Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Hver fjerde dansker, som lider af hovedpine, går ikke til lægen, men snupper i stedet noget håndkøbsmedicin, skriver Politiken. Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Treo er blevet vores bedste ven

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder nyhedsstrømmen i toppen. For mere end hver fjerde dansker, der døjer med hovedpine en eller flere gange i ugen, har aldrig opsøgt en læge og talt om det. Det skriver Politiken, som har set nærmere på en undersøgelse fra National Videnscenter for Hovedpine.

Tendensen finder professor Messoud Ashina ærgerlig. Han er overlæge på Rigshospitalet og leder af videnscentret. Han mener nemlig, at der er et væld af behandlingsmuligheder til hovedpine, men når danskerne holder sig væk fra lægen med pinen, er de svære at få ud at virke i praksis.

I stedet tyer vi til håndkøbsmedicin som Treo og Panodiler. Men det kan ifølge professoren gøre ondt værre.

Politiken skriver, at i omegnen af 770.000 borgere i Danmark lider af migræne eller hyppig hovedpine

Falck har udledt PFOS-vand i årevis

Fra kemi mod hovedpine går vi videre til kemi mod ildebrand. For Falck bliver nu blandet ind i den verserende giftsag med fluorstoffet PFOS. Det viser sig i hvert fald, at Falck har udledt vand, der indeholdt giften, når de har slukket brande i Esbjerg Kommune. Vandet er blevet hældt ud i naturen, og det har stået på ulovligt i hele 11 år, det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge aktindsigter, som avisen har fået, har kommunen været bekendt med lovovertrædelsen i to år. Og mens Falck har beklaget fejlen i et skriftlig svar, så er kommunen mere afventende.

Den skriver i en mail til Jyllands-Posten, at man venter på en melding fra Miljøstyrelsen, før man beslutter, om området med det udledte brandvand skal undersøges.

Ordblinde voksne skal have hjælp

Et sted, der skal have syn for sagen, er hos de voksne ordblinde. Regeringen ønsker med en ny ordblindepakke at hjælpe voksne med lidelsen, som ikke tidligere har fået hjælp. Det skriver Ritzau.

Ifølge Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har systemet tidligere ikke været godt nok til at opfange ordblindhed, hvilket betyder, at voksne i dag først finder ud af det sent i livet.

Hun peger på, at syv til otte procent af en årgang kan være ordblinde:

- Det er helt forfærdeligt, at vi har haft børn og unge igennem et skolesystem, som nu er blevet voksne, og på intet tidspunkt var der nogen, der fandt ud af, at de var ordblinde, siger ministeren.

Regeringen vil gå i dialog med arbejdsmarkedets parter om, hvordan man bedst opsporer og hjælper de voksne ordblinde. Det er nemlig ikke for sent at få gjort noget ved problemet, mener Pernille Rosenkrantz-Theil.

Venstre holder landsmøde

Vi slutter også dagens nyheder i politik – men på den anden fløj. Denne weekend holder Venstre nemlig landsmøde i Herning. I den forbindelse ventes formand Jakob Ellemann-Jensen at præsentere en række forslag på ældreområdet i et nyt udspil.

Et af dem er en såkaldt national "fritvalgsgaranti", der indebærer, at pengene skal følge borgerne. Det skal give de ældre større mulighed for frit at vælge hverdagshjælp som eksempelvis mad og rengøring til og fra. 

Emnet er stort forud for kommunalvalget den 16. november. Men mon ikke Jakob Ellemann-Jensen også får andre dagsordener at se til. Det kunne tænkes, at baglandet vil teste, om formanden er den rette statsministerkandidat for blå blok eller ej, nu hvor De Konservatives Søren Pape længe har ligget lunt i svinget til den post.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men bliv endelig hængende lidt. Nu får du nemlig de fire bedste historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Man kan sagtens købe elektronik, men det er måske ikke det mærke eller den model, du drømte om. Det er blot ét af symptomerne på en forsyningskrise, der rammer danskerne lige nu. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Erhvervsredaktøren om forsyningskrisen: Kold vinter bliver dyr og bøvlet

Forsyningskrisen er en realitet og er en krig med mange fronter. For nogle bliver det dyrt at holde varmen til vinter. Alle rammes af højere elregninger. Og der er koks i alt fra fødevarepriser til julegaver. 

Fundamentalt set skyldes det alt sammen coronapandemien og dens afledte effekter, som på samme tid er fascinerende, skræmmende og en smule dyrt. 

Avisen Danmarks erhvervsredaktør giver dig overblikket over en vinter, du ikke var forberedt på.

Det bliver en kold vinter. Måske ikke målt på temperaturen - det ved vi ikke noget om. Men økonomisk har de fleste danske familier udsigt til et smæk, som de færreste var forberedt på.

Årsagen er først og fremmest coronapandemien, der udover en frygtelig virus har påført os en masse ubalancer på kryds og tværs af jordkloden.

Værst ser det ud med vores udgifter til energi, der stikker af i de kommende måneder. Det rammer ikke bare vores egne varme- og elregninger, men også på de fabrikker, der producerer vores fødevarer. Derfor er der udsigt til prisstigninger.

Men julegaverne er også under pres, fordi forsyningerne fra Kina ikke når frem. Arbejdere på fabrikkerne har været ramt af coronaens Delta-variant, og nu står containere i kø på havnekajer i Kina for at blive sejlet til Europa og USA. Det gælder dog ikke elektronik, for her kan mange varer slet ikke produceres, fordi verden på forunderlig vis er løbet tør for computerchips.

Alt det til trods er verden bare gået indkøbsbananas. Coronaen har presset regeringer til at udskrive enorme gavechecks til borgere og virksomheder for at holde gang i økonomien. Tidsskriftet The Economist har udregnet beløbet til 10,4 billioner kroner i globale hjælpepakker, og man kan ikke sprøjte så mange pengesedler ud i samfundet, uden at det skaber flaskehalse på fabrikkerne og i transportsektoren.

Forvirret? Her får du et overblik over, hvordan din økonomi og dine indkøb rammes af en forsyningskrise, der stritter i mange retninger. Vi runder af med, hvornår det hele går over.

*

Lyt til podcasten "Erhvervsklubben"

Forsyningskrisen og de høje varmeregninger behandles også i denne uges podcast "Erhvervsklubben". Find den i appen Nyhedskiosken, på dit lokale dagblads hjemmeside under Podcasts, eller hvor du normalt hører podcast, f.eks. Itunes eller Spotify.

1 Opvarmning

Det absolut største problem er lige nu varmeregningen i de 417.000 danske hjem, der fyrer med naturgas. Efterspørgslen efter gas i både Europa og Asien er tårnhøj, mens leverancerne er usikre forud for vintersæsonen. Det har ført til en seksdobling af gasprisen i Europa, og det kan koste de uheldige familier med gasfyr en ekstraregning, der ifølge analytikere kan koste 9-10.000 kroner ekstra på årsbasis.

De 187.000, der fyrer med olie, bliver også ramt, men i mindre grad. Men olieprisen er høj, fordi de olieproducerende lande i OPEC-samarbejdet og Rusland har skruet ned for produktionen i starten af coronakrisen og tøver med at skrue tilstrækkeligt op for oliehanerne.

1,8 millioner danske hjem opvarmes med fjernvarme, og medmindre at fjernvarmeværket fyrer med naturgas eller olie, så er der ikke udsigt til prisstigninger her.

*

2 Elektricitet

Mens varmeregningen rammer forskelligt, får vi alle et smæk på elprisen. Vi er midt i en grøn omstilling, og det giver store bump på vejen. Lige nu ville vi helst hente strøm fra vindmøller og solceller, men manglende vind og sol gør os afhængige af de fossiler brændsler som olie og naturgas - og så ryger prisen op. Udsvingene er i øvrigt meget større, end vi er vant til, fordi blæsevejr eller solskin pludseligt producerer strøm, der skal forbruges med det samme.

Ifølge Danske Bank skal en typisk dansk familie regne med en ekstraudgift på 180 kroner om måneden til strøm. Medmindre at man har en elbil eller bruger varmepumpe til opvarmning - så kan regningen blive meget større.

Det har i øvrigt stor betydning, om man har valgt at blive afregnet efter en spotpris, der opdateres hver time, eller om man får en fast elpris en gang om året. Det sidste er en stor fordel lige nu.

*

3 Benzin og diesel

Enhver, der har været forbi tankstanderen, har bemærket en vild prisudvikling igennem hele 2021. I dag er listeprisen på en liter 95 oktan benzin heftige 13,79 kroner, og det er 22 procent højere end ved nytår. Prøv at tænke tilbage på april 2020, da corona holdt verden i en skruestik, og bilen holdt stille i carporten. Da var literprisen nede på 9,69 kroner.

Regningen for den enkelte familie afhænger selvfølgelig af, om bilen bruges til daglig pendling, for så kan merudgiften regnes i tusindvis af kroner. Det svider, at Skatterådet har fastsat taksterne for befordringsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse ud fra en literpris på 11,31 kroner pr. liter benzin i hele 2021.

*

4 Boligpriser

Ved coronapandemiens udbrud frygtede mange et kollaps på boligmarkedet, der i forvejen var rødglødende. Sådan er det som bekendt ikke gået, og alene i år forventer Nationalbanken en prisstigning på enfamiliehuse på 11,4 procent.

For dem, der allerede er på boligmarkedet, betyder det bare øgede friværdier, mens indgangsbarrieren for førstegangskøbere er blevet endnu større. Tiderne er forbi med fastforrentede lån med en rente på nul procent, men i historisk perspektiv er renteniveauet stadig lavt.

*

5 Fødevarer

På mandag udgiver Danmarks Statistik friske tal for prisudviklingen i september, og de tal ventes med spænding. De seneste tal fra august tydede ikke på væsentlige prisstigninger på de mest brugte dagligvarer, men det ser ud til at ændre sig.

Industrien er påvirket af de høje priser på energi, råvarer og transport, og det vil før eller siden ramme priserne ude i butikkerne. Normalt er der en vis forsinkelse, fordi konkurrencen forhindrer pludselige prisstigninger. Men både slagterigiganten Danish Crown og Danmarks største tomatproducent, Alfred Pedersen & Søn, varsler ifølge Berlingske højere butikspriser på kød og tomater.

*

6 Elektronik

Ulykkerne ramler ned over den globale produktion af mikrochips, der har været fordelt på ganske få, avancerede fabrikker. Oversvømmelser, tørke, coronaudbrud og ildebrande har presset produktionen, og samtidig er efterspørgslen eksploderet igennem halvandet år, fordi vi både har købt pc’er til hjemmearbejdspladser, store fladskærme til hjemmebiografen, smartphones, spillekonsoller og meget andet elektronisk udstyr.

Det giver tomme hylder i elektronikbutikkerne, der forsøger at kompensere med alternative varer - som ikke stod på ønskesedlen.

Bilindustrien er ramt af den samme mangel på chips, for biler er fyldt med små computere - men ikke af de mest avancerede slags, og derfor kommer bilfabrikkerne ikke først i køen, når chipsfabrikkerne kommer i omdrejninger. Denne chipskrise ser ud til at strække sig langt ind i 2022. Mindst.

*

7 Julegaver

Vi forbrugere har vænnet os til skarpe Black Friday-tilbud i november, inden vi giver den gas med julegaveindkøb i december. Det kan blive anderledes i år, for butikkerne kan ikke skaffe alle de varer, vi gerne vil have. Coronaudbrud på tøjfabrikker i Kina og forstoppelse i verdens store containerhavne er blot to eksempler på, at det kan blive svært at opfylde ønskerne på ønskesedlen.

Men købmænd er købmænd, og alt fra strøgbutikker til stormagasiner og nethandlen vil knokle for at skaffe varer. Du skal med andre ord nok få julegaver, men det bliver muligvis ikke det mærke eller den model, som du havde drømt om. Så skal du i hvert fald på julegaveindkøb allerede nu.

*

8 Håndværkere

Mange har hørt om dyre byggematerialer og håndværkere, der ikke har tid til nye opgaver før langt ind i 2022. Men ifølge de seneste tal fra august er byggematerialer kun steget med 3,5 procent på et år. Det er mere end den generelle prisudvikling, men det er ikke alarmerende tal.

- Hvis man ser på forbrugerpriserne, så betyder det ikke så meget. De fleste af os skal ikke have skiftet et tag inden på onsdag. Men hvis du skal bygge et helt hus, så betyder det sindssygt meget, siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

*

Sagt med andre ord: Alle bliver ramt, men alle bliver ikke ramt lige meget. Det er i særdeleshed energipriserne, der gør en forskel lige nu, men det kan blive en kortvarig krise. Når vinteren er overstået, forventer mange analytikere en normalisering af priserne.

Men energikrisen kan være en forsmag på, at vi som noget nyt skal vænne os til større prisudsving, indtil den grønne omstilling er på plads med tilstrækkelig vind- og solenergi.

Vi skal også finde trøst i, at en stadig større del af verdens befolkning stikkes med coronavacciner, og det sikrer ikke blot folkesundheden, men også den globale produktion i løbet af 2022.

Værst ser det ud med vores udgifter til energi, der stikker af i de kommende måneder. Det rammer ikke bare vores egne varme- og elregninger, men også på de fabrikker, der producerer vores fødevarer. Derfor er der udsigt til prisstigninger.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
To fiskere er nu politianmeldt for mistanke om snyd med støttekroner, der skulle gavne miljøet. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

42 fiskere blev mistænkt for svindel: Men blot to følger i kvotekonges fodspor

En lang række fiskere kan ånde lettet op og risikerer nu ikke længere at følge i fodsporene af kvotekongen Henning Kjeldsen i en sag om mulig fusk med millionstøtte. Fiskeristyrelsen har nemlig besluttet kun at politianmelde yderligere to fiskere i en sag, hvor 42 fiskere ellers har været under mistanke for mulig svindel med EU-støttekroner til investeringer på fiskefartøjer.
I foråret afslørede Avisen Danmark, hvordan fiskerimilliardæren Henning Kjeldsen ikke kun var indblandet i den velkendte kvotekongesag om snyd med fiskekvoter for flere hundrede millioner kroner. Men at et af hans selskaber også var blevet politianmeldt og senere tiltalt i en helt ny sag for at bryde reglerne i forbindelse med udbetalingen af millionstøtte. Samtidig var mistanken rettet mod, at flere fiskere havde lavet samme nummer. Selvom de 40 fiskere slipper for en politisag, risikerer de fortsat at skulle tilbagebetale støttekroner.

Fiskeristyrelsen har kun politianmeldt 2 ud af 42 sager, hvor fiskere i lighed med kvotekongen Henning Kjeldsen var mistænkt for mulig fusk med støttekroner, der skulle gavne miljøet. Kystfiskere frygter, at sagerne ikke er blevet undersøgt til bunds, mens Fiskeriforeningen anklager myndighederne for at blæse sagen op. Forude kan der fortsat vente fiskerne en regning i sagen.

Fiskerifusk: En lang række fiskere kan ånde lettet op og risikerer nu ikke længere at følge i fodsporene af kvotekongen Henning Kjeldsen i en sag om mulig fusk med millionstøtte.

Fiskeristyrelsen har nemlig besluttet kun at politianmelde yderligere to fiskere i en sag, hvor 42 fiskere ellers har været under mistanke for mulig svindel med EU-støttekroner til investeringer på fiskefartøjer. Det oplyser styrelsen til Avisen Danmark.

De få politianmeldelser undrer Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri.

- Hvis der er mistanke om svindel i flere sager, lyder det mærkeligt, at flere sager ikke bliver undersøgt til bunds, siger foreningens formand, Søren Jacobsen.

Kvotekonge skal for retten

I foråret afslørede Avisen Danmark, hvordan fiskerimilliardæren Henning Kjeldsen ikke kun var indblandet i den velkendte kvotekongesag om snyd med fiskekvoter for flere hundrede millioner kroner. Men at et af hans selskaber også var blevet politianmeldt og senere tiltalt i en helt ny sag for at bryde reglerne i forbindelse med udbetalingen af millionstøtte, som han stik imod reglerne havde modtaget til en båd, han allerede havde solgt. Derudover var to andre selskaber med relation til den store kvotekongesag også blevet tiltalt for snyd med EU-kronerne. I sagerne risikerer fiskernes selskaber en bødestraf samt et erstatningskrav, men flere sager var undervejs.

Hvis der er mistanke om svig i flere sager, lyder det mærkeligt, at flere sager ikke bliver undersøgt til bunds.

Søren Jacobsen, formand, Foreningen for skånsomt kystfiskeri

Fiskeristyrelsen fik i 2017 og 2018 massiv kritik for blandt andet med åbne øjne at tillade nogle fiskere at tage langt flere kvoter til sig, end loven tillader. Men også generelt at have ført en mangelfuld kontrol med EU-støttekroner.

Det er styrelsens opgave at sikre, at fiskerne ikke snyder, når de vil have EU- og statskassen til at medfinansiere nye investeringer på deres kuttere. Men kontrollen var så dårlig, at statsrevisorerne beskrev, at “forhold, kan indikere ulovligheder, som hverken var blevet forebygget eller opdaget.”

Det fik styrelsen til med hjælp fra statens faste advokat, Kammeradvokaten, at undersøge yderligere 100 sager om støtte til fiskere på ny.

Heftig kritik fra fiskere

De røde lamper blinkede i 42 af dem, hvor der ifølge Kammeradvokaten var indikationer på mulig fusk. Men efter Fiskeristyrelsen nu har gennemgået sagerne, er blot to fiskere blevet politianmeldt. Fiskeristyrelsen oplyser, at de ikke kan fortælle, hvad de to sager konkret drejer sig om, eller hvor mange penge fiskerne har modtaget i støtte af hensyn til politiets efterforskning.

- Vi har politianmeldt sager, hvor vi har vurderet, at tilskudsmodtageren har fortiet oplysninger for at undgå tilbagebetalingskrav eller handlet i strid med støtteberettigelsen, siger Fiskeristyrelsens kontorchef for hav- og fiskeritilskud, Marie Louise Flach de Neergaard.

Hun vil af hensyn til efterforskningen heller ikke fortælle, hvordan de 40 andre sager adskiller sig fra de to politianmeldte sager.

Fiskeristyrelsen undersøger nu, om fiskerne skal tilbagebetale de støttekroner, de har modtaget.

Hun fortæller, at hun ikke kan forestille sig, at man lader være med at politianmelde sager, hvis der er begrundet mistanke om svig. Men hun erkender, at flere fiskere kan have overtrådt reglerne og modtaget støtte, de ikke har ret til, uden at sagen er sendt til efterforskning hos politiet. Hun forklarer, at vurderingen af, om en sag vil kunne føre til en retssag, er baseret på en række sager, som Bagmandspolitiet tidligere har droppet at rejse tiltale i.

- Det er klart, at man kan godt forestille sig eksempler, hvor en overtrædelse er så tydelig, at det er nemt at bevise, at støttemodtagerne har vidst, at de gjorde noget forkert. Hvis man går over for rødt, så ved man, det er forkert.

Er det kun i de tilfælde, at I har politianmeldt fiskere?

- Jeg kan ikke komme ind på de konkrete sager, siger kontorchefen, der understreger, at sagerne er blevet undersøgt grundigt, selvom de ikke er blevet politianmeldt.

- Der er forskel på overtrædelsernes art. Hvis overtrædelserne har en sådan alvor, at vi mener de skal politianmeldes, så bliver de anmeldt.

Skuffede fiskere

Fiskeriforeningens direktør, Kenn Skau Fischer, forventede allerede i foråret, at det kun var få sager, der i sidste ende ville blive politianmeldt. Han mener, at de få politianmeldelser er et udtryk for, at Kammeradvokaten har været alt for hurtige til at rejse en mistanke om svig mod fiskerne.

- Vi taler om en lille fjer, der er blevet til fem høns. De her sager er blevet meldt så bombastisk ud, og det er også skuffende, at vi skal gennem sådan et forløb, før vi når til den situation, vi er i i dag, siger han.

Han anklager myndighederne og særligt Kammeradvokaten for at have manglet viden om fiskeriet og støtteordningerne, da mistanken blev rejst mod de mange fiskere.

- Jeg tror oprigtigt, nogen har manglet indblik i, hvad det er for nogle sager, det vedrører, når de har behandlet dem, siger direktøren, der samtidig erkender, at han ikke har indgående kendskab til forholdene i de 42 sager.

Fiskeristyrelsen vil ikke vurdere Kammeradvokatens arbejde og afviser, at styrelsen har blæst sagen unødigt op. Kammeradvokaten ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Regning kan vente forude

Kenn Skau Fischer kalder det ”håbløst”, at fiskere efter tre års ventetid fortsat risikerer en regning, men anser enhver mistanke om snyd som afkræftet i de 40 sager, som Fiskeristyrelsen har besluttet ikke at politianmelde. Også selvom man senere finder ud af, at pengene skal tilbagebetales.

Kvotekongen og de 42 svigsager

  1. De 42 sager har en forbindelse til en sag, som Avisen Danmark afdækkede i foråret. Her afslørede vi, hvordan kvotekongen Henning Kjeldsen er havnet i endnu en retssag. Mangemillionæren er allerede hovedperson i en stor retssag om massiv fusk i fiskeriet. Her er han anklaget for gennem snyd med fiskekvoter på ulovlig vis at fiske meget mere, end han må. Men en ny sag er altså under opsejling.
  2. Henning Kjeldsens selskab Gitte Henning Konsum A/S har ifølge Bagmandspolitiet brudt loven ved at afgive “urigtige eller vildledende oplysninger” eller “fortiet oplysninger”, da det i 2016 fik udbetalt penge til at renovere to trawlere. I strid med reglerne har Henning Kjeldsens selskab ifølge et hidtil ukendt anklageskrift modtaget støtte til renoveringer på skibe, der allerede var blevet solgt videre.
  3. De 42 sager, hvor Kammeradvokaten vurderede, at der kunne være tale om svig, handler også om tilskud til renoveringer af fiskefartøjer og kommer fra samme tilskudspulje, som Henning Kjeldsens selskab er tiltalt for uberettiget at få udbetalt penge fra.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri frygter til gengæld, at mulighederne for tilbagebetaling er et udtryk for, at støttekronerne ikke er havnet hos de rette fiskere.

- Det er bekymrende, at styrelsen har udbetalt tilskudsmidler i uoverensstemmelse med gældende regler. De kunne være brugt mere gavnligt på fiskeriet over i en mere grøn udvikling, end den er i dag, siger kystfiskernes formand, Søren Jacobsen.

Fisker og formand for foreningen for skånsomt kystfiskeri, Søren Jacobsen, frygter, at myndighederne ikke er gået helt til bunds i de 42 sager, hvor Kammeradvokaten mistænkte fiskere for snyd med støttekroner, der skulle gavne havmiljøet. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Det har været en hård uge for verdens 7. rigeste mand. Grafik: Janus Fabricius

Facebook afsløret og nedbrudt: Zuckerberg er fattigere, men tommelfingeren scroller videre

Et massivt nedbrud fjernede tidligere på ugen Facebook
fra internettets overflade. Samtidig har en whistleblower fremvist
dokumentation for, at SoMe-giganten med fuldt overlæg at gør mennesker vrede,
hadefulde og kede af det. Grundlæggeren, Mark Zuckerberg, er en af verdens
rigeste mænd, men i den seneste måned har hans formue fået klippet lidt af
toppen. Avisen Danmark fortæller historien om Zuckerbergs værste uge
nogensinde.

Some-mastodonten Facebook er i et massivt stormvejr. En whistleblower har dokumenteret, at Facebook hemmeligholder interne undersøgelser om deres brugere. Samtidig var Facebook helt væk fra internettet i 6 timer. Det kostede dem dyrt.

Facebook: Facebooks 40.000 kvadratmeter store hovedkvarter i Silicon Valley i Californien er indrettet som en hel by med hospital, hovedgade og parkarealer. Et lyst og topmoderne kompleks indrettet så Facebooks medarbejdere får maksimal komfort og effekt på arbejde. Et sandt tech-paradis.

Men fanden har været løs i facebook-byen den seneste uge. Hvis man skærer ind til benet,  tonede 37-årige direktør Mark Zuckerbergs første problem frem på skærmen søndag den tredje oktober.

Problemet hedder Frances Haugen, og er tidligere produktchef hos Facebook, Google og Pinterest. I det populære interviewprogram 60 minutes stod hun frem og indrømmede, at hun er kvinden, der har stjålet og frigivet en række dokumenter og undersøgelser, der er skabt af Facebook, men som er blevet holdt hemmeligt for den brede befolkning.

- Jeg har set en masse sociale netværk, og det var væsentligt meget værre hos Facebook, end noget jeg nogensinde har set før, sagde hun.

Dokumenterne er sørgelig læsning om had, vrede og griskhed. Hendes personlige fortælling fra Facebooks hovedkvarter er ikke meget kønnere.

Og det er ikke den eneste dårlige nyhed for Facebook og Zuckerberg i denne uge.

Bevidst brandstiftelse af vores sind

Frances Haugen forklarede, hvordan Facebook tvinger os til at klikke på like-knappen og taste i kommentarfeltet, og formlen er simpel. De viser dig mere af det, du deler, liker og kommenterer.

Vi mennesker er indrettet sådan, at vi oftest interagerer med ting, hvor vi er forargede eller ligefrem rasende. Når vi så interagerer med det indhold, viser Facebook os mere af det, og så triller vi ned i kaninhullet.

Hvis jeg kender 10 af dine likes, så kender jeg dig bedre end dine kollegaer. 50 likes - mere end dine venner. 110 likes - mere end dine forældre. 300 likes - mere end din ægtefælle.

Imran Rashid, læge, forfatter og iværksætter

Problemet er, at det ikke er sundt for os at se indholdet. Det fortæller Imran Rashid, der er læge, IT-iværksætter og forfatter.

- De her apps holder os fanget i deres loop, og det er afhængighedsskabende. Det er ligegyldigt, at vi godt ved, at det er usundt for os. Facebook appellerer til vores underbevidsthed, og den har vi meget svært ved at styre, siger han.

Facebook indsamler information om os, når vi doomscroller. Altså undergangsscroller, fordi der ikke er nogen ende på Facebookfeedet. Mod undergangen liker vi mange ting, og det siger en del om os som mennesker, siger Imran Rashid.

- Hvis jeg kender 10 af dine likes, så kender jeg dig bedre end dine kollegaer. 50 likes - mere end dine venner. 110 likes - mere end dine forældre. 300 likes - mere end din ægtefælle. Over 300 likes, så kender jeg dig bedre, end du kender dig selv. Det er den magt, Facebook har over milliarder af mennesker.

En af Frances Haugens lækkede undersøgelser viser, at 40 procent af teenagere, der føler sig utiltalende, siger, at de begyndte at have det sådan, efter de begyndte at bruge det sociale medie Instagram. Det betyder, at (det Facebook-ejede) Instagram ved, at deres tjeneste gør teenagere usikre på deres udseende, men de fortsætter ufortrødent.

Det gør de, fordi deres mål udelukkende er at tjene penge, sagde Frances Haugen i 60 minutes.

- Der er en interessekonflikt imellem, hvad der er godt for befolkningen, og hvad der er godt for Facebook. (...) De optimerer efter deres egen interesse; at tjene flere penge, sagde hun.

Imran Rashid er enig.

- Facebook laver bevidst brandstiftelse af vores sind. Vi er styret mere af vores underbevidsthed, end vi selv er klar over. Men det har Facebook luret, og derfor kan de tjene så mange penge på at sætte ild til den, siger han.

Onsdag gentog Frances Haugen sine synspunkter foran det amerikanske senat, hvor der nu er en undersøgelse i gang i kølvandet på Haugens historier.

Facebooks direktør Mark Zuckerberg er til ingens overraskelse uenig med whistlebloweren.

- Argumentet om, at vi med fuldt overlæg distribuerer indhold, der gør folk vrede for at få profit, er dybt ulogisk, sagde han i en besked på sin egen Facebook-profil.

Mark Zuckerberg

Facebook CEO Mark Zuckerberg startede i 2004 Facebook som et site, hvor elever på Harvard kunne karaktergive hinandens udseende.

I dag er Facebook verdens største sociale medier, og de runder snart 3 milliarder brugere på verdensplan.

 Zuckerberg studerede psykologi og datalogi på Harvard, men droppede ud efter sit første år for at fokusere på Facebook.

Han er født i en jødisk familie i New York.

#Facebookdown

Som om søndagen ikke var ringe nok for Facebook, så skulle mandagen hurtigt vise sig at gøre ondt værre.

Tirsdag morgen klokken 8.39 lokal tid Californien gik det hele i udu. Facebook, Instagram og Whatsapp var nede.

Med datacentre over hele verden – heriblandt et i Odense – burde det være umuligt for hele bøtten at blive vendt på hovedet på én gang.

Det er det åbenbart ikke.

Det såkaldte BGP fejlede, og uden at blive for teknisk, er her en kort forklaring: Internettet er kæmpestort og består af millioner af veje. Præcis som et almindeligt vejnet. Når Facebook gerne vil fortælle dig, at din lokale brugs har tilbud på nakkekoteletter, skal den information finde vej fra Silicon Valley til din enhed.

BGP er en slags Krak eller Google Maps, der viser den hurtigste vej fra A til  B.

En facebookmedarbejder lavede mandag en opdatering på BGP'en. Det er den opdatering, der var kilden til hele nedsmeltningen.

Henrik Kramselund ejer IT-sikkerhedsvirksomheden Zencurity, og han mener, at det sagtens kunne ske igen.

- Det er utroligt, at det ikke sker oftere og ja, det vil ske igen - det kan ikke undgås, siger han.

Ingen adgang

Helt udueligt blev det, da Facebooks medarbejdere samtidig ikke kunne komme ind i Facebook-byen, fordi deres smarte nøglekort ikke virkede i indgangen.

- Jeg har lige talt med en, der arbejder hos Facebook, der beskrev medarbejdere ude af stand til at komme ind i bygningerne her til morgen, skrev New York Times tech-reporter Sheera Frenkel på det sociale medie Twitter.

Og apropos Twitter havde det konkurrerende sociale medie deres bedste dag nogensinde mandag. Aldrig har Twitter haft så meget aktivitet som i de seks timer nedbruddet varede. Her bredte hashtagget #facebookdown sig med lynets hast, og Twitter bød de mange brugere velkommen.

- Hej bogstaveligt talt alle, skrev Twitters officielle konto.

Helt uundværlig

I vores del af verden finder vi hurtigt alternativer til Facebook, og det er i store træk ligegyldigt, når Facebook, Whatsapp og Instagram går ned. Den eneste udfordring er, at vi ikke kan få vores fix fra de sociale medier. I Brasilien derimod kan landet knapt hænge sammen.

Over halvfems procent af befolkningen i Brasilien har installeret Whatsapp. En app, som mange måske ikke kender herhjemme, men i de latinamerikanske lande agerer appen både som telefon, sms og mange virksomheders primære forretningsplatform. Appen blev svimlende populær, fordi mobilabonnementer er rasende dyre, og Whatsapp er et billigt alternativ.

I de seks timer, Whatsapp forsvandt, kunne over 108 millioner brasilianere ikke komme i kontakt med hinanden via deres telefon, og butikker kunne ikke komme i kontakt med deres kunder.

Jakob Rubin har rejst mange år i Brasilien, og hans kone bor og lever der.

- Det rydder fuldstændig nyhedsfladen i de her dage. Det er det, man snakker om, for det er helt skandaløst og rammer rigtig mange mennesker og butikker, siger han.

Bryd monopolet

De tre tjenester udgør en kæmpe del af den samlede trafik på internettet hver dag.

Da nedbruddet indtraf, blev internetudbydere verden over bombarderet med klager over, at internettet ikke virkede. Men internettet virkede fint – det var kun Facebook, Instagram og Whatsapp, der var sat ud af spillet.

Sidste år blev Facebook trukket i retten, netop fordi Zuckerbergs firmaer har så stor en andel af den samlede kage. Her forsøgte man igennem FTC, som er en uafhængig amerikansk instans, der sørger for fair og balanceret konkurrence, at opbryde Facebook, Whatsapp og Instagram.

Man plæderede for, at de tre tilsammen udgjorde et monopol, og Facebook burde blive tvunget til at frasælge Whatsapp og Instagram, hvis de fortsat ville bedrive virksomhed.

Det lykkedes ikke i første omgang, men nedbruddet og konsekvenserne heraf fik diskussionen til at blusse op igen. Blandt andet skrev den amerikanske politiker Alexandria Ocasio-Cortez sådan her på Twitter:

- Det er næsten som om, at Facebooks monopolistiske mission om enten at eje, kopiere eller ødelægge alle konkurrerende platforme har haft utroligt ødelæggende indflydelse på det frie samfund og demokrati.

En dyr omgang

Mark Zuckerberg lider ikke økonomisk. Slet ikke. Tidligere på måneden var han ifølge Forbes god for over 866 milliarder kroner.

Alligevel har lækket fra Frances Haugen blandet med nedbruddet i mandags fået hans kolossale formue til at skrumpe. Før nedbruddet var han nummer fire på Forbes liste over verdens rigeste mænd.

I skrivende stund er han nummer syv og ”kun” god for cirka 758 milliarder kroner.

Facebook-aktien faldt i mandags med cirka fem procent, men sidst på ugen tog den et stort nøk op igen. Om et nedbrud og en whistleblower kan få has på Facebook, må tiden vise.

Lyt: Landbrugsforhandlingerne handler ikke kun om landbrug - Her er vindere og tabere

Havde Nye Borgerliges formand Pernille Vermund grund til at smile, og hvad er årsagen til, at Mai Villadsen, politisk ordfører fra Enhedslisten ser sur ud, efter at landbrugsaftalen landede i denne uge? 

Det får du svar på i "Podcasten Danmark", hvor politisk reporter og analytiker Kasper Løvkvist giver sit bud på, hvem der er vindere og tabere i en historisk bred landbrugsaftale.
-Jeg tror, at aftalen kan vise sig at blive et problem for Nye Borgerlige i det lange løb, siger     Kasper Løvkvist. Hvorfor han tror det, kan du høre i podcasten.

Næsten alle partierne er med i landbrugsaftalen, og forhandlingerne har varet ved siden april måned i to ministerier. Alligevel begynder det hårde arbejde først nu for fødevareminister Rasmus Prehn, selvom aftalen for længst er på plads, og pengene er fundet.
Men hvorfor? Det får du også svar på i Podcasten Danmark, som du kan høre ved at gå til den fulde artikel og trykke på playeren.


Kig godt på billedet. Det er taget netop, da politikerne er kommet ud af det rum, hvor de har forhandlet en historisk bred landbrugsaftale på plads.

Her i Podcasten Danmark tager vi sammen med politisk reporter og analytiker på Avisen Danmark, Kasper Løvkvist fat på, hvem her på billedet der står tilbage som vindere og tabere, nu hvor aftalen er landet, og støvet har lagt sig.

Betyder det for eksempel noget, at Enhedslistens Mai Villadsen ser mut eller sur ud? Og har Nye Borgerliges Pernille Vermund egentligt grund til at smile?

Det giver Kasper Løvkvist dig svar på i denne udgave af Podcasten Danmark, som du kan høre ved at trykke på playeren herover.

Du kan høre flere podcasts fra Podcasten Danmark ved at trykke her.