Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Læge har svindlet regioner for millioner

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud med en afsløring fra TV 2, som har fundet ud af, at en narkoselæge i årevis har snydt regionerne for millioner af kroner.

Lægen hedder Stig Dahm, og ifølge Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet, er sagen uden sidestykke i Danmark.

- Det er den største enkeltstående sag, vi har haft omkring uberettiget honorering, siger han til TV 2.

Ifølge Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Hovedstaden er svindlen foregået fra 2010 til 2019, hvor Stig Dahm bevidst og systematisk har taget sig for godt betalt.

Nærmere bestemt har han konsekvent opkrævet dyrere bedøvelser, end han havde krav på, ligesom han har opkrævet penge for bedøvelser af patienter, der slet ikke er blevet opereret, skriver TV 2.

I alt har lægen svindlet sig til 7,5 millioner kroner ved systematisk af overfakturere regionerne.

Tusindvis har mistet jobs

Vi bliver lidt i sundhedsvæsenet. For mens en læge har taget sig for godt betalt, står tusindvis af podere nu uden jobs.

I går lukkede de sidste lyntestcentre, som blev drevet af private udbydere, nemlig ned.

De tre virksomheder, der har stået for driften, forsøger dog at give deres nu tidligere ansatte en hjælpende hånd til at lande nye jobs. Både Falck og Copenhagen Medical har eksempelvis arrangeret jobmesser, hvor poderne har haft mulighed for at møde kommende arbejdsgivere.

Blandt andet er man i hotel- og restaurationsbranchen glade for, at der nu er mindre konkurrence om arbejdskraften.

- Mange podere er ikke de tunge ledige. De vil gerne finde noget andet arbejde. Og de har løst en opgave, hvor de har skullet betjene danskerne, så mange af dem er allerede servicemindede og udadvendte. Derfor er vi meget klar til at tage imod dem til mange typer job. Flere virksomheder havde endda kontrakter med til jobmesserne, fordi de så gerne vil ansætte folk, siger Kristian Nørgaard, der er politisk chefkonsulent i Horesta, til Ritzau.

Én sejr fra VM

Vi slutter ugens sidste nyhedsoverblik af med en god nyhed for de fodboldinteresserede. Gik du glip af kampen i går, kan jeg nemlig afsløre, at Danmarks fodboldherrer gav bøllebank til Moldova og vandt kvalifikationskampen 4-0.

Sejren, som er den syvende i streg ud af syv kvalifikationskampe, sender de danske fodboldherrer umådeligt tæt på at kvalificere sig til næste års VM, som skal spilles i Qatar.

Vinder herrerne over Østrig på tirsdag, er billetten hjemme. Det er den i øvrigt også, hvis Skotland taber på Færøerne. Hvis ingen af de to ting sker, får danskerne selv næste chance til november, hvor der kommer to nye muligheder for at snuppe billetten, skriver Ritzau.

Det var alt for søndagens nyhedsoverblik. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du de fire bedste historier fra Avisen Danmark lige nu.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

I sin landsmødetale kiggede Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen bagud og takkede sin far Uffe Ellemann-Jensen for indsatsen for frihed i 1980'erne. Her modtager Jakob sine forældre Uffe Ellemann-Jensen og Alice Vestergaard. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Dall: Ellemann vil være formand for friheden

Med sine tale til Venstres landsmøde i Herning har Jakob Ellemann-Jensen lagt de første spor til den rute, der på sigt skal føre ham ind i Statsministeriet, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, efter, at Venstre-formanden lørdag talte til de 1800 delegerede.

Her betonede Jakob Ellemann-Jensen klassiske, liberale værdier, hvor frihed og frit valg står tydeligst frem efter talen. Det sker for at bygge en modsætning op til Mette Frederiksen (S), som i Venstres optik står i spidsen for en alt for omklamrende og stor stat, der vil bestemme alt for meget, vurderer Casper Dall.

Det var en tydelig rørt Jakob Ellemann-Jensen, som stod på talerstolen i Jyske Bank Boxen i Herning. Han havde netop takket sin far, Uffe Ellemann-Jensen, for indsatsen for frihed i 1980’erne.

- Selvfølgelig savnede jeg min far dengang. Men jeg forstod godt, at når han igen og igen måtte afsted, så var det, fordi han kæmpede for, at andre skulle have den frihed, vi selv havde, sagde Jakob Ellemann-Jensen i den meget familiære og personlige tale til de delegerede.

Og netop frihed – denne gang anno 2021 – var omdrejningspunktet for landsmødetalen. Her blev talt om frikommuner, frihedsløfte, friplejehjem, friskoler og så videre. Alt med ”fri-” foran var et hit og modtog stor applaus fra de godt 1800 delegerede.

For Jakob Ellemann-Jensen vil være formand for friheden. Han er naturligvis formand for Venstre, men de første to år på posten har været særdeles udfordrende. Der er sket en afskalning af folketingsgruppen – de mest prominente, som har forladt partiet, er Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen – og en afskalning i meningsmålingerne, hvor Venstre og Jakob Ellemann-Jensen hos flere institutter har fået historisk lav tilslutning.

Den slags begivenheder giver altid høj bølgegang, og derfor har Jakob Ellemann-Jensen brug for at vende tilbage til Venstres liberalistiske fundament: Mere frihed til den enkelte og flere valg. I Venstre oversætter de det til sloganet ”mere frihed – flere muligheder”. Det bliver et mantra, som vi kommer til at høre med stærkere og stærkere røst frem mod det folketingsvalg, der skal være senest i 2023.

Et fokus på klassisk og traditionel liberalistisk politik er næppe dét, der i første omgang kommer til at trække en masse vælgere over midten. En manøvre, som de borgerlige partier har brug for, hvis enten Jakob Ellemann-Jensen eller Søren Pape Poulsen skal gøre sig forhåbninger om at indtage Statsministeriet. Men det er heller ikke Ellemann-Jensens fokus lige på. Han vil have ro på bagsmækken: Partifællerne skal kunne gå en kommunalvalgkamp i møde med velkendte paroler, og med sit liberale fokus sørger han også for at finde en fællesnævner blandt de borgerlige partier.

Han vil have ro på bagsmækken: Partifællerne skal kunne gå en kommunalvalgkamp i møde med velkendte paroler, og med sit liberale fokus sørger han også for at finde en fællesnævner blandt de borgerlige partier.

Casper Dall, politisk redaktør

Faktisk var valgmuligheder og frie valg allerede en del af Jakob Ellemann-Jensens ti såkaldte ”principper for en blå platform i Danmark”, som han lancerede i august.

Op til landsmødet har især to emner skabt lidt mumlen i krogene hos Venstre: Ville partiet komme med en landsbrugsaftale, og hvorfor var det nu, at øremærket barsel til fædre skulle omfavnes så kraftigt, har undren fra baglandet lydt. Landbrugsaftalen blev indgået med Venstre (og alle de andre borgerlige partier), og det modtog Venstre-formanden store applaus for. Og hvis en enkelt venstremand eller -kvinde skulle dristige sig til at sige noget om øremærket barsel fra talerstolen, så havde V-toppen aftalt, at det var formanden selv, som straks ville replicere. Der var ingen grund til dårlig stemning, når man nu også skulle fejre partiets 150 års jubilæum.

Selv om Uffe Ellemann-Jensen aldrig blev statsminister, turde sønnike godt sige det højt i talen:

- Når jeg bliver statsminister, skal en borgerlig regering måles på, om Danmark bliver et mere frit samfund med flere muligheder for os alle sammen, lød budskabet fra talerstolen.

Og faktisk kan far og søn få mere til fælles, end de lige regner med. For første gang Uffe Ellemann-Jensen mødte vælgerne efter, at han i juli 1984 overtog formandsposten for Venstre efter Henning Christophersen, gik partiet tilbage. Fra 12,1 procent af vælgerne til 10,5 procent eller fra 22 mandater til 19. Samme skæbne ser ud til at overgå Jakob Ellemann-Jensen, hvis danskerne agter at stemme på valgdagen, som de siger, de gør, når meningsmålingsinstitutterne spørger dem. Det lykkedes faktisk Uffe Ellemann-Jensen at få partiet op på 24 procent af stemmerne ved valget i 1998.

Men det var stadig ikke nok til at indtage statsministerkontoret i Prins Jørgens Gård. Spørgsmålet er, om den yngre Ellemann-Jensen kan løfte partiet på samme måde blandt vælgerne – og ikke mindst konvertere det til indflydelse og ministerposter. Ellers vil han nok lide samme skæbne som sit fædrene ophav og blive udskiftet.

Spørgsmålet er, om den yngre Ellemann-Jensen kan løfte partiet på samme måde blandt vælgerne – og ikke mindst konvertere det til indflydelse og ministerposter. Ellers vil han nok lide samme skæbne som sit fædrene ophav og blive udskiftet.

Casper Dall, politisk redaktør
Ole Høj Jensen er en af de minkavlere, der blev vred, da han mandag fik en opkrævning fra Barsel.dk i sin E-boks på trods af, at han ikke længere mener, han har en virksomhed. Privatfoto

Minkavlere raser: Vores virksomheder er nedlagt, men alligevel opkræves vi penge til selvstændiges barselsfond

Det er ikke voldsomme beløb, det handler om. Mere princippet og følelsen af at blive trådt på. De tvangslukkede minkavlere har fået en regning på et bidrag til en ny barselsfond for selvstændige. Også selvom der ingen aktivitet er overhovedet i de lukkede selskaber. Og det er de vrede over, da regningen kommer oven i så meget andet som for eksempel miljøtilsyn af lukkede farme.

Problemet er, at minkavlerne stadig skal have deres virksomhed med CVR-nummer stående som aktiv, indtil erstatningerne for tvangslukningen kommer om tre-fire år.

Der er ikke mulighed for at slippe for bidraget, og partiet Venstre kræver, at beskæftigelsesministeren laver en undtagelse for dr lukkede minkavlere. Regeringspartier erklærer, at den sag må Venstre tage op.

De danske minkavlere fik nedlagt deres erhverv sidste efterår. Alligevel bliver de i øjeblikket opkrævet et bidrag til en ny barselsfond for selvstændige erhvervsdrivende for kalenderåret 2021. Det vækker stor frustration og vrede hos minkavlerne.

Uden undtagelse: Den 70-årige, nordjyske minkavler Ole Høj Jensen, sagde ord, han ikke mener tåler offentlighedens lys, da han mandag fik en ny opkrævning i sin E-boks. Sort på hvidt stod der, at han skulle betale 1225 kroner til en ny barselsfond for selvstændige erhvervsdrivende for kalenderåret 2021.

Der er bare et problem. Ole Høj Jensen har ikke længere en virksomhed. Den mistede han sidste efterår, da regeringen lukkede minkerhvervet ned. Det eneste han har tilbage fra sin minkfarm i nærheden af Tårs er tomme minkhaller og et CVR-nummer, der ikke kan sløjfes før erstatningerne udbetales om op mod fire år.

- Det er grotesk. Jeg blev vred, da jeg så regningen. Det er flabet, at gør det. De lukker vores virksomheder, og så skriver de bagefter, at vi som virksomhedsejere skal betale. Det er lidt af en provokation. De ved udmærket godt, vores virksomhed er lukket, siger han.

- Sparker til en, der ligger ned

Anders Tønning, der har drevet minkfarm omkring Slagelse, deler sin kollegas frustration over opkrævningerne fra den nye barselsfond for selvstændige, der er blevet til gennem en politisk aftale mellem Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet.

For selvom han synes, formålet med fonden er fint, mener han kun, det bør være erhvervsdrivende, der reelt har en virksomhed, der skal betale til den. Ikke minkavlere, som på grund af deres lukkede erhverv, heller ikke kan få glæde af fonden.

- Hvis man har overskud og er i godt humør, kan man godt tage det med et smil. Men hvis man er påvirket af hele situationen, føler man, de sparker, de sparker til en, der ligger ned. Regeringen har lukket vores erhverv, og nu kommer staten bagefter og vil have penge af os som erhvervsdrivende, siger han.

- Så meget er gået galt

Men opkrævningen til barselsfonden er langt fra den eneste årsag til minkavlernes frustration. Opkrævningen kommer på et tidspunkt, hvor minkavlerne fortsat er tvunget til at vedligeholde de tomme minkfarme, indtil Taksationskommissionerne kommer forbi. På et tidspunkt, hvor flere minkavlere føler sig stavnsbundne, fordi de ikke kan sælge deres farme, før de har fået deres kompensation om op mod fire år. Samtidig har flere minkavlere oplevet at have miljøtilsyn på trods af, at deres farme og gylletanke længe har været tomme.

- Det er spild af alles tid og penge, og der må sidde nogle mennesker, som ikke har tænkt sig om. Der er så mange ting, der er gået galt i den her sag, og jeg bliver efterhånden ikke længere overrasket, siger Anders Tønning.

Det her er fuldstændig i tråd med alt det andet, de har lavet. Enten er det ulovligt, forkert eller begge dele. Det er helt vildt.

Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere

Formanden for Danske Minkavlere, Tage Pedersen, ser opkrævningerne af barselspenge fra minkavlerne som den seneste i en lang række af fejl fra regeringens side.

- Det her er fuldstændig i tråd med alt det andet, de har lavet. Enten er det ulovligt, forkert eller begge dele. Det er helt vildt, siger han.

En historisk beslutning

Selvom beløbene på 1225 kroner er til den overkommelige side, dulmer det ikke minkformandens frustration.

- Jeg er vred på minkavlernes vegne. Det er dårligt arbejde. Det er det samme med miljøtilsynene, som fortsætter. Det er som om, de ikke har opdaget, at minkerhvervet er lukket ned. Mange minkavlere føler sig i forvejen dårligt behandlet. Selvom det her er en lille ting økonomisk, kommer den oveni en masse andre ting, og gør det endnu værre, siger Tage Pedersen.

Barselsfonden

I august 2020 blev regeringen og partierne bag finansloven for 2020 (S, RV, SF, EL og ALT) enige om en barselsordning for selvstændige.

Det betød, at selvstændige udover barselsdagpenge fremover kan få kompensation fra ordningen, når de går på barsel. De selvstændige skal indbetale til ordningen fra oktober 2021, men kan få kompensation fra april 2021, hvis de går på barsel.

Minkavlere er vrede over, at de er blevet omfattet af ordningen og skal betale, selvom deres virksomheder i praksis blev lukket ned sidste efterår.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede minkerhvervet ned i november sidste år var det en historisk beslutning. Aldrig før har staten skullet kompensere over 1000 virksomheder, efter den har lukket et erhverv. Men hverken Tage Pedersen eller de to minkavlere mener, at den særlige situation undskylder regeringen.

- Vi er klar over, at det er første gang i Danmarkshistorien, at man har lukket et helt erhverv ned, så selvfølgelig skal de have tid. Vi kan også godt ryste på hovedet over, at der nu er endnu en sjov historie, men på de dårlige dage bliver det til vredesudbrud. De fire år vi skal vente på kompensationen er også rigtig lang tid, når mange bare gerne vil have en afslutning på det. Nu hvor beslutningen er taget, vil vi gerne have ryddet op, så vi ikke skal gå og kigge på en spøgelsesvirksomhed hver dag, siger Anders Tønning.

Minkavlere: Træk opkrævningen tilbage

Formanden for Danske Minkavlere opfordrer regeringen til at sørge for, at opkrævningerne til barselsfonden bliver trukket tilbage.

- De skal ikke bare sige, de har lavet en fejl. De må rette op, siger Tage Pedersen.

Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, er enig.

- Det er helt uacceptabelt opkræve betaling til en barselsfond fra erhvervsdrivende i en situation, hvor statsministeren har lukket deres virksomhed. De er nødt til at beholde deres cvr-nummer for at få udbetalt erstatning. Jeg synes anstændigvis, at beskæftigelsesministeren bør se at lave en undtagelse hurtigt muligt, siger han.

Avisen Danmark har forsøgt at få beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til at forholde sig til kritikken, men han har ikke ønsket at stille op til interview. I stedet henviser han til partiets beskæftigelsesordfører, Henrik Møller, der siger, at han har forståelse for minkavlerne, men at Venstre må tage sagen op.

Ikke noget at smile af. Ole Holm, forrest med sønnen Gustav foran sig, og i selskab med skæbnefæller i nabolaget. De bor på Vorbasse-kanten og er alle hensat i mange års uvished om en motorvej, som måske, måske ikke, bliver anlagt. Uvisheden gør deres huse og grunde usælgelige. De føler sig stavnsbundne. Med god grund, siger lokal ejendomsmægler. Foto: Jacob Schultz

Stavnsbundet af motorvejsplaner: De kan kun slippe fri af usikkerhed, hvis de bliver skilt eller alvorligt syge

I nogle tilfælde kan alene planerne om en fremtidig motorvej udløse det, der kaldes en fremrykket ekspropriation, selv om motorvejen ikke er endelig vedtaget ved lov. Men det kræver, at særlige forhold gør sig gældende, alvorlig sygdom og skilsmisse for eksempel.

Det fremkalder stærke følelser hos nogle af dem, der har ejendomme langs den sydlige del af en mulig kommende hærvejsmotorvej. Bl.a. hos Ole Holm, der bor i Vorbasse syd for Billund.
- Så må reglerne ændres. Det er det rene galskab, at man skal ud i en skilsmisse eller blive alvorligt syg for, at man kan blive reddet ud af en økonomisk suppedas, som staten har stillet én i, siger han.
Følelserne kom for alvor i kog i juni, da et bredt forlig mellem partierne i folketinget blev indgået om de kommende års infrastruktur.

Heraf fremgår, at strækningen mellem Give og ned til vestsiden af Billund bliver til noget. Om den resterende strækning derfra og ned til Haderslev træffes tidligst beslutning 2035. Men selve linjeføringen er nu lagt fast.

Dét gør beboere langs strækningen nervøse. De føler sig stavnsbundne, for indtil en endelig beslutning er truffet, er deres ejendomme usælgelige.

Beboere på den strækning, hvor der måske om mange år kommer en motorvej mellem Billund og Haderslev, føler sig uanstændigt behandlet. De skal blive syge eller skilt eller på anden måde ændre livsbetingelser for at slippe fri af usikkerhed.

Stavnsbundet: Anledningen var ikke den festligste, og det kunne ses på ansigtsudtrækkene hos 23 mennesker, da de i onsdags satte hinanden stævne på en landejendom på Gilbergsvej ved Vorbasse, en halv snes kilometer syd for Billund. Her bor Ole Holm og hans kone Hanne og deres ni-årige søn Gustav.

Familien Holm og alle disse mennesker, og flere til såmænd, har mødtes en del gange de seneste fem år. De har en fælles sag at være desperate over, planerne om en hærvejsmotorvej. De synes, den snarere tager karakter af en hærværksmotorvej. Den gør dem økonomisk og juridisk hjemløse i deres egne hjem, synes de.

- Vi føler os uanstændigt behandlet, siger Ole Holm.

Den følelse flammer især, fordi et flertal af Folketingets partier 28. juni i år indgik et forlig om den danske infrastruktur og dermed afsluttede fem års usikkerhed ved at gøre deres fremtid endnu mere usikker:

Den sydligste del af en kommende hærvejsmotorvej, fra Give til Haderslev, har haft seks mulige linjeføringer, som gennem de fem år har været diskuteret og undersøgt. Forliget i juli barberer dem ned til én: en linjeføring vest om Billund, vel at mærke hvis den skal etableres. Ikke før 2035 afgøres det, om den overhovedet skal det. Eller endnu senere.

Måske skal vi helt frem til 2050, før der kommer vished, har transportminister Benny Engelbrecht tidligere tilkendegivet her i avisen. Sommeren har ikke ændret på denne tidshorisont, bekræfter han:

- Alt andet ville være at lyve, siger han.

Vi er låst fast, vi er blevet stavnsbundne. I realiteten disponerer vi ikke over egen ejendom.

Ole Hom, Vorbasse

Dette tidsperspektiv retter ikke ligefrem bekymringens rynkede bryn ud i Vorbasse.

- Uvisheden er udvidet fra en fem års varighed til årtier. Det hele er blevet usælgeligt. Vi er låst fast, vi er blevet stavnsbundne. I realiteten disponerer vi ikke over egen ejendom. Det er som at blive levende begravet, siger Ole Holm.

Synspunktet er fælles tankegods blandt de mange, der er mødt op, blandt andet hos Frede Therkildsen:

- Jeg er 66 år, og min kone jeg kan ikke blive boende her. Jeg aner ikke mine levende råd, for ingen vil købe en ejendom, der måske får en motorvej som nærmeste nabo kun 150 meter væk. Det er 30 års friværdi, der er væk, siger han.

- Lav reglerne om

Siden forliget i juni er det ifølge Vejdirektoratet vurderet, at nogle af de grunde og ejendomme, som ligger på selve motorvejslinjen, opfylder betingelserne for at blive eksproprieret, inden motorvejen rent faktisk er vedtaget ved lov. Det er ellers udgangspunktet for ekspropriation.

Men usælgelig ejendom er ikke i sig selv nok til en fremrykket ekspropriation. Andre mere sociale forhold skal også gøre sig gældende: fødsel, alder, nyt arbejde, alvorlig sygdom, skilsmisse m.v.

- Så må reglerne ændres. Det er det rene galskab, at man skal ud i en skilsmisse eller blive alvorligt syg for, at man kan blive reddet ud af en økonomisk suppedas, som staten har stillet én i. Jeg har aldrig hørt mage, siger Ole Holm.

I stedet for de nugældende regler foreslår han og nogle af de øvrige motorvejstruede, at alle lodsejere inden for en afstand af 500 meter fra den skitserede motorvej skal kunne forlods-eksproprieres betingelsesløst her og nu, selv om det ikke er endeligt besluttet at etablere motorvejen.

Det skal de imidlertid ikke fæstne alt for megen lid til vil ske sådan lige med det første.

- Det forslag har jeg aldrig set eller hørt om før nu. Det kan jeg simpelt hen ikke forholde mig til. Det ville være useriøst på så løst et grundlag, siger transportminister Benny Engelbrecht (S)

Mange berørte

Ole Holm og hans kone og søn bor på en landejendom med 320 kvadratmeter beboelse og 20 hektar skov. De synes, grundlaget er mere alvorligt, end det er løst.

Bliver motorvejen til noget, snupper den seks hektar af deres skov og vil ligge 200 meter fra deres stuevindue. En kommunal vej skal omlægges og vil slå et slag ind i forhaven. En mindre del af bygningen risikerer nedrivning.

På selve den sydlige motorvejsstrækning, der nu er udpeget, ligger op mod 75 ejendomme, som ejes af mennesker og bebos af mennesker.

Mange andre, som Ole og Hanne Holm, kommer til af afgive jordstykker eller bliver berørt visuelt eller må imødese støjplager. Hvis altså såfremt i fald ...

- Alene her i Billund Kommune, som Vorbasse hører til, er situationen meget alvorlig. En løselig vurdering siger, at 175 lodsejere bliver berørt på den ene eller den anden måde.  Og så er der alle de andre hele vejen ned til Haderslev, siger Ole Holm.

Usælgelige og værdiløse

Han og hans kone valgte i 2005 at bosætte sig på stedet, men det var ikke tænkt som et livstidsprojekt.

- For lidt over et år siden havde vi aftale med et yngre par om at overtage stedet, fordi vi har lyst til noget mindre. Men deres realkreditselskab sagde nej, for med en så uvis fremtid var der ikke tilpas sikkerhed for finansieringen. Den situation er kun blevet værre, siger Ole Holm.

Det har han ret i, bekræfter Elke Lykke, der er indehaver af ejendomsmæglerfirmaet Estate i Billund.

- Ingen tør købe ejendomme i de områder, hvor en motorvej kan komme, fordi de kan vise sig at være værdiløse. Jeg oplever igen og igen, at det første, en køber spørger om, er, om der kommer en motorvej tæt på. Det er højt oppe i folks bevidsthed, siger hun.

Ærlig eller arrogant

Som transportminister er det Benny Engelbrecht (S), der personificerer hele det politiske forlig.

- Jeg var helst uden den motorvej, men jeg nikkede ja. Den er et ønske hos især Venstre og Konservative, men de sagde så ja til noget andet, de egentlig var imod, men som vi ønskede, siger han.

En række mennesker sidder tilbage med regningen for kompromisets og forligets kunst. Det ved Benny Engelbrecht godt.

- Vi må være ærlige at sige, at sådan er det, lød det fra ham, da han 5. juli her i avisen sagde, at vi kan komme helt frem til 2050, inden der kommer vished.

Sådan er det - den formulering er ikke faldet i god Vorbasse-jord. Som Birte H. Christensen sagde, da hun som en af de 23 i onsdags talte om den situation, de befinder sig i:

- Hvordan kan han finde på at sige sådan? Som om han slet ikke regner os for noget som helst. Som om, han er helt ligeglad med, hvilke meget alvorlige problemer, vi sidder med nu. Det er arrogant.

Den vurdering er ministeren ikke begejstret for.

- Jeg forstår disse menneskers frustrationer. Jeg vil ikke være arrogant, og det synes jeg heller ikke, at jeg er. Jeg forsøger bare at fortælle, hvad konsekvensen er af et politisk forlig. Det er så en af ulemperne ved langtidsplanlægning, at nogle borgere risikerer at leve i usikkerhed i mange år, siger Benny Engelbrecht.

Færre i usikkerhed

Omvendt, mener han, er der nogle fordele ved at indskrænke seks mulige strækninger til én:

- Det formindsker i betydelig grad antallet af mennesker, der skal leve i usikkerhed om fremtiden, og med én mulig linjeføring er der skabt mulighed for de fremrykkede ekspropriationer.

Benny Engelbrecht erkender dog, at muligheden for fremrykket ekspropriation er forbundet med en række betingelser af social karakter, men han advarer mod af den grund at undlade at søge om muligheden.

- Der kan være mange forhold, som gør, at man kan komme i  betragtning. Inden vi tegner et billede op af, at ingen kan få den mulighed, vil jeg sige, at det er noget, man hellere må spørge om en gang for meget end en gang for lidt, siger han.

Ubesvarede invitationer

De motorvejstruede på Vorbasse-kanten ville gerne spørge om lidt af hvert - ansigt til ansigt med ministeren, hjemme hos dem selv.

Ole Holm sendte en invitation, da han i Nordjyske Stiftstidende 29. juni kunne se Benny Engelbrecth fortælle, at han efter sommerferien "skal rundt til så mange byer og kommuner som muligt for med egne øjne at se, hvor og hvordan, infrastrukturaftalen skal udfolde sig – og tale med jer om, hvad det får af betydning for jer."

Andre sendte også invitationer. Også til andre politikere. Ingen har modtaget svar, de venter stadig. Men Benny Engelbrecht skal nok komme, lover han.

- Jeg har gennemført besøg i 40 kommuner, så ja, jeg mangler stadig nogle. Alle skal nok få svar, men der er så mange, at der godt kan gå nogen tid. Jeg er helt sikker på at besøge det område også, men jeg kan ikke love det på denne side af årsskiftet, siger Benny Engelbreht.

I ventetiden funderer Ole Holm over en vending, han og de andre på egnen jævnligt støder på.

- Politikere fra hele spektret har udtrykt forståelse for vores bekymringer. De siger, vores situation er uheldig. Det er den ikke. Vi sidder med konsekvenserne af en helt bevidst beslutning, ikke af et uheld, siger han.

Sådan rammer motorvejen

Den  sydlige del af den kommende hærvejsmotorvej er på 83 kilometer fra Give til Haderslev, hvis den anlægges fuldt ud. Det besluttes tidligst i 2035.

På den pågældende strækning forventes 70-75 ejendomme at blive totaleksproprieret.

I alt 470-475 ejendomme kommer til af afgive jordarealer til motorvejsbyggeriet.

Motorvejen får et permanent areal på 655–660 hektar (svarende til 8250 typiske parcelhusgrunde).

Til arbejdet med etableringen af motorvejen bliver der midlertidigt behov for 375-380 hektar.

Støj: Miljøstyrelsens grænseværdi for støj i rekreative områder er på 58 dB. Den grænse vil blive overskredet for 1063 ejendommes vedkommende. For 407 boliger vil lydniveauet komme over 63 dB.

Bjarne Benlås, Store Bjarne eller Bjarne Lort.  Bjarne Christensen har mange øgenavne, og han var hadet af BZ-ere og Christianitter. - Det rørte mig ikke, siger han i dag. Foto: Impactpress

De kalder ham Bjarne Benlås: Danmarks mest forhadte strømer fortæller sin historie

Tidligere politikommissær og indsatsleder Bjarne Christensen har i tre årtier været i forreste linje, når politiet skulle håndtere gadekampe med BZ'ere, kæmpet mod Pusher Street på Christiania og jagtet narkohandlere på Vesterbro i København.
Indsatsen har givet ham tilnavnet "Bjarne Benlås" blandt dem, der var på den forkerte side af loven.
Store Bjarne, som han bliver kaldt af kollegaerne, blev billedet på samfundets knytnæve - den del af statsmagten, der handler om at bruge magt. Eller som nogen vil sige: Vold.
Nu er han aktuel med en bog om sin karriere og oplevelser i politiet. Bjarne Christensen mener, at gadebetjentenes historie fortjener at blive fortalt. Han synes, man gør for lidt for de betjente, der kører patruljevogne og passer på borgerne på alle tider af døgnet, selv om der ikke er prestige i det. For Bjarne Christensen er gadebetjentene grundstammen i politiet og dem, der møder borgerne.

Bjarne "Benlås"Christensen har gennem tre årtier fået ry som politiets hårdeste hund. Han har styret gadekampe og optøjer i Københavns gader, han har kæmpet mod Pusher Street og han har fanget narkosælgere på Vesterbro. Nu fortæller han sin historie i ny bog.

Ordensmagt: Første gang Bjarne for alvor mødte ordensmagten, sang det i hele kraniet. De øretæver, 14-årige Bjarne fik af sin far, var nemlig ingenting mod den lussing, landbetjent Olsen stak ham den aften i 1970 i Bogense på Nordfyn.

"Hvad fanden er det, du laver? Du kører og laver ballade, du larmer. Det er en ulovlig knallert, og du er ikke gammel nok", havde landbetjent Olsen sagt, og så havde Bjarne ellers to muligheder. Den ene var en bøde, som automatisk ville involvere hans mor og far. Bjarne valgte den anden.

Fiskerdrengen Bjarne var lidt af en slagsbror som ung, men han kom til at dele øretæver ud på den rigtige side af loven som voksen. Den 65-årige Bjarne Christensen, udgiver onsdag en ny bog - "Store Bjarne - Mennesket bag Gadegeneralen" - hvor han fortæller om sit liv som Danmarks mest forhadte politibetjent.

Gennem tre årtier i politiet har han været med i forreste linje i nogle af de voldsomste begivenheder og gadekampe som kampen mod Pusher Street i Christiania, hooligan-slagsmål og kampe mod autonome omkring Ungdomshuset.

Blå bog

Bjarne Christensen er tidligere politikommissær. Var leder af Citypatruljen og Specialpatruljen i København og bekæmpede gadehandel med narko.

Stod som indsatsleder i beredskabssektionen i spidsen for kampen mod voldsparate hooligans, autonome og pushere.

Er af fiskerfamilie, er vokset op i Bogense og blev uddannet skytte, inden han kom ind i politiet. Er stadig i dag en ivrig jæger.

Har aldrig boet i København, hvor han var central i mange store dramaer. Han ville bo tæt på naturen i Næstved, og det gør han stadig - sammen med sin kone Annette. Parret har to voksne børn.

Er aktuel med bogen "store Bjarne - Mennesket bag Gadegeneralen", som udkommer den 13. oktober.


Vi møder Bjarne Christensen på en underligt uplejet lille jordlod på Nørrebro i København. Græs og ukrudt vokser vildt, der ligger affald rundt omkring, og der er en bålplads. Adressen er Jagtvej 69, som var epicenter for gadekampe i en årrække. Ungdomshuset er for længst jævnet med jorden, efter specialstyrker blev firet ned fra en helikopter og tog de autonome på sengen i 2006. Og efter bulldozerne jævnede huset med jorden, er der ikke sket noget.

Hadet på gaden

- Var det virkelig det her, det handlede om. Alle de slåskampe, der kunne være endt helt galt. Der går nok lang tid, før nogen vil bygge her, siger Bjarne Christensen og kigger rundt på den lille grund.

Bjarne taler med en tydelig fynsk sprogmelodi, der på en måde ikke rigtigt passer til billedet af denne her to meter høje kontante og hårdslående mand.

Engang slog han så hårdt med staven på en hollandsk hooligan, at lungen kollapsede, så han lå gispende på jorden.

- Jeg mener jo, at hvis man bruger staven, skal man slå hårdt én gang. Ét velovervejet slag er meget mere effektivt end at stå og tampe løs, siger han.

Bjarne var bogstaveligt talt én man kunne slå sig på, og det gjorde ham ikke ligefrem populær. Da Ungdomshuset blev ryddet, fandt man en 4-5 kilo stor sten på størrelse med en fodbold inde i huset, og på den stod der med blå maling "Til Bjarne".

Vi går ned ad Jagtvej, mens Bjarne fortæller om nogle af de store gadekampe mellem politiet og de autonome, der begyndte lige hér. Han fortæller om 16. december 2006, da de sortklædte fra Ungdomshuset havde fået massiv forstærkning fra andre storbyer.

- De var ikke kommet til København for at hygge sig og gå en tur. De var i den grad voldsparate, de ville slås og de var bevæbnet med slagvåben, stikvåben, krysantemumbomber, slangebøsser med stålkugler og sten, siger Bjarne Christensen.

Der var efterretninger om, at de gik efter at skade eller dræbe en en betjent denne aften, Bjarne var indsatsleder, og hans opgave var klart formuleret: Demonstranterne må under ingen omstændigheder nå ind til indre by og Strøget, hvor det myldrer med mennesker og dufter af brændte mandler og jul.

Det blev voldsomt, men Bjarne Christensen havde lagt en dristig plan, der stod og faldt med, at de unge gik den rute, som han havde spået. Det gjorde de. Det endte med, at over 200 unge blev angrebet med gas og blev løbet op af kampklædte betjente, væltet og lagt i håndjern. De endte med at sidde i en lang række på asfalten her på Jagtvej i et såkaldt futtog.

Lorte-Bjarne

Store Bjarne, som han bliver kaldt af kollegaerne, har været frontfigur og indsatsleder i mange af den slags armlægninger med det autonome miljø og med voldelige demonstranter i store folkemængder i det hele taget. Han blev billedet på samfundets knytnæve - den del af statsmagten, der handler om at bruge magt. Eller som nogen vil sige: Vold.

Han var også billedet på en ny tilgang til den slags opgaver, som chefpolitiinspektør Kai Vittrup indførte. En offensiv tilgang, som gik ud på at slå hårdt tilbage og arrestere for at få stoppet optøjer hurtigst muligt.

- Det var lige efter mit hoved. Den passive tilgang, hvor man forskanser sig bag skjolde og rykker baglæns, mens man får smidt sten, flasker og stålkugler i hovedet, virker ikke. Det trækker urolighederne i langdrag, og alt for mange betjente kommer til skade, siger Bjarne Christensen.

Mens urin og afføring driver ned af mig, har jeg kun én tanke: Bevar roen - de skal ikke have den sejr

Bjarne Christensen

En avis udråbte ham til "Politiets dummeste svin", og den tager han gerne på sig.

- Sådan var der jo nogen, der så mig. Vi tog initiativet, vi var offensive og vi brugte den magt, der er nødvendig for at løse opgaven. Det skal have konsekvenser, hvis man kaster ting efter politiet, og så nytter det ikke, at man siger "Jamen jeg skal i skole i morgen". Nej du kastede en flaske efter politiet, du skal i fængsel". Man kan ikke være indsatsleder uden at være meget bevidst om, at man har nogle magtbeføjelser, siger Bjarne Christensen.

På Christiania husker de ham også, at det var her, han fik et andet øgenavn, Lorte-Bjarne. Han havde sin faste gang på "staden" i de år, hvor politiet blev sat til at sætte hårdt mod hårdt i noget, der nærmest blev en rutine: Politiet rydder hashboderne i Pusherstreet, politiet bliver svinet til og der opstår slagsmål og arrestationer og næste dag er boderne bygget op igen, og det hele starter forfra.

En dag sneg en person sig op på Bjarne og tømte en lokumsspand over ham.

- Mens urin og afføring driver ned af mig, har jeg kun én tanke: Bevar roen - de skal ikke have den sejr, siger Bjarne og siger til sine folk, at de fortsætter deres patrulje - stille og roligt.

Det nye øgenavn slap han dog ikke af med i de kredse.

Husker du Benjamin

Bjarne Christensen var ikke én af de tre betjente, der foretog en meget voldsom anholdelse af 18-årige Benjamin Schou på Rådhuspladsen nytårsaften 1991/1992. Drengen blev lagt i fikseret benlås med tre betjente oven på sig, og han var bevidstløs så længe, at han blev alvorligt hjerneskadet, 100 procent invalid og døde i 2008.

Den episode er én af dem, der har ført til øgenavnet Bjarne Benlås.

Man får ikke Bjarne til at sige, at han er stolt af sine øgenavne og sit ry som en hård hund. Men på den anden side, så kan han godt se fordele ved, at han var den nærmest mytiske figur, som aftvang både respekt, frygt og had.

- Det var ikke mig, jeg var ikke til stede, og det ved Benjamins forældre godt. Men i det autonome miljø og på Christiania, går rygtet, at jeg er en af de tre betjente. Jeg tænker, det kunne tage noget pres af mine kolleger, når vi var i konfrontationer, at det var den brutale Bjarne Benlås, der blev råbt efter og som blev lagt for had, siger Bjarne Christensen.

- Jeg fik ry for, at jeg var sådan én, der var hård ved alle og slog løs på alt og alle med min stav. Det passer ikke, og jeg tror ikke, du kan finde nogen i de kredse, der har fået tæsk af mig.

Et andet rygte er, at du kunne lægge en person i benlås med én arm. Kan du det, Bjarne?

- Det ved jeg ikke. Jeg har aldrig prøvet, siger han.

Bjarne Christensen har aldrig været bange for tage beslutninger og gøre tingene på sin måde. Det har også ført til nogle skideballer fra dem højere oppe i systemet. Han lægger ikke skjul på, at han er gået langt for at beskytte sine folk. Alt for langt faktisk, for da én af hans folk var rodet ud i noget kriminelt, holdt Bjarne hånden over ham og blev selv en del af politiets interne efterforskning. Det endte med en alt andet end glorværdig exit fra tjenesten, da Bjarne Christensen søgte om en frivillig aftrædelse. Alternativt var han formentlig blevet bedt om at sige op alligevel.

Det "rigtige" politi

Nu sætter han punktum for karrieren med bogen, fordi han synes gadebetjentens historie fortjener at blive fortalt.

- Jeg synes, man gør for lidt for de betjente, der kører patruljevogne og passer på borgerne på alle tider af døgnet, selv om der ikke er prestige i det. De fleste vil ind og sidde på et kontor og efterforske, men for mig er gadebetjentene grundstammen i politiet og dem, der møder borgerne. Jeg har aldrig villet sidde på et kontor, siger han.

Er du en dinosaur? En uddøende politirace?

- Ja det er jeg nok. Det er noget andet i dag, efter konsulentundersøgelser har været inde for at effektivisere. Når man kører ud i patruljevognen, skal man snart spørge, om man skal køre til højre eller til venstre. Det er Excel-drengene og Djøf'erne, der er kommet ind og styre tingene i dag, tror jeg, siger Bjarne Christensen og tilføjer:

- Jeg er tilfreds med det, jeg har gjort, og jeg fortryder ikke noget af det.




Var det virkelig det her, det handlede om. Alle de slåskampe, der kunne være endt helt galt, siger Bjarne Christensen tilbage på Jagtvej 69. Ungdomshuset blev revet ned i 2006, og i dag står grunden stadig tom. Ukrudt og affald har taget over.Foto: Tommy Byrne