Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Til kommunalvalget den 16. november skal vi ikke forvente, at der er flere kvinder at stemme på, skriver Politiken. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Få kvinder i kommunalpolitik

Godmorgen og velkommen til dagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Kun en tredjedel af kommunernes byrådsmedlemmer er kvinder. Og tallene er ikke i bedring frem mod kommunalvalget til november. Det skriver Politiken, som har hentet de foreløbige kandidatlister. De seneste års fokus på ligestilling og MeToo-debatten har altså ikke smittet af på kønsfordelingen i byrådssalene.

I gennemsnit er 34,7 procent af kandidaterne kvinder, og selvom det er en smule højere end ved foregående valg, får det ikke Roger Buch, der er forskningslektor på Danmarks Journalist- og Mediehøjskole, til at tro på nye tider. Han siger følgende til avisen:

- Hvis det fortsætter i samme sløve tempo som hidtil, skal vi gennem 18 kommunalvalg, før vi når til ligestilling i 2089.

Lastbiler har indtaget vejnettet

Det går bedre for lastbilerne, når det kommer til at kræve plads. Siden 2010 er andelen af lastbiler på vejene således steget med 26 procent. Det skriver Jyllands-Posten. Det er især vækstområderne og motorvejene, som står for skud.

Harry Lahrmann, der er trafikforsker på Aalborg Universitet, mener i den forbindelse, at myndighederne bør overveje at gøre det dyrere at køre med de store køretøjer, fordi de skaber alt for meget trængsel. Det forslag er da også allerede på vej til at blive en realitet.

- I dag kan det nogle gange svare sig at køre en omvej med en tom lastbil. Derfor er noget af svaret den kilometerbaserede CO2-afgift, som træder i kraft i 2025. Det fjerner ikke lastbilerne, men giver et incitament til at gøre det så effektivt som muligt, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) til Jyllands-Posten.

Kvinde med dobbelt statsborgerskab hentet hjem

Regeringen kunne se ud til at have skiftet kurs i sagen om at hente kvinder hjem fra Syrien med flere statsborgerskaber. I hvert fald er én kvinde med dobbelt statsborgerskab blevet hjemtaget, det skriver dr.dk.

Dermed kunne udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) have frataget kvindens danske pas, som det er sket med fire andre kvinder i Syrien med dansk tilknytning, der ikke er en del af evakueringsaftalen.

Den omtalte kvinde blev først opdaget i sommer, og hun har syv børn, som nu skal med til Danmark.

I alt skal tre kvinder og 14 børn hentes hjem, men man ved endnu ikke hvornår, evakueringen skal finde sted.

Aftalen om hjemtagelse blev indgået i maj mellem regeringen og et flertal i Folketinget. Mattias Tesfaye siger i en skriftlig kommentar til DR, at han står ved aftalen.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men bliv endelig hængende lidt. Nu får du nemlig hovedretten: de fire bedste historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Rejsegilde på det nye Odense Universitetshospital. Sundhedsminister Magnus Heunicke og formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, sætter sidste legoklodser på modellen af Nyt OUH. Foto: Vibeke Volder

Supersygehuse sprængte budgetter og tidsfrister: Endelig rejsegilde på Nyt OUH

Mandag var der rejsegilde på det, der skulle have stået færdig mellem 2018 og 2020; supersygehuset Nyt OUH. Nu estimeres det, at supersygehuset kan stå færdigt i august 2023 - groft sagt fem år senere end først beregnet.

Nyt OUH i Odense er dog ikke det eneste af de såkaldte supersygehuse, der ikke overholder tidsfristerne. Fem af de seks supersygehuse kommer ikke til at være færdige til tiden - der udmærker Aarhus Universitetshospital sig ved at være det eneste. Flere af de andre supersygehuse slås med økonomien.

Men det er både forståeligt forventeligt - og skyldes bl.a. corona og prisstigninger på materialer, siger sundhedsminister Magnus Heunicke, der var til stede til rejsegildet:
- At der undervejs er tilretninger eller budgetter, man kæmper med at passe er rimeligt forståeligt. Men man skal selvfølgelig gøre alt, hvad man kan, for at overholde budgetter og tidsplaner. Jeg vil dog understrege, at det vigtigste er, at patienten får den gode behandling.

Mandag var der rejsegilde på det nye Odense Universitetshospital, der oprindeligt skulle have stået færdigt mellem 2018 og 2020. Flere byggerier af de seks supersygehuse landet over er forsinkede og et par stykker har overskredet budgetterne. Forståeligt ved store byggerier, mener både Sundhedsminister Magnus Heunicke og formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Supersygehuse: - Det er imponerende, hvor hurtigt, det er gået.

Sundhedsminister Magnus Heunicke er på talerstolen til rejsegilde på Nyt OUH.

Blandt publikum er der fyldt med orange og gule hjelme og veste. Alle håndværkere, der er i gang med byggeriet af det nye Odense Universitetshospital, er inviterede.

De er netop begyndt at montere facader og vinduer, men der er stadig langt til at forestille sig, at beton bliver til sygehus.

Det skulle der dog ikke have været, hvis byggeriet havde fulgt den oprindelige tidsplan.

Sundhedsminister Magnus Heunicke holder tale til rejsegilde på Nyt OUH. Foto: Vibeke Volder

Nyt OUH skulle have stået færdigt mellem 2018 og 2020, men nu estimeres det, at det først vil stå færdigt i august 2023.

Odense Universitetshospital er ikke det eneste af de seks supersygehuse, der kommer til at stå færdigt langt senere end forventet. Det gælder også for Nyt Aalborg Universitetshospital, Supersygehus Hillerød, Sjællands Universitetshospital Køge og Supersygehus Gødstrup.

Et andet bump på vejen har været overholdelsen af budgetter. Især supersygehuset i Hillerød ser ud til at gå voldsomt over budget med 14 til 17 procent, og milliardbyggeriet af det nye hospital i Aalborg står ifølge den seneste opfølgning til at gå tre procent over budget.

Og det nye supersygehus i Aarhus har også haft problemer med økonomien.

Dobbeltdrift af sygehuse på flere matrikler, flytning, ibrugtagning og øgede driftsudgifter har kostet supersygehuset i Aarhus rundt regnet en milliard kroner ekstra, oplyser hospitalets pressechef Lars Elgård Pedersen.

Forståeligt ved store byggerier

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke, er det dog naturligt, når man har at gøre med så store byggeprojekter.

- Alle seks supersygehuse er ramt af forsinkelser eller budgetoverskridelser. Hvorfor?

- At der er nogle udsættelser er forståeligt. Nogle steder har man haft udfordringer med corona eller udfordringer med, at der har været voldsomme prisstigninger på materialer. Det er ambitiøse byggerier; det er ikke noget, hvor man bare kan sige, at vi gør, som de gør i andre lande.

Regionsrådsformand i Syddanmark og formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, er enig i, at byggeriernes størrelse kan spille en rolle.

- For det første er det vist anerkendt og alment kendt, at de (budgetter og tidsplaner for supersygehusene, red.) er født under nogle ret snævre rammer. Det har været præmissen fra start, og det gør det selvfølgelig vanskeligt. Det er rigtig, rigtig store byggerier, og det betyder, at der kan ske uforudsete ting, siger hun.

- Kunne man ikke have gjort noget anderledes for at undgå overskridelsen af budgetter og tidsrammer?

- Man kan sagtens finde mange store byggeskandaler. Supersygehusene er ikke kendetegnet ved det, men at der undervejs er tilretninger eller der er nogle budgetter, man kæmper med at passe; det er rimeligt forståeligt. Men man skal selvfølgelig gøre alt, hvad man kan, for at overholde budgetter og tidsplaner. Jeg vil dog understrege, at det vigtigste er, at patienten får den gode behandling, siger Magnus Heunicke.

Ifølge Stephanie Lose er det for tidligt at svare på, om noget burde have været gjort anderledes.

- Når det er meget store byggerier, tror jeg næsten, det ville være friskt at sige, at man ikke har kunnet gøre noget anderledes. Selvfølgelig kan man evaluere og pege på, at noget har kunnet være gjort anderledes, men sådan en samlet evaluering af alle byggerierne er nok lidt tidlig at give sig i kast med.

Når det er meget store byggerier, tror jeg næsten, det ville være friskt at sige, at man ikke har kunnet gøre noget anderledes.

Formand for Danske regioner, Stephanie Lose

Færre sengepladser

En af løsningerne på de sprængte budgetter har været, at man har lavet færre sengepladser. Det er blandt andet på Supersygehus Gødstrup sparet et helt sengeafsnit, og på Supersygehus Hillerød har man også flere gange haft sparekniven fremme i forhold til sengepladserne.

Der er skruet ned for antallet af sengestuer, men til gengæld har man skruet op for antallet af operationsstuer og ambulatorier, fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke. Foto: Vibeke Volder

Det vil dog ikke gå ud over patienterne, mener både Magnus Heunicke og Stephanie Lose.

- Der bliver færre sengepladser på de nye supersygehuse, end der tidligere har været. Bliver det et problem i patientbehandlingen?

-  Man har skruet ned for antallet af sengestuer, men til gengæld har man skruet op for antallet af operationsstuer og ambulatorier. Noget af det, vi ved nu, er, at det er langt bedre at få en hurtig, korrekt og præcis behandling, end det er at ligge og vente på at få behandlingen på en flere-sengsstue, forklarer sundhedsminister Magnus Heunicke og fortsætter:

- Men det er selvfølgelig helt afgørende, at du ikke bliver udskrevet, før en læge har vurderet, at du er klar til at blive udskrevet.

Ifølge Stephanie Lose kan man ikke sammenligne antallet af sengepladser, da man med supersygehusene ser ind i et fremtidigt sygehusbehov.

- Vi er hele tiden i regionerne opmærksomme på, hvad fremtidens sundhedsvæsen bør være, og corona har eksempelvis vist os, at meget kan klares virtuelt. Vi har en løbende diskussion om, hvordan man kan være til stede uden for hospitalet, og hvordan hospitalet kan være mere udadvendt. Det er et andet sundhedsvæsen, vi bygger til, og derfor kan man ikke sammenligne sengepladserne. Men selvfølgelig skal vi hele tiden være opmærksomme på behovet.

Selvom boligmarkedet stadig er glohedt, går antallet af handler faktisk lidt tilbage. Kommer regeringen med et indgreb, eller afventer den, om markedet selv makker ret? Arkivfoto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix

Indgreb eller ej? Regeringen skal håndtere boligmarked på speed

Efter tre måneders tænkepause skal erhvervsminister Simon Kollerup (S) onsdag fortælle, om regeringen har tænkt sig at gribe ind over for det glohede boligmarked eller ej.
Priserne fortsætter med at stige, men samtidig har der været et lille fald i antallet af handler fra årets første til andet kvartal. Det har man aldrig set før, for danskerne har tit forårsfornemmelser, når de bevæger sig ud på boligmarkedet. 
Derfor stritter anbefalingerne fra regeringens rådgivere i flere retninger. Erhvervsredaktør Jens Bertelsen giver dig overblikket i denne analyse om et boligmarked på speed.

Av. For femte kvartal i træk er salgspriserne for huse røget i vejret, og nu koster et helt almindeligt hus på 140 kvadratmeter over 2,3 millioner kroner. Det er en gennemsnitspris for hele landet og ligger 15 procent højere på ét år.

Tallet, som bankernes organisation, Finans Danmark, offentliggjorde mandag morgen, er vigtigt. På onsdag skal erhvervsminister Simon Kollerup (S) nemlig stille med et klart svar: Vil regeringen efter et meget langt tilløb gribe ind over for et glohedt boligmarked? Eller fortsætter han linjen og ser tiden an, fordi markedet måske makker ret af sig selv?

Indgreb på boligmarkedet er politisk sprængfarligt, fordi det vedrører livets største økonomiske beslutninger for masser af familier. Så det er nemt at forstå, hvis ministeren tøver.

Den samme analyse fra Finans Danmark viser nemlig også en knap så hektisk stemning på boligmarkedet i forhold til, hvad vi har set siden starten på coronakrisen.

Antallet af handler er faktisk faldet en smule fra årets første til andet kvartal. Sådan plejer det slet ikke at være, for danskernes boligkøb er tæt forbundet med duften af forår.

Selvom der er kommet flere boliger til salg, er antallet af handler faktisk faldet en smule fra årets første til andet kvartal. Sådan plejer det slet ikke at være, for danskernes boligkøb er tæt forbundet med duften af forår. En tilbagegang i hushandler mellem første og andet kvartal er således ikke set før i hele statistikkens 17-årige historie.

Men Simon Kollerup presses fra flere sider. Det Systemiske Risikoråd var i juni ude med en klar henstilling til regeringen om at gribe ind. Rådet blev nedsat efter finanskrisen for at hjælpe regeringen uden om store økonomiske kriser ved nidkært at holde øje med de første faresignaler.

Dem så risikorådet masser af i juni, og derfor foreslog det særlige rådgivningsorgan dengang, at boligejere ikke længere skal kunne optage afdragsfrie realkreditlån mod pant i fast ejendom, hvis belåningen er over 60 procent.

Samme holdning finder man i Nationalbanken, men nationalbankdirektør Lars Rohde er i øvrigt født formand for Det Systemiske Risikoråd.

På den anden side står vismændene i Det Økonomiske Råd, der anbefaler at følge boligmarkedet nøje. Men vismændene anbefaler ikke et indgreb, fordi der ikke er sikre tegn på, at vi står med en ægte boligboble - altså en situation, hvor salgspriserne pustes op på et kunstigt niveau. Op til finanskrisen i 2008 steg huspriserne også drastisk, men udviklingen fik ekstra næring, fordi danskere spekulerede i yderligere prisstigninger og skabte på den måde en ond spiral - der før eller siden ville prikke hul på boblen.

I dag er situationen anderledes. Huspriserne stiger, fordi danskerne har store opsparinger, nyder godt af lave renter og i øvrigt har lært at sætte pris på en god hjemmebase under coronakrisen.

Den seneste boligprognose fra Nordea taler om prisstigninger på over 12 procent i år, men hvor hovedparten allerede har fundet sted.

- Derfor forventer vi også, at de vilde dage på boligmarkedet nu er slut. I stedet går vi en blød landing i møde, hvor priserne stadig har pil op, men hvor balancen mellem antallet af sælgere og antallet af købere gradvist vil normalisere sig med væsentligt mere moderate prisstigninger til følge, skrev Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom for Nordea Kredit, i starten af september.

Simon Kollerup har ikke desto mindre andre hensyn at tage. Støttepartierne bag regeringen taler for et indgreb, der kan lægge et loft over boligpriserne. Udover at skære ned på de afdragsfrie lån kan man pille ved rentefradraget, der med det samme vil ramme alle boligejere - men dog i mindre grad nu, hvor renten er så lav, at fradraget har en mindre betydning.

Man kunne også forestille sig et geografisk indgreb. Vi kender det fra coronabekæmpelsen, hvor man med nålestiksoperationer har lukket områder med smitteudbrud, mens resten af landet gik fri. Sådan kan man også skærpe reglerne for boliglån i de dyreste postnumre, især i hovedstadsområdet og Nordsjælland.

Den slags skal Simon Kollerup gruble over, inden han onsdag skal forsvare og forklare sig over for landets økonomer og ikke mindst køberne og sælgerne på boligmarkedet.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
27-årig Liv Krogshede kæmper for et bedre klima og lever primært vegetarisk, men hun har aldrig skænket det en tanke at gå efter dansk frugt og grønt, som er i sæson, selv om det er mindre klimabelastende. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

27-årige Liv er klimabevidst, men køber ikke frugt og grønt i sæson: - Vi har ikke taget højde for globaliseringen, siger ekspert

Kan du huske dengang, bananer var luksus, og appelsiner kun var noget, man fik til jul? Hvis ikke, så er du nok blandt de generationer, der er vant til at kunne købe lige det, som hjertet begærer, nede i supermarkedet.

For i dag transporteres fødevarer ind fra nær og fjern konstant, og det betyder, at hvis du er født efter globaliseringens indtog, ved du knap nok, hvilke frugter og grøntsager der faktisk gror herhjemme - og om de er i sæson eller ej.

Og det er ærgerligt, når de unge ellers er med på klimabølgen og har sans for det plantebaserede køkken. Der er nemlig masser af grønne muligheder, som  hverken har været på en klimabelastende rejse eller igennem en længere forarbejdningsproces.

Ansvaret for at lære de unge om det ender bare hos de unge selv, for i folkeskolen har man ikke været opmærksom på skiftet i fødevareudvalget, lyder det fra eksperter.

Unge forstår ikke at købe frugt og grønt i sæson, selv om de både er klimabevidste og gode til grønne retter, det viser en undersøgelse fra Dansk Gartneri. Men der er ingen til at lære dem, hvornår danske squash, tomater og kål kan skaffes, og hvad man gør med dem. Folkeskolen har nemlig aldrig taget højde for skiftet fra dengang, bananer var luksus til vore dages eksotiske mekka af avocado og citrusfrugter, siger ekspert.

Kost og klima: Første gang, jeg fik en avocado i hånden, var jeg fyldt 18 år og prøvede at skrælle den med en kartoffelskræller. Det var i 10'erne, hvor den eksotiske sydamerikanske frugt stadig var sjælden i de vestjyske supermarkeder. Men sådan er det ikke længere.

I dag er udbuddet kæmpe stort, og det betyder, at de unge har mistet sansen for, hvilket frugt og grønt, der er i sæson herhjemme, og hvor råvarerne gror henne i verden. Det viser flere danske undersøgelser. Blandt andet svarer kun 20 procent blandt de 18-29-årige, at de prioriterer dansk frugt og grønt i sæson, i en analyse fra Dansk Gartneri med over 2000 respondenter. Derimod er tallet 57 procent for dem i aldersgruppen over 71 år.

Den tendens er måske ikke så overraskende, fortæller Annemarie Olsen, der er lektor på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet og ekspert i forbruger- og spiseadfærd.

- Alder er tydeligvis afgørende for, om man går op i sæson, og om man ved, at råvarerne er i sæson. I dag er der en anden tilgængelighed af fødevarer end for eksempelvis 20 år siden, fordi de bliver importeret hele tiden. Du kan få jordbær og avocado året rundt, og det er unge mennesker vant til nu, men sådan har det slet ikke altid været, siger Annemarie Olsen.

Sæson er klimavenligt

Dermed går denne generation uden om grøn mad, der er lige for næsen af dem, hvilket kan blive et problem, når vi skal skære ned på kød i klimaet og sundhedens navn. Alt imens kaster transporten af importerede varer ofte høj klimabelastning og længere forarbejdningsproccesor af sig.

Liv Krogshede har fra barnsben været glad for grønne retter, men da hun ikke oplever begrænsninger i supermarkedet og eksempelvis altid kan få avocado, tænker hun ikke over, at nogle varer rejser længere end andre. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

Det er altså oftest bedre at spise de grøntsager, som er tæt på forbrugerne, når de vel at mærke er på hylderne.

- En af de største barrierer for at spise mere plantebaseret er, at vi ikke ved, hvordan vi får grøntsager til at smage godt. De ældre er opvokset med, at de ikke altid har kunnet få kød eller udenlandske, spændende grøntsager, mens især yngre mennesker kan have svært ved at tilberede danske grøntsager som eksempelvis kål, siger Annemarie Olsen.

Derudover kan det hurtigt ende i madspild, hvis man brænder inde med et helt hvidkålshoved, man ikke aner, hvad man skal bruge til, pointerer lektoren.

De unge er ellers grønne

Dét rammer plet hos 27-årige Liv Krogshede, som for et år siden besluttede at skære så meget ned på kød, at hun i dag hovedsageligt supplerer frugt og grønt med lidt fisk eller æg.

- Jeg har altid været klimabevidst og søgt høj dyrevelfærd, men det var først under corona-nedlukningen, at jeg fik overskud til at ændre vaner og så især fordi, jeg havde nogle veganske naboer, der var virkelig gode inspirationskilder, siger Liv Krogshede.

Unge fravælger sæsonvarer

I analyser, som Norstat har foretaget for Dansk Gartneri, i perioden 2016-2019 fremgår en stigende interesse for dansk frugt og grønt, men samtidig halter aldersgruppen 18-29 år gevaldigt bagefter.

Når det kommer til at købe
frugt og grønt i sæson, er det centralt, at jo ældre respondenterne er, jo vigtigere er det for dem at prioritere. Hos de 18-29-årige svarer 20 procent, at de prioriterer at købe i sæson, mens det lander på  57 procent hos dem på over 71 år.

I alt har 2551 respondenter over 18 år deltaget i undersøgelsen.

Det sendte den 27-årige studerende fra Odense ud på lidt af en rejse, for hun skulle på mange måder lære at både handle og lave mad forfra. Men når det kommer til at købe frugt og grønt i sæson, er hun på bar bund.

- Jeg er blevet god til køderstatninger, og så er jeg rigtig glad for at tilberede svampe, aubergine, squash og bønner, men jeg har aldrig tænkt over at købe i sæson, siger hun.

Det er faktisk kun agurker og jordbær, Liv Krogshede kan komme i tanke om fylder lidt i sæsonbilledet.

- Jeg køber æg lokalt, fordi jeg godt vil vide, hvor de kommer fra. Ellers går jeg altid efter danske agurker med store dannebrog på, for så ved jeg, at de ikke er blevet fløjet ind, og den tanke kan jeg godt lide.

Dansk i køleskabet

Alligevel tænker Liv ikke meget over, at andet grønt som avocado og tomater om vinteren har været på en længere tur for at nå supermarkedet. Der har ellers været en køkkenhave i hendes barndomshjem.

- Min mor har altid været god til at opdage frugt og grønt, og jeg ved også fra barnsben, at der er forskellige sæsoner. Ligesom min far har fortalt mig om, at der ikke kunne fås bananer, da han var lille. Så det kunne være fedt at spise mere dansk og efter sæson, men jeg tror bare, jeg er faldet i den fælde, at jeg køber det, jeg plejer, siger Liv Krogshede.

Det er en kulturændring, der skal til, som skal tages obligatorisk i skolerne, for hvis vi overlader ansvaret til hjemmene, så overlader vi eleverne til, at de dårlige vaner føres videre.

Helle Brønnum Carlsen, lektor i madkundskab

Men et kig i Livs køleskab i september ser ikke sort ud. Godt hjulpet på vej af at meget dansk frugt og grønt netop er i sæson lige nu, titter flere danske flag frem på plastikemballagen til både rødbeder og forårsløg, da hun hiver varer ud på køkkenbordet. Liv smiler stolt og udbryder:

- Ej, jeg har jo faktisk købt noget dansk. Det er jeg lidt overrasket over, men det viser jo bare, hvor lidt jeg har tænkt over det. Det er godt nok super svært at være forbruger i dag, men det er lidt af en øjenåbner.

Men hvad er det, der går galt, når unge som Liv Krogshede gerne vil spise klimavenligt, når hun synes, at sommer er lig med danske jordbær med fløde og ved, at bananer flyves ind fra varmere himmelstrøg?

Annemarie Olsen fra Københavns Universitet har et bud:

- I Danmark har vi en lang tradition for at tænke kød først og derefter grøntsager som tilbehør. Så det tager tid at lære at opfatte grøntsager anderledes og bruge dem på en anden måde, og hvem skal lære en 25-årig det, hvis vedkommende er opvokset med noget bestemt eller med den her kultur og selv gerne vil spise mere klimavenligt?

- Det er vigtigt, at vi får inspiration til, hvordan grøntsagsretter kan tilberedes med udgangspunkt i de produkter, der er i sæson. Samt at vi udfordres til at tænke i det grønne, der jo sagtens kan stå alene, tilføjer Annemarie Olsen.

Bilka i Odense har skilte, der markerer, at frugt og grønt både er i sæson og dyrket lokalt, men når ungdommen ikke kender til sæson, er det let at overse. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

Går vi tilbage til Liv Krogshedes folkeskoletid, mindes hun ikke, at der var meget fokus på hverken grøntsager eller sæson. Og det er der en grund til, siger Helle Brønnum Carlsen. Hun er lektor i madkundskab på Københavns Professionshøjskole og har en ph.d. i mad og æstetik, mens hun også underviser på folkeskoletrin.

- I virkeligheden kom der først fokus på at undervise eleverne i sæson og fødevarebæredygtighed i 2014. Og derfra tager det gerne 20 år at få implementeret i undervisningen, hvis folkeskolerne overhovedet lykkes med det i praksis med tilstrækkeligt faglært personale og tiden til at sætte sig ind i nyt materiale på området, siger Helle Brønnum Carlsen.

Vi glemte ansvaret

Hun har selv undervist i faget, der før 2014 hed hjemkundskab, i 37 år. I dag går det under navnet madkundskab, og det er en vigtig ændring, påpeger hun.

- Da det hed hjemkundskab, handlede faget om meget andet end mad, hvilket gjorde, at det mere blev et hyggefag end et fag, der relaterer sig til fødevarer, siger lektoren.

Generelt har læren om vores mad og kostvaner ikke fulgt med tiden, mener hun.

- I 1930'erne- og 40'erne blev pigerne undervist i husgerning, men fra 1960'erne og frem er alt gået ned ad bakke på det område. Man har sovet gevaldigt i timen ved at holde fast i hjemmet og omsorgen, for det, vi skulle klædes på til, var at vurdere og håndtere det enorme fødevareudbud, der kom med globaliseringen og industrien, siger Helle Brønnum Carlsen.

I dag er faget madkundskab obligatorisk for folkeskoleelever i mindst et år, mens det også kan tilvælges som valgfag i de store klasser, hvor det til gengæld bliver et eksamensfag. Langt hen ad vejen er det altså op til den enkelte skole at prioritere antallet af undervisningstimer.

Skal læres i skolen

Ifølge Helle Brønnum Carlsen er det ikke tilstrækkeligt at ændre fagets navn og udgive nyt læringsmateriale:

- Samfundet er på vej i en grønnere retning, men her er der også forskel på land og by, hvor byerne mere har taget det plantebaserede til sig. Det er en kulturændring, der skal til, som skal tages obligatorisk i skolerne, for hvis vi overlader ansvaret til hjemmene, overlader vi eleverne til, at de dårlige vaner føres videre. Der er et grønt hul nu, men der skal sættes massivt ind, og her er to lektioner om ugen ikke nok.

Mens det føles som ualmindelige tider siden, at både Liv og jeg stod i et skolekøkken som elever, har vi sat kurs mod Bilka i Odense. Vi vil undersøge, om supermarkederne faktisk hjælper forbrugerne på vej til at købe mere efter sæson. Vi bliver begge overraskede.

For udover store prisskilte med danske flag og titler som "danske æbler og danske blommer", er der en kæmpe ø i grøntafdelingen med skiltet "Vi er dyrket i Bellinge her på Fyn". Det peger ned på lokalt dyrkede tomater og agurker i massevis.

- Jeg har aldrig tænkt over de her skilte før, og det er jo lidt sjovt, når jeg ser det danske flag på agurkerne, men det vil jeg helt sikkert tænke mere over og gå efter, siger Liv Krogshede.

Melanie Froesch har selv gravet 13 tons jord ud i hånden. Hun har kørt seks kubikmeter stabilgrus ind til forhaven, og 217 havefliser er lagt. Næste haveprojekt er en otte meter lang blomsterkasse. Privatfoto

Flere kvinder gør det selv: - Jeg vidste ikke, at jeg kunne - men så kunne jeg godt, og det er da mega fedt

Man skal ikke være så bange for at gå i gang. Sådan lyder budskabet fra Michaela Lovén fra Hørning. Hun er gør-det-selv-kvinde helt ud til fingerspidserne. Ikke fordi hun er uddannet tømrer eller noget i den dur. Men hun får mange idéer og hun elsker selv at renovere og bygge ting.
På den måde kan hun kalde sig en del af en tendens. Flere kvinder er nemlig begyndt at indtage byggemarkederne. Kigger man på tallene for onlinesalget hos XL-Byg, er 40 procent af kunderne nemlig nu kvinder. Og sådan har det altså langt fra altid været.
Corona har helt klart gjort noget ved vores gør-det-selv-lyst. Sådan går det tilsyneladende, når landet er lukket ned og der ikke er meget andet at give sig til. Men boligprogrammer på tv og influencere på sociale medier er formentlig heller ikke helt uden indblanding i sagerne.

Gør det selv-lysten er stadig rekordstor, og corona og nedlukninger har uden tvivl bidraget til boomet, siger forsker. Men det er ikke kun de handy mænd, der er i gang med værktøjet. Nye tal viser, at 40 procent af XL-bygs onlinekøb nu foretages af kvinder. Flere og flere kvinder er nemlig begyndt at gøre det selv.

Gør det selv: Trenden er ikke til at tage fejl af. Større gør-det-selv-projekter i hjemmet er populære som aldrig før. Det viser både salgstal fra byggemarkederne og tal fra Danmarks Statistik.

- Det at skabe et hjem og sætte et personligt præg på ens bolig er i høj grad blevet et identitets- og prestigeprojekt, hvor vi særligt i Danmark har en stærk kultur omkring redebygningen, som indebærer at investere penge, tid og flid i hjemmet. Noget, vi i høj grad har set blomstre op under coronahjemsendelserne, siger Malene Breunig, der forsker i moderne hjem- og boligidealer på Syddansk Universitet.

Selvom der stadig er flere mænd end kvinder, der hænger lamper og hylder op, begynder flere og flere kvinder at stå for gør-det-selv-projekterne i de danske hjem. Det tyder noget i hvert fald på, når man ser, hvem der står for XL-Bygs onlinekøb, hvor 40 procent af kunderne nu er kvinder - og det på et marked, der traditionelt har været domineret af mænd.

- Et stigende antal kvinder bruger byggemarkederne og påtager sig både planlægnings- og byggeroller. Det afspejler en generel udligning af mande- og kvinderoller i hjemmet, hvor mænd har kastet sig over at bage, grille, lave mad og passe børn, mens kvinder ikke længere er blege for at gå i gang med selv større gør-det-selv-projekter i hus og have, siger Malene Breunig.

Sommerhus som hobbyprojekt

Michaela Lovén fra Hørning ved Skanderborg er en af de kvinder, der de senere år har taget skruemaskinen, stiksaven og malerpenslen i egen hånd. Hendes første eget, større projekt var et spisebord, som hun lavede i 2015 efter inspiration fra det sociale medie Instagram.

Siden har der været mange projekter i huset i Hørning, og i september sidste år købte hun og hendes mand et sommerhus på Djursland, som skulle være hendes hobbyprojekt. Snart er huset færdigrenoveret - og det for kun omkring 10.000 kroner. Alt, der er brugt til renoveringen, er nemlig genbrug - med undtagelse af eksempelvis fugemasse, som hun har været nødsaget til at købe i byggemarkedet.

- Vi købte et gammelt sommerhus, der virkelig trængte til en kærlig hånd. Der tager jeg op en gang om ugen for at arbejde i omkring tre timer. Jeg har skiftet vinduer og døre, lagt nyt gulv, malet alt indvendigt, renoveret badeværelse, sat lister op og indrettet huset. Jeg har også hentet et brugt køkken, som jeg har vasket ned, pudset op og givet en ny farve, og jeg har sat vægbeklædning på i hele køkkenet, siger Michaela Lovén, der til daglig er leder af hjemmesygeplejerskerne i Hørning.

Michaela Lovén bor sammen med sin mand og parrets tre børn i Hørning. Men Michaela har også et ekstra barn - sommerhuset. Hendes hobbyprojekt, som snart er færdigrenoveret. Privatfoto

Billigt er godt

Hun beskriver sig selv som en person, der altid har fået mange gode idéer. Hvis ikke de kommer helt af sig selv, søger hun inspiration på sociale medier - særligt på Pinterest.

Hænderne er hun vant til at bruge, om end på en noget anden måde, eftersom hun er uddannet sygeplejerske. Og hvis hun skal gøre noget, hun ikke har prøvet før, læser hun og ser videoer om det på nettet og spørger måske bekendte til råds, inden hun går i gang. Men alt klarer hun selv - undtagen de lovpligtige detaljer, hvor der skal en VVS'er eller elektriker ind over.

- Jeg synes, det er sjovt. Jeg kan godt lide selve processen og det at gøre tingene selv, og jeg kan godt lide, når vi kvinder kan være uafhængige af andre, siger hun.

Men udover at gør-det-selv-projekterne er en oplagt måde at udfolde sine kreative idéer på, er der også en stor, brummende jyde i hende, som ikke er helt til at skjule.

- Det gør mig stolt at gøre tingene selv. Men der er også en glæde i at kunne gøre tingene billigere.

Ikke så svært

At renoveringer bliver billigere af at gøre arbejdet selv, er heller ikke nogen ligegyldig detalje for Melanie Froesch.

For to år siden satte hun selv nyt køkken op i sin københavnerlejlighed, fordi hun nægtede at betale 25.000 kroner for at få professionelle til at gøre arbejdet. Inden da vidste hun ikke, at hun kunne den slags. Hun fandt ud af, at det ikke var så svært, som hun troede. Efterfølgende fiksede hun andre små projekter i lejligheden.

I juli sidste år købte hun hus i Vejle, hvor hun nu bor med sin kæreste og parrets dreng på fem år. Men huset trængte til en ordentlig omgang inden indflytning. Og skulle håndværkere gøre arbejdet, var ventetiden mellem fire og fem måneder.

Derfor blev familiemedlemmer ringet op, og de hjalp med at få det gamle tapet af væggene. Derfra gjorde Melanie Froesch resten af arbejdet selv. Alt fra at opsætte nye lofter og lægge gulv til at skære lister til og pudse vægge op.

Siden har hun også selv bygget nyt bryggers, og nu er turen kommet til forhaven.

Jeg gør det ikke for andre, men det er også en fed følelse, når vores venner kommer forbi og siger, at det ser rigtig flot ud og siger "Tænk, at du kan gøre det selv". Og jeg vidste heller ikke selv at jeg kunne. Men så kunne jeg godt. Tænk, at man kan - det er da mega fedt.

Melanie Froesch, gør-det-selv-kvinde

- Det er alt sammen ting, jeg aldrig har gjort før. Jeg har ingen erfaring og kender ingen håndværkere. Men når jeg er begyndt på et nyt projekt, er jeg gået på YouTube og på en Facebook-side om gør-det-selv-projekter for at få tips og tricks - og så kaster jeg mig bare ud i det, siger hun.

Word-dokumenter og blomsterkasser

Melanie Froesch har en kandidat i fødevarevidenskab og arbejder i øjeblikket som selvstændig konsulent. Hun er vant til at arbejde ved en computer, hvor arbejdet kan ses ved, at Word-dokumentet bliver længere. Det er noget helt andet, når man bygger blomsterkasser.

- Det er virkelig tilfredsstillende at kigge på det arbejde, man har lavet, siger hun.

Hun er dog ikke så stædig, at hun partout vil gøre alting selv. Hvis der er noget, hun ikke kan, er hun ikke bleg for at bede om hjælp af professionelle. Indtil videre har det bare ikke været nødvendigt.

- Jeg gør det ikke for andre, men det er også en fed følelse, når vores venner kommer forbi og siger, at det ser rigtig flot ud og siger "Tænk, at du kan gøre det selv". Og jeg vidste heller ikke selv at jeg kunne. Men så kunne jeg godt. Tænk, at man kan - det er da mega fedt.

En trend er vokset

At give sig i kast med gør-det-selv-projekter i hjemmet er en meget stor trend i øjeblikket - også på sociale medier og på tv, hvor der aldrig har været så mange boligprogrammer som nu, forklarer Gry Høngsmark Knudsen, der er ph.d. i marketing og magisterkonferens i Kunsthistorie og køn, Kommunikation og kultur, og som er forskningschef på UCL, University College Lillebælt.

Der er ikke lavet konkret forskning på området, men Gry Høngsmark Knudsen mener, man godt kan kæde noget af stigningen i mængden af gør-det-selv-kvinder sammen med sociale medier. De senere år er der nemlig kommet flere til på eksempelvis det sociale medie Instagram, som fortæller om og viser store renoveringsprojekter af især parcelhuse.

- Det er klart, at når der er mange kvindelige influencere, der viser hvordan man gør forskellige ting step by step (trin for trin, red.), så kan man nemmere selv give sig i kast med det, siger Gry Høngsmark Knudsen.