Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Ekspertgruppen om en langsigtet strategi for et genåbnet Danmark holder pressemøde med præsentation af sin rapport Hverdag med et øget beredskab i Den Sorte Diamant i København onsdag den 15. september 2021. Ekspertgruppen blev nedsat i foråret 2021 som en del af Rammeaftalen om plan for genåbning af Danmark og fik til opgave at komme med input til, hvordan man sikrer et modstandsdygtigt samfund med både høj tryghed, solid forebyggelse og trivsel samt en stabil økonomi.

En totrins-raket mod næste pandemi

Vi skal ikke tages på sengen, næste gang corona-virus begynder at rulle. Danmark skal have et beredskab som en totrins-raket, hvor trin to hurtigt kan antændes, hvis coronavirus i en ny smitsom variant får fat.

Alt kan sendes i udvalg. Også coronavirus. Denne gang er der kommet noget konkret ud af fire mænd og én kvindes møje i udvalgsværelset: En beredskabsstrategi mod corona med to punkter. Punkt ét er det basale beredskab, som skal finde en balance mellem hensyn til epidemikontrol, samfundsøkonomi, trivsel, folkesundhed og frihed. 

Punkt to er et beredskab, som hurtigt kan reagere, hvis corona-smitte breder sig hastigt. 

Er den skarp, er en vel gennemtænkt beredskabsstrategi en god ting. Vi har lært en masse om corona-virus opførsel siden nedlukningen af Danmark 11. marts 2020, og disse erfaringer er gode at have i en strategi. Forhåbentlig sikrer strategien også, at det mystiske i den tidligere håndtering af coronaen er væk. For eksempel at turister skulle booke mindst seks nætter, hvis de ville bo på hotel i København. Eller at man gerne måtte tage på stadion og se fodbold, mens kirkerne fortsat skulle holde folk ude. Det gav en del kritik af myndighederne. 

God corona-adfærd kræver opbakning fra befolkningen. Så en klar linje i indsatsen mod smitten er positivt. 

I dagens nyhedsbrev kommer vi også rundt om en sag i Kolding, hvor hjemmehjælpere har fået dom i Arbejdsretten for, at de skal udføre deres arbejde i private hjem trods vidoeovervågning. Og i dag fik Danmark også et nyt parti til stemmesedlen ved næste valg til Folketinget. Nemlig Lars Løkke Rasmussens Moderaterne. 

God læselyst. 

Billede af Mogens Kruse Jakobsen
Billede af skribentens underskrift Mogens Kruse Jakobsen Redaktionschef

Få Dagens Danmark læst op her

En principiel afgørelse fra Arbejdsretten fastslår, at hjemmehjælpere ikke må nægte at gøre tjeneste i hjem, hvor de bliver videoovervåget. FOA vil have politikerne på Christiansborg til at gribe ind, og mens de fleste partier tøver, er SF klar med et forslag om forbud mod videoovervågningen.
Hjemmehjælperne blev ved indgangsdøren gjort opmærksom på, at nu arbejdede de under videovervågning. Men det ville de ikke finde sig i og har nægtet at udføre arbejdet, så længe kameraerrne var oppe. Men det kunne de ikke nægte, fastslår Arbejdsretten. Arkivfoto: Søren Gylling

Hjemmehjælpere må finde sig i at blive videoovervåget – nu kræver de et forbud

Kommunerne skal have mulighed for at nægte hjemmehjælp til borgere, der ellers er berettiget til den, hvis hjemmehjælpen udsættes for videoovervågning.

Det foreslår fagforeningen FOAs formand Mona Striib som reaktion på sag fra Kolding, hvor en mand tidligere på året satte videoudstyr op tre forskellige steder i hjemmet for at overvåge hjemmehjælpen til sin 71-årige kone.

De pågældende hjemmehjælpere har imidlertid nægtet at arbejde under denne overvågning.  Men det kunne de ikke nægte, har Arbejdsretten nu fastslået og har kendt deres arbejdsvægring overenskomststridig.
- Det er dybt krænkende, at den faglighed, du møder med på arbejde, mistænkeliggøres og spindes ind i et psykologisk kontrolspil, siger Mona Striib.
Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiets er ikke afklarede i forhold til, om videoovervågningen af hjemmeplejen bør forbydes. SF derimod støtter FOA's forslag.

En principiel afgørelse fra Arbejdsretten fastslår, at hjemmehjælpere ikke må nægte at gøre tjeneste i hjem, hvor de bliver videoovervåget. Det sker på baggrund af en strid i Kolding, hvor hjemmehjælpere har nægtet at gøre tjeneste i en 71-årig kvindes hjem. FOA vil have politikerne på Christiansborg til at gribe ind, og mens de fleste partier tøver, er SF klar med et forslag om forbud mod videoovervågningen.

Overvågning: Skal hjemmehjælpere have lov at nægte at arbejde i et hjem, hvis de bliver videoovervåget? Nej, fastslår Arbejdsretten i en principiel afgørelse i en betændt sag fra Kolding, der nu får FOA til at kræve, at politikerne på Christiansborg reagerer.

I den konkrete sag har en række hjemmehjælpere i kommunen nægtet at gøre tjeneste i et privat hjem, hvor en utilfreds ægtefælle til en 71-årige kvinde har opsat videoovervågning. Men Arbejdsretten slår nu fast, at hjemmehjælpernes arbejdsvægring er i strid med overenskomsten og har pålagt dem at genoptage arbejdet - og dermed må finde sig i at blive videoovervåget. Nægter de, kan hjemmehjælperne blive fyret.

Nu kræver hjemmehjælpernes fagforening FOA, at politikerne på Christiansborg gør det muligt for kommuner at kræve, at videoovervågning slukkes, når hjemmehjælpen er på besøg.

Overvågning fører til stress

FOA mener nemlig, at videoovervågningen krænker hjemmehjælperne, og at det i værste fald også kan krænke de ældre, som ikke selv har sat overvågningen op, og som bliver hjulpet i intime situationer.

- Det er dybt krænkende, at den faglighed du møder med på arbejde mistænkeliggøres og spindes ind i et psykologisk kontrolspil. Derudover skal man finde sig i, at den person, der filmes, og som skal have hjælp, også krænkes. Derfor må man sætte noget op for den linse, når hjemmehjælperne er på besøg.

- Derudover skal man heller ikke som personale være udsat for, at der opsættes kameraer i bagdelshøjde eller der filmes, når man skal bukke sig ned for at hjælpe, siger Mona Striib, formand for FOA.

FOA-formand Mona Striib vil have Folketinget til at forbyde videoovervågning af hjemmeplejen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)

Hun fortæller, at medarbejdere på baggrund af sagen har oplevet stressymptomer, søvnløse nætter og udfordringer med hukommelsen på grund af videoovervågningen.

Kritik af ældrepleje

Hun afviser, at modstanden mod videoovervågningen handler om, at hjemmehjælperne frygter at blive opdaget i at begå fejl. Sidste år rejste en TV2-dokumentar en heftig debat om de forhold, vi byder ældre, efter det gennem skjult kamera blev afsløret omfattende plejesvigt på to danske plejehjem. Men det retfærdiggør ikke brugen af eksempelvis video som kontrolredskab, mener hun.

Det er dybt krænkende, at den faglighed du møder med på arbejde mistænkeliggøres og spindes ind i et psykologisk kontrolspil.

Mona Striib, formand for FOA

- Nej, det giver god mening, når man opdager, at der er sket en faglig forråelse og får sat ind over det omgående. Men at mistænke alle i hjemmeplejen, på plejehjem og på sygehusene, det er for groft, siger hun.

Mona Striib frygter, at dele af videooptagelserne fra overvågning i private hjem kan bruges til at give et forvrænget billede af den behandling, som hjemmehjælperne udfører.

- Hvis man som nyuddannet social- og sundhedshjælper siger til borgerne ”at nu må du tale ordentlig til mig” på en bestemt måde efter at være blevet overfuset i den første halve time med ukvemsord, og det bliver taget ud af en kontekst efterfølgende i videomaterialet, så bliver der en frygt for, hvad man kan eller ikke kan sige som hjemmehjælper i den relation. Og det er fagligt ret dumt.

Den pårørende til den 71-årige har tidligere i Avisen Danmark fortalt, at han har opsat videoovervågning for at kunne dokumentere de fejl, han mener, der bliver begået af hjemmehjælperne i hjemmet. Han føler ikke, at at hans gentagne kritik og klager til hjemmehjælpsdistriktet hjalp.

- Dybt tragisk

Ældre Sagen kalder det ”dybt tragisk”, når nogen føler sig tvunget til at ty til videoovervågning. Mens foreningen principielt er imod videoovervågning. Men FOA's forslag om at give kommuner mulighed for at forbyde videoovervågning under hjemmehjælperbesøg har ingen gang på jord, lyder det.

- Vi forstår den desperation, det er udtryk for, men vi synes ikke det er i orden, at plejepersonale skal arbejde under den slags forhold. Det giver et ubehageligt arbejdsmiljø, hvis man er overvåget.

- Men uanset hvad skal kommunerne overholde forpligtelserne i serviceloven. Den kan vi ikke sætte over styr. Kommunerne skal give hjælp til dem, der har behov, det skal overholdes, siger Chefkonsulent i Ældresagen Marie Lilja Jensen

SF er klar til forbud

På Christiansborg er politikerne splittede.

Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiets ældreordførere fortæller, at de endnu ikke er afklarede med, om der bør gives grønt lys til at kunne forbyde videoovervågningen under besøg fra hjemmeplejen. De vil drøfte sagen nærmere, før de tager stilling til, om de kan støtte FOA’s forslag. Venstre og Dansk Folkeparti opfordrer regeringen til at indkalde til drøftelser om emnet.

- Det ville være bedst, hvis man havde tillid og tryghed, så det ikke var nødvendigt. Men vi har også været vidne til sager, hvor der har været udfordringer. Det er så etisk og dilemmafyldt, at det er rigtig svært, fordi der er så mange sider i de sager her, siger Dansk Folkepartis ældreordfører, Karina Adsbøl, der nu vil rejse sagen over for social- og ældreminister Astrid Krag (S).

SF er derimod allerede nu klar til på foranledning af FOA at stille forslag om at kunne forbyde brugen af videoovervågning under besøg fra hjemmeplejen.

- Det er en glidebane. Det løser ikke konflikten, men skaber bare rigtig dårlige arbejdsvilkår for de ansatte. Så i stedet skal vi finde andre måder at løse konflikter på, og det skal selvfølgelig være en del af forslaget, siger ældreordfører Kirsten Normann Andersen fra SF, der ikke har de øvrige dele af forslaget klar endnu.

Er det ikke også en glidebane at forbyde folk at videoovervåge i deres eget private hjem?

- Nej, det synes jeg ikke, når videovervågningen også sker på en arbejdsplads i den situation, hvor man har brug for kommunens hjælp til at løse bestemte opgaver.

Men hvad er problemet med at bruge videoovervågning, hvis hjemmehjælperne ikke har noget at skjule?

- Det kan ikke skrives så sort og hvidt, at det er et spørgsmål om, hvorvidt man har noget at skjule eller ej. Social- og sundhedshjælperen har mange chefer, en kvalitetsstandard, en køreliste og borgerens forventninger, og i det samspil skal man få ting til at fungere. Og det kan være enormt svært. Hjælperne er forskellige, borgerne er forskellige, og derfor kan du ikke bare på video afgøre, om ting er gjort rigtigt eller forkert, siger Kirsten Normann Andersen.

Torsdag i Radio4 Morgen medvirkerede Jens Lund, afdelingsformand hos FOA Kolding, i et indslag om hjemmehjælper-sagen. Han er ærgelig over arbejdsrettens dom, der lød, at hjemmehjælpere ikke kan nægte at arbejde under overvågning. Lyt til hele indslaget nedenunder.


Danmark skal blive ved med at have et beredskab mod corona i nogle år endnu, anbefaler en fem mand stor ekspertgruppe.

Ekspertgruppe: Danmark skal fortsat have beredskab mod corona

- Vi står i en god situation, men der er stadig risiko for nye mutationer, siger formand for ekspertgruppe.

Danmark står et godt sted i håndteringen af corona, og det skal vi blive ved med at gøre.

Det er nogle af elementerne i den rapport, som en ekspertgruppe har udarbejdet, og som bliver præsenteret onsdag klokken 15 i Den Sorte Diamant i København.

- Den høje vaccinationstilslutning er meget unik og giver os helt særlige betingelser, når det kommer til den langsigtede håndtering af epidemien, siger tidligere overvismand Torben M. Andersen, der er formand for ekspertgruppen.

- Vi står i en god situation, men vi kan ikke sige, at det er endeligt ovre. Der er stadig risiko for nye mutationer, og den globale udrulning af vacciner har lange udsigter, siger han.

Regeringen nedsatte i maj en ekspertgruppe, som skulle komme med anbefalinger til, hvordan regeringen og de enkelte ministerier i fremtiden håndterer smitte og samfundsøkonomiske konsekvenser af corona.

Formålet med ekspertgruppen var at få lagt en langsigtet strategi for, hvordan corona skal håndteres i de næste år.

Ekspertgruppen anbefaler en beredskabsstrategi, der har to komponenter.

Den ene er, at man har et grundniveau af coronahåndtering, som balancerer mellem hensyn til epidemikontrol, samfundsøkonomi, trivsel, folkesundhed og frihed.

Den anden komponent handler om, at man skal have et beredskab, som "understøtter en hurtig eskalation af indsatsen, i tilfælde af at epidemien skifter til et mere kritisk stadie, for eksempel fordi der opstår nye bekymrende virusvarianter", som der står i rapporten.

Og det er ikke kun corona, befolkningen og samfundet skal tænke på.

- Når vi kommer ind i efteråret, så er det ikke kun covid-19, vi skal bekymre os over. Når vi er indendørs, så har alle luftvejsinfektioner bedre mulighed for at sprede sig, siger Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi ved University of Oxford i England.

- Vi har haft nedlukninger, så der er ikke den samme beskyttelse mod dem. Så der er en risiko for, at vi får en alvorlig influenzaepidemi, siger hun.

I ekspertgruppen har der siddet fem personer med både økonomisk og sundhedsfaglig viden.

De tidligere økonomiske overvismænd Torben M. Andersen og Michael Svarer sidder i gruppen.

Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut og professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet Jens Lundgren samt Astrid Iversen fra University of Oxford i England er de tre andre medlemmer af ekspertgruppen.

/ritzau/

Lars Løkke Rasmussens politiske karriere har fået ny ilt efter, at hans nye parti, Moderaterne, kommer på stemmesedlen til næste valg til Folketinget. Men det betyder også, at der skal laves noget politik.
Lars Løkke Rasmussen under sidste behandling af forslag til folketingsbeslutning om rigsretstiltale mod den tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i Folketingssalen på Christiansborg i København, tirsdag den 2. februar 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Dall: Nu bliver det først svært for Løkke

Den formelle og endelige godkendelse mangler, men den er god nok: Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne, kommer til at være på stemmesedlen, når der inden for de næste to år skal holdes et folketingsvalg. Onsdag morgen nåede partiet nemlig den magiske grænse på 20.182 vælgererklæringer, og det betyder, at parti nummer 14 er klar til at modtage danskernes dom på en valgdag.

Moderaterne har i løbet af september hentet mange tusinde vælgererklæringer gennem partistifternes personlige profiler på sociale medier. De har ikke som andre partier været ude på gader og stræder for at få danskerne til at støtte deres kamp for at blive opstillingsberettiget. Det er de kommet anderledes let til, men nu er der ikke flere nemme sejre til Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall.

Nu begynder det hårde arbejde med at skaffe kvalificerede kandidater, bygge partistruktur - og ikke mindst svare på det ubehagelige spørgsmål, som Lars Løkke Rasmussen indtil nu er gledet af på: Kan Løkke støtte sin afløser i Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, som statsminister?

Går man rundt i vandrehallen på Christiansborg, er det svært at få øjnene fra dem: Portrætterne af de tidligere statsministre. Fra Thorvald Stauning og frem til i dag hænger de der. Og dog. Der mangler én. For en tidligere statsminister bliver først portrætteret, når vedkommende endegyldigt er færdig i dansk politik. Derfor hænger Lars Løkke Rasmussen ikke på væggen i vandrehallen - endnu.

For Lars Løkke Rasmussens politiske karriere har nemlig fået ny ilt efter, at hans nye parti, Moderaterne, i hvad der ligner en uofficiel danmarksrekord har nået den magiske grænse: Onsdag morgen tikkede de sidste af de nødvendige 20.182 vælgererklæringer ind hos Indenrigs- og Boligministeriet. Dermed er det kun en formel godkendelse, som holder Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne fra at erklære sig parate til et kommende folketingsvalg som det 14. parti på stemmesedlen. Vi skal helt tilbage til 1987 for at finde flere partier på stemmesedlen. Det var dengang, hvor Erhard Jakobsens Centrum-Demokraterne, Preben Møller Hansens Fælles Kurs og Danmarks Kommunistiske Parti blandt andre var at finde på sedlen, når man gik ind i stemmeboksen.

Indsamlingen af vælgererklæringer har for alvor taget fart i løbet af september, hvor Lars Løkke Rasmussen har brugt sine personlige profiler på sociale medier til at opfordre følgerne til at give partiet en vælgererklæring. På den måde har partiet uden de store omkostninger - hverken økonomiske eller tidsmæssigt - fået formalia i orden, men nu er der ikke flere lette sejre for Lars Løkke Rasmussen og folkene bag "Det politiske mødested", som Moderaterne først kaldte sig.

Nu skal der udvikles politik, der skal findes kandidater, og der skal skabes en struktur på organisationen, som passer til partiet. Et parti, hvor det, som frontfigur Løkke siger, er partiets politik. Den slags er svært og kræver tid. Derfor er det også meget sparsomt, hvad Lars Løkke Rasmussen har sagt om Moderaternes politiske profil.

En ting er naturligvis partiets kommende politik. Noget andet er partiets parlamentariske position. Her ønsker Lars Løkke Rasmussen at indtage rollen som kongemager.

- Ønskesituationen er, at det, vi kan definere som blåt, ikke har flertal uden at kigge til os, og at der heller ikke er et flertal den anden vej rundt, sagde Løkke til Ritzau, da nyheden om, at de nødvendige vælgererklæringer var kommet i hus.

I valgkampen i 2019 ønskede Lars Løkke Rasmussen at rykke Venstre væk fra højrefløjen i dansk politik og ind på midten. En midte, som lokker mange, men som sjældent er så attraktiv, som den gøres til, fordi det i praksis viser sig at være yderst besværligt at indgå de nødvendige kompromisser for at skaffe flertal. Tidligere Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussens analyse af den politiske midte i Danmark er stadig rammende. Han kaldte midten for "et åndeligt og politisk tomrum, hvor alt forsvinder."

Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne forsvinder ikke. For at Moderaterne får plads i et nyt Folketing, tvivler de færreste på Christiansborg på. Ingen tør længere undervurdere Lars Løkke Rasmussen.

Ingen tør længere undervurdere Lars Løkke Rasmussen.

Casper Dall, politisk redaktør
Pegida, AfD og vaccinenægterne. Tysklands forbudte klasse var samlet til demo i Dresden, og de blev mødt af en piftende hær af mennesker med Afghanistan-flag og regnbuefarver. Avisen Danmark skøjtede rundt mellem begge lejre. Læs reportagen og bliv klogere på brudfladerne.
I omegn af 2.000 mennesker mødte mandag aften op foran banegården i Dresden for at vise deres utilfredshed med en lang række forhold i Tyskland: for mange flygtninge og indvandrere, for meget indflydelse fra islam, coronarestriktioner og hele det politiske system. De blev mødt af omkring 1000 moddemonstranter (som også ses på billedet her), der forsøgte at spolere højrefløjens protest. Foto: Emil Jørgensen  

En mandag aften i Dresden: Højreekstremisme og pifteprotest

Højreekstremistisk kriminalitet er rekordhøj i Tyskland. Og særligt i det, der engang var DDR, er opbakningen stor til de partier, som myndighederne holder øje med. 
Den islamkritiske bevægelse Pegida, der er født ud af flygtningekrisen. De såkaldte querdenkers, som kalder coronarestriktionerne for "diktatoriske". Og partiet AfD, som officielt er under mistanke for at være en trussel mod den tyske forfatning hos efterretningstjenesten. 
Mandag den 13. september var alle Tysklands sorte får samlet til fælles demonstration i Dresden. Her blev de konfronteret af venstrefløjsaktivister - og Avisen Danmarks reporter Emil Jørgensen.

Pegida, AfD og vaccinenægterne. Tysklands forbudte klasse var samlet til demo i Dresden, og de blev mødt af en piftende hær af mennesker med Afghanistan-flag og regnbuefarver. Avisen Danmark skøjtede rundt mellem begge lejre - for at forstå højreekstremismens tag i tyskerne kort før valget

Tyskland: For et øjeblik siden præsenterede manden sig som universitetsprofessor og gav mig høfligt hånden. Nu står han med sammenbidte tænder og sin krogede pegefinger helt oppe i snotten på den mørkhårede kvinde ved siden af mig.

- DU er en del af problemet, vrisser han.

- Hvad mener du? spørger hun.

En flok samler sig omkring os. Rynker, gråt hår, fornuftige sko. Aldersmæssigt kunne de have været vores forældre eller bedsteforældre.

- DU er muslim!

- Nej, jeg er kristen, svarer kvinden med stigende desperation i stemmen.

Et par af tilhørerne ryster demonstrativt på hovedet, og en holder sig for ørene, mens hun taler.

Kvinden hedder Margarita, er armener, men har boet i Tyskland i 12 år. Hun arbejder som min tolk.

- Skrid hjem til Afghanistan, bliver der mumlet i mængden, der bevæger sig videre, mens de glor på os, som om vi lige har skubbet deres barnebarn af gyngen på legepladsen.

Det eneste, Margarita gjorde, var at forsøge at oversætte den selvproklamerede universitetsprofessors svar på mit spørgsmål: Warum bist du hier?

Hvad laver du her?

Pegida-demonstrationen talte både unge og gamle, kvinder og mænd. Dog var gennemsnitsalderen højere end den var blandt aktivisterne, der forsøgte at overdøve dem. Foto: Emil Jørgensen


Rekordhøj højreekstremisme

Vi er til demonstration i Dresden med et miskmask af højrefløjsekstremister, nationalister og coronaskeptikere. Protestens officielle parole er Pegida - Patriotic Europeans Against the Islamicisation of the Occident, den anti-islamistiske bevægelse, som blev undfanget i Dresden i 2014, og voksede i takt med at Tyskland åbnede dørene for over en million flygtninge i de følgende år.

Men aftenens hovedtaler hedder Björn Höcke og kommer fra Alternative für Deutchland (AfD). Han er kontroversiel.

I 2017 udtalte Höckë, at Tysklands “åndssvage” mindehøjtideligheder for holocaust “forkrøbler landet”. Han har ledet AfD’s yderste højrefløj, Der Flügel. Og hele hans parti har siden marts i år haft status af Verdachtsfall hos den tyske efterretningstjeneste. Det vil sige, at partiet er under officiel mistanke for at være højreekstremistisk - og en trussel mod den tyske forfatning.

AfD's betydning for det tyske valg

  • Alternative für Deutschland blev det tredjestørste parti ved valget i 2017. Dengang fik partiet 12,6% af stemmerne.
  • De andre partier nægter at samarbejde med AfD, da de anser dem som udemokratiske og højreekstremistiske. 
  • Siden seneste valg er partiet gået tilbage i flere delstater. Men ifølge de seneste meningsmålinger bliver AfD stadig det største parti i Sachsen med 23% af stemmerne. 
  • Om AfD bliver holdt udenfor politisk indflydelse eller ej, så bliver det en opgave for den næste kansler at håndtere den splittelse i befolkningen, som partiet er med til at blotlægge.

I det hele taget bimler og bamler alarmlamperne i indenrigsministeriet i Berlin. Højreekstremistisk kriminalitet i Tyskland er på sit højeste i 20 år med 23.064 registrerede tilfælde i 2020 - herunder 11 mord og 13 mordforsøg.

Intet af det har gavnet AfD, der af mange krediteres som åndelige brandstiftere. Når tyskerne går til valg den 26. september, står to ting allerede klart: Angela Merkel stopper efter 16 år som kansler, og den yderste højrefløj - der forventes at få 10 procent af stemmerne - inviteres ikke ind til bordet.

Dresden er hovedstaden i Sachsen og var på tale til at blive kåret som Europas kulturby 2025. Men byen også kendt som arnestedet for den islamkritiske Pegida-bevægelse og en højborg for de højrenationalistiske partier AfD og NPD. Det fik i 2019 byens byråd til at slå såkaldt "nazi-alarm" - 39 ud af 68 rådmænd stemte for, at byen skulle gøre mere for at bekæmpe højreekstremisme. Grafik: Wayne Southwell

Querdenkers og Pegida

Og det er ikke kun de tyske partier, som tager afstand fra AfD og Pegida.

I Dresden er omtrent 1000 mennesker mødt op for at demonstrere imod Pegida-demonstrationen. En lang række af hjelmklædte betjente og en sporvognslinje står imellem de to parter foran byens banegård. Den ene side trommer, pifter og råber "nazi-svin", mens de flager for Afghanistan og venstreradikale, anti-fascistiske grupperinger som Antifa.

På den anden side, hvor der står cirka dobbelt så mange, er det Tysklands flag, der viftes med.

Her ses den støjende side, der var til stede for at spolere Pegidas demonstration. Foto: Emil Jørgensen

- Venstrefløjstyrannerne forsøger at knægte vores demokratiske frihed. Nu går vi gennem Dresdens gader - lad jer ikke provokere af dem, siger en mand fra talerstolen på Pegida-siden.

Modstand mod islam og "Tyskland for tyskere" synes at være budskaberne, men noget stikker ud. Flere har medbragt billeder af vacciner med et stort rødt kryds henover - det er Tysklands såkaldte Querdenkers. Løst oversat betyder det "fritænkere" og dækker over bevægelsen af coronaskeptikere. Hver fjerde i det tidligere DDR afviser vaccinen - og du er undskyldt, hvis du har svært ved at se koblingen mellem dem og islam-kritikerne.

- Men de bærer fælles træk, forklarer Corinna Oschatz, som er assisterende professor i politisk kommunikation på University of Amsterdam og er fra Dresden-området, hvor hun har forsket i bevægelserne.

- De er meget kritiske overfor eliten og selve staten. De stoler ikke på medierne. Og de er alle blevet hijacked af radikale højreekstremister, siger hun til Avisen Danmark via en telefonforbindelse.

I Pegidas begyndelse var det en heterogen forsamling af mennesker fra begge politiske fløje. Det samme var tilfældet med Querdenker. Men grupperinger som AfD har været hurtige til at omfavne frustrationerne, magtesløsheden og følelsen af eksklusion i bevægelserne, forklarer Corinna Oschatz.

"Nej tak til sundhedsdiktatur", står der på ryggen af en mand i Pegida-demonstrationen. I Tyskland er det efterhånden besværligt ikke at være vaccineret. Fodboldkampe og restauranter er nogle af de ting, som kræver et coronapas. Foto: Emil Jørgensen

Olsen Banden dreht dur

I selve demonstrationen er langtfra alle ekstremister, men det kan være svært at skelne mellem farlige nynazister og bekymrede familefædre.

En gråhåret mand ved navn Lars Breternitz skubber en barnevogn og har en grøn cardigan bundet over nakken. Han bliver ekstatisk, da han hører, at jeg er dansker.

- Olsen Banden! udbryder han og peger på et stort reklameskilt i vejkanten.

“Olsen Banden dreht dur”, står der på plakaten, “Olsen Banden går i krig” - en teaterforestilling, der kører i Dresden i oktober. Foto: Emil Jørgensen

- I danskere har en god udlændingepolitik, siger han igennem tolken Margarita, som alle opfører sig pænt overfor resten af aftenen.

Lars, som er ingeniør i elektroteknik, mener selv, at han er en "patriotisk europæer". Men da han fortæller, hvem han stemmer på, krakelerer billedet af den hyggelige Olsen Bandens-elskende familiefar.

- NPD.

Nationaldemokratische Partei Deutschland - et parti som de tyske myndigheder ad flere omgange har forsøgt at få bandlyst på grund af dets nynazistiske tendenser.

Lars Breternitz, som stemmer på NPD - et parti, der af mange i Tyskland forbindes med nynazisme. Foto: Emil Jørgensen

Fremmed i sit eget kvarter

Samtalen med Lars afbrydes af aktion fra moddemonstrationen. En 20-25 unge mennesker iklædt sort tøj og sorte masker har sat sig på vejen som en mur af kød og blod. De holder sig for ørene og kigger ned i jorden, hvilket fremkalder store latterbrøl fra Pegida-demonstrationen. Flere finder deres kameraer frem og filmer den siddende vejblokade, mens de fredeligt spadserer forbi den.

Længere fremme i menneskemængden går en ung mand med slips og nystrøget skjorte. Han er 25 år og kunne til forveksling ligne en mormon, hvis ikke det var fordi at han viftede med et stort flag for AfD’s ungdomsafdeling.

- Jeg føler mig ikke hjemme i mit kvarter i Johannstadt i Dresden længere. Der plejede at bo gamle tyskere, nu er det hovedsagligt tyrkere i min opgang, siger han.

Hans navn er Sebastian, men han tør ikke give sit efternavn til avisen af frygt for, at folk fra venstrefløjen kommer efter ham.

- Men jeg vil bare sige, at jeg nægter at acceptere, at der bliver talt et andet sprog end tysk på min gade. Jeg nægter at tolerere, at børnene i de tyske børn i skolerne får en udenlandsk accent på grund af de mange indvandrere.

Unge aktivister forsøgte at blokere vejen for Pegida-demonstranterne. Menneskemuren var dog ikke synderligt effektiv. Foto: Emil Jørgensen

“De er alle racister”

Få meter derfra nægter de at tolere sådan nogle som Sebastian. Og de tror, at jeg er en del af AfD-flokken, da jeg spankulerer forbi politiet og over til deres piftefest. En mand iført sort hættetrøje, sort kasket og sort mundbind giver mig to fuckfingre, men bløder op, da jeg fortæller, at jeg er journalist.

De er nogle forpulede racister alle sammen,

Jan Heuter, softwareingeniør

Jan Heuter, som den 45-årige mand hedder, fortæller, at han er softwareingeniør "og hader nazister".

- Det er derfor, jeg er her. De er nogle forpulede racister alle sammen, siger han, mens støjende toner fra punkbandet Die Ärzte brager ud af protestdemonstrationens medbragte højtalere.

Jan Heuter - 45 år og softwareingeniør - står forrest i billedet med to langefingre i vejret. Foto: Emil Jørgensen

Tre unge mennesker i farverigt tøj kommer dansende, men stopper gerne op til interview. På den her side er der ikke brug for tolk, de fleste snakker engelsk.

- Vi er nødt til at bekæmpe facismen, siger den ene af dem, en kvinde ved navn Paula.

Hun er 17 år, de to andre er jævnaldrende. De er studerende og går som regel på gaden, når Pegida er samlet.

- Det er vigtigt, at vi viser, at flertallet er solidariske.

Et vindue for forandring

Selvom det ikke er tilfældet i aften, så er anti-Pegida-demonstrationerne ofte større end selve Pegida-demonstrationerne. De får bare sjældent lige så meget medieopmærksomhed.

- Højrefløjsekstremister og konspirationsteoretikere er altid sensationsstof, siger Natascha Storbl på en telefon til Avisen Danmark.

Hun er politisk analytiker og har skrevet flere bøger om ekstremistiske højrefløjsmiljøer i Tyskland.

- Lige nu er der et åbent vindue for forandring i Tyskland, fordi at Angela Merkel stopper. Og selvom at ekstremisterne ikke får nogen indflydelse i Forbundsdagen, så formår de langsomt at normalisere deres holdninger i både medierne og i andre konservative partier, siger hun og nævner den tv-transmitterede partilederdebat fra forleden dag:

- Der er stigende terrorisme fra højrefløjen, men det blev ikke nævnt med et ord.

Ofte er anti-Pegida-demonstrationerne større end selve Pegida-demonstrationerne. Mandag aften i Dresden var det dog ikke tilfældet. Foto: Emil Jørgensen

DDR-nationalsang og rockballade

Det nævnes heller ikke i Björn Höckes tale i Dresden. Gåturen er forbi, klokken har passeret 22:30, og lydniveauet fra moddemonstrationen er faldet så meget i niveau, at man godt kan høre AfD-politikerens tale - en kavalkade af populistiske punchlines.

- Tyskland skal forblive tysk.

- Historieundervisning uden skam.

- EU må dø, så Europa kan leve.

- Kina sidder på naturressourcerne, USA har handlen, og Tyskland har alle flygtningene. Lad os gøre Tyskland stort igen!

På den modsatte side vågner folk op med vrede buhråb, da Pegida-demonstrationen afslutter aftenen med at spille nationalsangen - fra DDR-tiden.

Selv runder “venstrefløjstyranerne” dagen af med en ballade over højtaleranlægget. Det er den kendte, tyske rocksangerinde Jennifer Rostock’s sang fra 2016: Wähl de Afd.

Sangteksten lyder:

Er du mandschauvinistisk og homofob? Så vælg AfD.

Et parti, der udnytter din frygt? Så vælg AfD.

Spørgsmål og inputs fra Avisen Danmarks bagland

På Café Stiften-mødet på Fyens Stiftstidende den 17. august var der flere læsere, som efterspurgte, at Emil Jørgensen dykkede ned i Dresden, højreekstremismen og querdenker-miljøet.

Derfor er denne artikel blevet til. Hvis du ønsker at bidrage med spørgsmål eller idéer, kan du skrive direkte til Emil på “spoerg.avisendanmark.dk".