Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

De tre kvinder og 14 børn har i flere år været tilbageholdt i al-Roj-lejren i det nørdøstlige Syrien på grund af mistanke om tilknytning til Islamist Stat. Billedet her er fra al-Hol-lejren. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Kvinder og børn fra Syrien er landet i Danmark

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder på Flyvestation Karup i Midtjylland, hvor tre kvinder og deres tilsammen 14 børn i nat er landet klokken 02.57. Det skriver Ekstra Bladet.

Kvinderne og børnene blev evakueret fra al-Roj-lejren i det nordøstlige Syrien med hjælp fra det amerikanske luftvåben, og efter en mellemlanding i Frankfurt er de nu altså i Danmark.

De rejste alle til Syrien i 2014, og de seneste år har de været tilbageholdt i lejren af kurderne, fordi de er under mistanke for at være tilknyttet Islamisk Stat.

Allerede i sommer blev kvinderne sigtet for terror, og inden for 24 timer efter deres ankomst her i landet, vil de også blive anholdt og stillet for en dommer.

Brændstof til bilen er dyrere end længe

Fra kvinder og børn til oliepriser. Er der noget, der er blevet dyrt på det seneste, er det nemlig olie. De fleste danskere mærker det formentlig på pengepungen, når bilen skal tankes med benzin eller diesel. Flere steder har benzinprisen nemlig nu været oppe på 13,89 kroner per liter, og det er kun otte øre fra rekordprisen for ni år siden.

Men oliepriserne påvirker også mange andre ting. Prisen er nemlig ikke kun så høj i Danmark, for det er over hele verden, at oliepriserne er steget. Derfor går det også ud over prisen på andre varer, hvis produktionsvirksomheden selv bruger olie, eller fordi varen skal transporteres fra A til B,

Ifølge Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, kan olien dog stadig blive endnu dyrere.

- Der er rigtig mange ting, der trækker i retning af en endnu højere oliepris i den kommende tid, men helt generelt er efterspørgslen meget større end udbuddet, siger cheføkonomen til TV 2.

Første malaria-vaccine er godkendt af WHO

Et stykke fra Danmark er der til gengæld rigtig gode nyheder. For mens de fleste af os herhjemme kender malaria som en dødelig sygdom i Afrika, er der nu sket et gennembrud mod sygdommen.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har nemlig godkendt den første vaccine mod malaria. Det sker, efter at man har gennemført succesfulde pilotprojekter i både Ghana, Kenya og Malawi. Derfor kan vaccinen nu udrulles over store dele af Subsaharisk Afrika.

Generaldirektøren i WHO kalder det et historisk øjeblik.

- Den længe ventede malariavaccine er et gennembrud for videnskaben, børnesundhed og malariakontrol, siger han.

Afhøringer om minkdrab begynder

Tilbage herhjemme afrunder vi med nyheden om, at de første afhøringer i Minkkommissionen i dag finder sted. Dagens første centrale vidne er Kåre Mølbak, tidligere direktør for Statens Serum Institut.

Det er Folketinget, der har nedsat kommissionen, som skal undersøge forløbet op til pressemødet 4. november sidste år, da statsministeren beordrede alle mink i landet aflivet.

Kommissionen skal blandt andet undersøge, om regeringen havde lovgivningen på plads, da ordren kom, og om nogle af ministrene vidste, at det muligvis ikke var tilfældet.

Hvis kritikken er tilpas hård, når beretningen skal afleveres til april, kan det medføre konsekvenser for både embedsmænd og ministre.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du de fire bedste historier fra Avisen Danmark lige nu.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

I begyndelsen af september præsenterede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) regeringsudspillet "Danmark kan mere 1", hvor de 37 timers arbejdspligt indgår. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Regeringen vil indføre 37 timers arbejdspligt for ledige indvandrere. Men Beskæftigelsesministeriets tal viser, at det er urealistisk

20.000 ledige indvandrere skal aktiveres 37 timer om ugen med nyttejobs, danskundervisning og virksomhedspraktik som forudsætning for, at de fortsat kan modtage deres ydelser.

Med andre ord skal man yde, før man kan nyde.

Sådan lød det i begyndelsen af september fra regeringen i udspillet "Danmark kan mere 1".

Men først kunne Jyllands-Posten så fortælle, at 43 procent af målgruppen på 20.000 personer i realiteten ville blive visiteret til et lavere timetal end de 37 timer.

Nu viser det sig, at næsten halvdelen af de ledige indvandrere vil blive visiteret til 21 timer om ugen, hvilket bringer gruppens reelle bidrag ned på 30 timer om ugen i gennemsnit.

Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, som Avisen Danmark har fået.

Hos Konservative beskylder man regeringen for at pynte på tallene og bedrage vælgerne. Og  for Dansk Folkeparti er der for mange uklarheder i udspillet til at vide, om det er noget, man vil lægge stemmer til.

Med udspillet "Danmark kan mere 1" vil regeringen aktivere 20.000 ledige indvandrere med en arbejdspligt på 37 timer om ugen. Men 43 procent af målgruppen vil blive visiteret til et timetal på 21 timer om ugen, så gruppens gennemsnitlige bidrag bliver 30 timer om ugen, oplyser Beskæftigelsesministeriet. Ekspert har svært ved at se, at flere skal komme i beskæftigelse med udspillet. Konservative mener, der er tale om vælgerbedrag.

Integration og beskæftigelse: - Alt for mange, især kvinder med ikke-vestlig baggrund, går derhjemme på passiv forsørgelse. Derfor vil vi indføre en ny 37-timers arbejdslogik, hvor man har pligt til at bidrage, til at gøre nytte, hvis man modtager ydelse fra det offentlige.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gentog budskabet fra regeringens udspil, "Danmark kan mere 1", på talerstolen, da hun tirsdag holdt tale i forbindelse med genåbningen af Folketinget efter sommerferien.

Men den 37-timers arbejdslogik, statsministeren talte om, ser imidlertid ikke ud til at blive en realitet. Det bliver nærmere til et gennemsnit på 30 timer om ugen.

Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, som Avisen Danmark har fået oplyst.

De vil rigtig gerne vise vælgerne, at de tager fat i problemets rod, og man skal yde før man kan nyde, men når det kommer til stykket, så vil de ikke rigtig alligevel.

Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører, Konservative

- Beskæftigelsesministeriet skønner at 57 pct. af målgruppen visiteres til de fulde 37 timer mens 43 pct. vil blive visiteres til 21 timer pr. uge.

- Samlet set betyder det, at målgruppen i gennemsnit vil bidrage i et omfang, der svarer til en 30 timers arbejdsuge, lyder det i et skriftligt svar fra Beskæftigelsesministeriet.

Konservative: Vælgerbedrag med fuldt overlæg

På baggrund at et lækket notat kunne Jyllands-Posten skrive, at Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet forventede, at 8.600 personer blev visiteret til et lavere timetal - 21 timer om ugen, viser det sig nu.

Hos Konservative er beskæftigelsesordføreren, Niels Flemming Hansen, langt fra imponeret over de 21 timer. Han mener, at regeringen pynter på tallene.

- For at være helt ærlig, så lugter det af, at regeringen siger én ting, og så gør de noget andet. Et vælgerbedrag med fuldt overlæg.

- De vil rigtig gerne vise vælgerne, at de tager fat i problemets rod, og man skal yde før man kan nyde, men når det kommer til stykket, så vil de ikke rigtig alligevel, siger Niels Flemming Hansen (K).

Konservative vil nu tage en diskussion med de andre blå partier, om hvad der er op og ned i sagen.

- Det er klart, at når der nu kommer tal frem, der viser, at 43 procent vil blive aktiveret 21 timer om ugen, så er der i hvert fald nogle spørgsmål, der rejser sig hos mig omkring hele økonomien bag, siger Niels Flemming Hansen.

Dansk Folkeparti er uafklarede

I Dansk Folkeparti mener man også, at tallene viser, at der er for mange uklarheder ved udspillet.

- Vi synes, det virker meget forhastet. Og vi har svært ved at se, at det får den effekt, man ønsker, siger partiets beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted (DF).

Jeg tror ikke, det gør nogen forskel, at man sætter det ned til 21, fordi jeg har svært ved at se, at ret mange i den her gruppe finder et arbejde. Så er det ligegyldigt, hvor stor pisken er.

Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor, Rockwool Fonden

Derfor har partiet endnu ikke taget stilling til, om man vil være en del af en aftale.

- Men det bliver ikke i denne uge, der bliver lavet en aftale. Det kan godt være, regeringen har et ønske om det, inden ministeren går på barsel sidst på ugen, men sådan bliver det ikke. Ikke fra Dansk Folkepartis side i hvert fald. Vi har slet ikke afklaret, om vi vil være med, siger Bent Bøgsted.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har ikke ønsket at kommentere sagen, men har i stedet valgt at sende citater fra en tidligere artikel i Jyllands-Posten, hvor han fastholder, at det klare udgangspunkt er, at man skal deltage og bidrage i 37 timer.

- Men vi må også erkende, at det ikke er alle, som vil kunne bidrage i 37 timer, fordi de har andre problemer end ledighed, skriver ministeren i et skriftligt svar.

37-timers arbejdspligt

Målgruppen for den 37-timers arbejdspligt er modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse og uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.

Gruppen skal arbejde for deres ydelser, og de timer, de udebliver fra arbejdspligten, vil blive fratrukket deres ydelser, lyder det i udspillet.

Ekspert: Det gør ingen forskel

Om gruppen af 20.000 mennesker aktiveres i 21 eller 37 timer, mener Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor med speciale i indvandring og arbejdsmarked ved Rockwool Fonden, ikke gør den store forskel.

Han kalder det primært et "signal" fra regeringens side.

- Man bibringer ikke gruppen nogen synderlige kvalifikationer. Der er tale om nyttejobs, der ikke opkvalificerer dem, og mange erfaringer viser, at den her gruppe netop har svært ved at finde arbejde, fordi de ikke har særligt høje kvalifikationer, forklarer Jacob Nielsen Arendt.

Den begrænsede forøgelse i beskæftigelsen har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard også selv erkendt. I udspillet er forventningen, at 250 ud af de 20.000 vil komme i arbejde.

- Jeg tror ikke, det gør nogen forskel, at man sætter det ned til 21, fordi jeg har svært ved at se, at ret mange i den her gruppe finder et arbejde. Så er det ligegyldigt, hvor stor pisken er, siger Jacob Nielsen Arendt.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm (tv.), skal afhøres af minkkommissionen fredag, mens den tidligere faglige direktør for Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, skal i vidneskranken allerede på kommissionens første dag. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Dall: Alt vil kredse om Mette Frederiksen i minkkommissionen

Hvem besluttede, at hele minkerhvervet skulle lukkes ned - og hvorfor var der ingen, der spurgte, om politikerne havde det rette lovgrundlag for at kunne træffe sådan en beslutning? Dét skal den såkaldte minkkommission undersøge, og torsdag skal de første vidner i skranken i Retten på Frederiksberg for at forklare sig.

Først i midten af december skal statsminister Mette Frederiksen afgive sin forklaring, men hele sagen vil alligevel kredse om hendes og hendes viden, da beslutningen blev truffet, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. Oppositionen jagter nemlig selv den mindste mulighed for at finde noget, som kan bringe statsministeren i fedtefadet - og løfte en diskussion om en rigsret mod hende, lyder hans analyse.

Torsdag begynder afhøringerne i minkkommissionen, som skal afdække, hvad der skete i de dage, hvor regeringen besluttede at forbyde minkerhvervet – og om ministrene vidste, at de ikke havde lovgivningen på deres side, da de traf beslutningen. Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, guider dig til at forstå denne nye form for undersøgelseskommission – en granskningskommission.

Læs analysen her

1 Hvad skal minkkommissionen undersøge?

Minkkommissionen skal dybest set undersøge, hvem der vidste hvad hvornår, da regeringen onsdag den 4. november 2020 meddelte, at alle mink i Danmark skulle aflives, og erhvervet skulle lukke inden for landets grænser. Til at løse den opgave har minkkommissionen brugt de seneste måneder til at grave sig gennem bunkevis af skriftligt materiale – alt fra notater over mails til sms’er sendt mellem ministre og departementschefer.

Minkkommissionen kan ikke fælde dom over hverken politikere eller embedsmænd. Den kan indsamle materiale og afhøre vidner – altså være en slags detektiv. Embedsmændene kan i værste fald imødese disciplinærsager, hvis det vurderes, at der er grundlag for det. Mens det er op til Folketinget at vurdere og konkludere, hvad der skal ske med politikerne.

Minkkommissionen begynder sine afhøringer torsdag, hvor det mest prominente navn i vidneskranken i Retten på Frederiksberg er tidligere faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak. Fredag er det Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, som skal fortælle kommissionen, hvordan han husker forløbet.

2 Hvilken betydning får minkkommissionen for regeringen?

De færreste i regeringstoppen forventer, at dommerne i minkkommissionen vil finde afgørende beviser, som er solide nok til at kunne løfte en rigsretssag mod statsministeren. Samtidig vil det også kræve, at et eller flere af regeringens støttepartier vender sig mod Mette Frederiksen, og det er meget tvivlsomt med det, vi ved på nuværende tidspunkt.

Tidligere har der været længere mellem en undersøgelse af et forløb og de ansvarlige, men nu ser vi, at en siddende statsminister skal undersøges af en række dommere, og det er naturligvis en ubehagelig ubekendt faktor for en statsminister, der som Mette Frederiksen godt kan lide at forberede og planlægge. Samtidig er der risiko for, at nogle af afhøringerne i minkkommissionen vil stjæle fokus fra de dagsordener, som regeringen ønsker skal præge mediebilledet.

Men hele sagen vil kredse om Mette Frederiksens viden og involvering i forløbet. Selvom Mogens Jensen måtte stoppe som fødevareminister som en direkte konsekvens af sagen, er det Mette Frederiksen, der er målet i minkkommissionen. Hun er eksempelvis den eneste politiker, som er direkte nævnt i kommisoriet for kommissionen.

3 Hvordan vil oppositionen forholde sig til minkkommissionen?

Det er faktisk ganske ejendommeligt, at oppositionen allerede har forholdt sig til en eventuel konklusion fra minkkommissionen. Det skete, da Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Inger Støjberg som løsgænger stemte for et borgerforslag om at indlede en rigsret mod Mette Frederiksen. Det skabte stor furore på Christiansborg, fordi det er kutyme, at man afventer en undersøgelse, før der fældes dom. Men langt ind i de borgerlige partier er det opfattelsen, at sagen bør føre til en rigsretssag mod Mette Frederiksen.

Før granskningskommissionen blev nedsat, indrykkede de borgerlige partier også annoncer for at få nedsat en traditionel undersøgelseskommission, og partierne varslede, at hvis flertallet skiftede fra rød til blå, ville de få undersøgt sagen til bunds.

4 Hvornår kender vi konklusionen af minkkommissionen?

Formelt gør vi det nok tidligst i løbet af foråret næste år. Mette Frederiksen er foreløbig indkaldt som det sidste vidne den 9. december. Men hvis kommissionen får behov for at afhøre nye vidner eller foretage genafhøringer, har de mulighed for det. Men allerede i denne uge forventes det, at der vil komme svar på to advokatundersøgelser, som blev besluttet samtidig med minkkommissionen.

Det er advokatundersøgelser, som har fokus på henholdsvis politiets brug af et såkaldt ”action card” i forbindelse med aflivning af mink og nedgravning af de døde mink. Med konklusionerne fra de to advokatundersøgelser vil debatten om lukningen af minkerhvervet for alvor blusse op igen.

Smilet er anstrengt, når Danske Banks topchef, Carsten Egeriis, i disse dage skal fejre bankens 150 års fødselsdag. Udover håndteringen af tidligere skandaler skal han sætte en retning for bankens fremtid - hvis banken får lov at fortsætte som en selvstændig bank. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Analyse: Danske Bank fylder 150 uden konfettikanoner. Selvstændigheden er truet

Det er en noget afdæmpet fest, Danske Bank holder i anledning af sin 150-års fødselsdag. Banken er smerteligt bevidst om de skandaler, der har tynget bankens renommé i de seneste fire år, og det præger tonen i fejringen. Den begrænser sig til nogle kundemøder, kage til medarbejderne og avisannoncer, hvor banken hylder sine kunder. 

Topchefen siden april, den helt anonyme Carsten Egeriis, skal ikke alene håndtere bankens skandalesager, men også skabe en fremtid for banken. Lige nu er kursen på Danske Bank-aktien nemlig så lav, at banken kan risikere at blive opkøbt - og så bliver 150-årsfejringen den sidste som selvstændig bank, advarer erhvervsredaktør Jens Bertelsen i en analyse.

Danske Banks rolle i det danske samfund kan slet ikke overvurderes. Den finansielle kæmpe står for en fjerdedel af alle udlån i Danmark, har millioner af kunder og er en enorm arbejdsplads med næsten 22.000 ansatte.

I disse dage fejrer storbanken sin 150-års fødselsdag. Eller ... fejrer er et stort ord, for smilet er noget anstrengt hos fødselaren. Konfettikanonerne mangler. Festlighederne er begrænset til kundemøder, lidt kage og balloner på kontorerne og avisannoncer, hvor banken hylder sine kunder. Ikke sig selv.

Danske Bank må smerteligt erkende, at man ikke kan tegne en tidslinje, uden at hvidvasksagen, Flexinvest Fri-skandalen og sagen om ulovlig gældsinddrivelse stjæler opmærksomheden, selvom de kun dækker de seneste fire år af bankens lange historie.

Den eneste store succes i mange år er opfindelsen af den mobile betalings-app, Mobilepay. Men det er trods alt otte år siden.

Og hvis omgivelserne havde lyst til at skåne banken for negativ omtale i jubilæets festlige anledning, så blev den mulighed skudt i sænk mandag eftermiddag. Da måtte Danske Bank endnu engang undskylde, at en af skandalerne - den med gældsinddrivelsen - viste sig større end hidtil udmeldt.

Før var det 347.000 kunder, der fejlagtigt havde fået opkrævet renter på rykkergebyr, og nu var tallet øget med 140.000 kunder. Javel, de fleste kunder skal kun have 10-20 kroner tilbage, men det er åbenbart lige meget. Der er ingen tillid tilbage på kontoen, og det ved Danske Bank godt.

Bankens helt anonyme direktør, Carsten Egeriis, har siddet på posten siden april. Han er den sjette topchef på ti år, hvilket er helt usædvanligt i bankens 150-årige historie.

Midt i al oprydningen efter skandalerne - og en lige så vigtig opgave med at tegne storbankens fremtid - er han blevet bedt om at optræde i bankens egen festvideo i forbindelse med fødselsdagen. Med alvorlig mine fortæller han om danskerne, der trak i arbejdstøjet efter nederlaget i 1864 og om behovet for en bank, der kunne hjælpe de gode idéer på vej.

Men efter at have gennemgået bankens historie på halvandet minut, må han tilstå, at Danske Bank ikke er kommet igennem de første 150 år uden problemer.

- Vi har begået fejl og har flere gange svigtet vores ansvar, siger han til kameraet.

Ser man bort fra det belastede renommé, så er Danske Bank attraktiv med sin store markedsandel og en høj grad af digitalisering, som ville være en gevinst for en af de europæiske finanskæmper.

Det er ellers ikke meget, vi har hørt fra Carsten Egeriis siden hans tiltrædelse. Der er ingen store interviews, hvor han fortæller om sit projekt. Han holder sig til korte statements, mest om regnskaber, og ellers kommunikerer han på erhvervslivets sociale medie, Linkedin.

Men hvad er det så, der optager toppen af landets største bank? Ja, hvidvasksagen er ikke overstået, før banken har fået sin bøde, formentlig af en klækkelig størrelse, eller indgår et forlig for at lægge skandalen bag sig.

De andre skandaler går deres gang og presser især de ansatte, der arbejder med privatkunder, som konstant stiller kritiske spørgsmål til bankens adfærd. Det er sager, der også kan aflæses af Danske Banks kundetal, der er faldende og derfor må have topprioritet for bankledelsen.

Men Danske Bank har et andet, eksistentielt problem, der kan gøre ugens jubilæum til det sidste som en selvstændig bank.

Danske Bank-aktierne er så billige, at hele banken kan købes for omkring 90 milliarder kroner. Det er usædvanligt, når bankens formue - egenkapitalen - i det seneste regnskab er opgjort til 173 milliarder kroner.

Derfor kan man godt forestille sig, at en udenlandsk storbank tog et dybt greb i lommen, købte Danske Bank og udskiftede navnet på filialerne. Ser man bort fra det belastede renommé, er Danske Bank attraktiv med sin store markedsandel og en høj grad af digitalisering, som ville være en gevinst for en af de europæiske finanskæmper.

Men nu skal vi jo ikke ødelægge den gode stemning. Tillykke med de 150.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Det er ikke smartere at drikke vand fra flaske end at åbne hanen. Flaskevand inderholder nemlig mikroplast, som ifølge forskere angiveligt stammer fra låget. Og nye studier viser, at mængden af mikroplast øges jo flere gange du åbner og lukker flasken. Arkivfoto: Bo Børresen

Der er pesticidrester i vores drikkevand, men vand på flaske er ikke meget bedre. Tværtimod

Avisen Danmark kunne i går afsløre, at mængden af pesticidrester i vores drikkevandsboringer slår rekord. Pesticider er kemisk fremstillet til at slå ihjel, så spørgsmålet er, hvad rester af pesticider betyder for os forbrugere, når vi åbner hanen?

Skal vi til at købe flaskevand i stedet for? Og hvad med alle de andre stoffer, som vi bliver ved med at finde i grundvandet, er der en plan for dem? Det ser der ikke ud til at være. Avisen Danmark guider dig igennem vores drikkevand.

Drikkevand: 2021 ser ud til at blive rekordåret for fundne rester af pesticider i vores drikkevandsboringer, ligesom der dukker flere stoffer op, fordi vi er begyndt at lede efter dem.

Men hvad betyder situationen egentligt for os? Kan vi fortsat trygt drikke vores vand fra hanen? Avisen Danmark giver dig en overflyvning på dit drikkevand.

1 Vi renser ikke drikkevandet

Vores drikkevand fra hanen kommer fra vores grundvand, som pumpes op via drikkevandsboringer. Herefter gennemgår grundvandet en behandling, hvor det iltes, og der fjernes opløste luftarter som eksempelvis kuldioxid.

Vandet går så igennem et sandfilter for at fjerne andre stoffer som jern og mangan. Hvis der er brug for yderligere behandling, kan kommunen give vandforsyningen tilladelse til at behandle vandet yderligere. En ekstra behandling kan være at bruge et kulfilter, tilsætning af kemikalier eller desinfektion af vandet med UV-lys.

Vi har ingen tradition for at rense drikkevandet, fordi vores grundvand på verdensplan er af bedste kvalitet.

2 Pesticider er i store mængder farligt

Pesticider er en kemisk gift, som i årevis er blevet brugt i blandt andet landbruget og i maling for at slå skadelige organismer ihjel som skadedyr og svampe. Desværre har det vist sig, at giften siver ned i grundvandet, og derfor har man forbudt visse typer pesticider.

Alligevel dukker resterne stadig op mange år efter som små metabolitter. I Danmark har vi dog en nultolerance overfor pesticider i vores drikkevand med et politisk krav om, at resterne ikke må overstige en grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter.

Det betyder, at finder vandselskaberne pesticidrester over grænseværdien, kan de være tvunget til enten at fortynde vandet med vand, der ikke overstiger grænseværdien eller helt lukke drikkevandsboringen og lave en ny boring.

Kommunen kan dog i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed give en dispensation til vandværkerne, hvis det viser sig umuligt at løse problemet her og nu.

- Hvis der sker en overskridelse over grænseværdien, skal styrelsen ind og vurdere, om vandet fra den pågældende boring udgør en sundhedsrisiko for borgerne. Det er kun, hvis der ikke er en risiko, at kommunen kan give en dispensation på op til tre år, siger Claus Vangsgård, der er seniorkonsulent ved Danva, brancheorganisationen for vandselskaber.

Pesticidrester har gennem flere år været et debatteret emne blandt gift- og sundhedseksperter. Nogle mener, at pesticidresterne ikke er farlige for os, mens andre mener, at der ikke er nok data til at underbygge den påstand, og at vi bør tage vores forbehold.

Det er eksempelvis påvist, at pesticider kan påvirke fosterudviklingen hos kvinder og være hormonforstyrrende. Der er dog tale om pesticider i store mængder og ikke om rester, som vi kan finde i drikkevandet.

- Det er en balancegang at kommunikere det her problem. For det, at vi finder pesticidrester, betyder ikke det samme som, at det er giftigt for os, siger Claus Vangsgård.

3 Flaskevand er ikke bedre

Flaskevand har ikke samme strenge krav til kvalitet, som det danske drikkevand har. Så hvis du er blevet bange for pesticidrester, så er løsningen ikke nødvendigvis at gå i supermarkedet.

Flaskevand kan eksempelvis være tappet i mere end et år i forvejen, og det kan give mulighed for bakterievækst. Så husk at tjekke holdbarhedsdatoen.

Det er desuden internationalt kendt, at flaskevand kan indeholde rester af mikroplastik. Et helt nyt studie viser, at risikoen for overførsel af mikroplast til vandet stiger kraftigt, når låget skrues på, og vandet lukkes inde.

Et andet studie viser tilmed, at mængden af mikroplast øges jo flere gange, låget skrues af og på.

Videnskaben kan dog ikke sige, hvornår mennesker indtager mikroplast i mængder, der er skadelige for os. Men forsøg på dyr har vist, at mikroplast kan forstyrre stofskiftet og tarmsystemet.

4 Vi mangler overblikket

Miljøstyrelsen har for tredje år i træk lavet en såkaldt massescreening af vores grundvand, hvor der måles for flere hundrede pesticidstoffer. Formålet er at kvalitetstjekke vandet og få yderligere viden om stoffer, der måske skal være en del af vandforsyningernes boringskontrol eller i den generelle overvågning af grundvandet.

I den seneste screening i år er der tilføjet 87 nye stoffer til undersøgelserne, mens Miljøstyrelsen i mandags kunne oplyse, at der tilføjes tre nye pesticidstoffer til vandværkernes tjekliste over uønskede stoffer, som drikkevandet løbende skal kontrolleres for.

Når det kommer til at teste for andre giftige stoffer som eksempelvis fluorstoffer, så går det knap så godt.

Hans-Jørgen Albrechtsen, der er professor på DTU, og som beskæftiger sig med drikkevandskvalitet, har tidligere udtalt følgende til avisen:

- Vi kan spørge os selv, om vi virkelig skal kæmpe imod pesticidrester, som ikke udgør en sundhedsrisiko, eller om vi skal gøre noget mere ved de stoffer, som har en skadelig effekt, men som vi accepterer i vandet, fordi de er dyre at fjerne, siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Ligeså har GEUS, statens geologiske undersøgelser, bekræftet, at der mangler et fuldt overblik.

- Vi mangler et overblik over flere hundrede andre pesticidstoffer og biocider, som kan være i grundvandet, og som vi aldrig har analyseret for, fordi der mangler metoder til stofferne på de kommercielle analyselaboratorier, siger Anders Risbjerg Johnsen fra GEUS.

5 Handlingsplan er ikke klar

Regeringen er på vej med en samlet handlingsplan for drikkevandet. Allerede i 2019, da regeringen blev dannet, skrev den i forståelsespapiret, at man ville lave en plan for at sikre vores drikkevand. Seneste melding fra Miljøministeriet er dog, at planen endnu ikke er færdig.

I et skriftligt svar til Avisen Danmark oplyser ministeriet, at man stadig er ved at kortlægge udfordringerne for drikkevandet. Og først når det arbejde er færdigt, kan en plan laves.

Kilder: Miljøstyrelsen, Danva, GEUS, Miljøministeriet