Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Den danske regerings beslutning om at sende pigtrådshegn til Litauen møder kritik, fordi hegnet er livsfarligt at komme i kontakt med, skriver Berlingske. Billedet her stammer fra grænsen mellem Polen og Belarus. Arkivfoto: Jaap Arriens/AFP/Ritzau Scanpix

Dansk pigtrådshegn til EU's ydre grænser er livsfarligt at forcere

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi starter med at se mod EU’s ydre grænser og nærmere bestemt Litauen, der tirsdag har besøg af den danske udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

For nylig kom det frem, at regeringen havde besluttet at sende i alt 15 kilometer pigtrådshegn til landet, hvis grænser er under pres fra flygtninge og migranter fra Mellemøsten og Afrika.

Dele af hegnet, der allerede er sendt afsted, består af det såkaldte Nato-concertinapigtrådshegn, der er kendt for sine barberbladslignende ståltakker.

Hegnet er ikke bare vanskeligt at forcere – det har også kostet mennesker livet, når de har forsøgt at komme over grænsen til de spanske enklaver Ceuta og Melilla fra Marokko.

Og derfor bliver regeringens beslutning om at sende selvsamme type hegn til Litauen nu kritiseret.

Det skriver Berlingske.

Dødsulykkerne fik i løbet af 2018 og 2019 den spanske regering til at pille de farlige hegn ned.

Metalformand vil have udenlandsk arbejdskraft

Den massive mangel på arbejdskraft får nu Claus Jensen, der er formand for Dansk Metal, til at åbne op for at slække på fagbevægelsens hidtidige modstand mod udenlandsk arbejdskraft.

Det siger han i et interview med Finans.

Men det er noget for noget. Virksomhederne skal leve op til deres forpligtelser og tage tilstrækkeligt med lærlinge og undlade at sortere langtidsledige og ældre fra, siger metalformanden til Finans.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil der mange næsten 100.000 faglærte i 2030.

I et skriftligt svar til Finans kalder beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) forslaget ”kærkomment”.

- Det er vigtigt, at vi anerkender virksomheder, som ikke blot kræver, men som udviser samfundssind og går forrest i kampen for et arbejdsliv, der både starter og slutter godt, lyder det fra ministeren.

Epidemien kan tage fart igen

Vi skal også forbi Statens Serum Institut, der har regnet på, hvordan coronasmitten kan gå hen at udvikle sig det næste stykke tid.

Og selvom langt de fleste danskere er blevet vaccineret, så kan smitten i værste tilfælde accelerere voldsomt i løbet af efteråret og vinteren med daglige tal i omegnen af 4.000 nye smittede og 150 daglige nyindlagte.

Hvordan det hele udvikler sig, er ikke til at forudsige, understreger Camilla Holten Møller, der er læge og leder af den ekspertgruppe hos Statens Serum Institut, der har udarbejdet rapporten.

Scenarierne i rapporten tager nemlig ikke højde for for eksempel politisk indgriben i smittesituationen.

- Vi forventer ikke, at vi ender i et worst case-scenarie. Vi har så mange gode greb og gode erfaringer med, hvad der virker, at det kan vi ikke forestille os, siger Camilla Holten Møller til Politiken.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - har også undersøgt personalelederes holdning til at ansætte mennesker med handicap, og der er forskellige forhold, som giver betænkeligheder - især hvis der er tale om mennesker, der har flere sygedage end andre. Foto: Chresten Bergh

Særligt én gruppe har været udsat for ledighed under corona - det kan potentielt koste milliarder

I mange år har beskæftigelsen for personer med handicap nærmet sig beskæftigelsen for folk uden handicap i Danmark. Men den udvikling er nu vendt. Covid-19-pandemien har trukket sine tydelige spor i form af et dyk i beskæftigelsen hos personer med større handicap, og det kan potentielt koste dyrt for det danske samfund.

Det er ikke uden betydning, for det er potentielt milliarder af kroner, den danske statskasse kan blive beriget med, hvis vi formår blot at få ét procentpoint flere borgere med handicap i arbejde i stedet for på førtidspension. Det bliver der sat to tykke streger under i en ny rapport.

Danmark kan få en samfundsøkonomisk gevinst på 13,9 milliarder kroner over en 10-årig periode ved at få 6800 mennesker med handicap i arbejde. Men samtidig er danskere med handicap en gruppe, der er blevet særlig hårdt ramt på beskæftigelsen under covid-19.

Handicap og beskæftigelse: For første gang i en årrække er gabet i beskæftigelsen vokset mellem mennesker med større handicap og mennesker uden handicap. Samtidig viser en ny rapport fra rådgivningsfirmaet Cowi, at den samfundsøkonomiske gevinst er i milliardklassen, hvis der bare kommer ét procentpoint flere med handicap i arbejde.

Men den store gevinst ser imidlertid ud til at forbigå den danske statskasse.

Hos gruppen af danskere med handicap faldt andelen, der er i normal beskæftigelse, nemlig fra 23 til 18 procent fra fjerde kvartal i 2019 til fjerde kvartal i 2020. Og selv om omfanget af personer i fleksjob i samme periode steg, kunne det ikke udfylde det voksende gab i beskæftigelsen.

Vi taler om en stor gruppe, der har en lang række kompetencer, som samfundet kan få gavn af.

Liselotte Hyveled, formand for Det Centrale Handicapråd

Ligesom så mange af de andre økonomiske dårligdomme den seneste tid skal årsagen blandt andet findes i covid-19, forklarer Mona Larsen, der er seniorforsker og hovedforfatter til rapporten:

- I den gruppe indgår også folk med længerevarende sygdom, der var en del af den udsatte gruppe under covid-19. Måske har de derfor været mere tilbageholdende i deres jobsøgning, forklarer Mona Larsen.

Svært at forklare

Beskæftigelsen hos personer med handicap har generelt større udsving end for befolkningen som helhed. Når der er økonomisk krise, rammer det handicappede hårdere, men når økonomien ruller igen, plejer beskæftigelsen hurtigt at svinge op og tilbage til normalen. Men det er endnu for tidligt at konkludere, om personer med handicap er på vej tilbage i beskæftigelse efter dykket under pandemien, påpeger Mona Larsen.

Hvad der er den præcise årsag til, at personer med et handicap er hårdere ramt på arbejdsmarkedet, er svært at sige. Mona Larsen har heller ikke en forklaring, men hun har lavet en række hypoteser i forsøget på at forklare det:

- Der er krav om jobsøgning til folk uden arbejde, men de har været lempet under covid-19 for at tage hensyn til de særligt udsatte grupper. Så der er ikke blevet presset så meget på, for at de skulle søge arbejde, og det kan også have haft en effekt.

For gruppen af personer med et handicap gælder, at 40 procent står uden for arbejdsmarkedet. Blandt de danskere, der har et større handicap, er andelen hele 63 procent. Til sammenligning gælder det kun 11 procent af personer uden handicap.

Danmark misser milliarder

Det faktum, at personer med et handicap i højere grad er blevet ledige under covid-19, er ikke kun et problem for den enkelte, det er i høj grad også et samfundsanliggende. Det bliver der sat to tykke streger under med den rapport, som Cowi har lavet på vegne af Det Centrale Handicapråd.

Pengene er nemlig store, hvis man blot formår at få hjulpet bare en lille gruppe af mennesker med handicap i beskæftigelse.

Kommer ét procentpoint flere personer med et handicap i arbejde i stedet for at være på førtidspension, er den samfundsøkonomiske gevinst hele 13,9 milliarder kroner over 10 år. Selv hvis de kommer i fleksjob, er der 3,9 milliarder at hente.

Alt det taget i betragtning og med den politiske diskussion in mente med regeringens fokus på højere beskæftigelse, mener Det Centrale Handicapråd, at man fra politisk side bør gøre langt mere for at få flere mennesker med handicap i arbejde.

Forudindtagede holdninger

- Vi taler om en stor gruppe, der har en lang række kompetencer, som samfundet kan få gavn af, siger formand for Det Centrale Handicapråd Liselotte Hyveled.

- Vi taler om en stor gruppe, der har en lang række kompetencer, som samfundet kan få gavn af, siger formand for Det Centrale Handicapråd Liselotte Hyveled. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ifølge Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - kan den manglede beskæftigelse for danskere med handicap også skyldes, at for få virksomheder kender til de handicapkompenserende ordninger, der gør det lettere og mere fordelagtigt for virksomheder at ansætte personer med et handicap.

Netop dette påpeger Liselotte Hyveled også og kritiserer, at uddannelsessystemet er for firkantet opbygget uden en god nok forbindelse til arbejdsmarkedet.

- De fleste unge har et i dag enten et studierelevant arbejde eller praktik, og der er der bare nogle benspænd for folk med et handicap, siger Liselotte Hyveled.

Samtidig mener hun, at der generelt mangler viden om det at have et handicap, hvor mange har en forudindtaget holdning, der ikke matcher virkeligheden.

- Vi må også kigge på jobcentrene. Man kunne med fordel styrke nøglepersonernes rolle i jobcentrene, så virksomheder, der har behov for at rekruttere, og de øvrige medarbejdere i jobcentrene får øget viden om handicap og støtteordningerne, siger Liselotte Hyveled.

3 korte om handicappede og job

  1. Den samfundsøkonomiske gevinst er på 13,9 milliarder over 10 år ved at flytte bare ét procentpoint af gruppen af danskere med handicap fra førtidspension til arbejde.
  2. Fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2020 faldt andelen af folk med handicap i ordinær beskæftigelse med fem procentpoint, nemlig fra 23 til 18 procent.
  3. For alle personer med et handicap gælder, at 40 procent står uden for arbejdsmarkedet. Blandt danskere med større handicap er andelen 63 procent. Til sammenligning gælder det 11 procent af alle uden handicap.
Den socialdemokratiske kanslerkandidat Olaf Scholz (billedet) sagde i sin tale søndag aften, at vælgerne ønsker ham som den næste tyske forbundskansler. Både Scholz og den konservative kanslerkandidat Armin Laschet ønsker hver især at have en ny regering på plads inden jul. Foto: Britta Pedersen/Ritzau Scanpix

Emil møder vælgerne på gaden i Berlin  efter tysk valggyser: - Jeg forventer ingen forandring

Afgørelsen lader vente på sig i Tyskland. Olaf Scholz' røde raket, som de tyske medier kalder SPD's fremgang, gjorde hans parti til vinder af valget, men kanslerposten kræver en flertalsregering. Den er ikke på plads endnu, og det kan godt komme til at tage noget tid. 

Så mens de i tv-studierne debatterede mulige koalitioner og brugte begreber som Jamaica-modellen eller lyskryds-konstellationen, gik Avisen Danmarks udsendte reporter på gaden i Berlin. Hvad siger de jævne tyskere til valgresultatet? Og hvordan har de det med den politiske situation, landet nu står i?  Lad det være sagt med det samme: Der er ikke mange af dem, som vi mødte på gaden, der har mistet nattesøvn over kampen om kanslerposten ...

Et langtrukkent skakspil om kanslerposten er på menuen i Tyskland, efter SPD kun fik en spinkel sejr over CDU. Eksperterne kalder det “den vildeste valgkamp i mands minde”, men i Berlin tager mange vælgere det med ophøjet ro. Vi har talt med ni tyskere på gaden i den tyske hovedstad.

Tyskland: - Hvad var det nu, resultatet blev?

- Om det bliver den ene eller den anden, gør ikke så stor forskel.

- Jeg har det sådan lidt whatever.

Det var nogle af svarene, Avisen Danmark fik på gaden i Berlin mandag, dagen efter det tyske valg. Analytikere og medier har kaldt det for “det vildeste valg”, men i landets hovedstad var entusiasmen svær at grave frem. Måske fordi det hele stadig er så mudret.

Olaf Scholz og socialdemokraterne i SPD gik frem, mens Armin Laschets kristenkonservative parti, CDU, fik sit dårligste valg nogensinde. Alligevel er intet afgjort.

Valget blev så tæt, at både Scholz og Laschet søndag aften bedyrede, at de ville forsøge at danne regering. Og selv om SPD har serveretten, bliver det på ingen måde let for socialdemokraterne.

SÅDAN STEMTE TYSKERNE

  • Socialdemokratiske SPD: 25,7 procent
  • De konservative CDU/CSU: 24,1 procent
  • Miljøpartiet De Grønne: 14,8 procent
  • Liberale FDP: 11,5 procent
  • AfD: 10,3 procent
  • Die Linke: 4,9 procent
  • Andre: 8,7 procent

Scholz vil gerne have både miljøforkæmperne fra De Grønne og det liberale parti FDP med i en SPD-ledet regering. Bortset fra at begge partier har unge spidskandidater, er det ikke meget, de har tilfælles. De Grønne vil redde planeten med reguleringer og restriktioner, FDP fæstner liden til teknologisk udvikling og markedskræfterne.

Nu vil de to partier så sætte sig sammen og se, hvad de kan blive enige om. I sidste ende er det dem, der bestemmer, om Scholz eller Laschet skal være kansler. Medmindre SPD og CDU tager fusen på hele landet og går sammen i en koalition. Igen.

Det er der imidlertid intet, som tyder på.

- Vælgerne har talt klart. De har sagt, hvem der skal danne den næste regering. De har styrket tre partier - socialdemokraterne, De Grønne og FDP - og derfor er det et klart mandat, som dette lands borgere har givet, om at de tre bør danne den næste regering, siger Scholz.

Men det kan komme til at tage tid. Efter Tysklands forrige forbundsvalg, 24. september 2017, måtte befolkningen vente helt til marts året efter, før en ny regering var på plads. Og hvor det i mange år har været sådan, at enten vinder Angela Merkel, eller også så vinder Angela Merkel, er situationen en anden og mere spændende i dag.

Til trods for alt det var det svært for Avisen Danmarks reporter på gaden i Berlin at finde stærke følelser omkring det spil, valget har udviklet sig til. Her er ni af de tilfældige tyskere, som vi talte med mandag:

Jeg har det sådan lidt "whatever". Jeg håber, at der med en ny regering kommer lidt forandring, men jeg forventer det ikke.

Till Glaeske, 46 år, bankrådgiver

1 Juliane, 43 år, HR-ansat: - Det er ligegyldigt, hvem af dem det bliver

1 Juliane, som ikke ville have sit efternavn med.

- Hvordan jeg har det med resultatet? Det er et godt spørgsmål ... Jeg gad godt, at der kom noget forandring i vores land, men jeg tvivler på, at det kommer til at ske. Hvis det stod til mig, skulle de små partier vokse sig større, for lige nu er det ret ligegyldigt, hvem der bliver kansler. Scholz eller Laschet, det kommer ikke til at gøre den store forskel.

2 Till Glaeske, 46 år, bankrådgiver: - Forventer ingen forandring

2 Till Glaeske.

- Jeg har det sådan lidt whatever. Jeg håber, at der med en ny regering kommer lidt forandring, men jeg forventer det ikke. Vi får sikkert mere af det samme. Selv stemte jeg på de liberale FDP, men det var mest af strategiske årsager. Jeg foretrækker, at partierne er nogenlunde lige store.

3 Alona Shpyhun, 22 år, lærerstuderende: - Politik er kedeligt

3 Alona Shpyhun.

- For at være helt ærlig, interesserer jeg mig ikke rigtig for det. Scholz eller Laschet? Gør det nogen forskel? Min mand interesserer sig meget for politik, men når han taler om det, bliver jeg så træt. Og der er jo heller ikke så meget, vi kan gøre ved det nu. Vi må bare vente og se.

4 Angelika Bünemann, 56 år, arbejder i uddannelsesministeriet: - Håber på CDU og SPD

4 Angelika Bünemann.

- Det irriterer mig, at De Grønne formentlig kommer i regering. Jeg er lidt ængstelig ved deres hetz mod bilisterne - jeg tror, at mange ting bliver frygteligt dyrt, hvis de får deres vilje. De er simpelthen for alternative til mig. Og derfor håber jeg på, at CDU og SPD finder sammen i regering igen.

5 Niels Delf, 39 år, dataanalytiker: - Jeg stresser ikke over det

5 Niels Delf.

- Jeg har det sådan lidt blandet i dag. Jeg er er ikke tilfreds, heller ikke desperat. De Grønne måtte gerne have gjort det bedre, men det er også fint nok med socialdemokraternes fremgang. Nu kommer regeringsdannelsen nok til at tage noget tid, og det er lidt uheldigt, for vi er kun lige ved at komme over en katastrofal periode med corona-pandemien. Omvendt stresser jeg heller ikke over det.

6 Horst, 76 år, pensionist: - Træt af at høre om klima

6 Horst, som helst kun ville kaldes ved fornavn.

- Hver tredje sætning, som bliver sagt i de politiske debatter, handler om at redde klimaet. De unge går meget op i det, men mange af os ældre er ærlig talt dødtrætte af det. Det er overdrevent. Og derfor er jeg glad for, at valget er slut. Nu kommer det til at tage noget tid, før der kommer en regering, men sådan er det jo. Fore fire år siden tog det også mange måneder. Jeg håber bare, Laschet vinder til sidst.

7 Helga Andress, 35 år, konditor: - Jeg kan ikke engang huske resultatet lige nu

7 Helga Andress.

- Jeg interesserer mig overhovedet ikke for politik, og jeg stemte heller ikke. Jeg kiggede lige på resultatet i morges, men nu har jeg faktisk glemt det igen. Jeg har tre børn og arbejder som konditor - jeg har nok på min tallerken!

8 Luca Lintterer, 22 år, biologistuderende: - Får intet ud af at spekulere

8 Luca Lintterer.

- Jeg har det fint nok med resultatet. Det er godt, at CDU er blevet svækket, men det er ærgerligt, at Die Linke har fået så dårligt et valg. Nu kan vi alle sidde og spekulere over, hvilken regering vi får, men det får vi ikke nok ud af. Så vi må bare vente og se.

9 Steffi Frech, 33 år, musiker: - Nervøs for, hvad der kommer efter Merkel

9 Steffi Frech.

- Jeg er ærlig talt lidt overrasket over, at der ikke var flere i Tyskland, som stemte på De Grønne. Samt at der stadig er så forholdsvis stor opbakning til AfD. Nu kommer en lang periode med uvished, og det gør mig ærlig talt lidt nervøs. Jeg er fra det tidligere DDR, ligesom Angela Merkel, og jeg har altid haft respekt for hende som politiker - selv om jeg er ikke enig med hende. Nu er jeg bange for, hvad der kommer efter hende.

68-årige Gertrud Mark er opvokset på en gård i 50'erne, da man var nødt til at spise frugt og grønt efter sæson. Den viden bruger hun fortsat i dag, hvor hun kan holde et forråd af grøntsager kørende helt til vinter. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

Gertrud spiser frugt og grønt i sæson, men det er kun et nålestik i klimakampen

68-årige Gertrud Mark fra Skanderborg har helt styr på, hvornår danske tomater og grønkålen er i sæson. Hun er nemlig opvokset på landet i 50'erne, da man ikke fik noget grønt på tallerkenen, hvis man ikke spiste efter årstiderne.

Desværre har globaliseringens muligheder gjort, at de unge generationer ikke har styr på de danske råvarers betingelser. Til gengæld er det de unge, som går forrest på den grønne bølge helt generelt, og det er det, vi skal hæfte os ved. Det mener en af landets førende forskere i vores kostvaner:

- Vi kan ikke det hele på én gang. Vores balance på tallerkenen skal først tippes, så der er mindre kød og mere grønt, og når det er sket, kan vi begynde at raffinere, hvilke grøntsager vi spiser, siger Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet.

De yngre generationer har ikke fokus på at spise grøntsager, der er i sæson, selv om det er mest klimavenligt. Det har 68-årige Gertrud fra Østjylland til gengæld, da hun er vokset op i en tid, hvor man ikke havde andre valg. I sidste ende er det svært at gøre alt rigtigt i klimaets navn, derfor bør vi først og fremmest spise mindre kød, før vi bliver sæson-slaver, råder ekspert i kostvaner.

Kost og klima: Squash-stængler har forgrenet sig til en lav busk, røde, runde tomater er plukkeklare, og grønkålen er gået i stok og har for længst vokset sig over 68-årige Gertrud Marks hoved.

Hun er kvinden med de grønne fingre, som står bag den frodige køkkenhave på matriklen ved Virring øst for Skanderborg. Gertrud Mark elsker at dyrke sine egne grøntsager og har helt styr på, hvornår de forskellige fødevarer er i sæson. Og dermed placerer hun sig blandt en aldrende og sjælden forbrugergruppe. I hvert fald hvis man skal tro en undersøgelse fra Dansk Gartneri, hvor det står klart, at evnen til at kende til dansk frugt og grønt i sæson er langt større hos ældre end yngre danskere.

Unge fravælger sæsonvarer

I analyser, som Norstat har foretaget for Dansk Gartneri i perioden 2016-2019, er der målt en stigende interesse for at spise dansk frugt og grønt, men samtidig halter aldersgruppen 18-29 år gevaldigt bagefter.

Når det kommer til at købe
frugt og grønt i sæson, er det centralt, at jo ældre respondenterne er, jo vigtigere er det for dem at prioritere. Hos de 18-29-årige svarer 20 procent, at de prioriterer at købe i sæson, mens det lander på 57 procent hos dem på over 71 år.

I alt har 2551 respondenter over 18 år deltaget i undersøgelsen.

Det betyder også, at kun 20 procent blandt de 18-29-årige prioriterer de grønne sæsonvarer, når de bliver spurgt.

Det er bare ikke så godt for klimadagsordenen, hvis fremtidens generationer ikke tænker over, om frugt og grønt har været ude på en lang klimabelastende rejse, før det når supermarkedet. Ligesom importerede fødevarer også ofte har været igennem en længere forarbejdningsproces for at holde sig friske på dansk grund.

Avocado gør ondt

Annemarie Olsen, der er lektor på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet og ekspert i forbruger- og spiseadfærd, har tidligere forklaret over for Avisen Danmark, at tendensen hænger sammen med, at forbrugerne er blevet vant til et bredt udvalg af fødevarer.

Men hvis man ligesom Gertrud Mark er født før globaliseringen og det industrielle landbrugs opståen, har man en anden viden med sig i bagagen.

- Det stammer fra min barndom på en gård på Mors, hvor vi lavede alting selv lige fra kød og grønt til brød. Vi var selvforsynende og købte ikke noget selv, så der var ikke andre muligheder end at spise efter sæsonerne i køkkenhaven, så vi opdagede jo bare, hvornår de forskellige råvarer var der, siger Gertrud Mark.

Det giver mest klimamening at sænke vores kødforbrug, før vi dikterer valget af frugt og grønt, siger ekspert Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet. Foto: DTU Fødevareinstituttet

Det betyder også, at den 68-årige bioanalytiker ikke kunne drømme om at købe tomater om vinteren.

- Jeg køber dansk, hvis jeg kan, og ellers undværer jeg gerne varen. Jeg kan ikke lide tanken om, at de bliver pakket, sprøjtet og transporteret, bare fordi jeg skal have det. Jeg tænker også meget over det, hvis jeg i sjældne tilfælde køber en banan eller især avocado, som jeg virkelig synes, smager godt, men det gør lidt ondt på mig, når de har rejst så langt, siger hun.

Tiden ændrer sig

Med de vaner på rygraden er Gertrud Mark en klimabevidst fødevareforbruger. Og selv om hun er meget glad for den kulturelle gave, er det ikke noget, hun har lært videre til sine egne børn.

- De ved godt, at man ikke smider mad ud, og vi bruger det, vi har i køleskabet, men ellers har jeg ikke bevidst forsøgt at præge dem med mine vaner. Jeg har altid tænkt, at hvis de har lært at læse, så kan de også selv udforske området eller slå op i en kogebog, siger hun.

Jeg er egentlig meget glad for, det ikke er mig, der er vokset op med alle de valg, som man i dag hele tiden skal sortere i.

Gertrud Mark, 68-årig forbruger, som spiser efter sæson

Det bliver især tydeligt for Gertrud Mark, at hendes børn er vokset op i en anden tid, når hun kigger på, hvad børnebørnene spiser. De små poder får eksempelvis hele året rundt jordbær, hvilket kun var ladsiggørligt om sommeren i Gertruds barndom.

- Men det er helt fint, for tiderne skifter jo, ligesom jeg også selv har fået øjnene op for færdigkøbt mad, når det skal gå stærkt. Faktisk synes jeg kun, at det er dejligt, at mine børn og børnebørn laver tingene på en anden måde, end jeg gør, for det lærer jeg også noget af.

Gertrud Mark har sin egen køkkenhave, så hun og manden kan spise efter sæson direkte fra haven. Men ægteparret har ikke præget deres børn til at gøre det samme. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

Til gengæld kan Gertrud Mark godt tænke, at det kan være uoverskueligt som barn med alle de valgmuligheder.

- Jeg er egentlig meget glad for, det ikke er mig, der er vokset op med alle de valg, man i dag hele tiden skal sortere i. Det er jo både, om man selv vil, men også om det er godt eller skidt for verden. Dengang på gården fik vi jo bare det, der kom på bordet, og så var der aldrig snak om andet.

Ingen gylden middelvej

Og lige der har den 68-årige østjyde måske fat i en akilleshæl. Det kan være svært at navigere i, hvordan man forbruger rigtigt i dag i en verden af mange forskellige meldinger, holdninger, kulturer og ikke mindst pengepunge.

For måske er det generationerne før avocado og bananer, som har styr på sæsonerne, men modsat viser dansk forskning, at det er de unge, folk i byer og især kvinder, som går forrest i kampen for mindre kød på tallerkenen. Det er en anden forbrugerproblematik, som blandt andet nye officielle kostråd fra januar har fokus på.

Hvis slaget skal stå for at redde klimaet, så er det bedre at spise kødfrit end at droppe avokadoen

Sisse Fagt, forsker og seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet

Så hvad er egentlig mest rigtigt, hvis vi skal spise bedst muligt for både klimaet og sundheden, når forbrugergrupperne er så forskellige?

- Det er et hamrende svært spørgsmål. De unge er mere interesserede i det grønne og det nye, men de gamle kan sagtens have gode vaner i forvejen, som de så kan fortsætte med. Det er store krav at stille til ungdommen og andre, at de skal spise efter sæson, fordi det kan være en helt ny verden, siger Sisse Fagt, der er seniorrådgiver hos DTU Fødevareinstituttet, hvor hun forsker i danskernes kostvaner.

Start med kødet

Sisse Fagt har i årevis været med til at lave de nationale undersøgelser af danskernes madvaner, som myndighederne bruger til at fremme folkesundheden og mindske kostens klimabelastning i Danmark. Og derfor har hun også et bud på, hvad vi midt i al fødevareforvirringen kan gøre:

- Det er kompleks viden at beregne CO2-forbruget for udenlandsk grønt eller vandforbruget ved avocado og mandler, det skal vi ikke til at sætte os ind i som normale forbrugere. Nej, hvis slaget skal stå for at redde klimaet, er det bedre at spise kødfrit end at droppe avokadoen. Vores balance på tallerkenen skal først tippes, så der er mindre kød og mere grønt, og når det er sket, kan vi begynde at raffinere, hvilke grøntsager vi spiser.

Her er Gertrud Mark også allerede i gang, fortæller hun:

- Vi spiser ikke så meget kød, som vi har gjort. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, jeg synes bare, det ligger lidt i tiden, hvor vi har lavet en stille og rolig ændring i forbruget, for vi kan sagtens nøjes med mindre kød og så spæde op med flere grøntsager.

Små skridt, om det så er på kød- eller sæsonvejen, kan altså føre os videre. Det er dog op til forbrugerne selv at gøre noget ved det. Og her kan det være, at sansen for sæsoner er på vej tilbage, anfører Sisse Fagt.

- Jeg tror, at den vender. Der er mange, som under corona har fået en større interesse for at lave mad fra bunden - lige fra surdej til at etablere egen køkkenhave. Men det har formentlig ikke været for at lære årstiderne at kende, men for at komme nærmere naturen. Og det kan da også godt være, at den tendens damper af igen, men det kan også være, at det gør folk mere bevidste om sæsoner, og det gavner klimaet, siger seniorrådgiveren.

Arne Mariager er flyttet til Faaborg med bådebro i baghaven. Foto: Anette Hyllested

Arne Mariager debuterer som krimiforfatter: Jeg bliver ked af det, når folk opfatter mig som en spektakelmager

Den tidligere chefredaktør på både Morsø Folkeblad, Fyns Amts Avis og Vejle Amts Folkeblad, Arne Mariager, er sprunget ud som krimiforfatter, og her afslører han, at han er stor romantiker. 

Mange husker ham uden tvivl også som en mand, der kan blive meget vred, men Mariager bliver ked af det, når folk opfatter ham som en spektakelmager.

Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested, har mødt ham i hjemmet i Faaborg til en samtale om at være tro mod sig selv.

Den tidligere chefredaktør for Morsø Folkeblad, Fyns Amts Avis og Vejle Amts Folkeblad Arne Mariager kan blive gal i skralden, men inderst inde er han en blød romantiker. Man oplever mere som romantiker end som logisk tænkende, siger han. Arne Mariager er netop debuteret som krimiforfatter.

Arne Mariager var som yngre på et kursus, der handlede om personlig udvikling.  Her skulle han skrive tre ting, som han gerne ville realisere i løbet af sit liv. Den yngre Arne, der på det tidspunkt var single, skrev følgende:

1. Jeg vil gerne fange en laks på over 10 kilo.

2. Jeg vil gerne have et kærlighedsforhold med en sort kvinde.

3. Jeg vil gerne lære at binde et slips.

- Og nej, jeg har ikke lært at binde et slips endnu, siger han og griner højt og hjerteligt.

Hvorfor en sort elskerinde endte på ønskesedlen, kan Psykologernes Fagmagasin få lov at interviewe ham om.

Og om laksen ved jeg, at det lykkedes i år i Skjern Å, fordi du sendte mig et billede. Men slipset, hvordan kan du have været chefredaktør i så mange år og ikke have lært at binde et slips?

- Jeg fik andre til det. Jeg hader slips!

Der er stadig "aldrig" og "altid" i hans ordforråd, men ellers synes den tidligere chefredaktør for Morsø Folkeblad, Fyns Amts Avis og til sidst Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad rundere - på den mildere måde.

Tankerne er som altid skarpe, og tungen kan også stadig være det, men værdierne kredser i stigende grad om livet, som ikke varer ved. Om at vi netop derfor er forpligtet til at glæde os, have det sjovt og ikke mindst være ordentlige. At hver dag skal være værd at leve. At man skal se hver eneste dag som en gave.

- Jeg tænker meget over det, for jeg har været til alt for mange begravelser. Det bliver man ydmyg af,  siger Arne Mariager, der i år er fyldt 70 - og har debuteret som krimiforfatter.

Bogen hedder "Fuglemanden" og er en barsk historie, som begynder med et dødt ægtepar i et sommerhus ved Tannis Bugt. Både manden og kvinden er blevet skudt, og hun er blevet mishandlet forinden. Det er grufuldt, men midt i opklaringsarbejdet folder en kærlighedshistorie sig ud.

Et forfærdeligt godt humør

- Det kærlighedslort tog magten fra mig. Jeg er en håbløs romantiker, siger Arne Mariager og ser ærgerlig ud.

Sædvanligvis ser han dog sine romantiske tilbøjeligheder som en fordel.

- Vi romantikere har et bedre liv, for vi oplever mere. Vi går med det, vi kan lide, mens logisk tænkende er tilbøjelige til først at skulle tage bestik af det ene og det andet.

Men når man går med det, man kan lide, risikerer man også at blive skuffet og vred. Og Arne Mariager har temperament.

- Men jeg bliver ked af det, når folk opfatter mig som en spektakelmager, for det er jeg ikke. Jeg har et forfærdeligt godt humør, men mine kritikere hæfter sig kun ved, når jeg bliver gal.

- Jeg er for tyk, og det vedgår jeg med glæde, siger Arne Mariager. Her ses han i haven i Faaborg sammen med sin Kjeld Moseholm- statue. Foto: Anette Hyllested

Man bliver ikke chefredaktør uden at rende ind i ballade en gang imellem. Det er også sket for Arne Mariager, der forlod posten i Vejle efter stor uenighed med avisens journalister, og han  sagde farvel til mediebrancen med en afskedssalut i retning af, at han ikke "gad flere sparerunder". Han har dog siden takket ja til en bestyrelsespost i DR.

- Hvis man er blevet uvenner med nogen, kan man godt bagefter bebrejde sig selv, at man ikke holdt kæft eller spekulere på, hvad man skulle have sagt i stedet. Men fordelen ved at sige, hvad man mener, er, at man ikke bliver indebrændt. Det kan give fjender, men det giver også venner.

Hvis man er blevet uvenner med nogen, kan man godt bagefter bebrejde sig selv, at man ikke holdt kæft, eller spekulere på, hvad man skulle have sagt i stedet. Men fordelen ved at sige, hvad man mener, er, at man ikke bliver indebrændt. Det kan give fjender, men det giver også venner.

Arne Mariager, fhv. chefredaktør, forfatter

- Jeg kan råbe og skrige, og jeg er stor og tyk og har haft et meget stressende arbejde, og så skulle man tro, at jeg for længst var død af en blodprop. Men jeg tror, at det netop er, fordi jeg har afreageret, når jeg er blevet rasende, at jeg er blevet 70 og ikke blevet syg og stresset, siger Arne Mariager og tilføjer:

- Jeg kan også godt sige undskyld, og tage imod en undskyldning. Selvfølgelig skal man overordnet set tænke sig om og vise hensyn, men man skal huske at vedgå sig selv. Man bliver aldrig lykkelig, hvis man ikke er tro mod sig selv - i stedet vil man være lidt trykket.

15.000 bøger

Den, der går med hænderne i lommen, slår ingen huller i luften, og Mariagers hænder har sjældent flettet fingre med lommeulden.

- Selvfølgelig laver man fejl, men det skal man ikke lade sit liv gå i stykker af, siger han.

På et overordnet plan har han ikke noget tilbage at rydde op i, bedyrer han, men praktisk er der stadig et par flyttekasser, som står uåbnede og venter på sortering.

Sammen med sin hustru, Jytte, er Arne Mariager flyttet til Faaborg i et hus, hvor haven ender i en badebro, der fører direkte ud i Faaborg Fjord med udsigt til Horne Land, hvor parret boede i flere år. Her er idyllisk - romantisk om man vil - med bugnende æbletræ, et par katte og en halvtam måge. Men næsten ingen bøger, hvilket er mærkeligt, da Arne Mariager i årevis skrev sin "Bogkassen" i adskillige aviser og stadig anmelder og foredrager om litteratur.

- Her er ikke plads, siger han og slår ud med armene. Jeg har vel godt 15.000 bøger, og jeg vil ikke af med nogen af dem. Jeg har alt, jeg har læst. De står nu i et lokale et andet sted her i byen, som jeg også bruger som kontor, fortæller Arne Mariager.

Han går ikke op i, at nogle af bøgerne i hans bogsamling er førsteudgaver. Der er billige bøger, han er gladere for, for det er indholdet, der tæller for ham.

Han har været vild med litteratur siden sin otte-års fødselsdag. For da gav hans forældre ham "Skatteøen" af Robert Louis Stevenson.

- Jeg læste den i ét stræk. Den tog mig totalt.

Uden fortrydelse

50 år senere sagde han farvel til Vejle Amts Folkeblad efter næsten 25 år som journalistisk chef.

- Jeg har ikke fortrudt det et eneste minut. Det var hele mit liv, men jeg har ikke savnet det. Jeg er selv forbløffet over, hvor nemt det var at omstille sig, siger han.

Han kalder sig tilhænger af sjov og siger, at ledelse i sig selv ikke er særligt sjovt, og nyder livet med fiskeri, familie og hygge. Han skrev "Fuglemanden" under corona-nedlukning.

- Det har ikke været et "must" for mig at skrive en kriminalroman, men nu har jeg nået det, og det er dejligt, siger Arne Mariager, der fastslår, at journalistik er lige så fint som litteratur.

- Den eneste krimiforfatter, der for alvor har inspireret mig, er Jussi Adler-Olsen, fordi han tager genren alvorligt og taler til både højre og venstre hjernehalvdel.

I "Fuglemanden" er politiet fri af interne intriger. I stedet opfører de involverede kriminalbetjente sig ordentligt over for hinanden, for det er Arne Mariagers erfaring, at kammeratskabet i politiet er over middel, fordi de ansatte har et fælles mål.  En erfaring han høstede som blandt andet retsreporter i Helsingør.

Også hans hovedperson, efterforskningsleder Frank Skov-Nielsen, er delvist inspireret af virkeligheden: Nemlig Mariager selv. Frank, der er en yngre, ikke supermoderne mand, kan blandt andet lide at ryge pibe og er ikke plaget af politisk korrekthed.

- Det er jeg ikke gået så højt op i. Jeg har skrevet bogen for at underholde og digtet ud af fri fantasi.

Blå bog

Arne Mariager. Født 1951, journalistuddannet ved  Herning Folkeblad.

1984-1989 chefredaktør på Morsø Folkeblad. 1989-1996 chefredaktør og adm. dir. på Fyns Amts Avis, og 1996-2009 chefredaktør og adm.dir. på Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad. 

Siden har han været freelancejournalist, forfatter og foredragsholder. Han foredrager blandt andet om humor, udkantsdanmark, kriminallitteratur, Jeppe Aakjærs digtning og liv, danske statsministre og dansk natur.

Gennem en halv snes år var han kursusleder på Den Journalistiske Efteruddannelse. Han er medlem af DR's bestyrelse.

Arne Mariager blev i 1995 tildelt Laust Jensen-prisen, indstiftet af Morgenavisen Jyllands-Posten, for sin indsats i den danske provinspresse. 

Blev far som 43-årig til sønnen Kristian. "Det bedste, der er sket i mit liv," siger Mariager. Har også to voksne bonusbørn og børnebørn.

Bor i Faaborg sammen med sin hustru, Jytte Brandi, tidligere socialdirektør i Svendborg Kommune. Parret fandt sammen for anden gang i 2008. 

Arne Mariager: "Fuglemanden". 396 sider. Udkommet på Hovedland.