Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Hver tredje ældre, der har behov for hjælp til rengøring i ejet hjem, har ikke muligheden for det, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik. Arkivfoto: Mette Mørk

Flere ældre mangler hjælp til bad og rengøring

Godmorgen og velkommen til dagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Efter en weekend hvor politiske årsmøder og den folkekære, tidligere cykelrytter og kommentator Chris Anker Sørensens tragiske død fyldte mediebilledet, er det atter mandag, og verden går videre. Vi begynder hos de ældre, som ikke tilnærmelsesvist får samme opmærksomhed. For hver tredje ældre, der har brug for rengøring i eget hjem, ser ikke ud til at få hjælpen, når de mangler den. Det skriver Jyllands-Posten. Den triste tendens bygger på en undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet for Ældre Sagen.

I samme undersøgelse angiver hver femte ældre hjemmehjælpsmodtager også, at de ældre, der får hjælp til at få et bad, ikke kommer under hanen, når der er behov for det.

Ældre Sagen er forfærdet over undersøgelsens resultater og efterlyser i samme ombæring en ekstra øremærket milliard kroner til at oppe hygiejnen hos de ældre, der modtager hjemmehjælp. Organisationen ser faktisk helst at jobbet med rengøring og vasketøj overlades til husassistenter, siger den til avisen.

Putin på tilbagetog

Den russiske præsident Vladimir Putin, som ellers er vant til stor bevågenhed, må ovenpå søndagens valg således nøjes med at få lidt over 46 procent af stemmerne ved det russiske parlamentsvalg. Det er i hvert fald meldingen fra Ruslands valgkommission, efter at lidt over halvdelen af stemmerne i nat var talt op. Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

Alligevel skal Putin ikke frygte for at miste sin magt. Regeringspartiet Forenet Rusland, som støtter og går gennem ild og vand for den siddende præsident, er uden den mindste tvivl fortsat storfavorit til at tage valgsejren i sidste ende.

Ved det seneste parlamentsvalg i 2016 fik partiet 54 procent af stemmerne.

Boligmarkedet skal stå sin prøve

Når Putin har mistet lidt gejst, så har boligmarkedet haft fart på i starten af året, og det fik Det Systemiske Risikoråd til at anbefale en begrænsning af muligheden for afdragsfrihed for højt forgældede låntagere.

Opfordringen kom før sommerferien, som regeringen senest onsdag skal tage stilling til. Indtil videre har regeringen afvist. Og det er også det klogeste, hvis man spørger cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank. Markedet har nemlig taget sig en slapper.

Økonomen siger følgende til Ritzau:

- Når der tages højde for sæsonudsving, er både handelsaktiviteten og prisstigningerne de langsomste i 15 måneder.

Ligesom han oplyser at de danske boligejere har skruet ned for de mange lån i deres huse.

Vulkan er vågnet

Mens ældre venter på omsorg, Putin må nøjes og boligmarkedet venter på sin dom, så har vulkanen Cumbre Vieja besluttet sig for at gå i udbrud og lade lavaen flyde for første gang i 50 år. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Åbningen på jordens overflade hører hjemme på turistøen La Palma, der er en del af Spaniens kanariske øer.

Vulkanen har i flere dage vist tegn på stigende seismisk aktivitet, og de spanske myndigheder er i fuld gang med at evakuere omkring 5000 lokale borgere, skriver spanske medier.

Danske rejsebureauer som Bravo Tours og TUI melder, at de ikke har danske gæster på øen.

Mikkel Hansen, pressechef hos TUI oplyser følgende:

- Lige nu holder vi egentlig bare øje med, om det er noget, der kan komme til at påvirke de øer, der ligger i nærheden, hvor vi har gæster. Men det ser ikke sådan ud lige nu.

Ingen er på nuværende tidspunkt kommet til skade som følge af vulkanens opvågning.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men bliv endelig hængende lidt. Nu får du nemlig hovedretten: de fire bedste historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Olaf Scholz er måske det bedste bud på Angela Merkels afløser. I hvert fald viser meningsmålinger fra fredag, at SPD står til omkring 26 procent af stemmerne - fem procentpoint mere end Kristendemokraterne. Foto: Andreas Gebert/Ritzau Scanpix

“Scholzomaten” har kurs mod kanslerposten: Ni tyskere svarer på hvorfor

Engang havde han lange slangekrøller og lyttede til 70'er-rock. I dag giver den sølvgrå måne, det afmålte smil uden tænder og den hvide skjorte en aura af bankrådgiver. Snart er han måske hele Tysklands kansler.
 
I hvert fald fører Olaf Scholz sensationelt alle meningsmålinger. De tyske socialdemokrater, SPD, der var dømt ude af kanslervalget for to måneder siden, har retning mod magten i Berlin. 
De vil hæve mindstelønnen og topskatten, have mere socialt boligbyggeri og indføre fartgrænser på motorvejene. 
 
Men et stort trækplaster for partiet lader til at være Scholz selv. For han er præcis den tørre kiks, en stor del af den tyske befolkning føler sig tryg ved. Sådan lød i hvert fald nogle af svarene, da Emil Jørgensen gik på gaden i München og spurgte: Hvad er det, Scholz kan?

Selv i Bayern, der normalt er en højborg for de borgerlige kristendemokrater, går Tysklands socialdemokratiske parti, SPD, frem. Avisen Danmarks Emil Jørgensen tog til vælgermøde med Olaf Scholz i München og spurgte ni tilfældige, hvad det er, de kan lide ved ham.

Tyskland: Kedelig, stabil og genert. Det er nogle af prædikaterne, tyske vælgere sætter på SPD’s Olaf Scholz - vel at mærke som begrundelse for, at de stemmer på ham.

Socialdemokraternes 63-årige partiformand har taget fusen på det meste af Tyskland. For to måneder lå SPD og rallede med omkring 16 procent af stemmerne i meningsmålingerne. Bag Die Grünens 19 procent og langt efter de 29 procent til Angela Merkels parti, CDU/CSU.

Han kom til vælgermødet i München til tonerne af Sister Sledges "We Are Family", og han forlod Bayerns hovedstad til en guitarversion af Tina Turners "You're Simply the Best". Olaf Scholz ligner det bedste bud på en kommende kansler i Tyskland lige nu. Foto: Emil Jørgensen

Og med Olaf Scholz ved roret blev de ikke spået mange chancer. Med udseende som en bankrådgiver og karisma som en sodavandsautomat bliver Scholz drillende kaldt “Scholzomaten” - fordi han er så mekanisk og robotagtig. Den amerikanske avis New York Times har skrevet, at det er omtrent lige så spændende at høre Scholz tale, som det er at se vand koge.

Blå bog

Olaf Scholz. Født: 14. juni 1958 (63 år) i vesttyske Osnabrück - opvokset i Hamborg. Søn af to tekstilarbejdere og medlem af det socialdemokratiske SPD, fra han var 17 år. Uddannelse: Jurist med speciale i arbejdsret.

Valgt til Forbundsdagen for første gang i 1998. Arbejdsminister 2007-2009. Borgmester i Hamborg 2011-2018. Finansminister og vicekansler siden 2018.

Bor i dag i Potsdam med sin kone, socialdemokraten Britta Ernst, der er undervisningsminister i delstaten Brandenburg.

Men mange tyskere er vilde med det. Og i dag - efter to måneder hvor de to andre kanslerkandidater, CDU’s Armin Laschet og De Grønnes Annalena Baerbock, har dummet sig på skift - ligner Scholz det bedste bud på Merkels afløser. I hvert fald viser meningsmålinger fra fredag 17. september, at SPD står til omkring 26 procent af stemmerne - fem procentpoint mere end Kristendemokraterne.

End ikke en potentiel hvidvaskningsskandale, som tyske journalister gravede frem for et par uger siden fra hans tid i finansministeriet, lader til at have en effekt på “Scholzomaten”s kurs mod Berlin.

Vejen dertil gik i weekenden forbi Marienplatz i München, hvor han talte for et par tusinde mennesker. Vi fangede ni af dem og spurgte, hvad det er, Scholz kan.

I Bayern er det - endnu mere end alle mulige andre steder - interessant, at SPD ifølge meningsmålingerne er tæt på CDU og CSU. For første gang siden 1949 står Kristendemokraterne til under 30 procent af stemmerne - og Scholz ser ud til at trække sit parti ni procentpoint frem i forhold til valget i 2017. Grafik: Wayne Southwell

SPD’s politiske mærkesager

Klima: Senest i 2045 skal Tyskland være klimaneutralt. Klimakampen skal samtidig være en ”grøn jobmotor”, så ingen tyskere tabes i omstillingen. Det skal være billigere at køre med tog end at flyve i Europa. Og der skal indføres en hastighedsgrænse på 130 km/t på motorvejene.

Corona: Pandemien har vist, at der er for stor forskel på frontpersonalets værdi og løn. Derfor skal løn- og arbejdsvilkår forbedres for sygeplejersker og plejepersonale. Der indføres en ret til hjemmearbejde 24 dage om året.

Job og velstand: De laveste indkomster beskattes mindre og de højeste mere. I weekenden fortalte Scholz for første gang konkret, at han ønsker topskatten op fra 42 til 45 procent. Mindstelønnen hæves fra 9,6 til 12 euro i timen. Der opføres 100.000 sociale boliger hvert år. Og i visse områder må huslejen kun stige med inflationen.

Hvor skal Emil Jørgensen være på valgdagen, søndag 26. september?

Avisen Danmarks tyske valgdækning er baseret på idéer og spørgsmål fra vores læsere. Nu nærmer vi os kulminationen, når tyskerne går til stemmeboksene på søndag. Emil Jørgensens plan er at være i Berlin, men måske har du en sjov idé til, præcis hvor han skal være i den tyske hovedstad? 

Skriv direkte til Emil ved at bruge formularen på hjemmesiden "spoerg.avisendanmark.dk". 

1 Andreas Limmer, 48 år, civilingeniør: - Minder om Merkel

1 Andreas Limmer. 

- Scholz er den eneste acceptable kandidat. Laschets valgkamp startede først, da han dykkede i meningsmålingerne, og Baerbock er for uerfaren. Jeg kan godt lide hende, men dit første politiske embede bør ikke være som kansler. Scholz er god, fordi han er erfaren og kedelig. For ham handler det ikke om teater, men om resultater, og på den måde minder han om Angela Merkel.

2 Walburga Steffan, 75 år, pensionist: - Hæv skatten

2 Walburga Steffan.

- Scholz er rolig og saglig, han har erfaring som både vicekansler og finansminister, og han har ikke været bange for at åbne op for statskassen under coronakrisen. Jeg stemmer på ham, fordi jeg håber, at han kan hæve skatten for de rigeste og skabe ens pensionsforhold for alle.

3 Felix Schaefer, 24 år, human ressource manager: - Plejer at stemme CDU

3 Felix Schaefer

- Jeg stemmer på Die Grünen, for de er de eneste, der virkelig går op i miljøet. Men hvis jeg skulle vælge udelukkende ud fra kandidaterne, måtte det blive Scholz. Han er det mindst dårlige valg, fordi han i det mindste taler og opfører sig som en statsmand. Ved sidste valg stemte jeg CDU, og jeg kommer ud af en CDU-familie. Men med Laschet som kandidat har det parti virkelig gjort mig flov.

4 Franz Josef Pauels, 75 år, dyrlæge: - Vi grinte engang

4 Franz Josef Pauels

- Da Scholz blev kanslerkandidat, grinte vi alle, fordi han er sådan en tør kiks. Han har ingen udstråling. Til gengæld er han solid, stabil og tillidsvækkende, og det er dét, mange kan lide. Jeg tror også på, at han er manden, som kan gøre noget ved Tysklands galopperende lejepriser. Jeg giver nærmest halvdelen af min løn for min lejlighed i München, og jeg tjener en god løn.

5 Ulrikke Neupert, 54 år, regnskabstekniker: - Tingene skal blive, som de er

5 Ulrikke Neupert

- Normalt stemmer jeg på CSU/CDU, men jeg vil ikke støtte Armin Laschet. Han virker for mig meget falsk. Scholz minder mig til gengæld meget om Merkel. Jeg sagde til min kæreste i går, at Scholz altid virker lidt genert - og det kan jeg godt lide. Han har gode intentioner. Og det vigtigste i min bog er stabiliteten i vores land. Jeg har altid følt mig tryg i Tyskland, og jeg vil gerne have, at tingene forbliver sådan. Derfor ender min stemme nok hos Scholz.

6 Anna Arman, 23 år, studerer medicin: - Han er ikke Laschet

6 Anna Arman

- Det bedste ved Olaf Scholz er, at han ikke er Armin Laschet. Efter 16 år med CDU tror jeg simpelthen ikke på, at noget vil forandre sig med en ny CDU-formand ved roret. Scholz er ordentlig og oprigtig, og han vil formentlig samarbejde med nogle mere venstreorienterede partier.

7 Andreas Schiller, 66 år, regnskabsfører: - Lever fint uden karisma

7 Andreas Schiller

- Jeg er 90 procent sikker på, at jeg stemmer på SPD. Olaf Scholz ved, hvad han taler om, og han har styr på finanserne. Med ham får vi stabilitet. Det værste ved ham er, at han ikke har nogen karisma, men det lever vi nok med.

8 Maike Friedrich, 28 år, studerer human computer interaction: - Tryg ved Scholz

8 Maike Friedrich

- Jeg ved stadig ikke, hvem jeg vil stemme på. Die Grünen er nok dem, der bedst vil kunne sparke digitaliseringen af Tyskland igang. Men Olaf Scholz ligner også bare en, der ved, hvad han laver. Han har styr på økonomien, han har erfaring. Ham er jeg tryg ved.

9 Lukas Kaufmann, 22 år, fysioterapeut: - Man ved, hvor man har ham

9 Lukas Kaufmann

- Jeg er mest enig med Die Grünen eller nogle af venstrefløjspartierne. Men jeg stoler ikke på Annalena Baerbock. Så af de tre kandidater er jeg desværre nødt til at sige, at Scholz er den bedste. Han er rolig og eftertænksom. Han gør ikke synderligt meget væsen af sig, men man ved da i det mindste, hvor man har ham henne.

Overgangen fra NemID til MitID ventes at gå i gang fra starten af oktober 2021 og fortsætter ind i 2022. I den forbindelse udsender Digitaliseringsstyrelsen borgerbreve om opdatering af NemID-oplysninger, og det udnytter kriminelle. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Fup-mails vælter ind: Svindlere udnytter farvel til NemID til identitetstyveri

MitID er næste generation NemID. Det er det id, man fremover skal bruge, når man skal bevise, hvem man er, når man for eksempel logger ind på sin netbank, tjekker årsopgørelsen fra Skat eller har brug for at skrive under digitalt.

Men pas på! Digitale fupmagere forstår at udnytte overgangen ved at sende beskeder ud, der ligner de officielle meddelelser, i et forsøg på at franarre folk deres personlige oplysninger. Læs, hvordan du undgår at gå i fælden.
- Vi sender ikke officielle breve direkte til folks private mailadresse, så det er noget af det, man kan være opmærksom på, og som bør vække mistanke, siger Signe Caspersen, der er vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.

Digitale svindlere har på det seneste fået øjnene op for, at den kommende overgang fra NemID til MitID kan bruges til at franarre danskere deres personoplysninger. Digitaliseringsstyrelsen bekræfter, at mange falske mails, der umiddelbart syner ægte, er i omløb netop nu.

Svindel: "I løbet af 2021 og 2022 skal alle med NemID have MitID - hele Danmarks nye digitale ID. Derfor skal du opdatere dine ID-oplysninger".

Tikker der en mail ind i din private indbakke med denne ordlyd, bør alarmklokkerne bimle og bamle. Lige nu sender digitale svindlere nemlig falske mails og sms-beskeder ud i hobetal i forsøget på at udnytte den nært forestående overgang fra NemID til det nye og sikrere system MitID, som alle danskere skal igennem.

Identitetstyveri er jo noget, der kan forfølge en i mange år. Hos vores hotline, kan man dog hurtigt få hjælp eksempelvis til at tjekke, om ens NemID er blevet misbrugt.

Signe Caspersen, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen

Avisen har fået tilsendt en af de pågældende snyde-mails og videresendt den til Digitaliseringsstyrelsen, som bekræfter, at der er et stort antal af den slags i omløb netop nu.

- Vi ser en del phishing-forsøg, hvor der bliver brugt forfalsket materiale og endda vores logo til at franarre folk deres cpr-numre, pasoplysninger eller adgangskoder, siger Signe Caspersen, der er vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.

Næste generations id

Vicedirektøren fortæller, at Digitaliseringsstyrelsen lige nu som en del af omstillingen til MitID faktisk sender breve ud til udvalgte borgere med information om, at deres oplysninger i NemID som en del af forberedelserne skal identitetssikres.

MitID er næste generation NemID. Det er det id, man fremover skal bruge, når man skal bevise, hvem man er, når man for eksempel logger ind på sin netbank, tjekker årsopgørelsen fra Skat eller har brug for at skrive under digitalt.

Og digitale fupmagere forstår at udnytte overgangen ved at sende beskeder, der ligner de officielle meddelelser, ud. Signe Caspersen understreger dog, at styrelsen altid kun sender officielle breve ud via e-boks.

Dygtige kriminelle

- Vi sender ikke officielle breve direkte til folks private mailadresse, så det er noget af det, man kan være opmærksom på, og som bør vække mistanke, siger hun og tilføjer, at myndigheder heller aldrig vil bede borgerne om personlige oplysninger via mail eller sms.

Sådan gennemskuer du svindel-forsøg

  1. Digitaliseringsstyrelsen udsender aldrig officielle henvendelser til borgerne via borgernes private mailadresser – sådanne henvendelser vil altid blive sendt via Digital Post.
  2. Hverken styrelsen, politiet, banker eller andre myndigheder vil nogensinde bede borgere om at udlevere personlige loginoplysninger og koder via mail, sms eller telefon.
  3. Vær opmærksom på, om links, url’er og afsenderadresse ser mistænkelige ud.

Der er dog en reel risiko for, at modtagerne af de falske beskeder falder i med begge ben.

Ifølge vicedirektøren er svindlerne nemlig blevet markant dygtigere til at lokke personoplysninger ud af folk.

- De kriminelle bliver stadig bedre og bedre. I forhold til for bare nogle år siden bruger de i dag de rigtige logoer, så det ser rigtigt ud, og de er også velformulerede. Hvis de bare havde brugt et oversættelsesprogram, ville man jo kunne se, at det så helt skørt ud, siger hun.

Pres på telefoner

Hos Digitaliseringsstyrelsen har der på det seneste været ekstra pres på den hotline, der er sat op for at hjælpe ofre for identitetstyveri. Har man modtaget en af de omtalte fup-mails fra Digitaliseringsstyrelsen, og er i tvivl om mailens ægthed, opfordrer Signe Caspersen til, at man ringer ind til MitID-supporten for at få mailen verificeret.

- Folk bliver jo bange, når de bliver udsat for det her og nervøse for, om de har fået franarret oplysninger. Identitetstyveri er jo noget, der kan forfølge en i mange år. Hos vores hotline, kan man dog hurtigt få hjælp eksempelvis til at tjekke, om ens NemID er blevet misbrugt, siger vicedirektøren.

Der gælder ikke et krav om, at man skal indberette identitetstyveri og svindel til Digitaliseringsstyrelsen, som derfor har meget begrænset viden om, hvor stor omfanget af den digitale svindel er. Derfor er det nu planen, at der skal sættes ind med nye initiativer for at skabe bedre overblik.

- Vi har ikke rigtigt nogle ordentlige tal på det, og det har vi brug for, for at blive klogere på hvad vi kan gøre ved det, siger Signe Caspersen.

Hvad er identitetstyveri

Identitetstyveri dækker både over, at nogen ulovligt tilegner sig en andens oplysninger, og at nogen misbruger oplysningerne til for eksempel at optage lån, købe varer eller ydelser eller chikanere den bestjålne. 

De personlige oplysninger kan for eksempel være CPR-nummer, adgangskoder, sundhedsoplysninger eller andre følsomme persondata.

Gilbert, da han har fået barberet sit hår af. Foto fra dokumentaren "Til Gilbert fra mor"/DR.

Tvivlen meldte sig, da jeg så den hjerteskærende dokumentar: Bør man filme sit dødssyge, grædende barn?

Skuespiller, forfatter og filminstruktør Anne-Grethe Bjarup Riis har gennem årene optrådt flere gange i medierne og fortalt om sit personlige liv. Lige nu er hun aktuel med en dokumentar om sønnen Gilbert, der fik leukæmi og måtte i kemobehandling i toethalvt år.

Dokumentaren "Fra mor til Gilbert" er både rå og rørende, men har bragt Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested, i tvivl. For er det i orden at filme sit dødssyge barn? Helliger målet midlet?

Gilbert klager og græder hjerteskærende: - Hvorfor skal det gøre så ondt?

Han er otte år, han har fået leukæmi. Og han er forpint.

Det er ikke til at holde ud at se på. Den arme dreng, al den smerte, al den angst. Tårerne pibler ukontrollabelt, for det her er enhver forælders mareridt. Og det blev det også for Gilberts mor, Anne-Grethe Bjarup Riis, som er skuespiller, forfatter og filminstruktør.

Da Gilbert blev syg, besluttede hun at filme ham med sin mobiltelefon. Planen var at dokumentere forløbet, der varede toethalvt år, så Gilbert en dag, når han var blevet rask og stor, kunne se den svære periode, han gik igennem som barn.

I dag er Gilbert 14 år og rask. Der er gået seks år, siden han blev syg, og filmeriet er ikke længere kun til ham, men også til os andre. 100 timers optagelser er blevet til en times dokumentar, der hedder "Til Gilbert fra mor", som blev vist på DR søndag aften, og som er produceret af Gilberts far, Bo Mortensen.

Det er hjerteskærende og sindsoprivende tv. Den lille Gilbert kaster op og kaster op, han græder, han har smerter, han får angst for ikke at kunne trække vejret. Han svulmer op, han mister sin førlighed, han får en slange sat ind i sin krop. Hans barndom er i lange perioder indrammet af hospitalsvægge.

Anne-Grethe Bjarup Riis skåner os ikke, for hun pakker ikke virkeligheden ind. Men hun skåner heller ikke sig selv og familien. Vi er med, når ægteskabet knager under belastningen og de voksne skændes foran sønnen, der sidder og stønner af smerter i sin kørestol. Hjemmet er et rodet kaos, forældrene er heller ikke nær så dygtige som sygeplejerskerne, og far kommer til at rykke vistnok et plaster af uden at advare på forhånd. 

Et overgreb, Gilbert næsten ikke kan bære, fordi han er så dårlig. Og da han på et andet tidspunkt klager, kommer mor til at svare hårdt igen: "Sådan er det, Gilbert".

Hun og Gilberts far censurerer heller ikke, at Gilbert flere gange udtrykker modvilje mod at blive filmet.

Det er dokumentarens store styrke, at den er så upoleret. Men samtidig begynder de etiske kvababbelser at hamre i baghovedet. For burde Gilbert ikke være blevet skånet og skærmet? Er det i orden at filme ham i hans livs værste stunder i stedet for blot at være til stede og være mor? Og er det i orden at dele det efterfølgende med os andre? Og selv om Gilbert nu er 14, er han så i stand til at overskue sit samtykke? Jeg er i tvivl, præget af ulyst til at dømme, men hælder til et nej, fordi jeg får en smag af kynisme i munden.

Det er dokumentarens store styrke, at den er så upoleret. Men samtidig begynder de etiske kvababbelser at hamre i baghovedet.

Uddrag af klummen

Tvivlen handler dog også om, at uden denne dokumentar ville jeg ikke for alvor vide, hvor hård behandlingsforløbet er, og hvor svært det er for de børn og familier, der rammes. Jeg er sikkert ikke ene om at have troet, at sygehusvæsenet klarede det meste - delvist uoplyst om de store  arbejdsopgaver og det gigantiske ansvar, der lægges på forældrene i de perioder, børnene er hjemme. I skal bare ringe, hvis han får det dårligere, siger lægerne, når Gilbert "hjemsendes". Men hvornår er dårligere dårligt nok?

Anne-Grethe Bjarup Riis. Foto fra dokumentaren "Fra mor til Gilbert"/DR

I dokumentaren speaker Gilberts mor direkte til ham, men hun taler også indirekte til os seere, og heri ligger hendes retfærdiggørelse af at dele historien med offentligheden.

- Filmen er til dig, men den er også til alle andre i håb om fælles sprog og forståelse for de sygdomsforløb og kriser, mange familier rammes af, så vi kan hjælpe og støtte hinanden, siger hun blandt andet.

Det er et pænt formål for en grufuld, men også smuk dokumentar, hvor hospitalsklovne, kammerater og familien selv formår at få livet til at lyse i øjnene på Gilbert. Og ja, vores forståelse øges, men hvordan, vi skal hjælpe og støtte, er uklart. Pilen peger mest i retning af, at pårørende til en sygdomsramt familie ikke skal komme med gode råd, men med anerkendelse og praktisk hjælp.

"Til Gilbert fra mor" blev sendt på DR søndag aften og kan streames på DRTV

Anette Hyllested, Avisen Danmarks kulturredaktør, er i tvivl: Er det i orden at filme sit dødssyge barn? Helliger målet midlet? Foto: Michael Bager


Chris Anker Sørensen døde lørdag i en alder af 37 år, efter han blev ramt af en varevogn på en cykeltur i Belgien. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Chris Anker Sørensen er død: - En stor cykelrytter og et endnu større menneske

Den tidligere professionelle cykelrytter Chris Anker Sørensen døde lørdag i en trafikulykke i Belgien. Den erfarne bjergrytter med kælenavnet ”Oksen fra Hammel” blev et kendt og vellidt ansigt gennem sine optrædener på tv, hvor han altid var god for en sjov kommentar, selv om han havde trampet sig gennem hundredvis af franske landevejskilometer.

Men reaktionerne på Chris Anker Sørensens død vidner om, at han også var en god ven og kollega, der har gjort stort indtryk på de mennesker, der kendte og arbejdede sammen med ham.

"Du var der altid for alle andre, selv når du gjorde de største ting for dig selv i dit liv og i din karriere", lyder det blandt andet på Twitter fra journalist Brian Nygaard, Chris Ankers tidligere medkommentator på TV2/Sport.

Chris Anker Sørensen blev 37 år. Han efterlader sig en hustru og tø døtre.

Tv-kommentator og tidligere professionel cykelrytter Chris Anker Sørensen havde humor, erfaring og et formidlingstalent, der gjorde ham til en afholdt figur blandt danske cykelfans. Lørdag døde han efter en ulykke i Belgien.

Dødsfald: ”Oksen fra Hammel” har cyklet sin sidste kilometer.

Chris Anker Sørensen, kommentator på TV2/Sport og tidligere professionel cykelrytter døde lørdag i en alder af 37.

Dræbt af en varevogn, da han var på cykeltur i Belgien, hvor der i disse dage holdes verdensmesterskaber i landevejscykling.

Chris Anker Sørensen begyndte sin karriere som professionel cykelrytter i 2005, og han blev for alvor et kendt ansigt i Danmark via sin deltagelse i det franske etapeløb Tour de France, som han nåede at gennemføre i alt fem gange.

Hans underspillede, jyske humor var ikke til at tage fejl af, men hans evner ud i formidling, hans enorme erfaring i cykelløbet og indsigt i feltets ryttere og deres små og store dueller på cyklen var tydelige for enhver.

Fra artiklen

Som aktiv cykelrytter - med speciale i høje stigningsprocenter - blev Chris Anker Sørensen et fast indslag i særligt TV2’s dækning af den franske tour.

For selv om han havde trampet sig gennem hundredvis af franske landevejskilometer med syre i benene og ansigtet i en lidende grimasse, var Chris Anker Sørensen altid i hopla, når han gav interview i målområdet eller uden for cykelholdets bus efter dagens strabadser.

Da han i 2009 var trillet over målstregen i Paris for første gang i karrieren, lød det til TV2/Sport:

- Første gang man kørte herind, fik man gåsehud. Det er selvfølgelig ikke Østergade i Hammel, men Champs-Élysées, det er sgu også et fedt nok sted.

Eller i 2010, da TV2/Sports udsendte reporter spurgte ham, hvor mange kræfter han havde tilbage efter en hård 13. etape.

- 27, svarede en smilende Chris Anker Sørensen.

En afholdt ven og kollega

Hans underspillede, jyske humor var ikke til at tage fejl af, men hans evner ud i formidling, hans enorme erfaring i cykelløbet og indsigt i feltets ryttere og deres små og store dueller på cyklen var tydelige for enhver.

I hvert fald var TV2/Sport hurtig til at tilbyde Chris Anker Sørensen en rolle som ekspertkommentator, da karrieren som professionel cykelrytter gik på hæld. Hans store talegaver og vid om cykelsporten gjorde ham hurtigt til favorit blandt cykelseerne.

Siden den tragiske nyhed er det strømmet ind med mindeord om Chris Anker Sørensen på de sociale medier fra venner, kolleger og cykelfans verden over. De husker ham som en dygtig cykelrytter og ikke mindst - og vigtigere - et gennemgående venligt, betænksomt, sjovt og godt menneske.

"Hvil i fred, min gamle ven. Chris Anker Sørensen, far, mand, stor cykelrytter og endnu større menneske", skriver hans tidligere tyske holdkammerat og nu pensionerede cykelrytter Jens Voigt på sin Twitter-profil.

En anden gammel kollega, norske Kurt Asle Arvesen, husker også Chris Anker Sørensen som ”en utrolig god holdkammerat og en helt vidunderlig fyr”.

- Det er mærkeligt at tale om. Han var intelligent og inkluderende, og så havde han selvironi. Han blev meget populær i Danmark, og efter karrieren fik han mulighed for at beskæftige sig med det, han holdt mest af, cykling. Han var helt formidabel i at formidle det, når han kommenterede, siger Arvesen til Ritzau.

Sød, betænksom og dygtig

Journalist Brian Nygaard, der var Chris Anker Sørensens kollega i TV2/Sports kommentatorboks, kalder sin ven "sød, betænksom og dygtig".

"Det er ubærligt at tænke på, at vi aldrig skal ses igen. Du var der altid for alle andre, selv når du gjorde de største ting for dig selv i dit liv og i din karriere. Hvil i fred, Chris Anker Sørensen. Der er ingen trøst, kun kærlighed", skriver Nygaard på Twitter.

Søndag satte også Frederik Lauesen, sportschef hos TV2/Sport, ord på Chris Anker Sørensen som kollega.

- Chris fylder så meget i vores hjerter. Og han fylder også meget i folks hjerter, som ikke kender ham. Det var sådan en person, han var, sagde han på TV 2 News.

Blå bog

Chris Anker Sørensen

Født 5. september 1984.

Død 18. september 2021, 37 år.

Fra Hammel, Østjylland.

Gift og far to til døtre.

Karriere som cykelrytter:

2007-2015: Team CSC, Team Saxobank og Team Tinkoff – Saxo.

2016: Fortuneo-Vital Concept.

2017-2018: Riwal.

Største resultater:

2015: Dansk mester i linjeløb.

2010: Etapesejr i Giro d’Italia.

2008: Etapesejr i Dauphiné Libéré.

2012: Samlet 14.-plads i Tour de France.

Tv-karriere:

2017-2021: Cykelekspert og kommentator hos TV2.