Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Regionernes forhandler Anders Kühnau (S) vil nu have regeringen til at give flere penge til sygeplejerskerne. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regionernes chefforhandler: Regeringen skal give flere penge til sygeplejerskerne

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder hos sygeplejerskerne. Deres løn og øvrige arbejdsvilkår har som bekendt været stort samtaleemne herhjemme gennem flere måneder i år. Og nu melder regionernes chefforhandler sig altså ind i kampen for sygeplejerskerne.

Anders Kühnau (S), der også er regionsrådsformand i Region Midtjylland, mener, at sygeplejerskerne skal have en ekstra pose penge fra regeringen for at arbejde over og hjælpe med at udjævne de pukler, som blandt andet strejken har været med til at oparbejde.

Til dr.dk siger han:

- Vi risikerer sådan set, at sundhedsvæsenet knækker, hvis vi ikke gør noget ved det nu. Det er derfor, jeg siger, at vi bliver nødt til at lave en krisekasse, som kan håndtere de nuværende situationer, give vores medarbejdere en ordentlig aflønning for at afhjælpe de problemer, der er, og samtidig bliver vi også nødt til at have en langsigtet løsning, der sikrer en fair løn til alle vores medarbejdere.

Tyskerne går til valg

En af dagens helt store begivenheder er det valg, der sker lige syd for grænsen. I dag skal tyskerne nemlig til stemmeurnerne og vælge en afløser for Angela Merkel, der har været kansler de sidste 16 år.

Valget står mellem Armin Laschet, der lige som Merkel er kristenkonservativ, socialdemokraten Olaf Scholz og De Grønnes Annalena Baerbock.

Forud for valget viser meningsmålingerne, at det står uhyrligt tæt mellem de to mænd, og derfor bliver der lagt op til et stort drama. Ikke mindst fordi valgets udfald kan ende med at skabe langstrakte forhandlinger, når en ny regering skal sammensættes.

Afvist på bar

Fra Tyskland til Aarhus. Her har en 19-årig kvinde nemlig skubbet til croptop-debatten. Sidst gik den ud på, om skolepiger skulle undlade mavebluserne i skoletiden. Nu handler det om, hvorvidt diskoteker kan diktere, at de unge piger skal bære dem for at blive lukket ind i bylivet.

Asta Sønderlund Birn har skrevet et debatindlæg i Århus Stiftstidende, hvor hun fortæller om, hvordan hun blev afvist på den aarhusianske natklub Australian Bar på grund af sin påklædning. Her fik hun at vide af en kvindelig dørvagt, at baren har et image, og at man derfor skal have "gå i byen-tøj" på, som ifølge vagten kunne være "croptop eller lignende".

Siden har natklubkæden Rekom, der ejer Australian Bar, sendt et skriftligt svar til Århus Stiftstidende, hvor man undskylder for episoden.

- Vi har og vi må gerne have dresscode til vores barer. Det handler helt konkret om, at vi kan afvise gæster i utryghedsskabende og anstødeligt tøj. Det er jo helt oplagt ikke tilfældet i denne sag. Det er derfor, vi siger undskyld. Men der sker fejl, lyder det fra Mikkel Maagaard Olesen, regional director i Aarhus, Rekom.

Kaos på norske barer

Også i Norge er der ballade på barerne. Efter 562 dage med landsdækkende coronarestriktioner, vendte Norge nemlig i går tilbage til en næsten normal hverdag.

Blandt andet er der nu ikke længere afstandskrav. Men også landets diskoteker kunne åbne igen. Og det gav nogle steder kaos lørdag aften.

I byen Trondheim har politiet sjældent set så mange mennesker i kø for at komme på diskotek. Her var køerne så lange, og folk stod så tæt, at flere besvimede.

Ligesom Danmark er Norge et af de første lande i Europa til at genåbne helt efter coronakrisen.

Det var alt for dagens nyhedsoverblik. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Ved Socialdemokratiets kongres i Aalborg understregede statsminister Mette Frederiksen (S), at der skal passes på skatteydernes kroner. Det gør hun, fordi den økonomiske politik er blevet vigtig for regeringen frem mod et folketingsvalg, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dall: Pludselig er de socialdemokratiske ministre blevet meget bevidste om at tale om 'skatteydernes kroner'

Den seneste tid er der sket en ændring i retorikken hos de socialdemokratiske ministre. Pludselig er de blevet meget bevidste om at tale om "skatteydernes kroner", som statsminister Mette Frederiksen selv formulerede det ved partiets kongres i Aalborg i sidste weekend.

Den nye retorik er et udtryk for, at Socialdemokratiet vil sikre sig, at de stadig blandt vælgerne har en høj troværdighed, når det gælder den økonomiske politik. Her vil Socialdemokraterne gerne ses som partier, der værner om de midler, vi betaler til fællesskabets kasse - statskassen, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall.

Derfor er det også utrolig ubelejligt for statsministeren, at et af hendes regerings støttepartier, Enhedslisten, i løbet af ugen præsenterede en stor plan, der skal mindske uligheden ved at kradse ekstra 17,1 milliarder kroner ind hos samfundets rigeste. Det skaber usikkerhed om den økonomiske politik med en S-regering, og det har Mette Frederiksen slet ikke brug for, vurderer Casper Dall.

Det var den passionerede omtale af Amsterdam-traktaten og Danmarks internationale muligheder, der stod tydeligst tilbage fra Poul Nyrup Rasmussens tale ved Folketingets åbning i 1997. Den daværende statsminister varmede godt op til den afstemning om dansk deltagelse i det europæiske samarbejdes nye traktat, som skulle være senere i den kommende folketingssamling. Men åbningstalen handlede ikke kun om livet uden for landets grænser. Poul Nyrup Rasmussen var også klar til at tage livtag med den offentlige sektor.

- Derfor må vi overalt i det offentlige skærpe vor opmærksomhed over for, om kræfterne og pengene nu bruges på den rigtige måde: Er der stiv organisation? Er der bureaukratisk tankegang? Så skal der råbes op! Det helt overordnede hensyn må være, at borgerne altid får kvalitet, får valuta for deres skattekroner, sagde Poul Nyrup Rasmussen fra Folketingets talerstol.

’Valuta for skattekronerne’ var ikke kun en socialdemokratisk ambition for 24 år siden. Nu er det også begyndt at ligge den nuværende socialdemokratiske regering meget på sinde. I hvert fald har både statsministeren og kulturministeren i den seneste uge betonet, at skattekronerne skal bruges korrekt – det vil sige, lige som Socialdemokraterne foreslår, må man forstå.

På den socialdemokratiske partikongres i Aalborg i sidste weekend var det statsministeren, som slog ring om statskassen med alle skattekronerne. Det skete, da hun aktivt gik ind i debatten om en klimaaftale for landbruget. En aftale, det har været endog meget svært for fødevareminister Rasmus Prehn at finde et flertal for, fordi de borgerlige partier ønsker, at der kommer flere penge på forhandlingsbordet.

- Vi forhandler om 22 milliarder kroner. Det er et ret stort beløb. Og man skal huske på, at når blå blok vil bruge flere kroner, så er det skatteydernes penge, de taler om. Hvis man bruger dem på landbruget, er der andet, vi ikke kan prioritere, sagde Mette Frederiksen, da hun stillede op til spørgsmål fra den ventende presse i Aalborg.

For Mette Frederiksen er det utrolig vigtigt, at der ikke sås tvivl om, at vælgerne med en socialdemokratisk regering også får en ansvarlig økonomisk politik. Et område, som de borgerlige traditionelt står stærkest på, når vælgerne skal vælge mellem røde eller blå partier til at indtage posten som kassemester i kongeriget.

Ved det seneste valg var klimaet øverst på dagsordenen, og selv om støttepartierne og nærmest alle grønne organisationer mener, at regeringen er fodslæbende, når det gælder den grønne omstilling og Danmarks vej mod 70 procents reduktion af CO2-udledningerne i 2030, er statsministeren af en anden opfattelse.

I regeringen er bekymringen for klimaet ikke stor, fordi der er indgået aftaler, som anviser, hvor halvdelen af de nødvendige CO2-reduktioner mod 70 procentsmålsætningen skal findes. Derimod er der i regeringstoppen en spirende bekymring for, at økonomien vender tilbage som danskernes vigtigste emne. Og her vil regeringen gerne indtage sin foretrukne placering: I midten af dansk politik, så venstrefløjen ikke bruger en gryende højkonjunktur til overbudspolitik, hvor velfærden skal vokse uhæmmet, og højrefløjen ikke kan kritisere regeringen for ikke at gøre nok for, at virksomhederne kan gribe de nye muligheder, et økonomisk opsving giver.

For Mette Frederiksen er det utrolig vigtigt, at der ikke sås tvivl om, at vælgerne med en socialdemokratisk regering også får en ansvarlig økonomisk politik.

Casper Dall, politisk redaktør

Derfor skal der passes på pengene, og det budskab havde kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen også med, da hun i Avisen Danmark gav sit første interview om de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig:

- Nu er det jo skattekroner, som vi politisk har et ansvar for at fordele, så det afspejler, hvad vores demokrati og offentlige samtale har mest brug for. Og jeg vil vurdere, at i den samlede prioritering er der brug for at rykke ting nærmere den enkelte borger, sagde kulturministeren.

På den måde giver kulturministeren den også i rollen som skattekronernes vogter, men hun forsøger samtidig at undgå det, som alle hendes ministerkolleger har oplevet, når de har indkaldt til forhandlinger: At de borgerlige partier - især Venstre - vil udhule det økonomiske råderum. Ved folketingsvalget i 2019 var det økonomiske råderum valgets hovedperson. For både røde og blå partier brugte den fremskrivning af statens finanser, som råderummet er, til at finansiere deres valgløfter.

Nu er det Nicolai Wammen, der som finansminister har retten til at spille ud med, hvordan råderummet skal bruges i fremtiden, og her har især Venstre forsøgt at bringe milliarderne i spil, når det har været muligt. Senest ved forhandlingerne om klimaaftalen for landbruget. Regeringen vil hellere bruge råderummet på velfærd end tilskud til landbruget.

Det er dog ikke kun regeringen, som holder øje med skattekronerne. Det gør støttepartiet Enhedslisten også. Og i denne uge præsenterede partiet et ulighedsudspil, som vil hæve skatterne med intet mindre end 17,1 milliarder kroner. Formueskat, mangemillionærskat og øget aktiebeskatning er nogle af redskaberne, der skal få statskassen til at bugne med skattekroner.

Enhedslistens forslag har ikke en chance for at blive til virkelighed. Men det er yderst ubelejligt for regeringen, fordi det udfordrer troværdigheden om den økonomiske politik i den røde blok. En troværdighed, som regeringen forsøger at bygge op med reformudspillet ”Danmark kan mere I” og et finanslovsudspil med få frie midler til fordeling mellem støttepartierne.

Det er yderst ubelejligt for regeringen, fordi det udfordrer troværdigheden om den økonomiske politik i den røde blok.

Casper Dall, politisk redaktør

Når Enhedslisten samtidig vil bruge de mange milliarder til at hæve ydelserne, sænke skatten i bunden og resten til almindelig velfærd og bekæmpelse af klimaforandringer, skal Mette Frederiksen arbejde hårdere for at forsikre danskerne om, at en socialdemokratisk regering kan føre ansvarlig økonomisk politik. Det er derfor, det igen er blevet så moderne at passe på skatteydernes skattekroner i ministerkontorerne.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) er meget positiv over, at otte uddannelsesinstitutioner har søgt om oprettelse af nye uddannelser uden for de fire største byer. I alt skal 21 nye videregående uddannelser oprettes uden for storbyerne de kommende år. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Uddannelsesinstitutioner uden for storbyerne melder sig klar til at oprette nye uddannelser

Kort før sommerferien indgik regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget en aftale om at flytte uddannelsespladser ud af de fire største byer. I alt ville man oprette 21 nye uddannelser uden for storbyerne.

Nu nærmer aftalen sig en realisering. Efter første ansøgningsrunde har otte uddannelsesinstitutioner søgt om oprettelse af uddannelser fra aftalen.
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) kalder det meget, meget positivt. Han havde nemlig kun regnet med at modtage tre eller fire ansøgninger i første omgang.
Syddansk Universitet er blandt ansøgerne i bunken, og de vil oprette en jurauddannelse i Esbjerg. Men trods ansøgningen og troen på uddannelsen, er der bekymringer i horisonten.

En politisk aftale fra før sommerferien nærmer sig en realisering. Otte uddannelsesinstitutioner uden for landets fire største byer har meldt sig klar og søgt om oprettelse af nye uddannelser. Minister kalder starten for meget, meget positiv.

Udflytning: Der skal oprettes 21 nye videregående uddannelser uden for landets fire største byer. Sådan lød det i en aftale fra et bredt flertal i Folketinget kort før sommerferien.

Nu er første ansøgningsrunde slut, og otte uddannelsesinstitutioner har søgt om oprettelse af de nye videregående uddannelser. Ansøgningerne kommer både fra Sjælland, Nordjylland, Syd- og Sønderjylland og Fyn.

- Det er meget, meget positivt. Aftalen skal føres ud i livet over en længere årrække, så også derfor var forventningen i forhandlingslokalet, at der nok ville være tre eller fire ud af de 21 på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, der ville søge i den her omgang, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) til Avisen Danmark.

- Det er en positiv overraskelse, at handsken så hurtigt er blevet taget op. Jeg mener, det viser, at vi har set rigtigt i det, vi har udpeget, siger han.

Politisk besluttet på forhånd

En af de uddannelsesinstitutioner, der har søgt om oprettelse af en uddannelse uden for storbyerne, er Syddansk Universitet. Universitetets ansøgning går på at oprette en jurauddannelse i Esbjerg. Denne ansøgning er dog næppe kommet som en stor overraskelse for nogen.

- Den umiddelbare grund til, at vi har søgt, er, at en del af den politiske aftale er, at SDU skal udbyde jura i Esbjerg, siger Jens Ringsmose, der er dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

Forud for indgåelsen af den politiske aftale har en undersøgelse indikeret, at der er brug for jurister i området. Egentlig har man på universitetet også gerne villet oprette uddannelsen i Esbjerg, men økonomien har manglet.

- Vi har manglet den finansiering, der skal til for at kunne gøre det. Med aftalen kommer der finansiering - men jeg tror ikke, det kommer til at dække de omkostninger, vi får ved at skulle oprette en ny uddannelse og udbyde jura i Esbjerg. Det er mit bedste bud, at vi ikke kommer til at tjene penge på at udbyde jura i Esbjerg - formentlig tværtimod, siger dekanen.

Ansøgninger til oprettelse af nye uddannelser

Der er søgt om oprettelse af otte følgende uddannelser fra den politiske aftale:

  • Pædagog i Holbæk
  • Lærer i Svendborg
  • Jordemoder i Slagelse
  • Radiograf i Næstved
  • Jura i Esbjerg
  • Skibsteknik og marin konstruktion i Frederikshavn
  • Bioanalytiker i Hjørring
  • Ergoterapeut i Haderslev

For at uddannelsesinstitutionerne kan godkendes og få lov til at oprette de nævnte uddannelser, skal de først vurderes af Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU). Udvalget skal blandt andet vurdere arbejdsmarkedsefterspørgslen - herunder regionale behov - og konsekvenser for andre uddannelsesinstitutioner. Vurderingen skal sikre et solidt fagligt grundlag for de nye uddannelsesudbud.
Dernæst skal ansøgerne godkendes endeligt af uddannelses- og forskningsministeren.
Hvilke uddannelser, der godkendes til oprettelse, forventes at blive offentliggjort i begyndelsen af november.

En halv milliard

Ministeren mener dog selv, at finansieringen til oprettelsen af de nye uddannelser er god.

- Det vil nok altid være sådan, at opgaver ville være nemmere at løse, hvis der var flere penge. Her er der fundet finansiering, hvor vi for mere end en halv milliard kroner formår at drive flere uddannelser uden for de store byer, siger Jesper Petersen.

I alt 537 millioner kroner skal gå til at etablere de 21 nye videregående uddannelser uden for de største byer, og de skal alle etableres i perioden 2021-2026.

I virkeligheden har der været en meget kraftig vækst i de store universitetsbyer. Nu tager vi nogle skridt i den anden retning, men vi går ikke videre, end at vi kan fastholde stærke studier og forskningsmiljøer.

Jesper Petersen (S), uddannelses- og forskningsminister

Derudover er det besluttet at bruge yderligere cirka en milliard kroner til et øget såkaldt regionalt taxameter, hvilket betyder, at uddannelsesinstitutionerne får et lidt højere beløb per studerende på pladserne uden for de fire største byer end i byerne.

Ingen udvanding

I debatten har et af argumenterne imod udflytningen af studiepladserne været, at man kan risikere at udvande de stærke forskningsmiljøer i storbyerne. Det er dog ikke en bekymring, ministeren selv har.

- Det er ikke sådan, at der skal holde op med at være stærke universiteter i de store byer. Det mener vi fortsat, at der vil være, selvom der skal neddrosles, siger Jesper Petersen og fortsætter:

- I virkeligheden har der været en meget kraftig vækst i de store universitetsbyer. Nu tager vi nogle skridt i den anden retning, men vi går ikke videre, end at vi kan fastholde stærke studier og forskningsmiljøer.

Svær rekruttering

En anden bekymring, universiteterne selv har, er, at det kan blive en udfordring at rekruttere dygtige forskere og undervisere til uddannelser langt fra storbyerne.

Helt konkret er det en bekymring på Syddansk Universitet, hvis de bliver godkendt til at lade de første studerende læse jura i Esbjerg fra september 2023, som ansøgningen lægger op til.

- Inden for nogle juridiske områder, særligt de privatretlige områder, er vi i forvejen udfordrede i at rekruttere, fordi vi konkurrerer med det private arbejdsmarked, der kan give nogle helt andre lønninger, end vi kan, siger dekan Jens Ringsmose.

Ansøgertallene til uddannelsen er han dog ikke bekymret for trods Esbjergs placering langt fra andre større byer. Og han lover, at man fra universitetets side vil gøre alt, hvad man kan for at skabe en uddannelse i Sydvestjylland af høj kvalitet, som også kommer til at gavne virksomheder i området. Hvis altså ansøgningen bliver godkendt.

Den ene halvdel af donationen vil komme over 27 millioner børn verden over til gavn. Foto: Arimacs Wilander/UNICEF

Gigantisk donation: Lego Fonden giver en milliard kroner til covid-19-ramte børn

Lego-fonden med bestyrelsesformand Thomas Kirk Kristiansen i spidsen donerer 950 millioner kroner til at afhjælpe efterdønninger af Covid-19. Halvdelen af pengene går til Unicef, som skal sikre vacciner og medicinsk udstyr til forældre, lærere og omsorgspersoner i sårbare miljøer verden over. Den anden halvdel går til organisationer, som blandt andet sikrer, at børn i udsatte områder kan modtage uddannelse og lærdom gennem leg.

Baggrunden for donationen er blandt andet, at uddannelse har helt store tabere under corona-krisen. Utallige skoler verden over har været lukket ned, og 90 procent af verdens børn har mærket det på egen krop. I nogle tilfælde er der tale om lærdom og udvikling, der er svær
eller umulig at erstatte.

Logo Fonden håber, at andre også vil investere i børns udvikling.

Lego Fonden donerer en milliard kroner til covid-19-ramte børn og unge. Pengene skal blandt andet gå til vacciner, medicinsk udstyr og uddannelse til børn i udsatte områder.

Velgørenhed: Covid-19-pandemien har globalt set forstyrret eller afbrudt 90 procent af verdens børns skolegang.

Det har fået Lego Fonden til handle.

Hjælpen kommer i form af en donation på 150 millioner dollar, omkring 950 millioner kroner.

Cirka halvdelen går til Unicef, som skal sikre vacciner og medicinsk udstyr til forældre, lærere og omsorgspersoner i sårbare miljøer verden over.

Hvis ikke vi alle investerer noget nu, risikerer vi at børnenes udvikling forsinkes, og det vil påvirke os alle i mange generationer

Thomas Kirk Kristiansen

Den anden halvdel af donationen går til Lego Fondens samarbejdspartnere, herunder Brac Institute of Educational Development, som blandt andet sikrer, at børn i udsatte områder kan modtage uddannelse og lærdom gennem leg.

Midlerne kommer i tillæg til en donation på 313 millioner kroner til Brac og en række andre organisationer, som blev annonceret i marts 2020.

- Covid-19-pandemien har vendt op og ned på - og i mange tilfælde været ødelæggende for - livet for millioner af børn i hele verden. Det er vores ansvar at investere i børnene og sikre, at de fortsat har adgang til uddannelse og til at udvikle de evner, der er afgørende for at de kan klare sig i en verden, der er i konstant forandring, siger bestyrelsesformand for Lego Fonden Thomas Kirk Kristiansen og fortsætter:

- Vi håber, at andre også vil prioritere investeringer i børnene højt. Hvis ikke vi alle investerer noget nu, risikerer vi at børnenes udvikling forsinkes, og det vil påvirke os alle i mange generationer.

Uddannelse og lærdom tabt

Uddannelse har været en af de helt store tabere under covid-19-krisen. Utallige skoler verden over har været lukket ned, og 90 procent af verdens børn har mærket det på egen krop. I nogle tilfælde er der tale om lærdom og udvikling, der er svær eller umulig at erstatte.

Lego Fondens donation skal blandt andet hjælpe med at sikre, at næste generation af børn ikke går glip af den lærdom.

Derudover skal den sikre, at flere børn, forældre og lærere får adgang til vaccination.

- Covid-19-pandemien er gået hårdt ud over børnene, og i særdeleshed de mere sårbare børn. De har ikke kunnet gå i skole eller være sammen med deres venner, de er blevet tvunget ud i arbejde og børneægteskaber og deres familier er blevet skubbet dybere ud i fattigdom. Donationen hjælper os med at levere vigtige vacciner, der hvor behovet er størst, og bringer os tættere på at opnå vacciner til alle, så vi kan få vores liv - og vores økonomi - tilbage på sporet, siger Henrietta Fore, der har titel af execute director hos Unicef.

Børn hjælpes i gang

Den halvdel af donationen, der blandt andet går til Brac og en række andre af Lego Fondens samarbejdspartnere, vil i alt hjælpe mere end 27 millioner børn verden over - dog hovedsagligt i lavindkomstlande i Afrika og Asien.

Hjælpen vil inkludere alt fra pakker med forskellige aktiviteter til børn og forældre, mental coaching og inspiration til forældre i flygtningelejre og hjælp til lærere, der skal have elever tilbage i klasseværelserne.

Sarah Bouchie er chief impact officer hos Lego Fonden, og hun lægger vægt på, at donationen vil hjælpe både forældre, lærere og børn - specielt dem i flygtningelejre rundt om i verden.

- Donationen bygger på den læring, vi fik sidste år, hvor vi gav omkring 313 millioner kroner til BRAC, IRC, Education Cannot Wait og andre organisationer. Vores partnere lavede en masse spændende og vigtige indsatser for at hjælpe børn og familier i mange forskellige lokalsamfund med at klare sig igennem covid-19 pandemien. I år vil vi gerne gå skridtet videre og hjælpe endnu flere af de børn, der er blevet holdt ude af skolen meget længe, og de forældre, der har været igennem en masse stress, siger Sarah Bouchie og fortsætter:

- Hvis du er i en flygtningelejr, og har boet der i årevis på meget lidt plads, så kan det være svært at finde motivation til at lege og være lærer for dine børn. Så vi hjælper familierne med ting, de kan lege med og lære af. Som mange andre steder i verden, under coronakrisen, har rigtig mange børn i Bangladesh ikke været i skole, og vores partnere har ikke kunnet sende folk ud, så i stedet har medarbejdere fra BRAC ringet rundt til forældre for at spørge dem om deres eget mentale helbred, og forsøge at give noget coaching og hjælp til at undervise børnene i hjemmet.

Ud over vacciner og hjælp til hjemmeundervisning, har Lego Fonden doneret midler til MIT, som udvikler en app, der skal lære børn at programmere.

Søndag den 26. september er der valg i Tyskland. Klimadagsordenen har fyldt meget i valgkampen, men kommer formentlig ikke til at definere resultatet. Foto: Emil Jørgensen

Tyskland går til valg: De unge må vente på den store omvæltning

Det er blevet kaldt "det mest spændende valg i mands minde". Kampen om at blive Angela Merkels afløser har været fyldt med overraskelser i meningsmålingerne og usandsynlige comebacks til passionsforladte kandidater. Nu ligner det dødt løb imellem kristendemokraternes Armin Laschet og socialdemokraternes Olaf Scholz - og dermed er de grønneste håb for Tysklands fremtid også allerede ved at dø ud. 
Men måske kommer det til at se anderledes ud i fremtiden. I hvert fald siger ungdomsforskeren Klaus Hurrelmann, at de tyske unge er "anderledes" og vil noget andet. Nogle af dem har vi mødt til klimastrejke i Berlin her i weekenden, til en snak om tysk politik - anno i dag og i morgen.

Flertallet af tyskerne favoriserer den kanslerkandidat, der ligner Angela Merkel mest. Men for mange af de 600.000 demonstranter i Berlin, der fredag strejkede for klimaet, er det ikke længere nok. De forlanger forandring.

Tyskland: En ung mand med orange stumpebukser og hvidt pandebånd danser foran en rullende DJ-pult. Sæbebobler på størrelse med græskarhoveder flyver mod Forbundsdagen, Tysklands parlament. Skilte i den uendelige folkemængde prædiker budskaber som "kæmp med os eller dø skyldig" og "send Laschet til månen, det ville være god udnyttelse af rumfartsindustrien".

Vi befinder os til Fridays for Future’s klimastrejke i Berlin. 600.000 tyskere er checket ud fra arbejdspladser og skoler for at deltage i en demonstration, der er både farverig, aggressiv og progressiv. Alt det, som tysk politik ikke er.

Selvom Angela Merkels exit efter 16 år har fået historiske sus til at ruske i valgkampen og iagttagere har kaldt det for "det mest spændnede valg i mands minde", så er kandidaterne kedsommelighed for længst blevet en central del af dramaturgien.

Socialdemokraternes Olaf Scholz, som sensationelt fører snævert i meningsmålingerne, har baseret sin valgkamp på at ligne Angela Merkel mest. Og kristendemokraternes Armin Laschet har i valgkampens slutspurt fået "Mutti" med på scenen til sine vælgermøder i håb om at skabe et comeback.

Tre bud på en kommende tysk regering

De sidste meningsmålinger før den tyske valgdag spår næsten dødt løb mellem de to største partier:

  • SPD - 25 pct.
  • CDU/CSU - 23 pct.
  • Grüne - 16 pct.
  • FDP - 11 pct.
  • AfD - 10 pct.
  • Linke - 6 pct.

Hvis det cirka bliver resultatet, er der tre mulige regeringskonstallationer, som eksperterne taler om:

TRAFIKLYSET (SPD, Grüne og FDP)
Rødt, grønt og gult er eftersigende Olaf Scholz’ foretrukne regering, og det er også vælgernes foretrukne konstellation, viser en måling hos tv-stationen ZDF. De tre partier har flere fælles mærkesager, men der skal også sluges kameler. FDP går ikke ind for at hæve mindstelønnen, og de mener - modsat De Grønne - at det i høj grad er markedet og teknologien, der skal løse klimaudfordringerne.

JAMAICA (CDU, Grüne, FDP)
Sort, grøn og gul ligner Armin Laschets bedste chance. Hvis SPD og FDP ikke kan blive enige, så vil han formentlig stå klar med åbne arme og en finansministerpost til FDP. CDU og FDP har regeret sammen flere gange og kan videreføre den konservative tyske finanspolitik. Og hvad så med De Grønne? Gennem valgkampen har det været tydeligt, at Annalena Baerbock foretrækker Scholz, men hvis de får en stor klimaluns - fx tidligere udfasning af kullet - vil de formentlig ikke afvise Jamaica-konstellationen.

R2G (SPD, Linke, Grüne)
Rød, rød, grøn ville udgøre det største nybrud i tysk politik - og ville samtidig være de borgerliges største skræk. Gennem valgkampen har CDU meget eksplicit advaret om den socialistiske kombination, der for dem - og mange andre tyskere - lugter af planøkonomi, formynderi og forbud. Kigger man på politisk indhold, snarere end signalværdi, har SPD, Linke og De Grønne imdidlertid meget tilfælles.

For når tyskerne går til stemmeboksene søndag den 26. september vil flertallet have mere af det samme, mere Angela Merkel, mere kompromis og midterpolitik. Godt nok er det der internet stadigvæk ikke helt udbredt i landet, klimaindsatsen har været fodslæbende, og fattigdommen er vokset. Men med Merkel vil roret, er Tyskland sejlet sikkert igennem alle kriser.

- Angela Merkel har for mange tyskere været et anker, som har gjort, at de ikke behøvede at bekymre sig om politik. "Jeg er jeres mor - bare overlad det hele til mig".

Analysen kommer fra Klaus Hurrelmann, og han ved, hvad han taler om. Han er professor ved Hertie School of Governance i Berlin og står bag store studier af tyskerne.

- I årene med terrorangreb, atomkraftværksulykker og økonomiske kriser har hun givet befolkningen rum til at fokusere på deres personlige økonomi og karriere. Men noget er ved at ændre sig, siger Hurrelmann til Avisen Danmark.

Ifølge ham er den nuværende tyske ungdomsgenerations mentalitet anderledes fra de foregående.

- Den går op i klima, raceretfærdighed og social ulighed. Den er kritisk og træt af midtersøgende diplomati.

Ungdommen kommer til at forandre Tyskland, tror Klaus Hurrelmann. Hvis ikke ved dette valg, så ved det næste. Og netop derfor er vi med til klimastrejke i Berlin. For at høre både unge og ældre demonstranter, hvordan de ser på tysk politik - anno i dag og i morgen.

"Vores generation er anderledes, og forandringen vil komme. Hvis ikke nu, så i fremtiden. Jeg ved ikke, hvorfor vores forældre stemmer, som de gør, og jeg håber ikke, at jeg ender med at stemme på status quo, når jeg selv bliver 50 år."

- Christina Gleiss, 20 år, Fridays for Future.
Reporter Emil Jørgensen er igennem de seneste uger kørt i omegn af 2.000 kilometer igennem den tyske valgkamp og er nu kommet til Forbundsdagen i hovedstaden Berlin, hvor der fredag var en stor klimademonstration. Grafik: Wayne Southwell

1 Leon Könner, 20 år, studerer teater: - Forandringen kommer ikke med nogen af disse partier

1 Leon Könner

- Den forandring, som vi gerne vil se, kommer ikke med nogle af disse partier. For flertallet i Tyskland er stabilitet og sikkerhed det vigtigste i valgkampen, det ligger nærmest i vores instinkt, at vi skal følge de regler, som allerede er etableret. Men for at redde planeten er vi nødt til at finde på nogle nye regler. Jeg tror ikke på SPD’s klimapolitik og siger også “nej tak” til Armin Laschet. Håbet i dette valg er tabt, men vi vil kæmpe videre.

2 Katarina Spethmann, 41 år, arbejder for søgemaskinen Ecosia: - Skuffende valgkamp

2 Katarina Spethmann

- Det er lettere at se, hvad der ikke er muligt, end det er rent faktisk at forandre noget. Sådan har de fleste tyskere det. Og derfor er vi efterladt med pest eller kolera, Scholz eller Laschet. For mig er det virkelig skuffende, at klimadagsordenen ikke har fyldt mere. Problemet er, at politikerne kun tænker fire år ud i fremtiden ad gangen. Og så har jeg hørt rygter om, at store virksomheder har sprøjtet penge i at flytte fokus over på andre valgtemaer.

3 Sofie Duckwitz, 26 år, jurastuderende: - Tyskerne går mere op i personer, end partier

3 Sofie Duckwitz

- Landet er i hænderne på de forkerte, og status quo passer den ældre generation glimrende. Vores problem er, at vi går mere op i personer, end vi går op i partier. Tag nu Angela Merkel for eksempel. Mig og mine venner har meget svært ved at sige noget negativt om hende, fordi vi virkelig godt kan lide hende. Men hun har jo svigtet Tyskland på en lang række parametre. Nu håber jeg, vi får en regering med SPD, Die Grünen og FDP.

4 Michael Hahn, 70 år, fysioterapeut: - Ungdommen er tilbage på gaden

4 Michael Hahn

- Jeg har kæmpet for planeten hele mit liv. Engang gik vi på gaden imod atomkraftværker, i dag er det for en ambitiøs klimapolitik. I de seneste 20 år har jeg undret mig over, hvor ungdommen blev af. De lå hjemme på sofaen og kæmpede ikke for noget. Hvorfor? Jeg aner det ikke! Men nu er de her, og energien er enorm. Det her er en reel chance for at forandre verden. Og det bliver næppe Mr. Scholz, som leder revolutionen. Når han er i opposition, så taler han klart og tydeligt, men når han har magten, gør han desværre ingenting.

5 Michelle Grunwald, 24 år, læser til at blive klimaforsker: - Forandring nedefra og op

5 Michelle Grunwald

- Ingen af partierne kan leve op til Parisaftalen, og derfor må forandringen komme nedefra og op. Vi er 600.000 mennesker samlet her i dag, og det giver mig håb. Jeg tror faktisk, at størstedelen af den tyske befolkning gerne vil kæmpe for klimaet og skabe forandring, men der er for mange socialøkonomiske udfordringer i deres dagligdag, som gør det svært for dem at fokusere på. Vi har brug for en ny slags politikere.

6 Mathis Börner, 32 år, forsker i kunstig intelligens: - Forstår ikke, hvorfor tyskerne stemmer

6 Mathis Börner

- CDU vinder valget på søndag, det er jeg sikker på. Det er rigtig typisk tysk, at vi går og overvejer noget “så dristigt” som Scholz og SPD, men når det kommer til stykket på søndag, så stemmer folk på det, de plejer. Jeg forstår slet ikke, hvorfor tyskere stemmer. De stemmer alligevel bare på midterpolitik og kompromis. Det bedste, vi kan håbe på, er en koalition af SPD, Die Linke og Die Grünen, men jeg tror ikke på, at det kommer til at ske.

7 Christina Gleiss, 20 år, studerer business communication: - Vi er anderledes

7 Christina Gleiss

- Vores generation er anderledes, og forandringen vil komme. Hvis ikke nu, så i fremtiden. Jeg ved ikke, hvorfor vores forældre stemmer, som de gør, og jeg håber ikke, at jeg ender med at stemme på status quo, når jeg selv bliver 50 år. Ved det her valg er jeg lidt i tvivl om, hvorvidt jeg vil stemme på Die Grünen eller et mindre parti med en klarere dagsorden. Men jeg tror, jeg tager Die Grünen af taktiske årsager. 

8 Julia Kraus, 34 år, kunstinstruktør: - Vi bliver ikke ved med at være en minoritet

8 Julia Kraus

- Tyskerne er vant til deres sædvanlige liv, og de er bange for at miste alle deres goder. Men det kommer de til. Vi har brug for regler og restriktioner, for folk skal flyve mindre, spise mindre kød, køre elektriske biler og stoppe med at forbruge plastik. Vi er en minoritet lige nu, men det bliver vi ikke ved med at være.