Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Statsminister Mette Frederiksen (S) undgik vigtige emner som indvandrepolitik, og hvordan vi løser manglen på arbejdskraft i sin åbningstale, skriver flere medier. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mettes tale gav flere spørgsmål end svar

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Dagens nyhedsbillede præges af statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale for Folketinget tirsdag. Klimaet var et omdrejningspunkt på talerstolen, men det går igen, hvad statsministeren ikke kom ind på i talen. Hos Politiken slår avisen ned på, at der ikke var et ord om indvandrere.

- Efter to årtiers krampagtig og nærmest ubrudt fokus på flygtninge, migranter og indvandrere som dette samfunds største onde og problem forbigik statsministeren udlændingedagsordenen stort set i tavshed, lyder det på avisens forside.

I Berlingske gengiver man tre partileders undren over udeblevne svar. Her er det altoverskyggende, at Mette Frederiksen ikke havde et bud på at løse den enorme mangel på arbejdskraft, som Danmark står over for, lyder det. Det er både De Konservative, De Radikale og Venstre, som alle søger svar på udfordringen.

Og det bakkes i Berlingske op af den liberale tænketank Cepos:

- Vi står lige nu med akut mangel på arbejdskraft i private virksomheder. Og ser man på regeringens samlede politik, så trækker den paradoksalt tusinder ud af arbejdsstyrken næste år, siger tænketankens cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Verdens bedste restauranter er danske

Hvis der var noget, som Danmark fik svar på tirsdag, så er det, at vi endnu engang kan kalde os verdensmestre i gastronomi. I hvert fald landede Noma i går en førsteplads ved prisuddelingen World's 50 Best Restaurants, alt imens Restaurant Geranium snuppede andenpladsen. Dermed har Danmark de to bedste restauranter i verden. Det skriver Restaurant Magazine ifølge Ritzau.

Noma har stået øverst på sejrsskamlen før i 2014. Derudover er restauranten, som har René Redzepi i spidsen, blevet nummer to tre gange før.

- Til vores hold, både tidligere og nuværende, tak af hele mit hjerte. Jeg ville ønske, at alle kunne være her, sagde Nomas køkkenchef på scenen fra konkurrencen.

Begge restauranter ligger i København og har tre michelinstjerner.

Facebook anklages for at skade børn

Vi slutter dagens nyheder på de sociale medier. Facebooks overhoved Mark Zuckerberg er nemlig ude at forsvare sit medie i et blogindlæg. Det sker efter, at en whistleblower i et vidnesbyrd i Senatet i USA tirsdag anklagede det sociale netværk for at skade børn, skabe splid og svække demokratiet. Det skriver det amerikanske nyhedsmedie The Wrap.

- På et helt grundlæggende niveau tror jeg, at de fleste af os bare ikke genkender det falske billede af virksomheden, der er blevet malet, skriver Mark Zuckerberg.

Det er Facebooks tidligere produktchef Frances Haugen, som kom med anklagerne under en høring i Kongressen, da hun skulle give de amerikanske politikere et nyt indblik i Facebooks forretning.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men bliv endelig hængende lidt. Nu får du nemlig de fire bedste historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Rester af pesticider i drikkevandsboringer slår igen rekord ifølge et udtræk, GEUS har lavet. Udtrækket dækker de første ni måneder af 2021, og der var pesticidrester i 63 procent af landets aktive drikkevandsboringer. I 2020 blev der fundet pesticidrester i 51,8 procent af boringerne. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Pesticidrester i drikkevandet slår rekord, men regeringen nøler fortsat med lovet handlingsplan

Endnu engang er der fundet et rekordhøjt antal pesticidrester i vores drikkevandsboringer. Men mens mængderne stiger, så dukker der også flere nye stoffer op, som om muligt er endnu giftigere for os.

Det ved regeringen godt, det har den faktisk vidst længe. Allerede da den blev dannet i 2019, skrev partierne i det såkaldte forståelsespapir, at der ville komme en handlingsplan for at sikre vores drikkevand.

Den er bare ikke kommet endnu, og den lander heller ikke i morgen. Den lander først, når man har overblikket over, hvilke stoffer der er i vandet og hvor giftige, de er. Og det har man altså ikke endnu, lyder meldingen fra Miljøministeriet.

Antallet af pesticidrester i vores drikkevandsboringer slår atter rekord, viser ny opgørelse. Regeringen er stadig ikke klar med en handlingsplan, selv om det blev lovet ved regeringsdannelsen i 2019. Miljøordførere kalder det sløjt, ærgerligt og kritisabelt.

Drikkevand: Der er pesticidrester i 63 procent af landets aktive drikkevandsboringer. Det er den højest målte koncentration nogensinde. I 14 procent af de målte tilfælde er grænseværdien overskredet.

Det viser et udtræk fra GEUS, den statslige database over vandprøver fra hele landet, som Danmarks Naturfredningsforening har fået lavet.

Men på trods af stigningerne og på trods af, at der i forståelsespapiret for regeringsdannelsen i 2019 stod, at der skulle udarbejdes en handlingsplan for drikkevandet, lader planen vente på sig. Planen vil først blive udarbejdet, når resultaterne af en igangværende kortlægning af udfordringerne for drikkevandet er færdig, oplyser Miljøminister Lea Wermelin (S) i et skriftligt svar til avisen.

Det er virkelig sløjt, at regeringen ikke har en plan endnu, som vi så sent som i sidste uge havde et møde om.

Carl Valentin, miljøordfører hos SF

Dog bekymrer det stigende antal pesticidrester miljøministeren:

- Jeg finder det bekymrende, at vi finder nye stoffer og rester af sprøjtemidler i vores grundvand. Det viser et tydeligt behov for at styrke kontrollen og beskyttelsen af vores drikkevand. Det er også derfor, vi tester grundvandet for markant flere stoffer, end man nogensinde har gjort før, og jeg har sat gang i en kortlægning af udfordringer for vores grundvand, siger Lea Wermelin i det skriftlige svar.

I dette efterår skal der forhandles en ny pesticidstrategi, og her oplyser Lea Wermelin, at der vil blive taget højde for drikkevandet.



Flere stoffer, intet overblik

Ordene pesticider og drikkevand er hørt i samme sætning før, for det er ikke nyt, at der er pesticidrester i drikkevandsboringer. Men årsagen til, at mængden slår rekord, handler om, at vi først de senere år er begyndt at kigge bredere efter pesticider.

Disse stoffer finder vi

Når over halvdelen af vores drikkevandsboringer er forurenet med pesticider, er det især disse tre stoffer, som dominerer målingerne:

  1. DPC, som er brugt af landbruget til foderroer, sukkerroer og løg.
  2. DMS, som er brugt af landbruget til frugt og bær, men det puttes også i maling og træbeskyttelse for at beskytte mod skimmel.
  3. BAM, som er brugt til at holde gårdspladser, fortove, havegange, parker, stier og kirkegårde mv. fri for ukrudt.

DPC og BAM blev forbudt i henholdsvis 1996 og 1997. DMS er ikke brugt i landbruget siden 2007. Danmarks Farve- og Limindustri har oplyst til Miljøstyrelsen, at deres medlemmer heller ikke længere bruger stoffet i maling.

Anders Risbjerg Johnsen, der er seniorforsker hos GEUS, udtalte til Avisen Danmark i juli:

- Antallet af påvirkede boringer er steget kraftigt, men det skyldes ikke, at grundvandet er mere forurenet end tidligere. Det skyldes, at der er nogle stoffer, som vi ikke tidligere har målt efter. I sidste ende betyder det, at vi har fået en større erkendelse af, at grundvandet ikke er så rent, som vi har troet.

Det er altså overblikket, der mangler. Flere og flere stoffer dukker samtidig op hist og her, heriblandt også stoffer som formodentligt er langt farligere end pesticidrester fra maling og landbrug. PFOS er det seneste skrækeksempel, som måske kan finde vej til drikkevandsboringer.

Utålmodige ordførere

Sammenfaldet af flere stoffer, rekordmange pesticidrester og en handlingsplan, der lader vente på sig, har fået SF's miljøordfører, Carl Valentin, til at miste tålmodigheden.

- Det er virkelig sløjt, at regeringen ikke har en plan endnu, som vi så sent som i sidste uge havde et møde om. Vi deler ambitionerne om at gøre en hel masse og tage drikkevandet alvorligt, men derfra er det ekstremt ukonkret, og det kan jeg ikke bruge til noget, siger Carl Valentin.

SF-ordføreren fremhæver, at partiet fortsat lægger energi i emnet forud for finanslovsforhandlingerne sidst på året.

- Der kan de ikke slippe afsted med tomme ord, siger han.

Hos Venstre er miljøordfører Jacob Jensen også træt af nølen.

- Vi har et ansvar fra politisk side for at beskytte vores grundvand og drikkevand. Derfor bekymrer det mig, at grænseværdien for pesticidrester endnu engang har været overskredet i alt for mange tilfælde. Det vil jeg tage med videre til ministeren, da der tydeligt er behov for handling, hvorfor jeg ser frem til, at ministeren snart kommer med sit udspil, siger Jacob Jensen.

Samme kritik kommer fra Mona Juul, der er miljøordfører for Det Konservative Folkeparti.

- Tallene understreger gang på gang, at det går den forkerte vej. Jeg havde set frem til, at regeringen ville tage dette op og lave en samlet plan, som det fremgik af deres forståelsespapir. At dette ikke er sket, er både ærgerligt og stærkt kritisabelt, siger Mona Juul.

Statsminister Mette Frederiksen taler under Folketingets åbning. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Først tog Mette Frederiksen Danmark - nu er det verdens tur

Folketingsåret er officielt skudt i gang med statsminister Mette Frederiksens åbningstale. Talen blev holdt på baggrund af en historisk bred aftale om klimareduktioner i landbruget og gjorde hende i stand til at tale om, at nu hvor der - mere eller mindre - styr på Danmark - er det resten af verden, der skal reddes. Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist sad i presselogen, mens statsministeren slog tonen an for resten af folketingsåret.

Der er én rigtig god grund til, at forhandlingerne om klimareduktioner på landbrugsområdet død og pine skulle være færdige senest mandag aften:

Forhandlingerne var nemlig en vigtig brik i det, Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen kalder regeringens medieplan, og som han og resten af blå blok nødtvunget har accepteret som en præmis i det politiske arbejde.

Uden en lukket aftale havde det været temmelig vanskeligt for statsminister Mette Frederiksen at holde den åbningstale, hun holdt tirsdag middag i Folketinget.

Mette Frederiksen stod på talerstolen og beskrev et billede, hun ser for sit indre - ikke det billede hun rent faktisk havde foran sig.

Her så hun nemlig en sal fuld af nyklippede politikere, der havde gjort sig umage med deres påklædning i dagens anledning - selv Radikales Stinus Lindgreen havde slips på (var dog ikke blevet klippet). Salen var rammet ind af et gigantisk, orange blomsterarrangement med gladiolus, gerbera og liljer lige foran Mette Frederiksen og tre socialdemokratiske koryfæer på første række oppe på tilhørerpladserne - Helle Degn, Jytte Andersen og Ritt Bjerregaard.

Mette Frederiksen måler sig gerne op mod tidligere statsministre som Viggo Kampmann, H.C. Hansen og Anker Jørgensen, men her, lige foran hende og i live sad tre kvinder, som i den grad har banet vejen for Mette Frederiksen.

Men statsministeren så ind i fremtiden, ikke fortiden og malede et lyrisk, knækprosaistisk billede af et Danmark, hvor der er plads til sortspætter, vilde orkideer, højmoser og heder, hvor "det kribler og krabler og blomstrer og gror". Hvor danskerne elsker deres elbiler og den frie tilværelse, det giver dem, mens de spiser grøntsager trukket lige op af jorden, så familielivet omkring middagsbordet kan leves klimakorrekt.

Man måtte forstå, at vejen til det scenario er udstukket nu - ikke mindst med mandagens landbrugsaftale, selv om der selvfølgelig er mere arbejde, der skal gøres, bevares.

Det egentlige, det vigtigste arbejde nu er dog at sørge for, at resten af verden bliver lige så god som Danmark.

At de andre lande til det kommende klimatopmøde Cop 26 i Glasgow i november også indser, at det skal være slut med olie, gas og kul. At Sydkorea tager ved lære af Danmark. At Indien gør det, når Mette Frederiksen rejser derud på fredag. At resten af EU hæver ambitionerne til Danmarks niveau. Osv.

Det er diplomati og snak og let af fyre af, fordi regeringen, statsministeren og Socialdemokratiet aldrig kan blive holdt ansvarlig for, om det så også rykker noget. Det betyder ikke, at det ikke er vigtigt og muligvis også rigtigt, men det havde i hvert fald stået i et noget andet lys, hvis Mette Frederiksen kunne blive angrebet for at lege "nu redder vi verden", når hun ikke engang kunne få styr på sin egen butik og skabe en klimaaftale herhjemme.

Mon ikke det lige kostede regeringen en halv eller en hel milliard mandag at få den historisk brede landbrugsklimaaftale igennem i sidste øjeblik?

Der var også andet i åbningstalen, som skal sætte tonen for det politiske arbejde resten af året - i hvert fald indtil bomberne kommer flyvende fra uforudsigelige steder.

To væsentlige punkter ud over klimaet:

Danmark i sammenhæng. Indtil nu har i hvert fald det kommunikationsmæssige fokus fra regeringen været på provinsen og Danmark uden for de store byer. Men så er der jo også lige et kommunalvalg om lidt, hvor Socialdemokratiet nok kan være nogenlunde sikker på at bevare magten i København, Aarhus, Odense og Aalborg og også har en god chance for at nappe Esbjerg, men man skal jo også passe på med at tage det for givet.

Kursen er nu justeret, så et land i sammenhæng også betyder, at almindelige mennesker kan købe en bolig i København.

Væk med uddannelsessnobberi. Her bliver klima faktisk faktisk brugt som rammefortælling. Vi skal ikke have flere faglærte arbejdere, fordi faglærte arbejdere er mere tilbøjelige til at stemme socialdemokratisk end akademikere. Vi skal have det, fordi den grønne omstilling tilsiger det.

Så unge skal ikke bare bevidstløst vælge det almene gymnasium, fordi det minder mest om den folkeskole, de kender så godt. De skal allerede fra niende tage et bevidst valg ind i en fremtid, der er grøn og teknologisk og lære at producere det, som den grønne omstilling har brug for.

Metals formand Claus Jensen siger det på en mere bramfri og mindre knækprosaistisk facon end statsministeren: Grøn omstilling handler ikke om klima, men om produktion.

Produktion tjener man penge på, og penge kan Metals medlemmer bruge på at købe sig en lækker, afgiftsbillig elbil. Særligt hvis man kan eksportere den produktion til Indien, Sydkorea, Brasilien. Osv.

Mon ikke det lige kostede regeringen en halv eller en hel milliard mandag at få den historisk brede landbrugsklimaaftale igennem i sidste øjeblik?

Der var gode nyheder til landmand Johan Bebe mandag, hvor landbruget endelig fik en politisk plan for sin grønne fremtid i hænderne. Foto: Michael Bager

Lettede landmænd efter bred klimaaftale: Nu kan vi se fremad

Landmænd har ventet så længe på at få afgjort deres grønne fremtid, at følelsen af lettelse er altoverskyggende. En fynsk mælkeproducent og en jysk svinebonde er især tilfredse med, at aftale blev bred, så er de nemlig sikre på, at de kan regne nogenlunde med de retningslinjer, der skal forme fremtiden.

På den anden side er de to erhvervsdrivende usikre på, hvilke konkrete håndtag de skal hive i, for at netop deres bedrift bliver mindre klimabelastende. Det overskygger dog ikke glæden, for udover flere penge til en grøn revolution, lægger aftaleparterne også op til, at det i højere grad bliver kollektive virkemidler, som skal hjælpe bønderne med at undgå forurening med kvælstof.

- Det er virkelig positivt, at kvælstofmålene ikke bindes op på enkelte bedrifter, siger Martin Mogensen fra Horsens.

En landbrugsaftale giver ro på bagsmækken hos to landmænd fra henholdsvis Fyn og Østjylland, der nu ser en fremtid foran sig. Alligevel savner de svar på, hvordan de hver især konkret sænker deres klimaaftryk.

Landbrug:  Mandag aften kunne anspændte skuldre endelig sænke sig rundt omkring på de danske landbrug. Det er meldingen fra to landmænd, som Avisen Danmark har talt med, efter alle Folketingets partier - Alternativet undtaget - indgik en klimaaftale for erhvervet.

- Det har nærmest været et års tid, hvor jeg ikke har vidst, om jeg var købt eller solgt i morgen. Jeg har kun haft min gård i fem år og skulle meget gerne være her i morgen, men jeg ved jo også, at tiderne skifter, så jeg er lettet over, at det ser ud til, at aftalen baner vejen for en fremtid i Danmark, siger 33-årige Johan Bebe, der driver en mælkegård ved Ringe på Fyn med 144 køer.

Samme melding kommer fra 40-årige Martin Mogensen fra Gedved på Horsens-egnen. Han driver sammen med to andre ejere landbrugsvirksomheden Go-Gris med 30.000 slagtesvin.

- Jeg hæfter mig ved, vi har fået en bred aftale, der gør, at vi er sikre på, hvor vi skal løbe hen det næste lange stykke tid. Vi får noget stabilitet, hvor vi ved, hvad vi skal rette os efter, og det ikke bliver lavet om ved et regeringsskifte, siger Martin Mogensen.

Udover at en grøn aftale for dansk landbrug har været længe undervejs, har processen båret præg af mange forskellige retninger og meldinger.

Savner konkrete tiltag

Oprindeligt skulle regeringen i januar spille ud med en plan, der kunne få det klimabelastende erhverv på klimakur. Men i stedet overraskede landbrugsminister Rasmus Prehn (S), da han kasserede skitserne og inviterede alle til dialog om en aftale.

- Det er svært at forholde sig til alle tal og målsætninger, for de har været mange, men det er godt, der endelig er en aftale på plads, og at alle partier er med, for det giver os et sikkert grundlag, vi kan regne med, siger Johan Bebe.

Det springende punkt for at få lukket aftalen inden Folketingets åbning har været finansieringen af den grønne omstilling. Men mandag bukkede regeringen og finansminister Nicolai Wammen(S) under for presset fra blå blok om ekstra penge og skød 3,8 milliarder kroner efter landmændene. Til gengæld gik blå blok med til, at CO2-målene for erhvervet blev bindende.

- Jeg mener, det er en samfundsopgave at få så gammelt et erhverv omstillet. Vi skal alle have fødevarer, så det er afgørende, at der kommer penge med. Men jeg synes, det er svært at gennemskue, hvor mange af pengene der går til grønne investeringer, hvor meget vi selv skal betale, og hvad vi skal betale for, siger Johan Bebe.

Martin Mogensen er lettet over en bred aftale for landbrugets fremtid. Han glæder sig imidlertid til, at han og kollegerne får flere konkrete retningslinjer at forholde sig til. Arkivfoto: Morten Pape

Det er Martin Mogensen enig i:

- 3,8 milliarder lyder jo flot, men de kan også hurtigt få ben at gå på, hvis de skal gå til at kompensere for at tage 100.000 hektar landbrugsjorde ud. Vi vidste jo godt, der ville komme bindende klimamål før eller siden, men det er uklart, hvad den enkelte landmand skal gøre for at reducere sit klimaaftryk. Jeg glæder mig til, der kommer nogle klare værktøjer, vi kan arbejde med, og som passer den enkelte bedrift.

Styrker landdistrikter

Udover at have fået sikret sin egen fremtid, glæder Johan Bebe sig også over effekterne på landet generelt.

- Jeg brødføder jo også forskellige følgeerhverv som håndværkere og mejerier. Det er også vigtigt, at der er et grundlag for dem i det her. Ude på landet er der et landbrugssamfund, som er afhængigt af arbejdspladser, og landbruget er altså stadig en stor del af udkantsdanmark, siger Johan Bebe.

Det er uklart, hvad den enkelte landmand skal gøre for at reducere sit klimaaftryk. Jeg glæder mig til, der kommer nogle klare værktøjer, vi kan arbejde med, og som passer den enkelte bedrift.

Martin Mogensen, landmand ved Horsens

Den melding er helt i tråd med holdningen i Landdistrikternes Fællesråd.

- Finansieringen betyder, at man tør og kan investere i udvikling af anlæg og produktionsmetoder, og dermed at mange og nye typer af arbejdspladser dukker op for at skabe teknologiske løsninger. Og i sidste ende er arbejdspladser en af de allerstørste forudsætninger for bosætning rundt i landet, siger rådets formand Steffen Damsgaard.

Alle skal bidrage til kvælstof

Kvælstofmålene er noget andet, som har fået røde og blå partier til at tordne sammen. Altså hvordan det sikres, at overskydende kvælstof fra landbrugets gødning ikke ender i vandmiljøet til skade for biodiversitet, natur og dyreliv.

Hidtil er landmændene blevet reguleret overvejende individuelt med eksempelvis efterafgrøder eller træk i gødningskvoten. Erhvervet og blå blok har plæderet for, at såkaldte kollektive virkemidler i stedet har skullet forhindre kvælstoffets vej til vandmiljøet.

Hvad er efterafgrøder?

Efterafgrøder har til formål at opsamle overskydende kvælstof efter høsten af afgrøder som eksempelvis korn, så det ikke ender i vandmiljøet. Desværre har efterafgrøder kun effekt i et bestemt tidsrum, hvor landmænd kan risikere, at de enten stadig har hovedafgrøder på marken eller, hvor de skal bruge pladsen til nye.

- Vi kommer ikke uden om, at det kræver kvælstof at lave et kilo mel. Planter kan ikke vokse op og blive til noget ud af den blå luft, og vi lever jo af det, vi høster, siger Johan Bebe.

Fakta frem for følelser

Især Martin Mogensen er tilfreds med, at den nye aftale peger i en retning med mere frivillighed og flere kollektive virkemidler i forhold til at opsamle kvælstof.  Han har nemlig haft krav om 30 procent efterafgrøder på sine marker. Kravet har gjort det svært at få markplanen til at gå op.

- Det er virkelig positivt, at kvælstofmålene ikke bindes op på enkelte bedrifter. Vi skal ikke blive ved med efterafgrøder, når der findes andre løsninger.

Derfor er han også glad for, at der kommer andre øjne på den danske måde at opgøre spørgsmålet på. Regeringen er nemlig gået med på Venstres betingelse om en second opinion på kvælstofopgørelserne.

- Vi har ingen interesse i, at der ryger kvælstof i vores vandløb eller andre steder for den sags skyld. Vores kvælstoftab er i mine øjne lavet meget på beregninger og følelser fremfor målinger og fakta, så det er super positivt, at flere skal se på, om vi gør det rigtigt herhjemme eller ej, siger Martin Mogensen.

Fakta om klimaaftalen for landbruget

* Der er fastsat et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens udledning af drivhusgasser. Det lyder på 55-65 procent i 2030 i forhold til udledningen i 1990.

* Samlet set viser aftalen vejen for, hvordan landbruget kan reducere udledningen af drivhusgasser med op til 7,4 millioner ton C02 frem mod 2030.

* De konkrete initiativer i denne aftale sikrer dog kun en reduktion i udledning af drivhusgasser med 1,9 millioner ton CO2 i 2030.

* Ambitionen er dog at nå reduktioner på 8 millioner ton CO2 i 2030. Derfor skal der gøres status i 2023.

* Aftalen skal dermed også understøtte udviklingen af ny teknologi, der i fremtiden kan levere løsninger til at nå resten af målet. Her afsættes 575 millioner kroner til udvikling og demonstration af nye teknologier.

* Omkring 3,8 milliarder kroner i statslige midler tilføres til den grønne omstilling af landbruget.

/ritzau/

Investering er lig med gambling, eller er det?

Sofie Østergaard er en aktietøjte. Det kalder hun sig selv - og andre - i radioprogrammet "Overskud" på Radio4.

"Følelsen af at have udvalgt en aktie, følge den nøje, købe den og se den stige i værdi i min portefølje, er ganske enkelt magisk og kan let sidestilles med at ramme 21 på rouletten, som er det tal, jeg altid spiller. Det er klart, at hvor de store gevinster kan hentes, lurer det store tab også rundt om hjørnet," skriver radioværten i sin klumme om aktieinvesteringer, som herhjemme blev næsten fordoblet fra 2019 til 2020.

Spørgsmålet er, om det er som at gamble, når man investerer. Selv skriver Sofie Østergaard:

"Husk endelig at investere med hovedet og med fremtiden i sigte og ikke på baggrund af succesoplevelser, der er samlet sammen i en atypisk investeringsverden. Pøj pøj med det, husk at investere med fornuften og gamble med de risikovillige penge."

Antallet af aktiehandler blev fra 2019 til 2020 næsten fordoblet herhjemme under coronanedlukningen.

Jeg har ladet mig fortælle, at mange af dem, der ikke har kunnet oddse på fodboldkampe, tage på kasino eller trække i den enarmede tyveknægt, i stedet har oprettet en portefølje og meldt sig på banen med penge i aktiemarkedet.

Hvorfor har de det? Jeg er temmelig sikker på, at de formentlig kan nikke genkendende til min overskrift. Og jeg kan også helt klart selv se ligheder mellem den følelse, jeg får, når jeg går på kasino, og når jeg sidder med min portefølje med enkeltaktier og overvejer, hvad jeg skal købe og sælge.

MEN, hvor meget "gambling", man ønsker at lave med sine investeringer, er helt op til den enkelte investor.

For mit eget vedkommende har jeg indrettet mine investeringer således, at jeg har et relativt sikkert fundament, og så har jeg en del, som er øremærket til en større risiko og gambling. For jeg elsker at gamble. Jeg er en aktietøjte, som vi kalder det i mit radioprogram ”Overskud” på Radio4.

Følelsen af at have udvalgt en aktie, følge den nøje, købe den og se den stige i værdi i min portefølje, er ganske enkelt magisk og kan let sidestilles med at ramme 21 på rouletten, som er det tal, jeg altid spiller. Det er klart, at hvor de store gevinster kan hentes, lurer det store tab også rundt om hjørnet.

Men risikoen for tab øger jo også gevinstens glæde, og det er vel egentlig det følelsesmæssige indbegreb af gambling. Det er drømmen om den store gevinst ’Tænk hvis jeg vandt’… Den har alle jo gemt et eller andet sted indeni.

Jeg synes ikke, at der er noget galt i at gamble med sine egne penge, og man kan sagtens være en fornuftig gambler. Det vigtige er selvfølgelig, at vi ikke gambler med mere, end vi kan tåle at miste. Om jeg så bruger mine gamblingpenge på tombolaen i Tivoli, bamsemaskinen i Dinos Legeland, kasinoet eller på mine aktier, det er jo så mit eget frie valg.

Om jeg så bruger mine gamblingpenge på tombolaen i Tivoli, bamsemaskinen i Dinos Legeland, kasinoet eller på mine aktier, det er jo så mit eget frie valg.

Det handler selvfølgelig om at finde sin egen vej igennem investeringsverdenen, få lavet sin egen investeringsprofil og ikke mindst finde ud af, hvor risikovillig, man er som individ. Jeg har ladet mig fortælle, at hvis du er typen, der i ny og næ smutter over for rødt på gåben, er du også mere risikovillig.

Jeg har afprøvet tesen på mange, og jeg tror faktisk på at den holder. Der er ingen tvivl om at enkeltaktier, shorting og gearing er mere i den risikobetonede ende af skalaen inden for investering og her kan nærmest alle blive enige om, at det er at gamble. Jeg gør mig slet ikke i hverken gearing eller shorting. Og så alligevel.

Jeg har investeret i en fond, som er baseret på gearing. Men jeg har ikke selv den fornødne viden, som skal til, for at springe ud i det på egen hånd, og medmindre jeg lige pludselig får 30 timer i døgnet, så vil det forblive sådan.

Det er alligevel – aktietøjte eller ej – for risikabelt for mig. Selv hvis du vælger de mere sikre foreninger, ETF’ere, fonde eller indekser uden gearing, hvor risikoen for at tabe din investering er mindre, er den fortsat til stede. Du vil aldrig kunne tjene penge på investeringer uden en form for risiko for, at du mister dem – så det er vel gambling?

Jeg har altid selv haft det sådan, at jeg ikke har brug for at vinde den helt store gevinst på mange millioner, men bare en enkelt eller to, så jeg kunne få opfyldt nogle drømme. Dele lidt ud til familie og venner, tage på en vidunderlig rejse og holde en kæmpe fest, men stadig holde fast i en helt almindelig hverdag, hvor det betyder noget at arbejde og tjene penge. For det er en fantastisk følelse at tjene penge. At yde et stykke arbejde og få løn for det. Den følelse vil jeg nødigt være foruden.

Men et par millioner, det kan man jo altid bruge. Og da jeg for nyligt skulle finde råd til drømmehuset, og min kæreste og jeg havde forelsket os lidt over evne, tog jeg mig selv i at købe skrabelodder og sidde uden for kiosken og skrabe dem, i håbet om at de kunne gøre forskellen… Det kunne de desværre ikke.

Jeg vil gerne understrege, at kan du ikke styre din gambling og jagt efter den store gevinst, så skal du selvfølgelig søge hjælp. En anden ting som vi alle også skal have in mente, særligt de nye investorer, som ikke bærer historiske nedture i erfaringen, er, at aktiemarkedet den seneste tid, eller rettere de seneste år (med en enkelt undtagelse) kun er gået en vej: Opad. Det er ikke retvisende, og vi må forvente, at det ikke fortsætter.

Sofie Østergaard

Sofie Østergaard er 39 år og vært på Radio4-programmet 'Overskud', hvor hun hver uge sammen med en række forskellige gæster giver gode råd om investering og tips til privatøkonomien.

Derudover har Sofie Østergaard også været tv-vært på DR-programmer som Guld i Købstæderne, MGP 2016 og 2017, Danmarksindsamlingen, Spis og Spar samt Versus.

Så husk endelig at investere med hovedet og med fremtiden i sigte og ikke på baggrund af succesoplevelser, der er samlet sammen i en atypisk investeringsverden. Pøj pøj med det, husk at investere med fornuften og gamble med de risikovillige penge.