Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Politichef Øyvind Aas sagde onsdag aften på et pressemøde: - Der er grund til at vurdere, om dette er en terrorhandling, men det er for tidligt at sige noget om motivet.Foto: Terje Pedersen/NTB/Ritzau Scanpix

Dansk statsborger anholdt efter fem drab i Norge

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder i Norge, hvor en 37-årig dansk statsborger i går aftes blev anholdt i den norske by Kongsberg.

Manden, som er opvokset og bor i Norge, blev sigtet efter en hændelse i byen, hvor fem personer blev dræbt og flere sårede, efter at en gerningsmand gik til angreb mod borgere med bue og pil.

Det norske politi oplyser ikke nøjagtigt, hvad manden er sigtet for, men på et pressemøde i går aftes lød beskeden, at det var deres opfattelse, at kun én person stod bag angrebet.

Desuden melder politiet i Norge, at det er naturligt at vurdere, om hændelsen bør kaldes en terrorhandling. Motivet bag angrebet er dog fortsat uvist.

Varemangel kan fortsætte ind i 2022

Fra Norge drager vi videre ud i verden, hvor alverdens varecontainere hober sig op på havne rundt omkring. Der er enorme ventetider på biler, butikker kan ikke få almindelige hyldevarer hjem, og priserne stiger på mange produkter.

En blanding af coronanedlukninger over hele verden, stor mangel på arbejdskraft og mikrochips har skabt en decideret forsyningskrise.

I dag skriver Jyllands-Posten, at flere økonomer mener, at varemanglen ikke kun vil gå ud over julehandlen. Faktisk vil tendenserne fortsætte langt ind i 2022.

- Det er en meget uoverskuelig situation, som er svær at navigere i, og vi skal nok hen i anden halvdel af 2022, før det bliver mere normalt, siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, til Jyllands-Posten.

Patienter ønsker hurtigere tid hos fremmede læger

Mens julegaverne strander på den anden side af kloden, arbejder den danske regering med en ny sundhedsreform.

Som led i den efterlyser Danske Patienter nu en omfattende modernisering af lægepraksis, skriver Jyllands-Posten.

En ny spørgeundersøgelse fra Danske Patienter viser nemlig, at hvis patienterne skal vælge mellem enten at få en hurtig tid hos en anden læge eller vente længere på en tid hos deres egen læge, så foretrækker et snævert flertal at komme hurtigt til.

- Vi er nødt til at have en åben debat om borgernes behov og gøre op med idéen om, at det kun er den nuværende praksismodel med en fast familielæge, der dur. Den nuværende lægemodel matcher hverken borgernes behov eller fremtidens lægers ønsker, siger Klaus Lunding, der er formand for Danske Patienter, til Jyllands-Posten.

Måske sidste chance for at finde corona-årsag

Vi slutter et velkendt sted - med lidt coronanyt. Verdenssundhedsorganisationen WHO har nemlig oprettet et nyt forskerhold, der skal undersøge årsagen til corona. Blandt andet skal det undersøges, om virusset hoppede fra dyr til mennesker, eller om det ved en fejl slap ud af et laboratorium. Det skriver Ritzau.

Og det kan potentielt være sidste skud i bøssen for at finde en årsag. Det siger organisationens krisechef Mike Ryan:

- Det her er vores bedste chance, og det kan være vores sidste chance for at forstå, hvordan dette virus er opstået, lød det onsdag, da det nye forskerhold blev præsenteret.

I februar sendte WHO også et hold forskere til Kina med samme formål, men her var ingen endelig konklusion. Her erkendte WHO's generaldirektør senere, at efterforskningen blev besværliggjort af manglende samarbejdsvillighed fra Kina.

Det var alt for dagens nyhedsoverblik. Men blev hængende lidt endnu, for her får du nemlig de fire bedste historier fra Avisen Danmark lige nu.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

I fremtiden bliver vi flere ældre og flere børn i Danmark, og det lægger pres på velfærden. Hvis kommunerne skal opretholde samme serviceniveau som i dag, vil det koste i alt 20 milliarder kroner frem mod 2030, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Flere ældre og flere børn: Så mange penge får kommunerne brug for i fremtiden, hvis de skal opretholde velfærdsniveauet

Danmark har vokseværk, og det betyder, at flere mennesker - særligt børn og ældre - bliver en del af velfærdssystemet.

For at kompensere for den udvikling - og holde "bund" under velfærden - har regeringen et forslag, de kalder velfærdsloven. Og med til det forslag kommer en milliardregning.

Hvis serviceniveauet i kommunerne skal holdes konstant, i takt med at der bliver flere at servicere, vil det nemlig koste 20 milliarder kroner frem til 2030.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Alene tanken om at føre så mange milliarder kroner ud i det offentlige får den borgerlige tænketank CEPOS til at gyse.

Men der kommer unægteligt flere børn og flere ældre de kommende år, så hvordan sikrer kommunerne, at de får den nødvendige hjælp?

Det bliver en af de helt store politiske kampe op til kommunalvalget, forudser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Frem mod 2030 kommer der flere børn og ældre i Danmark, og det kommer til at lægge pres på de kommunale budgetter. Samlet set skal kommunernes driftsudgifter stige med 20 milliarder kroner, hvis det nuværende serviceniveau skal holdes, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I CEPOS gyser man ved tanken, og i Tønder forventer borgmesteren, at Folketinget finder pengene.

Velfærd: Danmark har vokseværk, og det betyder, at flere mennesker bliver en del af velfærdssystemet. Særligt antallet af ældre over 80 år, der skal passes og plejes ude i landet, forventes at stige støt.

Derfor står velfærdssystemet over for store udfordringer, hvis det skal følge med befolkningsudviklingen.

Helt konkret skal kommunerne ud at finde 20 milliarder kroner frem mod 2030, hvis borgerne skal have adgang til det samme velfærdsniveau, som de har i dag.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

For kommuner som Svendborg, Hvidovre og Haderslev betyder det ifølge AE's beregninger, at de enten skal tilføres godt 200 millioner kroner eller spare sig frem til dem et andet sted, hvis der skal være råd til den samme velfærd.

- Det er ikke småbeløb, kommunerne skal finde i deres budgetter. Og derfor kan det blive en af de helt store diskussioner ved kommunalvalget: Hvordan sikrer man velfærden, når der bliver flere med behov for den? Spørger Jon Nielsen, senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og forfatter på analysen.

Velfærdslov på vej

Det er også en diskussion, der foregår inde på Christiansborg.

Velfærdsloven blev et centralt punkt i Socialdemokratiets valgkamp i 2019, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) omtalte den som et afgørende værn om velfærden og som et nyt kapitel i velfærdshistorien.

Ifølge regeringen skal velfærdsloven agere "bund" under velfærden. Det vil man gøre ved at lave en lovpligt for landets politikere og fremtidige regeringer til som minimum at tilføje det ekstra antal milliarder kroner hvert år, som svarer til det nye antal ældre og børn.

Eller 20 milliarder kroner til 2030, som Arbejderbevægelsen Erhvervsråd har regnet sig frem til.

Efter flere udsættelser blev lovforslaget for nylig endelig sendt i høring, og det forventes inden længe, at regeringen fremsætter det for Folketinget.

Hvis man bevidstløst på alle måder giver den samme pris per borger, som der hele tiden har været brugt, så får man jo ikke mere for pengene

Karsten Bo Larsen, forskningschef, CEPOS

Effektivisering fremfor flere penge

Hos den borgerlige tænketank CEPOS gyser man ved tanken om, at der skal postes yderligere 20 milliarder kroner i den offentlige velfærdskasse.

- Velfærdsloven er ganske farlig, fordi den risikerer at blive en lov imod øget produktivitet i den offentlige sektor. Hvis vi skal have bedre velfærd fremadrettet, må vi arbejde med, hvordan vi får mere ud af velfærdskronerne og skaber innovation i den offentlige sektor, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Ifølge forskningschefen har CEPOS lavet en række analyser, der viser et såkaldt "produktivitetspotentiale" i den offentlige sektor.

For eksempel mener CEPOS, at der kan effektiviseres og frigøres 7,8 milliarder kroner alene på kommunernes ledelse og administration.

- Hvis man bevidstløst på alle måder giver den samme pris per borger, som der hele tiden har været brugt, så får man jo ikke mere for pengene, forklarer Karsten Bo Larsen.

Borgmester: Der skal komme finansiering

I Tønder Kommune, hvor Henrik Frandsen fra Tønderlisten er borgmester, kommer man ifølge AE's analyse til at skulle have 139 millioner kroner mere i kassen frem mod 2030, hvis man vil holde serviceniveauet konstant.

Det løber op i 3742 kroner per borger, hvilket ifølge analysen gør Tønder til den 13. mest udgiftstunge kommune i Danmark. Den udsigt stiller kommunen i en lidt anden situation end for eksempel Gentofte, mener Henrik Frandsen.

- Man er nødt til at finde noget finansiering fra centralt hold, hvis vi skal opretholde det serviceniveau, vi har i dag. Så kan du sige, at Tønder er på støtten - og ja, det er vi, men det er jo egentlig retfærdigt nok, for vi håndterer også en samfundsopgave ved at have en lidt mere udfordret befolkning herovre, siger han.

Laver man et regnskab for Danmark A/S, som Henrik Frandsen kalder det, er det jo ”fantastisk” at koncentrere væksten i nogle bestemte områder, typisk i universitetsbyerne og opland, mener han.

Men den kategori forestiller han sig ikke, at Tønder Kommune nogensinde falder i.

- Man hører nogle gange folk sige, at vi bare kan sørge for at få skabt noget udvikling. Men sådan er samfundet bare ikke skruet sammen i dag. Her er vi udfordrede på det punkt. Hvis man vil have et nogenlunde lige samfund, så er Folketinget nødt til at kompensere, siger han.

Når torskefiskeri næsten forbydes, fratages garnfisker Henrik Bode også andre fangstmuligheder: - Jeg kan jo ikke sætte et skilt op ved garnene, hvor der står, at torsk ikke har adgang, siger han. Foto: Ludvig Dittmann

Fiskere desperate efter seneste kvoteudspil fra EU: - Nu skriver vi sidste kapitel i fiskeriets historie

Allan Buch er 59 år og bundgarnsfisker ved Skrillinge Strand på Fyn. Henrik Bode er garnfisker på Als.

Begge blev fiskere som 16-årige, og begge ser deres arbejdsliv som fiskere ebbe ud. Ikke fordi de har alderen til det, men fordi nye EU-kvoter efter deres mening reelt nedlægger deres erhverv, mener de.

- Kvoterne var beskåret godt i forvejen, nu er der ikke mere tilbage, i hvert fald ikke til et helt erhverv, siger Allan Buch.

Henrik Bode ved ikke, hvad han skal stille op. Han ser ikke alternativerne til fiskerlivet stå i kø.

- For pokker altså, det har været en livsstil, det fiskeri. Jeg ved ikke sådan lige, hvad man gør, når der kommer nogen og stopper den, siger han.

Allan Buch fra Fyn og Henrik Bode fra Als har begge været fiskere siden de var 16 år. Østersøen og bælterne har været deres arbejdsplads i årtier, men med EUs kommende sænkning af kvoterne, gør de klar til at sætte garnene for sidste gang.

Fiskeri: Den har været gal længe: Østersøen gisper efter vejret. De fisk, der ikke er fanget og endt på stegepanderne, bryder sig ikke om det, så de svømmer væk i lige lovlig stor stil.

Dét ved de begge, 59-årige Allan Buch fra Skrillinge Strand ved Middelfart og 52-årige Henrik Bode fra Mommark på Als. De blev begge fiskere, da de var 16 år.

Noget måtte gøres, men ingen af dem havde dog forestillet sig et skridt så voldsomt, som EU-forhandlinger mundede ud i tirsdag: En voldsom sænkning af fiskekvoterne i den vestlige del af Østersøen. Alene for torskens vedkommende sænkes kvotestørrelsen med 88 procent fra nytår.

- Kvoterne var beskåret godt i forvejen, nu er der ikke mere tilbage, i hvert fald ikke til et helt erhverv, siger Allan Buch.

Med den aftale er det samtidig besluttet, at nu skriver de sidste kapitel i historien om dansk fiskeri, mener han og kollegaen.

- Det er ved at være slut, hvis ikke det allerede er slut. Et erhverv dør, vi bliver de sidste, siger Henrik Bode.

- Mange er langt ude

Han er garnfisker og fanger konsumfisk som torsk, rødspætter, slethvar og pighvar.

- Næste år må jeg med de nye kvoter kun fange 400 kilo torsk. Det er hurtigt overstået, og så tør jeg ikke risikere at fange efter de andre arter. Jeg kan jo ikke sætte et skilt op ved garnene, hvor der står, at torsk ikke har adgang.

Allan Buch er bundgarnsfisker og har ål som den primære fangst.

- Jeg fanger også torsk, så det bliver svært. Det er er det for alle. Mange er langt ude, og kan næsten ikke være i sig selv længere, siger Allan Buch.

Erhverv på skrump

Han er ikke kun fisker og sin egen. Her er også formand for Bælternes Fiskeriforening.

I begge roller og med sine mange års erfaring har han set, hvordan erhvervet hen over årene er gået i forfald.

I den vestlige del af Østersøen, som det aktuelt handler om, er mellem 100 og 125 fiskere hjemmehørende. Med kvoteejere, der kommer sejlende andre steder fra, vurderer han antallet til lidt over 200 i alt.

Da han selv begyndte som fisker i 1978 var antallet et godt stykke over tusinde.

- Det summede jo af liv overalt i faget, det er noget andet i dag, siger han.

Tidligere var alle bevidste om, at det var et hårdt job at være fisker, mange gange også farligt. Det affødte respekt. I dag bliver vi set ned på, lige som dem i landbruget.

Allan Buch, fisker, Skrillinge Strand

Med de nye kvoter forudser Allan Buch, at antallet af fiskere i løbet af det næste år kommer til at skrumpe lige så mange procent som kvoterne:

- Hvis det endda kan gøre det. Jeg har svært ved at se ret mange overleve.

Farvel til respekten

Der er også noget andet, der er skrumpet ind, mener de to fiskere; den almindelige respekt for faget.

- Tidligere var alle bevidste om, at det var et hårdt job at være fisker, mange gange også farligt. Det affødte respekt. I dag bliver vi set ned på, ligesom dem i landbruget, siger Allan Buch.

Han husker to episoder, der beskriver udviklingen:

Helt tilbage som ung fisker overtog han et sted med ålefiskeri fra en afdød fiskers familie. De og beboerne omkring stedet stod parate og bød ham velkommen på det hjerteligste, da han kom sejlende for at satte sine ruser op. Mange år senere ankom han sammen med sin 15-årige søn for at skifte nogle ruser det samme sted.

- Da blev vi antastet af en mand, der råbte og skreg efter os. Helt balstyrisk og rasende var han over min ankomst. Min søn blev vildt forskrækket og troede, vi havde gjort noget ulovligt.

- Det er meget beskrivende for udviklingen, siger Allan Buch.

Både han og Henrik Bode er sikker på, det hænger sammen med en stigende generel bevidsthed hos alle om miljø og klima. I den udvikling har fiskerne stille og roligt indtaget rollerne som slynglerne, der fisker havene tomme.

Uretfærdigt, synes de. Henrik Bode kan blive tæt på hidsig over et bestemt ord i den udvikling:

- Overfiskeri. Overfiskeri, overfiskeri, overfiskeri. Det siger alle hele tiden, eksperter,  politikere, almindelige mennesker. Men jeg vil altså ikke have siddende på mig, at jeg overfisker noget som helst.

- Vi fisker det, vi får lov til, og så er det ikke overfiskeri. Hvis reglerne er forkerte, er det ikke min eller andre fiskeres skyld. Men det er jo ikke sådan snakken går, næh, det er, at vi, fiskerne, overfisker det hele, siger Henrik Bode.

Samfundsbetydning

Uanset hvem, der er skyld i hvad, er Allan Buch ikke sikker på, at løsningen er at trawle et helt erhverv op på land:

- Jeg er enig i, at noget skulle ske, men dette er for voldsomt. Ud fra de meldinger, vi får fra vores egne biologer, synes en 25 procents sænkning at være det rigtige.

Han erkender, at der er mange regnemetoder og kun få facitlister, men han tror, der er for langt mellem eksperterne, regnearksfunktionærerne og fiskeriets vejrbidte kæmper ude på havet.

- Jeg synes, der er gået matematiske modeller i det i EU, så faktiske erfaringer ikke rigtig tæller, siger han.

Dertil kommer nogle andre hensyn, der ikke ser ud til at gælde ret meget.

Man nedlægger ikke bare et erhverv med sådan en beslutning, man ødelægger også små lokale samfund, Mommark på Als og Spodsberg på Langeland, som er helt afhængige af fiskeriet, mener han.

-I mange mindre samfund er der en lang række følgeerhverv, som mister sin eksistensberettigelse, siger Allan Buch og nævner smeden, skibsbyggeren, isværket, produkthandleren, vognmanden og håndværkeren som eksempler.

Og når nu vi er i gang, gør han også lige opmærksom på, at de nye EU-kvoter drejer halsen om på et stykke dansk kulturhistorie.

- Ikke fordi jeg skal optræde som kustode, men jeg synes, det er skammeligt, hvis man lader et gammelt dansk erhverv gå helt ned.

Fiskeriet og dets historie rækker langt ud i samfundet og hverdagslivet, mener han:

- Når Henrik står på havnen i Mommark og redder garn for eksempel, flokkes turister og nysgerrige til. Han og fiskeriet er et plus for så meget andet. Vores havne vil blive til sterile, maritime centre. En kultur, et miljø, som alle holder af, vil forsvinde, siger Allan Buch.

I havn og i land

Det er rigtigt nok, i hvert fald hvad angår ham Henrik, Henrik Bode. Selv om han kun er 52 år, kan han ikke meget andet end ... ja, forsvinde.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal, det gør jeg ikke, jeg er ikke herre over min egen situation fra 1. januar.

For pokker altså, det har været en livsstil, det fiskeri. Jeg ved ikke sådan lige, hvad man gør, når der kommer nogen og stopper den.

Henrik Bode, fisker, Mommark

Derefter går der kun kort tid inden, han har fisket det, han må og kan sejle i havn og gå i land.

Som alle andre fiskere går han nu og afventer, hvad regeringen reelt mener med den positive indstilling til ophugningsstøtte, som fiskeriminister Rasmus Prehn (S) lovede i forbindelse med EU-forhandlingerne i Luxembourg tirsdag.

- Det er ikke en ny snak, men beløbet er afgørende. Det, man tidligere har talt om, kan ikke betale ret megen ophugning. Indtil vi ved mere om det, kan jeg stå og kigge på al mit grej, jeg har samlet ind gennem årene.

Der er for nogen millioner, men det er værdiløst, usælgeligt, påpeger han, for ligesom han ikke har noget at bruge det til længere, er der heller ikke andre, der har.

Alternativerne til fiskerlivet står i det hele taget ikke i kø.

- Jeg tog ingen anden uddannelse, da jeg var ung, desværre ... men, det er sådan set også lige meget, den havde jeg nok ikke kunnet bruge til noget nu, 30 år efter.

- Så ... for pokker altså, det har været en livsstil, det fiskeri. Jeg ved ikke sådan lige, hvad man gør, når der kommer nogen og stopper den, siger Henrik Bode.

Færre fiskekvoter

EU's medlemslande indgik tirsdag aftale om næste års fiskekvoter, som begrænses markant.

I den vestlige Østersø, hvortil også bælterne hører, må der fanges 489 ton torsk næste år. Det er en reduktion på 88 procent sammenlignet med i år, hvor kvoten er 4000 ton.

Kvoten for sild i den vestlige Østersø bliver sænket 50 procent og går fra 1575 ton til 788 ton.

- Det betyder, at der vil være fiskere, der går konkurs. Der vil være havne, der lukker, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.

I den forbindelse har fiskeriminister Rasmus Prehn (s) udtrykt velvilje over for ophugningsstøtte, uden dog at sætte beløbsstørrelser på.

Jens Galschiøt ved Skamstøtten - der står en tro kopi i hans have af den, der er opstillet i Hongkong. Foto: Kristian Isaksen

Forsvundet Kina-advokat giver fornyet håb: Galschiøts dødsdømte massakre-monument står endnu

Det er væltet ind med mediehenvendelser fra hele verden til Jens Galschiøt, hvis skulptur Skamstøtten skulle have været fjernet onsdag, stod det til de kinesiske myndigheder. Monumentet står dog stadig urørt på University of Hong Kong. Og advokaten, der fremlagde kravet, han er som sunket i jorden.

Kunst: De skal have ovnhandskerne på i værkstedet hos Jens Galschiøt i disse dage, for telefonen gløder af opkald, der strømmer ind fra alle afkroge af kloden.

Årsagen til den hektiske aktivitet er monumentet Skamstøtten, der står på University of Hong Kong.

Det er det eneste mindesmærke i Kina over massakren på Den Himmelske Fredsplads i 1989, og det er kunstneren Jens Galschiøt, der har skabt og opstillet det.

- Jeg tror ikke, de kinesiske myndigheder havde regnet med, at det kunne skabe så meget postyr at ville destruere en skulptur i Hongkong, sagde kunstneren, da avisen snakkede med ham tirsdag.

På det tidspunkt havde han allerede ladet hundredvis af medier komme i audiens over mail eller på telefonen. Og den trend fortsatte onsdag, hvor fristen for at fjerne skulpturen blev overskredet.

- Status er, at skulpturen er der endnu, selvom myndighederne i deres krav havde angivet, at de ville tage sagen i egen hånd. Vi har folk på stedet, der fortæller, at monumentet står helt urørt, siger en medarbejder fra galleriet, da avisen ringer.

Advokat forsvundet

Kunstneren selv er så travlt optaget af interviews til langt ud på dagen, at der ikke var nogen umiddelbar horisont for at få et par eksklusive minutter i hans selskab.

Hele værkstedsslænget er dog synkront opdateret på situationen.

- Efter vores opfattelse fra medier og kilder omkring universitetet, er flytningen, eller i værste fald destruktionen, af skulpturen sat i bero, fordi advokaten, der fremlagde kravet om fjernelsen af skulpturen, er forsvundet fra jordens overflade og ikke er til at få fat i, lyder det videre fra værkstedet.

Hongkong og Sikkerhedsloven

Hongkong var under britisk styre, indtil 1997, hvor Kina overtog administrationen på særlige vilkår. 

Rammeaftalen for indlemmelsen hedder ”Ét land – to systemer”, og aftalen lovede Hongkong mere politisk frihed, end fastlandet Kina.

Aftalen gælder for 50 år, frem til 2047, og i den periode vil Hongkong have status som et særligt administrativt område med selvstyre på mange punkter. Det fremgår ikke klart af aftalen, hvad der skal ske med Hongkong efter 2047.

I juni 2020 vedtog den kinesiske regering dog en sikkerhedslov for Hongkong, som gør det muligt "at forebygge og straffe oprør, løsrivelse, forræderi og indblanding fra udenlandske magter, hvis kommunistpartiet vurderer, at det truer Kinas nationale sikkerhed", som Amnesty International udtrykker det.

Det er denne lov, Jens Galschiøt gætter på, Skamstøtten forbryder sig imod.

Lovgivningen kaldes for et brud på rammeaftalen af demokratibevægelsen i Hongkong og flere internationale aktører.

Advokatens forsvinden er sket i kølvandet på den meget negative opmærksomhed fra verdenspressen, efter kravet blev fremlagt fredag.

Derudover har en tyfon indtaget Hongkong, hvorfor det anses som umuligt at fjerne Skamstøtten under de forhold.

- Og torsdag er det helligdag, så der sker det muligvis heller ikke. Men vi tør ikke stole på noget. Man ved aldrig, hvad myndighederne kan finde på, lyder det fra værkstedet.

Vi er bange for, at de er pisseligeglade og gør, som de vil uanset hvad. Men lige nu gør vi alt, hvad vi kan for at redde det monument.

Medarbejder på Galleri Galschiøts værksted

Mafiametoder

Universitetet krævede, at ejerne sørgede for at få det fjernet, inden tidsfristen udløb klokken 17 Hongkong-tid - altså klokken 11 onsdag formiddag i Danmark.

Kravet var stilet The Hong Kong Alliance - en demokratibevægelse, Jens Galschiøt samarbejder med og som i 1997 var med til at opstille Skamstøtten.

Problemet var bare, at demokratibevægelsen i september blev opløst af de kinesiske myndigheder, og at frontpersonerne i øjeblikket er fængslede - og derfor ikke kan fjerne den.

Den næste forvikling er, at demokratibevægelsen aldrig har ejet skulpturen. Den har blot fået brugsretten af Jens Galschiøt.

- Det er jo de rene mafiametoder. De beder, hvad de tror, er ejerne, om at fjerne skulpturen få dage efter, myndighederne selv har sat dem i fængsel. Først efter, vi (galleriet, red.) gør dem opmærksomme på misforståelsen, går det op for dem, at Jens Galschiøt er ejer.

Telefonen bimler og bamler i et væk hos Galleri Galschiøt. Foto: Kristian Isaksen

Værkstedet håber, at den tilsyneladende udsatte frist og de mange ekstra interviews kan spæde til presset på myndighederne.

- Jo mere, den her historie bliver delt, jo mere håber vi jo, at magthaverne kan se, at det er en tabt kamp, og det kun stiller Kina i et dårligere lys, siger medarbejderen, der dog ikke tør skrue alt for højt op for optimismeblusset.

- Vi er bange for, at de er pisseligeglade og gør, som de vil uanset hvad. Men lige nu gør vi alt, hvad vi kan for at redde det monument.

Også en advokat er sat på sagen og forsøger i disse timer at forhale beslutningen yderligere.

Collage: Peter Krogh Frausing, Søren Gylling, Apple/Free og Reuters/Bogdan Cristel

Facebook er ikke den eneste: Her har tech-giganterne baser i Danmark

Facebook valgte for flere år siden Esbjerg fra, da de skulle placere et datacenter i Danmark. Hvorfor vides ikke. Nu ved vi dog med sikkerhed, at de er vendt tilbage til Esbjerg - endda på netop den grund, de før havde interesse i. Facebook er dog ikke den eneste tech-gigant, der har valgt at udnytte en solid dansk infrastruktur, når de har skullet vælge hvor de vil placere deres mange servere. Avisen Danmark giver et overblik over, hvilke tech-virksomheder der har valgt at gøre Danmark til en af deres baser i Europa.

Tech: Facebook har valgt at placere deres nye datacenter i Esbjerg og det planlagte datacenter bliver dermed det andet Facebook ejer i Danmark. De er dog ikke de eneste, der har bygget datacentre i Danmark. Avisen Danmark giver et overblik over, hvor tech-giganterne har placeret deres danske baser og serverhaller.

1 Odense - Facebook

Facebooks nye tilbygning til datacentret i Odense under opbygning. Foto: Peter Krogh Frausing

I Tietgenbyen i Odense har Facebook siden september 2019 haft base. I slutningen af 2020 præsenterede den amerikanske tech-gigant deres planer om at udvide de cirka 56.000 kvadratmeter bygninger med yderligere 95.000 kvadratmeter i form af en ekstra bygning.

Efter planen skal den stå færdig i 2023.

De eksisterende bygninger huser nogle af Facebooks mange servere, der holder det enorme netværk oppe. Hver bygning indeholder fire serverhaller og derudover er der en administrationsbygning på grunden.

De mange serverer producerer meget varme. Det har man taget højde for, da man har etableret et fjernvarmecenter, som opsamler overskudsvarme og sender det ud til 7000 husstande. En udvidelse til 12.000 husstande er planlagt.

For at komme i mål med udvidelserne er det nødvendigt at fælde to mindre fredskovsarealer på den i alt 900.000 kvadratmeter store grund.

Facebook selv har lovet at plante dobbelt så meget erstatningsskov et andet sted.

Facebook har i alt investeret over 10 milliarder i grunden i Tietgenbyen

2 Esbjerg - Facebook

Kortet viser størrelsen på grunden, som Facebook har købt af Esbjerg Kommune, og hvor grunden ligger i forhold til Esbjerg centrum. Foto: Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune har oplyst i en pressemeddelelse, at Facebook har underskrevet en købsaftale på 212 hektar jord til 277 millioner kroner ved Andrup nær Esbjerg.

Det er ikke første gang, at Facebook har været interesseret i grunden. Det var de også i 2018.

I 2019 valgte de dog efter flere måneders arbejde at stoppe projektet.

Nu er Facebook tilbage i det sydjyske - denne gang er kontrakten dog underskrevet.

Det er endnu ikke sikkert, hvad der skal være på grunden. En talsmand fra Facebook har udtalt, at opførelsen af et eventuelt datacenter først vil starte, når der er truffet en endelig investeringsbeslutning.

3 Fredericia - Google

Det har taget to år at bygge det nye datacenter i Fredericia. Arkivfoto: Søren Gylling

I 2018 startede byggeriet af Googles datacenter i Fredericia. I november 2020 stod det færdigt.

Investeringen i datacentret på Prinsessens Kvartér har i alt kostet mere end 4,5 milliarder kroner.

Også her kan man finde endeløse rækker af servere. Her vil blandt andet ligge millioner af brugeres billeder, videoer, mails og alt det, man til dagligt gemmer i skyen.

Datacentret lyder på 46.000 kvadratmeter bygning - heraf to datacenterbygninger på hver 13.000 kvadratmeter-

Google selv oplyser, at datacentret ansætter et sted mellem 150 og 250 personer - blandt andet computerteknikere, elektronik- og maskiningeniører og sikkerhedspersonale.

For at gøre datacentret så grønt som muligt, har Google investeret i fem solcelleparker over hele landet. Solcelleparkerne er placeret i Morsø, Gimming ved Randers, Norddjurs, Rødby Fjord og Næstved.

4 Viborg - Apple

Apples datacenter i Foulum ved Viborg. Centrets datahaller køles med grøn strøm fra vindmøller og solceller. Foto: Apple/Free

Byggeriet af Apples datacenter i Foulum uden for Viborg var godt i gang tilbage i 2017, og stod færdigt i september 2020.

Apple satte efter færdiggørelsen af datacenteret gang i endnu et byggeri - nemlig to gigant-vindmøller ved Esbjerg.

Strømmen fra vindmøllerne skal sørge for, at datacenteret er grønt, mens den overskydende strøm vil blive sendt ud i danske boliger.

I første omgang af byggeriet står 35.000 kvadratmeter serverhal klar. Hertil kommer en lager- og administrationsbygning på 10.000 kvadratmeter.

Apple betalte i sin tid 23 millioner kroner for byggegrunden, der i alt lyder på 100 hektar.

Datacentret har i alt kostet mere end 6,3 milliarder kroner.

Den tidligere borgmester i Viborg Kommune, Torsten Nielsen, var særdeles håbefuld om byggeriet. Han forventede tilbage i 2017, at man kunne tiltrække op mod 10.000 arbejdspladser til byen.

Apple-byggeriet tiltrak dog ikke alle de nye virksomheder, som borgmesteren havde håbet på, og i dag kan nuværende borgmester, Ulrik Wilbek, fortælle, at det er tvivlsomt at man overhovedet vil se 1000 arbejdspladser.

Datacentret i Viborg håndterer blandt andet Apple Music, App Store, iMessage og Siri tjenesterne.

5 Sjælland - Microsoft

Microsoft planlægger at placere i alt tre datacentre i Danmark. De vil alle blive placeret på Sjælland - blandt andet i Faxe og Slagelse Foto: Reuters/Bogdan Cristel

Microsoft præsenterede i 2020 deres plan om at oprette tre datacentre på Sjælland.

Af sikkerhedsmæssige årsager har Microsoft ikke villet afsløre, hvilke byer der kan se frem til besøg af den Amerikanske tech-gigant.

Sjællandske Medier har dog afsløret, at to af de tre byer skulle være Faxe og Slagelse.

Microsoft har udtalt, at de tre datacentre udelukkende skal køre på grøn energi.