Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

De yngste kan stadig få Modernas vaccine, lyder det fra Sundhedsstyrelsen. Arkivfoto: Michael Bager

Moderna-vaccine kan stadig gives til de yngste

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Hvis du i går nåede at se eller høre nyheden om, at Sundhedsstyrelsen ikke længere ville anbefale Moderna-vaccinen til de helt unge under 18 år, må du lige glemme den nyhed igen.

I hvert fald har styrelsen siden rettet sig selv. De unge vil fortsat få tilbudt vaccinen.

- Der er ikke ændret noget i vores anbefalinger i forhold til Modernas vaccine, siger pressechef Tina Guldmann Gustavsen til TV 2.

Faktisk skyldes det hele en misforståelse og uklare formuleringer i den første pressemeddelelse.

I både Sverige og Norge har man dog valgt, at unge ikke skal tilbydes Moderna-vaccinen længere på grund af en øget, men dog meget lille, risiko for betændelse i hjertemusklen eller hjertesækken.

Men altså: Herhjemme kan unge under 18 stadig få vaccinen fra Moderna.

Smitten falder på plejehjemmene

Vi bliver lige ved coronavaccinerne, for det viser sig umiddelbart, at det har været en god idé at vaccinere plejehjemsbeboere med et tredje stik.

I alt har 94 procent af alle beboere på landets plejehjem nu modtaget et tredje stik, og smitten er faldet en del, siden revaccinationen begyndte.

Da man stikkede de første af beboerne for tredje gang, var der 45 smittede iblandt. I sidste uge var der fire bekræftede smittede, skriver Sundhedsministeriet ifølge Ritzau.

Ifølge ministeriet skyldes faldet i smittetilfælde "formentlig", at så mange af de ældre nu har modtaget et tredje stik.

Datacentres spildvarme ryger ud i den blå luft

Vi afrunder dagens nyhedsoverblik et helt andet sted. En ny opgørelse viser nemlig, at mindre end hver tiende store danske datacenter genanvender sin spildvarme.

Kun seks ud af 64 større danske datacentre udnytter i dag deres overskudvarme. Det betyder masser af spildt energi og minuspoint på den grønne konto.

Tilsammen kunne overskudsvarmen opvarme titusindvis af husstande og dermed flere hele provinsbyer herhjemme, skriver Finans.

Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, og som er en af landets førende forskere på området, kalder det en meget beklagelig situation.

I datacentrenes brancheforening, Datacenter Industrien, som står bag opgørelsen, er man enig med forskeren.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at der skal blive genanvendt varme i langt større omfang fremadrettet. Og vi har en formodning om, at det vil ske, siger administrerende direktør Henrik Hansen til Finans.

Det var alt for dagens nyhedsoverblik. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du de fire bedste historier fra Avisen Danmark lige nu.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

58-årige Bassema Fouad El Zaim var igennem et hav af aktiveringsprojekter og praktikker, før hun fik fast arbejde - 14 timer om ugen med at gøre rent, dække bord, rydde af efter frokost og lave kaffe. Og det er hun enormt glad for. Privatfoto

Danske kommuner behandler ikke-vestlige og danske kontanthjælpsmodtagere vidt forskelligt

Der er stor forskel på, hvor meget kontanthjælpsmodtagere med dansk og ikke-vestlig oprindelse bliver sendt i aktivering.

Mens godt halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne med dansk oprindelse var i aktivering i første kvartal, var 70 procent af kontanthjælpsmodtagerne med ikke-vestlig baggrund ikke i aktivering i samme periode.

Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, der mener, at den forskellige behandling er til skade for integrationen.

58-årige Bassema, der stammer fra Libanon, har været igennem et hav af aktiveringsprojekter og praktikker uden at få fast arbejde. Men det lykkedes i sidste ende - og nu er hun ellevild med sit arbejde, der har gjort hende bedre til dansk og mere tryg ved at komme ud.

I Kommunernes Landsforening mener man ikke, der er tale om decideret forskelsbehandling. Man anerkender dog, at der er potentiale i at skrue op for indsatsen for kontanthjælpsmodtagerne med ikke-vestlig baggrund.

Men det kræver også, at virksomhederne bliver "mere rummelige" og bedre til at ansætte folk efter endt aktivering, lyder det.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening giver kommunerne systematisk ikke-vestlige indvandrere mindre aktivering på trods af, at deres problemer ofte er lettere end gruppen med dansk baggrund. Kommunernes Landsforening mener ikke, der er tale om forskelsbehandling. Man anerkender dog, at der er potentiale i at skrue op for indsatsen.

Integration og beskæftigelse: Det kan være svært for ikke-vestlige indvandrere at komme ud på arbejdsmarkedet, hvis de har været flere år på kontanthjælp.

Det kan 58-årige Bassema Fouad El Zaim, der bor i Brøndby Strand, nikke genkendende til.

Efter hun kom til Danmark fra Libanon for snart 36 år siden, gik hun hjemme på kontanthjælp og passede sine fire børn.

Men da ungerne blev gift og flyttede hjemmefra, skulle der ske noget. Bassema var fast besluttet på, at hun skulle have sig et arbejde, så hun kunne tjene sine egne penge.

- Jeg ville give Danmark noget tilbage, fordi Danmark har givet mig så meget. Jeg ville lave noget, siger hun.

Et hav af aktiveringsprojekter og praktikker senere, blandt andet otte år i en børnehave, har hun nu haft fast fleksjob i godt tre år. I øjeblikket 14 timer om ugen på et kontor hos virksomheden Habitus, hvor hun gør rent, laver kaffe, dækker bord og rydder af efter frokosten.

- Det er svært at finde et job, hvis du sidder på bistandshjælp og tænker på i morgen, om et år og om to år. Jeg er glad nu, fordi jeg har fået et job. Jobcentret har hjulpet mig meget med det, siger Bassema.

Men det er tilsyneladende ikke alle, der får helt samme hjælp og bliver sendt i aktivering på arbejdsmarkedet, som Bassema gjorde.

70 procent af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp var ikke i aktivering i 1.kvartal af 2020. I modsætning var godt halvdelen af kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse i aktivering i samme periode. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann

70 procent af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp var ikke i aktivering i 1. kvartal af 2020. I modsætning var godt halvdelen af kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse i aktivering i samme periode.

Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

- Vi ser en klar forskellig behandling mellem personer med dansk baggrund og personer med ikke-vestlig baggrund, og det er til skade for integrationen, siger Jannik Bay, der er uddannelses- og integrationschef i DA.

Med forskellig behandling mener DA, at personer med dansk-oprindelse får en bredere aktiveringsindsats.

Danske kommuner med håret i postkassen

Det er særligt gennem virksomhedsrettede indsatser som virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats, at man bringer folk i beskæftigelse. Men det er bl.a. disse indsatser, der ifølge DA i højere grad tilfalder personer med dansk baggrund.

Og det forringer muligheden for ikke-vestlige i at komme i job, mener DA.

Ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp var i aktivering i otte pct. af den tid, de var på kontanthjælp i perioden. Det svarer til gennemsnitligt tre timer om ugen. Resten af tiden modtog de ingen beskæftigelsesindsats. Det er omkring det halve af niveauet for kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse.

Spørger man Jannik Bay, peger pilen på de danske kommuner, der har ansvaret for aktivering og som tilsyneladende svigter gruppen af ikke-vestlige i muligheden for at få et arbejde.

- Det vil altid være mange faktorer, men nu er det relativt systematisk, og hvis vi sammenligner med nytilkomne flygtninge, kan vi se, at indsatsen er langt mere intens, siger Jannik Bay.

Indvandrere på kontanthjælp og aktivering

7 ud af 10 ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp var ikke i aktivering i 1. kvartal 2020.

En kvindelig kontanthjælpsmodtager med ikke-vestlig baggrund modtog i gennemsnit 1,5 timers virksomhedsrettet indsats om ugen. Eller 18 minutter pr. arbejdsdag.

Mindre end 20. pct. af ikke-vestlige indvandrere vurderes jobparate, mens det gælder for knap 30 pct. af kontanthjælpsmodtagere med dansk herkomst.

Flere flygtninge er jobparate

Mindre end 20 pct. af de ikke-vestlige indvandrere vurderes jobparate, mens det gælder for knap 30 pct. af kontanthjælpsmodtagerne med dansk herkomst. Billedet er et helt andet for nytilkomne flygtninge, hvor det er mere end 60 pct., der vurderes jobparate.

Ifølge DA skyldes det blandt andet, at kommunerne, ifølge integrationsloven, som udgangspunkt skal vurdere alle nytilkomne flygtninge jobparate, medmindre det er åbenbart, at personen ikke kan deltage i et virksomhedsrettet tilbud.

Gruppen med ikke-vestlig baggrund har måske været i Danmark i mange år, hvor vi har haft en tilgang, at vi ikke så dem som værende klar til arbejdsmarkedet. Der er for mange, der har gået uden en indsats i lang.

Sara Glahder Lindberg, chefkonsulent, KL

Derudover er reglerne også ændret, så kommunerne har mulighed for at se bort fra krav om specifikke it- og danskkundskaber for at kunne vurdere en person som jobparat. Alt det er også med til at forklare forskellen i omfanget af aktivering.

- Det er nogle tiltag, der har fået beskæftigelsen til at stige ganske betydeligt i flygtningegruppen, og det synes jeg, at man skulle udvide til kontanthjælpsgruppen,” forklarer Jannik Bay.

Integrationschefen fra DA mener ikke, at kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlige baggrund nødvendigvis har større udfordringer end samme gruppe med dansk oprindelse. Faktisk tværtimod.

DA peger på en tidligere undersøgelse fra Væksthusets Forskningscenter, som viser, at problemerne ofte er enklere end hos den ikke-vestlige gruppe, da det oftere drejer sig om jobkompetencer end f.eks. helbredsmæssige eller psykiske problemer.

- Så hvis det var, at man tog fat på de færre problemer, så skulle man tro, at det var personer med større jobpotentiale, siger Jannik Bay.

Virksomheder skal rumme ikke-vestlige borgere

Hos Kommunernes Landsforening (KL) kan man godt genkende det billede, som DA tegner, og siger, at der er “potentiale i at skrue op for indsatsen”. Men man mener ikke, at der er tale om en forskelsbehandling mellem de to grupper.

- Gruppen med ikke-vestlig baggrund har måske været i Danmark i mange år, hvor vi har haft en tilgang, at vi ikke så dem som værende klar til arbejdsmarkedet. Der er for mange, der har gået uden en indsats i lang, siger chefkonsulent i KL, Sara Glahder Lindberg, der har beskæftigelse og integration som arbejdsområde.

Har man været for dårlige til at sikre aktivering af ikke-vestlige indvandrere?

- Man kan i hvert fald konstatere, at der er nogle, der ikke har fået så meget indsats, som vi godt kunne tænke os. Men sprog er en stor barriere - det første, virksomhederne spørger om, er, "hvor godt taler han eller hun dansk?", siger Sara Glahder Lindberg.

KL efterspørger derfor også mere “rummelighed” hos virksomheder til både aktivering, men også at ansætte dem ordinært efter endt virksomhedspraktik.

- Hvis indsatsen skal rykke borgerne tættere på job, er det essentielt, at virksomhedsrettede tilbud iværksættes ud fra individuelle match, at der sker tæt opfølgning, og at de kombineres med småjobs og understøttende indsatser, forklarer Sara Glahder Lindberg.

En elefant skal spises i flere bider

Regering fremlagde 7. september en ny stor plan, der skulle forøge beskæftigelsen i Danmark. Her var ét af forslagene, at omtrent 20.000 ikke-vestlige indvandrere med integrationsbehov som udgangspunkt skal i 37 timers aktivering om ugen for at modtage sin ydelse.

Det forslag støtter DA.

- Det er et svigt, at man har ladet den her gruppe sidde uden nogen aktivering. Dermed mister de deres kontakt til arbejdsmarkedet og det danske sprog, siger Jannik Bay.

Det er dog kun forventningen, at 250 ud af de godt 20.000 efterfølgende vil komme i ordinært arbejde.

- Det er ikke det her, der løser den akutte mangel på arbejdskraft overhovedet. Der har vi et helt andet akut problem. Men som samfund, der mener vi, at vi ikke skal acceptere, at en stor gruppe parkeres på kontanthjælp uden at være selvforsørgende, siger Jannik Bay.

Hvorvidt det er realistisk at få aktiveret 20.000 kontanthjælpsmodtagere med ikke vestlig-baggrund i 37 timer, ønsker Jannik Bay ikke at forholde sig til.

Men Avisen Danmark kunne onsdag skrive, at Beskæftigelsesministeriet forventer, at det kun i gennemsnit bliver 30 timer. Og 43 pct. af gruppen vil blive visiteret til 21 timers nyttejob og anden aktivering om ugen.

- Vi siger sådan set bare, at alle skal have en aktiv indsats, vi siger også, hvis vi kan løfte indsatsens i første omgang op til niveauet på flygtningegruppen, så er vi sådan set tilfredse. Men en elefant skal også spises i mindre bider, siger Jannik Bay.

Mere arbejde - bedre til dansk

Bassema Fouad El Zaim blev ansat hos Habitus efter tre måneders virksomhedspraktik.

Først havde hun 10 timer om ugen. To timer om dagen. Men hun gik til chefen og insisterede på, at hun kunne arbejde mere. Og så fik hun 14 timer om ugen.

Hun mener selv, at hun er blevet bedre til dansk af at gå på arbejde.

- Jeg kan tale mere dansk og forstå mere dansk. Det er jeg glad for. Det er ikke som før, hvor jeg var nervøs, når jeg skulle ud, siger Bassema.

Og hun er glad for sit arbejde hos Habitus, hvor kollegerne er rare. Hun føler sig respekteret, hvilket ikke er noget, hun har mødt i samme grad andre steder, hun har været i aktivering.

- Jeg elsker at komme ud. Jeg kan ikke lide at blive hjemme. Hvis jeg har ferie, vil jeg hellere på arbejde. Jeg elsker at arbejde, siger Bassema.

Folketingssalen er babyfrit område - også for politikere, der får børn, men ikke holder barsel. Pernille Skipper fik at vide, at hun var velkommen, hendes baby var ikke. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Løvkvist: I det spraglede folkestyre danser debutanter forsigtigt

Der var ingen tegn på, at politik er i stykker, da Folketinget holdt sin årlige åbningsdebat fra morgen til sen aften torsdag. De hyggede sig sammen under ordnede forhold og takkede hinanden i et væk.

Avisen Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist sad på forreste parket i presselogen, mens partilederne (og en enkelt politisk ordfører) holdt hver deres tale:

Thulesen Dahl, der havde fået blik for hykleriet omkring ham. Ellemann-Jensen, der satsede på at videreføre et nyopstået sammenhold i blå blok. Pape Poulsen, der ville sikre sig, at marken bliver mejet, når kornet er modent.

Gennem hele åbningsdebatten dansede politikerne hensynfuldt og venligt omkring hinanden, mens de guffede slik og strikkede strømper. Avisen Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist sad på første parket med udsigt til det hele og tog notater.

Åbningsdebat: Da den traditionsrige åbningsdebat gik i gang i Folketinget torsdag morgen klokken ni, stod Enhedslistens Pernille Skipper i kanten af salen med sin helt nye baby på armen. Fik den hurtigt leveret videre ude på den anden side af døren, efter Pia Kjærsgaard som repræsentant for Folketingets Præsidium ikke ville finde sig i det babyshow, som hun heller ikke ville, da Konservatives Mette Abildgaard engang tog sin baby med helt hen til sædet.

Socialdemokratiets Ida Auken havde sat sig med strikketøjet lige ved siden af Brian Bressendorf (S), der havde debut i salen som suppleant for Mette Gjerskov (S), som er på sygeorlov. Bressendorf sad rank og uafslappet som et akavet fremmedelement iført salens absolut rødeste slips. Så var man da i det mindste sikker på, at debutanten er helhjertet socialdemokrat.

En halv time inde dumpede Lars Løkke Rasmussen ind, slipseløs med flere åbne skjorteknapper end nogen andre i salen. Ved siden af ham Naser Khader, nu løsgænger som Løkke er det, men også skandaliseret og overgrebsanklaget. Khader sad i det fjerneste hjørne, tættest på døren, mens hans tidligere formand, den Khader-ekskluderende Søren Pape Poulsen (K), sad helt op ad Folketingets formand og lige nøjagtig foran statsministeren.

DF's gruppeformand Peter Skaarup fik midt i salen leveret en anseelige kasse med strålende slik, der var mere magenta, end det var rødt. Det blev da også delt med Radikales Martin Lidegaard og Sofie Carsten Nielsen (senere gik Skaarup også ombord i en kassefuld lakridspiber).

Folketingets årlige åbningsdebat er folkestyret, når det er mest spraglet. Også selv om det foregår under en højreguleret debatform, hvor der f.eks. ikke er plads til "snydebandeord", som Pia Kjærsgaard sagde fra formandsstolen (det var lømlen Jens Rohde, der var kommet til at sige "saftsusemig" - i det mindste tog den nyslåede kristendemokrat ikke Guds navn forfængeligt.)

Sød tale/svag handling var Thulesens dom over statsministerens første to år. Og forudså at fremtiden bliver lige så slem.

Her er udvalgte pluk fra debatten:

1 Debutantens varsomme dans

Christian Rabjerg Madsen var som både debutant og stedfortræder Socialdemokratiets frontkæmper i åbningsdebatten. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Åbningsdebatten i Folketinget foregår under ordnede forhold. Partilederne kommer til efter størrelsen på deres folketingsgruppe. Undtagelsen er regeringspartiet, hvor det er den politiske ordfører, der holder partitalen.

Socialdemokratiet har lige sendt deres politiske ordfører over i Uddannelsesministeriet, derefter tog retsordfører Jeppe Bruus over, men han er gået på barselsorlov, så denne torsdag i 2021 pegede pilen på finansordfører og stedfortrædende politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen.

Han snakkede om klima, og hvordan de tektoniske plader skifter, så alle vil noget for klimaet nu, men at den danske udledning af klimagasser er forsvindende lille på verdensplan, så vi skal først og fremmest påvirke andre lande. Og så skal vi også sørge for at få produceret nogle flere dygtige faglærte, ingeniører og elektrikere, der kan forvandle klimaudfordringen til Danmarks store eksporteventyr.

En husmandsudgave af statsminister Mette Frederiksens åbningstale tirsdag. Det må også være opgaven for en ung, ambitiøs politiker, der allerede er fremme i bussen, men også rigtigt gerne vil endnu længere uden egentlig at tage nogen risiko.

De andre partier skød i øst og vest på Christian Rabjerg Madsen efter talen. Og hans strategi var tydeligt: Han var enig med dem alle sammen i stort set alt for lige at slutte med et lille men. Et lille "det kigger vi på". Et lille "vi lytter gerne". Et lille "det var også en fejl".

Og sådan kom han stabilt ud af en svær debutantopgave uden at sætte noget over styr i forhold til statsministeren, der sad akkurat foran ham.

2 Ellemann i borgerlig balance

Liberal Alliance og Nye Borgerlige var flade af grin, da Jakob Ellemann-Jensen forsvarede sin position i diskussion om øremærket barsel til mænd. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Jakob Ellemann-Jensen (V) havde besluttet sig for at starte med det åbenlyse: At corona er på retur. Understregede at det ikke var Folketingets skyld (og mente egentligt, at det ikke var statsministerens skyld), mens befolknings skyld. Den har opført sig ansvarligt, holdt afstand og ladet sig teste og vaccinere. Danmark kan mere, sagde han, fordi sådan et lækkert lille slogan, skal statsministeren ikke have lov til at løbe med helt alene.

Som alle andre politikere klappede Ellemann sig selv og alle andre partier på skulderen over, at det mandag lykkedes dem at lave en aftale om klimareduktioner i landbruget. Roste især blå blok for at stå sammen og roste dermed sig selv for at være det dyr på savannen, som alle de andre havde ladet sig lede af. Og undlod at fortælle at han egentlig havde været ved at stikke af fra de andre sammen med Pape, og det faktisk var finansminister Nicolai Wammen, der samlede blå blok ved at smøre dem i hoved og bag så effektivt, at de mistede al kampiver.

For Ellemann er det nu vigtigt at åbne grænserne for kvalificeret, international arbejdskraft.

- Vi skal jo ikke lukke os så meget inde, at vi lukker væksten ude, sagde han.

Så kan han så prøve at få blå blok til at stå sammen om det.

Held og lykke tænkte man, mens man sad med direkte udsigt til Kristian Thulesen Dahl (DF), der i dette som i så mange andre spørgsmål ikke rigtigt har nogle sammenfaldende interesser med en Venstre-formand, der godt kan glemme at blive statsminister, hvis ikke han får håndteret den problematik.

3 Der er en hykler i hver lille sprække

Kristian Thulesen Dahl talte om problemerne i alle de andre partier - ikke sit eget - under åbningsdebatten i Folketinget. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Kristian Thulesen Dahl (DF) talte om, hvordan han nærmest ikke kan bevæge sig på Christiansborg uden at støde ind i en hykler. Statsministerens åbningstale handlede om, at alt er åh så godt, men det er det jo slet ikke, sagde Thulesen på en måde, der kunne få en til at tænke, at han i virkeligheden talte om meningsmålinger.

Regeringen er hyklerisk, fordi den har taget børn og mødre hjem fra fangelejre ved Syrien. Når den evakuerer tusinder fra Afghanistan, selv om den sagde, den kun ville evakuere hundreder. Når den svigter udrejsecentret Kærshovedgaard efter at have brændt nallerne på at forsøge at flytte det til Langeland.

Sød tale/svag handling var Thulesens dom over statsministerens første to år. Og forudså at fremtiden bliver lige så slem, når regeringen på baggrund af det ene eller andet flertal vil hykle sig igennem sundheds- og ældrepolitiken i resten af valgperioden.

Hyklere er også dem, der skriger på udenlandsk arbejdskraft (det er så hans kolleger i blå blok).

Hvorfor gør de det, spurgte Thulesen, når nu der er så mange seniorer uden arbejde. Hvis arbejdsmanglen virkelig er så presserende, var seniorerne nok blevet ansat, mente han og smækkede døren i for de højt kvalificerede mennesker fra Ukraine og Indien, som Ellemann havde talt om.

4 Så er den gal med gearene!

Søren Pape Poulsen - den uhøstede kornmarks redningsmand. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Alle politikere maler billeder i disse dage.

Søren Pape Poulsen malede et billede af en moden kornmark, der ikke kunne blive høstet. Vist nok fordi der var bøvl med mejetærskerens gearkasse, men pointen var formentlig mere noget med mangel på arbejdskraft, som kan afhjælpes, hvis man lukker nogle flere ind fra verden uden for EU og samtidig sætter skatten ned både her og der og helst allevegne. Så kan samfundsopgaverne nemlig løses med værdighed og ordentlighed. Som de bliver på private plejehjem, hvor farmaceuter ikke er nødvendige, fordi tydelig ledelse og omsorg er den egentlige medicin.

Det er her Papes fokus er nu: Udenlandsk arbejdskraft og friplejehjem – ja tak, ja tak. Så vil det nemlig være slut med, at modne marker står uhøstede hen.

Advokat Mette Grith Stage repræsenterer en af de hjembragte kvinder fra Syrien. Kvinden blev torsdag varetægtsfængslet i fire uger. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Få overblikket: Det ved vi om de evakuerede kvinder og børn fra Syrien

Torsdag kom tre kvinder og 14 børn med dansk tilknytning til Danmark, evakueret fra den berygtede Al-Hol lejr i Syrien. De tre kvinder blev alle fremstillet i grundlovsforhør bag lukkede døre i henholdsvis Kolding, Esbjerg og på Frederiksberg, og alle er varetægtsfængslet uden deres børn. I Esbjerg tog kvinden afgørelsen til efterrretning. De to andre har kæret afgørelsen til Landsretten. Alle tre er sigtet for at fremme terrorvirksomhed og for indrejse og ophold i et konfliktområde.
Torsdag understregede statsminister Mette Frederiksen, at regeringen ikke vil hente flere forældre fra de syriske fangelejre, men gerne flere børn.

Tre kvinder med dansk tilknytning evakueret fra Syrien blev torsdag varetægtsfængslet. Få overblikket over de tre sager.

Torsdag blev tre kvinder varetægtsfængslet i fire uger, efter de var blevet evakueret fra syriske fangelejre med deres børn. Avisen Danmark var tilstede ved retten i Kolding og Esbjerg og giver her et overblik over, hvad vi ved om de tre kvinder og deres familie.

1 Adskilles fra fem børn

I Esbjerg vinkede en af de hjemvendte kvinder forsigtigt til en af sine pårørende, og den pårørende svarede tilbage ved at forme sine fingre som et hjerte. Kort forinden var kvinden blevet varetægtsfængslet i fire uger frem til den 4. november efter et grundlovsforhør, som startede blot ni timer efter, hun for første gang siden 2014 havde sat sine fødder på dansk jord. Den afgørelse blev taget til efterretning.

Kvinden er midt i 30’erne og har fem børn, hvoraf de fire allerede var født, inden hun for syv år siden tog til Syrien. Til forhøret var hun iført tørklæde så kun ansigtet var frit, og hun var ganske lavmælt, da hun på dansk bekræftede sin identitet over for dommeren.

Herefter blev dørene til retslokalet lukket, hvorfor pressen og pårørende måtte forlade lokalet, ligesom der også blev nedlagt navneforbud.

Inden da havde anklageren oplæst, at kvinden er sigtet for at tilslutte sig Islamisk Stat og fremme organisationens virksomhed, ligesom hun er sigtet for som dansk statsborger uden tilladelse at være indrejst og have opholdt sig i en række konfliktområder kontrolleret af Islamisk Stat.

På forhånd havde kvindens forsvarer, Mette Grith Stage, håbet på, at der kunne blive tale om en varetægtsfængsling i surrogat, så kvinden kunne være sammen med sine børn. Den løsning kom dommeren altså ikke frem til, og den hjemvendte kvinde er ifølge forsvarsadvokaten derfor ”knust”.

- Hun er ulykkelig over, at der ikke er mulighed for, at man har kunnet tilgodese hensynet til børnene og lave en varetægtsfængsling under andre rammer, end det vi plejer. Hun piber ikke over, at hun skal varetægtsfængsles, men hun vil gerne være der for sine børn, sagde Mette Grith Stage efter grundlovsforhøret.

I Esbjerg retskreds ligger Varde Kommune, og borgmesteren her, Erik Buhl Nielsen (V), bekræftede torsdag, at nogle af de hjemtagne børn fra lejrene kommer til kommunen. Borgmesteren kunne dog ikke sige hvor mange, eller om det var fordi, en af kvinderne har sin oprindelse i kommunen.

2  Kærede til landsretten

Efter et fire og en halv time langt grundlovsforhør torsdag blev en 37-årig dansk kvinde varetægtsfængslet i fire uger.

Kvinden er den eneste af de tre hjembragte kvinder, som har dobbelt statsborgerskab. Hun er nemlig født i et østeuropæisk land, men kom som lille til Danmark og har derfor også dansk statsborgerskab. 

Med varetægtsfængslingen får kvinden ikke mulighed for at være sammen med sine otte børn.  Det var en afgørelse, der blev fundet "barsk" af kvinden og forsvareren, som kærede til landsretten. 

Iført mundbind, bordeauxrød hovedbeklædning, der gik ned til midt på ryggen, og grønne bukser blev hun klokken 11.30 ført ind i retslokale 6 ved Retten i Kolding.

Her tog hun som det første plads i vidneskranken i Kolding, og lavmælt, men på dansk fortalte hun sit navn og sin fødselsdato, og at hun var kommet til landet tidligt i morges.

Kvinden er sigtet for at have sluttet sig til terrorgruppen Islamisk Stat, da hun og hendes mand i 2014 rejste til Syrien med deres dengang fem børn. 

Hun er desuden sigtet for at have befundet sig i "visse konfliktzoner" i Syrien, herunder Raqqa, hvor borgere med dansk statsborgerskab ikke må befinde sig uden tilladelse. 

Hun ville gerne fortælle og forklare - også for offentligheden - men hvordan kvinden forholdt sig til anklagerne, nåede journalisterne ved retsmødet ikke at høre.

For med hensyn til politiets efterforskning og "statens forhold til fremmede magter" anmodede anklager Bettina Lauridsen Wagner nemlig om dørlukning. En anmodning retten fulgte. 

Undervejs protesterede Tyge Trier ellers imod: 

- Jeg anerkender, at det er en sag af offentlig interesse, og sigtede har ikke noget at skjule i den her sag, så der er protest mod, at dørene lukkes, sagde Tyge Trier og fortsatte:

- Jeg har svært ved at se, hvilke forhold til fremmede magter, der tales om. Jeg kender sagens materialer temmelig godt, og jeg kan ikke se de hensyn til fremmede magter. Jeg kan ikke se, at noget her ikke tåler dagens lys, sagde han.

3 Hjemtaget mor var tavs

Den tredje evakuerede kvinde, der indtil onsdag nat sad i en fangelejr i det nordøstlige Syrien, blev torsdag i et grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg også varetægtsfængslet i fire uger. Den afgørelse blev kæret til landsretten.

Hun ville ikke udtale sig under retsmødet og har heller ikke villet sige noget indtil nu, fortæller anklager Søren Harbo.

Kvindens forsvarer, Amalie Starch, meddelte, at hun nægter sig skyldig i sigtelserne.

Den 32-årige kvinde er sigtet for at have tilsluttet sig Islamisk Stat fra august 2014 og frem. Også hendes børn er hentet til Danmark.

Kvinden er desuden sigtet for at have rejst ind i områderne Raqqa og Al Bukamal, hvor Danmark har indført et forbud mod at opholde sig. Det skete ifølge anklagemyndigheden fra september 2016 og frem.

Hun blev torsdag ført ind i retslokale 103 af to betjente. Hun bar en grøn hijab, sneakers og blå plastichandsker. Munden dækkede hun med et mundbind af hensyn til covid-19, blev det forklaret.

Anklagemyndigheden bad om lukkede døre til grundlovsforhøret, og det valgte retten at efterkomme. Dermed er kun sigtelsen kendt for offentligheden. Der er også nedlagt navneforbud i sagen.

Det bliver dermed ikke foreløbigt kendt, hvad anklagemyndigheden har samlet af beviser.

Anklager Søren Harbo kunne dog informere dommeren om, at man har en del dokumenter klar.

- Det her er ganske, ganske alvorlige sigtelser. Der er noget bevismateriale, der ligger her, som skal frem og en række vidner, der har afgivet forklaring.

- Vidnerne skal ikke få noget at vide af det, der kommer frem her. Af hensyn til det, og at hun ikke har udtalt sig, og på baggrund af det tidlige stadie, er der grund til, at der skal være dørlukning, argumenterede han.

Kvinden svarede, da hun blev spurgt, hvornår hun blev anholdt. Det blev hun lidt over klokken 03.00 natten til torsdag, da flyet landede i Danmark.

Kvinden blev allerede fængslet in absentia - altså uden at være til stede - 7. juli i år.

Mette Kragh og Morten Stokholm sagde ja til hinanden - igen. Foto: Snowman Productions/DR

Gift ved første blik: Lad os droppe snakken om kærlighed

Vil du vedblive at være gift med mig? spurgte han, og så sagde hun ja. ”Gift ved første blik” sluttede med store smil, for denne gang valgte to par at blive sammen. Det kan dog ikke ændre på, at programmet gennem alle årene har været en dundrende fiasko udi kærlighed. Derfor bør vi holde op med at betragte det som et program om netop kærlighed.
Programmets seniorekspert, psykolog Martin Hald, er selv inde på det, da han i sidste afsnit filosoferer over, at de fleste af os lægger vægt på, at forelskelse skal være indgangen til et parforhold. Og det er det ikke i "Gift ved første blik", som er et underholdningsprogram om arrangerede ægteskaber. Avisen Danmarks kulturredaktør ser tilbage på årets sæson, som mange havde en højrøstet mening om.

Så blev de gift og nogle af dem skilt igen. Og et af parrene blev på en måde dobbeltgift, da Morten i sidste afsnit af ”Gift ved første blik” lagde sig på knæ foran Mette, som sagde ja. Det var rørende og kaldte på glædesmil fra øre til øre, mens strygerne spillede. Nu håber jeg for parret, at Morten får styr på alle sine lyde, så Mette ikke en dag får nok af hans støj. Og at Mette kan holde sin rengøringstrang i ave, så Morten kan holde ud at være i det.

Christina og Michael har også valgt at blive sammen, og med to par ja-sigere kan eksperterne og tilrettelæggerne af programmet fejre, at det denne gang er lykkedes over dobbelt så godt, som det plejer.

Årets fem par i ”Gift ved første blik” har gået grueligt meget igennem og i fuld offentlighed. Undervejs har vi tv-anmeldere forsøgt at være kloge. Vi har præsteret forudsigelser om,  hvem der ville forblive gift, og vi har forholdt os til de medvirkendes opførsel og overøset dem med råd - velvidende, at rådgivningen kom for sent, da programmerne er optaget for længe siden.

Men vi er ikke de eneste med mange meninger om de medvirkende. Det har I læsere og seere også, og en del af jer har delt flittigt ud af dem i kommentarsporene på Facebook. Nogle i en venlig tone. Mange i en ikke så venlig.

Vores fælles anstrengelser kan sammenlignes med nytteløst at råbe ud af vinduet til hinanden - hen over hovederne på de medvirkende. Så hvorfor har vi overhovedet gjort det? Det indlysende svar er, at vi har været oprigtigt optaget af programmet - formentlig fordi vi næsten alle har erfaringer med parforhold og derfor både spejler os og føler os som en slags eksperter.

Undervejs har vi glemt, at det, der virker for mig, ikke nødvendigvis virker for dig.

De kommende dage kommer vi sikkert til at høre nogle sige "hvad sagde jeg", men lad os være ærlige: De færreste af os kunne efter de første to introducerende programmer forudse resultatet - det var nemmere at være spåmand efter næstsidste afsnit.

I begyndelsen troede jeg for eksempel, at Pernille og Michael havde gode chancer, fordi den fysiske tiltrækning var stor. Derimod forventede jeg ikke, at den anden Michael i længden ville kunne klare sin Christinas bestemte facon. I det mindste fik jeg ret i, at ægteskabet mellem Jonna og Carsten nok ikke ville holde.

Fire af deltagerne har nu valgt at leve med hinanden, mens de seks andre lod sig skille. Alle skal de leve med, at vi nu kender dem særdeles godt - også i situationer, hvor de ikke er den bedste udgave af sig selv. Det har de vidst på forhånd, men det må alligevel være anstrengende at få sine handlinger evalueret af det meste af en nation og at dele sine nederlag, som Samantha, der gerne ville forblive gift, men fik et nej af Daniel. Måske har DR ovenikøbet klippet nogle begivenheder sammen på en måde, som deltagerne ikke bryder sig om. Det har vi før hørt om i ”Gift ved første blik”-sammenhæng. Derfor er det ikke en overdrivelse, når eksperterne kalder dem for modige.

Til gengæld bør de og tilrettelæggerne droppe snakken om kærlighed. For ”Gift ved første blik” er ikke et program om kærlighed, selv om deltagerne siger, at de melder sig for at finde netop kærligheden. Det er er et underholdningsprogram, som handler om arrangerede ægteskaber.

Programmets seniorekspert, psykolog Martin Hald, er selv inde på det, da han i sidste afsnit filosoferer over, at de fleste af os lægger vægt på, at forelskelse skal være indgangen til et parforhold. Her har vi også forklaringen på, at programmet kærlighedsmæssigt har været en fiasko. I de foregående seks sæsoner er 24 par blevet sat sammen - kun fire er stadig gift.

Det moderne menneske finder sin partner med hjertet - ikke med hovedet.

Det moderne menneske finder sin partner med hjertet - ikke med hovedet

Uddrag af klummen
Michael Dalgaard og Christina Lambertsen sagde også ja igen. Foto: Snowman Productions/DR