Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V) har sammen sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen (S), hvor de har anvist en vej til en landbrugsaftale med deres to partier. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Forhandlingerne om en landbrugsaftale nærmer sig afgørelsens time

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi starter dagens nyhedsoverblik med et kig på forhandlingerne om en ny landbrugsaftale.

Søndag er Venstre og Konservative indkaldt til møde hos finansminister Nicolai Wammen (S), der leder forhandlingerne, som nu går ind i den afgørende fase.

Men allerede lørdag sendte de to partiers formænd, Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V) et brev til regeringen, hvori de erklærer sig klar til at fastsætte bindende klimamål for landbruget.

Men de har også adskillige krav: Landbruget skal have flere penge og CO2-reduktioner skal opnås ved hjælp af kollektive virkemidler i stedet for individuel regulering af de enkelte landmænd.

Ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, er brevet et forsøg på at få regeringen til at lave en aftale over midten i stedet for en aftale, der baserer sig på regeringens støttepartier.

- Brevet har den taktiske funktion, at de to store borgerlige partier har strakt hånden ud, og at det derfor vil se ud, som om Nicolai Wammen har smidt de to partier ud, hvis det ender der, siger Casper Dall til Ritzau.

Næsten hver femte drikker for meget

Vi springer videre i nyhedsoverblikket fra landbrugsforhandlinger til danskernes drukvaner.

En ny undersøgelse viser nemlig, at næsten hver femte voksne dansker drikker for meget.

Det skriver Ritzau her til morgen.

Egentlig anbefaler Sundhedsstyrelsen, for at undgå at blive syg af alkohol, at mænd allerhøjest drikker 21 genstande om ugen, mens kvinder bør holde sig under 14 genstande.

Men det kan næsten en femtedel af den voksne, danske befolkning altså ikke nøjes med.

Undersøgelsen, som analyseinstituttet YouGov og interesseorganisationerne Alkohol & Samfund og Trygfonden står bag, viser også, at danskerne er berøringsangst, når det kommer til at tale med personer i vores netværk med et alkoholforbrug, der virker til at være overdrevet.

Hver tredje adspurgte har personer i deres nære netværk, som drikker for meget. Men næsten to ud af tre i undersøgelsen mener, at det er svært at tale om emnet, skriver Ritzau.

Snart lukker landets lyntestcentre

Vi slutter dagens nyhedsoverblik af med meldingen om, at alle de private lyntestcentre, som Falck, Carelink og Copenhagen Medicals står bag, skal være lukket 9. oktober.

Men udbyderne har indgået en aftale med regionerne om at stå standby og være klar til igen at tilbyde lyntest, hvis behovet opstår.

Det skriver Ritzau.

Det betyder dog ikke, at man ikke længere kan få sig en lyntest, hvis man skal bruge et svar i en fart.

Det vil nemlig være muligt at blive hurtigtestet i de offentlige testcentre, der også fortsat vil tilbyde de mere præcise pcr-test.

- Vi har besluttet at lave det sådan, at man 5-10 steder i den enkelte region vil kunne få lavet en hurtigtest i nødstilfælde.

- Og det er simpelthen, hvis man står i en situation, hvor man skal have svaret med det samme, siger Lisbeth Zilmer-Johns, der er direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, til Ritzau.

Det var søndagens nyhedsoverblik. Men bliv hængende lidt endnu. Så får du en smagsprøve på fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Jan Rishaves første organnyre holdt kun fem måneder, og nu er han på den tredje, som har tjent ham trofast i 29 år. Den tidligere formand for Nyreforeningen glæder sig over, at hjertedødskriteriet endelig er på vej og kan give flere organer til folk som ham. Pressefoto

Nyt dødskriterie skal skaffe flere organdonorer

De seneste godt 31 år har hjernedød været eneste kriterie for at genbruge organer fra døde i Danmark.

Men nogle gange er det hjertet, der dør før hjernen, og da vil organerne ofte være ubrugelige til organdonation, fordi blodtilstrømningen er stoppet.

I flere andre europæiske lande genbruger man organer fra donorer, hvis liv ikke står til at redde efter et hjertestop. Og herhjemme arbejder en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på at formulere et udspil, så det samme kan blive muligt i Danmark.

Det glæder Jan Rishave sig til. Han er tidligere formand for Nyreforeningen, nuværende formand for foreningens donorudvalg, og så er han selv blevet transplanteret tre gange.

- Det er jo fantastisk og en utrolig landvinding, at der nu endelig er udsigt til, at vi får det op at køre, siger han til Avisen Danmark her op til uge 40, som er international organdonoruge.

Flere patienter kan redde livet med et nyt organ, hvis hjernedødskriteriet suppleres med et hjertedødskriterie, og en arbejdsgruppe er klar med et udspil til januar.

Organdonation: Hvordan skal en patient dø, før læger kan udtage vigtige organer og redde andre livstruede patienter? Det er kernen i de overvejelser og diskussioner, der har været inden for etiske og sundhedsfaglige kredse i årevis. Og det er kernen i de retningslinjer, som 20 eksperter netop nu er i gang med at formulere. De udgør den arbejdsgruppe, som skal bane vejen for indførelse af et nyt dødskriterie - hjertedødskriteriet - til januar.

- Det er jo fantastisk og en utrolig landvinding, at der nu endelig er udsigt til, at vi får det op at køre, siger Jan Rishave, der er formand for Nyreforeningens donorudvalg og tidligere formand for Nyreforeningen.

Han peger på, at hjertedødskriteriet har betydet, at op til 30 procent flere organer er til rådighed i England. Han håber på en lignende effekt i Danmark, når et nyt system først for alvor bliver kørt ind i sygehusenes hverdag i løbet af nogle år.

Jan Rishave er selv et omvandrende stykke organdonorhistorie, så ham vender vi tilbage til. Men først skal vi forstå ændringen og lidt af historien.

Flere organer på vej

De seneste godt 31 år har hjernedødskriteriet nemlig været det eneste adgangstegn til at genbruge organer fra døde. Hvis en donors hjerte imidlertid stopper, før hjernen dør, må organerne ikke bruges, før hjernedøden også indtræffer. Men på det tidspunkt vil de fleste organer være ubrugelige, fordi blodtilstrømningen har været afbrudt.

De patienter, der nu kan blive udset til at være organdonorer, er langt fra alle, der får et hjertestop. De skal også være personer med svære hjerneskader, der er uigenkaldeligt døende og vil dø inden for timer eller dage eller uger. Men de dør ved, at hjertet holder op med at slå, før de udvikler hjernedød, og derfor må de - som det er nu - ikke anvendes som donorer.

Organdonation

  1. Først når ingen behandling virker, og det står klart, at en patient dør af sine skader, kan det blive relevant at undersøge, om patienten selv har ønsket at blive organdonor. Hvis ikke patienten er registreret, vil lægen i stedet spørge de pårørende, om de kender patientens.
  2. Man kan i princippet ikke blive for gammel til at være organdonor. Sidste år var hver femte donor over 70 år, og den ældste var 85 år. I 2019 var den ældste organdonor 92 år. Alle over 15 år kan tage stilling og registrere sig organdonorregisteret.
  3. I 2020 var der i Danmark 124 afdøde organdonorer. Der var givet samtykke til organdonation, donor var vurderet egnet, og donoroperationen blev påbegyndt. Der var lige mange mænd og kvinder. To ud af tre danskere har taget stilling og registreret sig i donorregistret. I uge 40 sætter hele Europa fokus på vigtigheden af organdonation. Samtidig anerkender vi alle dem, som har organdonation tæt på i deres personlige liv eller arbejde.

Flere europæiske lande har indført hjertedødskriteriet, og erfaringerne har vist, at det kan give en betydeligt større gruppe af donorer, hvilket vil give flere alvorligt syge mulighed for at få den nye lever, nyre eller de lunger, der kan forbedre deres livskvalitet eller redde deres liv.

Der vil være cirka 400 om året, hvor hjertet dør før hjernen, og blandt dem vil der være nogle, som er egnede som donorer, oplyser Helle Haubro Andersen fra Dansk Center for Organdonation.

- Vi har tidligere givet et bud, men det er meget svært at sige, og vi er blevet kritiseret for at gætte, siger Helle Haubro Andersen.

Buddet lød dengang på mellem 20 og 40 nye organdonorer om året, og da hver organdonor gennemsnitligt kan levere 3-4 organer, skulle det i bedste fald kunne give helt op til 160 nye organer til ventende patienter.

Rishaves tredje nyre

Jan Rishave, som er nyrepatient, tidligere formand for Nyreforeningen og formand for foreningens donorudvalg, er optimistisk.

- Det nye kriterium giver utrolige muligheder for at skære ventelisterne ned for patienter, der venter på at få en nyre. På Sjælland kan ventetiden være over to år, mens den er lavere i Vestdanmark, og jeg tror på, at det nye kriterium virkelig kan give et spark fremad, siger han.

Jan Rishave er 69 år, og han ved, hvad han snakker om, når han beskriver, hvordan det er at være nyresyg og skulle i dialyse 3-4 gange om ugen.

- Jeg er selv blevet transplanteret tre gange. Den første holdt i fem måneder, den næste i fem år og den, jeg har nu, har holdt i 29 år og fungerer perfekt. Ja, jeg tror faktisk, at mine nyretal er bedre end dine, siger han.

På den måde fortæller han også historien om de landvindinger, der har været inden for både kirurgi og især udvikling af ny medicin. Hormonpræparaterne er en kompliceret balanceagt. Medicinen skal nemlig svække patientens immunforsvar så meget, at det ikke frastøder et nyt organ, men samtidige så lidt, at patienten ikke bliver for modtagelig for andre sygdomme og vira.

Jeg er selv blevet transplanteret tre gange. Den første holdt i fem måneder, den næste i fem år og den, jeg har nu, har holdt i 29 år og fungerer perfekt. Ja jeg tror faktisk, at mine nyretal er bedre end dine

Jan Rishave, formand for donorudvalget i Nyreforeningen

Jan Rishave lægger ikke skjul på, at han synes et nye kriterium har været længe undervejs, men han er ikke kritisk nu, hvor der endelig er udsigt til, at det rulles ud på de store universitetssygehuse i Aarhus, Odense, København og Aalborg i det nye år.

- Det er trygt, at vi her i Danmark har overvejet både lægelige og etiske udfordringer meget grundigt, inden vi går i gang. Der må ikke være tvivl, siger han.

Arbejdsgruppen under Sundhedsstyrelsen har blandt andet kigget på internationale erfaringer og viden, og både danske og nordiske eksperter indgår i arbejdet, oplyser styrelsen. Et udkast skulle være klar til høring i januar.

Statsminister Mette Frederiksen (S) åbner tirsdag Folketinget - og skyder dermed en ny politisk sæson i gang. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dall: Folketingsåret begynder med 130 km i timen

Tirsdag træder statsminister Mette Frederiksen (S) op på talerstolen i Folketinget og skyder officielt en ny politisk sæson i gang.

Politikerne er dog allerede kommet op i gear efter sommerferien, og den politiske debat og de politiske forhandlinger kører allerede med 130 kilometer i timen.

Det skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, som i denne analyse dykker ned i samtlige 11 partier i Folketingssalen og giver en kort status på deres aktuelle form.

En ny politisk sæson står for døren, når Folketinget officielt åbner igen tirsdag. Allerede nu er der fuld gang i dansk politik, hvor tempoet ikke er aftaget meget efter den hektiske fase med coronaaftaler.

Folketingsår: Tirsdag skyder statsminister Mette Frederiksen (S) officielt det nye folketingsår i gang, når hun fra talerstolen åbner Folketinget.

I den kommende samling skal der forhandles vigtige nye politiske aftaler på plads, men vi er også halvvejs i valgperioden, så hvordan er partiernes aktuelle status?

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig et overblik:

S Socialdemokratiet

Det vil være en statsminister i topform, som træder op på Folketingets talerstol. Mette Frederiksen kan se tilbage på en succesfuld håndtering af coronakrisen og med sit nye klimafokus ved både Socialdemokratiets kongres i Aalborg og Dansk Industris topmøde, har hun - for en stund - leveret på støttepartiernes vigtigste politikområde. Det giver hende og resten af regeringen en smule arbejdsro til at forberede de mange reformudspil, som statsministeren varslede, da hun lukkede det forrige folketingsår i juni.

Hun har dog to store udfordringer, som vil komme til at fylde i det kommende år: Hvordan sikrer hun, at der er tilstrækkelig med hænder på det danske arbejdsmarked, så virksomhederne kan få de medarbejdere, de har brug for – og så væksten kan fortsætte? Indtil nu har regeringen spillet ud med et reformudspil, der lige præcis udjævner den arbejdskraft, som Arne-pensionen trækker ud af arbejdsmarkedet. Det giver altså ikke ekstra hænder.

Og så skal Mette Frederiksen og en lang række af hendes nærmeste ministre og embedsmænd afhøres i granskningskommissionen, som skal finde ud af, om der blev begået lovbrud, da regeringen lukkede minkerhvervet. Det kan føre til alvorlige ridser i lakken hos flere af regeringens centrale politikere. Ridser, der vil tage tid at glatte ud igen.

R Det Radikale Venstre

En ny politisk sæson er også en mulighed for en helt ny start, og den mulighed vil De Radikales nye politisk leder, Sofie Carsten Nielsen, benytte sig af. Partiet har i den grad brug for at lægge det seneste år med flere #metoo-sager bag sig og komme tilbage på sporet. Efter en tumultarisk periode efter Morten Østergaards afgang, hvor folketingsgruppen også var splittet, forlyder det, at hele gruppen har indset alvoren i partiets krisesituation, og der er kommet en hidtil uset grad af harmoni. Tiden må vise, hvor længe den harmoni varer, men i det kommende folketingsår peger mere politik i De Radikales retning.

Reformer, klima og måske en justering af folkeskolen er kerneområder for De Radikale, og det virker til, at regeringen er klar til at diskutere det hele i den kommende tid. Det kan give lidt medvind til Sofie Carsten Nielsen, og det vil i høj grad være tiltrængt, da partiet i øjeblikket ligger umådelig langt fra valgresultatet i meningsmålingerne.

K Det Konservative Folkeparti

Hvis der er et ord, som har kendetegnet Det Konservative Folkeparti de seneste år, er det ”stabilitet”. Det lyder helt konservativt, og det er det også. Søren Pape Poulsen er i spidsen for en meget velsmurt konservative maskine, hvor der ikke er mange svinkeærinder. Eksklusionen af Naser Khader er nærmest allerede glemt, og stille og roligt forsøger partiformanden at køre sig i stilling som leder af blå blok. Han siger det ikke højt - for hvorfor skulle han det? Men inderst inde lever den konservative drøm om at gentage kunststykket fra Poul Schlüter. Efter et lavpunkt på kun ti mandater i 1975 lykkedes det Schlüter at sikre De Konservative konstant fremgang ved de fire følgende folketingsvalg, især i 1984, da partiet opnåede 42 mandater.

Lige nu er De Konservatives fokus dog mest rettet mod det kommende kommunalvalg, hvor det er ambitionen, at der gode landspolitiske vinde skal veksles til flere borgmesterkæder i landets kommuner end de otte, som partiet har i dag. Målet er et tocifret antal, og fra partiets hovedkontor på Christiansborg er meldingen til baglandet klar: Konstituer jer med dem, der vil! Her er ingen fine fornemmelser eller forpligtigelser over for de andre borgerlige partier. Det gælder borgmesterposterne mere end noget andet.

NB Nye Borgerlige

Lige efter sommerferien lancerede Nye Borgerlige partiet store økonomiske udspil – ”planen”, som NB så storladent kalder udspillet. Udspillet omhandler 137 milliarder kroner, og ifølge partiet vil det skabe 233.000 nye job og skabe velstand i samfundet for 80 milliarder kroner. Det skal blandt andet ske ved at lukke jobcentrene, fjerne erhvervstilskud for 10 milliarder kroner, luge ud i regler og bureaukrati i den offentlige sektor og fjerne arbejdsmarkedsbidraget. Hvert år frem mod 2035 skal der også være 7000 færre offentligt ansatte. Det er mere end 100.000 i alt. Selv under en borgerligt ledet regering er der næppe udsigt til, at ret meget af udspillet vil blive gennemført, men det har givet Pernille Vermund og resten af Nye Borgerliges politikere en stærk platform at stå på.

Mens flere andre partier i blå blok har været mere optaget af interne anliggende siden folketingsvalget i 2019, har Nye Borgerlige blot vokset sig større og større i meningsmålingerne, og fra at partiet blot blev set som et protestparti i åbent opgør med etablissement og fuldtidspolitikere, er der i dag kun anerkendende ord fra kollegerne på Christiansborg. Nye Borgerlige er foreløbig kommet for at blive, og Pernille Vermunds evne til at fange folkestemninger bliver taget meget alvorligt blandt kollegerne.

SF Socialistisk Folkeparti

Gennem stille og solidt parlamentarisk arbejde har SF siden valget arbejdet sig højere og højere op i meningsmålingerne, så partiet i dag står til at få et rigtig godt valg - når det en gang udskrives. Partiet vil i resten af perioden fortsætte med at bide sig fast i forhandlingsbordene rundt om i ministerierne, og regeringen har gennem de seneste år belønnet partiet for dets loyalitet.

Det er tydeligt, at Pia Olsen Dyhrs kolleger i partiets folketingsgruppe har fået mere erfaring og er blevet langt mere driftssikre. Partiformanden er omgivet af rutinerede folk i Karsten Hønge, Signe Munk, Jacob Mark og Lisbeth Beck Nielsen. Udfordringen for SF er, om partiet anses for at være en underafdeling af Socialdemokratiet.

LA Liberal Alliance

Kampen mod en mindre stat fortsætter for Liberal Alliance - og det er den også nødt til at gøre. Partiet, der mistede så meget ved folketingsvalget - og i dag kun tæller tre medlemmer af Folketinget kører benhårdt på den liberale profil med mindre stat og mere til den enkelte. Den linje skal sikre partiet en plads i det politiske spektrum på både den korte og lange bane.

Partiet vil bruge coronakrisen som et billede på den omklamrende socialdemokratiske velfærdsstat, der vil lave restriktioner for alt. Sloganet ”mindre formynderi fra Mette – mere frihed og ansvar til dig” vil gennemsyre partiets retorik i det næste lange stykke tid.

KD Kristendemokraterne

Efter næsten at være kommet ind i Folketinget med et kredsmandat ved valget i 2019, er partiet nu repræsenteret gennem Jens Rohde. Her har partiet fået en platform, der skal udnyttes, så spærregrænsen bliver passeret næste gang, danskerne bliver sendt til stemmeboksene. Partiformand Isabella Arendt er blevet fuldtidsansat, og det betyder, at partiet har mulighed for at deltage i samtlige politiske forhandlinger og på den måde skabe opmærksomhed omkring Kristendemokraternes politiske linje.

Partiet ser sig selv som et borgerligt midterparti, men her risikerer de at havne i et regulært harmonikasammenstød, når Lars Løkke Rasmussens Moderaterne bliver godkendt som parti, fordi der så vil være endog meget trængt på den politiske midte.

DF Dansk Folkeparti

Optakten til Folketingets åbning har været turbulent for Dansk Folkeparti. Det interne rivegilde om valget til partiets hovedbestyrelse nåede sit klimaks ved landsmødet i midten af september. Noget tyder på, at der foreløbig er indgået en holdbar våbenhvile mellem Kristian Thulesen Dahl og dem, der ønsker en anden formand for partiet. En våbenhvile, som dog næppe holder til endnu et katastrofevalg for partiet. Det valg kan komme allerede til kommunalvalget i november. Bryder den interne krig ud igen, vil det skygge for partiets parlamentariske arbejde, og det er svært at se, hvordan DF i så fald skal kunne fokusere på politiske forhandlinger og parlamentarisk arbejde.

Den store joker er stadig, om Inger Støjberg melder sig under DF's faner, når hun omkring årsskiftet er færdig i rigsretten og har fået dens vurdering af, om hun har gjort noget strafbart eller ej. Kommer Støjberg til DF, vil det være en enorm sejr for Kristian Thulesen Dahl, og det vil kunne give ham den nødvendige ro til at forberede partiet på det kommende folketingsvalg.

V Venstre

Første halvdel af valgperioden har været rædselsfuld for Venstre, så anden halvdel kan kun blive bedre. Der er ryddet op i partiets øverste ledelse, så Jakob Ellemann-Jensen nu er den entydige leder af partiet, og coronakrisen er mere eller mindre et overstået kapitel på Christiansborg. Det giver Ellemann-Jensen rum at at tegne sit Venstre op for vælgerne. Men farerne lurer lige om hjørnet: Horrible meningsmålinger kan tvinge Ellemann-Jensen til at sætte tempoet i moderniseringen af Venstre ned og sikre sin base af kernevælgere.

Hos Venstre er der stor appetit på at være borgerlige stemmer, der arbejder og deltager i forlig. Regeringens reformudspil, som skal sikre flere hænder på arbejdsmarkedet, ligger godt til partiet, og når regeringen kommer med sit sundhedsudspil, ventes det også, at Venstre vil være meget interesserede i at lægge stemme til sygehuse tættere på borgerne.

EL Enhedslisten

Uha, det bliver en svær sæson og en svær sidste halvdel af valgperioden for Enhedslisten. I udgangspunktet ligger de kommende politiske forhandlinger om regeringens reformudspil - ”Danmark kan mere I” - slet ikke til Enhedslisten. Tværtimod repræsenterer udspillet alt, hvad Enhedslisten kæmper mod: Forringelser i velfærden. Kan regeringen skrue nogle reformaftaler sammen med andre partier, som ikke er så voldsomme, vil Enhedslisten se gennem fingre med det, fordi der er vigtigere kampe for dem i den kommende sæson: Klimaet og ydelserne til samfundets svageste. Det er kardinalemner for Enhedslisten, og her vil partiets røde linjer være trukket hårdt op.

Enhedslisten har gennemført et partilederskifte, og Mai Villadsen står nu i spidsen for partiet. Foreløbig tyder meningsmålingerne på, at vælgerne har accepteret den nye frontkvinde, og det giver partiet arbejdsro til at cementere sin position på venstrefløjen, hvor der ved folketingsvalget sandsynligvis vil være konkurrence til venstre for partiet fra Veganerpartiet og Frie Grønne.

AL Alternativet

Den vigtigste dato for Alternativet er den 16. november, når danskerne har stemt til kommunalvalget. For fire år siden valgte 93.426 vælgere at sætte krydset ved liste Å og sendte dermed 20 alternativister ind i kommunalbestyrelserne. Siden er Alternativet på Christiansborg mere eller mindre smeltet helt ned, og hvis partiet skal have en jordisk chance for at hive sig over spærregrænsen ved det kommende folketingsvalg, skal partiet have en kommunal base.

Torsten Geil, partiets eneste nuværende medlem af Folketinget, vil prioritere sin tid benhårdt, så den bliver brugt på partiets absolutte mærkesag: Klimaet. Sammen med partileder, Franciska Rosenkilde, skal han bruge resten af valgperioden på at samle stumperne, så partiet har en chance for at møde danskerne med troværdighed efter de mange interne stridigheder, der var ved at lukke og slukke partiet efter Uffe Elbæks afgang.

Mig (i midten) og mine nye venner, Thomas og Kurt, til Wirtshauswiesn i München. Foto: Maria Scharrer

Fuld smadder på Autobahn og 0 km/t i Forbundsdagen: Tysklandsrejsen er forbi

Det tyske valg er endnu ikke 100 procent afgjort. Olaf Scholz fra SPD forhandler med miljøpartiet De Grønne og de liberale fra FDP om at danne en flertalsregering, mens Armin Laschet fra CDU kæmper med sit eget bagland. Meget kan stadig ske.

Men Emil Jørgensens rejse ind i valgkampen er slut. Bevæbnet med læsernes spørgsmål og idéer er han på tre uger kørt 2.500 kilometer og har mødt alverdens slags tyskere: fra østtyske minearbejdere til technotonser i Berlin, fra sydslesvigske studerende til bayerske pensionister. 

Et spørgsmål står tilbage - er vi blevet klogere?

Jeg kører så stærkt, at det ryster i stuen i "Citronen". Det brunlammelede cockpit i min sølvgrå Xantia vibrerer - det er immervæk en bil fra ’98 - og vi hamrer afsted på motorvej uden hastighedsbegrænsning. Vi flyver igennem Tyskland uden signal på telefonen.

Ved næste afkørsel ligger en Autobahnkirche. Her folder man hænderne, lukker øjnene og tænker på Jesus til lyden af bilernes summen. Eller låner et lokum.

Ingen tid at spille, ind til højre, hvis du ikke kører 180 i timen. Schnitzlen er stegt, pølsen er branket. Alt du skal gøre er at pege på den, du vil ha’. Videre. Til demonstration med østtyske familiefædre i Dresden, der elsker Olsen Banden - og stemmer nynazistisk. I lederhosen i München, hvor de ler af Laschet. På natklub i hovedstaden uden tøj på.

Lynhurtige gazeller på Autobahn, glubske hyæner i technoklubben, men konforme skildpadder i stemmeboksene, som trækker sig tilbage i skjoldet, hvis det bliver lidt for vildt. Grøn omstilling må ikke gøre ondt eller koste arbejdspladser, og kansleren skal helst ligne en bankrådgiver. Eller Angela Merkel.

- Emil Jørgensen, journalist på Avisen Danmark.

Tyskerne har fart på, vi har fart på. 2.500 kilometer asfalt på tre uger, og fordommene kørt over. Kedelige, autoritetstro og effektive? Nein, nein, nein. Mænd fester i læderbukser i både Bayern og Berlin, “mit efternavn må du ikke få”, og bureaukratiet synes opfundet af Kafka himself. Vi holder på formerne, Herr Jørgensen, indtil vi står på technoklubben KitKat med en finger i numsen. Den bratwurst-ædende, Audi-kørende, euro-polstrede tysker findes, men der er også 83 millioner andre, og de fås i alle størrelser, former og farver. Forunderlige, forstokkede, fascinerende fantastich. Jeg er blevet forelsket i naboen.

Men når det kommer til politikken, er vi ikke blevet meget klogere. Det er der ikke rigtig nogen, som er endnu. For lige så stærkt det går på motorvejen, lige så langsomt går det i Forbundsdagen, det tyske parlament. Lynhurtige gazeller på Autobahn, glubske hyæner i technoklubben, men konforme skildpadder i stemmeboksene, som trækker sig tilbage i skjoldet, hvis det bliver lidt for vildt. Grøn omstilling må ikke gøre ondt eller koste arbejdspladser, og kansleren skal helst ligne en bankrådgiver. Eller Angela Merkel.

Sådan har et flertal af tyskerne det. 41 procent foretrækker socialdemokraten Olaf Scholz - en politiker, der er omtrent lige så spændende som en Pretzel uden salt på. Forsvindende få vil have karnevalsgøgleren Armin Laschet som kansler - hverken i befolkningen eller partiet CDU, hvor knivene slibes - men det har Laschet ikke opdaget endnu. Selvom han efter sigende har lykønsket Scholz per brev, udbasunerer han, at han gerne vil stå i spidsen for Tyskland.

Et intenst pokerspil om magten er i gang. De Grønne har mandat til at gå all-in på klimabeskyttelse, mens de liberale fra FPD vil kæmpe for, at det sker igennem teknologiske kvantespring og utøjlede markedskræfter, frem for reguleringer og grønne skatter. Scholz skal sørge for, at det sker, uden at tyskerne opdager, at der er en ny kansler på kontoret. Usandsynligt er det ikke, at Merkel når at holde sin 17. nytårstale, før Tyskland har en ny regering.

Fem pointer fra valget

  1. Socialdemokratiske SPD gik frem og blev det største parti med 25,7 procent af stemmerne.
  2. De konservative kristendemokrater fra CDU, Angela Merkels parti, fik deres dårligste valg nogensinde.
  3. De Grønne gik frem, men fik på ingen måde det kanonvalg, som de for få måneder siden var blevet spået.
  4. De fra FDP blev fjerdestørste parti og bliver nu kongemagere sammen med De Grønne.
  5. Regeringsdannelsen forventes at tage uger eller måneder.

Ligegyldigt hvad har fløjene tabt. Rasende højreekstremister og radikale miljøaktivister får det ikke, som de vil have det. Midten regerer - ligesom den har gjort det i årtier. Stabilitet over sensation, ro snarere end rotation, kompromis før kurs. Den kommende kansler kommer ikke med en stor samfundsomvæltende vision eller gennemgribende ideologi, men med et løfte om, at de nære problematikker - den manglende digitalisering, uligheden og energiomvæltningen - løses uden for meget palaver. Scholz packt das an!

Som min ven fra Berlin, konsulenten Sebastian, siger det på valgaftenen.

- Tyskerne kan godt lide, at der ikke sker alt for meget politisk.

- Jeg stemte på De Grønne. Men jeg kunne faktisk også meget godt lide Angela Merkel - og Olaf Scholz er ikke det værste alternativ.

Sebastian var foriøvrigt også til technofest på KitKat på valgdagen - iført hotpants af sølv og en bolsjestribet vest.

Så hvem er tyskerne egentlig? Hvad er det for et land, Mutti efterlader sig? Læsernes spørgsmål blev researchet, deres idéer blev destinationer i min GPS. Og vi er kommet vidt omkring på landkortet.

Spørgsmål og idéer fra Avisen Danmarks bagland

Der har været en overvældende interesse og engagement i Emil Jørgensens rejse i Tyskland. Faktisk er der kommet langt flere forespørgsler og inputs fra avisens læsere, end det har været muligt at forfølge på tre uger i Tyskland. Tusind tak til alle dem, der har bidraget - vi håber, at I vil lege med igen en anden gang.

Sydslesvigeren Maylis er hverken dansk eller tysk, men klipper stereotyper i stykker. I et kommunalt blomsterbed i Kiel - med en saks i hånden - hugger hun en rose og beviser, at der findes folk i Tyskland, som bryder reglerne.

Maylis Rossberg - politisk kandidat for mindretalspartiet SSW, der for første gang i mere end et halvt århundrede fik en repræsentant i Forbundsdagen - i gang med at gøre noget ulovligt. Foto: Emil Jørgensen

I Angela Merkels barndomsby Templin, en søvnig flække i den dybe skov i Brandenburger, taler de lokale mere om weekendens Bud Spencer-festival, end de taler om deres berømte bysbarn. Politikken interesserer de sig ikke for, den klarer Merkel jo.

Citronen foran Angela Merkels barndomshjem i Templin. Foto: Emil Jørgensen

Minearbejderen Lars vil surfe med på den grønne bølge, selvom han og hans forældre har levet og åndet brunkul. I Lausitz-regionen, hvor de bor, har klimakampen kontante og konkrete konsekvenser, som gør, at Tyskland ikke kan leve op til Parisaftalen - uden at rive tæppet væk under dele af sin egen befolkning.

Lars Kaczmareck: - Folk her er bange for at miste konceptet for deres egen fremtid. Og jeg er også selv bange. Foto: Emil Jørgensen

Højreekstremister og venstrefløjssoldater står ansigt til ansigt i Dresden og råber af hinanden. “I er nazister, I er racister,” sider den ene side, “I er facister, I er kommunister,” siger den anden side. Modpolerne findes, men inviteres ikke ind i Forbundsdagen.

I omegn af 2.000 mennesker mødte op foran banegården i Dresden for at vise deres utilfredshed med flygtninge og indvandrere, for meget indflydelse fra islam, coronarestriktioner og hele det politiske system. De blev mødt af omkring 1000 moddemonstranter (som også ses på billedet her), der forsøgte at spolere højrefløjens protest. Foto: Emil Jørgensen

Fristaten Bayern skåler for og med sig selv, men “klovnen” Armin Laschet vil de ikke kendes ved. Jo, på en bar, arm i arm med 1 liters krus i hånden, men ikke som far, der afløser mor som kansler i deres land.

"Mass bier" er navnet på en fadøl i 1 liters krus. Traditionen tro indeholder Oktoberfest-øllet 6 procent alkohol, og er altså dermed noget stærkere, end det sprøjt vi drikker derhjemme. Foto: Emil Jørgensen

I Gelsenkirchen arbejder Tysklands fattigste folk i flere jobs, men har stadig ikke råd til at tænde varmen i vintermånederne. Et billede på den økonomiske ulighed, der også præger EU’s rigeste land.

Cirka 10 millioner tyskere tjener tæt på mindstelønnen, som er 70 kroner i timen. Marina Elbert i Gelsenkirchen er en af dem. Foto: Emil Jørgensen

Over jorden i Berlin marcherer 600.000 unge mennesker i klimaets navn. Fridays for Future vil ikke finde sig i at vente længere. De vil se forandring. Men de er stadigvæk i undertal.

Michelle Grunwald, 24 år: - Jeg tror faktisk, at størstedelen af den tyske befolkning gerne vil kæmpe for klimaet og skabe forandring, men der er for mange socialøkonomiske udfordringer i deres dagligdag, som gør det svært for dem at fokusere på. Vi har brug for en ny slags politikere. Foto: Emil Jørgensen

Er vi blevet klogere? Vi har i hvert fald sat ansigter og stemmer på rigtig mange tyskere. Vi har udvidet billedet af, hvem vores store nabo mod syd er. Og vi har udforsket et land, der på en lang række parametre er gået i stå. Udgravning til internetkabler, vedligeholdelse af infrastrukturen, den grønne omstilling - Tyskland er en global supermagt, men den tyske effektivitet er i nogle sektorer en skrøne.

Citronen, min gamle bil, er til gengæld effektiv - trods sine 23 år på bagen. Og nu, hvor Tysklandsrejsen er forbi, har den kurs mod Danmark og min ventende viv.

Hvis al det skribleri fra Tyskland har været bare halvt så sjovt at læse, som det har været at producere, er vi kommet fint i mål.

Ruten i Tyskland: Alle Emils stop på rejsen

Der er ikke så meget som en dråbe brændstof tilbage i tanken på adskillige tankstationer i Storbritannien. Manglen på chauffører er enorm - op mod 100.000 på tværs af hele transportsektoren - så mandag bliver soldater fra det britiske militær sat til at levere benzin og diesel. Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Storbritannien i desperat mangel på lastbilchauffører: Nu bliver militæret sat ind

Den seneste uge har verden set billeder af lukkede benzinstationer og store bilkøer foran de benzinstationer, hvor der stadig er brændstof i tanken.

Storbritannien mangler op mod 100.000 lastbilchauffører, og det går netop nu hårdt ud over især brændstofleverancerne.

Det har fået briterne til at hamstre benzin og diesel i en sådan grad, at 27 procent af alle tankstationerne torsdag måtte skuffe kunderne, fordi der ikke var en dråbe brændstof tilbage.

Hjælpen er dog på vej. Fra i morgen, mandag, bliver 200 soldater sat til at fragte brændstof rundt i Storbritannien.

Men der mangler fortsat massevis af chauffører på tværs af transportsektoren. Og derfor forsøger regeringen også at lokke godt en million borgere med stort kørekort ind i - eller tilbage til - lastbilerne.

Den seneste uge har briterne holdt i kø og hamstret benzin og diesel ved landets tankstationer. Ifølge den britiske Foreningen for Benzinsalg var 27 procent af stationerne torsdag løbet tør. Nu mobiliseres 200 militærfolk til at afhjælpe brændstofkrisen, der er påvirket af en enorm mangel på lastbilchauffører.

Storbritannien: "Undskyld. Intet brændstof."

I løbet af ugen har billedet været det samme på benzinstationer over store dele af Storbritannien.

Enten ligger tankstationerne øde hen, lukkede, fordi der ikke er andet end benzindampe tilbage i tanken.

Det var torsdag tilfældet på 27 procent af stationerne på tværs af Storbritannien, lød det fra den britiske Foreningen for Benzinsalg.

Eller også har bilkøer spærret trafikken omkring tankstationerne, fordi flere briter har fundet det nødvendigt at hamstre brændstof.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen landsdækkende mangel på brændstof i Storbritannien, og at folk bør købe brændstof, som de plejer. Jo hurtigere vi vender tilbage til at købe benzin på normal vis, desto hurtigere kan vi vende tilbage til en normal situation

Kwasi Kwarteng, erhvervsminister, Storbritannien

Det er en kombination af brexit og coronaepidemi, der har ført til hamstring og mangel på brændstof, men det er i virkeligheden blot ét symptom på et mere omsiggribende problem:

Det anslås, at Storbritannien mangler intet mindre end 100.000 lastbilchauffører.

Soldater til undsætning

Keir Starmer, der er formand for Labour-partiet, beskyldte fredag sin konservative modpart, premierminister Boris Johnson, for ikke at tage situationen alvorligt og "begrave sit hoved i sandet," som han udlagde situationen for Sky News ved indkørslen til en tankstation.

Men nu er hjælpen på vej. I hvert fald for en stund.

Lørdag meddelte den britiske regering, at 200 militærfolk - halvdelen af dem chauffører - mandag ruller ud bag rattet på tankvogne for at tage det værste pres fra benzinstationerne.

Derfor mangler Storbritannien lastbilchauffører

Coronaepidemiens restriktioner på rejser rundt i Europa fik flere udenlandske chauffører til at rejse ud af Storbritannien.

Desuden har prøverne til lastbilkørekort hobet sig op, fordi både undervisning og prøveafvikling har været på pause.

Allerede i juni advarede branchen den britiske regering om, at der blev uddannet 25.000 færre chauffører i 2020 i forhold til 2019.

Storbritanniens farvel til EU spiller dog også en betydelig rolle.

25.000 chauffører fra EU-landene har forladt Storbritannien. Og nye regler efter brexit kræver, at udenlandsk arbejdskraft har højere uddannelse end tidligere.

Derudover svarer næsten 60 procent af transportfirmaerne i en undersøgelse fra det britiske transportforbund, at der også er mangel på chauffører, fordi mange er gået på pension.

- Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen landsdækkende mangel på brændstof i Storbritannien, og at folk bør købe brændstof, som de plejer. Jo hurtigere vi vender tilbage til at købe benzin på normal vis, desto hurtigere kan vi vende tilbage til en normal situation, udtalte den britiske erhvervsminister, Kwasi Kwarteng.

Midlertidige løsninger

Foruden det militære bidrag vil regeringen udstede visummer til 300 udenlandske tankvognschauffører hurtigst muligt. Dertil kommer mere end 4700 visummer til chauffører, der skal målrettes fødevaretransporten, fra slut oktober.

Det er dog en midlertidig løsning. Tankvognschaufførerne får kun opholdstilladelse frem til slutningen af marts næste år, mens fødevarechaufførerne skal erstattes slut februar.

Den britiske regering understreger i pressemeddelelsen lørdag, at man forventer, at arbejdsgiverne investerer i britisk arbejdskraft i stedet for fortsat at være afhængige af billigere, udenlandske chauffører.

Men lige nu og her er regeringen tilsyneladende desperat.

Ifølge avisen The Guardian har de britiske myndigheder sendt breve til mere end en million borgere i Storbritannien, der har stort kørekort, i et forsøg på at lokke flere ind i - eller tilbage til - transporterhvervet.

Deriblandt er tusindvis af tyskere, bosat i Storbritannien, som ikke umiddelbart har nogen erfaring med at køre lastbil.

Men de besidder et tysk kørekort fra før 1999, og derfor må de sætte sig bag rattet på køretøjer, der vejer op til syv og et halvt ton, skriver avisen.