Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

SPD's kanslerkandidat, Olaf Scholz, sent søndag aften. Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix

SPD bliver største parti i den tyske Forbundsdag

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi starter dagens rundtur i nyhedsbilledet i Tyskland, hvor der søndag har været valg til Forbundsdagen.

Og tidligt mandag morgen, efter at stemmerne fra alle valgkredse er talt op, viser de officielle resultater, at det er det socialdemokratiske parti, SPD, der ender som det største parti med 25,7 procent af stemmerne.

De konservative søsterpartier CDU og CSU kommer bagefter med i alt 24,1 procent af stemmerne.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa ifølge Ritzau.

SPD’s kanslerkandidat, Olaf Scholz, ser resultatet som udtryk for, at det er ham, der skal være Tysklands næste kansler.

Men Armin Laschet, der er kanslerkandidat for CDU/CSU, går også efter at danne regering.

Alt tyder på, at der er udsigt til en koalitionsregering med ét af de to store partier med opbakning fra nogle af de mindre partier i Forbundsdagen.

Og spørgsmålet er nu, hvem det liberale parti FDP og miljøpartiet De Grønne kunne tænke sig at gøre til kansler.

Danske kommuner til klimakamp

Vi vender tilbage til Danmark, hvor næsten alle landets kommuner nu er en del af et samarbejde om at blive klimaneutrale inden 2050.

I alt 94 kommuner har tilmeldt sig et pilotprojekt, hvor hver enkelt kommune skal udarbejde en klimahandlingsplan med fokus på blandt andet udfasning af olie- og gasfyr, klimatilpasning, grønne arbejdspladser og delebilordninger.

Det skriver Ritzau her til morgen.

Og klimaet ser også ud til at blive et af de helt store temaer, når kommunalvalgkampen inden længe skydes i gang.

Det viser en Voxmeter-måling, hvor klima og miljø for første gang nogensinde er et af de tre vigtigste emner for vælgerne ved et kommunalvalg. Og for de unge er det valgets vigtigste tema.

Danske farvande i ringe miljøtilstand

Vi tager et kig på miljøet i de danske fjorde og indre farvande, der er så dårligt, at Danmark får svært ved at opfylde EU’s krav og vores egen lovgivning.

Et af målene er ”god økologisk tilstand” i åer, søer, fjorde og havområder i 2027, men det har længere udsigter, mener Bo Riemann, der er professor ved Aarhus Universitet og ekspert i marin økologi.

- Det er helt urealistisk at nå god miljøkvalitet i 2027, siger han til Ritzau.

Det er blandt andet trawlfiskeri og udledning af næringsstoffer fra landbruget, der er særligt skadeligt for vandmiljøet, lyder det fra eksperten.

San Marino stemmer for abort

Vi slutter dagens nyhedsoverblik af med et besøg i den lille katolske republik San Marino.

Her har man i weekenden været til folkeafstemning for at afgøre, om det skal være lovligt for kvinder at få foretaget en abort.

Og det skal det, hvis man spørger flertallet af vælgerne. Hele 77,3 procent har nemlig stemt for et forslag, der vil tillade aborter op til 12 uger efter graviditeten eller senere, hvis morens liv er i fare eller fostret er alvorligt misdannet.

Det skriver Ritzau.

Aborter har været ulovlige i den italienske enklave siden 1865 med en strafferamme på op til tre års fængsel. Og det har tidligere fået kvinder til at rejse til Italien og betale for at få lavet en abort.

Det var mandagens nyhedsoverblik, men bliv endelig hængende lidt endnu. Så får du nemlig også en forsmag på de historier, vi bringer i dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Ventetiden har været ekstraordinær lang for de patienter i Region Midtjylland, der døjer med langvarige senfølger efter at være smittet med covid-19. Nu lover koncernchef flere penge til området. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Sygeplejestrejke spænder ben for coronasmittede: Senfølgeramte venter i månedsvis på hjælp

Hvis du bliver ramt af alvorlige senfølger efter covid-19, er det på ingen måder ligegyldigt, hvor du bor. Mens ventetiderne på at komme til hos landets senfølgeklinikker i flere regioner er under en måned, har borgere i Region Midtjylland i september i gennemsnit ventet mere end fire måneder på hjælp. Det viser de seneste opgørelser fra regionerne, som Avisen Danmark har fået udleveret.
Forklaringen er et for stort fokus på at overholde et for stramt budget samt sygeplejestrejken, der i længere tid har gjort det umuligt at tage imod nye senfølgepatienter. Det er uvist, om den lange ventetid forværrer senfølgerne.
- Vi formoder, at det forlænger forløbet. Men om det betyder, at nogen bliver kroniske, ved vi faktisk ikke, siger overlæge Berit Schiøttz-Christensen fra senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital.
Region Midtjylland lover nu at rette op og afsætte flere penge til at forkorte ventetiden.

Der er stor forskel på, hvor længe tidligere coronasmittede må vente på hjælp. I Region Midtjylland har tidligere coronaramte i gennemsnit ventet over fire måneder på at få en tid. Sygeplejestrejken bærer en markant del af skylden for ventetiderne, og det er uvist, om det kan få varige konsekvenser for patienterne, fortæller overlæge. Regionschef lover at rette op.

Corona: Hvis du bliver ramt af alvorlige senfølger efter covid-19, er det på ingen måder ligegyldigt, hvor du bor.

Mens ventetiderne på at komme til hos landets senfølgeklinikker i flere regioner er under en måned, har borgere i Region Midtjylland i september i gennemsnit ventet mere end fire måneder på hjælp, når de endelig har fået tid hos en af regionens to senfølgeklinikker. Det viser de seneste opgørelser fra regionerne, som Avisen Danmark har fået udleveret.

Årsagen er blandt andet sygeplejestrejken, der har ramt klinikken i Aarhus, som behandler de fleste med senfølger i regionen. Det fortæller overlæge Berit Schiøttz-Christensen fra Aarhus Universitetshospital, der ikke lægger skjul på, at ventetiden kan have konsekvenser for patienterne.

- Vi formoder, at det forlænger forløbet. Men om det betyder, at nogen bliver kroniske, ved vi faktisk ikke, siger hun.

Landets regioner har siden slutningen af sidste år drevet en række senfølgeklinikker, som skal tage sig af de coronasmittede, der udvikler langvarige symptomer efter at have været smittet med Covid-19.

Så lang er den gennemsnitlige ventetid i regionerne

  1. Region Nordjylland: 2-3 uger
  2. Region Midtjylland: 19 uger (134 dage)
  3. Region Syddanmark: 3 uger (20 dage)
  4. Region Hovedstaden: 2-3 uger (16,2 dage)
  5. Region Sjælland: Har ingen opgørelser af ventetiden

Patienter henvises typisk først til klinikkerne, når de har oplevet symptomer i mindst 12 uger, og mange er så syge, at de må sygemelde sig, fortæller Berit Schiøttz-Christensen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen bliver omkring hver tiende coronasmittede ramt af langvarige senfølger såsom åndenød, træthed, koncentrationsbesvær og tab af lugte- og smagssans.

Skader livskvaliteten

I Danmark tilsiger udredningsgarantien, at patienter skal henvises og tilses i løbet af en måned. Tidligere på året led flere regioner under lange ventetider på grund af høje smittetal fra foråret, men de seneste opgørelser viser, at mange regioner har fået bugt med de lange ventetider.

Det er ikke hensigtsmæssigt, og det er ikke god service.

Ole Thomsen, koncerndirektør, Region Midtjylland

I Region Nordjylland er ventetiden i øjeblikket to-tre uger, i Syddanmark er den tre uger. I Region Hovedstaden viser de seneste tal fra juli en gennemsnitlig ventetid på lidt over to uger, mens det ikke har været muligt at få udleveret ventetiderne for senfølgeklinikkerne i Region Sjælland.

Men i Region Midtjyllands to klinikker i Aarhus og Herning har patienterne i september i gennemsnit ventet 134 dage på en tid. Mere end seks gange så lang tid som i de andre regioner. Regionens koncerndirektør, Ole Thomsen, erkender, at ventetiden er utilfredsstillende.

- Det er ikke hensigtsmæssigt, og det er ikke god service, siger han

Alligevel kalder han ventetiden ”faglig forsvarlig”, da ventetiden ifølge regionens fagfolk ikke truer patienternes liv eller førlighed, fortæller han.

- Patienterne kan godt tåle at vente. Deres livskvalitet er ikke så god, som den skulle være. Men det går ikke ud over deres førlighed eller udsigt til et langt liv. Det handler om deres livskvalitet, og det skal vi selvfølgelig også gøre noget ved, siger han.

Ole Thomsen mener, at det er et fokus på at overholde et for stramt budget, der er skyld i, at ventetiden er eksploderet og er meget længere end i andre regioner. Med andre ord har der været langt flere patienter med senfølger, end man havde budgetteret med. Alene i Region Midtjylland har man i år modtaget flere end 1000 patienter med covid-19-senfølger.

Strejke var bremseklods

Men det er faktisk et helt andet problem, der er den primære årsag til, at ventetiderne er eksploderet. Senfølgeklinikken i Aarhus har været ramt af sygeplejestrejken, og da sygeplejerskerne strejkede modtog ikke nye patienter, fortæller overlæge Berit Schiøttz-Christensen fra Aarhus Universitetshospital.

Tal fra Region Midtjylland viser også, at ventetiden er steget markant siden strejkens start i juni. Ser man på hele 2021, har patienterne i gennemsnit ventet 80 dage på en tid, og i marts var ventetiden nede på 35 dage. Altså markant lavere end de 134 dage, som patienterne i denne måned har ventet.

- Ved første konsultation er sygeplejerskerne en stor del af undersøgelsen, udfyldelse af spørgeskema og andre ting, og derfor tog vi slet ikke nye patienter ind under strejken, siger Berit Schiøttz-Christensen.

Hos Dansk Sygeplejeråd afviser næstformand Anni Pilgaard at tage hele ansvaret for de lange ventetider i Region Midtjylland.

- Det er lidt snæversynet kun at give strejken ansvaret. Der var allerede venteliste i forvejen, og Region Midtjylland kører med et stramt budget, siger Anni Pilgaard, der dog erkender, at strejken har forværret situationen. Hun forsvarer beslutningen om at udtage senfølgeklinikken til konflikt.

- Vi vurderede ikke, at senfølgekomplikationer er livsfarlige eller uopsættelige, og derfor kunne vi godt konflikte der, siger hun.

Sætter flere penge af

Efter Avisen Danmarks henvendelse har Region Midtjyllands koncerndirektør, Ole Thomsen, besluttet at give Aarhus Universitetshospital grønt lys til at overskride budgettet for at sikre hurtigst muligt at få nedbragt ventetiden. Men han har endnu ikke et klart svar på, hvor mange penge ekstra der skal bruges på at nedbringe ventetiden, eller hvornår ventetiden vil overholde udredningsgarantien på fire uger.

- Jeg tør ikke sige, at vi hurtigt kommer ned på fire ugers ventetid, så borgerne i Region Midtjylland kan måske være nødt til at søge behandling i andre regioner. Men nu sætter vi aktiviteten op, og vi gør det meget hurtigt.

Burde du eller andre i regionen ikke have reageret tidligere på de her lange ventetider?

- Nogen har haft meget respekt for en økonomisk ramme, som vi har aftalt for et stykke tid siden, siger han.

Typiske senfølger efter Covid-19

De hyppigste senfølger efter et Covid-19-sygdomsforløb er:

Åndenød og hoste

Brystsmerter, trykken for brystet og hjertebanken

Træthed og feber

Kognitive problemer som koncentrations- og hukommelsesbesvær, hovedpine, søvnforstyrrelser, perifer neuropati (nedsat/ændret følesans), svimmelhed og delir (forvirringstilstand som oftere ses hos ældre)

Mavesmerter, kvalme, diarre, anoreksi/nedsat appetit (hos ældre)

Led- og muskelsmerter

Symptomer på depression og angst

Tab af smags-/lugtesans, tinnitus, ørepine, ondt i halsen og svimmelhed

Udslæt

Berit Schiøttz-Christensen glæder sig over de ekstra penge til at nedbringe ventetiden.  Medmindre smittetallene og antallet af senfølgeramte stiger drastisk over efteråret, forudser hun, at ventetiden i Region Midtjylland til jul vil være under fire uger.

Allerede nu, hvor sygeplejerskerne er tilbage fra strejke, falder ventetiden. De patienter, der i dag henvises til senfølgeklinikken i Aarhus, får en tid inden for cirka to måneder, fortæller hun.

Køen til KitKat tidlig søndag morgen, hvor andre tyskere så småt er begyndt at vågne op og tænke på at bevæge sig mod stemmeboksene. Foto: Emil Jørgensen

Emils dagbog fra den tyske valgdag: Ølbad på fodboldtribunen, i technotrance på natklubben og klatøjet ved stemmeboksene

Normalt dækker journalister politiske valg fra partiernes fester. Men Emil Jørgensen har valgt en lidt alternativ model - han har været på natklub i Berlin for at tale med nogle af dem, vi normalt ikke hører fra. 
 
Kom med i et intensivt valgdøgn, hvor Emil i dagsbogsformat beskriver tyskerne til kamp i en ikonisk fodboldklub, tilbringer tre timer i kø til en natklub samt besøger et valgsted i en punklomme af Berlin. Og kom med indenfor på KitKat, en berømt og berygtet technofest, der absolut ikke er for børn. 
 
Spørgsmålet er det samme, som det har været på hele Emils tre uger lange reportagetur igennem vores naboland mod syd: Hvem er tyskerne? Og hvorfor har de stemt, som de har gjort?

Avisen Danmarks udsendte reporter Emil Jørgensen droppede partiernes valgfester i Berlin og prøvede en alternativ model: At møde de vælgere, som findes på natklubberne, lever og dør med en ikonisk fodboldklub og stemmer på et valgsted i en punklomme i Tysklands hovedstad. Læs hans dagbogsnotater her.

Tyskland: Først en advarsel - denne artikel indeholder eksplicitte pornografiske elementer, der kan virke stødende for nogen. Du bliver fluen på vægge i Berlin, hvor solen aldrig skinner - bogstavelig talt - og hvor tændte videokameraer resulterer i bortvisning og livsvarig karantæne. Kære læser, vi skal på natklub.

I løbet af et døgns intensiv valgdækning skal vi også til kamp i en ikonisk fodboldklub, tilbringe tre timer i kø samt besøge et valgsted i en punklomme af Tysklands hovedstad. Målet er at give et gispende indblik i Berlins mangfoldige folk, smadre stereotyperne en gang for alle og samtidig spørge, hvorfor tyskerne stemmer, som de gør.

Missionen er selvsagt dømt til at fejle. For mens de første tyskere vågner op til valgdag søndag morgen, drikker deres kaffe og bevæger sig mod stemmeboksene, er jeg i trance på en af Berlins berømte og berygtede technoklubber. Nøgne kroppe - delvist plettet af læder, latex og metalkæder - danser til tung bas omkring mig. Scholz og Laschet er som fremmede planeter i fjerne galakser, men spørgsmålet, der fungerede som affyringsrampe for hele min rejse, er lige så nærværende, som den elektroniske musik: Hvem er tyskerne egentlig?

Lørdag kl. 17.19 starter dagbogen med et jubelbrøl. Fodboldklubben Union Berlins Kevin Behrens har netop hamret kuglen op i nettaget og bragt hjemmeholdet på sejrskurs to minutter før slutfløjtet. 1-0, og Stadion An der Alten Försterei går amok. Jeg mærker i mit hår, at det ikke kun er i Danmark, vi kaster med fadøl.

Jeg er her for at lodde valgstemning, men FC Union Berlin fortjener en kort introduktion, for klubben har en heroisk plads i den østtyske historie.

I DDR-tiden var fansene vokale i deres modstand mod Stasi og sang Die Mauer muss wegg, Die Mauer muss wegg - Muren må væk - når de havde et frispark. I 2001, da klubben lå i Tysklands fjerdebedste række og var ved at gå konkurs, gav fansene bogstavelig talt deres hjerteblod til klubben. De donerede blod til en blodbank, som betalte en del af klubbens gæld. Og i dag, hvor de rødklædte fra Union Berlin spiller Bundesliga og Europa League på deres stadion i skoven, er det nærmest umuligt at skaffe en billet til kampene, hvis man ikke er medlem.

Med andre ord er det en svært tilgængelig fæstning, jeg har begivet mig ind på.

Lørdag kl. 18.02 tager jeg et billede af Union Berlin-fanen Stefan Kries, mens han spiser en hotdog. Ligesom alle andre, jeg taler med på stadion, bruger han ordet “familie” om sin fodboldklub. Dét er det vigtigste i livet, landets førte politik er mindre afgørende. Stefan håber bare, at Tyskland bliver “normalt igen”.

Lørdag 18.02: Stefan Kries er lærer, Union Berlin-fan og pragmatisk: - Jeg vil bare gerne se mine venner, være social og kunne komme på stadion igen. Jeg ønsker, at Tyskland bliver normalt efter corona igen, siger han. Foto: Emil Jørgensen 

- Altså efter corona. Jeg vil gerne have det sjovt, være sammen med mine venner og se Union Berlin på stadion. I den henseende tror jeg, at Olaf Scholz er den, der bedst får os ud på den anden side af pandemien, siger skolelæreren.

En anden fan, 35-årige Svend Krämer, er heller ikke just nogen Ché Guvera.

- De 16 år med Angela Merkel har været okay. Ikke de bedste, men okay.

Hvad bliver den vigtigste opgave for den kommende kansler?

Svend tænker sig om i 10 sekunder, før han svarer.

- Flere cykelstier i Berlin.

Lørdag kl. 22.04 har cyklerne svært ved at komme frem på Köpenicker Strasse for skoven af mennesker. Klos op af stationen Heinrich Heine Strasse står 500 personer i kø til at komme ind på natklubben KitKat, et af Berlins mest berømte og berygtede steder.

De fleste står med bar barm og nøgne ben, mange har en taske med festtøj på ryggen. Ser man ikke cool, stilet eller særlig nok ud, kommer man ikke ind, og regel nummer 1 er at have så lidt tøj på som muligt. Som Kirsten Krüger, kvinden der sammen med sin mand har stået i spidsen for KitKat siden begyndelsen i 1994, har udtrykt det:

- Hvis du lukker folk ind i normalt tøj, sker der kun normale ting.

Forbindelsen til det tyske valg er muligvis svær at få øje på. Men Berlins natklubsscene er i høj grad politisk - og historisk. De vilde dansefester har rødder i 1920’ernes og 1930’ernes røgfyldte kælderværtshuse og guldrandede kabaretter, som portrætteres i serien “Babylon Berlin”. Dengang, kort før nazismens ragnarok, blev der eksperimenteret med kønsidentitet, porno og stoffer. Ligesom der bliver det i dag.

- Vi er progressive, queer, feministiske, anti-racistiske, inkluderende, farvefulde og har enhjørninger, lød det i 2018 fra en sammenslutning af technoklubberne - herunder også KitKat.

Lørdag kl. 23.35 er jeg stadig så langt fra Kitkats forjættede land, at jeg ikke kan se døren - og jeg aner ikke, om jeg vil blive lukket ind. Jeg har vendt et par Nike-shorts på vrangen, så de neongule indershorts lyser op, og iført mig en brun lædervest fra en genbrugsforretning. Det ser farligt ud, men er ikke nær så vildt, som noget af det omkring mig. En 29-årige kvinde ved navn Marie Kleinbrod har et miks af sort lingeri og læderkorset på kroppen, en sølvmaske for ansigtet og en gennemsigtig glimmerkappe over skulderen. Hendes udklædning står i skarp kontrast til den politiker, som hun håber vinder valget: Olaf Scholz, socialdemokraten der i daglig tale kaldes for "Scholzomaten", fordi han har lige så meget karisma som en sodavandsautomat.

Marie Kleinbrod på 29 danser på KitKat om natten, men håber på Olaf Scholz i dagslyset. I et alternativt valgdøgn afsøgte reporter Emil Jørgensen nogle af de kroge og kanter i Berlin, vi normalt ikke hører fra på en valgdag. Foto: Emil Jørgensen

- Han er den, jeg tager mest seriøst. Hvis der er nogen person, som kan efterfølge Angela Merkel, så er det Scholz, siger Marie, der til dagligt arbejder som socialarbejder i en stofbrugsorganisation og har en fireårig datter.

- Det vigtigste emne for mig? Flere ressourcer til børnehaverne, siger hun.

Mulige tyske regeringskoalitioner

Søndagens tætte valgresultat betyder, at en række tyske regeringskoalitioner er i spil. Her er et udpluk af nogle af mulighederne:

Trafiklys: En regering bestående af socialdemokratiske SPD (rød), det liberale FDP (gul) og miljøpartiet De Grønne (grøn).

Jamaica: En regering bestående af konservative CDU/CSU (sort), det liberale FDP (gul) og miljøpartiet De Grønne (grøn).

R2G: En regering bestående af socialdemokratiske SPD (rød), venstrefløjspartiet Die Linke (rød) og miljøpartiet De Grønne (grøn).

Andre mennesker i den flamboyante kø - hvor køn, etnicitet, seksualitet og aldre synes at flyde sammen i et stort, forvirrende orgie af mangfoldighed - nævner den samme form for nære problemstillinger: corona-håndtering, den sociale ulighed i deres by og stigende huslejepriser.

Begejstring for nogen af kanslerkandidaterne er svært at finde.

- Scholz vil gøre det mindst dårligt. Han har allerede adopteret Merkels politiske stil. Hun har ikke regeret Tyskland med særlig mange visioner, men hun har stået for et stabilt land, siger Amadeus, der er i slutningen af 30’erne og iført en lyserød paryk.

Søndag kl. 00.35 står jeg ansigt til ansigt med selveste klubejeren, Kirsten Krüger, der fungerer som dørvagt og vrænger tydeligt på næsten af mine neongule shorts. Holder mit blik i fem lange sekunder, før hun vifter mig ind med en håndbevægelse.

KitKat er et tumultarisk univers af gange og rum, der vrider armen rundt på den politiske korrekthed - og knækker den arm. Der er to forskellige scener med DJ’s, podier, som folk danser på, stripperstænger i flittig brug og et lysshow, der ligner noget fra en sci-fi-film. En grøn metaldrage, som er monteret til væggen, spyr ild på en diskokugle, mens to fyre i tangatrusser kysser blidt på dansegulvet, og drenge og piger tager hinanden hårdt i alle kroge og hjørner af klubben.

I alt er her 2000 mennesker. Nogle af dem ligger i solsenge i et rum med en stor pool . Nogle piller ved hinanden, andre piller bare ved sig selv.

Søndag kl. 03.59 skriver jeg tre ord til min redaktør: “Jeg gik ind”. Det er en simpel oplysning, men efter tre timer i KitKats favn føles den tung af betydning.

Bassen pumper mit hjerte ud af lungerne, og jeg danser, som afhang mit liv af det. Ligesom alle andre hernede. Stereotypbilledet af tyskerne som kedelige, fantasiforladte og autoritetstro er endegyldigt smadret til plukfisk i mit hoved. Og jeg har svært ved at greje, hvordan dette vanvidsunivers, kan eksistere i det samme land, som foretrækker bankrådgivertyper som statsledere og partier, der vil regere henover midten af tysk politik. Nok udgør klubdyrene i Berlin en meget lille minoritet, men deres underverden føles ekstrem i det konservative Tyskland.

Måske er det netop på grund af den slags spændinger, at fænomenet findes netop her?

Søndag kl. 04.37 præsenterer jeg spørgsmålet for min ven Sebastian fra Berlin, der også har været på KitKat iført vest og shorts i nat. Nu sidder vi over en kebab og er ved at få hørelsen tilbage.

Sebastian er ikke gammel nok til at huske tiden før Murens fald, men han tror, at festfanatismen bunder i alt det, som Berlin har været igennem i sin historie.

- Vi har bare brug for at feste rigtig hårdt, siger han.

I dagslyset er han konsulent i en mindre virksomhed, stemmer på Die Grünen og kan egentlig godt lide Angela Merkel.

Søndag kl. 09.51 vågner jeg efter få timers søvn og mærker koldsveden løbe mig ned ad ryggen. Min plan hænger ikke sammen.

Søndag kl. 10.15 får jeg en besked fra min mor, der har hørt mig diskutere natklubsvinklen i vores seneste podcast:

"Var det voldsomt?" skriver hun og tilføjer:

"Måske skal du bare lade være med at dele oplevelsen i avisen".

Søndag kl. 13.47 ligner jeg enhver anden journalist igen, mens jeg prajer tyskere ind til diktafonen ved et valgsted på Frankfurter Allee. Det er i bydelen Friedrichshain i Østberlin, som er kendt for en punkagtig, alternativ stemning. Lige nu ligner det mest af alt et grønt hipsterparadis i en varm efterårssol. Unge mænd med tatoveringer ned ad begge ben på fixie-bikes, midaldrende mænd med Homer Simpsons normcore-look - blå jeans og hvid T-shirt - samt barnevognsskubbende unge mødre har alle kurs mod stemmeboksene.

Ingeniører fortæller mig om frygten for Berlins galopperende boligpriser, studerende taler om frustrationen ved Tysklands manglende digitalisering, og et ungt par er kede af landets uddannelsessystem. En mand med stort skæg og guldkæde har kun et enkelt ønske til den kommende kansler.

- Legaliser cannabis, siger han.

Selv om vi befinder os i det, der betragtes som De Grønnes og Die Linkes højborg, er det hverken klimaet eller verdensfreden, som de fleste nævner, når jeg spørger ind til deres stemmer. De er pragmatiske.

Søndag kl. 15.39 møder jeg en mand, der måske kan binde min historie sammen. 57-årige Christian Winther er direktør i en smalfilmsbiograf i Berlin og har ejet en natklub i 20 år. Og han har netop afleveret sin stemme på det borgerlige parti FDP med tænderskærende vrede.

Jeg vil ikke have forandring. Tyskerne vil ikke have forandring. De vil bare have, at landet fungerer. Og så spiller de smarte om natten.

Christian Winther, direktør

- Intet fungerer i Tyskland, siger han.

- Hvis bare jeg skal ud i lufthavnen, kører jeg i 13 minutter uden internetdækning. Det tager syv måneder at få fornyet sit pas i det her land. Fem måneder at få registreret sin bil.

Rolex-uret sidder fast på håndleddet, mens han vifter med armene.

Christian Winther, 57-årig direktør, er skide træt af Tysklands tilstand. Men han ønsker sig ikke som sådan forandring - landet skal bare fungere, siger han. Foto: Emil Jørgensen

- Det vigtigste er, at vi får Angela Merkels parti, CDU, ud af regeringen, siger han.

Men tror du på reel forandring med SPD og Olaf Scholz, der har ført valgkamp på at ligne Angela Merkel så meget som muligt?

- Jeg vil ikke have forandring. Tyskerne vil ikke have forandring. De vil bare have, at landet fungerer. Og så spiller de smarte om natten.

I Radio4 Morgen fortæller Emil Jørgensen, journalist på Avisen Danmark, hvordan det var at være til fest med 2000 tyskere på den berømte natklub KitKat - alt imens de første tyskere var på vej mod valgstederne. Hør historien her:


På plejehjem og i hjemmeplejen skal personalet nu PCR-testes for corona hver eneste uge - også selvom de er færdigvaccinerede. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Corona er ikke længere en samfundskritisk sygdom - men selv vaccineret plejepersonale skal stadig testes ugentligt

Coronavirus har efterhånden været en del af vores hverdag i lang tid. Men selvom sygdommen ikke er fuldstændig forsvundet og stadig kan være alvorlig for nogle, er den ikke længere kategoriseret som samfundskritisk.

Der er så få smittede herhjemme efterhånden, at kategoriseringen er fjernet - og dermed praktisk talt alle retningslinjer og restriktioner. Det betyder blandt andet, at der ikke er krav om isolation, selv hvis man er kontakt til en smittet.
Alligevel har regeringen sammen med regionerne og Kommunernes Landsforening nu lavet en aftale. Den går ud på, at personale på plejehjem og i hjemmeplejen - selv de vaccinerede - nu skal PCR-testes en til to gange om ugen.

En ny aftale vil sørge for, at personale på plejehjem og i hjemmeplejen bliver testet en til to gange om ugen. Det på trods af, at coronavirus ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og mens alle øvrige restriktioner er fjernet.

Test: Hver uge skal vaccineret personale på plejehjem og i hjemmeplejen PCR-testes. For ikke-vaccineret personale hedder det to ugentlige tests.

Sådan lyder anbefalingen i en ny aftale, som Kommunernes Landsforening, regeringen og regionerne har indgået i den forløbne uge.

Udover plejepersonale bør også alle besøgende til beboere på plejehjem testes forud for besøget, uanset om de er vaccinerede eller ej, lyder det i aftalen.

Pas på de ældre

- Vi skal fortsat passe godt på vores ældre borgere, selvom covid-19 er begyndt at slippe sit tag. Det vigtigste værktøj, vi har mod virussen, er vaccinen, og derfor har myndighederne også besluttet, at ældre og sårbare skal tilbydes et tredje stik, siger Kommunernes Landsforenings næstformand Martin Damm i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Men vi går snart et efterår og en vinter i møde, hvor tidligere erfaringer viser, at risikoen for smitte øges netop her. Derfor har vi nu indgået en aftale med regeringen og regionerne om, at der så vidt muligt også gennemføres test af medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen.

I aftalen mellem parterne forklares det videre, at tests er et tilbud til medarbejdere med kontakt til sårbare borgere, og for medarbejdernes vedkommende kan testen foretages i forbindelse med arbejdstiden.

vi går snart et efterår og en vinter i møde, hvor tidligere erfaringer viser, at risikoen for smitte øges netop her. Derfor har vi nu indgået en aftale med regeringen og regionerne om, at der så vidt muligt også gennemføres test af medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen.

Martin Damm, næstformand i Kommunernes Landsforening

Ud over at ældre og sårbare får tilbud om et tredje vaccinestik, mens personalet fortsat skal testes, vil der også fortsat være særlig fokus på rengøring, udluftning og høj hygiejnestandard, står der i pressemeddelelsen.

Ikke samfundskritisk

Samtidig med den nye aftale om tests af plejepersonale og besøgende, er der praktisk talt ingen retningslinjer og restriktioner tilbage for os andre.

Der er ikke længere noget, der hedder coronapas herhjemme, og har du været i kontakt med en smittet, er der ingen krav om isolation, hvis ikke du har symptomer - du kan bare gå på arbejde og i supermarkedet, som du plejer.

Faktisk er coronavirus ikke længere kategoriseret som en samfundskritisk sygdom. Det ophørte allerede den 10. september. Kategoriseringen som samfundskritisk sygdom var det, der gjorde det muligt at indføre både nationale og lokale nedlukninger, stille krav til coronapas og mundbind og lave forsamlingsforbud.

Derfor ville Avisen Danmark gerne have spurgt Sundhedsstyrelsen om, hvordan den nye aftale om så jævnlige tests af plejepersonale og besøgende hænger sammen med, at virussen ikke længere er samfundskritisk. Sundhedsstyrelsen er dog ikke vendt tilbage på avisens henvendelser i løbet af weekenden.

Udover nul afgift på elbiler i Norge skal derheller ikke betales moms. Amtionen er, at alle nye personbiler og små varebiler er nulemissionsbiler i år 2025. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

I Norge er ni ud af ti nye biler nu elektriske

Nordmændene er helt vilde med elbiler. Den norske regering har satset stenhårdt på at få gjort personbilstrafikken og trafik med små varevogne fossilfrit, og fra 2025 skal alle nye biler i Norge være nul-emissionsbiler.
Der er brugt store gulerødder i stedet for pisk for at hive nordmændene ind i elbilerne. Ingen registreringsafgiftt kender vi også i danmark, men i Norge er elbiler også momsfri. Læg dertil gratis parkering, gratis færgeoverfarter, nul bompenge og adgang til at overhale myldretidstrafikken indenom i busbanerne. Det kårer elbilen som en sikker vinder.

Men det er også dyrt for den norske stat, som mister masser af indtægter på bilafgifter.

På kun få år er bilsalget i Norge vendt på hovedet. Så sent som i 2010 blev der næsten ikke solgt nogen elbiler, men nu har de overtaget næsten hele markedet.

Norge: Når en nordmand i dag sætter sig ind i sin nye bil og drejer startnøglen, hører han sjældent støjen fra en forurenende motor, der brænder benzin eller diesel.

I dag er ni ud af ti nye solgte biler i Norge enten helt elektriske eller hybridbiler. De gammeldags fossilbiler står nu kun for 10 procent af salget. Det viser tal fra den norske organisation Opplysningsrådet for Veitrafikken (OFV), der kan sammenlignes med danske FDM. En del af salget er dog såkaldte hybridbiler, der kører på en blanding af el og brændstof. Hybridbilerne står for 30 procent af de nye biler.

De er ikke altid særligt grønne, fordi de ofte kører på brændstof en stor del af tiden. De rent elektriske køretøjer udgør dog stadig 60 procent af salget i 2021 indtil videre.

For august måned lå andelen af solgte rene elbiler endda endnu højere - på knapt 72 procent.

- Registreringstakten på nye personbiler er klar og tydelig. Folk vil have elektriske biler, og det skal gerne være SUV-er eller andre typer, som opfylder folks krav til plads, udstyr, rækkevidde og pris. Mange af de nye elbiler opfylder disse krav, og de kommer i stadig større antal, siger direktør Øyvind Solberg Thorsen i OFV.

Grønt foregangsland med sort samvittighed

Norges klimamål er 40-45 procent reduktion i 2030 ift. 1990 og allerede fra 2025 skal alle nye personbiler og lette varebiler være nuludslipskøretøjer.

For at nå målene har den norske regering valgt guleroden frem for pisken: Elbiler er fritaget for registreringsafgift og moms, hvilket betyder, at en ny Tesla ligger på cirka samme pris som en ny Audi eller Mercedes.

Samtidig får elbiler lov at parkere gratis visse steder, og er fritaget for vejskat, kan sejle gratis med nogle færger, og elbilerne har endda lov til at bruge busbanen. Norge har omkring 17.100 ladestandere til elbiler rundt omkring i landet, og ifølge den norske regering kommer 98 procent af landets elektricitet fra vedvarende energikilder, med vandkraft som den helt store arbejdshest.

Registreringstakten på nye personbiler er klar og tydelig. Folk vil have elektriske biler, og det skal gerne være SUV-er eller andre typer, som opfylder folks krav til plads.

Det er ikke helt billigt for Norge at støtte elbiler så kraftigt. Hvert år koster det den norske stat over 19 milliarder norske kroner i tabte afgifter, men det bringer næppe landet til tiggerstaven lige foreløbig.

Norge har nemlig en statslig pengetank på 12.000 milliarder kroner, der kommer fra mange års salg af olie. Et salg, landet har fået kritik for at ville fortsætte trods de grønne ambitioner på transportområdet.