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Flere end 4000 forbudte navne optræder på den udgave af Facebooks hemmelige liste, som netop er blevet offentliggjort. Foto: OLIVIER DOULIERY/AFP/Ritzau Scanpix

Hemmelig liste med forbudte navne på Facebook er lækket

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder med nyheden om, at et lækket internt dokument nu viser flere end 4000 navne, som Facebook har besluttet er forbudt at skrive på det sociale medie. Det skriver TV 2.

Det er det amerikanske medie The Intercept, der i denne uge har offentliggjort udgaven af listen.

I årevis har Facebook haft en sådan liste med navne, der er bandlyste på det sociale medie, men indtil nu har listen været hemmelig. Den omfatter en blanding af organisationer, enkeltpersoner, grupper og netværk, som ikke må omtales af Facebooks brugere - med mindre brugerne er tydelige omkring deres intention, som altså ikke må indikere den mindste støtte eller hyldest til den omtalte person eller gruppe.

På listen findes især terrorister og terrorgrupper, nynazister, diktatorer, militser, gangstere, højreradikale og politiske partier, skriver TV 2. Både døde og levende personer fremgår af listen - kendte som mindre kendte navne. Derudover viser mediets gennemgang af listen, at mindst 11 navne med direkte forbindelse til Danmark optræder.

Sigtet er kendt af norsk efterretningstjeneste

Fra en liste med forbudte navne - i hvert fald ifølge Facebook - til en forbudt handling i Norge.

I går lød det fra det norske politis efterretningstjeneste PST, at selve handlingen i byen Kongsberg, hvor fem personer blev dræbt af skud med pil og bue, fremstår, som om det kunne være en terrorhandling.

Samtidig kom det frem, at den 37-årige mand, der er anholdt og sigtet i sagen, i forvejen var kendt af PST.

Men efterforskningen fortsætter, og motivet er endnu ikke afklaret. Ifølge politiadvokat Ann Irén Svane Mathiassen har den sigtede dog selv givet politiet en form for begrundelse for drabene, skriver Ritzau.

Klokken 9.00 i dag skal den sigtede i grundlovsforhør.

DBU-chef vil øge presset på Qatar

Vi vender snuden hjemad, hvor de danske fodboldherrer tirsdag sikrede sig en billet til VM i Qatar næste år. Men med den tidlige kvalificering følger også et større ansvar. Det mener i hvert fald Jakob Jensen, der er direktør i Dansk Boldspil-Union.

- Som det andet kvalificerede land har vi en endnu større forpligtelse til at lægge et endnu større pres og gøre vores til, at VM bliver så godt som muligt på alle parametre, herunder også menneskerettigheder, sagde han i går på et pressemøde, efter at de nordiske fodboldforbund havde holdt møde i København.

- Der er mulighed for at intensivere presset i det sidste år, når alle øjne hviler på Qatar, lød det videre fra Jakob Jensen.

Ifølge Amnesty Internationals nordiske afdeling, som også deltog i mødet, er der sket forandringer i VM-værtslandet. Det går bare ikke hurtigt nok.

Trafik i efterårsferien

Dagens nyhedsoverblik runder vi af med en lille servicemeddelelse. Efterårsferien står nemlig lige for døren - i hvert fald for nogles vedkommende - og det betyder ændringer i trafikken.

Vil man gerne undgå mest mulig trafik, anbefales det dermed at rejse uden for weekenderne, lyder det fra Vejdirektoratet og DSB.

Her forventer man, at der i løbet af i dag kan opstå særlig tung trafik omkring indfaldsvejene til de større byer og på den vestlige side af Fynske Motorvej, skriver Ritzau. I morgen lørdag bliver dog formentlig den største rejsedag, forudser Vejdirektoratet.

Det var alt for dagens nyhedsoverblik. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du fire udvalgte historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Flere børn og flere ældre vil de kommende år presse kommunernes budgetter. I alt skal der findes 20 milliarder kroner på landsplan frem mod 2030, hvis der skal være råd til samme velfærdsniveau, som kommunerne har i dag. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Borgmestre: Pengene til velfærd rækker ikke til 2030 uden regeringens hjælp

Vi bliver flere ældre og flere børn, der skal deles om velfærden i Danmark i en meget nær fremtid. Og det kan godt gå hen at blive dyrt. Faktisk vil det koste kommunerne i alt 20 milliarder kroner frem mod 2030, hvis ikke der skal skæres i velfærden eller på andre poster i kommunernes budgetter.

Avisen Danmark har talt med en række borgmestre, der alle står til at mangle et trecifret millionbeløb frem mod 2030, hvis de skal blive ved med at holde det samme velfærdsniveau, som de gør nu.

Og hullerne i kommunekasser bliver svære at dække på egen hånd, lyder det næsten enstemmigt fra borgmestrene. Regeringen må på banen og sikre, at det såkaldte demografiske træk dækkes, hvis serviceniveauet ude i kommunerne skal opretholdes, siger de.

Kommunerne vil mangle 20 milliarder kroner frem mod 2030, hvis de skal opretholde samme serviceniveau som nu, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det demografiske træk på kommunekasserne skal dækkes med tilskud fra staten, lyder det nærmest med én stemme fra en række borgmestre.

Velfærd: I de kommende år bliver der flere ældre og flere børn i Danmark, der får brug for flere social- og sundhedsassistenter og pædagoger end i dag - og behovet for plejehjemspladser og daginstitutioner vokser tilsvarende.

Det bliver dyrt, hvis ikke der skal skæres på andre områder.

Og sidstnævnte er ikke løsningen, lyder det nærmest enstemmigt fra en række borgmestre, som Avisen Danmark har talt med.

I alt løber regningen op i 20 milliarder kroner på landsplan frem mod 2030, hvis kommunerne skal kunne tilbyde borgerne det samme serviceniveau, som de gør i dag. Det viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Alene i Ringkøbing-Skjern Kommune skal der findes 192 millioner kroner - svarende til 3412 kroner per indbygger - hvis ikke der skal spares direkte på velfærden eller andre poster i kommunens budget.

Og det er voldsomme tal, lyder det fra borgmester Hans Østergaard (V).

- Det lyder da ikke rart. Den her demografiske udvikling er over os, for vi ser den allerede. Det er ikke så voldsomt endnu, men det kommer, når vi ser fremad. Der bliver flere og flere ældre borgere i vores kommune, og den kurve vil stige mere progressivt, end den gør nu. I vores budgetlægning nu her har vi også måttet tilføre ekstra midler til netop det område, siger han.

Tre korte om velfærdsloven

  1. Der skal etableres en ”bund” under velfærden, så det demografiske træk dækkes, lyder det i forståelsespapiret, ”Retfærdig retning for Danmark,” mellem Socialdemokratiet som regeringsparti og støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.
  2. Første udkast til den velfærdslov, som Socialdemokratiet gik til valg på i 2019, blev præsenteret i begyndelsen af september i år af finansminister Nicolai Wammen (S). Det er netop sendt i høring.
  3. Loven skal sikre, at kommende regeringer årligt skal afsætte penge på finansloven til at dække den demografiske udvikling - mellem 2,75 og 3 milliarder kroner hvert år indtil 2025 ifølge beregninger fra Finansministeriet - så velfærden ikke bliver dårligere af, at der er flere danskere, der skal deles om den.

Borgmesteren i Ringkøbing-Skjern hæfter sig dog ved, at regeringen har meldt ud, at statskassen vil kompensere kommunerne for det demografiske træk.

- Og det kan jeg da kun fæste min lid til, at man faktisk vil. Det er jo ikke penge, som vi lige umiddelbart kan finde i vores budgetter uden at skulle skære voldsomt på andre områder, siger Hans Østergaard.

Pengene skal række

Heller ikke i Sønderborg Kommune er den demografiske udvikling med flere ældre og borgere med særlige udfordringer en nyhed. Men udfordringen er enorm.

Blandt andet derfor skal udgifterne til kommunens ledelse og administrative arbejde reduceres med 55 millioner kroner i løbet af de næste fire år, fortæller borgmester Erik Lauritzen (S).

- Med de forventninger, vi har til flere ældre og børn i fremtiden, er det dét, der skal til, for at vi kan holde et uændret serviceniveau. Det er i sig selv en kæmpe opgave. Ifølge de her tal er det nok det, vi skal blive ved med - at lave årlige effektiviseringer. Men det kan vi ikke, siger han.

- Med forståelsespapiret har vi aftalt, at når der kommer flere børn og ældre, så følger pengene med. Det foreslår vi nu, at hele Folketinget forpligter sig på, at vi vedtager en velfærdslov, der sætter en bund under velfærden. Alternativet er flere besparelser - det holder velfærden ikke til, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale 5. oktober. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Heldigvis tager hans socialdemokratiske partifæller i regeringen udfordringen alvorligt, påpeger Erik Lauritzen. Det er forslaget om en velfærdslov et tegn på.

- Det er da det rigtige at gøre. Når det er kommunerne, der leverer velfærdsydelserne og servicen derude, så skal pengene række til, at vi kan det. Det betyder ikke, at vi slipper for at effektivisere. Men vi kan ikke følge med i væksten af udgifterne, understreger Erik Lauritzen.

I Viborg er borgmester Ulrik Wilbek (V) dog ikke lige så hurtig til at råbe på flere midler, som hans kolleger rundt omkring i landet er.

Faktisk fungerer den nuværende aftale med regeringen, om at kommunerne får penge i forhold til demografiudviklingen, udmærket, mener han.

- Lige nu er vi i Viborg Kommune velkonsoliderede, og det er mit indtryk, at billedet er det samme i mange andre kommuner. Det vil sige, at vi kan give tilskuddet til ældreområdet, som det er beregnet til, siger Wilbek.

Borgerne har forventninger til velfærden

Også H.P. Geil, der er borgmester i Haderslev Kommune for Venstre, forventer, at pengene kommer, så kommunerne kan dække det demografiske træk. Uanset hvem der sidder i regering.

Det er noget vrøvl at hævde, at vi vil stoppe med effektiviseringer. Det er så indgroet i kommunerne, at det skal vi, så det skal vi nok blive ved med. Det er én ting at få servicen til at række, men hvis en kommune også vil udvikle og investere, så skal vi alligevel ud og finde penge til det.

Erik Lauritzen (S), borgmester i Sønderborg

Alternativet er, at kommunerne går konkurs, mener han.

- Nu er jeg jo ikke statsminister, men hvis folkene ovre i Finansministeriet kan se, at man ingen problemer har med at levere de her 20 milliarder kroner - at de er godt givet ud - så er det jo det. Men om folks forventninger til det offentlige kan blive ved med at holde til det, er jo en sund diskussion, som ikke ret mange har lyst til at tage en måned før kommunalvalget. Men i mine øjne er det en diskussion, man er nødt til at tage, siger H.P. Geil.

I Horsens Kommune, hvor borgmester Peter Sørensen (S) eller en eventuel efterfølger står til at mangle i alt 315 millioner kroner - eller 3419 kroner per indbygger - frem mod 2030, er det ifølge den siddende borgmester utænkeligt, at Folketinget laver en velfærdslov, uden også at sende penge med, der kan sikre et stabilt serviceniveau.

- I vores kommune ser vi ind i den sidste generation af industriarbejdere, som har haft hårdt belastende job i alle mulige sammenhænge. Der kommer også flere børn til. Og blandt de mennesker, der bor her, er der en forventning om, at der er et ordentligt serviceniveau, siger Peter Sørensen.

Velfærdslov bremser ikke effektiviseringer

Den borgerlige tænketank Cepos luftede i onsdagens udgave af Avisen Danmark en bekymring for, at regeringens planer om en velfærdslov risikerer at blive en lov imod øget produktivitet, effektivitet og innovation i den offentlige sektor.

Men den bekymring giver Erik Lauritzen i Sønderborg ikke meget for. Han har været i kommunalpolitik i mange år og har bidt mærke i, at der år for år bliver stillet krav til kommunerne om at medfinansiere udviklingen - uanset hvilken farve regeringen har.

- Det er noget vrøvl at hævde, at vi vil stoppe med effektiviseringer. Det er så indgroet i kommunerne, at det skal vi, så det skal vi nok blive ved med. Det er én ting at få servicen til at række, men hvis en kommune også vil udvikle og investere, så skal vi alligevel ud og finde penge til det, siger Erik Lauritzen.

Lignende toner lyder fra Horsens-borgmester Peter Sørensen, der mener, at det kun er rimeligt, at kommunerne bliver betalt for det demografiske træk. Spareøvelser har kommunerne nok af i forvejen. Det er nærmest dagligdag, understreger han.

- Vi taler jo ikke om et løft af serviceniveauet - vi taler om at fastholde serviceniveauet. Det, mener jeg, er ganske rimeligt. Og det er ikke en stopklods for noget som helst, siger han.

Så mange penge vil kommunerne mangle

Sønderborg Kommune: 269 millioner kroner (3644 kroner per indbygger)

Haderslev Kommune: 201 millioner kroner (3638 kroner per indbygger)

Horsens Kommune: 315 millioner kroner (3419 kroner per indbygger)

Ringkøbing-Skjern Kommune: 192 millioner kroner (3412 kroner per indbygger)

Viborg Kommune: 327 millioner kroner (3387 kroner per indbygger)

Den sigtede har erkendt at stå bag angrebet i Kongsberg. Han navngives af flere medier som Espen Andersen Bråthen. Billedet her er angiveligt fra 2017. Skærmdump fra Youtube: NTB/Ritzau Scanpix

Dansker bag blodigt angreb i Norge er konvertit

Det norske politis efterretningstjeneste, PST, kan endnu ikke sige noget om, hvad der var motivet bag det angreb i Kongsberg onsdag aften, da fem mennesker blev dræbt af en dansk statsborger, der var bevæbnet med bue og pil og mindst et andet våben. 


Gerningsmanden, der har erkendt sine handlinger over for politiet, er indtil videre sigtet for drab, men ikke for terror. Den 37-årige dansker er kendt af PST fra tidligere. Han har selv givet politiet en form for begrundelse for drabene og forklaret sig detaljeret om det, der skete. 




Han er konverteret til islam og mistænkes for at være radikaliseret. En barndomsven gik bekymret til politiet i 2017, efter at den 37-årige havde lagt en video på nettet. I videoen erklærede han sig for muslim samt kom med en advarsel og sagde, at han var "en budbringer".

Den norske efterretningstjeneste mener, at onsdagens angreb fremstår som terror. Fem blev dræbt i Kongsberg. Den danske mand bag angrebet er konverteret til islam. Politiet har flere underretninger om mulig radikalisering.

Angreb: Det lignede en aften som enhver anden i byen Kongsberg i det sydlige Norge.

Men lidt efter klokken 18 onsdag blev freden i den lille provinsby forstyrret af et blodigt angreb. En bevæbnet mand gik til angreb med bue og pil og dræbte på lidt over en halv time fem personer.

Begivenhederne har chokeret både i Norge og uden for landets grænser.

Norsk politi står foran det supermarked, hvor angrebet blev indledt onsdag aften. Politiet fik meldinger om, at en mand sigtede med bue og pil mod personer i butikken. Foto: Reuters

Ikke mindst i Danmark efter at det kom frem, at den anholdte gerningsmand har dansk statsborgerskab.

Torsdag gjorde politiet status over angrebet, som fandt sted i midten af Kongsberg godt en time vest for Oslo.

På et pressemøde gav politimester Ole Bredrup Sæverud en orientering og svarede på spørgsmål.

Men der var grænser for, hvad han var klar til at fortælle om den voldsomme hændelse.

Både af hensyn til den fortsatte efterforskning og til de pårørende. Og i mange tilfælde fordi politiet selv mangler overblik over det kaotiske forløb.

Første melding 18.12

Det står dog klart, at politiet fik den første melding om angrebet klokken 18.12. Der blev skudt med bue og pil ved et supermarked i den gamle bydel i Kongsberg, lød det.

En patrulje blev sendt af sted og ankom ifølge politimester Ole Bredrup Sæverud til stedet få minutter efter.

Men i takt med at flere bekymrede borgere kontaktede politiet, stod det hurtigt klart, at der var tale om en farlig situation. Yderligere tre patruljer blev sendt af sted.

Få minutter efter fik en af dem kontakt til den formodede gerningsmand og råbte ham an.

- Ved hændelsen bliver de (betjentene, red.) beskudt med pile og mister kontakten med manden, som slipper væk, sagde Ole Bredrup Sæverud.

Politiet mener, at det først var herefter, at gerningsmanden begik drab.

- Ud fra det vi ved nu, fremstår det rimelig klart, at nogle - formentlig alle - bliver dræbt, efter at politiet var i kontakt med gerningsmanden første gang klokken 18.18, fortsatte Ole Sæverud.

Manden bevægede sig rundt i Kongsberg i løbet af den næste halve time, inden han klokken 18.47 blev pågrebet af politiet.

I mellemtiden var der ankommet i alt 22 patruljer til gerningsstedet, og endnu flere var på vej.

Varselsskud affyret

Der blev affyret varselsskud i forbindelse med anholdelsen, sagde Ole Bredrup Sæverud på pressemødet torsdag morgen. Men ellers var han ikke meget for at fortælle om detaljerne i aktionen.

Politiet har siden oplyst, at de dræbte blev fundet både udendørs og indendørs.

Der er tale om fire kvinder og en mand i alderen 50-70 år, sagde Ole Sæverud. Politiet kender deres identitet, og de pårørende er underrettet.

Derudover blev to mennesker såret. Den ene var en politibetjent, der havde fri og tilfældigvis befandt sig i supermarkedet.

Men det er ikke afklaret, hvordan ofrene for angrebet blev dræbt. Politiet har blot bekræftet, at manden både skød med bue og pil og brugte "andre våben".

Politiet vil ikke fortælle, hvilke våben der er tale om.

Og når det gælder gerningsmandens mulige motiv, er politiet også indtil videre fåmælt.

Dansk mor

I timerne efter angrebet kom det frem, at den anholdte er en 37-årig dansk statsborger.

Han har en dansk mor og en norsk far og er vokset op i Norge. Han har boet i Kongsberg i flere år. Og han handlede med al sandsynlighed alene, mener politiet.

Angrebet "fremstår på nuværende tidspunkt som en terrorhandling", skrev PST i en pressemeddelelse torsdag eftermiddag uden at uddybe hvorfor.

Fra artiklen

Men hans bevæggrunde er uklare.

- Vi skal have afklaret, om drabene er en terrorhandling. Men konklusionen og svaret på det har vi ikke endnu, sagde Ole Sæverud på pressemødet.

Den norske efterretningstjeneste, PST, går dog et lille skridt længere.

Angrebet "fremstår på nuværende tidspunkt som en terrorhandling", skrev PST i en pressemeddelelse torsdag eftermiddag uden at uddybe hvorfor.

Politiet har dog tidligere fået meldinger om, at manden, som er konverteret til islam og kom i den lokale moské, var radikaliseret. Politiet siger, at myndighederne har fulgt op på dem alle. Den sidste indberetning kom i 2020.

En barndomsven gik bekymret til politiet i 2017, efter at den 37-årige havde lagt en video på nettet. I videoen erklærede han sig for muslim samt kom med en advarsel og sagde, at han var "en budbringer".

Det skriver den norske avis VG.

Ifølge norske medier har manden også tidligere været anholdt og haft polititilhold til sine forældre. Retsdokumenter viser, at han blandt andet har truet den ene på livet og efterladt en pistol. Han har desuden været dømt for indbrud og i flere narkotikasager.

Han beskrives af en anden bekendt som en, der var "alvorlig psykisk syg, og som faldt udenfor fra ungdomsårene". Det skriver NRK. Han er også gået ind og ud af sundhedssystemet i en periode, har efterretningstjenesten bekræftet.

Afhørt i timevis

Efter anholdelsen blev den 37-årige afhørt i flere timer af politiet.

Han har angiveligt erkendt sin rolle ved angrebet og er samarbejdsvillig. Men om han vil erklære sig skyldig i drabene, vides ikke.

Politichef Ole Bredrup Sæverud fortalte torsdag formiddag om onsdagens blodige angreb. Efterforskningen er stadig i gang, og der er stadig mange ubesvarede spørgsmål. Foto: Ntb/Reuters

Allerede torsdag blev der indledt en mentalundersøgelse af ham, oplyste politiadvokat Ann Irén Svane Mathiassen.

- Det er ikke unormalt i sådanne sager, siger hun til NRK.

Som næste led i forløbet skal manden i et grundlovsforhør fredag. Han er indledningsvis sigtet for at have dræbt fem og såret to.

Magten i Norge skifter hænder dagen efter blodigt angreb

Mens rystelserne efter et dødeligt angreb i Norge onsdag endnu ikke har lagt sig, får landet ny statsminister. Norges nye regering overtog magten i Oslo torsdag.

- Vi er meget berørt af det, som skete i Kongsberg i går, siger den nyudnævnte statsminister, Jonas Gahr Støre, ifølge nyhedsbureauet NTB.

Den nye regering, som blev indsat torsdag formiddag, består ud over Støre selv af 18 ministre, hvoraf 10 er kvinder. Gennemsnitsalderen i den nye regering er 46 år.

Politiet fik den første melding om angrebet klokken 18.12 onsdag. Der blev skudt med bue og pil ved et supermarked i den gamle bydel i Kongsberg, lød det. Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix


- Det er en stor dag for Danmark og for cykelsporten i Danmark, lød det fra kronprins Frederik i Paris torsdag, da Tour de France-ruterne blev præsenteret. Foto: Yoan Valat/EPA/Ritzau Scanpix

Tour-præsentation havde Danmark i centrum

Fra 1. til 3. juli næste år skal de største stjerner inden for cykling køre en 13 kilometer lang enkeltstart i København og en 199 kilometer lang og krævende etape fra Roskilde til Nyborg, før 182 kilometer fra Vejle til Sønderborg fuldender den danske Tour-start.


Fra arrangørernes side er der store forventninger til det danske værtskab. Ikke blot de tre etaper, også de signaler, som den danske cykelkultur kan sende til omverdenen. Billederne fra Danmark på det store lærred ved præsentationen af Tour-ruterne torsdag gjorde kronprins Frederik, der repræsenterede cykellandet Danmark i Paris, rørt.

- Det er en stor dag for Danmark og for cykelsporten i Danmark. Det rører også mig, at vi endelig har fået tre starter til Danmark forskellige steder i landet, sagde han efter sin tale på fransk.

Danskerne var massivt repræsenteret ved torsdagens præsentation i Paris af Tour de France-ruten for 2022. Om mindre end ni måneder begynder verdens største cykelløb i Danmark.

Cykelløb: En syvendedel af etaperne i næste års Tour de France køres på dansk jord, når Danmark står for starten i verdens største cykelløb.

Men at dømme efter torsdagens rutepræsentation i Palais des Congrès i Paris, Frankrig, skulle man tro, at værtskabet var delt fifty-fifty.

Børn sad med danske flag i den rummelige sal. Kronprins Frederik var på talerstolen. Jakob Fuglsang, Kasper Asgreen og Mikkel Bjerg var blandt de inviterede cykelryttere på scenen.

Den danske cykelkultur blev hyldet af løbets øverste ledelse, og hæfter med billeder af solbeskinnede danske attraktioner blev delt ud.

Den danske Grand Depart var i den grad i fokus, selv om den længe har været på plads.

Allerede i 2019 blev det officielt besluttet, at den nordligste start på et Tour de France nogensinde skulle finde sted i Danmark.

Faktisk skulle etaperne allerede have været kørt. Men coronapandemien fik sidste år rykket godt og grundigt rundt på sportskalenderen, og det endte med, at det danske værtskab blev rykket med et år.

Tre danske etaper

Fra 1. til 3. juli næste år skal de største stjerner inden for cykling køre en 13 kilometer lang enkeltstart i København og en 199 kilometer lang og krævende etape fra Roskilde til Nyborg, før 182 kilometer fra Vejle til Sønderborg fuldender den danske Tour-start.

Billederne fra Danmark på det store lærred gjorde kronprins Frederik rørt.

- Det er en stor dag for Danmark og for cykelsporten i Danmark. Det rører også mig, at vi endelig har fået tre starter til Danmark forskellige steder i landet, sagde han efter sin franske tale til de fremmødte journalister.

- Vi var meget stolte af at være værter for EM i herrefodbold, og vi har også haft VM i ishockey for herrer. Men det her er noget helt særligt. Det er toptre af verdens største sportsbegivenheder, vurderede han.

Det rører også mig, at vi endelig har fået tre starter til Danmark forskellige steder i landet.

Kronprins Frederik - om dansk Tour-start

Fra arrangørernes side er der store forventninger til det danske værtskab. Ikke blot de tre etaper, også de signaler, som den danske cykelkultur kan sende til omverdenen.

- Vi har valgt den destination til Grand Depart - den nordligste nogensinde - på grund af de majestætiske omgivelser i København. Men også på grund af den eksemplariske cykelkultur, sagde bestyrelsesformanden for løbsarrangøren ASO, Jean-Etienne Amaury, fra scenen.

- Den danske hovedstad er den mest cykelvenlige i verden, og der er flere cykler, end der er mennesker.

- Tour de France vil også gerne promovere cykling som et transportmiddel i det daglige, og hvad kan være et bedre eksempel end København til at inspirere byer over hele verden?

Danske bud på sejr

Mens de danske arrangører håber, at Danmark på tre sommerdage vil vise sig fra sin bedste side, har flere af rytterne blikket stift rettet mod den gule trøje.

På første etapes tidskørsel er der på papiret flere gode danske bud på en sejr, som dermed kaster en førertrøje af sig.

Børn sad med danske flag i den rummelige sal. Kronprins Frederik var på talerstolen. Jakob Fuglsang, Kasper Asgreen og Mikkel Bjerg var blandt de inviterede cykelryttere på scenen. Det var en god dag for cykellandet Danmark torsdag. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix

- Selvfølgelig kunne det være en drøm, hvis det kunne lade sig gøre, sagde Kasper Asgreen.

- Jeg kommer til at gøre alt, hvad jeg kan, for at det skal lykkes. Men som altid kommer alle enkeltstartsryttere og drømmer om trøjen.

Også Mikkel Bjerg drømmer om gult.

- Jeg tror, den passer mig okay. Det fede ved at have en rute seks-syv måneder i forvejen er, at man kan begynde at specialisere, hvad man skal være skarp på, sagde den tidligere U23-verdensmester i enkeltstart.

Næste års Tour de France-rute byder også på et gensyn med en gammel kending.

For første gang siden 2018 skal rytterne nemlig bestige Alpe d'Huez. Hårdføre typer som Asgreen kan desuden se frem til mere end 19 kilometer brosten på femte etape fra Lille til Wallers-Arenberg.

Tre etaper køres på dansk jord

Her er de tre etaper, der køres henholdsvis 1., 2. og 3. juli 2022 i Danmark:

  1. En 13 kilometer lang enkeltstart i Københavns gader. Tidskørslen starter på Nørre Farimagsgade ved Ørstedsparken og slutter ved Rådhuspladsen. På ruten vil Amalienborg, Nyhavn og Marmorkirken blandt andet blive passeret.
  2. En strækning på 199 kilometer fra Roskilde til Nyborg. Undervejs skal feltet hen over Storebæltsbroen, hvor der ventes sidevind og chancer for udbrud. Etapen byder også på tre bakker i kategori 4.
  3. En strækning på 182 kilometer fra Vejle til Sønderborg. Blandt andet skal rytterne forbi Jellingstenene og Dybbøl Mølle. Det ventes, at der er en god chance for en massespurt. Herefter venter den første af tre hviledage i løbet, og hele feltet flyver herfra til Frankrig.

Tour de France 2022

  • Løbet består af 21 etaper og i alt 3328 kilometer. Det afsluttes i Paris 24. juli.
  • Seks etaper bliver betegnet som deciderede bjergetaper. Fem etaper har målstreg på en stigning.
  • Første og 20. etape er enkeltstarter. I alt 53 kilometer skal gennemføres alene.
Du finder podcasten "Erhvervsklubben" gratis på Apple podcast, Google podcast og via Spotify

Lyt: Snyder Jyske Bank på vægtskålen? Banken sletter alle spor fra dårlige aktiefonde, og det vildleder investorerne, siger ekspert

Jyske Invest har benyttet sig at et kendt trick  og fjernet alle spor af dårlige afkast i sine absolutte kerneaktiefonde med værdier for 8,2 milliarder kroner. 


Det drejer sig blandt andet om de aktivt forvaltede aktiefonde med fokus på henholdsvis danske, europæiske, amerikanske og globale aktier. Fondene er nu fusioneret til én fond med en bæredygtig profil - nu hedder den så Jyske Invest Bæredygtige Aktier. 


Med fusionen har Jyske Invest slettet den dårlige afkasthistorik, der længe har plaget fondene . Men det er at snyde på vægtskålen, siger økonomisk rådgiver Karsten Engmann Jensen, der mener at investorerne bliver vildledt, når de ikke nemt kan finde de dårlige afkast, som fulgte med de fusionerede fonde. Selv understreger Jyske Invest, at alle regler er overholdt.

Jyske Banks investeringsafdeling, Jyske Invest, afviser kritikken over for Erhvervsklubben og understreger, at alt er gennemført i fuld overensstemmelse med de gældende regler.

I "Erhvervsklubben" ser din vært, Anne-Marie Lindholm, nærmere på de store historier fra erhvervslivet og gør dig sammen med tre gæster klogere på erhverv og økonomi.

I denne uge kommer det til at handle om:

1.30 - Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark: Uenigheder i Landbrug & Fødevarer efter sag om seksuel chikane skal føre store ændringer med sig.

8.42 - Karsten Engmann Jensen, økonomisk rådgiver, Pengeministeriet: Jyske Bank snyder på vægtskålen uden at bryde loven.

20.08 - Jacob Pedersen, aktieanalysechef Sydbank: Regnskabsbølge kan pynte lidt på C25-indekset, selv om korrektionen ikke er ovre endnu.