Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Den svenske provokunstner Lars Vilks er på tragisk vis død i en trafikulykke søndag. Han blev 75 år gammel. Foto: Francois Campredon/Ritzau Scanpix

Karikatur-tegner er død i ulykke

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder ugen med en tragisk hændelse. Søndag eftermiddag omkom den svenske provokunstner Lars Vilks samt to politibetjente i en trafikulykke på en svensk motorvej. Det bekræfter svensk politi til mediet SVT. Ligeså bekræfter hans samlever ulykken til et lokalt medie.

Herhjemme er Lars Vilks især kendt for skudangrebet på kulturhuset Krudttønden i København i 2015, hvor den danske filmmand Finn Nørgaard mistede livet. Lars Vilks var inviteret til at tale om ytringsfrihed sammen med en række andre debattører. Det var et emne, der lå ham nært og eksempelvis kom til udtryk med en karikaturtegning, der forestiller profeten Muhammed som en hund. Tegningen blev publiceret i 2007 efter de kendte Muhamed-tegninger i Jyllands-Posten.

Handlingen betød, at kunstneren fik adskillige dødstrusler og har levet med politibeskyttelse siden da. Det har dog aldrig stoppet Lars Vilks, som helt til sin død fortsatte kampen for at tale frit.

Ifølge medierne skete ulykken, da politibilen med Lars Vilks ombord kolliderede med en lastbil i modsatte vejbane. Tegneren blev 75 år.

Skattelæk falder tilbage på Jyske Bank

Fra Sverige tager vi en tur i skattely. Flere stats- og regeringschefer har nemlig skjult enorme formuer. Det viser de lækkede dokumenter, som har fået navnet Pandora Papers. Det skriver Ritzau, mens det er et internationalt journalistnetværk bestående af flere medier, der har afsløret miseren. 

Blandt svindlerne er Tjekkiets premierminister, der har brugt skuffeselskaber til at opkøbe millionejendomme i Sydfrankrig. Men også Danmark er at finde i de lækkede papirer. En paraguayansk rigmand har i mindst ti år haft flere hundrede millioner danske kroner til at stå i Jyske Bank som kunde i bankens daværende filial i Schweiz. Det skriver Politiken, Berlingske og DR.

Det vides ikke, hvor pengene kom fra. Det siger en lektor og jurist til alle tre medier. Jyske Bank vil over for Politiken ikke kommentere på konkrete kundeforhold, men siger i et skriftligt svar, at banken ville lave omfattende undersøgelser, "hvis Jyske Bank havde haft en kunde med det beskrevne omfang og med den beskrevne baggrund".

Lækket består af over 11,9 millioner filer og dokumenter fra hele verden.

Hver fjerde ansat har sagt farvel til 112-beredskab

Mens verden er blevet en dagsordensættende kunstner og mange millioner kroner fattigere, så mister Hovedstadens Akutberedskab medarbejdere. Det skriver Berlingske baseret på en statistik fra Akutberedskabet.

Således har hver fjerde ansat i beredskabet, der sidder i den anden ende, når folk ringer 112, fratrådt sin stilling på kun et år, skriver avisen. Konkret drejer det sig om 144 medarbejdere ud af omkring 600.

Nyheden kommer efter, at Berlingske på det seneste har afdækket, at folk der ringer 112 i hovedstaden ikke altid kommer igennem systemet. Hele 4677 opkald er alene denne sommer blevet besvaret med forsinkelse, fordi der var for få mennesker til at tage sig af opgaverne.

Til Berlingske forklarer Freddy Lippert, der er direktør i Akutberedskabet, at "en række tiltag" er sat i værk det seneste år for at forbedre arbejdsmiljøet. Blandt andet er vagterne blevet forkortet.

Gadget bliver forbudt på skole

Vi slutter nyhedsstrømmen i Aarhus. For på en skole i Risskov er det nu forbudt for de allermindste i 0. klasse at bære såkaldte smartwatches, når de er i skole. Det skriver TV2.dk.

Beslutningen blev taget efter sommerferien, da mange af de små poder ifølge skolen havde uret om armen. Og det skaber angiveligt problemer med eksempelvis forstyrrende beskeder midt i undervisningen.

Lene Brejnegaard, der er skoleleder på Risskov Skole, siger følgende til TV 2:

- Det er nyt, at de havde dem helt ned i 0. klasse. Det havde et omfang, som gjorde, at vi måtte kommunikere bredt ud til forældregruppen, for det gav udfordringer i undervisningstiden.

Forskningschef på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, mener imidlertid ikke, at det er klogt med et forbud. Han forklarer til TV 2 Østjylland, at teknologi er en del af de unges liv. Derfor bør teknologien ifølge ham også gøre sig gældende i skoletiden.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men bliv endelig hængende lidt. Nu får du nemlig de fire bedste historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Politiske valg i Danmark har generelt stor tilslutning, men valgdeltagelsen svinger med alderen og de nære omgivelsers påvirkning. Arkivfoto: Morten Stricker.

Brevafstemningen til kommunalvalget går i gang: Valgdeltagelsen svinger op igennem alderen

Vælgernes alder spiller en rolle for deres deltagelse i det kommende kommunal- og regionalvalg, hvad enten det sker i form af brevafstemning fra tirsdag den 5. oktober eller med et kryds på stemmesedlen på valgaftenen 16. november.

Valgforsker Kasper Møller Hansen påpeger, at det er familiære og sociale påvirkninger, der får vælgerne til stemmeurnerne, snarere end rent politiske forhold.
Førstegangsvælgerne på 18 år er ivrige ved stemmeboksen, men allerede hos de 19-årige går
kurven nedad igen, men stiger så fra midt og sidst i 20erne op til de 70-årige, hvorefter det igen går nedad.

- Det er ret vildt. Faldet i valgdeltagelse falder med hele 12 procent fra de 18-årige til de19-årige, siger Kasper Møller Hansen.

Årsagen er, mener han, at de flytter hjemmefra og ikke længere er påvirket af de nærmeste omgivelser. Desuden er de oftest rykket til en anden kommune, hvor alt er nyt, ikke mindst de lokale politisk forhold.

Årets kommunal- og regionalvalg indledes med brevafstemning fra tirsdag. De helt unge er ivrige vælgere, dem i 20'erne og de allerældste er ikke, viser tidligere valg. Kampagne går i gang for at få flest muligt med på valgvognen.

KV21: Hector Husum og Albert Middelfart Christensen er begge 22 år, venner og fra Odder. Dér boede de hjemme hos deres forældre, da de som 18-årige førstegangsvælgere gik ind i  kommunalvalgets stemmebokse for fire år siden.

-  Wauw, er jeg nu kommet dertil, tænkte jeg. Jeg har altid interesseret mig for politik, så det var et slags klimaks at få lov, husker Hector Husum om sin første personlige omgang med demokratiet.

- Iveren efter at stemme var enorm. Det var stort at få muligheden, lyder det fra Albert Middelfart Christensen.

Snart buldrer valgtrommerne igen. Der er kommunal- og regionalvalg 16. november med mulighed for brevafstemning fra tirsdag d. 5. oktober. Men denne gang er deres udgangspunkt et andet. De er begge flyttet hjemmefra langt væk fra Odder, familien og det velkendte.

De bor i København, hvor Hector Husum læser dansk på universitetet, og Albert Middelfart Christensen læser til bygningsingeniør på DTU.

De er gået i gang med at stå på egne ben, være voksne, sådan rigtigt, med ansvar for alting, især dem selv. Deri ligger også ansvaret for at vide så meget om de nye lokale forhold, at de på ny kan deltage i et valg.

Vildt udsving

Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet har de to venner fra Odder indledt en rutsjebanetur. Det er nemlig, hvad  stemmeafgivning i relation til vælgernes alder ligner. Mellem ungdom og alderdom går valgdeltagelsen op og ned, op og ned.

Førstegangsvælgerne på 18 år er ivrige ved stemmeboksen, men allerede hos de 19-årige går det nedad igen, men stiger så fra midt og sidst i 20'erne op til de 70-årige, hvorefter det igen går nedad.

- Det er ret vildt. Faldet i valgdeltagelse falder med hele 12 procent fra de 18-årige til de 19-årige, siger Kasper Møller Hansen.

I den forbindelse påpeger han, med afsæt i en rapport, han har udgivet om kommunalvalget 2017, at det er de familiære og sociale påvirkninger, der får vælgerne til stemmeurnerne snarere end rent politiske forhold.

- Dels får de18-årige et boost ved at blive myndige og få adgang til den største myndighedsret, retten til at deltage i et valg. Dels er de netop i den situation udsat for en enorm påvirkning fra omgivelserne, venner, familie, især fra forældre, siger Kasper Møller Hansen.

Socialt aspekt

Det store fald i valgdeltagelse på så kort tid hænger ifølge valgforskeren sammen med, at de unge flytter hjemmefra.

- Så har mor og far ikke samme hånd i hanke med dem mere, og de er måske kommet til en ny kommune, de kender ikke politikerne dér, og i det hele taget er der meget andet nyt og fremmed, der tager deres fokus, siger Kasper Møller Hansen.

Vælgere, der er kommet op i den alder, hvor partneren er faldet fra, mister også interessen for at stemme. Det gælder så især kvinder, fordi de lever længst.

-  Det gælder også, når folk blive enlige på grund af skilsmisse. Igen er det sociale aspekt centralt. Det er mere det end principper og holdninger, der får os til at stemme, siger Kasper Møller Hansen.

Demokratisk privilegium

Hector Husum, der har boet i hovedstaden i to år nu, er på den ene side ikke med på billedet af unge, der holder op med at stemme. På den anden side er han et eksempel på betydningen af de nære omgivelsers påvirkninger.

Det er respektløst over for demokratiet, hvis ikke man stemmer.

Hector Husum, 22 år

- Jeg er politisk bevidst og engageret og medlem af et parti. Det har jeg med hjemmefra. Så langt jeg kan huske tilbage, har politiske emner ligget højt på dagsordenen derhjemme. Politik har været et dagligt samtaleemne, siger han.

Af den grund er han ikke i tvivl om, at han deltager i det snarlige valg.

- Ikke alle har retten til at stemme, sådan som vi har. Så jeg ser det som et  privilegium at have denne ret og dermed være med til at bestemme, hvem der skal styre vores land eller vores kommune. Det er respektløst over for demokratiet, hvis ikke man stemmer, uanset hvad og hvem man stemmer på, siger Hector Husum.

Meget nyt at have styr på

Det er hans ven hjemme fra Odder, Albert Middelfart Christensen, principielt enig med ham i, men anskuer det alligevel på en anden måde.

- Jeg har det ikke helt som for fire år siden, da jeg lige havde fået valgret. Det er ikke noget, jeg ser frem til på samme måde denne gang, siger han.

Jeg forstår godt, hvis nogen opgiver og lader være med at stemme.

Albert Middelfart Christensen, 22 år

I hans familie har det politiske ikke på samme måde som i Hector Husums domineret samtalen over aftensmaden. Men det ligger i hans opdragelse, at man ikke snyder uden om et valg.

- Man stemmer, det gør man altså.

- Men jeg har kun boet København i et år, så der er meget nyt, man skal have styr på, også de politiske temaer og kandidater. Så jeg forstår godt, hvis nogle opgiver og lader være med at stemme, siger Albert Middelfart Christensen.

På sigtekornet

De to venner, og resten af deres generation, er direkte på sigtekornet hos de kommende ugers kampagnesnedkere i Danske Kommuner, Danske Regioner og Indenrigsministeriet, som vil lokke så mange til stemmeurnerne som muligt.

Det sker med kampagnen "Stem med," som ifølge Danske Regioners formand Stephanie Lose appellerer bredt til alle vælgergrupper, men en særlig tanke er rettet mod de yngste årgange og de ældste.

- Lokalt og regionalt demokrati er en væsentlig del af vores samfund, og her træffes beslutninger helt tæt på borgerne, også de enlige, hvad enten de er unge eller gamle. Derfor skal vi også have dem til at stemme, siger hun.

Det samme overalt

I talmaterialet fra valgforsker Kasper Møller Hansens rapport, fremgår det også, at valgdeltagelsen er markant mindre i de største kommuner end i de mindste. Det har også en del med alder at gøre.

I 2017 havde København med knap 444.000 stemmeberettigede eksempelvis en valgdeltagelse på 61,9 procent. På Fanø med omkring 3.700 stemmeberettigede, deltog 85,7 procent i valget.

- Den forskel er velkendt og har demografiske årsager og har også noget at gøre med følelsen af nærhed, altså om hvordan den daglige forbindelse til dem, man vælger, er.

-  Flere forhold kan spille ind, så vi ser også mindre kommuner med lav valgdeltagelse, Lolland for eksempel. Men generelt passer denne forskel i tallene til stemmernes aldersfordeling. Jo større byerne er, des mere er de domineret af unge indbyggere, så når de unge holder sig hjemme, falder selvsagt den samlede valgdeltagelse, siger Kasper Møller Hansen.

Han understreger, at hvad aldersfordelingen i stemmeafgivning angår, spiller geografien ingen rolle:

- Der kan være variationer fra sted til sted, men de er små. Problemet er det samme overalt.

Til gengæld er der noget at komme efter for kampagnefolket, viser erfaringerne. Direkte og målrettede henvendelser - sms'er, postkort, plakater i opgange og meget mere - har  fra 2009 til 2017 fået 18-åriges valgdeltagelse til at stige med 17 procentpoint.

- Det tyder i hvert fald på, at de unge er modtagelige for argumenter, siger Kasper Møller Hansen.

KV 2021

Over 4,5 millioner borgere har stemmeret ved kommunal- og regionalvalget 16. november 2021.

71 procent stemte ved seneste kommunal- og regionalvalg i 2017.

Valget omfatter 98 kommuner og fem regioner.

Der vælges mellem 9 og 55 politikere til hvert kommunalråd, antallet er afhængig af indbyggertal.

Til hvert regionsråd vælges 41 medlemmer.

Der kan brevstemmes fra tirsdag 5. oktober. Den mulighed benyttede 180.000  vælgere sig af i 2017 – det svarer til næsten seks procent af vælgerne.

Med bogen "Blondinens betragtninger" vil Helle Thorning-Schmidt forsøge at bygge bro mellem generationerne, og hun håber, hun kan få gang i en samtale på tværs af dem, der er på hendes egen alder, de ældre og de helt unge. - Jeg vil være ked af, hvis det hele stoppede her, for jeg tror stadig, vi har en masse at snakke om i Danmark, siger hun. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Helle Thorning-Schmidt: - Jeg var feminist, før jeg blev socialdemokrat

Debatten om #metoo, krænkelseskulturer og kønsroller må ikke forstumme, mener tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, som er aktuel med en ny bog - "Blondinens betragtninger".

For Helle Thorning-Schmidt er det vigtigt, at vi som samfund bliver ved med at tale om ulighederne for at skabe forandringerne, for vi kan ikke løse ligestillingsudfordringerne med lovgivning. Det kræver en kulturforandring, skriver hun i sin bog.

I dette interview fortæller hun om, hvordan hun gerne havde reageret anderledes, da hun som partiformand for Socialdemokratiet skulle håndtere sagen med Jeppe Kofod, som havde sex med en 15-årig pige ved et seminar i partiets ungdomsorganisation, samt hvilke overvejelser hun som regeringsleder havde, da hun i 2013 droppede at få vedtaget øremærket barsel til fædre.

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt er bekymret. Bekymret for om vi i Danmark formår at tage et stort nok opgør med kønsroller, krænkelseskulturer og styrke ligestillingen mellem kønnene. Derfor udgiver hun en ny debatbog, hvor hun reflekterer over de ting, hun selv forsømte at gøre noget ved i ligestillingens navn, da hun havde magten. - Vi vidste ikke bedre, siger hun i dag.

Ligestilling: Det er Helle Thorning-Schmidt, som selv kommer ind på emnet. Endda ganske hurtigt i interviewet. Efter kun fem minutter bringer hun nuværende udenrigsminister Jeppe Kofod på banen.

I 2008 var Jeppe Kofod menigt medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe, og Helle Thorning-Schmidt var partiets formand. Ved et seminar i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom havde Jeppe Kofod sex med en 15-årig pige. Da det kom frem, trak Jeppe Kofod sig fra posten som udenrigsordfører og alle sine udvalgsposter. Var 2008 skiftet ud med 2021, havde Helle Thorning-Schmidt nok reageret anderledes, end hun gjorde dengang, lyder hendes efterrationalisering:

- For det første er det interessant at se på i dag, hvor mange der kaldte mig snerpet og nypuritansk dengang. Der var sådan en fornemmelse af, at vi faktisk gik for langt i vores reaktion på Jeppes handlinger. Nu er tingene helt omvendt, fordi jeg i dag bliver kritiseret for slet ikke at være gået langt nok. Det understreger, hvordan tiden har ændret os, siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun sidder i en sofa hos sit forlag – Forlaget 28B – i indre København. Mandag udkommer hendes seneste bog, ”Blondinens betragtninger”, hvor Helle Thorning-Schmidt forsøger at sætte ekstra gang i debatten om kønsroller, et opgør med krænkelseskulturer, og at ligestillingen mellem kønnene bliver bedre. Men før vi kommer så langt, virker det vigtigt for Helle Thorning-Schmidt at få slået fast, at hun har reflekteret over sin tid som formand for Socialdemokratiet og håndteringen af sagen med Jeppe Kofod.

- Jeg ville gerne have været mere klarsynet dengang. Vi skulle have kigget på hele Socialdemokratiets kultur. Havde vi et kulturproblem, eller var det enkeltstående tilfælde? Når jeg kigger tilbage, var der ingen, der stillede mig det spørgsmål i medierne, ingen læserbreve rejste emnet, ingen kvindesagsgrupper sagde noget. Det var fuldstændig fraværende i debatten. Derfor skriver jeg i bogen, at vi ikke vidste bedre. Når jeg skriver "vi", så er det mig selv, men også alle andre. For jeg blev virkelig aldrig opfordret eller gjort opmærksom på, at vi skulle undersøge kulturen. Det var slet ikke på vores nethinde, siger Helle Thorning-Schmidt.

Men du havde jo både sagerne med Jeppe Kofod, Carsten Hansen og Frank Jensen i din tid som formand. Det er tre eksempler. Er det ikke en kultur?

- Jo, man kan få den tanke, at det er det. Men det interessante er, at vi alligevel ikke undersøgte kulturen. Jeg anerkender, at havde vi vidst bedre, så havde vi undersøgt kulturen. Men det var ikke en bevidst beslutning at lade være – for der var ingen, der tænkte det. Det er en kollektiv læring, at ingen tænkte på den måde dengang, siger hun.

Nogle af disse mænd har jo netop forklaret sig med, at man ikke tænkte over deres krænkende adfærd dengang. Er du så ikke med dine egne refleksioner med til at blåstemple deres adfærd?

- Nej, det synes jeg ikke. Vi skal huske på alle de mange, mange, mange tusindvis af mænd, som sagtens - også i de år - kunne finde ud af at gå på arbejde uden at krænke andre mennesker. Det er jo flertallet af mænd og kvinder, der sagtens kan finde ud af at arbejde sammen i et totalt krænkelsesfrit miljø. Sådan var det også dengang. Jeg har haft de skønneste kollegaer og de skønneste arbejdsgivere og alle mulige mennesker omkring mig, hvor vi har arbejdet sammen fuldstændig krænkelsesfrit.

Vil bygge bro mellem generationer

Efter fire år som statsminister og senere direktør for International Red Barnet har Helle Thorning-Schmidt i dag en række bestyrelsesposter, og hun pendler mellem hjemmet i London og København. At komme lidt væk fra Danmark har givet hende et nyt perspektiv på den danske debat om #metoo, feminisme og kønsroller, fortæller hun.

- Vi har en generation af yngre kvinder, som ikke gider at finde sig i mere, og som siger klart fra og ikke gider at finde sig med i tingenes tilstand længere. Det markerer et meget stort skifte, synes jeg i forhold til min egen generation og generationen, der kom før det, siger Helle Thorning-Schmidt.

Derfor forsøger hun i den nye bog at bygge bro mellem generationerne, fordi der ifølge Helle Thorning-Schmidt kan være rigtig stor forskel på, hvordan ældre og yngre kvinder i dag oplever de samme ting.

- Jeg kan måske få nogle i samtale på tværs af generationerne og bygge bro mellem dem, der er på min alder, ældre og de helt unge og prøver at få en ny samtale op at stå. Jeg vil være ked af, hvis det hele stoppede her, for jeg tror stadig, vi har en masse at snakke om i Danmark, siger hun.

Køn fylder for meget

Et af de emner, vi bør diskutere meget mere, er køn, mener Helle Thorning-Schmidt. Her har hun oplevet et nyt fænomen, ”gender reveal parties”, som er fester, hvor kønnet på ens kommende baby bliver afsløret.

- Jeg spørger tit mig selv, hvorfor er det så vigtigt, hvilket køn en baby har. Det er det mindste menneske. Det er ikke, fordi jeg ikke synes, man skal registrere kønnet eller være glad for sin lille pige eller sin lille dreng. Det er jeg slet ikke imod. Jeg er ude efter, vi spørger os selv om, hvorfor det egentlig er vigtigt, hvilket køn de har, og jeg ved, at forældrene, når de får barnet, er 100 procent ligeglade med, om det er en dreng eller en pige, siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun mener, at køn, som samfundet i øjeblikket fokuserer på det, bliver det mest definerende for os mennesker. Og det er ifølge Helle Thorning-Schmidt til ugunst for drengene.

- Køn er en meget kraftig socialiserende faktor for vores børn. Og det begrænser drengene rigtig meget. Gennem de seneste år har pigerne fået bredere udfoldelsesmuligheder. Vi fejrer den lille pige, der står på skateboard, og man kan være en ”drengepige”, og piger kravler i træer og den slags. Vi har masser af begrebsapparat for at beskrive en mangfoldighed af at være pige på. Vores begrebsapparat er slet ikke så positivt og stort, når det gælder drengene. Hvis drengene ikke tør noget, er de tøsedrenge, som slet ikke er pænt ment, og vi har en holdning til, at de skal være ”raske drenge”. Så i dag er vores sprog pænere om piger end drenge. Det kan få uheldige konsekvenser på sigt, mener Helle Thorning-Schmidt.

Nervøs for at blive sat i bås

I regeringsgrundlaget for Helle Thorning-Schmidt regering stod, at der skulle indføres øremærket barsel til fædre – og der var et politisk flertal for det. Alligevel valgte hun sammen med Det Radikale Venstre og SF at droppe det.

- Vi vurderede, at det simpelthen ville være for svært, fordi folk ikke ville have det. Jeg syntes ikke, at regeringen havde tilstrækkelig politisk kapital til at gennemføre det, fordi vi havde så mange andre ting, vi skulle. Vi var midt i en økonomisk krise, vi havde masser af reformer, vi gerne ville have gennemført, så vi havde så mange andre ting, vi skulle, og derfor droppede vi det, siger Helle Thorning-Schmidt.

I dag diskuterer vi stadig øremærket barsel til fædre. Nu er det, fordi et EU-direktiv pålægger medlemslandene at øremærke mere barsel til fædrene i forsøget på at skabe mere ligestilling.

Selv om Helle Thorning-Schmidt sætter sin lid til at debatten og dialogen om ligestilling og kønsroller med tiden vil flytte samfundet i en mere lige retning,

- Det er spøjst, at på alle andre områder har vi jo holdninger til, at når staten betaler noget, så kommer det også på nogle krav. Og det her handler jo om de statslige barselspenge, så jeg synes ikke, det er så forkert, at det kommer med nogle krav om, hvem der skal tage den. I det lange løb kommer det her til at gavne børnene, fædrene, familierne, mødrene, ligelønnen og forfremmelserne, siger Helle Thorning-Schmidt.

For Helle Thorning-Schmidt er samtalen om de svære emner det vigtigste. Hun tror på, at de nødvendige kulturforandringer kommer gennem samtalen. Det kan være dialogen i hjemmet, på arbejdspladsen eller blandt venner.

- Jeg er sikker på, der også er ting, man kan gøre med lovgivning. Jeg tror bare ikke, vi skal tro, at det er det hele. Det er faktisk en meget lille del af det, der skal ske i vores samfund. Det starter ofte med os selv. Jeg tjekker hele tiden min egne fordomme og min egne ubevidste bias, siger Helle Thorning-Schmidt.

Jeg tjekker hele tiden min egne fordomme og min egne ubevidste bias.

Helle Thorning-Schmidt

Som regeringsleder hørte man sjældent Helle Thorning-Schmidt tale om ligestilling og kønsroller. Hvorfor egentlig ikke?

- Jeg var meget nervøs for at blive placeret i en rolle som en kvindelig politiker fremfor bare en almindelig partiformand, som også var optaget af alle mulige andre politiske spørgsmål - økonomisk politik, skattepolitik, integrationspolitik, socialpolitik og så videre. Der er en eller anden tendens til, at hvis man markerer sig meget kraftigt på feministiske paroler, så bliver man en feministisk politiker og bliver sat i bås, siger Helle Thorning-Schmidt om sine oplevelse i dansk politik fra 2005 til 2015.

- Jeg var feminist, før jeg blev socialdemokrat. Jeg tror, jeg er den eneste statsminister, som så åbent har sagt det. Jeg sagde det i interviews, da jeg var minister, men det var ikke noget, jeg snakkede om hele tiden. Det havde fjernet fokus, lyder hendes vurdering i dag.

Cecilie Lisberg Holst og hendes far har startet virksomheden Zoles i Espergærde. De anvender 3D-printere og kunstig intelligens i deres virksomhed, hvor de printer skosåler formet efter kundens egen fod. Foto: Charlotte de la Fuente

Espergærde-virksomhed kan ikke undvære kunstig intelligens: Zola klarer altid jobbet på 0,58 sekunder

Brugen af kunstig intelligens bliver mere og mere udbredt blandt danske virksomheder.

I 2021 anvender næsten hver fjerde virksomhed kunstig intelligens i et eller andet omfang. Det er en stigning fra både 2019 og 2020, viser tal fra Danmarks Statistik.

Hos virksomheden Zoles i Espergærde producerer man specialdesignede indlægssåler til sko.

Og her er kunstig intelligens en vigtig del af arbejdet.

Virksomhedens egenudviklede robot - kaldet "Zola" - har stort set automatiseret processen, fra kunden træder ind ad døren, til kunden forlader butikken igen med et sæt færdigprintede skosåler.

Chatbots, printer-farm og 3D-scanning. Virksomheder har i dag rig mulighed for at gribe dybt i den digitale værktøjskasse, og brugen af kunstig intelligens boomer. Zoles i Espergærde, der producerer indlægssåler, har taget teknikken til sig og ville have svært ved at fungere uden.

Kunstig intelligens: Hos virksomheden Zoles i Espergærde er fremtidens teknologi allerede en fast del af hverdagen. Den er en værdsat medarbejder og en uundværlig del af både produktionen og kontakten til kunderne.

Den værdsatte medarbejder hedder Zola, og når Cecilie og de andre medarbejdere i Zoles snakker om robotten i butikken, henviser de til den som "hende".

- Vi har bygget Zola, som er vores kunstige intelligens, og hun skal simpelthen erstatte en ekspert, fortæller Cecilie Lisberg Holst, der sammen med sin far har grundlagt virksomheden, som producerer specialdesignede indlægssåler.

I den proces fungerer Zola som en såkaldt kunstig intelligens eller AI, artificial intelligence.

- For os var det vigtigt, at vi kunne automatisere processen fra start til slut. Det skulle ikke tage lang tid fra kunden kom ind, til der var en færdiglavet sål. Til det formål var kunstig intelligens det mest ligetil, forklarer Cecilie Lisberg Holst.

Begrebet kunstig intelligens dækker over en maskine, som kan udføre opgaver, som ellers kun mennesker tidligere har kunnet udføre.

- Nu har vi udviklet noget, som tager 0,58 sekunder, fra kunden siger køb, til sålen er designet. Så skal den selvfølgelig lige 3D-printes, men det kræver jo stort set heller ikke noget mandskab, uddyber Cecilie om robotten.

Efter scanningen tager det cirka halvanden time, før 3D-printfarmen har produceret et par såler. Sålerne bliver printet i termoplastisk polyurethan, hvorefter de belægges med mikrofiber.

En stigende tendens

Ifølge Danmarks Statistik bliver brugen af kunstig intelligens mere og mere udbredt i virksomheder. I 2021 anvender næsten hver fjerde virksomhed kunstig intelligens i et eller andet omfang. Det er en stigning fra både 2019 og 2020, da henholdsvis seks procent og 11 procent af virksomheder benyttede sig af kunstig intelligens.

Én af grundene til at brugen af 3D-printere og kunstig intelligens bliver mere og mere udbredt i virksomhederne, er ifølge Cecilie Lisberg Holst, at det tekniske udstyr bliver billigere.

- Printerne koster det halve i dag i forhold til for fem år siden og kan dobbelt så meget. De fleste ville kunne have råd til en 3D-printer i dag, så de er i et leje, hvor de kan blive allemandseje, fortæller Cecilie Lisberg Holst.

Martin Holm Jensen, der er ekstern lektor ved DTU Compute, ser også den lavere startpris som en væsentlig grund til at flere virksomheder benytter sig af kunstig intelligens.

Derudover er der sket meget inden for hardware og software gennem de sidste 10 år, mener Martin Holm Jensen.

- Når det kommer til AI, så rykker vi hele tiden til målbaren. Det, vi kaldte AI i 70’erne, er ikke det samme i dag. Vi har haft matematikken defineret til, hvordan det kan foregå i mange årtier, men inden for de sidste 10 år har vi haft en hardware- og softwarerevolution, som gør det muligt i dag, forklarer Martin Holm Jensen.

Når man taler om kunstig intelligens, kan det være softwarebaseret såsom chatbots på hjemmesider, som skal føre en samtale med kunderne, eller det kan være fysiske og håndgribelige robotter som en 3D-scanner eller 3D-printer.

Hundredtusinder af fødder i hukommelsen

En kunstig intelligens som Zola er afhængig af data. Hun skal oplæres og trænes, så hun bedst muligt kan udregne den perfekte indlægssål.

Det lyder åndssvagt, men man træner simpelthen computeren til at finde nogle mønstre - eksempelvis at finde en nedsunken forfod.

Per Lisberg, grundlægger af Zoles

Heldigvis for Zola har hun muligheden for at lære mange forskellige fødder at kende, da virksomheden har et samarbejde med biomekanisk institut hos Valencia Universitet.

- De har jo en kæmpe database om fødder, så vi trækker på deres viden, siger Cecilie Lisberg Holst, før hendes far, Per Lisberg, supplerer.

- Du skal have data liggende, for at kunstig intelligens fungerer. I vores tilfælde skal vi have hundredtusinder af fødder liggende, for at den kan beregne, hvordan skelettet er. Det lyder åndssvagt, men man træner simpelthen computeren til at finde nogle mønstre - eksempelvis at finde en nedsunken forfod, forklarer Per Lisberg.

Og netop det store vidensgrundlag er én af de mange fordele ved kunstig intelligens, fremhæver Cecilie Lisberg Holst.

- Det gode ved kunstig intelligens er, at den ikke kun kan have én eksperts viden, du kan fyre mange eksperters viden ind i Zola, så den bliver endnu dygtigere.

Styrket fremtid

Cecilie Lisberg Holst har en baggrund inden for digital konceptudvikling. Før hun grundlagde virksomheden, vidste hun intet om fødder eller såler.

I dag har virksomheden samarbejder med fodboldklubber som Brøndby IF, Lyngby BK og håndboldholdet Ajax København og ser optimistisk på fremtiden for virksomheden.

- Vi har en klar mission om at styrke vores 2.0-virksomhed, hvor vi vil gøre, at Zola ikke kun bliver en platform for at købe såler, men også en platform, hvor man kan screenes og få råd om biomekanik og valg af fodtøj, fortæller Cecilie Lisberg Holst.

På den lange bane ønsker virksomheden at kunne tilbyde såler til hele Europa og være på hylderne hos mere end 500 forhandlere inden udgangen af 2027.

Kunstig intelligens

Kunstig intelligens er maskiner, der er i stand til at overveje, lære og tage beslutninger på samme niveau som et menneske. Kunstig intelligens er en direkte oversættelse af det engelske artificial intelligence, og ofte benyttes den engelske forkortelse AI.


Flere end ni ud af ti af de danske kommuners biler kører på benzin eller diesel. 7,9 procent er el-, plugin-hybrid, gas- eller brintbiler, viser en opgørelse fra De Danske Bilimportører. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Se listen: Så grønt kørende er din kommune

Der er stor forskel på, hvilke biltyper de danske kommuner har i deres bilpark.

Det viser en ny opgørelse fra De Danske Bilimportører.

92,1 procent af samtlige biler, der benyttes af de danske kommuner, kører på benzin eller diesel. 7,9 procent af køretøjerne er ifølge De Danske Bilimportører grønne. Det vil sige el-, plugin-hybrid-, gas- eller brintbiler.

Blandt de kommuner, der har flest elbiler i bilparken, er ø-kommunerne Samsø og Læsø, hvor mere end halvdelen af bilerne udelukkende kører på strøm.

Ø-kommunerne Samsø og Læsø topper listen over danske kommuner med den største andel af elbiler i bilparken. På tværs af samtlige kommuner er 92,1 procent benzin- eller dieselbiler, mens 7,9 procent er grønne, ifølge De Danske Bilimportører.

Transport: Der er stor forskel på, hvilke former for brændstof der bliver hældt i tanken på de biler, der transporter hjemmehjælpere og andre kommunalt ansatte rundt i de danske kommuner.

Det viser en ny gennemgang fra De Danske Bilimportører, der har kortlagt de danske kommuners bilparker.

- Det er en politisk prioritet, at flest mulige kilometer på vejene skal køres elektrisk, og salget af elbiler til private stiger måned for måned. Vores nye undersøgelse viser, at der er stor forskel på kommunernes bilflåder, når det gælder CO2-udledning og sammensætningen af drivmidler, siger Mads Rørvig, der er administrerende direktør i De Danske Bilimportører, i en pressemeddelelse.

På toppen af listen over kommuner med den største andel elbiler er Samsø Kommune og Læsø Kommune med henholdsvis 57,5 og 54,1 procent elbiler i bilparken.

Vores undersøgelse viser, at ni ud af ti nyere kommunale biler kører på benzin eller diesel. På vej mod efterårets kommunalvalg ser vi det derfor som et oplagt tema at diskutere, hvilken bilpark man ønsker, og om man har tilstrækkelig med opladere til bilerne i kommunen.

Mads Rørvig, administrerende direktør, De Danske Bilimportører


I den anden ende af listen finder man kommuner som Fanø og Vejen, der ifølge De Danske Bilimportørers opgørelse udelukkende kører i benzin- eller dieselbiler. Det er tilfældet i seks ud af 98 kommuner.

Ni ud af ti kører på fossilt brændstof

Samlet set består de danske kommuners bilflåder af 92,1 procent benzin- eller dieselbiler, mens 7,9 procent, ifølge De Danske Bilimportører, er grønne biler.

Det vil sige elbiler, plugin-hybridbiler eller biler, der tankes med gas eller brint.

- Vores undersøgelse viser, at ni ud af ti nyere kommunale biler kører på benzin eller diesel. På vej mod efterårets kommunalvalg ser vi det derfor som et oplagt tema at diskutere, hvilken bilpark man ønsker, og om man har tilstrækkelig med opladere til bilerne i kommunen, siger Mads Rørvig.

Af bilimportørernes opgørelse fremgår det også, hvilke kommuner der udleder mest CO2 per kørte kilometer.

Her er det Skive Kommune, der indtager toppen af listen, med 183,7 gram CO2 per kørte kilometer rundt i kommunens biler.