Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Mens Thulesen Dahl på weekendens DF-landsmøde i Herning skal høre på røster, der ønsker Pia Kjærsgaard tilbage som formand, vil Mette Frederiksen kunne tale politik i Aalborg, hvor S holder kongres. Også K og R holder landsmøder i denne weekend. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Please, Pia! DF'ere saver løs på Thulesens stoleben

- Når vi er igennem weekenden, skal vi have trukket en streg i sandet. Så skal vi ikke have mere ævl og kævl, fastslår DF-formand Kristian Thulesen Dahl, der synes venneløs i sit parti op til weekendens årsmøde.

Den amerikanske præsident Truman skal have sagt, at "hvis man vil have en ven i politik, må man købe en hund". Det billede lader til at passe på DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Flere partifæller har krævet hans afgang og appellerer til partistifter Pia Kjærsgaard om at rette skuden op - "Please, Pia!", lyder det fra Rita Rahbæk, DF's lokalformand i Gentofte, Kjærsgaards egen lokalforening.

I weekenden holder ikke færre end fire folketingspartier landsmøder. I Aalborg indbyder Socialdemokratiet til kongres, i Nyborg holder De Radikale landsmøde, i København har De Konservative landsråd, mens DF holder årsmøde i Herning.

Og det er Dansk Folkeparti, der løber med al opmærksomheden. Men ikke for det gode. Partiet står skidt i meningsmålingerne, og når krybben er tom, bides hestene. Formandstaburetten vakler under Thulesen Dahl, og tunge røster i baglandet kræver, at der bliver draget konsekvenser af formandens vandring fra nederlag til nederlag.

- Når vi er ovre den her weekend, og folk har raset ud, så skal der være trukket en streg i sandet, siger Thulesen Dahl til DR's P1 og tilføjer, at han bliver på formandsposten - hvis han har baglandets, de delegeredes, opbakning,

Det tegner til at blive en spændende weekend i dansk politik. Læs Kasper Løvkvists analyse. Helt så meget spænding er der ikke om valgresultatet i Rusland, hvor der er parlamentsvalg i denne weekend. Oppositionen er effektivt gjort tavs, og Vladimir Putin har masser af politiske venner, der klapper hans parti, Forenet Rusland, ind i Dumaen.

God fornøjelse med Dagens Danmark - med en lille tilføjelse fra chefredaktøren:

Vi giver dig overblikket - nu fra morgenstunden

Kære læser af Dagens Danmark

Fra mandag 20. september udkommer dit daglige nyhedsbrev ikke længere om aftenen. I stedet lander Dagens Danmark i din mailboks klokken 7.00 hver morgen, hvor vi skærer benhårdt igennem nyhedsstrømmen og giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste historier. Samtidig får du i det nye Dagens Danmark indblik i fire særligt udvalgte historier fra Avisen Danmark.

Er du på farten fra morgenstunden, eller er du bare mere til lyd end læsning, ja så udkommer nyhedsbrevet også som podcast på samme tidspunkt.

God fornøjelse!

Peter Rasmussen, chefredaktør, Avisen Danmark

Billede af Tino Rueskov Pedersen
Billede af skribentens underskrift Tino Rueskov Pedersen Nyhedsredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

DF mener, at det er for fristende for trængte kommuner at spare på hjælpen til handicappede. Derfor skal en anden instans vurdere behovet for hjælp, foreslår partiet.
- Der er ofte mere fokus på, hvad det koster for kommunen, end hvad der er den rigtige hjælp til borgere med et handicap, siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationersiger. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Handicappede: - Kommuner ser os kun som en byrde

Kommunerne er mere interesserede i at spare penge, end de er i at sikre deres handicappede borgere den rette hjælp. Og der er alt for store forskelle på, hvordan kommunerne behandler borgerne, selv om de er omfattet af de samme regler under serviceloven. Det mener Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Dansk Folkeparti er på linje med ham, og partiet præsenterer derfor i dag et stort udspil, som blandt andet skal gøre op med lange sagsbehandlingstider, mistet hjælp i forbindelse med ankesager og handicappede danskeres vanskeligheder, når de flytter fra én kommune til en anden eller går fra at være barn til at blive voksen.

Partiet vil også fjerne kommunernes fristelse til at spare penge på handicappede borgere. Det skal ske ved at lade en anden instans end kommunerne vurdere borgerens behov. Der er behov for en kæmpe forandring, mener Karina Adsbøl, der er Dansk Folkepartis handicapordfører.

Kommunerne ser mest på, hvad en handicappet borger koster, end på hvad den rigtige hjælp er, oplever Danske Handicap Organisationer. Det vil Dansk Folkeparti gøre op med ved at forhindre kommuner i at spare penge på at fjerne hjælp, som handicappede borgere er afhængige af.

Handikap: Det er alt for ofte økonomien og ikke den faglige indsigt, der er i fokus, når kommuner kigger på de handicappede danskere, som de er forpligtet til at hjælpe.

Det mener Danske Handicaporganisationer, der har en en stor spørgeskemaundersøgelse til at bakke det op.

- Der er ofte mere fokus på, hvad det koster for kommunen, end hvad der er den rigtige hjælp til borgere med et handicap, siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

Han mener, der er alt for stor forskel på kommunerne i forhold til, hvordan de behandler de handicappede borgere.

- Noget, som kan lade sig gøre i én kommune, kan slet ikke lade sig gøre i en anden, selvom det er den samme lov, der gælder i hele landet. Det ville svare til, at færdselsloven blev tolket forskelligt fra kommune til kommune, siger Thorkild Olesen.

Kommunerne bør interessere sig mere for, hvad handicappede borgere har af ressourcer og kan bidrage til samfundet med, i stedet for at bruge ressourcerne på at skære ned på hjælpen til borgere med handicap, mener Thorkild Olesen.

Vi har 98 kommuner, der tolker serviceloven vidt forskelligt. Derfor er der brug for, at mennesker med handicap kan få tryghed og vished om, at de kan få hjælp, uanset hvor de flytter hen.

Karina Adsbøl, handicapordfører, Dansk Folkeparti

- Det virker nogle gange, som om man hellere vil bruge penge på sagsbehandlere, jurister og alle mulige andre, som sidder og arbejder med klager, end at give den handicappede borger den rigtige indsats fra starten. Hvis man gjorde det, ville man få færre klager, og man ville ikke have brug for så mange medarbejdere til at sidde og behandle sager. Kommunerne risikerer at spare sig fattige på den måde, siger han.

DF: Behov for forandring

Det er den slags kritik, der er baggrunden for, at Dansk Folkeparti (DF) nu er klar med et bud på, hvordan man kunne strikke hele handicapområdet sammen på en ny måde.

- Der er behov for en kæmpe forandring. Vi skal sikre værdighed og retssikkerhed for mennesker med handicap, siger Karina Adsbøl, der er handicapordfører for partiet.

Noget af det, der får alarmklokkerne til at ringe i DF, er, at godt halvdelen af de handicappede borgere, der klager og anker afgørelser over kommunens sagsbehandling, ender med at få ret i, at kommunen har truffet en forkert afgørelse.

Et ”skyhøjt” tal, mener Karina Adsbøl fra DF, der i et nyt udspil opfordrer til, at handicapområdet udsættes for en overhaling.

Heri foreslår partiet blandt andet, at man sikrer, at borgere ikke skal miste deres hjælpemidler, mens deres ankesag behandles hos Ankestyrelsen, hvis ikke det drejer sig om, at de har fået bedre funktionsevne.

3 nedslag i Dansk Folkepartis handicapudspil

  1. Visitationsopgaven på handicapområdet bør flyttes fra kommunerne, der i dag både visiterer støtten til borgeren og betaler regningen. Partiet foreslår, at Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, VISO, eller en anden instans med stor viden på området bliver visitationsmyndighed.
  2. Når en borger med handicap fylder 18 år, fortsætter hjælpen ikke automatisk, medmindre kommunen har en plan klar for den nu voksne borger. DF foreslår, at unge handicappede borgere på 18 år skal fortsætte med at få den hjælp, de har fået hidtil, indtil kommunen har tilrettelagt det videre forløb.
  3. Der skal indføres en retssikkerhedsfond på handicapområdet, der skal sikre, at borgere med handicap bliver kompenseret økonomisk, hvis de for eksempel modtager forkerte afgørelser. Fonden skal finansieres af de besparelser, kommunerne har opnået ved uretmæssige afslag og forkerte afgørelser, mener partiet.

Borgeren før systemet

Som det er i dag, risikerer nogle borgere at miste deres hjælp efter 14 uger, selv om ankesagen ikke er afgjort.

Det er uholdbart, mener Karina Adsbøl, der vil sikre det, hun kalder reel opsættende virkning i ankesager, hvor borgerens funktionsniveau er uforandret.

- Vi må sætte borgeren før systemet. Når man er visiteret til hjælp én gang, og man fra kommunens side beslutter at sænke serviceniveauet, så står vi jo med en borger, der har brug for hjælp og har fået den bevilliget.

- Der mener jeg, at det er meget rimeligt, at man får lov at beholde hjælpen, indtil der er truffet afgørelse i Ankestyrelsen, siger hun.

Utrygt at flytte

Dansk Folkeparti vil blandt andet også gøre det nemmere for handicappede borgere at flytte fra én kommune til en anden, uden at miste den hjælp, de fortsat har behov for og allerede er bevilliget i den kommune, de fraflytter.

Det er ikke en selvfølge i dag, mener Karina Adsbøl.

- Vi har 98 kommuner, der tolker serviceloven vidt forskelligt. Derfor er der brug for, at mennesker med handicap kan få tryghed og vished om, at de kan få hjælp, uanset hvor de flytter hen, siger hun.

Karina Adsbøl, kan der ikke være mange gode grunde til, at tilflytterkommunen har sin egen – og måske en anden – vurdering af borgerens behov for hjælp?

- Det har de jo helt sikkert. Kommunerne har forskellige serviceniveauer, men det må jo ikke ligge borgeren til last, at han eller hun gerne vil flytte.

Derfor bør udgangspunktet være, at hjælpen følger med, mener Karina Adsbøl.

Ministeren: Vi vil forbedre retssikkerheden

Socialminister Astrid Krag (S), der har ansvar for handicapområdet, fortæller i et skriftligt svar til Avisen Danmark, at regeringen i år lægger op til at bruge en del af reserven på socialområdet på at forbedre retssikkerheden for mennesker med handicap.

- Ligesom vi i tidligere år har sat gang i initiativer omkring borgerrådgivere i kommunerne, bedre overgange til voksenlivet for mennesker med handicap og meget andet, udtaler Astrid Krag.

Samtidig retter ministeren en kritik af Dansk Folkepartis tidligere politiske ageren på det kommunale velfærdsområde.

- Modsat den regering, som Dansk Folkeparti var støtteparti for, (VLAK-regeringen, red.) har vi taget opgaven på os med at genoprette velfærden ude i kommunerne, og i de seneste tre økonomiaftaler har vi løftet økonomien med 4,6 milliarder kroner, lyder det fra Astrid Krag.

Balladen i Dansk Folkeparti stjæler opmærksomheden op til en weekend med fire politiske landsmøder.
Pia Kjærsgaard i formandsstolen i Folketinget med Kristian Thulesen Dahl på talerstolen som formand for Dansk Folkeparti. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Smelter Dansk Folkeparti ned på partiets årsmøde i weekenden i Herning? Næppe, men alle - både iagttagere og spillere i partiet - har justeret deres procenter efter de seneste dages baglandsbonanza, hvor det mest bemærkelsesværdige har været, at et hidtil hemmeligt ønske om at få Pia Kjærsgaard tilbage på formandsposten er blevet et åbent og offentligt ønske.

Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist lægger op til en weekend i Herning med potentiale til at blive en markant begivenhed i den politiske danmarkshistorie.


Det findes et rigtigt godt tegn på, hvornår der for alvor er alt fra termitter over bævere og snedkere til træfældere med det store kørekort til motorsav, der har fået kig på stolebenene under en partiformand.

Når folk op til et årsmøde finder partiets vedtægter frem for at nærstudere dem. For eksempel for at se, hvornår man senest skal melde sit kandidatur, hvis man vil udfordre den siddende formand.

Det kan man så kigge forgæves efter i Dansk Folkepartis vedtægter, fordi det står der slet ikke noget om. Normalen er, at formandskandidaten (med tryk på ental) kundgøres ved årsmødets start (klokken 11 denne lørdag), men alt i Dansk Folkeparti henstår nu i en tåge så tyk som gule ærter kogt på det fedeste flæsk og de groveste pølser, at "normalen" er komplet umulig at lokalisere.

Det handler selvfølgelig om de baglandsrøster, der vil drage konsekvensen af Kristian Thulesen Dahls vandring fra nederlag til nederlag og i stedet vil have stifteren og frelseren, 74-årige Pia Kjærsgaard, til at føre partiet det sidste stykke frem mod kommunal- og regionalvalget og måske også næste folketingsvalg.

Det er en suppe, der har simret længe - især i partiets organisation omkring hovedstadsområdet - og derfor var det ikke nødvendigvis mere end bare sædvanlig boblen, da Ekstra Bladet i løbet af ugen kunne fortælle om tankerne og konkrete henvendelser til Pia Kjærsgaard i anonym form. Men der blev lige smagt til med et seriøst skud eddike, da Berlingske kort efter kunne følge op med en navngiven lokalformand, der sluttede sig til oprøret mod Kristian Thulesen Dahl med et bedende udbrud - "please, Pia!" - og dette citat, som man kan læse igen og igen:

"Jeg er den type, der til enhver tid er loyal mod den siddende formand. Det vil jeg altid være, og Kristian er et fantastisk menneske. Jeg holder meget af Kristian. Men som formand - det er nok ikke hans force, må man sige. Jeg vil slet ikke sige noget negativt om Kristian, for jeg kan rigtig godt lide ham, men jeg tænker, at det bedste for DF må være Pia".

Det var lokalformanden i Gentofte, Rita Rahbek, der sagde "please, Pia!" og udtrykte sin loyalitet ved at save løs på Thulesen Dahls stoleben.

Gentofte er Pia Kjærsgaards lokalforening. Næstformanden i Gentofte hedder Henrik Thorup. Han kan til næste år fejre 55-års bryllupsdag sammen med sin hustru, Pia Kjærsgaard.

Man skal have døde smagsløg for ikke at smage syren.

Kristian Thulesen Dahl har ikke døde smagsløg.

Han har givet adskillige interview til elektroniske medier det sidste døgn. Alle hans citater om Pia Kjærsgaard har haft en karakter af, at der ikke vil være noget at komme efter, hvis de bliver skrevet ned, men når man hører ham udtale dem, skal man have en mere end almindeligt veludviklet kærlighedsradar for at opfange reelle varme følelser bag ordene.

Og han har brugt lejligheden til at forhåndsplacere skylden for det umiddelbart uundgåelige valgnederlag til kommunal- og regionalvalget til november. Ikke hos sig selv selvfølgelig. Men ved at fortælle til de delegerede, at de skal vælge nogle, som kan finde ud af at holde familiestridigheder i familien (der skal også vælges tre medlemmer til Dansk Folkepartis hovedbestyrelse):

Jeg er den type, der til enhver tid er loyal mod den siddende formand. Det vil jeg altid være, og Kristian er et fantastisk menneske. Jeg holder meget af Kristian. Men som formand - det er nok ikke hans force, må man sige.

Rita Rahbek, formand for Pia Kjærsgaards lokalforening i Gentofte

"Baglandet vil ikke finde sig i, at nogle ikke forstår, at de ødelægger muligheden for at føre valgkamp kommunalt og regionalt".

Og de for Kristian Thulesen Dahl vigtigste ord, der blev sagt med lige så lidt følelse bag som ordene om Pia Kjærsgaard, men på skrift nærmest får en tryglende karakter:

"Når vi er igennem weekenden, skal vi have trukket en streg i sandet. Så skal vi ikke have mere ævl og kævl".

Spørgsmålet er så, om Kristian Thulesen Dahl faktisk får trukket sin streg i sandet, eller om Pia Kjærsgaard lørdag får delt vandene, så hun kan føre det udvalgte folk til det forjættede land. Eller eventuelt senere end lørdag - et flertal i hovedbestyrelsen (som formanden dog skal være del af) eller to tredjedele af lokalformændene kan til enhver tid indkalde til ekstraordinært landsmøde med formandsvalg på dagsordenen.

Personligt vil jeg ikke risikere at sætte penge på hverken det ene eller det andet. Slet ikke det første - heller ikke det sidste. Pia Kjærsgaard sagde fredag eftermiddag, at hun "opstiller ikke på årsmødet i weekenden".

To ting er dog værd at bemærke:

Sådan noget er der kutyme for, at politikere godt må lyve om - Anders Fogh Rasmussen var heller ikke kandidat til posten som generalsekretær for Nato, indtil han var generalsekretær for Nato.

Og "... i weekenden". Det lover ikke godt for stregen i sandet.

Og hey, intet er så skidt at det ikke er godt for noget: Hvem snakker for eksempel stadig om, at Dansk Folkeparti har en politisk næstformand, der er dømt for svindel og dokumentfalsk og kun holder en udsmidning af Folketinget fra døren ved at have anket byretsdommen til landsretten?

Kendt naturvejleder er vild med idéen om naturnationalparker.
De vilde heste i Nationalpark Mols Bjerge har været genstand for stor debat. Er der føde nok i det indhegnede område? Foto: Jens Thaysen

Naturformidler: Bekymrede borgmestre skulle tage et smut ud i naturen

Landets borgmestre kan godt tage at pakke kritikken af de kommende naturnationalparker væk. Det mener museumsinspektør og naturvejleder Morten D.D. Hansen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus, efter at en række borgmestre har rejst kritik af planerne om at oprette 10 nye naturnationalparker. Her skal naturen være vildere, og der udsættes derfor blandt andet store græssende dyr.

Flere borgmestre kritiserer, at der derfor kan blive opsat hegn for at holde dyrene inde i naturområderne, og borgmestrene frygter, at det indskrænker adgangen til naturen.

Men den kritik er forfejlet, mener Morten D.D. Hansen, der er en af de bærende kræfter bag det såkaldte rewilding-projekt i Mols Bjerge, som er brugt som inspiration til de nye naturnationalparker. Tværtimod har Mols Bjerge flere besøgende end nogensinde før, og biodiversiteten i området blomstrer, fortæller han.

Mols Bjerge flyder over med blomster, insekter og picnic-gæster, mens lovgivning sikrer, at de vilde heste ikke mistrives. Det fortæller museumsinspektør Morten D.D. Hansen, der opfordrer til at pakke kritikken af naturnationalparker væk. Flere borgmestre vender tomlen nedad til de nye naturområder.

Natur: Forestil dig et Danmark, hvor dyr som bjørne, vildsvin, kæmpehjorte og bisoner dominerer landskabet.

Det virker måske eksotisk og fjernt. Men sådan så Danmark faktisk ud for nogle tusinde år siden. Det fortæller Morten D.D. Hansen, der er naturformidler og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus.

- Vores natur er tilpasset en verden med store dyr. Så de store dyr er nøglearter, der er meget vigtige for naturen, siger han.

Og netop derfor er han også en varm fortaler for idéen om vilde naturnationalparker i Danmark. Parker, der blandt andet er defineret af, at store græssende dyr lever vildt hele året.

Hvad er en naturnationalpark?

Regeringen, dets støttepartier og Alternativet indgik sidste sommer en aftale om, at der de kommende tre år skal etableres i alt 15 naturnationalparker i Danmark.

Idéen med naturnationalparker er at skabe natur, der er endnu ”vildere” end det, der typisk findes i andre naturområder, som for eksempel Danmarks allerede eksisterende fem Nationalparker.

Det betyder, at der ikke må dyrkes landbrug, og at skoven skal henlægges som urørt skov. Derudover vil der blive udsat store, græssende dyr, for eksempel vilde heste.

Parkerne skal indhegnes for at holde de store dyr inde. Områderne vil dog være åbne for offentligheden, og der er afsat fem millioner til at etablere nye stier, udkigstårne, shelters med videre i naturnationalparkerne.

Det kan være bisoner, kreaturer eller vilde heste. Dyr, der medvirker til, at hele området ikke udvikler sig til tæt skov, men derimod bliver mere mangfoldigt med både skov, enge, heder, moser og overdrev.

- Når vi sætter heste eller kvæg ud, er det en substitution for de store vilde dyr, der har været engang, men vi nu har udryddet. Det er godt nok en sølle substitution, men det er bedre end kaniner, siger Morten D.D. Hansen.

Vilde med vilde heste

Og netop fordi de store dyr er så vigtige for vores natur, ærgrer det Morten D.D. Hansen at høre, at flere borgmestre er kritiske overfor naturnationalparker.

Det viste en rundringning, som Avisen Danmark foretog torsdag til ni borgmestre i nogle af de kommuner, hvor 10 nye naturnationalparkerne kan ende. Her var flere bekymrede, især over udsigten til, at Naturnationalparkerne skal indhegnes.

- Det er vanvittigt, og noget man har fundet på ved et skrivebord på Christiansborg. Det er zoologisk have, ikke vild natur. Så kan vi have sultne dyr til at stå der, bag pigtrådshegn, og se på maden på den anden side, sagde Anders Gerner Frost, borgmester fra lokallisten Nyt Gribskov i Gribskov Kommune.

Men den bekymring har ikke noget med virkeligheden at gøre, mener Morten D.D. Hansen, der også har været en af de bærende kræfter bag det såkaldte rewilding-projekt i Mols Bjerge.

- De bekymrede borgmestre skulle tage et smut forbi Mols Bjerge og se den vilde natur i stedet for at sidde på Facebook, kommenterer han.

Mols Bjerge er fyldt med picnic-gæster

Netop naturparken i Mols Bjerge er blevet brugt som inspiration for de kommende naturnationalparker.

- Vores erfaringer fra Mols Bjerge viser, at der er ti gange flere besøgende, end før vi satte store, vilde dyr ud. Folk kommer på cykel og holder picnic. Vilde heste er en stor attraktion, siger Morten D.D. Hansen som modsvar til bekymringen om, at rewilding kan gå ud over borgernes rekreative brug af naturområderne.

Debatten om, hvorvidt det er rimeligt at de store dyr skal klare sig selv hele året, selv om de er indhegnet, har også tidligere fyldt i flere medier. For kan det ende med sølle, sultende heste?

Den diskussion mener Morten D.D. Hansen beror på misinformation.

Morten D.D. Hansen, der er naturformidler og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus, er en varm fortaler for naturnationalparker. Pressefoto: Naturhistorisk Museum

- Der er jo klar lovgivning på området. Dyrene må ikke sulte. Hvis de mistrives, skal man gøre noget, siger han og fortsætter:

- Men brækker en hest benet, og ligger i en kløft et sted, så kan den risikere at sulte ihjel. Den slags kan man ikke gardere sig imod, når vi taler om så store naturområder.

Men den pris er værd at betale, hvis flere områder i Danmark kan blive ligesom Mols Bjerge, mener Morten D.D. Hansen.

- Mols Bjerge har fået et hjertegribende blomstermylder, der er insekter i tonsvis og en biologisk variation, der er helt vild. Det er det mest meningsfulde, jeg nogensinde har været med til, fastslår han.

Fastholder kritik

Naturvejlederens argumenter får dog ikke kritikken til at forstumme hos Gribskov-borgmester Anders Gerner Frost. Han fastholder, at det i hans optik er unaturligt at hegne dyr inde og kalde det naturområder.

- Grundlæggende handler det for mig om, at man laver en zoologisk have. Det undrer mig af hele mit hjerte, at man selv synes, det kan være en god ide at spærre dyr inde i et område. Jeg forstår det simpelthen ikke. For mig er det det modsatte af natur.

Men ville det ikke kunne skabe nogle praktiske problemer at sætte bisonokser og elge ud uden indhegning?

- Jo, men så er det nok en god ide at lade være med at sætte de dyr ud. Jeg synes, det er dejligt med et stort stykke skov, der bliver urørt, og hvor vi kan biodiversiteten blomstre. Men for mig bliver det modsat det, der grundlæggende er hensigten, når det bliver lavet på den måde. Det bliver kunstig natur, og det er trist. Det bliver skrivebordsagtigt, siger han.

På tv gælder det, som Abba sang: "The Winner Takes It All".
Deltagerne i Robinson Ekspeditionen 2021. Pr-foto: Janus Nielsen

Tv-klumme: Ud med taberne - vi gider dem ikke på tv

Nogle af landets største tv-succeser handler om at smide folk ud, sende dem hjem og kassere dem. Fra den rå "Robinson Ekseditionen", hvor løgn og intriger er en del af ø-livet, til den venlige "Danmarks bedste portrætmaler", hvor der er masser af ros, men altså også tabere.

Vi elsker tilsyneladende at se andre menneskers kamp for at være den bedste og altoverskyggende vinder og har ikke stor medlidenhed med dem, der vælges fra, dumper, kikser, fejler og så videre.

Det er konkurrence-mentalitet, solisten før holdet og sammenholdet. Du kan læse kulturredaktør Anette Hyllesteds klumme herunder om tv-fænomenet.


Så er "Robinson Ekspeditionen" i gang igen på TV3 og Viaplay. For 22. gang og med 22 deltagere, der skal kæmpe om at være den ene tilbage, der vinder en halv million kroner og æren af at være den fysisk stærkeste og den bedste til intriger.

Denne gang har "Robinson Ekspeditionen" forladt Filippinerne og har sendt deltagerne til Den Dominikanske Republik midt i Det Caribiske Hav. Her har deltagerne delt sig i to hold, og hos nord græmmer den selvudråbte alfahan sig stabilt gennem de tre første afsnit, fordi holdet taber konstant. Derfor bliver gruppen også mindre og mindre, for som sædvanlig skal taberholdet ved afstemning sende en af sine holdkammerater hjem for hvert nederlag, det høster. I den forbindelse fistrer intrigerne rundt i alle retninger på taberholdet.

Ingen kan stole på nogen, og slet ikke på den semikendte Ninos, som ejer donut-kæden Bronutz. Han lover sine holdkammerater at gøre sit bedste, men har planlagt at tabe med vilje i en såkaldt dødskamp mellem en deltager fra hvert hold. Vinderholdet vinder taberen, og vupti har Ninos sikret sig en plads på hold Syd.

Sådan gjorde vi ikke på mit håndboldhold ...

Forleden morgen passerede jeg en skoleklasse, der spillede rundbold. En splejset og bebrillet dreng kunne ikke gribe bolden. Han var heller ikke i stand til at kaste den ordentligt videre, da han endelig fik den hentet, og fumleriet betød, at modstanderholdet fik løbet sig til en "frelser". Alligevel fik drengen tilråbet "godt kæmpet" af sin lærer. Ikke "flot klaret", for det var det ikke, men "godt kæmpet".

Det er præcis sådan, vi gerne vil have, at vores børn bliver mødt, så de kan være glade børn og blive voksne med selvværd. Det er også sådan, vi selv gerne vil mødes. Med anerkendelse for det, vi er lykkedes med. For det giver plads til udvikling.

Den slags pædagogik er dog ikke noget, der plager tv's reality-verden. Her handler det om at være bedst, klogest, stærkest, smukkest, smartest, hurtigst og at sætte sig selv i front. Og taberne, ja de er tabere, der kan blive sendt hjem og stemt ud.

"Robinson Ekspeditionen" er ikke den eneste serie, der underholder med brutale udskilningsforløb, for det er vildt moderne. Der er også for eksempel datingprogrammer som "Bachelor", "Prince Charming" og "Landmand søger kærlighed", hvor der vælges og vrages mellem sultne hjerter. Her sendes taberne ikke hjem på grund af manglende evner, men på grund af deres personlighed og udseende (det sidste siges dog sjældent højt).

"Duer ikke, sagde kongedatteren. Væk."

Tv-tiden er til konkurrencer og solopræstationer. Og det i et land, hvor haller til holdsport er lige så naturlige i infrastrukturen som motorvejsafkørsler, og hvor landets kronprins kan samle masserne til fælles motionsløb, hvor der nok er vindere, men vægten ligger på "fælles" og med medaljer til alle.

Men det har vi glemt foran tv'et. De største seersuccesser handler om at finde én altoverskyggende vinder eller et vinderpar. Fra "X-factor", "Nybyggerne", "Alene i Vildmarken", "Bagedysten", "Danmarks bedste portrætmaler", "Korpset" og til "Vild med dans".

Der er ikke noget at sige til, at vi elsker at se mange af disse programmer, men det ændrer ikke på, at vi kollektivt dyrker en konkurrence-mentalitet. Solisten før holdet. Og sammenholdet.

Uddrag af klummen

De bedste af dem lærer os noget om blandt andet kunst, dans, terrassebygning og bagning, og vi kan inspireres i stor stil. Og er der dommere, der skal give kritik, er den kærlig og opbyggelig, fordi der lægges op til udvikling. Der er ikke noget at sige til, at vi elsker at se mange af disse programmer, men det ændrer ikke på, at vi kollektivt dyrker en konkurrence-mentalitet. Solisten før holdet. Og sammenholdet.

Måske er det værd at huske for både vinderne og udbyderne af de populære koncepter, at succes næsten aldrig varer ved.