Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

I en ny undersøgelse fra pædagogernes landsforbund, BUPL, svarer over halvdelen af de adspurgte pædagoger, at et stigende antal børn mistrives. Foto: Signe Goldman/Ritzau Scanpix

Pædagoger slår alarm over stigende mistrivsel

Godmorgen og velkommen til dagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi starter rundturen i denne lørdag morgens nyhedsbillede med et kig på en historie fra Berlingske.

Avisen skriver om en ny undersøgelse fra Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund – bedre kendt under forkortelsen BUPL – der viser, at over halvdelen af de adspurgte pædagoger på SFO-området oplever, at et stigende antal børn mistrives.

Og samtidig mener en tredjedel af de adspurgte, at de ikke har mulighed for at arbejde med børnenes trivsel eller udvikling.

- Der er grund til at slå alarm. Det er i fritidsordningerne, vi har muligheden for at forebygge mistrivsel, og det kan vi ikke med de rammer, vi har nu, fordi normeringerne er så dårlige, siger Elisa Rimpler, der er formand for BUPL, til Berlingske.

Børneordførerne for Venstre, Radikale Venstre og Enhedslisten er enige om, at tallene fra rapporten er bekymrende. Og både De Radikale og Enhedslisten mener, at man bør indføre minimumsnormeringer.

Etnisk skævhed i grundløse sigtelser

Vi springer til en historie fra Politiken, der kan fortælle, at dansk politi oftere rejser grundløse sigtelser mod borgere med mellemøstlig og afrikansk baggrund end mod etniske danskere.

Det konkluderer et nyt, stort studie, hvor forskerne bag har analyseret 1,7 millioner sigtelser siden 1998.

Når politiet rejser sigtelse, ender det i 91 procent af tilfældene med en straf.

Men imens der straffes i mere end 90 procent af sigtelserne mod etniske danskere, amerikanere eller borgere fra andre europæiske lande, så er det kun 79 procent af alle sigtelser mod borgere med somalisk baggrund, der ender med en dom.

- Det lader til, at der sker en form for etnisk profilering. Vi kan simpelthen ikke forklare det på andre måder, end at der er et disproportionalt fokus på de her grupper, siger Mikkel Jarle Christensen, der er professor ved Juridisk Institut på Københavns Universitet, til avisen.

Overfor Politiken afviser Rigspolitiet dog, at dansk politi skulle benytte sig af etnisk profilering.

- De indgreb, politiet laver, laver vi på baggrund af konkrete politifaglige vurderinger, siger Anders Frandsen, der er kommunikationsdirektør i Rigspolitiet, til Politiken.

USA runder 700.000 coronadødsfald

Til slut tager vi et kig på USA, der nu har registreret mere end 700.000 coronadødsfald.

Det skriver Ritzau på baggrund af tal fra John Hopkins University, der overvåger coronaens smittetal, dødstilfælde og vaccineudrulningen på verdensplan.

På bare 14 uger er antallet af coronadødsfald steget fra 600.000 til 700.000, ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP.

Og de mere end 700.000 dødsfald gør coronapandemien til den dødeligste i amerikansk historie. Det er kun influenzapandemien i 1918 og 1919, der kan måle sig, med omkring 675.000 døde.

Det skriver avisen The New York Times.

Udrulningen af vaccinerne i USA begyndte i december og tog for alvor fart i april, hvor der på visse dage blev stukket over fire millioner gange, men siden er tempoet i vaccineudrulningen dalet betydeligt, skriver Ritzau.

Ifølge nyhedsbureauet AP er der fortsat omkring 70 millioner ikkevaccinerede amerikanere.

Det var dagens nyhedsoverblik, men fortsæt endelig længere ned i teksten. Så får du nemlig serveret fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Når behandlingen varer i flere år, springer single-kvinder oftere fra, viser ny forskning. Foto: Hans Chr. Gabelgaard, Ritzau / Scanpix

Gifte kvinder overlever oftere brystkræft, men det er ikke vielsesringen, der beskytter dem

En ny undersøgelse viser, at risikoen for at dø af brystkræft er 1,8 gange højere for kvinder, der ikke er gift.

Det skyldes ikke, at vielsesringen i sig selv har en beskyttende effekt, men nærmere at det er hårdt at gå gennem et kræftforløb alene. Blandt andet derfor kan der være flere ugifte kvinder, der dropper behandlingen undervejs.

Det fortæller Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge på Center for Evidensbaseret Medicin Odense.

- De nye, langvarige behandlinger har haft stor betydning for overlevelsen af brystkræft, der faktisk overordnet set er blevet fordoblet de seneste 30 år for kvinder under 50 år. Men det er bare sådan, at økonomisk velstillede kvinder med et godt netværk har bedre mulighed for at gennemføre den lange behandling, og dermed har de også en bedre overlevelseschance, fortæller han.

37-årige Britt Ravn fra Odense er en af de kvinder, der har overlevet sit forløb med brystkræft. Selv siger hun, at hun ikke kunne have klaret det uden sin mand.

Når en kvinde bliver ramt af kræft, kan det være en stor fordel, hvis hun er gift. Nye tal viser, at dødeligheden for brystkræft blandt kvinder, der ikke lever i et registreret forhold, er næsten dobbelt så høj. Det kan skyldes, at en partner får os skubbet afsted til lægen og holder motivationen oppe gennem en lang og hård behandling, mener forskere.

Kræft: I Danmark har alle ret til lige og gratis behandling, hvis de bliver ramt af brystkræft.

Alligevel er chancerne for at overleve ikke lige gode for alle.

Sammenlignet med gifte kvinder har ugifte kvinder 1,8 gange større risiko for at dø, hvis de får brystkræft inden de fylder 55 år. Andre socio-økonomiske faktorer som lav uddannelse og arbejdsløshed er også forbundet med markant øget risiko for at dø af brystkræft.

Det viser en ny, stor undersøgelse af danske, kræftramte kvinder lavet af forskere på Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet.

Og resultaterne er interessante og velunderbyggede, mener Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge på Center for Evidensbaseret Medicin Odense og Cochrane Centeret på Syddansk Universitet, men som ikke selv har været involveret i undersøgelsen.

- Det bekræfter, at social ulighed går ud over vores sundhed og det er noget, der bør være politisk fokus på, vurderer han.

Social ulighed går ud over vores sundhed og det er noget, der bør være politisk fokus på

Karsten Juhl Jørgensen, SDU

Ikke vielsesringen i sig selv

Cathrine Fonnesbech Hjorth fra Aarhus Universitet har været bannerfører i den nye undersøgelse. Og selv om at man tidligere har set, at sociale og økonomiske faktorer spiller en rolle for overlevelse, mener hun, at resultaterne er opsigtsvækkende.

- Det overraskede mig, at vi blandt de ugifte kvinder ser både en større tendens til at sygdommen kommer igen, og en markant højere dødelighed, fortæller hun.

Udsatte kvinder har større dødelighed

Undersøgelsen, der er lavet af forskere på Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet, viser at:

  1. Enlige kvinder har 1,8 gange højere dødelighed, sammenlignet med kvinder, der enten er gift eller lever i et registreret forhold.
  2. Kvinder, der af helbredsmæssige årsager står udenfor arbejdsmarkedet, har ligeledes 1,8 gange højere dødelighed, sammenlignet med kvinder i arbejde.
  3. Kvinder med lav indkomst og lav uddannelse havde henholdsvis 1,4 og 1,5 gange forhøjet dødelighed sammenligned med kvinder med højere indkomst og uddannelse.

Undersøgelsen ser på de første fem år efter en kræftdiagnose. Undersøgelsen er lavet med data fra 2016 af danske kvinder i alderen 18-55 år, der blev diagnosticeret med brystkræft mellem 2007-2011. Den er udgivet i det medicinske tidsskrift BMC Medicine.

Karsten Juhl Jørgensen er enig i, at det er et spændende fund. Alligevel maner han til besindighed: Det er altså ikke vielsesringen i sig selv, der har en beskyttende effekt.

- Der er påvist et sammenfald, ikke en kausal sammenhæng. Med andre ord: Det er ikke sådan, at det at man lever alene eller har en lavere uddannelse i sig selv betyder, at man har en højere risiko for at dø af kræft, siger han.

- Vi ved fra andre undersøgelser, at et godt netværk har betydning. At man har nogen, der siger "skulle du ikke lige komme til læge med det der?", fortæller Cathrine Fonnesbech Hjorth.

Afbryder behandlingen

Derudover har tidligere dansk forskning vist, at der mange kvinder stopper kræftbehandlingen før tid. Særligt tydeligt var det for kvinder, der har den kræftform, der kaldes "østrogen-positiv".

Når man har den særlige undertype, bliver man tilbudt en hormonbehandling, ud over den typiske kemoterapi. Hormonbehandling skal tages i op til 10 år.

- 22 procent af kvinderne afbryder behandlingen før tid, blandt andet fordi den er behæftet med bivirkninger, fortæller Cathrine Fonnesbech Hjorth.

Der kan så spekuleres i, hvorvidt enlige og mindre velstillede kvinder oftere afbryder den krævende behandling, fortæller hun. Karsten Juhl Jørgensen er enig i, at sociale og økonomiske forhold kan være medvirkende til, at man afbryder lange behandlinger.

- De her nye, langvarige behandlinger har haft stor betydning for overlevelsen af brystkræft, der faktisk overordnet set er blevet fordoblet de seneste 30 år for kvinder under 50 år. Men det er bare sådan, at økonomisk velstillede kvinder med et godt netværk har bedre mulighed for at gennemføre den lange behandling, og dermed har de også en bedre overlevelseschance, bekræfter han.

Anders har netop flyttet sit tinyhouse, der passende er på hjul, fra udkantet af Aarhus til Djursland. Foto: Emilie Aagaard

Anders bor på 14 kvadratmeter midt ude i skoven: - Her kan jeg leve bæredygtigt

For to år siden sagde Anders Boisen sit 8-16 job og sin lille lejlighed i Aarhus op. Han ville leve et andet og mere bæredygtigt liv.
I dag bor han i et lille hus på kun 14 kvadratmeter, midt ude i skoven på Djursland. Her arbejder han på at blive så selvforsynende som muligt, og i øvrigt leve bæredygtigt.
- Jeg følte ikke, at jeg helt levede det liv, jeg gerne vil. Men samtidig havde jeg svært ved at se mig ud af det, hvis jeg sagde mit job op. For alene boligudgifterne inde i byen er så høje, at det tvinger en til at blive i ”hamsterhjulet”, forklarer han.
- Derfor blev jeg interesseret i tinyhouse-bevægelsen, der kan bringe udgifterne ned, så
man kan leve for mindre. Og nu, hvor jeg bliver selvforsynende med rigtig mange ting, regner jeg med at det kan blive økonomisk bæredygtigt, selv om jeg ikke længere tjener en ”voksenløn”.

Anders Boisen har droppet 8-16-jobbet og den lille lejlighed inde i byen for at finde frem til en mere bæredygtig livsstil i et lille bitte hus langt ude på landet, hvor han havde råd til jorden.

Klima: Grusvejen stopper, før jeg er nået til den nål på GPS’en, som markerer min destination. Der er ikke andet for end at parkere, stå ud af bilen og begive mig ind i skoven.

Her dufter allerede lidt af efterår, og vinden rusker i de høje trætoppe. Midt inde mellem de store stammer får jeg øje på det lille hus.

Det minder lidt om en cirkusvogn, bare uden at være farverigt malet. Og inde i det her hus, på bare 14 kvadratmeter, bor 33-årige Anders Boisen.

- Jeg måtte tage to træer ned for at få plads til huset på grunden, men ellers er det planen, at skoven skal blive, fortæller han, efter at vi har hilst på hinanden, og så begynder han ellers at pege rundt på grunden, mens han fortæller om sine mange planer.

- Derovre skal jeg have noget svampeproduktion og en skovhave, og her mod lysningen skal solcellerne stå. I den ende dernede regner jeg med at lave et lille udhus til mit værktøj og hjemmesyltede sager, fortæller han mens jeg forsøger at se det hele for mig.

Anders Boisen flyttede sit såkaldte tinyhouse fra udkanten af Aarhus og herud, på det grønne og vilde Djursland, for bare en uge siden. Han har købt grunden, vi står på, og håber, at den kan blive hans vej til et klimavenligt og godt liv.

- Jeg er på en rejse, hvor jeg er ved at finde ud af, hvordan jeg kan leve småt men godt og bæredygtigt, siger han og tilføjer.

- Og jeg indså, at det krævede, at jeg købte min egen grund. Den havde jeg råd til her.

Hvor leves det bæredygtige liv?

Sidste weekend kunne du i Avisen Danmark læse om Simon Kjær Hansen, der i en ny bog vil gøre op med at sætte de store byer i klima-skammekrogen. Tværtimod lød argumentet at det mest bæredygtige i virkeligheden ville være, at vi prioriterede vækst i byerne.

- Der er store klimagevinster ved at bygge i byen, hvor man bygger tæt og højt. Boligerne er relativt små, bruger mindre energi. Både fordi der er færre kvadratmeter at varme op, og fordi mindre varme går til spilde, fordi overboen får gavn af den, sagde Simon Kjær Hansen.

Ud over det påpegede den nyudklækkede forfatter desuden, at flere tager cyklen eller offentlig transport i byen. Og sidst, men ikke mindst: Hvis vi mennesker bor tæt i byen, er der mere land til overs til den vilde natur, simpelthen fordi vi ikke fylder der.

- Det her handler ikke kun om København. Det handler også om Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg og andre byer rundt om i Danmark. Mit synspunkt er ikke, at alt skal være i København. Men at det er godt at satse på, at byerne skal være større og tættere, sagde Simon Kjær Hansen.

Sagde sit job og lejlighed op

Anders Boisen har i klimaet og det bæredygtige livs navn gjort det stik modsatte af, hvad Simon Kjær Hansen mener er det rigtige: Han har sagt sin lejlighed og sit job i Aarhus midtby op og bor nu på sit eget lille stykke jord helt derude, hvor nogen vil sige, at kragerne tager madpakke med.

Anders Boisens tinyhouse føles småt, men på ingen måde klemt sammen. Foto: privatfoto

Til gengæld behøver Andres Boisen ikke at tage madpakke med. Han vil i stedet forsøge at blive så selvforsynende som muligt. Og netop derfor var det afgørende for ham at komme væk fra byen.

- Jeg vil gerne anlægge en permahave med fokus på flerårige afgrøder. I det vil jeg tage udgangspunkt i den natur, der allerede er her. Jeg skal måske købe lidt tørrede kikærter eller noget brød i ny og næ, så jeg bliver ikke helt selvforsynende, men ved at omlægge mine spisevaner tror jeg, at jeg kan komme langt, fortæller han og tilføjer.

- Det kan man kun gøre ordentligt, hvis man ejer jorden. Og her havde jeg råd til at købe et stykke jord.

Ud over maden, samler Anders Boisen regnvand og opvarmer primært sin mini-bolig med en lille brændeovn. Træet til den kommer, naturligvis, fra hans egen skov.

Det fortæller han mig, da vi sidder over en kop thé inde i det lille hus. Selv om at der på kun 14 kvadratmeter er både køkken, badeværelse, stue, spisestue, soveværelse og alt det andet, føles det mærkeligt nok ikke sammenpresset.

- Jeg tror, det handler om ikke at have for mange ting. Og slet ikke have en masse, der ligger og flyder, siger Anders Boisen.

Ud af hamsterhjulet

Alt i alt har klima og bæredygtighed i en bredere forstand været omdrejningspunktet for de livsændringer, Anders Boisen har taget de seneste år.

For to år siden arbejde han med borgerinddragelse i byplanlægning i Aarhus Kommune, boede i byen og mødte hver dag ind i et storrumskontor for at åbne sin computer op.

- Jeg følte ikke, at jeg helt levede det liv, jeg gerne vil. Men samtidig havde jeg svært ved at se mig ud af det, hvis jeg sagde mit job op. For alene boligudgifterne inde i byen er så høje, at det tvinger en til at blive i ”hamsterhjulet”, forklarer han.

Jeg følte ikke, at jeg helt levede det liv, jeg gerne vil. Men samtidig havde jeg svært ved at se mig ud af det, hvis jeg sagde mit job op.

Anders boisen, tinyhouse-beboer

- Derfor blev jeg interesseret i tinyhouse-bevægelsen, der kan bringe udgifterne ned, så man kan leve for mindre. Og nu, hvor jeg bliver selvforsynende med rigtig mange ting, regner jeg med at det kan blive økonomisk bæredygtigt, selv om jeg ikke længere tjener en ”voksenløn”.

De få penge, Anders Boisen trods alt er nødt til at have, tjener han på i ny og næ at holde foredrag og undervise i at bygge tinyhouses. Men det er småpenge i forhold til, hvad han tjente før.

Det gør dog ikke Anders Boisen så meget.

- Jeg har heller ikke samme behov og forbrug, som jeg havde, da jeg boede inde i byen. Jeg har mere tid, men færre penge.

Ikke for alle

På flere punkter modsiger Anders Boisens klimavenlige livsstil altså påstanden om, at det mest klimavenlige liv leves i byen.

Alligevel er han ikke uenig i Simon Kjær Hansens grundlæggende analyse.

Dels anerkender han, at det strengt taget ikke er det mest klimavenlige at opvarme med brændeovn, ligesom livet så langt ude på landet gør det svært kun at klare sig med offentlig transport.

Og så er der den helt store udfordring: Hvis rigtig mange ville leve selvforsynende på hver deres lille jordlod, ville det ikke nødvendigvis være særlig godt for naturen alt i alt.

- Så ville vi mennesker jo fylde alt for meget, og der ville være for lidt plads til den helt vilde natur. Desuden tror jeg slet ikke, at det her er en livsstil, som alle ville trives i. Men jeg mener bare, at man godt kan have meget plads – et stort areal og et lavt klimaaftryk samtidigt, påpeger han.

Derudover mener han også, at man, hvis man har noget jord – for eksempel en have, eller for den sags skyld en byhave, kan tage nogle af hans erfaringer og bruge dem til at leve mere bæredygtigt.

- Man skal se sit hus mere som et økosystem og et sted, hvor tingene bruges og genbruges eller fødes på ny. Kan man f.eks. samle tagvandet til at vande haven, bygge af gamle materialer eller lave muldjord af kompost? Spørger han.

Ligesom Simon Kjær Hansen har Anders Boisen skrevet en bog om det bæredygtige liv. Men her er det landet, og tinyhouse-bevægelsen, der er udgangspunktet. Bogen udkommer først til december, og hedder 'Om at bo småt og leve godt: Hvordan jeg byggede mig et lille hus midt i en stor klimakrise'.

Hele Danmarks brugsbevægelse, Coop, står svagt i discountmarkedet, hvor Fakta-kæden i mange år har været en klods om benet. Det duer ikke, for danskerne elsker discount, og nu skal en ny strategi hjælpe Coop med at fordoble salget. Arkivfoto: Morten Pape

Erhvervsredaktøren: Glæd dig, nu smider Coop endnu mere benzin på discountbålet

Vi danskere elsker gule tilbudsskilte og skarpe priser, og derfor stormer discountbutikkerne frem. Men Coop, ejet af danske forbrugere i over 150 år, har ramt discountmarkedet skævt med sin Fakta-kæde, der i næsten 10 år blot har været en klods om benet på dagligvarekoncernen. 

Det skal en ny strategi lave om på, og Coops topchef igennem ét år, Kræn Østergård Nielsen, vil fordoble virksomhedens discountsalg inden 2030, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Han gør dog opmærksom på, at Coop før har brændt fingrene, når virksomheden nærmest i desperation har forsøgt at vinde markedsandele på discountmarkedet.

Kan du huske coronanedlukningen? Det var dengang, der blev købt enorme mængder røde bøffer i supermarkedernes betjente slagterafdelinger. Vi trængte til forkælelse, og restauranter og caféer var jo lukket.

Nu er hverdagen tilbage, og danskerne flokkes om discountbutikkerne som aldrig før. Vi elsker åbenbart de allestedsnærværende butikker, hvor prisen er det vigtigste, selvom de ihærdigt forsøger at ligne supermarkeder i miniformat.

Vinderne er lige nu Netto og Rema 1000, der stormer frem med endnu flere butikker og en voksende andel af markedet.

I bunden ligger de tyske kæder Lidl og Aldi, der på trods af en stor synlighed i gadebilledet kun sidder på nogle få procenter af markedet.

Dagrofa, der havde stor succes med Meny-supermarkederne under coronakrisen, har ikke haft et discounttilbud siden 2017, hvor man trak stikket til Kiwi-kæden - til den nuværende Dagrofa-boss Tomas Pietrangelis store fortrydelse, fordi han godt kan se, at væksten lige nu sker på discountmarkedet.

Men hvad så med Coop? Hele Danmarks brugsbevægelse med 1,9 millioner medlemmer og mere end 150 års historie i dagligvaresektoren i alle dele af Danmark?

Det går ikke godt. I Coop kan man sagtens se, at kunderne sukker efter lave priser, men Coop rammer skævt med sit bud på en discountkæde, Fakta med over 300 butikker. Mens Netto og Rema 1000 trives i et voksende marked, har Fakta mest af alt været en klods om benet på Coop i snart 10 år og bidraget med store underskud.

Ugens nyhed i dagligvarehandelen ramte således torsdag aften, da Coops topchef, Kræn Østergård Nielsen, lancerede en ny strategi. Direktøren har siddet i jobbet i et år, og han kan ikke holde til at drive et Coop, der fylder mindre og mindre i markedet.

Mens Netto og Rema 1000 trives i et voksende marked, har Fakta mest af alt været en klods om benet på Coop i snart 10 år og bidraget med store underskud.

Derfor griber han nu dybt i lommerne for at fordoble Coops discountomsætning frem mod 2030. Det svarer til næsten 20 milliarder kroner eller halvdelen af hele Coop-koncernens salg i 2020.

- Det er en ganske voldsom ambition, men vi ser en kæmpestor mulighed i discount, og det kommer vi til at investere massivt i. Det er vores klart største vækstmulighed, siger Kræn Østergård Nielsen til Avisen Danmark.

Væksten skal helst snuppes på bekostning af konkurrenterne, men Coop undgår ikke at kannibalisere på sine egne kæder, Kvickly, brugserne og Irma. Samtidig skræmmer sporene en smule, for Coop har tidligere brændt fingrene godt og grundigt på et nærmest desperat forsøg på at vinde discountmarkedet.

Fra 2009 til 2015 åbnede der 100 nye Fakta-butikker i Danmark, men mange af dem lå på håbløse beliggenheder og måtte hurtigt lukkes igen - og det koster kassen at komme ud af mangeårige lejeaftaler til butikslokaler, som ingen andre gider at overtage.

Den fejl vil Kræn Østergård Nielsen ikke begå. I det seneste år har Coop derfor testet et nyt butikskoncept, Coop 365, der har fokus på økologi og et større sortiment end Fakta-butikkerne. Og så hedder de frem for alt noget end Fakta, som mange forbrugere er kørt sur i.

Alle nye discountbutikker - typisk i de nye beboelsesområder, der dukker op i udkanten af masser af byer - kommer til at hedde Coop 365, og en række Fakta-butikker og Dagli’brugser vil lukke og genopstå som Coop 365. Det kræver ekstra investeringer på en milliard kroner, som Kræn Østergård Nielsen må hente i krigskassen.

Perspektivet for kunderne? Coops nye strategi vil utvivlsomt øge konkurrencen med et ekstra pres på priserne - også på økologi - i alle discountkæderne. Og så vil kæderne slås om at ligne rigtige supermarkeder med ryddelige midtergange, lækker belysning og korte kassekøer. Det kan vi godt leve med.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
- Min datter, Hannah, hjælper mig på en meget rolig og naturlig måde med at sende mig tilbage til et sted, jeg har været som barn. Hun er kommet til livet med et nærvær og et lys, som påvirker mig enormt, fordi jeg bliver utrolig nærværende, når jeg er sammen med hende. Lyset fra hende spreder sig til hele min eksistens. Det er kæmpestort samtidig med, at det er det mest naturlige i hele verden. Foto: Simon Staun

Angsten kan være en superkraft: Mads Langer har set lyset i mørket

37-årige Mads Langer har med ”Where Oceans Meet” for første gang i karrieren udgivet et album, hvor han ikke er gået på kompromis med sine visioner eller har ladet andre diktere kursen. Det er også hans mest personlige album, hvor flere sange beskriver dæmoniske angstanfald.

Men det er ikke en lidelseshistorie. Det er en historie om at være stærk, også selv om man er særlig sensitiv.- Jeg har ikke brug for ynk. Det er ikke synd for mig. Mit ærinde er at få understreget, at det ikke er skamfuldt at have angst. Målet er derimod at hjælpe andre til forståelsen af, at hvis
man tør se det i øjnene og leve med det, kan det blive din superkraft, siger Mads Langer.

37-årige Mads Langer har med ”Where Oceans Meet” for første gang i karrieren udgivet et album, hvor han ikke er gået på kompromis med sine visioner eller har ladet andre diktere kursen. Det er også hans mest personlige album, hvor flere sange beskriver dæmoniske angstanfald.

Musik: Da Mads Langer for første gang skulle spille sin sang, ”Monsters in My Mind”, til et tv-show i DR’s Koncertsalen, fik han et angstanfald. Han måtte stoppe midt i sangen og sætte sig på scenegulvet, mens det sortnede for hans øjne.

Hvilket på sin egen skræmmende vis cementerede budskabet i sangen. At angst kan føles om et monster, der ud af det blå trækker tæppet væk og gør det svært at trække vejret.

- Det var overrumplende at skulle rive det glansbillede, mange havde af mig, i stykker. Derfor gik jeg helt i baglås og blev ramt af præcis den frygt, sangen handler om. Men den resonans, jeg oplevede efterfølgende, var det hele værd, siger Mads Langer i et mødelokale på lejlighedshotellet Charlottehaven i København, hvor han bor sammen med sin kone og deres datter på tre måneder, mens hans nye hjemmestudie opføres.

Han håber, at hans ærlighed om angst kan være med til at nuancere synet på og gøre andre opmærksom på, hvad angst betyder for dem, der rammes af den.

- Jeg tror, at alle kender nogen, der lider af eller har et familiemedlem med angst. Derfor besluttede jeg mig for at bruge mig selv og min egen historie. Jeg har været enormt meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle være åben, fordi der altid er nogen, der kan vende det til noget negativt. Men jeg besluttede mig for, at den gode intention altid bør vinde, siger Mads Langer.

Har ikke brug for ynk

Den 37-årige sanger og sangskriver understreger, at hverken hans nye album eller livshistorie er en lidelseshistorie. Det er en historie om at være stærk, selv om man er særlig sensitiv.

- Jeg har ikke brug for ynk. Det er ikke mit narrativ, at noget er synd for mig. Mit ærinde er at få understreget, at det ikke er skamfuldt at have angst. Målet er derimod at hjælpe andre til forståelsen af, at hvis man tør se det i øjnene og leve med det, kan det blive din superkraft, siger Mads Langer.

Selv om ”Monsters in My Mind” er essentiel, ville han vælge en anden sang, hvis han kun måtte spille én sang fra albummet.

- Hvis jeg sad ved siden af en fremmed, der aldrig havde hørt min musik, ville jeg spille åbningsnummeret ”White Noise”. Den sang rummer både stilhed, ro, vildskab, dynamik og temposkift. Den indkapsler alt det, jeg kan som sangskriver og sanger.

Med ”Where Oceans Meet” har jeg for første gang omfavnet begge yderpunkter. I stedet for at skamme mig over angsten, har jeg sat mig for at undersøge, hvad den gør ved mig. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi alle andre voksne er blevet smidt ud af førerhuset. Der har kun siddet mig bag rattet

Mads Langer

Desuden beskriver den et voldsomt angstanfald, som er meget rammende for, hvordan Mads Langer oplever det.

- ”White Noise” handler om, når angsten går fra at være eksistentiel til dæmonisk. Der, hvor jeg har brug for hvid støj til at falde til ro, siger Mads Langer.

Bro mellem lyset og mørket

Når Mads Langer skuer bagud, har han altid forsøgt at indfange lyset og mørket for at smelte de to elementer sammen i sine sange. Nogle gange er det lykkedes, men aldrig så konsekvent som på ”Where Oceans Meet”.

Albummets titel er en metafor på to elementer, der kolliderer og bliver til ét. Et billede på Mads Langers voksenliv, hvor han både har rummet lyset og mørket.

Inden for de seneste år har han gradvist og forsigtigt løftet sløret for, at der bag smilet og de muntre kommentarer gemmer sig en skyggeside.

Han har altid været generøs i forhold til at fortælle om sig selv. Alligevel har åbenheden om angsten krævet et tilløb.

- ”Monsters in My Mind” var den første sang, jeg skrev til albummet. Efter den kunne jeg fornemme, at jeg ikke bare i mine tekster var klar til at tale om mit liv med angst. Jeg var klar til at stille mig til rådighed for de folk, jeg møder på min vej, der kan bruge mig og min historie. Jeg tror især, at udsigten til at skulle være far fyldte mig med modet og gjorde mig bevidst om, at jeg skulle bruge min platform til at gøre en forskel, siger Mads Langer.

Han har altid spekuleret meget over eksistentielle emner, fordi han har forsøgt at forstå verden, livet og sig selv. Men det er først for nylig, at det gik op for ham, at der er en bro mellem lyset og mørket.

- De eksisterer i kraft af hinanden. Det er et paradoks på samme måde som det er at have angst og føle sig modig på samme tid, siger Mads Langer.

Blå bog

Mads Lillelund Langer Clausen er født 14. januar 1984 i Aabenraa. Familien flyttede til Skive, da han var tre år. I 2019 blev han gift med model Julie Lillelund. I juni 2021 fik de datteren Hannah.

På den første musikoptagelse med ham er han blot halvandet år. Han begyndte at skrive sine egne sange som otteårig og gik på Skive Musikskole, hvor musikere fra Superheroes, Carpark North og Dúné også har gået.

Efter at være blevet student fra Skive Gymnasium flyttede Mads Langer i 2003 til København, hvor han fik kontrakt med pladeselskabet Copenhagen Records.

Han første single "Breaking News" udkom i oktober 2005 og blev Ugens Uundgåelige på P3. I marts 2006 kom debutalbummet ”Attention Please”, der siden er fulgt op med, "Fact-Fiction" fra 2009, ”Behold” fra 2011, ”In These Waters” fra 2013, ”Reckless Twin” fra 2016 og det aktuelle ”Where Oceans Meet”.

Paradoksalt er det også, at han i de mest sorte stunder har skrevet nogle af sine mest sprudlende og livsbekræftende sange. Og rundtosset af kærlighed og glæde har begået de mest dystre og eftertænksomme tekster.

- Med ”Where Oceans Meet” har jeg for første gang omfavnet begge yderpunkter. I stedet for at skamme mig over angsten, har jeg sat mig for at undersøge, hvad den gør ved mig. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi alle andre voksne er blevet smidt ud af førerhuset. Der har kun siddet mig bag rattet, siger Mads Langer.

Tror på livets mirakler

Siden hans forrige udspil, ”Reckless Twin”, fra 2016 har han lavet sit eget pladeselskab. Han har selv besluttet, hvem han ville arbejde sammen med og indspille med.

- På alle mine andre plader har der været folk inde over, som ville sætte en retning, stille krav til sangene og bad om noget, der gjorde sig bedre på radio. De har alle ment det godt, men det betød også, at jeg aldrig kunne forfølge de obskure idéer. Med dette album har jeg følt mig som en maler, der har stået for alle penselstrøg på lærredet, siger Mads Langer.

Mens han tidligere har oplevet et pres, fordi han skulle skrive et hit med internationalt potentiale, har det været enormt frisættende for ham at styre processen.

- Tempoet i verden er galt. Naturen, økonomien og mennesker er stressede. Det er for meget fart på, og derfor vil jeg gerne være med til at trække lidt i den anden retning, siger Mads Langer. Foto: Simon Staun

- Hvis kompasnålen i den kreative proces er at skrive et internationalt hit, er det vanskeligt at ramme noget, der er rent, autentisk og personligt. Sangene på dette album er ikke skrevet med noget så banalt som et internationalt gennembrud i tankerne. De er skrevet som en søgen efter og en håndsrækning efter det, der er større end mig selv. Alt det, der binder os sammen, siger Mads Langer.

Han kalder det selv for noget guddommeligt, selv om han bevidst undgår at bruge religiøse metaforer eller termer.

- Jeg skriver meget om det, jeg tror på, men ikke forstår. Det bliver ret abstrakt, men har uden tvivl elementer af religiøsitet over sig. Jeg var ret troende som barn, selv om jeg ikke kommer fra en religiøs familie. Men i min barndom bad jeg aftenbøn og havde en grundlæggende tro på livets mirakler, siger Mads Langer.

Tilbage til barnetroen

Den tro smuldrede, da han blev teenager. Muligvis fordi han var lige så forvirret som sine kammerater, der heller ikke kunne finde hoved eller hale i livet og derfor mistede troen på troen.

- Jeg tror, at jeg ubevidst har skrevet sange helt mit voksenliv, fordi jeg har forsøgt at finde tilbage til den barnetro. Fordi det var et trygt og dejligt sted at være. Jeg kommer aldrig til at genfinde den helt rene barnetro, men jeg kan mærke, at jeg i dag rækker ud efter noget, der er større end mig selv. Ligesom jeg føler mig tættere forbundet med naturen og mine omgivelser, siger Mads Langer.

- Mine forældre har en optagelse med mig, hvor jeg som halvandet år gammel synger en sang, hvor jeg selv har fundet på en eller anden vrøvletekst og spiller nogle akkorder på en guitar. Så jeg har 35 et halvt års jubilæum som sangskriver, siger Mads Langer. Foto: Simon Staun

Han fornemmer stadig, at man næsten skal undskylde, hvis man deklarerer sig som religiøs eller siger, at man tror på noget, der kan være svært at sætte ord på.

- Vi er ekstremt bange for at tale om Gud, Jesus og tro, fordi vores forfædre har besudlet kristendommen med død, ødelæggelse og magtmisbrug. Man får ofte påstemplet en masse stigmaer, hvilket er ærgerligt, fordi det er så grundlæggende menneskeligt at forholde sig til det, der er uden for vores forståelsesramme. At forsøge at begribe det, der ikke kan forklares med fysiske love, siger Mads Langer.

Efter en tår efterhånden kold te beklager han, at vi er havnet på et sidespor. Det er der ingen grund til. Det er ofte omvejene, der er de mest interessante at befinde sig på.

- Hvis jeg skal komme til en konklusion, er den, at tro for mig er guddommelig kærlighed. Den, vi alle sammen er forbundet af. Derfor handler mange af mine sange ikke om kærlighed mellem en mand og en kvinde. Eller en mand og en mand. Eller en kvinde og en kvinde … Kærligheden i mine sange dækker over både lys, mørke, håb, frygt, krig, fred, revolution, mikro- makrokosmos … Hvordan havnede vi helt herude, spørger Mads Langer og ler.