Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Pia Kjærsgaard er igen i spil som formand for DF. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Baglands-bonanza op til weekend-ballet i DF

Alle gode gange tre: Kriseramte Kristian Thulesen-Dahl skal til årsmøde for tredje år i træk på baggrund af kaos og konspirationer.

Det øjeblikkelige oprør i Dansk Folkeparti mod formand Kristian Thulesen-Dahl følger en koreografi, man som politisk reporter kender alt for godt:

Ballet er blevet åbnet af nogle små fisk, der anonymt gik i pressen for at fortælle om, at Thulesen bør gå af og lade Pia Kjærsgaard komme tilbage i formandsstolen. Så fulgte en lokal partiformand, der sagde det med åben pande – formanden for Dansk Folkeparti i Gentofte, Rita Rahbek. Næste skridt i en klassisk koreografi vil være, at en eks-mf’er, et medlem af hovedbestyrelsen og/eller et medlem af folketingsgruppen slutter sig til oprøret. Gerne trip-trap-træsko. Vi har i skrivende stund til gode at se, om det sker.

Men der er skjulte detaljer i forestillingens scenografi, der er værd at lægge mærke til. Lokalformand Rita Rahbek er Pia Kjærsgaards lokalformand. Og hvem er mon Rita Rahbeks næstformand i bestyrelsen?

Henrik Thorup, der ikke bare er folkevalgt for DF i Region Hovedstaden og partiets repræsentant i Statsrevisorerne, men også Pia Kjærsgaards ægtefælle.

Hvis man vil male en nøje planlagt konspiration op, har man i hvert fald ingredienserne til at gøre det.

I konspirationsteorien vil det så være Pia Kjærsgaard selv, der operer i kulisserne. Sammen med Morten Messerschmidt, som vil være den, der har fordelen af, at Pia Kjærsgaard kommer tilbage som en overgangsfigur på formandsposten, indtil hans egne trakasserier med retssystemet og strafferetsdomme er endeligt afklaret. Her ville et skrækscenarie for Messerschmidt være, at Thulesen bliver væltet som formand – eller selv går – og der kommer en bæredygtig formand ind i stedet, der endeligt kan knuse Messerschmidts egne formandsdrømme.

Men det er altså bare en konspirationsteori. Nogle i DF abonnerer på den. Andre i DF gør ikke – og nogle af de sidste med det argument, at hverken Messerschmidt eller Kjærsgaard besidder evnen til den grad af strategisk tænkning. Måske vil den rigtige udlægning stå klart, når weekendens årsmøde i Dansk Folkeparti er overstået. Indtil da kan du læse mere tilstanden i DF her i dagens udgave af Dagens Danmark.

God læselyst!

VIGTIG INFORMATION TIL ABONNEMENTER: Vi giver dig overblikket - nu fra morgenstunden

Kære læser af Dagens Danmark.

Fra mandag den 20. september udkommer dit daglige nyhedsbrev ikke længere om aftenen. I stedet lander Dagens Danmark i din mailboks kl. 7.00 alle hverdage og kl. 10.00 i weekender og på helligdage, hvor vi skærer benhårdt igennem nyhedsstrømmen og giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste historier. Samtidig får du i det nye Dagens Danmark et indblik i fire særligt udvalgte historier fra Avisen Danmark.

Er du på farten fra morgenstunden, eller er du bare mere til lyd end læsning, ja så udkommer nyhedsbrevet også som podcast på samme tidspunkt.

God fornøjelse.

Peter Rasmussen, chefredaktør Avisen Danmark

Billede af Kasper Løvkvist
Billede af skribentens underskrift Kasper Løvkvist Politisk reporter

Få Dagens Danmark læst op her

Er Pia Kjærsgaard på vej tilbage til DF's top?
Pia Kjærsgaard (DF) opfordres af Dansk Folkepartis lokalformand i Gentofte til at gå efter at tage formandsposten i partiet. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Ballade før DF-landsmøde: Lokalformand opfordrer Pia Kjærsgaard til at blive formand igen

I weekenden afholder Dansk Folkeparti landsmøde i Herning. Det bliver tredje årsmøde i træk for Kristian Thulesen Dahl, hvor han som formand uden held har skullet vise en vej frem og op i meningsmålingerne. Nu er tålmodigheden forsvundet hos lokalformanden i Gentofte, Rita Rahbek, der opfordrer Pia Kjærsgaard til igen at blive formand for partiet.

Formanden for Dansk Folkeparti i Gentofte mener, at Pia Kjærsgaard igen bør overtage partiets formandspost.

Politik: Pia Kjærsgaard bør på weekendens landsmøde i Dansk Folkeparti overtage formandsposten fra Kristian Thulesen Dahl, mener formanden for partiets lokalforening i Gentofte, Rita Rahbek. Det siger hun torsdag til både Ekstra Bladet og Berlingske.

Pia Kjærgaards var i 1995 med til at stifte partiet. Hun er også den eneste, der har været formand for partiet ud over Kristian Thulesen Dahl.

Rita Rahbek er af Ekstra Bladet blevet spurgt, om hendes ord er "en direkte opfordring til, at hun (Pia Kjærsgaard, red.) skal tage over som formand op til årsmødet".

Til det svarer Rita Rahbek helt kort:

- Ja.

Af Berlingske bliver hun spurgt, om hun er træt af Kristian Thulesen Dahl som formand.

- Det vil jeg ikke sige til dig, for jeg er den type, der til enhver tid er loyal mod den siddende formand. Det vil jeg altid være, og Kristian er et fantastisk menneske. Jeg holder meget af Kristian, svarer Rita Rahbek til Berlingske.

- Men som formand - det er nok ikke hans force, må man sige. Jeg vil slet ikke sige noget negativt om Kristian, fordi jeg kan rigtig godt lide ham, men jeg tænker, at det bedste for DF må være Pia.

Men som formand - det er nok ikke hans force, må man sige.

Rita Rahbek, DF-lokalformand i Gentofte - til Berlingske

Til Berlingske giver Rita Rahbek udtryk for, at hun også kan støtte en ordning, hvor Pia Kjærsgaard overtager formandsposten og varetager den, indtil der er faldet en afgørelse i den verserende sag mod partiets politiske næstformand, Morten Messerschmidt.

Uro i partiet

Dansk Folkeparti skal i weekenden afholde årsmøde. Op til årsmødet er det ikke kun formandsposten, der har været talt om.

Martin Henriksen, der tidligere har været medlem af Folketinget og udlændingeordfører for partiet, har åbent talt om uenigheder i partiet om linjen i udlændingepolitikken.

Jyllands-Posten har beskrevet, hvordan han i en video har kaldt det "totalt uforståeligt", at partiet ikke taler mere om en "omfattende hjemsendelsespolitik".

Den åbne snak om uenighederne har udløst kritik fra blandt andet det tidligere medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti Anders Vistisen.

Både Martin Henriksen og Anders Vistisen er medlemmer af partiets hovedbestyrelse. Og begge er på valg i weekenden.

Konfliktfyldt sommer i Dansk Folkeparti

  • I juni kommer det frem, at der er intern kritik af Martin Henriksen for at være for skinger i udlændingedebatten.
  • I september kommer en video frem, hvor Martin Henriksen offentligt siger, at partiet er splittet mellem strammere og slappere. Han føler sig angrebet for sin hårde linje af Peter Kofod og Anders Vistisen.
  • Dagen efter slår både stifter Pia Kjærsgaard og formand Kristian Thulesen Dahl ned på kritikerne af politikken.
  • Kort efter skriver Martin Henriksen i lukket Facebook-gruppe, at han "vil fortsætte kampen".

I alt er tre medlemmer i hovedbestyrelsen på valg. Alle de tre nuværende indehavere af pladserne stiller op. Men på forhånd har flere kandidater meldt sig. Et kampvalg om pladserne i hovedbestyrelsen er derfor uundgåeligt.

Martin Henriksen (DF) har tidligere været ude og kritisere partiets linje. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Efter Martin Henriksens beskrivelser af uenighederne i partiet kastede også Pia Kjærsgaard sig ind i opgøret. Hun afviste over Berlingske Henriksens gengivelse af uenigheder:

- Hvis der er fløje, så vil jeg sige, at Martin Henriksen repræsenterer en meget lille bitte fløj i Dansk Folkeparti, som jeg ikke kender noget til, sagde hun.

Det bliver tredje årsmøde i træk for Kristian Thulesen Dahl, hvor han som formand har skullet vise en vej frem i meningsmålingerne og til fornyet indflydelse i dansk politik. Endnu er det ikke sket. Han fortæller, at han stadig føler stor opbakning i partiet.

- Så længe jeg kan mærke, at der er opbakning til, at jeg er formand, – og jeg selv er klar til at kaste mig ind i nye kampe – så bliver jeg ved, siger han.

Naturparker skal ikke omdannes til zoologiske haver
Miljøminister Lea Wermelin (S) afviser kritikken fra borgmestrene og mener, at debatten er kørt af sporet. Her ses hun, da hun tidligere på året for første gang besøgte en af de allerede fem udnævnte naturnationalparker - nemlig i Stråsø plantage og Vind Hede i Vestjylland. Foto: Morten Stricker

Borgmestre frygter indhegnede dyr i nye naturparker: - Det er zoologisk have, ikke vild natur

Danmark skal have 10 nye nationalparker. Og de skal være rigtig vilde.
Blandt andet skal der være store, vilde dyr som bisoner eller vilde heste, og skoven skal ligge urørt hen.
For at det kan lade sig gøre, skal parkerne indhegnes. Det mener et flertal på Christiansborg. Men borgmestrene i flere af de kommuner, hvor naturparkerne kan komme til at ligge, er kritiske.
Indhegnede parker kan gå ud over de borgere, der gerne vil bruge naturen, påpeges det blandt andet. I Gribskov Kommune siger borgmester Anders Gerner Frost fra lokallisten Ny Gribskov således: - Det er vanvittigt, og noget man har fundet på ved et skrivebord på Christiansborg. Det er zoologisk have, ikke vild natur, siger han.
Borgmestrenes holdning ærgrer naturformidler Morten D.D. Hansen. Han påpeger, at de store dyr er såkaldte nøglearter, der er med til at skabe en langt mere mangfoldig natur.

En række af landets borgmestre er utilfredse med planerne om nye indhegnede naturnationalparker, der skal placeres 10 forskellige steder i landet. Flere borgmestre er særligt kritiske over for planer om indhegninger med vilde dyr, og flere siger allerede nu fra over for naturparkerne. Det er vanvittigt, og noget man har fundet på ved et skrivebord på Christiansborg, lyder det fra bekymret borgmester.

Natur:  Det skal sikre mere vild natur og styrke biodiversiteten. Men regeringen og støttepartiernes planer om oprettelsen af ti nye naturnationalparker med vild natur har fået en mildest talt lunken modtagelse på borgmesterkontorerne.

Det viser Avisens Danmarks rundringning til borgmestre fra områder, der er i spil til at skulle huse en af naturnationalparkerne.

Det er fortsat uklart, hvor de skal placeres, men der er netop udpeget 23 områder, som er i spil til at blive omdannet til naturnationalparker. Her skal der ikke dyrkes landbrug, skove skal henlægges urørt, og store græssende dyr skal gå frit i et stort indhegnet område.

Men de planer møder kritik fra flere borgmestre, der nu håber, at deres områder ikke bliver udpeget til naturnationalparker. Særligt planerne om indhegnede områder med dyr skaber bekymring hos borgmestrene.

- Som udgangspunkt hilser jeg natur- og turistprojekter velkommen. Men vi har nogle bekymringer omkring indhegningen, som vi umiddelbart ikke bryder os om. Jeg syntes, det er unaturligt at spærre vilde dyr inde.

- Det er vanvittigt, og noget man har fundet på ved et skrivebord på Christiansborg. Det er zoologisk have, ikke vild natur. Så kan vi have sultne dyr til at stå der, bag pigtrådshegn, og se på maden på den anden side, siger Anders Gerner Frost, borgmester fra lokallisten Nyt Gribskov i Gribskov Kommune.

Frygter indhegning

Han er langtfra alene om at sige nej tak til de nye naturnationalparker.

Borgmestrene i Rebild, Thisted, Silkeborg og Læsø kommuner melder alle over for Jyllands-Posten fra over for planerne om parker i deres kommuner.

Det er vanvittigt, og noget man har fundet på ved et skrivebord på Christiansborg. Det er zoologisk have, ikke vild natur. Så kan vi have sultne dyr til at stå der, bag pigtrådshegn, og se på maden på den anden side.

Anders Gerner Frost, borgmester, Gribskov Kommune, Lokallisten Nyt Gribskov.

Avisen Danmarks rundspørge til yderligere ni borgmestre afslører til gengæld, at det langtfra er alle, der har taget endelig stilling til, om de har lyst til at huse en naturnationalpark.

Hvad er en naturnationalpark?

Regeringen, dets støttepartier og Alternativet indgik sidste sommer en aftale om, at der de kommende tre år skal etableres i alt 15 naturnationalparker i Danmark.

Idéen med naturnationalparker er at skabe natur, der er endnu ”vildere” end det, der typisk findes i andre naturområder, som for eksempel Danmarks allerede eksisterende fem Nationalparker.

Det betyder, at der ikke må dyrkes landbrug, og at skoven skal henlægges som urørt skov. Derudover vil der blive udsat store, græssende dyr, for eksempel vilde heste.

Parkerne skal indhegnes for at holde de store dyr inde. Områderne vil dog være åbne for offentligheden, og der er afsat fem millioner til at etablere nye stier, udkigstårne, shelters med videre i naturnationalparkerne.

Blandt andet er Varde-borgmester Erik Buhl Nielsen (V), Tønder-borgmester Henrik Frandsen fra lokallisten Tønderlisten samt Lejre-borgmester Carsten Rasmussen (S) ikke afvisende over for ideen om naturnationalparker. Men holder man fast i planerne om at lave indhegninger, der kan vise sig at indskrænke lokalbefolkningens adgang til naturområderne, siger de umiddelbart nej tak.

- Det er afgørende for mig, at ingenting skal hegnes ind, og borgerne kan komme til  naturområderne. Bliver det mere besværligt at bruge naturen, er det en udfordring af de større, siger Erik Buhl Nielsen, der frygter for, at mere indhegnet natur også vil koste tyske turister, der besøger kommunen for at bruge naturområderne.

- Jeg er ikke den store tilhænger af, at man sætter hegn op. Det er afgørende, at man stadig sikrer, at almindelige mennesker kan komme derind, og man kan bruge områderne rekreativt, siger Henrik Frandsen fra Tønder Kommune.

Kan skade opbakningen

Den store kritik fra borgmestrene kan meget vel få konsekvenser for den folkelige opbakning til naturprojekterne. Det vurderer Keld Buciek, lektor hos Center for Natur- og Nationalparkforening ved Roskilde Universitet, over for Ritzau.

- Den folkelige opbakning til de nuværende nationalparker har jo været hængt op på, at det er noget andet end bare natur – at der også var noget kulturhistorisk.

- Og forslaget bliver nok udfordret nu, fordi det kan være svært at sikre opbakningen til nogle mere reservat-orienterede anlæg, siger han til Ritzau.

Han peger samtidig på, at de nye parker ikke for alvor har noget at tilbyde lokalområderne.

- Især ikke hvis man drager en parallel til de nuværende nationalparker, der har haft mulighed for at tiltrække turister og lave forskellige oplevelsesting. Der bliver naturnationalparkerne nok mere restriktivt forvaltet.

- Det vil sige, at der nok ikke bliver lavet publikumsfaciliteter og kulturelle elementer, siger han.

Ifølge Miljøministeriet vil der blive afsat fem millioner kroner til hver naturnationalpark. Pengene skal bruges på netop friluftsliv og aktiviteter til borgerne, oplyser ministeriet til Ritzau.

Gribskovs borgmester Anders Gerner Frost, lægger ikke fingre imellem, når han sætter ord på regeringen og støttepartiernes planer om indhegnede naturområder med vilde dyr. Han kalder planerne vanvittige og mener, de er unaturlige. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mens borgmestrene generelt er bekymrede for særligt planerne om indhegninger er der også enkelte, der med åbne arme hilser planerne velkomne. Det gælder blandt andre Faaborg-Midtfyns borgmester, Hans Stavnsager (S). Samtidig opfordrer nogle borgmestre til, at man venter med at dømme projekterne ude, indtil der er flere konkrete oplysninger om, hvordan naturnationalparkerne præcis kommer til at udarte sig.

- Jeg ser det som en mulighed, vi skal kigge på. Og så må vi finde ud af, om det passer ind i Viborgs Kommunes planer. Der er også en ide i, at det er en vild nationalpark, og der er grøn omstilling i det. Det går heller ikke, at vi allesammen råber op om grøn omstilling, og hver gang der så kommer et forslag, så siger vi nej, siger Viborg-borgmester Ulrik Wilbek (V).

Minister afviser kritik

Frederikshavn-borgmester Birgit Hansen (S) er åben over for ideen om naturnationalparker, men peger også på, at spørgsmålet om indhegning skaber stor debat hos den nordjyske lokalbefolkning. Det samme melder Ib Lauritsen (V), borgmester i Ikast-Brande Kommune, der endnu ikke vil fortælle, hvordan han står i debatten. Det vil Holstebro-borgmester H. C. Østerby (S) heller ikke, da han endnu ved for lidt om de konkrete planer i hans kommune.

Disse borgmestre har vi talt med

Birgit Hansen (S), Frederikshavn Kommune

Ulrik Wilbek (V), Viborg Kommune

Henrik Frandsen, Tønder Listen, Tønder Kommune

Ib Lauritsen (V), Ikast-Brande Kommune

Erik Buhl Nielsen (V), Varde Kommune

H.C. Østerby (S), Holstebro Kommune

Anders Gerner Frost, Nyt Gribskov, Gribskov Kommune

Carsten Rasmussen (S), Lejre Kommune

Hans Stavnsager (S), Faaborg-Midtfyn Kommune

Miljøminister Lea Wermelin (S) mener, debatten er kørt af sporet. Til Jyllands-Posten siger ministeren, at naturnationalparkerne fortsat kan bruges af lokalsamfundet til eksempelvis at gå tur med sin hund eller cykle en tur. Også Enhedslisten og De Radikale mener, at borgmestrene er for hurtigt ude med kritik af planerne om naturnationalparker.

Det er i sidste ende aftalekredsen bag oprettelsen af naturnationalparkerne, der beslutter, hvor de ti nye parker skal placeres. Det ventes at ske til december. Aftalekredsen består af regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet.

25 procent af de ledige mener ikke selv, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det skal være nemmere at sanktionere ledige, der ikke tager et arbejde, og det skal også være lettere for virksomheder at kunne hyre udenlandsk arbejdskraft ind, end som reglerne er nu, mener Jacob Holbraad. Foto: Ritzau Scanpix

Virksomheder mangler hænder: DA-boss vil skærpe sanktioner for ledige, der ikke tager et job

25 procent af de ledige mener ikke selv, at de reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, og det provokerer direktøren for Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad. 
Han ønsker skrappere sanktioner mod ledige, der ikke tager imod de jobs, de får anvist. Samtidig forsvarer han, at virksomhederne - selv i en tid med mangel på arbejdskraft - slår masser af deltidsstillinger op. 
I dette interview med Avisen Danmarks erhvervsredaktør, Jens Bertelsen, svarer han også på, om arbejdsgiverne i virkeligheden bare gerne vil importere en masse arbejdskraft fra udlandet.

Dansk Arbejdsgiverforenings direktør, Jacob Holbraad, vil straffe ledige, der ikke reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtidig forsvarer han, at mange opslåede stillinger kun er deltidsjob og bedyrer, at virksomhederne er klar til at tage de ledige, der har brug for ekstra hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Interview: Har arbejdsgiverne overhovedet de ledige job, de hele tiden taler om? Eller stritter de selv imod at ansætte dem, der måske skal have en håndsrækning for at komme ind på arbejdsmarkedet?

Tal, beskyldninger og bekymringer fyger igennem luften i diskussionen om den akutte mangel på arbejdskraft, der har ramt dansk erhvervsliv, inden den globale coronapandemi overhovedet er afblæst.

Jacob Holbraad er direktør i Dansk Arbejdsgiverforening og koordinerer overenskomstforhandlingerne for 11 arbejdsgiverforeninger med Dansk Industri og Dansk Erhverv som de største.

Avisen Danmark træffer ham i et lille mødelokale i Dansk Arbejdsgiverforenings kontorer i det indre København. Tæt på Christiansborg og ministerierne. En kort taxatur fra Holbraads modpart, formand Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Han medgiver, at der er meget, der kan forvirre i debatten om beskæftigelsen. Det ene øjeblik taler vi om hoteller og restauranter, der mangler ufaglært arbejdskraft. Det næste øjeblik handler det om industrien, der mangler faglærte, som man jo ikke kan uddanne med et kort kursus.

Hver fjerde vil ikke arbejde

Jacob Holbraad, der har en lederkarriere i en stribe ministerier bag sig, mener dog godt, at han kan holde tungen lige i munden.

- Der er to ting, vi skal holde fast i: Hvis du er ledig, så skal du gøre, hvad du kan, for at tage et job, også selvom det ikke er et ønskejob. For det andet er forudsætningen for et rigt velfærdssamfund, at vi har virksomheder, der kan få den arbejdskraft, de har behov for. Det kan handle om at få de ledige hurtigere i gang, at få de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet, at få den offentlige sektor til ikke at vokse så hurtigt og at få arbejdskraft ind udefra. Det er det, sagen handler om, siger Jacob Holbraad.

- Vi er i en situation, hvor der rent faktisk er mulighed for at få et job. Så det er bare med at komme ud og få taget de jobs, og jeg synes, at det er overraskende, at hver fjerde ikke er klar til at tage et arbejde, siger Jacob Holbraad, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. Arkivfoto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

Forleden udgav Dansk Arbejdsgiverforening sin egen analyse baseret på data fra Danmarks Statistik. Den viste, at 25 procent af de ledige ikke selv mener, at de reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. For kontanthjælpsmodtagere er tallet 40 procent.

Tallene er ikke meget anderledes, end de plejer at være. Alligevel er Jacob Holbraad overrasket.

- Vi er i en situation, hvor der rent faktisk er mulighed for at få et job. Så det er bare med at komme ud og få taget de jobs, og jeg synes, at det er overraskende, at hver fjerde ikke er klar til at tage et arbejde, siger han.

Hvorfor tror du, at de lykkes med at sige, at de ikke er jobparate?

- Vi kan se, at der er kommuner og a-kasser, der ikke sanktionerer de ledige i særligt stort omfang. Der er nogle regler, som der ikke bliver fulgt op på, og jeg synes bestemt, at man skal skærpe sanktionerne for ledige, der ikke ønsker at søge et job, siger Jacob Holbraad med henvisning til den tidligere overvismand Michael Svarer, der netop har forsket i effekten af sanktioner mod ledige.

Rekord i jobopslag

Frustrationen i erhvervslivet er nemlig åbenlys. Antallet af opslåede stillinger i Danmark, over 53.000, har aldrig været større. Samtidig er der 108.000 ledige, der er vurderet til at være jobparate.

- Virksomhederne har i udtalt grad - meget udtalt grad - en mangel på arbejdskraft, og det er inden for rigtig mange områder og sektorer. De produktionsbegrænsninger, som virksomheder oplever som følge af mangel på arbejdskraft, både for industri, service og byggeri, har vi stort set aldrig set på et højere niveau, konstaterer Jacob Holbraad.

Hvordan ser du det match, der er mellem de ledige og de jobs, der er?

- Vi mangler rent faktisk medarbejdere med mange forskellige kvalifikationer. Hotellerne må sige nej til gæster, fordi de ikke har nok folk til at gøre rent på værelserne, og de må sige nej til at servere mad, fordi de mangler folk til at servere. Mange af de jobs kræver ikke faglærte uddannelser, og vi burde have en lang række ledige, der kunne tage de jobs fra det ene øjeblik til det andet, siger Jacob Holbraad.

Er det så jobcentrene, som ikke er gode nok til at puffe de ledige ud til virksomhederne?

- Det er ikke for at sidde og slå på jobcentrene, men det er frustrerende at se på, at der er så mange jobs, som er ledige lige nu, og at det ikke i højere grad lykkes at få dem besat meget hurtigt, siger Jacob Holbraad.

Havde ikke tid til at ansætte

Men spørgsmålet er, om virksomhederne er gode nok til at tage imod de ledige, der bliver sendt i deres retning.

Den kaotiske situation kræver anderledes løsninger, og i tirsdags foretog jobcentret i Svendborg og arbejdsgiverforeningen Horesta et eksperiment. De arrangerede speeddating mellem restauratører, hoteller og jobsøgende, og ifølge Fyns Amts Avis valfartede unge jobsøgende til mødet, hvor der var stearinlys og blomster på bordene.

Til gengæld blev flere af arbejdsgiverne væk, fordi de havde for travlt med at drive forretning til at møde op og ansætte folk.

- Der er flere, der har været nødt til at blive væk, fordi de ikke havde nok personale til at kunne være væk i nogle timer, sagde Torben Trapp, virksomhedskonsulent i Svendborg Kommune, til avisen.

Gode til at integrere

På Als kritiseres virksomhederne for at råbe om mangel på arbejdskraft, men uden at lægge sig nok i selen for at komme i kontakt med de ledige.

- Hvis man bare står og råber ud på en mark, at man mangler en liter mælk, så kommer den jo ikke. Man bliver nødt til at sige tingene de rigtige steder for at få det, man efterspørger, og det gør sig også gældende for arbejdsgivere, der mangler folk, har Marita Geinitz, næstformand i De Regionale Arbejdsmarkedsråd Sydjylland og formand i 3F Als, sagt til JydskeVestkysten.

Jacob Holbraad, har virksomhederne overhovedet den rigtige tilgang til at få folk ind i de ledige jobs, de taler så meget om?

- Det er klart, at nogle virksomheder har stået i en force majeure-situation, men hovedsporet er, at danske virksomheder går rigtigt meget op i at rekruttere medarbejdere, fordi det er et centralt element i at drive en virksomhed i Danmark.

Har virksomhederne så overskud til at tage ledige ind, hvor der skal bruges noget energi på at integrere dem, fordi de ikke er vant til at være på arbejdsmarkedet?

- Hvis du ser på tværs af arbejdsmarkedet, så vil jeg påstå, at danske virksomheder er gode til at integrere medarbejdere, som har forskellige udfordringer. Vi har masser af ordninger med virksomhedspraktik og løntilskud, og jeg mener, at virksomhederne er meget indstillede på at løse en social opgave og hjælpe folk ind på arbejdsmarkedet, siger Jacob Holbraad.

Mange deltidsjob

Hvis man søger efter job på den offentlige jobportal, Jobnet, er en fjerdedel af de opslåede stillinger lige nu deltidsjob. Eva Obdrup, formand for Danske A-Kasser, skriver i Berlingske onsdag, at det netop er en udfordring lige nu, at mange job ”er på deltid og dermed svære at leve af”.

Hvorfor er der opslået så mange deltidsstillinger lige nu?

- Der er nogle jobs, det kan være svært at tilbyde på fuldtid. Hvis supermarkedet har mest travlt mellem 16 og 19, så er der behov for ekstra personale på det tidspunkt. Derfor er der nogle deltidsansættelser, men antallet i den private sektor er markant under antallet i den offentlige sektor, siger Jacob Holbraad.

Han peger på, at der er regler om supplerende dagpenge, der gør det muligt for en dagpengemodtager at kaste sig ud i et job på bare 20 timer om ugen.

- Det kan jo være en måde at få foden inden for på arbejdsmarkedet, og hvis man så demonstrerer, at man er en dygtig medarbejder, så kan man komme op på fuldtid, siger Jacob Holbraad.

Jacob Holbraad fra Dansk Arbejdsgiverforening sammen med sin faste modpart, formand Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, og finansminister Nicolai Wammen (S) til et fælles pressemøde i marts 2020. Dengang handlede det om at beskytte lønmodtagerjobs under coronakrisen. Arkivfoto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

De ældre er kernetropper

Diskussionen handler meget om ledige - herunder nyuddannede - der ikke vil tage ufaglærte jobs, men manglen på arbejdskraft gælder også i industrien, hvor mere end hver tredje virksomhed har skruet ned for produktionen, fordi der mangler mandskab.

Vi taler meget om hoteller og caféer, der mangler arbejdskraft. Men det lyder til, at det i forhold til produktion og samfundsøkonomi har en meget større effekt, hvis en smed på Grundfos venter et år med at gå på pension. Er det rigtigt?

- Vi taler meget om hoteller og restauranter, og det er nok, fordi det er ekstremt frustrerende stort set at have været lukket ned i halvandet år, og når der så kommer gang i hjulene igen, så kan man ikke få medarbejdere. Og når mange af de jobs er ufaglærte, og vi har mange ledige, så burde det jo kunne lade sig gøre, siger Jacob Holbraad og fortsætter:

- For den overordnede samfundsøkonomi betyder en ingeniør mere end en tjener på en café, fordi det genererer mere indtjening med en ingeniør. Men hvis samfundet skal udvikle sig, er det vigtigt, at vi har medarbejdere nok til alle de job, hvor der mangler kolleger, uanset om det er på hotellet, restauranten eller i industrivirksomhederne.

Problemet med de faglærte er, at man ikke kan trylle nogle tusinde erfarne mennesker frem i en akut situation.

- Hvis der ikke blandt de ledige er folk, der har de rette kvalifikationer, så er det en god vej at sikre mere arbejdskraft ved at fokusere på de ældre og gøre det mere attraktivt at tage et, to eller tre år mere på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på pension. Det er nogle af de dygtigste medarbejdere, man kan få. De er kernetropperne, og de kan gøre en stor forskel nærmest fra den ene dag til den anden, siger Jacob Holbraad.

Blå bog

Jacob Holbraad

  • Født 1968
  • 1996: Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet
  • 2001-2003: Ministersekretær i Statsministeriet
  • 2003-2005: Kontorchef for Ministersekretariatet, Statsministeriet
  • 2006-2008: Kontorchef i Finansministeriet
  • 2008-2010: Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet
  • 2010-2013: Departementsråd, Statsministeriet
  • 2013-2015: Direktør, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
  • 2015-2015: Direktør, Undervisningsministeriet
  • 2015-: Administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

Kig til udlandet

Da regeringen i sidste uge præsenterede sin plan, ”Danmark kan mere 1”, indgik et forslag om at droppe modregningen i pension, når ens partner arbejder. Det kan motivere seniorer til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, men arbejdsgiverne vil gerne se flere incitamenter.

Dansk Industri har foreslået at fordoble præmien til ældre, der fortsætter med at arbejde, selv om de har opnået alderen til at gå på efterløn.

Jacob Holbraad vil imidlertid også gerne dreje på et andet håndtag. Han vil gerne have flere udlændinge - også fra lande uden for EU - til at arbejde i Danmark.

- Udlændinge er en kæmpe succeshistorie for det danske arbejdsmarked. De har været med til at bære den velstandsudvikling, der har været i Danmark igennem 2010'erne, og vi er nu oppe på omkring 300.000 udlændinge, som arbejder i Danmark.

Lige nu begrænses importen af arbejdskraft fra landet uden for EU, fordi de som minimum skal tjene en løn på 445.000 kroner for at få opholdstilladelse i Danmark. Det beløb vil Jacob Holbraad have sat ned, men det har regeringen afvist tale om. Det samme gør fagbevægelsen, som dog gerne ser flere udlændinge på det danske arbejdsmarked.

- Jeg vil gerne have flere udlændinge ind at arbejde i dansk industri, for jeg vil gerne have, virksomhederne har mulighed for at skabe vækst, sagde Claus Jensen, formand for Dansk Metal, tirsdag til Børsen.

Han foreslår endda særlige fordele til virksomheder, der beviser, at de tager et socialt ansvar, til at hente udlændinge til Danmark.

Jacob Holbraad, er det det, I allerhelst vil? Altså at få åbnet sluserne for udenlandsk arbejdskraft?

- Vi vil ikke frede nogen. Situationen er så alvorlig, så vi skal bruge alle de hænder, vi kan finde, siger han og gentager behovet for at se på de unge, de ældre, balancen mellem offentlige og private arbejdspladser og import af arbejdskraft udefra.

- Vi har brug for at gøre mange ting samtidig, siger Jacob Holbraad.

Der er nogle jobs, det kan være svært at tilbyde på fuldtid. Hvis supermarkedet har mest travlt mellem 16 og 19, så er der behov for ekstra personale på det tidspunkt. Derfor er der nogle deltidsansættelser, men antallet i den private sektor er markant under antallet i den offentlige sektor.

Jacob Holbraad, direktør, Dansk Arbejdsgiverforening
Hvad bør veje tungest: Pårørendes mulighed for at overvåge, hvordan en plejekrævende bliver behandlet, eller hjemmehjælperes mulighed for at gøre deres arbejde uden at blive overvåget? Familien til hovedpersonen i denne sag er ikke i tvivl.
Ægteparret fra Kolding ønsker at optræde anonymt af hensyn til deres børn og børnebørn, som synes, det har været ubehageligt at læse, hvordan deres bedstefar er blevet beskrevet af FOA. Derfor er de her fotograferet i deres hjem, så man ikke kan se deres ansigter. Foto: Sys Andersen  

Plejekrævende kvinde efter måneders konflikt om videoovervågning af hjemmehjælpere: Jeg har ikke haft det bedre, end siden de private hjælpere kom

En sag om videoovervågning af hjemmeplejen sluttede i denne uge efter flere måneders konflikt i Arbejdsretten mellem Kolding Kommune og fagforbundet FOA.


Sagen begyndte, da nogle hjemmehjælpere i foråret nægtede at gå ind i et hjem, hvor ægtefællen til en stærkt plejekrævende kvinde satte videokameraer op for at kunne dokumentere plejen af sin hustru.

Mens Arbejdsretten har behandlet sagen, har kommunen sat et privat firma til at stå for plejen, og kvinden har ifølge hende selv og hendes mand aldrig haft det bedre.
Parret frygter, hvad der skal ske, nu hvor sagen er afsluttet.

Mange måneders slagsmål i Arbejdsretten mellem Kolding Kommune og fagforbundet FOA om videoovervågning af hjemmehjælpere i private hjem er slut. Sagen begyndte, da nogle hjemmehjælpere i foråret begyndte at nægte at gå ind i et hjem, hvor ægtefællen til en stærkt plejekrævende kvinde satte videokameraer op for at kunne dokumentere plejen af sin hustru. Læs her, hvordan sagen har påvirket familien.

Hjemmepleje: Den 71-årige kvinde sidder i sin avancerede elektriske kørestol, som hun har tilbragt de fleste af sine vågne timer i, siden hun for snart fem år siden under en solferie på Gran Canaria sammen med sin mand blev ramt af en stor blodprop i hjernen, der lammede hele venstre side af hendes krop.

Hun kigger ud på septemberregnen, som siler ned på terrassen og de sidste sommerblomster udenfor parrets store hus, der har været videoovervåget siden starten af i år.

Kameraerne kom op i hjemmet i det lille lokalsamfund i det nordlige Kolding, da hendes nu 66-årige ægtefælle mistede tålmodigheden med Kolding Kommunes hjemmepleje, som han følte sig nødsaget til at klage over igen og igen - og til sidst også videoovervåge for at kunne dokumentere, hvad der skete i hjemmet, når han var af sted på job.

For alt for ofte oplevede parret, at hun fik sin medicin for sent og forkert - og ikke blev korrekt masseret og udstrukket med det resultat, at nætterne blev fyldt med smertefulde krampeanfald, fortæller både han og hun.

-  Videooptagelserne er jo ikke noget, vi sidder og glor på. Men jeg skal kunne dokumentere det, jeg har fundet ud af, for vores argumenter tæller overhovedet ikke. Distriktsledelsen lytter ikke til, hvad vi siger, fortalte ægtemanden til Avisen Danmark i april, da hjemmehjælpernes fagforbund FOA ansporet af hans videoovervågning indledte en principiel kamp for, at kommunale hjemmehjælpere skal kunne nægte at arbejde i hjem, hvor de videoovervåges mod deres vilje.

Den kamp har FOA lige tabt i Arbejdsretten, som i denne uge fastslog, at hjemmehjælpere skal kunne tåle at blive videoovervåget, når de er på arbejde i private hjem.

Cocktail

Vi kalder her i artiklen ægteparret for Anne og Knud, for de optræder anonymt af hensyn til deres børn og børnebørn, som synes, det er hårdt, at deres bedsteforældre er blevet hovedpersoner i en sag, som ofte har været omtalt i medierne de seneste måneder.

De synes, det er grimt at læse, at FOA detaljeret omtaler deres bedstefar som truende, aggressiv og kritisk på et niveau, som i april fik kommunale hjemmehjælpere til at melde sig syge og nægte at gøre tjeneste i hjemmet længere  - selvom Knud og Anne heller ikke kan genkende det billede, FOA og hjemmehjælperne har tegnet af det psykiske arbejdsmiljø i deres hjem.

Nu kan vi endelig leve uden at skulle tænke over, om tingene bliver gjort godt nok, og om vi kan sove om natten. Før måtte jeg op to-tre-fire gange om natten flere gange om ugen, når det hele krampede til og gjorde skrig-ondt.

Knud, 66 år, ægtemand

Faktisk har de en fornemmelse af, at de har været brugt som en brik i et fagligt spil, fordi de har udfordret den kommunale hjemmepleje, som efter deres mening ikke har leveret en tilstrækkeligt god vare.

- Men hvis du blander en cocktail af hjemmehjælpere, der arbejder under et horribelt tidspres,  med nogle medarbejdere og en ledelse, som ikke har de rette kompetencer, og så sådan én som mig, der klager, når tingene ikke er i orden - ja, så er det da rigtigt, at de kan opleve, at de løber panden mod en mur, siger Knud.

Det bedste

Siden maj er plejen af Anne med otte daglige besøg mellem klokken 06.45 og 22.15 blevet  varetaget af et privat firma, Psykiatri Plus, som Kolding Kommune har hyret for at bevare roen på arbejdspladsen, mens sagen i Arbejdsretten har gået sin gang. Kommunen har ikke ønsket at tvinge sine FOA-ansatte ind i hjemmet mod deres vilje.

Det er det bedste, der er sket, siden Anne blev syg, fortæller ægteparret.

-  Det har været så befriende at få en god pleje, og at der er ro på. Jeg har virkelig haft det godt. Før vidste jeg heller aldrig, hvem der kom. Nu ved jeg det en uge frem, og de er så empatiske og rare og fuldstændigt ligeglade med kameraerne. Det har ikke været bedre, siden jeg blev syg, smiler Anne og understreger, at det ikke var alle de kommunale hjælpere, hun var utilfreds med.

- Men mange magtede bare ikke opgaven, og lederen ville ikke komme på besøg og se, hvad der foregik, siger hun.

Skrig-ondt

For Knud har det været udmattende, at han i årevis har følt, at han skulle være i konstant beredskab og klage, forklarer han. Presset har medvirket til, at han nu er gået på pension - et år før han egentlig havde tænkt sig.

- Men nu kan vi endelig leve uden at skulle tænke over, om tingene bliver gjort godt nok, og om vi kan sove om natten. Før måtte jeg op to-tre-fire gange om natten flere gange om ugen, når det hele krampede til og gjorde skrig-ondt i Annes ben og arm, fordi hun ikke var blevet udstrukket korrekt. Nu er der næsten aldrig noget mere, siger han og fortæller, at han og Anne ligefrem er begyndt at overveje, om de har mod på en rejse til Gran Canaria igen.

Videokameraerne har de ingen planer om at tage ned - "de er jo en sikring af vores hus", siger han og gentager, at "det er jo ikke noget, vi sidder og kigger på".

Videoen

Nu er parret spændte på, om Kolding Kommune finder en løsning, som fortsat kan få tingene til at fungere og livet til at virke for dem, når Psykatri Plus efter planen skal stoppe hos dem midt i november.

Budskabet fra Kolding Kommune i kølvandet af videosagen er, at man arbejder på at ansætte medarbejdere med særlige kompetencer og finde nye løsninger i hjemmeplejen, som både fungerer i deres og i andre hjem med udfordringer af den ene og anden art.

Indtil da vil kommunen ikke beordre de kommunale hjemmehjælpere ind i Knuds og Annes hjem, selvom Arbejdsrettens dom siger, at de skal genoptage arbejdet i fuldt omfang straks.

Knud nævner en videooptagelse fra et af de famøse kameraer af Anne fra engang i marts, før de kommunale hjemmehjælpere indledte deres arbejdsvægring og Psykiatri Plus tog over i maj:

Anne ligger i sin seng, og hun beder den netop ankomne kommunale hjemmehjælper om at gøre noget ved hendes ben, der er i krampe. Nu går der tre lange minutter, hvor hjemmehjælperen foretager sig andre ting, før hun omsider tager fat om benet og begynder at massere, bøje og strække det smertende ben på en måde, som ifølge parret er helt forket. Imens kan man høre grådkvalte lyde og gispende vejtrækning fra Anne.

Den video bad Knud dengang ledelsen af Kolding Kommunes hjemmepleje om at se, og siden har en højt placeret leder i Arbejdsretten beskrevet optagelsen med følgende ord: "Plejen var lidt kantet og uden meget dialog, men plejemæssigt ok".

Nu tilbyder Knud, at han gerne vil møde op i Kolding Byråds seniorudvalg og vise de ansvarlige politikere videooptagelsen af Anne.

- For hvis det er ledelsens holdning, og hvis det er den pleje, hun igen skal udsættes for, "så siger jeg ellers tak". Og så stopper det ikke her, siger Knud.

Sagen kort

  • Kolding Kommunes hjemmepleje indledte i 2015-2016 plejebehandling af en kvinde i hendes hjem.
  • Under hjemmeplejens arbejde indgav særligt hendes ægtefælle mange klager over udførelsen af arbejdet.
  • I starten af 2021 opsatte ægtefællen videoovervågning.
  • I april 2021indgav ægtefællen en politianmeldelse mod hjemmeplejen for vold/omsorgssvigt på baggrund af en medarbejders varetagelse af en plejesituation den 2. april 2021. Episoden er dokumenteret på video. Politianmeldelsen blev senere trukket tilbage.
  • 12. april 2021 holdt medarbejderne i hjemmeplejen møde med FOA om udførelsen af arbejdet i hjemmet, herunder om videoovervågningen.
  • 15. april 2021 meldte den medarbejder, som skulle på arbejde i hjemmet, sig syg. De øvrige medarbejdere i hjemmeplejegruppen nægtede at udføre arbejde i hjemmet med henvisning til deres liv, velfærd og ære.
  • Arbejdstilsynet har ikke været i hjemmet.
  • 21. april 2021 indgav KL på vegne af Kolding Kommune klageskrift til Arbejdsretten.
  • Plejeopgaven i hjemmet er efter arbejdsnedlæggelsen blevet varetaget af vikarbureauet Psykiatri Plus.
  • Tirsdag afsagde Arbejdsretten dom: FOA skal anerkende, at den arbejdsvægring, der er iværksat af medarbejderne, er overenskomststridig , og at de pågældende medarbejdere straks skal genoptage arbejdet.

Anonymitet

Parret har accepteret at fortælle deres historie på betingelse af at optræde anonymt.

Parret ønsker at optræde anonymt af hensyn til deres familie.

Det har Avisen Danmark accepteret fordi den konkrete sag er en samfundsmæssig relevant historie og hovedpersonernes version af sagen ellers ikke ville kunne komme frem.

Derfor er Anne og Knud opdigtede navne.

Torsdag i Radio4 Morgen medvirkerede Jens Lund, afdelingsformand hos FOA Kolding, i et indslag om hjemmehjælper-sagen. Han er ærgelig over arbejdsrettens dom, der lød, at hjemmehjælpere ikke kan nægte at arbejde under overvågning.  Lyt til hele indslaget nedenunder.