Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Flere danske brandmænd er bekymrede, fordi de har været i kontakt med det giftige fluorstof PFOS. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Forskere vil have brandmænd undersøgt efter kontakt med giftstof

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi starter dagens nyhedsoverblik på forsiden af Jyllands-Posten, der i dag kan fortælle, at flere brandmænd, der gerne vil undersøges af en læge, fordi de har været udsat for det giftige fluorstof PFOS, er enten blevet afvist eller har fået at vide, at de selv må betale op mod 3000 kroner for en blodprøve.

Og det vækker kritik fra blandt andre lektor Robert Niven fra University of NSW i Canberra.

- Med brandmændene har vi tilmed en befolkningsgruppe, som vi ved har været tæt på dette stof, og dem er vi selvfølgelig nødt til at få undersøgt, siger han til Jyllands-Posten.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard skriver i en email til avisen, at en ekspertgruppe skal se på muligheden for at foretage gruppeundersøgelser af for eksempel brandmænd.

Ifølge Miljøstyrelsen er PFOS både kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

Justitsministeren åben for flere fængselspladser og prøveløsladelser

Vi ser nærmere på de danske fængsler, hvor mængden af indsatte er begyndt at hobe sig op.

Folketinget har for nyligt indledt forhandlingerne om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen.

Og nu lyder det fra justitsminister Nick Hækkerup (S), at han ønsker at komme problemet til livs ved at bygge helt nye pladser, lade flere komme på prøveløsladelse og i samfundstjeneste.

Det siger han i et interview med Berlingske.

- Enten skal vi bygge og ansætte folk, eller også skal vi finde på andre måder at straffe på – det kan være fodlænke eller andet. Eller også skal vi sige, at der er ting, som vi ikke vil straffe lige så hårdt, lyder det fra ministeren.

Ifølge tirsdagens udgave af Jyllands-Posten viser et internt notat fra de igangværende forhandlinger, at danske fængsler risikerer at mangle 1000 pladser i 2025.

Dansk Industri vil have hjælpepakker forlænget

I dag har virksomheder sidste chance for at søge kompensation til faste omkostninger, hvis deres omsætning stadig halter bagefter i forbindelse med corona’ens hærgen.

Men i Dansk Industri mener man, at hjælpepakkerne skal forlænges, så de hårdest ramte virksomheder kan søge om kompensation frem til årsskiftet.

- Vi ved, at der er nogle virksomheder, som stadig er utroligt udfordret - det er særligt de virksomheder, der lever meget af udenlandske turister, som der ikke har været mange af hen over sommeren, siger Henriette Søltoft, der er vicedirektør i Dansk Industri, til Ritzau.

Virksomheder har siden juli kunne søge kompensation, hvis de har haft en nedgang i omsætning på 45 procent.

Unge har bedre styr på økonomien

Vi slutter dagens nyhedsoverblik af med historien om, at antallet af unge med betalingsproblemer og rod i økonomien er blevet mindre i løbet af de sidste seks år.

Det viser en stor spørgeundersøgelse blandt godt 1600 unge voksne, som Epinion har lavet for Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden.

Det skriver Politiken.

I 2015 havde 13,4 procent af de voksne mellem 18 og 30 år gældsproblemer og svært ved at få betalt huslejen og andre faste udgifter. Den andel er nu faldet til 8,1 procent, skriver avisen.

Det var dagens nyhedsoverblik, men bliv endelig ved med at scrolle videre.

Så får du nemlig fire udvalgte historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Med en køreplan, som indeholder 24 initiativer, har klimaminister Dan Jørgensen (S) nu fremlagt regeringens bud på, hvordan politikerne inden 2025 får truffet de beslutninger, som skal sikre, at Danmark lever op til ambitionen om at reducere udledningen af CO2 med 70 procent inden 2030. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Bla bla bla: Det tager åbenbart år at komme fra grønne tanker til handling

På et stort anlagt pressemøde præsenterede klimaminister Dan Jørgensen (S) regeringens nye 'køreplan for klimaet' frem mod 2025. Planen indeholder 24 indsatser, som frem mod 2025 skal sikre, at Danmark når ambitionen om at reducere udledningen af CO2 med 70 procent i 2030. Planen betyder ikke i sig selv, at Danmark kommer tættere på at nå målsætningen, men den kan give regeringen lidt arbejdsro, fordi støttepartierne og de grønne interesseorganisationer nu ved, hvornår regeringen agter at interesse sig for de enkelte områder, skriver Avisen Danmarks klimajournalist Emilie Aagaard og politisk redaktør Casper Dall i deres nyhedsanalyse.

Regeringens klimakøreplan er også et af emnerne i Avisen Danmarks politiske podcast - 'Politik med Løvkvist & Dall', hvor Kasper Løvkvist og Casper Dall analyserer køreplanens betydning for forholdet mellem regeringen og støttepartierne. Du finder podcasten, hvor du plejer at finde dine podcasts eller i Nyhedskiosken.

Bla bla bla. Det er alt, hvad vi hører fra vores ledere: ord. Ord, som lyder godt, men ikke fører til handling.

Sådan sagde den verdenskendte klima-aktivist, Greta Thunberg, da hun tirsdag talte til Youth4Climate-konferencen i Milano.

Gad vide om de ord giver en klump i halsen hos vores egne politikere og regering herhjemme i Danmark?

I hvert fald har vi en regering, der i den grad har solgt sig selv på at være grøn, men hvis klimaindsats fik dumpekarakter af eksperterne i Klimarådet tilbage i februar i år.

Dumpe-karakteren blev blandt andet givet, fordi rådet ikke mente, at det var tydeligt, hvordan regeringen egentlig ville opnå at skære 70 procent af den samlede danske CO2-udledning inden 2030, som regeringen ellers ambitiøst har sat sig for og fortalt vidt og bredt om.

Men nu skulle det gerne være meget tydeligere. For onsdag i denne uge præsenterede klimaminister Dan Jørgensen (S) en køreplan for et grønt Danmark. En plan, der med 24 indsatser vil vise vejen til de sagnomspundne 70 procents reduktion i CO2-udledningen.

Indsatserne er reelt en række udspil og strategier, der skal komme dumpende over de næste fire år og dermed vise vej i den grønne omstilling.

I år skal der således landes en plan for fangst og transport af CO2, en grøn skattereform skal have første riv, og så skal udspillet om en grøn omstilling af klimaets smertebarn – nemlig landbruget – også falde på plads.

I de kommende år frem mod 2025 vil regeringen overordnet set komme med udspil og strategier, som skal føre til klimaplaner sektor efter sektor. Fra 2026 og frem vil der bare være én ting tilbage: At udføre det hele.

At man skal have en plan, hvis man vil omstille et helt samfund på så grundlæggende en måde, som klimakrisen kræver, er svært at undsige. Og at regeringen åbent indrømmer, at planen skal være tydelig for de kommende år, før vi som samfund kan føre planen ud i virkeligheden i anden halvdel af dette årti, er naturligvis prisværdigt.

Men det er svært ikke at høre Greta Thunbergs ’bla bla bla’ for sig, når man ser ned over indsatserne i planen.

For mange af de indsatser, der ligger i 2021 og 2022, er ikke nye. Dem har regeringen allerede lovet for længst. Og når man kommer frem mod 2024 og 2025, bliver initiativerne beskrevet noget mere luftigt, så som udspil om grøn forskning og innovation samt udvikling af grønne teknologier i landbruget.

Alt i alt er der masser af detaljer i den grønne køreplan, men den sætter alligevel ikke rigtig retning.

Alt i alt er der masser af detaljer i den grønne køreplan, men den sætter alligevel ikke rigtig retning. Det helt konkrete, hvad regeringen virkelig vil satse på, mangler at blive tydeligt.

Til gengæld er det tydeligt, at regeringen satser på, at den nye køreplan skal tilfredsstille regeringens støttepartier på Christiansborg. Her har både SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre gennem længere tid efterspurgt en detaljeret plan for, hvornår og hvordan regeringen vil indkalde til forhandlinger og træffe de nødvendige beslutninger.

Nok er de tilfredse med, at regeringen to år inde i valgperioden viser, hvordan målet skal nås, men det er også sikkert, at de vil forsøge at presse tempoet op, så der er mere, der bliver forhandlet og aftalt i denne valgperiode.

På den måde formår støttepartierne at fastholde regeringen i rollen som det klima-nølende parti, der skal trækkes til det grønne trug - og at regeringen er mere interesseret i at lave store, forkromede planer end politiske aftaler, som koster statskassen kroner og ører.

Om en måneds tid får vi den første indikation fra Klimarådet om, hvordan de vurderer regeringens klimaprogram og køreplan. Om det hele i sidste ende giver regeringen en bedre karakter, vil Klimarådets Statusrapport 2022  give et endeligt svar på engang i starten af det nye år.

Indtil da har regeringen mest af alt sikret sig lidt arbejdsro.

- Jeg kunne jo være deres far eller bedstefar, siger Manfred Federau. Privatfoto

Manfred blev tiltalt ved fornavn i mail fra Sundhedsstyrelsen: - Jeg føler, at det er at tale ned til mig

Bør en offentlig myndighed tiltale folk ved fornavn? Det mener Manfred Federau ikke. Da en mail tikkede ind i hans e-Boks, hvor han blev tilbudt en gratis influenzavaccination, røg han til tasterne. Han blev tiltalt ved fornavn i mailen, mens afsenderne stod med både fornavn, efternavn og titel. Manfred Federau mener, at det er nedladende, og han følte sig talt ned til. Avisen Danmark har målt temperaturen på debatten, som tydeligvis deler vandene. Nogle mener, at en offentlig myndighed bør distancere sig selv og henvende sig formelt, mens andre ikke kan se, hvorfor det kan støde.

Da Manfred Federau fik en invitation til influenzavaccination, var det ikke mailens indhold, der stødte ham. Det var den måde, han blev tiltalt på. Han blev nemlig tiltalt kun ved fornavn, mens afsenderne skrev under med både fornavn, efternavn og titel. Takt og tone-ekspert mener, at det er mangel på format, mens en sprogforsker opfordrer folk til at kigge på konteksten.

Kommunikation: Manfred vil ikke tales ned til.

Da Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut sendte en mail til hans e-Boks, havde de næppe forventet, at han svarede igen med et læserbrev til Avisen Danmark.

Manfred Federau raser i brevet over, hvordan han blev tiltalt i mailen.

Nedladende og krænkende kalder han den, og forlanger i læserbrevet en undskyldning.

Henrik Ullum, direktør hos Statens Serum Institut og Søren Brostrøm, direktør hos Sundhedsstyrelsen står i bunden af mailen som afsendere. Med deres fulde navn og titel.

Sådan så den mail ud, som Manfred Federau og mange andre danskere over 65 år har modtaget. De bliver tiltalt ved fornavn, mens afsenderne står med deres fulde navn og titel. Sundhedsstyrelsen selv siger, at man fremover vil være opmærksom, hvem modtageren er. Grafik: Leif Nørmark Sørensen

"Kære Manfred" står der dog på første linje.

Det er et problem, mener Manfred Federau, og i læserbrevet udtrykte han klart, at det er en respektløs måde at henvende sig til en borger på.

- Jeg bliver krænket. Jeg føler, at det er at tale ned til mig. Jeg kunne jo være deres far eller bedstefar, siger han.

At tale ned til folk

Manfred Federau, der bor i Odense, mener selv, at det er en nedladende måde at henvende sig til folk på, når man som offentlig myndighed tiltaler folk. Problemet er ikke nødvendigvis, at de tiltaler ham ved fornavn. Problemet er, at afsenderne selv står med fuldt navn og titel.

Det er en amerikanisering, hvor vi alle skal give high-fives som om, at vi kender hinanden

Gitte Hornshøj

- Det er lidt mærkeligt, for den måde man indleder et brev på, og den måde man afslutter på hænger sammen. Det generer mig, at de underskriver med fornavn, efternavn og titel.

Manfred Federau bliver bakket op af Gitte Hornshøj, der er forfatter, debattør og som holder foredrag om takt og tone.

- Det er en amerikanisering, hvor vi alle skal give high-fives som om, at vi kender hinanden. Det er grænseoverskridende at blive tiltalt ved sit fornavn af en person der overhovedet ikke ved, hvem man er.  Når vi snakker offentlige myndigheder, så er det under alle omstændigheder det mest korrekte at tiltale folk ved deres fulde navn. Det virker overfladisk, når de ikke har en nær relation til sig, siger hun og erklærer sin støtte til Manfred Federau:

- Det kommer til at virke nedladende. Noget af det værste, man kan komme ud for, er da når en myndighed taler ned til en person. De må godt have lidt format. Det er meget vigtigt, at man tænker over, hvem modtageren er, siger hun.

Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm har skrevet et brev til danskere over 65 år og tilbudt dem en gratis influenzavaccine. En af modtagerne, Manfred Federau, mener, at styrelsen taler ned til ham. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Avisen Danmark har taget kontakt til Sundhedsstyrelsen i forbindelse med denne artikel, og kommunikationschef Eva Tolstrup Ziegler har kommenteret, at man fremover vil tage kritikken til efterretning, når lignende breve sendes ud.

- Vaccination er noget, vi beder folk om at tage stilling til personligt og individuelt - det understreger vi formmæssigt ved at henvende os direkte til dem og bruge deres fornavn. Vi har traditionelt omtalt børn med fornavn, når vi har sendt påmindelser ud om børnevaccination, men vi anerkender, at mange borgere i ældre aldersgrupper foretrækker at blive tiltalt med både fornavn og efternavn, og det vil vi tage til efterretning, næste gang vi sender lignende breve ud. Søren Brostrøm og Henrik Ullum omtales med efternavne og titler, fordi vi ikke vil antage, at modtageren nødvendigvis ved, hvem de er, siger Eva Tolstrup Ziegler til Avisen Danmark.

Normerne har ændret sig

Det er efterhånden kun de færreste, der er Des med hinanden. Det er heller ikke unormalt at blive tiltalt ved sit fornavn i stort set alle de sociale og professionelle sammenhænge, vi til dagligt er en del af.

Sproget har ændret sig. Men det er ikke kun sproget, der har.

Ifølge Eva Skafte Jensen, der er seniorforsker i Dansk Sprognævn, har normerne også ændret sig - og i forlængelse deraf - hvordan vi taler til hinanden.

- Det er adfærdsnormerne der har ændret sig mere end det er sproget. Vi har haft en bevægelse i retning af, at man gerne ville nedbryde nogle af de formelle grænser, fordi man anså dem for undertrykkende. Det var også dengang, folk begyndte at sige hej til hinanden. I 70’erne og 80’erne gjorde man sig umage for at gøre tingene mere personlige. Så har der været en modbevægelse, som har gået i den anden retning, siger hun.

Eva Skafte Jensen har forståelse for, at man kan opfatte at blive tiltalt ved sit fornavn af myndigheder som krænkende, men mener samtidig, at der ikke er nogle klare regler for, hvad der opfattes formelt og uformelt.

- Det er ikke overraskende, at nogen synes, at det er for nærgående at henvende sig til dem kun med fornavn. Der er ikke én fast form for, hvornår noget er formelt og uformelt, men kun at bruge fornavn er mere uformelt end et fuldt navn. Der er rigtig meget der handler om, at vi misforstår hinanden. Vi tager ofte udgangspunkt i os selv og tænker, at det, vi selv synes er naturligt, vil andre også synes er naturligt, siger hun.

Eva Skafte Jensen mener ikke, at man fra myndighedernes side kan undgå helt at støde visse mennesker, når man henvender sig til dem.

- Man kan nok ikke undgå at støde folk. Det man kan gøre, er at prøve at gøre så mange som muligt opmærksomme på, at der ikke er en 1:1 overensstemmelse med det, man sender ud i verden og hvordan det bliver opfattet. Vi er alle sammen ikke enige om, hvad tingene betyder.  I langt de fleste tilfælde gør folk sig umage for at ramme rigtigt.

Hold det formelt

Manfred Federau er klar i mælet. Offentlige myndigheder bør hellere være lidt for formelle end  risikere at støde folk.

- Hvis man ved, at folk bliver krænket over det, så skal man ikke tiltale folk ved fornavn. De folk, der har sendt brevet, de er professionelle kommunikatører, og de bør vide bedre. Der er ingen skade sket ved, at man er lidt for formel. Ingen bliver fornærmet over at blive tiltalt ved deres fulde navn, siger Manfred Federau og fortsætter.

Thorleif Gotved, ekspert i professionelle relationer er klar over, at det er et følsomt emne, men kan samtidig ikke forstå, at man ligefrem kan føle sig stødt over at blive tiltalt ved fornavn af en myndighed.

- Der er mange, der reagerer på debatten. Det vækker følelser. Man kan sige, at uanset hvad man gør, så er der altid nogen der vil føle, at det er forkert. En sandhed står tilbage. Det her fylder mere, end man lige skulle tro. Vi mennesker er sociale væsener, og den måde vi bliver mødt og tiltalt på, det betyder meget for os, siger han og fortsætter:

- Hvis man ser tingene fra helikopterperspektivet, så kan jeg ikke forstå, at man kan føle sig stødt over at blive tiltalt ved sit fornavn. Det er forskelligt, hvad folk vil have. De stakkels mennesker i en kommunikationsafdeling, de har sikkert haft diskussioner om, hvad de skulle skrive, og uanset hvad de gør, så vil en eller anden brokke sig. Vi har ikke noget, vi kan bruge, som vi alle er enige om.

Mens nattelivet var tvangslukket, opkøbte Rekom snesevis af barer og natklubber i Danmark, Storbritannien og Norge. Her er vi på Temabar i Viborg. Arkivfoto: Andreas Søndergaard

Dansk bar-imperium skabte milliardforretning under nedlukning

For over 10 år siden arbejdede en flok unge tilfældigvis sammen på den samme bar i København. De blev enige om, at nattelivet trængte til et løft, og at man kunne nå langt, hvis man gik mere professionelt til opgaven, end branchen plejer at se. 
I dag står de bag Rekom med 190 barer og natklubber i fire lande. Ambitionen er at skabe Europas største nattelivskoncern, og halvandet års tvangslukning under corona har ført endnu flere venues - som det hedder - ind under Rekoms vinger. 
Avisen Danmark er taget på pub og fortæller historien om et dansk bar-imperium, de færreste kunder kender navnet på.

Navnet Rekom er ukendt for de fleste gæster i nattelivet, men dækker over en dansk koncern, som er i gang med at strømline barer og natklubber over hele Europa. Tag med Avisen Danmark på pub og mød en af cheferne, der selv startede som afrydder og bartender.

Natteliv: Det er torsdag formiddag på Vesterbrogade i København. Glasdøren står på klem til pubben Proud Mary, og indenfor klistrer gulvet efter en travl nat. Lugten af ølslanter er heller ikke helt væk, men der er ryddet op. Skandinaviens største nattelivsvirksomhed, Rekom, holder jobsamtaler.

Også Jonathan Grumme er mødt op for at give interview til Avisen Danmark. Han er en del af topledelsen i Rekom, der ikke blot ejer Proud Mary, men også 189 andre venues - som han kalder natklubberne og barerne - i fire lande.

Rekom-navnet opdager de færreste gæster, men virksomheden er i gang med at overtage den ene luns efter den anden i nattelivet. Kæde for kæde, natklub for natklub. Heidi's Bier Bar, A-Bar og The Drunken Flamingo er blot få navne på de mange koncepter under Rekoms vinger.

Omsætningen er på vej til at runde en milliard kroner om året, og på forunderlig vis ser det ud til, at Rekom er kommet styrket ud af coronakrisen. Vi taler ellers om en krise, der tvangslukkede hele nattelivet i halvandet år.

Coronatiden blev blandt andet brugt til at overtage 47 barer og natklubber i Storbritannien og 11 barer i Norge, og så sent som i august indlemmede Rekom 11 jyske tyrolerbarer, kendt under navnet Zwei Grosse Bier Bar.

Jonathan Grumme er et godt eksempel på, hvad Rekom har været i stand til. Han begyndte selv som bartender og afrydder for 16 år siden i en bar.

- Hvis jeg kunne se, at der sad en gruppe af 23-27-årige, så handlede det om at finde et stykke musik, som blev udgivet, da de gik i 3.G. Så kunne du se, hvordan et dansegulv gik fuldstændigt amok, og alle stod og jublede, fordi de alle sammen mindedes deres fester i gymnasiet, husker Jonathan Grumme.

Hans baggrund fra bardisken deler han med flere i Rekom-toppen. I dag har de fine titler i toppen af koncernen, men de forstår udmærket det sprog, der bruges i baren eller hos dørmændene på et diskotek.

Hvis jeg kunne se, at der sad en gruppe af 23-27-årige, så handlede det om at finde et stykke musik, som blev udgivet, da de gik i 3.G. Så kunne du se, hvordan et dansegulv gik fuldstændigt amok, og alle stod og jublede, fordi de alle sammen mindedes deres fester i gymnasiet.

Jonathan Grumme, driftsdirektør (COO), Rekom Group

Ingen drinks i hånden

Efter interviewet skal han flyve til Nottingham for at hilse på ledelsen i Storbritannien og se nogle af de venues, der indgår i det britiske selskab.

Det er et meget fedt job. Et forretningsmøde og så ud og kigge på nattelivet?

- Jeg skal bestemt ikke klage. Men det skal siges, at når vi kigger på nattelivet, så er det altså ikke med en øl eller en drink i hånden. Du kan simpelthen ikke skabe en koncern som vores, hvis fest og hverdag smelter sammen., og for os er det tilfældigvis hverdag, når det er fest for alle andre, siger Jonathan Grumme.

Rejsen med Rekom har ikke været en dårlig forretning for ham. Det var tilfældigvis Adam Falberts bar, Jonathan Grumme arbejdede i som studerende, og Falbert - søn af Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Bent Falbert - puslede stilfærdigt med tanken om at gøre nattelivsbranchen professionel.

Over nogle få år blev der skabt en partnerkreds med unge talenter, der kunne mere end at betjene et fadølsanker. Blandt dem var Jonathan Grumme.

Derfor var han også med, da hovedparten af Rekom i 2018 blev solgt til kapitalfonden Catacap for et trecifret millionbeløb. Jonathan Grumme har i dag sit eget investeringsselskab med en formue på 26 millioner kroner, men appetitten på mere vækst er stor.

- Vi har en plan om at blive Europas største nattelivsoperatør. Den plan har vi lagt i samarbejde med Catacap, og vi har et hold, der lige nu rejser rundt især i Europa for at afdække de muligheder, der findes derude, siger Jonathan Grumme.

Jonathan Grumme begyndte selv som bartender og afrydder for 16 år siden i en bar, som tilfældigvis var ejet af en mand, der ville gøre nattelivet professionelt. I dag er han med i topledelsen i Rekom, der står bag 190 barer og natklubber. Foto: PR

Nultolerance for knive og stoffer

Kontrasten kan synes stor. Gulve der klæber, sofaerne, der lugter af øl, personale i røde badeshorts og Beer Pong turneringer. Og så ejes det hele af en strømlinet koncern, der arbejder med koncepter og er kontrolleret af en kapitalfond.

Andre steder i erhvervslivet vil man synes, at det er en skæg blanding. I er professionelle og strømlinede, men det handler også om natteliv, druk, slagsmål, knive i natten og politi. Hvordan er det at lade de to ting møde hinanden?

Jonathan Grumme er helt stille i over 20 sekunder, inden han svarer:

- Jeg får lyst til at sige, at vi gør, hvad vi kan. Vi har nultolerance over for knive, stoffer og ballade. Vi vil ikke være en del af det. Det kan vi slet ikke. Vi lukker kun folk ind, der bidrager positivt til festen, og det er en fortælling, der går igennem hele virksomheden. Vi lever af festen, siger han og tilføjer:

- Jeg mener, at vi med en professionel tilgang kan ændre et syn, som er lidt negativt på vores branche. Nogle gange med rette, men det vil vi gerne ændre.

Så det slemt ud i branchen, inden I begyndte at købe op?

- Jeg har aldrig oplevet det som slemt. Vi har bare set helt utrolige muligheder. Da vi startede, kunne vi se, at når vi prøvede med en lidt mere professionel tilgang, end man var vant til i branchen, så rykkede vi os virkelig meget. Det var sådan … det var lige godt satans og det fangede min opmærksomhed. Noget virker, noget virker ikke. Vi står tidligt op mandag morgen og forbereder os på at gøre det bedre igen i den næste weekend, siger Jonathan Grumme.

Skotskternede kilte

Det var på denne stejle vækstkurve, at coronanedlukningen kom på tværs i marts 2020.

Proud Mary, som vi befinder os på, er et godt eksempel. Pubben blev overtaget kort før, at regeringen skred til en hård nedlukning af nattelivet, og først i september 2020 lykkedes det at åbne pubben, der kendes for personalets faste uniform, skotskternede kilte til både mænd og kvinder.

Hos Rekom forbød man hurtigt at bruge ordet ”krise” om den situation, som coronanedlukningen bragte virksomheden i.

- Jeg kan huske, at vi på de første møder talte om at ride stormen af hen over nogle uger, måske måneder. Der var ingen af os, der havde drømt om, at det ville vare i 18 måneder. Vi tog imod de hjælpepakker, vi kunne, og vi hjemsendte alle vores medarbejdere for at undgå fyringer, men det blev utroligt meget dyrere, end vi havde regnet med, siger Jonathan Grumme.

Catacap og de øvrige ejere postede omgående 140 millioner kroner i frisk kapital ind i Rekom, og bankerne stod klar med ekstra kreditter på 85 millioner kroner.

- Corona har kostet os på den anden side af 150 millioner kroner i 2020, og nedlukningen i den første del af 2021 var også rigtig hård for os. Vi har helt klart noget, der skal indhentes, siger Jonathan Grumme.

4 hurtige om Rekom

  1. Rekom - oprindeligt Restaurations Kompagniet - er en danskejet nattelivskoncern, der driver 190 barer - eller lige fra afterski- og cocktailbarer til festbodegaer og hippe natklubber, som det hedder.
  2. Virksomheden er den største af sin art i Skandinavien og er aktiv i Danmark Norge og Finland. I 2020 overtog Rekom også 47 natklubber og pubber i Storbritannien, som nu skal fusioneres ind i Rekom.
  3. Koncernen er stiftet af Adam Falbert og drives af en række partnere, der også er medejere af Rekom. I 2018 blev hovedparten af Rekom solgt til kapitalfonden Catacap for et trecifret millionbeløb.
  4. Rekom omsatte i 2020 for 319 millioner kroner. Det var mere end en halvering i forhold til 2019 og skyldtes coronanedlukningen. Virksomheden tabte i 2020 163 millioner kroner før skat. Året før tjente Rekom et overskud på 29 millioner kroner.

Traf nogle dyre valg

Den solide ejerstruktur gjorde til gengæld, at Rekom aldrig har stået på afgrundens rand, selvom samtlige natklubber skulle holde lukket. Det betød også, at ledelsen kunne træffe nogle dyre valg.

- Mange af vores medarbejdere har været med os i mange år og har investeret tid i os. Det virkede helt uoverskueligt, men også helt forkert at sige, at nu sparer vi nogle penge ved at opsige hele banden. Så i stedet for at spare, så ville vi investere i vores folk og satte en lang række initiativer i gang, fortæller Jonathan Grumme, der alt i alt - med fuldtids- og deltidsansatte - har 3300 mennesker på lønningslisten.

Under nedlukningen stod det klart, at netop Rekoms ansatte var hårdt ramt. Det er typisk unge med et stort socialt behov, for ellers havde de ikke valgt at arbejde i nattelivet. Nu skulle de sidde hjemme i deres lejligheder og studieboliger og holde sig helt i ro. Derfor stod Rekom klar med hyggemøder i fri luft, onlinekoncert med Mads Langer, digitale madlavningskurser, vinterbadeklubber og pokerturneringer for de ansatte under hele nedlukningen.

- Vi havde tonsvis af frivillige aktiviteter for at holde motivationen oppe og vise, at vi er her stadig, og vi tænker på jer, siger Jonathan Grumme.

- Venner, vi skal tilbage

Belønningen kom, da en genåbning af nattelivet den første aften i september viste sig i horisonten. Mens restauranter og hoteller desperat mangler arbejdskraft, har Rekom været i stand til at fastholde stort set hele det personale, der var ansat før coronakrisen.

- Vi skrev ud: Venner, vi skal tilbage nu. Her er vagtplanerne. Så kom 90 procent tilbage til os, og det var virkelig mere, end vi troede at håbe på, siger Jonathan Grumme.

Hvordan er det gået siden 1. september?

- Der er en søgning lige nu, der er større end normalt i september. Vi kan se, at folk har savnet os lige så meget, som vi har savnet dem. Vi nyder det, og vi nyder, at vi kan håndtere travlheden. De initiativer, vi har taget for at fastholde vores medarbejdere, sende dem hjem med lønkompensation og selv betale den sidste del, har virket, siger Jonathan Grumme.

Der er stadig nogle timer til, at Proud Mary åbner dørene til en formentlig travl torsdag aften. Hvis gæsterne ikke kan lide stilen med ølkander og ternede kilte, kan de bare gå videre til en af de andre 40 barer, som Rekom driver i København.

De færreste vil opdage, at hele molevitten drives fra ét enkelt kontor af en flok mænd og kvinder, der tilfældigvis arbejdede sammen som bartendere for mere end 10 år siden.

I rollen som James Bond ses Daniel Craig for femte og sidste gang. Pressefoto

Endelig filmpremiere: James Bond for 25. gang -  Overvældende og handlingskryptisk

Så kom den endelig efter at være lagt på køl på grund af corona-krise: Den nye James Bond-film med titlen "No time to die".

Denne gang er der jubilæum med Bond-film nummer 25, og på overfladen er alt ved det gamle, selv om agenten var gået på pension og en kvindelig kollega har overtaget tjenestenummer 007.

Filmen har traditionen tro godt med action, tør humor, smukke kvinder, arbejds-smoking og Walther PPK-tjenestepistolen, som efter nutidens actionfilm-standarder nærmest virker nuttet.

Men selv Bond rammes af de nye tider.

Nu hvor mændene lige fra kronprinser, fodboldtrænere  til politiske ledere kniber en offentlig tåre, er Bond nu også i højere grad blevet en mand med følelser. Vi får nu et dybere og mere intenst kendskab til agentens psyke, følelser og indre liv.
En fornem film, og med 25-styks jubilæet kunne det måske være anledningen til at lade den klassiske Bond-agent træde endeligt af på pension og opfinde en ny og mere tidssvarende agent til for 26. gang at frelse verden fra sinistre skurke.

I hendes majestæts tjeneste selvfølgelig.

Og lad nu denne koncept-tro 25. film i Bond-serien være netop ”a time to die”.

Film: Fornuftigt, fuldt forståeligt og utrolig heldigt var der intet sluppet ud om forløbet i den nye, 25. James Bond-film, ”No time to die”, skønt den havde ligget færdigindspillet i over et år.

Stik modsat blev titelsangen frigivet og tilgængelig for over et år siden og gav derfor masser af tid til at undres over, at Billie Eilishs temperamentsløse, energiforladte og udramatiske titelsang fik lov at efterfølge storladne uforglemmeligheder som sprængkraftige ”Goldfinger” og ”Diamonds Are Forever”, og stærkest, mest intenst stemningsrammende, Adeles aldeles vidunderlige, smukt vemodigt-desperate ”Skyfall”.

Samtidig plantede Eilishs sang en frygt for, at denne længe ventede Bond-film også skulle have skiftet stil og stemning i overensstemmelse med sin slæbende titelsang.

Intet kunne være mere forkert. I ”No time to die” er alt ved det bedste og mest velkendte af det gamle, og ovenikøbet både følges og øges tendensen, der er blevet lagt gennem Daniel Craig-epokens tidligere film, med et dybere og mere intenst kendskab til agentens psyke, følelser og indre liv.

I ”No time to die” er alt ved det bedste og mest velkendte af det gamle.

Fra anmeldelsen

Den skræmmende og voldsomme introscene, hvor lille Madeleine ser sin mor voldsomt myrdet og selv er på nippet til at miste livet, siver som et ondt, destruktivt blodspor ned gennem resten af handlingen, som selvfølgelig ikke skal røbes her, også fordi den - igen Bond-film-vanen tro - er så kryptisk kringlet, at det vanskeligt lader sig gøre.

Der har før været adskillige glimrende danske skurke i Bond-film, men her skal David Dencik have ekstra ros for med sin russiske videnskabsmand at tilføje dette dystopisk dystre drama dets eneste strejf af lettende og lysnende humor.

Her bortfører han under en voldsom eksplosion det, som med et gammelt Hitchcock-begreb, der også hyppigt har kunnet anvendes i netop Bond-film, en McGuffin, ”noget”, ingen rigtig kan forklare, men som alle taler om, frygter og beskæftiger sig med, og som driver selve handlingen frem.

Her er dette ”noget” nano-robotter, som kan trænge gennem menneskehud og -væv, og som kan programmeres til at forgifte og dræbe helt bestemte mennesker: Enkelte, få eller store skarer (Ja, ok, Bond-film har jo aldrig været dokumentariske!).

I felten igen

I kølvandet på disse mikroskopiske dræbere dukker klassiske Bond-fjendenavne som Spectre og Blofeld op og også de klassiske hjælpere M og Q, som Bond dog gennem Daniel Craig-filmene har gjort sig ud til bens med.

Så nu drager den legendariske agent i felten igen og skal skelne mellem venner og fjender og udrydde sidstnævnte - på trods af at han gik på pension år tilbage, efter sin elskede Vesper Lynds død, og på trods af at M i mellemtiden har optrænet og udnævnt en ny agent 007.

Oscar-vinderen Rami Malek, der blandt andet er kendt fra filmene ”Bohemian Rhapsody” og "Papillon", har rollen som den arrede skurk, Lyutsifer Safin. Pressefoto

Heri kunne altså ligge en mulighed for en fortsættelse af en helt anden slags, og med endnu en Hitchcock-opfordring til publikum om ikke at røbe filmens slutning kunne så tilføjes endnu et inderligt ønske:

Med Daniel Craigs endegyldige exit (efter fem film og 15 år af sit liv) fra den ikoniske hovedrolle og med denne fornemme, følelsesfræsende 25. film i rækken, bliver dette forhåbentlig for denne imponerende, filmhistorie-skabende series vedkommende ”a time to die”.

"No time to die", action/krimi, amerikansk, spilletid:163 minutter. Tilladt for børn over 11 år. I biografer landet over.