Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Når det kommer til ophold til evakuerede afghanere, er seneste melding fra udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S) nu, at der ikke skal gives ophold til ægtefæller, hvis der er tale om flerkoneri eller mindreårige. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Regeringen i vildrede over holdning til flerkoneri

Godmorgen og velkommen til dagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

På denne første dag i oktober lægger vi ud med en kovending i regeringen. For i aftes skrev Jyllands-Posten, at regeringen i en særlov nu alligevel ville tillade ophold til evakuerede afghanere, som har flere koner eller mindreårige ægtefæller.

Det stod i et lovudkast, der var sendt i høring. Årsagen lød, at evakueringssituationerne i Afghanistan var så komplicerede, at der kunne være sluppet udlændinge igennem evakueringen, der hører under kategorien med flerkoneri eller mindreårige ægtefæller. Udkastet har mødt stor kritik fra flere partier, fordi den melding var stik imod den aftale, som et stort flertal af Folketingets partier indgik den 11. august om en håndsrækning til afghanere, der havde hjulpet Danmark.

Men sådan bliver det så ikke. For kort før midnat oplyste udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) følgende i en skriftlig kommentar til Ritzau:

- Lovforslaget bliver ændret på flere punkter i forhold til den tekst, der har været i høring. Det betyder blandt andet, at vi ikke vil anerkende flere ægtefæller eller mindreårige ægtefæller som grundlag for en opholdstilladelse efter særloven.

Nærsygehuse muligvis i pipelinen

Nu løber vi videre fra afghanere til sygehusvæsenet. De senere år har vi nemlig vænnet os til, at de små sygehuse har fået drejet nøglen om. Men nu kan de måske være på vej tilbage. Det skriver Berlingske.

I det nye sundhedsudspil fra regeringen, erfarer avisen, at op mod 20 nye såkaldte nærhospitaler kan se dagens lys i provinsen. Tiltaget skal efter sigende afbøde konsekvenserne af den centralisering, som sundhedsvæsenet har været igennem. Udspillet ventes også at være en del af et bredere land-by-fokus, som regeringen vil sætte i søen snarest.

Ifølge Berlingskes kilder får hovedstaden ikke glæde af ”nærhospitalerne”.

Vacciner til børn er ikke klar

Vi fortsætter på sundhedsområdet, for de gratis influenzavacciner til børn i alderen to til seks år er ikke klar til i dag den 1. oktober som ventet. Det skriver DR.dk.

Vaccinen som til børnene skal gives som en næsespray, bliver nemlig først leveret til Statens Serum Institut i uge 40, hvorefter de så skal fordeles ud. Det bekræfter SSI overfor DR.

I slutningen af august gik Sundhedsstyrelsen ellers ud med det overraskende tilbud og anbefalede forældre at lade deres børn vaccinere for at beskytte familiemedlemmer og svage borgere. Formålet er at bremse sæsonens influenzasmitte, som ventes at blive værre i år efter to milde sæsoner med coronarestriktioner.

I dag åbnes for vaccination mod influenza

Mens børnene må vente på at blive vaccineret mod influenza, er de voksne mere heldige. Vi slutter således dagens nyhedsoverblik med en servicemeddelelse fra Ritzau om, at det vanlige vaccinationsprogram mod influenza åbner for den første udvalgte gruppe af borgere i dag, som kan blive vaccineret gratis. 

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men bliv endelig hængende lidt. Nu får du nemlig de fire bedste historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

De Konservative ønsker at fordoble klippekortsordningen, så de ældre garanteres én times valgfri hjælp om ugen. Det er en del af partiets ældreudspil, der skal give mere frihed til de ældre. Arkivfoto: Morten Pape

Konservative kræver, at denne gruppe skal kunne miste retten til at arbejde med ældre

De Konservative har en drøm om, at flere ældre skal have mere frihed. Valgfrihed til at bestemme, hvilke ydelser de vil modtage, hvem der skal levere ydelserne, og hvor de skal bo.

Det skal blandt andet ske ved at lade flere ældre bo på private plejehjem. Partiet vil desuden  kunne fratage SOSU-assistenter deres autorisation, hvis de er uegnede til deres arbejde.

I et nyt ældreudspil kommer De Konservative med 23 forslag, der ifølge partiet skal styrke forholdene for gruppen af ældre - en gruppe, der kommer til at vokse markant i de næste mange år. Forslagene får en blandet modtagelse fra poltiske andre partier og FOA.

De Konservative ønsker med et nye ældreudspil at give mere frihed til de ældre. Det skal blandt andet ske gennem flere private plejehjem og -boliger og en fordobling af klippekortsordningen, så de ældre får en times valgfri hjælp om ugen. Forslagene får en blandet modtagelse hos Dansk Folkeparti, Enhedslisten og FOA.

Ældrepleje: Et åbent vindue om morgenen med fri adgang til fuglekvidder, kirkeklokker, eller lyden af børnene fra den lokale børnehave, der leger udenfor. Musik i radioen, mens formiddagskaffen indtages. Blomster fra haven på bordet og gamle møbler, der vækker minder om barndomshjemmet. Duften af aftensmad, der er med til at vække appetitten, mens den bliver tilberedt.

Disse sanseindtryk hiver Det Konservative Folkeparti frem i deres nye ældreudspil, hvor det er håbet, at disse seancer bliver gældende for alle. Også selvom man tilhører den ældre generation.

Vejen dertil er ifølge De Konservative 23 nye forslag, der skal styrke ældreplejen.

- Det vigtigste for os at slå fast er, at velfærd handler om mere og andet end penge, det handler i den grad også om at give den enkelte indflydelse på eget liv, fortæller Mette Abildgaard, partiets politiske ordfører og ældreordfører.

Smiley-ordning - men ikke som på dit pizzeria

Det første forslag fra De Konservative er faktisk ikke helt nyt. Modstandere af forslaget vil måske kalde det en gammel traver, der er blevet moderniseret. Mette Abildgaard ønsker at indføre en "smiley-ordning" på plejehjemmene, så de ældre får mere gennemsigtighed om forholdene og dermed mulighed for at vælge det plejehjem, der passer den enkelte.

Hvis den ældre er glad og tilfreds med behandlingen, fordi man altid bliver mødt med smil og omtanke, synes jeg faktisk, det siger mere om kvaliteten på det sted, end om man lige har fået lavet den ene praktiske opgave i tide eller fået udfyldt papirerne på det rigtige tidspunkt. Det handler om den oplevelse, de ældre har.

Mette Abildgaard (K), ældreordfører

Selv om forslaget bliver præsenteret som en smiley-ordning forsikrer Mette Abildgaard, at der ikke vil komme store, blinkende ansigtsikoner på plejehjemmenes facade med enten mundvigen opad eller nedad farvelagt efter et trafiklys.

Thyra Frank (tidl. ældreminister for LA, red.) indførte i sin tid "plejehjemsoversigten", hvor man kan sammenligne plejehjem. Den ønsker De Konservative udvidet

- Problemet er, at der ikke er ret mange informationer at sammenligne med. Vi vil derfor tilføje data til det system, siger Mette Abildgaard.

Helt konkret skal plejehjemmene vurderes ud fra to parametre; objektive kriterier samt tilfredsheden blandt beboere og deres pårørende.

De objektive kriterier er eksempelvis medicinfejl eller forebyggelige indlæggelser såsom liggesår eller dehydrering. Tilfredsheden blandt beboere og pårørende kan måles ved besvarelse af spørgsmål som ”Får du den hjælp, du har brug for?”.

- Hyggeligt initiativ

Tilbage i 2006 var der en tilsvarende debat, hvor den dengang siddende regering med Anders Fogh Rasmussen i spidsen havde et udspil af lignede karakter. Dengang mødte forslaget stor kritik fra FOA, og det gør det også i 2021.

- Det er da meget hyggeligt initiativ, men det tager jo ikke fat i de problemer, der i virkeligheden er. Hvis vi skal have en ældrepleje, vi kan få glade smileyer i, så handler det om meget mere end blot at indføre smileyer, siger Torben Hollmann, sektorformand for social-og sundhedssektoren i FOA.

FOA problematiserer, at de ældre plejehjemsbeboere i for høj grad giver høje karakterer for imødekommenhed og store smil, og deres subjektive bedømmelse dermed kan give et misvisende billede af forholdene.

- I forvejen lægger plejehjemmene deres tilsynsrapporter ud, og det er jo et fagligt tilsyn. Det, synes jeg, er mere validt end en smileyordning, siger Torben Hollmann.

På kontoret hos De Konservative tager Mette Abildgaard kritikken med ophøjet ro - og kalder det for ”systemtankegang”.

- Hvis den ældre er glad og tilfreds med behandlingen, fordi man altid bliver mødt med smil og omtanke, synes jeg faktisk, det siger mere om kvaliteten på det sted, end om man lige har fået lavet den ene praktiske opgave i tide eller fået udfyldt papirerne på det rigtige tidspunkt. Det handler om den oplevelse, de ældre har.

Mange kommuner har allerede spørgeskemaer, og samtidig har man tilsynsrapporterne, hvor fagpersoner vurderer stedet - så findes det her ikke allerede?

- Det er rigtigt, at nogle kommuner har lavet tilfredshedsundersøgelser, men det er bare langtfra alle, der gør det. Og de kommuner der ikke vælger at gøre det, kan jeg frygte, er de kommuner, som burde gøre det. Men vi ønsker også at skabe noget data, så man kan sammenligne på tværs af landet, siger Mette Abildgaard

Hos De Radikale modtager forslaget opbakning. Partiet mener, at det er en fin idé at få nogle parametre, der kan tydeliggøre forskellene.

- Tilsynsrapporterne skal man ind at finde og læse for de enkelte. Det her kan give et overblik, så man kan få en oversigt over forholdene i hele Danmark, siger De Radikales ældreordfører, Christina Thorholm.

Ældreordfører Mette Abildgaard (K) er talsperson for udspillet, som får en blandet modtagelse. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Alle skal ikke være SOSU-hjælpere

For Mette Abildgaard står én sag klart i erindringen. En medarbejder på et plejehjem overfusede en ældre beboer med skældsord, mens vedkommende filmede det, og lagde det ud på de sociale medier. Politikeren ønsker en sikkerhed for, at en sådan person ikke har mulighed for igen at arbejde et dansk plejehjem. Derfor foreslår De Konservative, at SOSU-hjælpere skal kunne miste retten til at arbejde med ældre, ligesom man har i dag for SOSU-assistenter.

- Vi mødte en frustration over, at man ikke kunne sikre sig mod, at medarbejderen blev ansat på et andet plejehjem. Flere har sat pris på den ordning, der er for SOSU-assistenterne, hvor man kan gå ind at tjekke, om deres autorisation er i behold og på den måde lave et kvalitetstjek, udtaler Mette Abildgaard

For at opnå det vil hun udvide autorisationsloven. Hun frygter ikke, at det vil have negativ indflydelse på antallet af ansøgere til SOSU-uddannelsen.

- Man har ikke set på de andre områder, hvor man har lavet autorisationsordninger, at der har været et fald i antal af ansøgninger. Og skulle der være det, er det måske nogle okay mennesker, der bliver sorteret fra, hvis de ikke er villige til at få en autorisation.

Hos FOA støtter man op om det forslag, da de ældre har behov for at vide, hvem der træder ind ad døren. Samtidig kan det fungere som en anerkendelse af de faglige kompetencer, der ifølge Torben Hollmann bliver mere komplekse med tiden. Også formanden for Danske SOSU-skoler, Per Christensen, kalder forslaget ”fornuftigt”.

Hos Dansk Folkeparti møder forslaget også opbakning, selv om det i DF's øjne kommer lidt sent.

- Vi har også i mange år haft fokus på at udskille de brodne kar fra ældreplejen, og derfor fremsatte vi tidligere i år et forslag om pligt til at indhente offentlige straffeattester ved ansættelse i pleje- og omsorgssektoren, lyder det fra DF's ældreordfører, Karina Adsbøl, i et skriftligt svar.

3 udfordringer i ældreplejen

  1. Frafaldet blandt elever på SOSU-uddannelserne er stort. I 2019 var frafaldet på over 30 procent i København.
  2. Fremskrivninger viser, at der i 2030 vil være behov for et sted mellem 46.000 og 49.000 plejeboliger Det er mere end 10.000 flere boliger end de godt 36.000 plejeboliger, der i dag bebos af ældre over 70 år.
  3. Ældre danskere over 65 år flytter markant mere på tværs af kommunegrænser, end de tidligere har gjort. I 2019 flyttede lige godt 14.000 ældre over 65 år på tværs af kommunegrænser. (DE)

Private aktører skal på banen

En iøjnefaldende ting ved ældreudspillet er, at "det frie valg" fylder mange linjer hos De Konservative. Særligt det frie valg om, hvor man skal bo.

Mette Abildgaard erkender, at hvis der skal være et reelt frit valg, skal der i de kommende år bygges langt flere plejehjem og plejeboliger, da det ventes, at der kommer 60 procent flere ældre over 80 år. Og der mener Mette Abildgaard, at opgaven skal tilfalde de private aktører.

- Tag en kommune som Horsens. Der er masser af plejehjem, men ikke et eneste friplejehjem, ikke et eneste selvejende tilbud. Det vil sige, at de kommunale plejehjem har monopol, og de går og spejler sig i sig selv, og det, tror jeg, ikke der kommer ret meget godt ud af, siger Mette Abildgaard.

Horsens Kommune oplyser dog, at kommunen 5. november åbner dørene for et friplejehjem sammen med Danske Diakoner, der er den største ikke-kommunale aktør inden for plejehjem.

Konkret forslår De Konservative, at nyopførelse af plejehjemspladser som udgangspunkt altid skal ske ved etablering af friplejehjem eller i samarbejde med private i de kommuner, hvor der er få ikke-kommunale plejeboliger. Et forslag, Mette Abildgaard er fuldt bevidst om ikke vil falde i god jord hos alle kommuner:

- Der vil sidde nogle kommunalpolitikere og borgmestre og tænke "Mette Abildgaard gør livet mere besværligt for os", men jeg kan garantere dig for, at der vil sidde nogle ældre og pårørende, der vil sætte pris på at blive set som de enkelte mennesker, de er, og få lov til at definere, hvem der gør dem glade.

Måske ikke overraskende møder det forslag ikke stor opbakning hos Enhedslisten, der helst så at hele ældreplejen var et offentligt anliggende.

- Jeg er helt enig i, at det er godt, at man får mulighed for at vælge forskellige steder at bo. Men det er jo navnlig et problem, fordi det private ofte er sådan indrettet, at man kan trække overskuddet ud af virksomheden og give det til aktionærer eller lignende, siger EL's Jakob Sølvhøj.

Heller ikke hos De Radikale får den del af De Konservatives ældreudspil smilene frem:

- Det skal være kommunernes frie mulighed at bestemme selv, og der er etableret så mange friplejehjem, så hvis man vil bo på et sådant, kan man højst sandsynligt komme til det i en nabokommune, siger De Radikales Christina Thorholm.

Morten Møller, 32, er selvstændig og har ikke mulighed for at tage øremærket barsel. Derfor vil en mulig kommende familieforøgelse hos ham og kæresten betyde, at barnet skal tidligere i institution. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

Øremærket barsel fungerer bedst i storbyerne: Over 200.000 beskæftigede risikerer at sende børn endnu tidligere i institution

I EU's medlemslande skal mindst ni ugers barsel gå til hver forælder i 2022. Derfor sidder politikerne lige nu og forhandler om nye barselsregler, der giver mere barsel til far. Imidlertid er det på tegnebrættet, at ugerne bortfalder, hvis den ene part ikke er i stand til at tage barslen. Med andre ord kommer barnet tidligere i institution.

I forvejen er det fædrene på landet, som tager mindst barsel, og det er også uden for byerne, at der er flest små selvstændige erhvervsdrivende med ingen eller få ansatte. Det får SMV Danmark, den danske erhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder, til at råbe vagt i gevær:

- De selvstændige er deres egen virksomhed, så de kan ikke hive en anden ind eller være væk i så mange uger, så risikerer de i værste fald at gå konkurs, siger chefkonsulent Kasper Munk Rasmussen.

Hvis barslen øremærkes, kan det ramme børnefamilier uden for byerne hårdest. Her tager man i forvejen mindst barsel, mens der her er relativt flere selvstændige end i storbyerne. Især den gruppe får svært ved ligestillet barsel, mener SMV Danmark, der frygter konkurser. Morten Møller fra Galten er selvstændig og kan ikke være væk fra sin virksomhed i ugevis. Derfor vil forslaget føre til, at hans virksomhed lider et knæk - eller at et kommende barn må tidligere væk fra mor og far.

Øremærket barsel: Mor og far skal ligestilles på barselsområdet. Sådan lyder et forslag fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der landede i september, og som politikerne forhandler om netop nu.

Således ønsker organisationerne, at hver forælder skal have øremærket 11 ugers barsel, og hvis den ene forælder ikke holder de uger, bortfalder begges uger helt, siger forslaget. Regeringens støttepartier ønsker dog at gå endnu længere og øremærke 14 uger.

Tal fra Danmarks Statistik viser imidlertid, at far og mor i land- og yderkommuner tager mindre barsel end forældre i storbyerne. Og i Galten syd for Aarhus hos 32-årige Morten Møller vil sådan en lov gå ud over både familie- og arbejdsliv. Han driver til daglig en anlægsvirksomhed og har en datter på halvandet år med sin kæreste, Stephanie, der er offentligt ansat.

- Dengang var vi så heldige, at min kæreste kunne tage hele barslen, for jeg endte med at tage fem dage. På det tidspunkt havde jeg to ansatte, og selv om de var dygtige, kan jeg ikke bare trække stikket og være væk i flere uger. Jeg står for den daglige drift, kender kalenderrytmen, alle systemer med leverancer og varebestillinger, og det er de slet ikke ansat til. Det ansvar er mit, siger han.

Ser ind i konkurser

Morten Møller er en del af gruppen af selvstændige, som frygter øget ligestilling af barslen, fordi de risikerer, at deres børn skal tidligere afsted i institution. SMV Danmark, den danske erhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder, anslår, at reglen kan ramme op imod en kvart million selvstændige.

- Det er egentlig skabt til lønmodtagerne, men der er en risiko for, at reglerne vil blive udbredt til iværksættere og selvstændige, som vil blive hårdt ramt, for de har ikke samme muligheder for at tage barsel som lønmodtagere. De har et andet arbejdsliv, hvor de måske både er direktør, salgschef og økonomiansvarlig. De er deres egen virksomhed, så de kan ikke hive en anden ind eller være væk i så mange uger, så risikerer de i værste fald at gå konkurs, siger Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMV Danmark.

Derfor skal barslen ligestilles

  • EU's barselsdirektiv blev vedtaget i 2019 og pålægger alle lande i EU senest i 2022 at øremærke mindst ni ugers barsel til både mor og far.
  • At barslen er øremærket betyder, at de to gange ni uger bortfalder fra den samlede barselsperiode, hvis den ene part vælger ikke at bruge dem.
  • Barselsreglerne i Danmark nu giver den fødende ret til fire ugers barsel før termin og 14 uger efter. Faren eller medmoren har med de nuværende regler kun ret til to ugers barsel, som skal holdes inden for de første 14 uger efter fødslen.

Han påpeger, at den gruppe på arbejdsmarkedet også står med alle udgifter til bygninger, firmabiler, udstyr, løn med videre selv. I en spørgeskemaundersøgelse, som SMV Danmark har udsendt til sine medlemmer, svarer godt halvdelen, at de ikke vil tage mindre end 11 uger, hvis barslen bliver øremærket.

- Vi frygter, at mange selvstændige vil fravælge barsel, idet de ikke har råd til andet, og det vil i sidste ende ramme børnene, som får kortere tid hjemme hos mor eller far. Derfor mener vi, at reglerne skal laves, så selvstændige selv kan fordele barslen på en måde, så familieliv kan hænge sammen med det at drive selvstændig virksomhed, siger Kasper Munk Rasmussen.

Beskæftiger landkommuner

Som om det ikke var nok, at børnene i forvejen kommer tidligere fra mor og far på landet, så er næsten dobbelt så mange af de selvstændige og små virksomheder placeret uden for storbyerne. I landkommunerne udgør selvstændige 9,2 procent af beskæftigelsen, mens tallet i storbykommuner er 4,7 procent.

- Uden for de store byer er man mere afhængig af de selvstændige, som skaber mange arbejdspladser lokalt. Her har man mange steder ikke de store offentlige arbejdspladser eller de store virksomheders hovedsæder, så de er en vigtig kilde til beskæftigelse uden for byerne, siger Kasper Munk Rasmussen

Egon Bjørnshave Noe, der er centerleder og professor på Center for Landdistriktsforskning ved SDU, mener, at forslaget må ventes at være en større udfordring uden for byerne.

- Det er klart, der er en overvægt af selvstændige erhvervsdrivende og små virksomheder i land- og yderkommuner, og det er her, barsel vil være den største udfordring. Og den risikerer at blive forstærket, hvis barslen øremærkes i sådan en grad, at forældre i de landsdele ikke kan få det til at gå op, siger han.

Egon Bjørnshave Noe forudser, at øremærket barsel vil være med til at øge den sociale ulighed.

- Man kan se forslaget som noget, der kan støtte kampen om mere ligestilling, men samtidig kan man også frygte, at forslaget kan øge den sociale ulighed. Nogle børn vil komme tidligere afsted i institution, hvoraf flere formentlig vil være i landområderne, så der vil være masser af effekter, man ikke lige har regnet med. Men tiden må vise, hvad der vil ske, siger professoren

Svært med få ansatte

Det er et EU-direktiv fra 2019, som pålægger medlemslandene at sikre minimum ni ugers øremærket barsel til begge forældre i 2022. De ni uger skal som følge af direktivet lægges oven i de to uger, der allerede i dansk lov er øremærket fædre i forbindelse med fødslen.

Det er et kalenderpuslespil af de helt store på 1000 brikker. Jeg ville aldrig turde at have ansatte, hvis sådan en lov kom igennem, for så er jeg ude i, at vi skal blande privat- og arbejdsliv sammen, for de skal være indstillede på at tage mindre barsel og ikke tænke på kontrakter og rettigheder. Det kan jeg ikke byde dem.

Morten Møller, selvstændig i Galten

Dermed får de ansatte altså denne rettighed, men også her kan det se sort ud for de små virksomheder.

- Der er ikke så meget at gøre ved reglerne for lønmodtagere, da de gælder alle lande i EU, men det er klart, at der skal varsles i god tid. Hvis du eksempelvis er i byggebranchen, og du er bundet op på kontrakter, kan det være en klemme for virksomheden, hvis den pludselig mangler to tømrere, hvor virksomheden i værste tilfælde risikerer dagbøder.

Det vil være en ekstra stor udfordring i øjeblikket.

- Vi mangler så meget arbejdskraft lige nu, at det i nogle tilfælde vil være svært for virksomhederne overhovedet at finde en barselsvikar, mens man måske har kontrakter i ordrebogen et helt år ude i fremtiden siger Kasper Munk Rasmussen.

Og selv med god varsling er det svært, siger Morten Møller fra Galten:

- Man ville godt kunne planlægge det selvfølgelig, hvis der altså er hænder nok, men det er et kalenderpuslespil af de helt store på 1000 brikker. Jeg ville aldrig turde at have ansatte, hvis sådan en lov kom igennem, for så er jeg ude i, at vi skal blande privat- og arbejdsliv sammen, for de skal være indstillede på at tage mindre barsel og ikke tænke på kontrakter og rettigheder. Det kan jeg ikke byde dem, siger håndværkeren.

Har altid været en udfordring

Spørger man Helle Holt, der forsker i det kønsopdelte arbejdsmarked hos Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er hun knap så sikker på, det går mest ud over forældre og børn uden for byerne.

- Det er klart, at hvis forældrene ikke kan blive enige om at opdele barslen, bliver den kortere, men sådan har det altid været, det har bare været kvinderne, der stod med problemet. Og det er jo det, man forventer, forslaget kan rette op på og ligestille.

Men:

- Det går måske mere ud over nogle grupper end andre, hvor man i storbyerne har en anden familiestruktur eller har højere uddannelser og dermed et større økonomisk råderum. Men det har altid været en stor udfordring, som nu også gælder fædrene. Om den bliver større på landet, kan jeg ikke sige, siger hun.

Helle Holt studser samtidig over, hvordan forslaget vil lande ude i de forskellige kommuner:

- Hvis vi antager, parterne ikke kan få det til at gå op, og barslen bliver forkortet, så står kommunerne over for at skulle skabe plads til de her børn, som kommer tidligere af sted, så der er også noget der, som skal kunne lade sig gøre.

Den problematik kender Morten Møller i forvejen fra Skanderborg Kommune, hvor hans barn går i institution. Her har der nemlig været mangel på pladser til børnene længe.

Hvis udgangspunktet bliver, at vores eventuelt kommende barn skal tidligere af sted, hvem skal så passe det? Daginstitutionerne har ikke plads nu.

Morten Møller, selvstændig i Galten

- Hvis udgangspunktet bliver, at vores eventuelt kommende barn skal tidligere af sted, hvem skal så passe det? Daginstitutionerne har ikke plads nu, og hvis de har, er de så gearet til så små børn, der stadig bliver ammet, eller er det bedsteforældrene, der må tage over med mælkeerstatning? Det her er en dårlig løsning for alle parter og synd for børnene, siger han.

Når man spørger Morten Møller, hvordan han forholder sig nu både i forhold til sin virksomhed og en mulig kommende familieforøgelse, er han i venteposition.

-  Jeg tør ikke at udvide virksomheden eller lave investeringer, for jeg vil være sikker på, at min virksomhed kan tåle, hvis jeg skal være væk. Hvis vi skal have et barn til, så har vi en løsning, men den kræver fleksibilitet og det frie valg. Men vi kan ikke håndtere det ud fra den model, som politikerne lægger op til, uden at det enten går ud over barnet eller min virksomhed. Det har intet med ligestilling at gøre i min verden, det er tvang, slutter han.

Ifølge et nyt studie har psykiatrien ikke været så presset af ekstra henvisninger og indlæggelser under coronapandemien, som mange frygtede under første nedlukning sidste år. Arkivfoto: Jens Thaysen

Corona har ikke givet flere voksne psykiatriske patienter - endnu i hvert fald

Sidste forår var bekymringerne mange. Coronavirussen havde indfundet sig i Danmark, og ingen vidste, hvad der ventede forude. Psykiatrien var en af de helt store bekymringer, og fagpersoner frygtede overrendte psykiatriafdelinger.

Sådan er det ikke gået. I hvert fald ikke endnu - og i hvert fald ikke, når man ser på voksenpsykiatrien. Blandt børn og unge er stigningen i antallet af henvisninger fortsat som inden coronapandemien, men et nyt studie slår nu fast, at situationen har været en helt anden i voksenpsykiatrien.

Hverken antallet af henvisninger, selvmord eller selvmordsforsøg er steget - til gengæld har der været lidt færre indlæggelser. Men forskerne holder stadig øje, for det er ikke til at udelukke, at konsekvenserne først kan ses senere.

Et nyt dansk studie viser, at bekymringerne om psykiatrien under pandemien ikke umiddelbart er blevet realiseret. Der har nemlig hverken været flere henvisninger eller indlæggelser i psykiatrien, ligesom antallet af selvmord og selvmordsforsøg heller ikke har været højere under coronaen end tidligere.

Psykiatri: Det har det med at ske i krisetider. Eksempler som terrorangrebet i USA 11. september 2001, sars-epidemien i 2002-2003, finanskrisens udbrud i 2008 og terrorangrebet i Oslo og på Utøya i 2011 blev kastet op i luften som billeder på, at vi rammes i krisetider. Vi rammes på psyken.

Derfor var bekymringen stor blandt fagpersoner, da landet i begyndelsen af sidste forår lukkede totalt ned for at undgå spredning af coronavirus. Vi var landet i en ny krise. Hvad skulle der ikke ske med psykiatrien?

Dommedagsprofetierne om en overrendt psykiatri var svære at komme uden om. Men knækket lod vente på sig.

En smule overraskede

Nu viser et helt nyt dansk studie, hvordan antallet af henvisninger til psykiatrien, selvmordsforsøg og selvmord ikke er steget under pandemien. Samtidig er antallet af indlæggelser i psykiatrien faldet en smule.

- Vi var da en lille smule overraskede, da vi så resultaterne - og så alligevel ikke helt. Det med, at indlæggelser var faldet lige i starten, er også noget, man så på andre hospitalsafdelinger fraset covid-afsnittene. På den måde var vi ikke helt overraskede. Men jeg havde måske troet, at der ville have været flere henvisninger til psykiatrien i efterløbet, siger forskningsleder Michael Eriksen Benros, der er professor, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Forskningslederen forklarer, at resultaterne fra det danske studie passer med noget af det, man også ser internationalt. Studier fra andre lande viser nemlig også, at der overordnet set eksempelvis ikke har været stigninger i antallet af selvmord og selvmordsforsøg under pandemien.

Senere reaktioner

Det nye danske studie er bygget på tal fra Region Hovedstaden og Region Sjælland og sammenligner situationen 1. januar 2018 til 10. marts 2020 med perioden 11. marts 2020 til 28. februar 2021. Situationen kan derfor have været en anden i andre dele af landet, ligesom der kan være sket ændringer i tallene siden, understreger Michael Eriksen Benros.

Og netop senere reaktioner er noget, forskerne ikke vil udelukke.

En region særligt presset

Det nye studie er lavet på baggrund af situationen i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor perioderne 1/1 2018-10/3 2020 og 11/3 2020-28/2 2021 sammenlignes. De to regioner udgør tilsammen cirka halvdelen af landets befolkning.

I Region Midtjylland har man undervejs i løbet af coronapandemien oplevet større udsving. Således kunne denne region i september sidste år fortælle, at den over en periode var presset af overbelægning.

Blandt årsagerne til situationen i Psykiatrien i Region Midtjylland blev nævnt, at både kommuner og regionen i højere grad havde kommunikeret med psykiatriske patienter via telefon og video under pandemien, og at nogle derfor ikke havde haft samme støtte i hjemmet som ellers. Andre årsager blev også fremhævet.

- En del af det skyldes coronasituationen i foråret og hen over sommeren, hvor nogle patienter nok har forsømt at søge hjælp på det tidspunkt, de havde brug for det, sagde Tina Ebler, direktør i Psykiatrien i Region Midtjylland, til Ritzau 29. september sidste år.

- Det er gode nyheder, at der ikke har været stigninger frem til marts i år. Men det er noget, vi vil blive ved med at følge for at undersøge, om der kan komme en efterreaktion på pandemien, siger Michael Eriksen Benros.

Han nævner som eksempel finanskrisen, hvor man først for alvor så de psykiske konsekvenser et til to år efter krisens udbrud. Det samme kan potentielt ske denne gang - særligt hvis der opstår en økonomisk krise i efterløbet.

- Der kan desuden godt være en ophobning, og så er det noget, man først opdager senere.

Værre og bedre

I mellemtiden kan man fristes til at spørge, hvorfor det mon gik så relativt godt denne gang - når de eksempler på tidligere kriser, vi sammenligner med, er endt helt anderledes.

Spørgsmålet har forskerne dog ikke undersøgt i denne omgang.

- Det er svært at sige, hvorfor det er gået bedre. Men man kan tænke sig, at en af årsagerne har været, at coronasituationen ikke har været helt så slem i Danmark, og at det derfor ikke har påvirket folk helt så meget, siger Michael Eriksen Benros.

Det er svært at sige, hvorfor det er gået bedre. Men man kan tænke sig, at en af årsagerne har været, at coronasituationen ikke har været helt så slem i Danmark, og at det derfor ikke har påvirket folk helt så meget.

Michael Eriksen Benros, forskningsleder og professor

Mens nogle psykiatriske patienter har oplevet forværring, har andre oplevet forbedring - og det kan ifølge forskningslederen være en anden forklaring. De to typer mennesker og deres situationer har måske opvejet hinanden.

- Der er nogle, der fungerer bedre ved at have lidt mere ro derhjemme. Tidligere har de måske følt sig mere udelukket af samfundet, hvis de isolerede sig, men med coronapandemien har der været perioder, hvor de har følt sig ligesom andre mennesker. Ligeledes er der nogle, der har oplevet forværring og følt sig presset af de indirekte konsekvenser af pandemien.

Stigning blandt børn og unge

Alt imens voksenpsykiatrien ikke har været mere presset, er situationen en anden i børne- og ungepsykiatrien. Her har stigningerne nemlig været til at se.

Alligevel kan de ikke kædes direkte sammen med coronapandemien, eftersom stigningen blot er en fortsættelse af tendensen inden pandemien, pointerer forskningslederen. Stigningen efter marts 2020 har altså ikke været signifikant sammenlignet med inden da.

- Man kan jo aldrig udelukke en sammenhæng, men på data er der ikke noget signifikant, der siger det. Det, der adskiller sig lidt, er, at hos voksne ser vi ikke en fortsat stigning, som vi gør blandt børn og unge. Men der kan stadig godt være en pukkel af patienter, der venter, hvilket vi vil følge i efterfølgende studier, siger Michael Eriksen Benros.

Heidi Maxmiling håber, at fotografierne kan vise især den yngre generation, at man ikke behøver at ligne en reklamemodel fra Instagram for at hvile i sig selv og sin krop. Foto: Kristoffer Hanberg Clemmensen

- Mor, skal man have store bryster? Spørgsmålet fik Heidi til at træffe et valg

Da en bus en dag trillede forbi med en stor reklame for brystoperationer, stillede Heidi Maxmilings datter et spørgsmål, der fik moren til at handle:

- Hun spurgte mig: "Mor, skal man have store bryster?". Jeg kunne mærke, hvilket pres der ventede hende og så mange andre unge. Jeg følte, at jeg blev nødt til at gøre noget.

Heidi Maxmiling er fotograf og besluttede at gøre det, hun er bedst til, som et bidrag til at ændre vores kropskultur. Hun besluttede sig for at lave en billedserie af kvinder i alle former, størrelser og aldre. For hun ville vise kroppen som den er: unik, naturlig og noget, man skal være stolt af. Nu udstiller hun sine billeder og har planer om at udgive dem i bogform.

Gennem syv år har Heidi Maxmiling fotograferet nøgne kvinder i alle former og størrelser for at vise kroppen, som den er: unik, naturlig og noget, man skal være stolt af. Hun håber, at billederne kan hjælpe til at nedbryde nutidens kropsidealer.

Kropskultur: "Kan hende værten da for fanden ikke komme noget ned i den brystholder, så vi kan holde hendes kavalergang ud?".

Det spørgsmål stillede en af Heidi Maxmilings bekendte på de sociale medier, mens Melodi Grand Prix rullede over skærmen i et hav af danske tv-stuer syv år tilbage.

Selv om hun havde lyst, indgik Heidi Maxmiling ikke i en diskussion med den bekendte, men situationen fik alligevel bægeret til at flyde over.

- Jeg har en datter, som var ret ung dengang. Jeg havde faktisk været ude at køre med hende få dage tidligere, mens en bus trillede forbi med en stor reklame for brystoperationer, siger Heidi Maxmiling, 50 år, og fortsætter:

- Hun spurgte mig: "Mor, skal man have store bryster?". Jeg kunne mærke, hvilket pres der ventede hende og så mange andre unge. Jeg følte, at jeg blev nødt til at gøre noget.

Derfor besluttede Heidi Maxmiling sig for at gøre det, hun er bedst til, men at gøre det i en anden sags tjeneste. Hun besluttede sig for at lave en billedserie af kvinder i alle former, størrelser og aldre. For hun ville vise kroppen som den er: unik, naturlig og noget, man skal være stolt af.

I dag, mange år senere, har Heidi Maxmiling for første gang stillet et udvalg af billederne til offentligt skue, og det bragte ikke bare stolthed frem; det satte tårekanalerne på arbejde.

- Jeg var utrolig nervøs op til, for jeg har arbejdet på det længe. Men jeg blev simpelthen så rørt, da de kom op og hænge, smiler fotografen, som bor med sin mand i Helsingør.

Magisk fællesskab

I resten af ugen hænger billederne i Retold i Helsingør, og flere af kvinderne, Heidi Maxmiling har fotograferet, har allerede været forbi butikken. Det har skabt både positive reaktioner og store smil.

De er vidt forskellige, og de færreste kendte hinanden, men lige så snart de smed tøjet, skete der et eller andet magisk.

Heidi Maxmiling, fotograf

- Jeg har simpelthen så meget respekt for de her kvinder. De er så seje. Den ældste er 84 år, den yngste er 24. Den højeste er knap to meter og den tungeste vejer 140 kilo, fortæller Heidi Maxmiling og fortsætter:

- De er vidt forskellige, og de færreste kendte hinanden, men lige så snart de smed tøjet, skete der et eller andet magisk. Det var, som om at paraderne faldt og der kom en følelse af fællesskab.

"Diversity" hedder billedet, som hænger i Retold på Strandgade i Helsingør, og som har skabt mange positive reaktioner blandt butikkens besøgende. Foto: Heidi Maxmiling

Heidi Maxmiling er overbevist om, at især unge kvinder har brug for at blive bekræftet i, at de ikke behøver at ligne modeller. At de har brug for at se forskelligartede kroppe, som ikke er redigeret, eller som alle har smalle taljer og store bryster.

- Det er ikke virkeligheden, fortæller Heidi Maxmiling.

Bogudgivelse på vej

Undervejs i det årelange projekt er Heidi Maxmilings yngste datter blevet ældre. Hun er gået igennem årene, hvori mange unge oplever et pres fra kropsidealerne, der bliver etableret på medier som Instagram.

Heidi Maxmiling fortæller, at datteren undervejs har været en stor støtte og motivation i forhold til at nå i mål med billedserien.

- Hvis ikke min datter var med mig hele vejen, ville jeg have haft det meget sværere med det. Det er jo ærlige og intime billeder, siger hun.

Heidi Maxmilling fortæller, at billederne også skal udgives som en bog, men planen er for en stund lagt på hylden.

"At the pier", er billedet navngivet. Det er et blandt mange, som viser kvindekroppen i en umanipuleret udgave. Foto: Heidi Maxmiling

- Jeg har flere, som gerne vil være med til at skrive bogen. Jeg vil jo gerne have nogle kendte folk med, som ikke skal være nøgne, men som kvinderne på billederne kan læne sig op ad. Jeg har allerede en del, som gerne vil være med, men jeg venter lige lidt, fortæller hun.

I første omgang koncentrerer hun sig om den nuværende og kommende udstillinger, ligesom hun er i dialog med Girltalk, der er en organisation, som tilbyder unge piger støtte.

"Just happy" hedder fotografiet, som er taget ved Hornbæk Strand. Billedet er blandt Heidi Maxmilings favoritter. Foto: Heidi Maxmiling

- Det hele er meget, meget nyt. Men Girltalk vil mistrivsel blandt unge piger og kvinder til livs, så dem vil jeg meget gerne samarbejde med. De vil det samme som mig, fortæller Heidi Maxmiling.