Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Dagligvarekoncernen Dagrofa præsenterer mandag et løfte om at etablere købmandsbutikker i byer med mindst 600 indbyggere, hvor der ikke i forvejen er en dagligvarebutik. Arkivfoto: Morten Dueholm

Dagligvarekoncern vil etablere købmandsbutikker i landets små byer

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark

Vi starter dagens nyhedsoverblik med et kig på udviklingen i antallet af dagligvarebutikker i landets mindste byer.

I 2009 kunne beboerne i byer med op til 1000 indbyggere gøre deres daglige indkøb hos i alt 550 lokale dagligvarebutikker.

I 2019 var det antal næsten halveret til 341 butikker i de mindre byer.

Den udvikling vil dagligvarekoncernen Dagrofa gøre noget ved.

Mandag præsenterer koncernen en plan for at etablere dagligvarebutikker i byer med mindst 600 indbyggere, hvor der ikke i forvejen er en sådan butik.

Det skriver Ritzau.

Ifølge koncernchef i Dagrofa, Thomas Pietrangeli, er der basis for langt flere dagligvarebutikker ude i de små byer.

- Derfor kommer vi med et løfte om, at vi vil åbne dagligvarebutikker i byer med mindst 600 indbyggere, hvis det understøttes af et lokalt engagement, siger Thomas Pietrangeli til Ritzau.

Lokalt engagement skal forstås sådan, at borgerne i byerne påtager sig en del af regningen og eksempelvis går med ind og finansierer den ejendom, hvor købmandsbutikken skal være, eksempelvis gennem anparter, forklarer koncernchefen.

Danish Crown står overfor voldsomme forandringer

Fra landets små byer tager vi en tur på slagteri med et kig på forsiden af dagens udgave af Berlingske.

Avisen har taget en snak med Jais Valuer, topchef i Danish Crown, der fortæller, at Europas største slagterikoncern står overfor voldsomme forandringer i de kommende fem år.

Det vil ske i takt med, at forbrugerne skærer endnu mindre ned på kød til fordel for plantebaserede alternativer, ligesom den politisk indgåede aftale om en grøn omstilling i dansk landbrug vil have stor betydning for Danish Crown fremover.

Og især forbruget af oksekød, som Danish Crown tjener godt på at producere, vil ændre sig markant fremover, forudser Jais Valeur.

- Oksekød kommer ikke til at blive super klimavenligt. Det bliver lidt ligesom champagne, nemlig et luksusprodukt, siger han til Berlingske.

I dag kommer cirka en tredjedel af dansk produceret oksekød fra malkekvæg, der bliver slagtet. Yderligere en tredjedel stammer fra kalve, mens den sidste del kommer fra decideret kødkvæg, skriver Berlingske.

Sæt farten ned

Til slut bringer vi en advarsel til fartglade bilister, der har svært ved at holde sig under hastighedsgrænsen på de danske veje.

I denne uge sætter politiet nemlig gang i en målrettet indsats med hastighedskontroller for at få bugt med fartovertrædelserne.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Ifølge Christian Berthelsen, der er politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, kunne et utal af trafikulykker være undgået, hvis folk respekterede hastighedsgrænserne.

- Derfor er hastighed et meget vigtigt indsatsområde, og vi prioriterer fartkontrol på vejene for at redde liv og skabe tryghed for dem, der færdes i trafikken. Selv en lille hastighedsoverskridelse har stor betydning for bremselængden, siger Christian Berthelsen i pressemeddelelsen.

Høj hastighed er ifølge Rigspolitiet den hyppigste årsag til færdselsulykker, hvor de implicerede kommer alvorligt til skade eller i værste tilfælde dræbt.

Imellem 2014 og 2019 afgik 401 personer ved døden i forbindelse med trafikulykker, hvor der blev kørt for stærkt.

Det var dagens nyhedsoverblik, men bliv endelig hængende lidt endnu. Så får du nemlig de fire bedste historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Kvægbonden bekræfter, at han har haft kvæg gående på forsvarets areal ved Hessellund Bæk de sidste syv år og skriver, at han nok er den der ved mindst om en eventuel forurening. Han ønsker ikke at oplyse, hvad kødet fra højlandskvæget bruges til. Foto: Søren Mejer Jensen

I flere år har forsvaret kendt til forurening: Først nu forbydes køer at græsse på arealet

Forsvarets forurening fra brandskum på Flyvestation Karup har spredt sig til den nærliggende bæk, og i over to år har forsvaret været bekendt med store overskridelser af miljøkvalitetskriteriet i Hessellund Bæk.
Alligevel har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse først for nylig orienteret den bonde, de har forpagtet det forgiftede areal om, at hans kødkvæg ikke må drikke vandet i bækken eller spise græsset i nærheden af den.
Nu vurderer eksperter, at kødet fra kvægene kan være forurenet med det giftige stog PFOS, der indtil 2011 blev brugt i brandskum.
PFOS er det stof, som har forgiftet mere end 100 borgere i Korsør, efter de havde indtaget oksekød fra kvæg, der havde gået på et areal nær den lokale brandskole. Stoffet kan blandt andet svække immunsystemet og være kræftfremkaldende.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse begrunder den sene orientering med, at deres forureningsenhed ikke har været klar over, at området var bortforpagtet til en kvægbonde.

I både 2019 og 2020 er der konstateret alt for høje niveauer af giftstoffet PFOS i Hessellund Bæk i Viborg Kommune, der er blevet forurenet af brandskum fra Flyvestation Karup. På trods af den viden bortforpagtede Forsvaret området ved bækken til en kvægbonde. Det kan Avisen Danmark og Radio4 nu afsløre. Ekspert fraråder at spise kød fra det forurenede område.

Tavshed: I mere end to et halvt år har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse kendt til en stor forurening med giftstoffet PFOS i Hessellund Bæk, der ligger tæt ved Karup Å. Det viser en rapport, Avisen Danmark og Radio4 har fået aktindsigt i.

Alligevel bortforpagtede forsvaret i perioden jorden og bækken ud til en kvægbonde, der har haft kødkvæg til at græsse på arealet.

Først indenfor den seneste måned har Forsvaret orienteret kvægbonden om, at han ikke må benytte den forurenede bæk, og at græsset omkring bækken ikke må bruges til foder.

I Korsør blev flere end 100 borgere forgiftet med PFOS, efter at have spist oksekød fra kvæg, der græssede på en eng nær den lokale brandskole, hvorfra forureningen havde spredt sig. Stoffet PFOS, der i årtier har været brugt i brandslukningsskum kan både være kræftfremkaldende og skade immunsystemet, og flere børn i Korsør har fået målt forhøjede nyre- og kolesteroltal efter at have spist oksekødet gennem en årrække.

Ud fra rapporten om PFOS-forureningen fra Flyvestation Karup vurderer professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet Philippe Grandjean, at der er ligheder mellem sagen fra Korsør og forureningen ved Hessellund Bæk.

- Det ligner Korsør-sagen. I begge tilfælde stammer forureningen fra brandskum, der er vasket ud med regnvandet, og videre til en mindre bæk, der løber gennem en eng, hvor køer græsser. De niveauer, der er målt i Hessellund Bæk er rigtig høje, og derfor kan jeg godt frygte, der er sket en betydelig forurening af kødet, siger han.

Målte store overskridelser

Bjarne W. Strobel, lektor i Miljøkemi på Københavns Universitet vurderer også, at kødet kan være forurenet.

- Jo mere kvæget drikker af åen, jo større er risikoen selvfølgelig for, at kvæget kan være forgiftet. Hvis det er kvægets hovedkilde til vand, så vil man formentlig kunne spore forhøjede værdier af PFOS, siger han.

I både 2019 og 2020 blev der målt værdier af PFOS i vandet fra Hessellund Bæk, der var op til 55 gange over miljøkvalitetskriteriet.

Omkring bækken er græsset slidt væk af kvæg, der slukker tørsten i det rindende vand. Foto: Søren Mejer Jensen

Alligevel er det først nu, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har fået taget prøver af græsset. Der er ikke blevet taget prøver af oksekødet, men det bør også ske, lyder det fra Philippe Grandjean.

- Jeg synes helt klart, man bør undersøge kødet. Køer spiser ikke kun græs, de drikker også vand. Vi ved at vandet i bækken er kraftigt forurenet. Derfor er man nødt til at måle, hvor meget der er i kødet, siger han.

Kendte ikke til kvæg på arealet

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at den har anlagt ”et forsigtighedsprincip”.

- Da Ejendomsstyrelses jordforureningssektion bliver bekendt med, at der er dyr på området, der har adgang til at drikke fra bækken, undersøges forholdene, og der rettes henvendelse til forpagteren.

Styrelsen forklarer desuden, at dens jordforureningssektion ”ikke har haft viden om, hvilke områder der er forpagtet ud og til hvilken anvendelse”. Men at de informationer i kølvandet på Korsør-sagen nu bliver holdt op mod hinanden.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vil nu klarlægge, om der er tale om en lignende sag som den i Korsør, men påpeger, at niveauerne, der indtil nu er målt i Hessellund Bæk ligger langt under de niveauer, der er fundet i Korsør.

Fraråder at spise kødet

Miljøkvalitetskriteriet er dog stadig overskredet med en faktor 55 ved Hessellund Bæk. Derfor fraråder professor Philippe Grandjean, at man spiser kød fra det forurenede område, indtil analyser har vist, at det er sikkert.

- Det jeg er mest bekymret over er, at kødprodukterne måske er blevet forurenede, og så er det os det går udover, når vi spiser kødet, præcis som i Korsør. Vi har et problem med at sikre vores landbrugsproduktion mod at blive forurenet med de her meget persistente stoffer, som samtidig er uhyre giftige, siger han.

Det, jeg er mest bekymret over er, at kødprodukterne måske er blevet forurenede, og så er det os det går udover, når vi spiser kødet, præcis som i Korsør.

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet

Samtidig vurderer han, at der er et behov for bedre kommunikation mellem forskellige styrelser og afdelinger, når det kommer til PFOS.

- Der er helt klart et kommunikationsbehov. Det er et problem, at man ikke ved, hvem der har bolden. Er det forsvaret, som ikke har en miljømedicinsk afdeling? Eller er det en styrelse, som forsvaret burde have konsulteret? Det kan hurtigt blive meget indviklet, og derfor er der også i Folketinget blevet efterlyst en myndighed, som siger, at nu tager vi styringen på det her, så der bliver sat en systematisk indsats i gang, hvor vi får taget de rigtige prøver i miljøet, fødevarer og blodprøver fra mennesker, der har været udsat for de her stoffer. Vi har ikke en systematisk indsats i dag, siger han.

- Det er virkelig rystende

Carl Valentin, miljøordfører for Socialistisk Folkeparti vil tage forsvarets håndtering af forureningen fra Flyvestation Karup og den sene orientering af kvægbonden op med miljøministeren.

- Det er virkelig rystende. Forsvaret er jo normalt undtaget fra miljøbestemmelserne, men det er ikke undtaget fra at tage hensyn til befolkningen. Ministeren skal hurtigst muligt danne sig et overblik over forureningerne, når forsvaret tydeligvis ikke selv kan finde ud af at håndtere det. Borgerne skal kunne være trygge ved, at det de spiser ikke er forgiftet med PFOS, siger han.

Hvad er PFOS?

PFOS er ét ud af en række flourstoffer, der går under den fælles betegnelse PFAS.

PFOS blev udviklet af en amerikansk virksomhed i 1949. Stoffet er vand- og fedtafvisende, og er derfor tidligere blevet brugt i et hav af ting, vi bruger i hverdagen - blandt andet regntøj, stegepander, tandtråd, pizzabakker og brandskum.

I starten af 2000'erne fandt man ud af, at stoffet er sundhedsskadeligt. Forskning fra EU og USA peger på, at høje værdier af PFAS kan øge risikoen for forhøjet kolesteroltal, påvirkning i leveren, forhøjet blodtryk og stofskiftesygdomme samt påvirkning af immunsystemet med nedsat effekt af vacciner hos børn.

Ved graviditet kan høje værdier af PFAS medføre let nedsat fødselsvægt samt let øget risiko for forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning.

Flere studier har desuden vist sammenhæng mellem høje PFOS-værdier og en øget forekomst af nyrekræft og testikelkræft.

PFOS er meget svært at nedbryde. Det har været forbudt at bruge PFOS siden 2011. Allerede i 2006 blev stoffet forbudt i brandskum i Danmark, men det var tilladt at bruge restlagre frem til midt i 2011.

Jacob Jensen, miljøordfører for Venstre, vil også lægge pres på miljøministeren for at få et overblik over, hvor der er forureninger, også på forsvarets område. Han mener, det er problematisk, hvis manglende kommunikation mellem forsvarets afdelinger resulterer i, at der ikke reageres på en forurening. Samtidig opfordrer han til, at forsvaret tager ved lære af Korsør-sagen.

- Der har man undersøgt kødet. Derfor er det også nærliggende at gøre her. Det er meget tæt på at være en parallel historie, siger han.

Forsvarsministeren kræver en forklaring

Avisen Danmark og Radio4 har forsøgt at få et interview med miljøminister Lea Wermelin (S). Men miljøministeriet henviser i stedet til forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Trine Bramsen skriver i en skriftlig kommentar, at hun har bedt Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse om en forklaring:

- Jeg har selvsagt en forventning om, at de relevante myndigheder reagerer på mistanker - uanset om det handler om svindel, sundhed eller trusler. Jeg har ingen grund til at tro, at nogen bevidst skulle have undladt at reagere, men har bedt om en forklaring på, hvorfor der er handlet som der er. Det er ikke mindst afgørende for at sikre opmærksomheden fremadrettet.

Kvægbonden har ikke ønsket at stille op til interview, men bekræfter, at han de seneste syv år har haft højlandskvæg på arealet omkring Hessellund Bæk.

Radio4 Morgen taler mandag med Thomas Damgaard, der er chef for Natur og Miljø i Viborg Kommune. Det overrasker ham, at der går græssende køer på området ved Flyvestation Karup. Hør interviewet her.

Du kan også høre fra Walter Brüsch, geolog ved Danmarks Naturfredningsforening, der mener, det er en meget alvorlig situation. Hør ham forklare det herunder.

Jurist og lektor Louise Schelde Frederiksen finder sin drivkraft fra en helt personlig historie, hvor faren fik stress og blev presset så hårdt, at han endte på den lukkede afdeling. 

Læs eller lyt: Louises far havde nær mistet livet til stress efter jobcenter-forløb - nu vil hun sikre hjælp til andre i samme situation

Jurist Louise Schelde Frederiksens far er landmand i Sønderjylland. Eller rettere - det var han. I 2002 gik han nemlig ned med stress, og det blev forværret, da han blev indhyllet i ressourceforløb og afklaringsordninger i årevis. Det endte med, at faren endte på den lukkede afdeling og var tæt på at miste livet.
I dag kæmper Louise en indædt kamp for, at noget lignende ikke skal hænde for andre, og nu vil hun sammen med sin bror oprette en fond, der skal yde gratis advokatbistand til folk, der føler sig fanget i jobcentrene.

Jurist og socialrådgiver Louise Schelde Frederiksen vil lave en ny fond, der skal give gratis advokatbistand til folk, der er syge og fanget i jobcentrernes ressourceforløb og afklaringer i årevis. Juristen er drevet af en helt personlig historie om en far, der næsten mistede livet til stress.

Klik her og lyt til Janus Fabricius Nielsen,der læser sit portræt af Louise Schelde Frederiksen op:

 

Afklaring: - Louise - Vågn op!

I 2001 havde Louise Schelde Frederiksen lige fået kørekort. Hun boede stadig hos sine forældre i Fole i Sønderjylland.

Faren var landmand og travlt optaget af at sælge juletræer fra familiens marker.

- Louise, kom nu. Der er en ordre på Fyn. Du må køre, bad faren.

Det var ikke første gang, at Louise måtte op midt om natten for at transportere juletræer til kunder i farens biks.

Han kunne ikke selv køre, for han havde arbejdet hele dagen uden stop. Her midt i nattens mørke stolede han ikke på, at han kunne holde sine øjne åbne, når striberne på vejen begyndte at ligne søvndyssende penduler.

Så Louise måtte ud af fjerene og hjælpe faren. Det gjorde hun tit. Det samme gjorde hendes søskende og moren. Farens gård var omdrejningspunktet i den lille familie og limen, der bandt det hele sammen.

Dengang kunne familien regne med Jes, som faren hedder, selvom de ofte kun så hælene af ham.

I 2021 regner ingen med Jes længere. Ikke på den måde i hvert fald.

- Han er morfar for min dreng, og det går fint. Men hvis han skal køre ham til fodbold, så skal der helst ikke ske mere den dag, siger Louise Schelde Frederiksen.

I 2002 gik Jes ned med stress, og det var begyndelsen på slutningen af den hidtil ustoppelige landsmands arbejdsliv.

Til gengæld blev det drivkraften bag Louises kamp for de syge, som føler sig indspundet i jobcentersystemets blanketter og jobnet.

En skrøbelig landmand

Samme år som farens sygemelding begyndte Louise på socialrådgiverstudiet. Hun havde haft en idé om, at hun skulle den vej, og da farens stress gik hårdt ud over familien, så var det en ekstra motivation.

I løbet af de næste fem år blev Jes rullet ind i de kommunale afklarings- og rehabiliteringsforløb. ”Gå-dig-rask”-gåture, køkken- og havearbejde.

- Han lignede slet ikke sig selv. Han sagde ja til alle de her forløb, som bare gjorde ham dårligere og dårligere, siger Louise.

- Min far var sådan en type, der holdt taler og var frisk og snakkesalig. Det forsvandt i de år.

Presset øges på Jes, og i 2007 bliver han ramt af en stressrelateret psykose, som Louise kalder den.

- Han blev kørt på den lukkede afdeling - helt ude af sig selv. De måtte bæltefiksere ham i fem dage og give ham beroligende medicin. De fortalte os, at hvis de ikke havde gjort det, så ville han være død af stress.

Jes Frederiksen fik tilkendt førtidspension, og i dag – 19 år efter – er han stadig ikke helt sit gamle landmands-jeg. Han er skrøbelig, og Louise skyder en stor del af skylden på jobcentrets forløb.

De syges beskytter

Louise droppede socialrådgivertilværelsen og begyndte at studere jura.

- Jeg havde tænkt på at tage jura som det første, men jeg var bange for, at det blev for firkantet. Men jeg fandt ud af, hvor flesksibelt jura er, da jeg blev cand.jur. I dag er jeg virkelig glad for, at jeg kan blande mine to fag.

Til hverdag er Louise lektor på Professionshøjskolen Absalon, hvor hun underviser i jura. Det er en fuldtidsstilling, men ved siden af hjælper hun også borgere, der kommer til hende for hjælp.

- Jeg har rigtig mange beskeder i indbakken fra folk, der vil have hjælp til deres sag. Det kan være om alt muligt – fastholdelse af sygedagpenge, afklaringsforløb og den slags.

Louises har skabt sig et brand som de syges beskytter, og på Facebook følger flere end 19.000 med, når hun lægger billeder og skriverier op.

Det handler om, at vi skal have hurtigere afklaring af mennesker, der er syge. Jeg kender mennesker, der sidder 5, 10, 15 år på jobcentrene og stadig er en del af de her forløb. Det skal simpelthen gøres hurtigere.

Louise Schelde Frederiksen, jurist og socialrådgiver

- Jeg tror, de følger med, fordi de vil se, hvad jeg kan gøre for dem. Det er jo nok folk, der har oplevet noget af det, som jeg taler om, og som min far var udsat for. Det giver mig et forventningspres, for der skal jo helst ske noget, når jeg går ind i folks sager.

Sidste år lavede Louise et borgerforslag, der har ramt de gyldne 50.000 underskrifter, som det kræver, for at Folketinget skal tage sagen op.

- Det handler om, at vi skal have hurtigere afklaring af mennesker, der er syge. Jeg kender mennesker, der sidder 5, 10, 15 år på jobcentrene og stadig er en del af de her forløb. Det skal simpelthen gøres hurtigere.

I borgerforslaget vil hun indsætte en tidsfrist på to år fra borgeren første gang henvender sig til kommunen, til borgeren skal være afklaret.

- Jeg er ikke imod ressourceforløb og jobafklaring som sådan. Men jeg er imod, at syge kan miste deres sygedagpenge og ryge på kontanthjælpssats i forskellige afklaringsforløb i årevis. Det slider folk i stykker.

- Jeg mødte for nyligt en kvinde, der har været på kontanthjælp i 27 år. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan det kan lade sig gøre.

Gratis advokatbistand

Sideløbende med lektortjansen har Louise oprettet en vidensbank, hvor man kan søge råd og vejledning, hvis man er sygdomsramt. Derudover har hun skrevet otte bøger. Så i en hverdag, hvor hun yder juridisk støtte til enkeltborgere sideløbende med et fuldtidsjob og forfattergerning, er kalenderen allerede fyldt godt ud.

Alligevel vil hun nu – i tæt samspil med sin bror – oprette en fond med navnet HumanRise.

De har taget de spæde skridt, og har netop været i Aarhus for at kigge efter et permanent kontor, hvor fonden kan vokse ud af.

- Vi går faktisk ind og er i direkte konkurrence med advokathusene i Danmark. Vi vil yde gratis hjælp til folk, der føler, at de er kommet i klemme i jobcenteret, og ikke ved, hvordan de skal komme ud af det igen.

Der er efterspørgsel efter Louises evner. Hun har taget en borgers sag og har valgt hende af den simple grund, at borgeren "insisterede".

Et eksempel dumpede ned midt under interviewet. Louises telefon ringede, og hun gik ud for at tage den.

- Hej Pernille. Tak for, at vi lige kunne gøre det over telefonen i dag.

Det er en kvinde, der er syg. Hun var på sygedagpenge første gang, hun kontaktede Louise. Sagsbehandleren truede hende med at stoppe hendes understøttelse, og hun vidste ikke, hvad hun skulle stille op.

Pernille var heldig. Louise tog hendes sag.

Nu er truslen trukket i land, og i stedet handler det om, at Pernille skal have tid til at komme sig over sin sygdom, inden hun skal på arbejde igen.

- Det skal skrives ind i sagen, at der løbende skal følges op. Pernille har en stor iver efter at komme i arbejde, men det er vigtigt, at hun ikke kommer så hurtigt tilbage, at hun bliver forværret, siger Louise alvorligt ind i telefonen.

Pernille kan måske i fremtiden blive en del af HumanRise.

- Der er tusinder derude som Pernille. Det kan jeg jo se i min indbakke. Syge mandsopdækkes af imellem 4 og 8 personer i jobcentret - uden af nogen nødvendigvis har de rigtige kompetencer. Der er bedre normeringer i jobcentret, end der er i børnehaverne.

Mærk efter

Louise Schelde Frederiksen og broren Rasmus Schelde Frederiksen har store ambitioner for HumanRise.

Om et år vil de gerne have et stort korps af frivillige og i omegnen af 10 ansatte. Det kræver penge, for juristerne skal ikke arbejde gratis i fonden, men bistanden, de yder, skal være helt fri for betaling.

Derfor er de igang med at lave fundraising og søge medlemmer, der vil donere til fonden.

- Folk skriver til mig hele tiden og vil give mig penge for at hjælpe dem med deres sag, så jeg tror virkelig, der er stort potentiale her, siger Louise.

Ilden brænder i Louise for at skabe noget stort med HumanRise, og det kræver sin kvinde at få det hele op at stå.

Med alle de her jern, du har i ilden, er du så ikke bange for, at du en dag ender som din far? 

- Jeg har talt meget med Rasmus om det. Jeg tror bare, at vi er bedre til at mærke efter og holde fri, hvis det bliver for slemt, så jeg tror, vi er på den sikre side.

Var det ikke sådan nogle undskyldninger, din far lavede? 

- Han mærkede ikke efter, men jeg kan se, hvad du mener. Han fandt også på undskyldninger for at blive på arbejde. Vi må holde øje med hinanden, for sygdom kan ramme alle.

Svar fra Kommunernes Landsforening

Avisen Danmark har forsøgt at få et mundtligt interview med KL om kritikken af jobcentrenes behandling af syge. Det har ikke været muligt, og avisen har i stedet fået følgende skriftlige svar:

- Jobcentrene arbejder inden for de rammer, som Folketinget har fastlagt, og langt de fleste borgere er tilfredse med den indsats, de får. Det er selvfølgelig ikke det samme som, at vi ikke hele tiden skal udvikle og forbedre indsatsen, og vi er også helt med på, at der er borgere, som føler sig klemt i et bureaukratisk og kompliceret system. Ofte handler det om, at borgerne ikke mener, at de får den rette ydelse og fx hellere ville have en førtidspension, selvom de ikke har ret til den. Hvis man vil ændre på de regler, så må man spørge i Folketinget, om lovgivningen kan blive lavet om.

- Sidste år blev der strammet op på kravene til borgere i ressourceforløb, og det er vi imod. Vi mener, at der er tilfælde, hvor det kan give mere mening at lade folk tage den med ro på deres ydelse, og så vente med jobafprøvning eller anden indsats, indtil borgeren er klar. Det arbejder vi fortsat på.

Louise Schelde Frederiksen har set sig varm på et kontorlokale i det indre Aarhus, hvor hun regner med at HumanRise skal have sine fysiske omgivelser.


Et nyt dansk studie viser, at selv en lille økonomisk belønning til borgerne kan øge vaccinetilslutningen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Nyt studie: Flere vil tage en coronavaccine, hvis de får penge for det

Kan man få flere til at lade sig vaccinere mod coronavirus, hvis bare man giver borgerne en lille økonomisk belønning?

Ja, det kan man faktisk, viser det sig nu. Et hold forskere fra Københavns Universitet har undersøgt betydningen af økonomisk incitament for vaccinetilslutningen. Over 1100 svenskere blev fra maj til juli tilbudt 200 svenske kroner for at lade sig vaccinere, og der viste sig en tydelig forskel i tilslutningen sammenlignet med undersøgelsens kontrolgruppe.

"Vaccine-lommepengene", som blandt andet bruges som lokkemad i Vancouver i Canada og i Grækenland, virker altså. Selv i et rigt samfund med i forvejen høj vaccinetilslutning. Alligevel afviser Sundhedsstyrelsen at benytte metoden herhjemme.

I et nyt studie har forskere fra Københavns Universitet undersøgt, om en belønning på 200 svenske kroner ville få flere svenskere til at tage imod en coronavaccine. Resultatet er klart - "vaccine-lommepengene" virker. Selv i et rigt land med i forvejen stor vaccinetilslutning.

Vaccine: I Danmark er vi kommet langt. Landet er genåbnet efter flere langvarige nedlukninger, og alligevel forbliver coronasmitten lav.

Takket være danskernes store tillid til myndighederne og keren om folkesundheden, har vi herhjemme opnået stor tilslutning til vaccinerne mod coronavirus.

Således har i alt 76,1 procent af danskerne over 12 år fået første stik med en vaccine. Tilslutningen er lavest blandt de 12-15-årige, men for voksne danskere over 40 år har mere end 90 procent takket ja til vaccinen og er nu færdigvaccinerede.

Ingen gulerødder

Egentlig er vi herhjemme ikke blevet tilbudt diverse gulerødder for at tage imod vaccinen, udover at den selvfølgelig mindsker risikoen for alvorlige corona-sygdomsforløb markant.

I andre lande rundt om i verden, har man dog set sig nødsaget til at tage skrappe midler i brug - enten i form af pisk eller gulerødder.

I både Italien, Frankrig og Grækenland har man eksempelvis besluttet at stille krav til sundhedspersonale om, at de skal lade sig vaccinere. Flere andre steder i verden har man valgt at tilbyde borgerne penge for at få flest muligt til at lade sig vaccinere.

I Vancouver i Canada tilbydes borgerne, hvad der svarer til 32 kroner for at lade sig vaccinere, og i Grækenland er vaccine-lommepengene hele 150 euro, svarende til 1100 danske kroner.

Nu viser et nyt forskningsprojekt fra Center for Economic Behaviour and Inequality, CEBI (Center for økonomisk opførsel og ulighed, red.) ved Københavns Universitet, at nogle af metoderne virker. Studiet peger i hvert fald på, at penge kan få flere til at lade sig vaccinere mod coronavirus.

Om forsknings-projektet

Forskergruppen har gennemført et randomiseret, kontrolleret forsøg i Sverige. Fra maj til juli i år deltog i alt 8286 personer mellem 18-49 år. 1131 af disse blev tilbudt 200 svenske kroner for at lade sig vaccinere.

Af de, der ikke modtog penge for at lade sig vaccinere, tog 71,6 procent imod tilbuddet. Det svarer til tendensen i andre EU-lande.

Af de, der modtog penge for at lade sig vaccinere, tog 75,8 procent imod tilbuddet.

Undersøgelsen forløb sideløbende med Sveriges generelle udrulning af vaccinerne mod coronavirus, og derfor kunne forskerne tydeligt se, om pengene kunne få flere til at tage imod en vaccine.

- Det økonomiske incitament øgede vaccinationsraten med 4,2 procentpoint. Mens andelen af vaccinerede blandt dem, der ikke modtog penge, lå på 71,6 procent, lod 75,8 procent af deltagerne, der fik 200 svenske kroner, sig vaccinere, siger Pol Campos-Mercade, postdoc ved CEBI på Københavns Universitet, i en pressemeddelelse.

Nudging når en grænse

Studiet viser altså, at man selv i et land med relativt stort vaccinetilslutning stadig kan få flere til at tage imod et stik eller to ved at betale borgerne.

Hvis eksempelvis den danske regering fortsat vil have flere til at tage imod en vaccine, kan det derfor potentielt være en vej at gå for at få lidt flere med på vognen.

Vores undersøgelse tager ikke stilling til, hvorvidt det er etisk korrekt at købe sig til en højere vaccinationsrate. Det må de folkevalgte og myndighederne vurdere.

Pol Campos-Mercade, postdoc ved CEBI på Københavns Universitet

Mens effekten af et økonomisk incitament blev undersøgt, gik forskergruppen nemlig også om bord i forskellige såkaldte nudging-tiltag fra myndighederne. Det vil sige måder, myndighederne har forsøgt at påvirke borgere til at tage imod en vaccine gennem eksempelvis tv-reklamer eller påmindelser i e-Boks.

- Nudging er blevet brugt med varierende succes i forbindelse med covid-19-pandemien. Men nu, hvor de fleste velhavende lande har høje vaccinationsrater, argumenterer nogle for, at nudging-effekten er ved at nå sin grænse. I vores forskning har vi heller ikke fundet nogen signifikant nudging-indvirkning på vaccinetilslutningen, siger Pol Campos-Mercade i pressemeddelelsen.

Ikke i Danmark

Mens grænsen for, hvor meget nudging kan virke under en i forvejen høj vaccinetilslutning, er ved at være nået, tyder undersøgelsen altså på, at sagen er en anden, når det kommer til effekten af "vaccine-lommepengene". Selv i rige lande.

- Men det er vigtigt at bemærke, at vores fund ikke konkluderer, at det er rigtigt at betale folk for at blive vaccineret. Vores undersøgelse tager ikke stilling til, hvorvidt det er etisk korrekt at købe sig til en højere vaccinationsrate. Det må de folkevalgte og myndighederne vurdere, afslutter forskeren.

Sundhedsstyrelsen afviser da også at tage metoden i brug herhjemme.

- Det er meget besnærende at gå den vej, hvor man betaler sig til en højere vaccinedækning, når det har den effekt, som studiet viser. Men svaret er nej. Vi går ikke umiddelbart den vej. Valg om vacciner skal være frivilligt, og der skal ikke være et pres, heller ikke et økonomisk pres, siger Niels Sandø, der er forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen, til Politiken.

Illustration: Gert Ejton

Meningsmager Sebastian Dorset: Mangel på hænder - Kreta-liberalisme

Den økonomiske dynamik på arbejdsmarkedet er et mysterium for meningsmager Sebastian Dorset. Den øjeblikkelige jammer, der hersker over mangel på hænder i både det private erhvervsliv og i det offentlige, bør vel få lønningerne til at stige og vilkårene på jobbet til at blive bedre.
Han mener, det er lidt magisk, at vi lige præcis er havnet på de højeste lønninger,
det er forsvarligt at udbetale, og at den mindste merbetaling vil føre til erhvervslivets øjeblikkelige kollaps. Og det er jo egentlig mystisk.

Lad mig fra starten slå to ting fast: Jeg ved lige så meget om arbejdsmarkedsforhold som den gennemsnitlige kakadue, og min manglende indsigt i økonomi har for længst givet min bankrådgiver posttraumatisk stress.

Med de fakta fastslået er det måske forståeligt, der er et par ting, jeg for tiden ikke fatter: ”Manglen på arbejdskraft” og hvorfor den pludselig er det mest påtrængende problem, vores politikere kan få øje på.

Jeg har da oplevet mangel på arbejdskraft: Det er ikke længe siden, jeg gik ind på en sandwichbar, hvor disken var fuldkommen ubesat. Og da jeg efter fem minutters venten og et par frygtsomme halloooooo’er stadig ikke var kommet i kontakt med sådan en ”arbejdskraft”, så udnyttede jeg min egen frie bevægelighed og gik igen. Så for mig udmønter problemet sig primært i en mangel på sandwich med krebsehalesalat – det fineste af alle sandwichfyld!

Hele mit liv har jeg hørt det med jobs og søgninger af samme omtalt som et arbejds-MARKED, og derfor vel defineret af udbud og efterspørgsel? Så hvis man som arbejdsgiver ikke kan skaffe folk, så må man vel gøre lønnen eller vilkårene lidt bedre? Her vil læsere af borgerlig observans påstå, at virksomhederne ikke kan skaffe ”de rigtige” ansatte. Der er simpelthen kun forkerte mennesker til rådighed.

Men er det fuldkommen udelukket, at man kunne nytænke disse ubesættelige stillinger, så deres varierende funktioner blev varetaget af forskellige mennesker? Når jeres teenagedatter fantaserer om alt det, hun forlanger i en kommende ægtemand, så fortæller I hende forhåbentlig også, at man af og til må tage det bedste, man kan få og ikke lade det perfekte være det godes fjende? Og hvis der ikke findes folk, der er uddannede til præcis det, virksomhederne skal bruge, så burde de måske have udvist rettidig omhu og taget nogle flere lærlinge i tide.

Som sagt findes der papegøjefugle, der forstår mindre af arbejdsmarkedet end mig, men er det ikke lidt ulogisk, at når det ”skal kunne betale sig at arbejde”, handler det altid om at skære i offentlige ydelser og aldrig om at gøre lønningerne bedre?

For en ignoramus som mig er det lidt magisk, at vi lige præcis er havnet på de højeste lønninger, det er forsvarligt at udbetale, og at den mindste merbetaling vil føre til erhvervslivets øjeblikkelige kollaps.

Hvis man som arbejdsgiver ikke kan skaffe folk, så må man vel gøre lønnen eller vilkårene lidt bedre?

Ja, som sagt forstår jeg ikke den fine, liberalistiske økonomiopfattelse. Jeg ville jo i min naivitet tro, at hvis det var strengt nødvendigt at besætte et job, så fandt man de penge, der kunne lokke den rigtige ansøger, men det skal åbenbart helst ske helt uden lønstigninger.

Det minder mig lidt om at være på charter i en lille græsk ferieby, hvis nogen kan huske den slags: Når man skal finde et sted at spise aftensmad, så ligger der en stribe restauranter, der udmærker sig ved at have præcis de samme retter til stort set samme pris. Ikke én af dem har overvejet at sætte sushi eller koldskål på menuen, for man må tage, hvad man kan få, til de faste priser, som restauranterne på den ene eller anden måde er landet på.

Så når virksomhederne tørrer regningen for at skaffe de rigtige ansatte af på politikerne, der villigt vil ”øge arbejdsudbuddet”, hvilket er politikerslang for at skære i lediges ydelser, så vil jeg fremover betegne det som ”Kreta-liberalisme”. En markedsopfattelse helt uden krebsehalesalat.