Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Jens Thaysen

RS´en er over os

En forkølelsesvirus, som er meget alvorlig for de meget små børn, og som giver sygedage hos voksne, hærger lige nu landet. For fjerde uge i træk stiger antallet af smittede med RS-virus og giver udfordringer fra daginstitutioner til hospitaler.

Respiratorisk syncytialvirus eller RS-virus hedder den sygdom, som giver problemer mange steder.

Det er en luftvejsinfektion, som kan være særlig farlig for børn under to år, da den kan give vejrtrækningsbesvær.

Flere sygehuse melder om, at de er pressede, fordi der er mange børn, som kommer ind med symptomer på RS-virus. Og flere steder har man været nødt til at kalde ekstra personale ind.

Voksne får også RS-virus, men for os føles det meget mere, som noget vi kender så godt. Den giver nemlig hoste og snot i metervis.

Forkølelse er der jo ikke noget usædvanligt i, men det er usædvanligt, at den rammer lige nu. Statens Serums Institut melder, at det er ”helt ekstraordinært”, at så mange er smittede med RS-virus her i efteråret i stedet for om vinteren, hvor vi normalt mærker virussen. Og SSI peger på, at det kan hænge sammen med genåbningen af Danmark.

Halvandet år med håndsprit, afstand og hjemmearbejde i hver vores lille Corona-isolation har åbenbart gjort os meget lidt kampklare til alskens forkølelsesvira og andet godt.

Som lederen i en børnehave skrev: "30 børn er syge, og vi sender stadig hjem. Så hold nu børnene hjemme, snot og hoste smitter også." Sådan lød opfordringen til forældrene, som skal lade være med at sende poderne afsted på to Panodiler og lidt opmuntrende ord.

Den opfordring vil jeg lade gå videre. Lad det nu blive en af de gode ting, vi kan tage med fra coronapandemien. At vi bliver hjemme, når vi er syge, og lader være med at tage på arbejde i et misforstået forsøg på at spille helt, for derefter at forlænge vores egen sygdom og smitte fem kolleger.

Så tænd for flimmerkassen og sørg for at blive rask, inden du kommer ud til alle os andre i samfundet igen. For vi har også vasket meget af vores modstandsdygtighed væk i enorme mængder af håndsprit.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Hvorfor det egentlig var så vigtigt for hende at adskille alle asylpar? Svaret kom på femtedagen.
Inger Støjberg uden for Eigtveds Pakhus i København K på den første dag, hvor hun skulle afhøres i rigsretssagen. Afhøringen fortsætter tirsdag og onsdag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rigsret dag 5: Støjberg gjorde det for de udsendte soldaters skyld

På femte dag i rigsretssagen kom Inger Støjberg i vidneskranken. Der er lang vej mod dommen endnu - der er sat 36 retsdag af - og ingen kan give tilnærmelsesvist fornuftige svar på, om det ender med straf eller frifindelse. Men under afhøringen bad Inger Støjberg om lov til at indvie retten i noget, hun havde gået og tænkt over de sidste par dage: Hvorfor det egentlig var så vigtigt for hende at adskille alle asylpar, hvor bruden var under 18 år. Svaret førte hende omkring søvnløshed, døde soldater og ture til Afghanistan. Avisen Danmark sad på første række i salen under afhøringen.

Under første afhøring af Inger Støjberg i rigsretssagen stoppede hun op et øjeblik og bad om lov til at give et længere svar om, hvad der driver hende. Her fortalte hun om, hvornår hun har haft svært ved at sove om natten, om soldater der sætter livet på spil for kvinders rettigheder, og om hvordan det har formet hende.

På den femte dag i rigsretssagen blev Inger Støjberg afhørt af anklageren. Fem minutter før tid skridtede den tidligere udlændingeminister ind i salen i sorte stiletter, sorte bukser, sort jakke og sort skjorte med store lyserøde blomster. Satte den sorte Ralph Lauren-taske under vidneskranken og lagde hænderne med de dybrøde negle på bordpladen.

Klar til at blive udspurgt om hendes rolle i en ulovlig administration, som ikke tog højde for at flygtninge har krav på individuel vurdering med særligt fokus på barnets tarv, hvis par skal adskilles.

Anklageren Anne Birgitte Gammeljord trillede ganske langsomt fra start. Spurgte om indretning og kontorernes placering i Udlændingeministeriet, da Støjberg havde sin gang der. Spurgte til arbejdsgange, hvem der generelt fordelte arbejdet og foretog ansættelser og ministerens forhold til de enkelte embedsmænd.

Alt i en tone der ikke overhovedet virkede anklagende. Helt køligt og nøgternt, og Støjberg svarede stille, roligt og selvsikkert. Hun brugte lejligheden til at beskrive et ministerium, hvor hendes dør altid var åben, hvor alle embedsmænd - lav til høj - var velkomne på hendes kontor, hvor tonen var fri og uformel, og hvor ministeren ikke gik så højt op i former og strenge arbejdsgange. Hvor man arbejdede sammen og havde det hyggeligt imens.

Der var en lille udveksling om den famøse pressemeddelelse, som Inger Støjberg havde udsendt, hvor det fremgik, at alle flygtningepar, hvor kvinden var under 18, manden over 18, uden undtagelse ville blive skilt ad.

Det er den pressemeddelelse, der er årsagen til, at rigsretssagen overhovedet finder sted, fordi det er lovstridigt at skille alle par ad uden først at foretage en individuel vurdering, fordi der skal tages hensyn til barnets tarv. I hvert fald dele af embedsværket har opfattet pressemeddelelsen som en meddelelse til ikke bare pressen, men også til dem - som en instruks om at administrere uden hensyn til, om administrationen er lovlig eller ej.

Anklageren spurgte Inger Støjberg, om hun mente, at man også kan skille en minister i to således, at der er en chef for administrationen på den ene side og en politiker på den anden side? Og om der er forskellige ansvarskrav til de to ifølge Støjberg?

Støjberg svarede, at en minister altid er politiker, og at hun godt vidste, at en minister ikke må lyve i en pressemeddelse, men at der heller ikke ligefrem er et krav om, at man rutter med sandheden.

Anklageren spurgte, om Støjberg ligefrem mente, at der her var tale om en undtagelse fra sandhedspligten? Om hun mente, at pressemeddelser skal være retvisende? Fyldestgørende om ikke udtømmende?

Svarene var de samme: Man må ikke lyve, men ...

Og så benyttede Støjberg lejligheden til at indvige anklageren og de 26 dommere i nogle tanker, hun havde gået og gjort sig de sidste par dage. Dybest set tanker om, hvad det egentlig er for noget, hun har rodet sig ud i, og hvordan det kunne komme så vidt:

- Ærligt talt, jeg tror, de fleste ved, at dette er et område, der ligger mig nært. Og hvorfor det er sådan noget, jeg har gået og tænkt meget over i disse dage, sagde Støjberg fra afhøringsskranken.

Og rettede derefter et umiddelbart forvirrende fokus mod Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan:

- De få gange jeg som politiker har haft svært ved at sove, har været, når vi sender soldater afsted. Når man gør det, skal man være villig til at stå til ansvar for, at nogle ikke kommer hjem igen og andre kommer hjem skadet og såret. Vi sender dem afsted for blandt andet at sikre piger og kvinders rettigheder. Jeg har selv været i Afghanistan to gange og hørt soldater fortælle deres personlige historier om, hvordan de har gjort en forskel i forhold til at piger kunne komme i skole, og at der blev gravet brønde. Og jeg har selv set, hvordan det har gjort en forskel.

- Prøv så at forestille jer at sidde med et asylsystem (som udlændingeminister, red.), hvor der kommer piger, som er gift med ældre mænd. Pludselig var det i mit system! Jeg kunne ikke have, at jeg husede det, som jeg bare overhovedet ikke står for - jeg kunne ikke have, at jeg ikke gav de piger en fair chance.

Sagde Inger Støjberg. Og gjorde den lovstridige administration til et spørgsmål om ikke kaste et ligegyldigt skær over udsendte soldaters indsats i Afghanistan. Til et spørgsmål om, hvorvidt hun som minister hjemme i Danmark i sikkerhed på sit kontor kunne lade kvindeundertrykkelse passere, når danske soldater satte deres liv og lemmer på spil for det samme.

Anklagerne skal under rigsretssagens videre forløb forsøge at overbevise de 26 dommere om, at Inger Støjberg kan gøres ansvarlig for, at et embedsværk har opfattet en pressemeddelelse som en instruks om at administrere mod loven og se stort på barnets tarv, hvis moderen er under 18 (men over 15) og faderen er over 18 år.

Spørger man anklagerne vil de sige, at den opgave kan de sagtens løfte.

Spørger man forsvarerne, vil de sige, at det kommer aldrig til at ske, og at det nærmest er latterligt overhovedet at have den ambition.

Faktisk kan man spørge hvem som helst, og ingen vil kunne levere et svar, som nogen kan bruge til noget.

Men én ting står i hvert fald klart: Hvis der viser sig grundlag for, at Inger Støjberg kan kendes skyldig, leverede hun selv motivet på dag fem i rigsretssagen.

Inger Støjberg blev afhørt som den første i rigsretssagen på dag fem. Afhøringen fortsætter tirsdag og onsdag. Der er sat i alt 36 retsdage af. Sidste dag er 30. november. Dommen ventes at blive afsagt inden jul.

De få gange jeg som politiker har haft svært ved at sove, har været, når vi sender soldater afsted.

Inger Støjberg

Én ting står i hvert fald klart: Hvis der viser sig grundlag for, at Inger Støjberg kan kendes skyldig, leverede hun selv motivet på dag fem i rigsretssagen.

"Mutti" har regeret Tyskland så taktfast, at mange tyskere har slået autopiloten til - eller simpelthen mistet interessen i politik.
Templin fejer 750 år fødselsdag. Helt så mange år er Tyskland trods alt ikke sakket agterud, men ifølge mange kritikere har Angela Merkel undladt at formulere langsigtede svar på fremtidens problemer, negligeret klimakampen og skabt et Tyskland med mangel på politiske visioner. Foto: Emil Jørgensen

På besøg i Merkels barndomsby Templin: Har “Mutti” lullet Tyskland i søvn?

Der kommer et tidspunkt i livet, hvor man må slippe mors skørter, og den tid er nu kommet for Tyskland. Men efter 16 år med Angela Merkel som kansler bliver det måske ikke helt nemt. For "Mutti" har regeret landet så taktfast, at mange tyskere har slået autopiloten til - eller simpelthen mistet interessen i politik. Det siger flere eksperter, som Avisen Danmarks udsendte reporter Emil Jørgensen har talt med.Han er også rejst til Templin, Angela Merkels barndomsby, som før murens fald var en del af DDR. For at se, hvad verdens mægtigste kvinde er kommet af - og hvad der er kommet ud af hendes tid ved magten.

Med rolig hånd har kvinden fra Øst ledt hele Vesten. Men stabilitetens slumretæppe har fået Tyskland til at døse hen, mener eksperter. For at forstå Merkel-æraen og dens arv drager vi til søvnige Templin, en times kørsel nord for Berlin, hvor hun voksede op i det gamle DDR.

Templin: Hvad Mutti gør, er altid det rigtige.

Omskrev man H.C. Andersens eventyr fra 1861 en anelse, kunne det symbolisere tysk politik anno 2021. Kampen om at blive Angela Merkels afløser er blevet et kapløb om at ligne Mutti mest.

- Merkel har samlet partierne på midten og vænnet tyskerne til stabilitet og ro til en sådan grad, at den politiske kamp nærmest har været forsvundet ud af Tyskland. Hun har afpolitiseret landet, siger Stefan Kornelius.

Han er udlandsredaktør på avisen Süddeutsche Zeitung og har skrevet en biografi om Angela Merkel. Hans analyse vender vi tilbage til, men vores fortælling om Merkels Tyskland starter et helt andet sted; i en tom tysk park foran et ensomt, lille lindetræ.

Ønsker fra Avisen Danmarks bagland

Henrik Boye, Dorthe og Mogens Aagard har alle efterspurgt, at Emil Jørgensen besøger Angela Merkels barndomsby Templin.

Det er på baggrund af deres input, at denne artikel er blevet til. Hvis du ønsker at bidrage med spørgsmål eller idéer, kan du skrive direkte til Emil på “spoerg.avisendanmark.dk".

Grafik: Wayne Southwell

Ingen store armbevægelser

Det er fredag den 10. september, og valget til Forbundsdagen er to ugers tid væk.

En cirkel af friskopgravet jord røber, at lindetræet lige er blevet plantet. Men intet - hverken projektørlamper, guldskilte eller horder af mennesker - afslører, at det var verdens mest magtfulde kvinde, som førte skovlen for bare få timer siden: Merkel.

Som nyudnævnt æresborger i Templin, hendes barndomsby, har den tyske kansler fået lov til at plante et træ i den offentlige park. Og det er - formentlig efter hendes eget ønske - sket uden stor fanfare.

Begivenheden var nærmest ikke varslet, og jeres mand i Tyskland kørte ved et ulykkeligt tilfælde igennem Brandenburgs dybe skove, gennem portene i de gamle bymure og ind i Templin, samtidig med at Merkels ministerbil forlod byens 16.000 indbyggere.

Dem der troppede op for at se Angela Merkel plante træet i Templin fik en kort og formel tal. Uden bævremund og tårer i øjenkrogen fortalte hun, at hun var stolt af at komme fra byen, og at opvæksten her altid ville sidde i hende. Foto: John MacDougall, AFP

De omtrent 100 lokale, der opdagede “festen”, så der Bundeszkanslerin iført en firkantet, blommefarvet bluse og et fåmælt smil. Ingen store armbevægelser, blot et par spadestik, nul politisk valgkamp, bare “tak fordi I er kommet”.

Det er sådan, tyskerne kender hende, og det er sådan, de holder af hende. Igennem 16 år har hun taktfast regeret Europas folkerigeste land. Hun har tacklet macholedere som Vladimir Putin og Donald Trump med demonstrativ sindsro. Hun har håndteret globale kriser uden rørstrømsk patos.

For præstedatteren med en doktorgrad i kvantekemi fra DDR er politik et håndværk, ikke et teater.

Kansleren fra Øst

Forståelsen for Merkels opvækst i Østtyskland er afgørende for at forstå det Tyskland, hun har været med til at skabe, mener Stefan Kornelius. Han har sammenlignet Templin med Astrid Lindgrens “Bullerby”: Trygt, lykkeligt, nært og frit for politik.

Angela Merkels barndomshjem i Templiner Waldhof, få kilometer udenfor Templins gamle bymidte, hvor hun boede med sin familie som barn og teenager. Merkel blev faktisk født i Hamborg i 1954. Hendes forældre, Horst og Herlind Kasner, havde mødt hinanden i den vesttyske by, hvor faren læste teologi. Men tre år senere, i 1957, flyttede de til Templin. Foto: Emil Jørgensen

Men Merkels virkelighed var også, at hun voksede op i en husstand, der blev holdt øje med af Stasi, DDR’s ministerium for statssikkerhed. Hun lærte flydende russisk i skolen og blev forsøgt hvervet til efterretningstjenesterne. Hun levede i et udemokratisk system og har derfor ifølge Stefan Kornelius altid sat pris på ting, som andre politikere tager for givet.

- Hun ærer de demokratiske institutioner. Men Merkel har aldrig været ideologisk, det har mere handlet om at nå til enighed på midten.

Hendes største fortjeneste, mener Kornelius, er, at hun har gjort Tyskland til en stor verdensmagt, der leder EU uden at landet er blevet set som en trussel i resten af verden. Med en anden type leder i hendes position kunne det have været opskriften på krige og konflikter. Men Merkel har forvaltet magten med den samme ydmyghed, som hun plantede lindetræet i parken, og som hun bedyrede, da hun blev valgt ind som kansler i 2005. Dengang sagde hun beskedent:

- Mit mål er at tjene Tyskland.

Og det har hun gjort - med livrem og seler.

Fem nedslag i Merkel politiske liv

1. Første kvinde: Før Merkels tiltræden havde en østtysk, kvindelig kansler lydt som en utopi fra en fjern fremtid. Som Die Zeits vicechefredaktør Bernd Ulrich har bemærket, manglede den yngre Merkel egentlig bare at være sort og lesbisk for at have alle odds imod sig i det konservative CDU.

2. Merkeln: Angela Merkel har lagt navn til verbet “merkeln”, som kan sammenlignes lidt med “at nøle” på dansk. Det bruges om personer, der har en tendens til at afvente, analysere og udskyde beslutninger - eller helt undlade at sige sin mening - indtil det er tvingende nødvendigt.

3. Wir schaffen das: “Vi klarer det” lød hendes mantra, da hun i 2015 og 2016 åbnede grænserne for over 1 million flygtninge og migranter. Udfordringerne, som denne politik skabte, gav vind i sejlene til det nationalistiske Alternative für Deutschland. Men flygtningekrisen blev aldrig hendes waterloo.

4. Homoægteskaber: Indtil for nylig var hun imod homoægteskaber, men besluttede så alligevel at tillade en politisk afstemning efter samvittighed - hun stemte dog selv imod.

5. Obamas bøn: Vi kender hovedbudskabet, da Barack Obama mødte Angela Merkel på Hotel Adlon i Berlin den 16. november 2016, otte dage efter at Donald Trump var blevet valgt som præsident: “Angela, nu er det op til dig at holde sammen på stumperne.” Fire dage senere annoncerede Merkel, at hun atter ville stille op som kanslerkandidat ved det tyske valg i 2017.

Forvaltning, snarere end forvandling

I hendes 16 år ved magten har der hverken været skattereformer, socialreformer, arbejdsmarkedsreformer, uddannelsesreformer, forsvarsreformer eller føderalismereformer.

I 2009 stod hendes regering bag beslutningen om at indføre den såkaldte schuldenbremse: Et lovfæstet krav om, at det årlige underskud højst må være 0,35 procent af BNP’en.

- Vi er blevet opdraget til at stemme på stabilitet og sikkerhed, forklarer Mike Scholz, en 31-årig flyttemedarbejder, som jeg møder i parkens tusmørke i Templin.

Han ryger hjemmerullede cigaretter og griner højt og sarkastisk, hver gang han har afsluttet en sætning.

- Jeg oplever, at flere og flere mennesker i min omgangskreds er ligeglade med politik.

Han puster røg ud og kigger på Merkels lindetræ i tavshed i et par sekunder.

- Måske burde vi have tænkt lidt over fremtidens udfordringer noget før.

Han griner.

Angela Merkels "famøse" lindetræ i Templin. Foto: Emil Jørgensen

Pandemien som øjenåbner

Covid-19 har tydeliggjort Tysklands paradoks. På den ene side har mange samlet sig om Merkel i løbet af pandemien, fordi hun - i modsætning til andre statsledere - har udvist ro og forudsigelighed. Men krisen har også åbenbaret, at Tyskland halter lysår efter andre europæiske lande, når det kommer til digitalisering. Sundhedsmyndighederne sender stadig deres coronadata til Robert Koch-Instituttet med telefax, og skolerne er slet ikke sat op til online-undervisning.

Ifølge flere kritikere har det tyske udannelsessystem i flere år været underfinansieret, den tyske infrastruktur forfalder, og kampen for den grønne omstilling er startet et par postgange for sent.

- Mange overså, at Merkel negligerede at modernisere landet, siger Stefan Kornelius fra Süddeutsche Zeitung og fortsætter:

- Tyskere kan ikke lide at tage chancer. De vil have stabilitet og ser deres regering som en serviceinstitution, der holder problemer på afstand og sørger for, at alting kører sin vante gang. Det har Merkel været ekstremt god til.

"Start med at gøre det nødvendige, gør så det mulige og pludselig, gør du det umulige".  Citatet stammer fra Frans af Assisi, katolik og grundlægger af Franciskanerordenen i år 1209. Lidt mere end 800 år senere står det på en husmur i Templin og beskriver måske i virkeligheden meget godt Angela Merkels tilgang til sit politiske liv. Foto: Emil Jørgensen

Andre iagttagere siger det mere besk. Stephan Grünewald, som er hele Tysklands selvudråbte psykolog og har udgivet bestseller-bogen Wie ticht Deutschland, har udtalt, at den tyske befolkning er umoden og ude af stand til at diskutere hårdt og politisk.

- Merkels afgang byder chancen for at skabe politisk myndige borgere. Men fortabtheden og den indre mangel på holdning kan selvfølgelig også træde stærkere frem, sagde han i et interview med det tyske medie Die Zeit.

- Livet har jo været meget godt

I Templin er det svært at finde mennesker, der virkelig afkræfter Kornelius og Grünewalds påstande. I de brostensbelagte gader og bag de farvede bindingsværksfacader på byens beværtninger er der i hvert fald ikke mange, som har lyst til at tale politik med en dansk journalist.

- Merkel har gjort det godt, men jeg går ikke rigtig op i det, siger ekspedienten på Alstadtcafé, mens hun serverer mig en kage, der nok er 80 procent flødeskum, 15 procent sukker og fem procent bær.

På restauranten Gaststätte Grünling, hvor folk spiser flammkuchen og schnitzler, mens de drikker dunkelbier, svarer et større selskab på spørgsmål om tysk politik med hovedrysten. De vil hellere fortælle om weekendens forestående Bud Spencer-festival i Templins cowboy-forlystelsespark El Dorado.

Tilbage ved lindetræet i den offentlige park bruger en gruppe unge mennesker fredag aften på at ryge smøger, drikke sodavand og høre technomusik. En 18-årig fyr ved navn Tobias Zepser indkapsler samfundsanalysen med et enkelt citat:

- Livet har jo været meget godt under Merkel. Det virker som om, at hun har haft styr på sagerne.

Tobias Zepser er langtfra det eneste menneske i Tyskland, som aldrig har kendt til andet end Angela Merkel ved magten i Berlin. Hvordan har det formet dem, som kommer fra den samme by som Angela Merkel? Vi besøgte gymnasiet i Templin og spurgte tre tilfældige om deres holdning til tysk politik.


1 Jasper Kellers, 18 år

1 Jasper Keller. Foto: Emil Jørgensen

- Merkel har gjort det godt på så mange måder, at det bliver virkelig svært at finde hendes afløser. Det er mere af nød, end det er af lyst, at jeg bliver nødt til at stemme på en anden, for der er ingen af kandidaterne, der for alvor er pålidelige.

2 Cosima Wichmann, 18 år

2 Cosima Wichmann. Foto: Emil Jørgensen

- Jeg kan godt lide Angela Merkel, fordi hun er ansvarlig, tror på videnskaben og lytter til argumenter. Det er en æra, der ender, og jeg frygter de nye kandidater. Jeg støtter De Grønne, men jeg synes ikke, at deres kandidat Annalena Baerbock er pålidelig, så jeg ender nok med at stemme på Olaf Scholz fra SPD.

3 Albert Henschel, 17 år

3 Albert Henschel. Foto: Emil Jørgensen

- Merkel var ok, fordi jeg aldrig rigtig har lagt mærke til hende. Det ser jeg som en positiv ting, for jeg interesserer mig ikke fo politik. Hvis jeg var gammel nok til at stemme, ville jeg ikke gøre det alligevel.

Jagten er gået ind - på en ny minister.
Slipper forsvarsminister Trine Bramsen ud af den aktuelle ministerstorm, skal hun hurtigst muligt i gang med at få genopbygget forholdet til forsvarsordførerne, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. Ministeren skal nemlig snart indlede forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Dall: Bramsen skal invitere på fredsbevarende kaffe

Forsvarsminister Trine Bramsen får brug for alle sine diplomatiske evner, hvis hun skal skabe et godt forhold til forsvarsordførerne, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. I øjeblikket er ordførerne nemlig på jagt efter ministeren. 


Aktuelt fordi hun lod Marinehjemmeværnet transportere sig rundt i det sydfynske øhav i forbindelse med et besøg hos selvsamme marinehjemmeværn. Men så var der også blevet listet et partiarrangement i Socialdemokratiet ind på samme tur.

Det har fået ordførerne op af stolen, og den slags minister-jagt tærer på forholdet mellem minister og ordførere. Et forhold, der helst skal blive bedre inden for det næste halve års tid, fordi et nyt forsvarsforlig skal forhandles i 2022, skriver Casper Dall.

Det står på side 1 i håndbogen for oppositionspolitikere: Jagt din minister.

Den opfordring har de borgerlige forsvarsordførere på det seneste demonstreret, at de har læst og forstået. For lige nu sætter de alt ind på, at regeringens nyeste, svage led, forsvarsminister Trine Bramsen (S), kan væltes. Den seneste sag, som har fået de borgerlige forsvarsordførere til at lugte blod, er sagen om Trine Bramsens transport med Marinehjemmeværnet i midten af august, hvor ministeren skulle fra Svendborg Havn til Ærø. En dag, hvor hun både besøgte Marinehjemmeværnet og deltog i et socialdemokratisk partiarrangement.

Derudover har Trine Bramsen i de borgerliges øjne formastet sig til at kalde forsvarschefen for en ”styrelseschef”, og det udestår stadig at blive afklaret, om hun, ministeriet og forsvaret sov i timen, da Taleban rykkede frem i Afghanistan, og der måtte iværksættes en akut evakuering af danskere i Kabul.

Alt dette fik udenrigsordfører Marcus Knuth og forsvarsordfører Niels Flemming Hansen fra De Konservative til i sidste uge skarpt at kritisere forsvarsministeren og undre sig over regeringens støttepartier. I Berlingske spurgte de to politikere, hvorfor regeringens støttepartier "stadig holder hånden under Trine Bramsen som forsvarsminister."

"Vi har i hvert fald fået nok. Danmark fortjener en forsvarsminister, som vi kan stole på, og som står ved sit ansvar," skrev Knuth og Hansen i deres kommentar i avisen.

Også Venstres forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt bruger enhver anledning til at kritisere forsvarsministeren offentligt. En svækket Bramsen vil også give Lilleholt personligt en ekstra fordel: De er nemlig begge valgt på Fyn.

Mens det stadig er uafklaret om, hvor stort et ansvar for det kaotiske forløb om tilbagetrækningen fra Afghanistan der kan tilskrives Forsvarsministeriet, har ingen af støttepartierne tænkt sig at ville hjælpe de borgerlige partier med at vælte Trine Bramsen. Men forsvarsministeren kunne med fordel begynde at sætte vand over til en omgang fredsbevarende kaffe inden for den allernærmeste fremtid.

Det nuværende forsvarsforlig – den suverænt største politiske aftale på forsvarsområdet – gælder til og med 2023, men det er forventningen på Christiansborg, at regeringen allerede til næste år vil åbne forhandlingerne, så der dels sikres den fornødne tid til implementering af det nye forlig, dels sendes et signal til Danmarks allierede om, at vi øger vores bevilling til forsvaret. Og forsvarsforlig er traditionelt meget brede forlig. Logikken er, at forsvaret handler om rigets sikkerhed, og såkaldt ansvarlige partier vil virkelig gerne være en del af et forlig, som også fordeler mange milliarder kroner. Men hvis Trine Bramsen fortsat ikke er til at stole på, som flere borgerlige ordførere mener, så bliver det endog meget svært at lande et kompromis, som kan trække hen over midten i dansk politik.

Det er ikke første gang, at en socialdemokratisk forsvarsminister har haft det svært – både med systemet og ordførerne på området. Trine Bramsen kan spørge justitsminister Nick Hækkerup om, hvordan han så på ministerjobbet, da han fra 2011 til 2013 var forsvarsminister. Han var også ganske upopulær, fordi han skulle effektuere en række besparelser på forsvaret og blandt andet gennemføre sammenlægningen af Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet. Ved en rokade satte daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt Nicolai Wammen ind som forsvarsminister, mens Nick Hækkerup rykkede til Udenrigsministeriet som handels- og europa-minister.

Har den fredsbevarende kaffe ikke den fornødne effekt, kan statsminister Mette Frederiksen blive tvunget til at lade sig inspirere af sin forgænger og skifte ud på ministerposterne.

Har den fredsbevarende kaffe ikke den fornødne effekt, kan statsminister Mette Frederiksen blive tvunget til at lade sig inspirere af sin forgænger og skifte ud på ministerposterne.

Casper Dall, politisk redaktør
Det er slut med Cirkusrevyen, men er det slut med Ulf Pilgaard? Overhovedet ikke!
En af fordelene ved at blive ældre er, at der ikke længere er så meget at tabe, og så er man mere klar til at kaste sig ud i livsnydelse, siger Ulf Pilgaard. Foto: Birgitte Carol Heiberg

80-årige Ulf Pilgaard fortsætter med at arbejde: Jeg frygter at gro fast og sidde og glo ind i en væg

Mens resten af Danmark diskuterer, hvordan man skal få parret de ledige hænder med manglen på arbejdskraft, fortsætter den 80-årige skuespiller Ulf Pilgaard sin egen arbejds-narkomani. Den handler blandt andet om frygten for at sidde og glo ind i en væg, og derfor er den kendte skuespiller på vej landet rundt med et nyt show og er også aktuel med en bog om at blive gammel. Om sorg og savn og aldersdiskrimination, men også om at huske at være tilfreds med det, der er blevet givet. 
Avisen Danmark har mødt ham i hjemmet i Hellerup.

Ulf Pilgaard er på vej landet rundt med nye shows. Han skal ikke nyde noget af at lade sig pensionere, selv om de lange ben gør ondt. Samtidig er han aktuel med bog om at blive gammel og skulle forholde sig til sorg, død - også sin egen - og aldersdiskrimination. Det sidste gør ham vred.

Tre havemænd er i gang i en blomsterfri have. Ved kantstenene på vejen holder den ene sorte bil i millionklassen efter den anden. Glade og usædvanligt velklædte børnehavebørn passerer, og husene her i kvarteret, hvor hvide mure, sorte tage og spir er fremherskende, kan bedst beskrives med ét ord: Palæer.

Vi er i Hellerup tæt ved vandkanten. For enden af en mindre lindetræsallé og med andelsboliger i baghaven bor Ulf Pilgaard. Det har han gjort i halvdelen af sit liv.

Nu er han 80 og har ikke planer om at flytte nogen steder - heller ikke selv om han har fået en kæreste i Århus. Og heller ikke selv om han snart har sidste arbejdsdag i den nærliggende Cirkusrevy små seks kilometer fra hjemmet. For hans hus og lille have er hans fortid med hans elskede Gitte, som døde fra ham i 2016 efter næsten 50 års samliv, og det er en tryg ramme om hans nutid og forhåbentlig også en lang fremtid. Ulf Pilgaard er vild med livet og vil gerne blive her mange år endnu.

Men hvis du ikke får lov til det, kan du så allerede nu sige, hvad du gerne vil huskes for?

- At jeg har været et ordentligt menneske. En, som holder ord. Og så vil jeg gerne huskes som en, der kunne sit fag.

Fordomme om ældre

3. oktober har han sidste arbejdsdag i Cirkusrevyen efter 40 sæsoner, og så kunne man tro, at der bliver stille om skuespilleren, som har været med i adskillige film, men især arbejdet på scenerne. Han har fået os til at grine - ikke mindst i cirkusrevyen og i sin tid hos DR i diverse satireprogrammer som "Hov-Hov" og "Uha Uha", men også taget os alvorligere steder hen med sine præstationer og skræmt os, især i filmgyseren "Nattevagten".

Ulf Pilgaard skal da også have lidt ferie efter 3. oktober.

I tre dage. For så går det løs igen. Først med et foredrag og 10. oktober har han premiere på showet "Alletiders Ulf - røverhistorier fra backstage", der vil bringe ham rundt på en længere turné i Danmark. I showet vil han fortælle om sig selv og komme med historier om store øjeblikke på og bag scenen til unge Lukas Birch, der også har begået sig i revyverdenen, og som for eksempel spørger ham, hvorfor Preben Kaas og Jørgen Ryg blev uvenner, og hvordan Dirch Passer var at dele garderobe med.

Men du kunne jo også være pensionist, nyde kæresten, dine to børnebørn og slappe af?

- Jamen, det har jeg da også tænkt mig. Måske også en ferie til De Kanariske Øer til vinter, og næste sommer skal jeg nyde, at jeg ikke skal spille Cirkusrevy. Jeg har i årevis stået indendørs på den scene, mens andre har kunnet nyde de lange, lune sommeraftener.

- Men når jeg tager på den her turné, har det også noget at gøre med at være i gang. Jeg frygter at gro fast og glo ind i en væg og en skærm. For så bliver man meget hurtigt gammel.

Og det skal Ulf Pilgaard ikke nyde noget af.

Det med at blive gammel har han tænkt meget over. Så meget, at han er aktuel med bogen "Hellere halvgammel end helt død", der straks har lagt sig på hitlisterne.

- Ældre skuespillere har øvet sig hele livet. Derfor er det grotesk, at ældre skuespillere bliver aldersdiskrimineret herhjemme, siger Ulf Pilgaard.  Foto: Birgitte Carol Heiberg

Emnet alderdom får hans i forvejen kraftige stemme et par store decibel op af lutter engagement.

- Der er så mange fordomme om ældre. I min professionelle verden er de, der bestemmer, typisk i 30'erne og 40'erne, og deres fordom om ældre er, at ingen gider se på gamle mennesker på film. Sikke noget vås. Men resultatet er, at man desværre ser meget få ældre skuespillere i danske film. Det er aldersdiskrimination, og det er åndsvagt, tordner han og ser så brysk ud, at hans rolle fra "Nattevagten" lusker forbi det indre blik.

Sig egen guldstol

"Hellere halvgammel end helt død" er en optimistisk fortælling om livet med udgangspunkt i Pilgaards eget liv. Kapitlerne er inddelt i temaer som "at finde en retning i livet", "om langsomt at miste kontrollen, men stadig bevare nysgerrigheden" og om det svære "at skulle sige verden farvel".

Bogen har givet en del omtale. Ulf Pilgaard fortæller blandt andet om naturligheden af og glæden ved at have et aktivt sexliv, selv om man er en ældre herre, og de godt fem sider om netop det emne har den kulørte presse rutinemæssigt kastet sig energisk over.

- Det er irriterende, for jeg er sgu ikke nogen Steen Hegeler. Der er så meget andet, jeg har villet fokusere på. Så det emne gider jeg simpelthen ikke snakke mere om, siger han.

Bonusinfo om Ulf Pilgaard

Født 15. november 1940. Hans far var præst i Holme ved Århus, og Ulf Pilgaard studerede selv teologi, men gjorde ikke studierne færdige og blev i stedet skuespiller. Debuterede i 1963. 

Selv om han især er kendt for at være en morsom mand - ikke mindst i Cirkusrevyen, hvor han har medvirket i 40 sæsoner - har han i mange år på både teater og film også høstet anerkendelse for sine præstationer i alvorlige roller. Har vundet flere priser. Blandt andet både en Bodil og en Robert og den store skuespillerpris Lauritzen-prisen.

Indstiller nu karrieren på de skrå brædder, men vil fortsat gerne turnere med foredrag og lignende og have filmroller, "for det er ikke nær så krævende som store teaterforestillinger", siger han. Forude venter en rolle i "Julemandens datter 3".

Beskriver sig selv som fysisk forsigtigper, for han har altid været bange for at brække sine lange ben. Han er 1,96 m høj.

Har turneret landet rundt og har mange favoritsteder. Et af de smukkeste er Dollerup Bakker, synes han.

Er vild med at læse. For tiden er yndlingsforfatteren tyske Daniel Kehlmann, der i sine romaner med underspillet humor og flere synsvinkler graver i livets eksistentielle spørgsmål. 

Har under coronanedlukningerne haft adskillige besøg af tv-lægen Peter Qvortrup Geisling. Formålet er et større portræt, som bliver bragt på DR til vinter.

Man kan læse mere om Ulf Pilgaard i hans erindringsbog "Mit liv som Ulf" (Gyldendal) eller i den nye mere causerende om alder, "Hellere halvgammel end helt død" (Lindhardt og Ringhof). Begge skrevet i samarbejde med Ole Sønnichsen.

Ulf Pilgaard ser frem til at stoppe i Cirkusrevyen. Han har elsket at være der dybt ind i det hjerte, der banker stærkt efter at have fået en ny klap for år tilbage. Men han orker ikke mere. Heller ikke de store teaterforestillinger. Det er blevet for hårdt, synes han, og derfor vakler han ikke i sin beslutning.

Den har intet at gøre med, at han var sygemeldt fra revyen i en periode i 2018, hvor dele af pressen fik erklæret ham døden nær.

- Jeg var bestemt også syg, men det var nu blot en maveinfektion, fortæller han.

Planen havde derimod længe været at stoppe i 2020 efter 40 sæsoner i en alder af 80. For der var noget med de tal, siger han. Og sådan var det også blevet, hvis ikke Covid-19 havde aflyst sidste års revy. Og så hænger beslutningen også sammen med, at selv om han føler sig frisk og skarp i toppen af sin lange krop, så slås han med en pinefuld og trættende åreforkalkning i den nederste. Det kniber med at gå langt.

Det store hold omkring Cirkusrevyen har i farvelgave givet ham en guldstol med et messingskilt med hans navn på. Stolen skal stå i gårdhaven ved teltet,  hvor han plejer at sidde, og så er han velkommen til at komme og sidde der, så tit han vil.

Vil du det?

- Ja da. Og det vil jeg glæde mig til. For ellers vil jeg komme til at savne det sociale fællesskab for meget. Vi er jo 40-50 mennesker derude, som har kendt hinanden og vores familier i så mange år, siger han.

At sige farvel

Når man har levet så længe som 80 år, når man at miste. Foruden sin Gitte har Ulf Pilgaard i år mistet sin ældste søn Mikkel, der var misbruger og endte med at lide af skizofreni. Han blev 48 år.

Ulf Pilgaard fortæller i sin bog, at sønnens livsbane har gnavet et sår i  ham, som aldrig vil hele. En smerte han bærer med sig og som gør ekstra ondt, når regnskabet skal gøres op.

Han har også måttet sige farvel til nære venner som Claus Ryskjær, Ole Michelsen og Steen Springborg, men alligevel, eller måske netop derfor, er han opsat på at dyrke livets lyse sider og få så meget ud af sit eget liv som muligt. For selv om døden hver gang har efterladt ham med mørke og triste tanker, så er livet en gave fra Gud, siger han og husker sig selv på at være tilfreds med det, der er givet ham.

- Det giver ro og balance at tænke på, at jeg har fået lov at være her så længe og oplevet så meget.

Det giver ro og balance at tænke på, at jeg har fået lov at være her så længe og oplevet så meget.

Ulf Pilgaard

Hvis han får sin vilje, er der meget mere i vente forude. For arbejdsnarkomanien kan han ikke lægge fra sig. Heller ikke nysgerrigheden, som han er sikker på sætter sig i kroppen og hjernen og holder hele hans system i gang.

- Jeg har stadig lyst til nye udsigter. Flere filmroller, nye foredrag og andre tilbud, så jeg ikke ender med at sidde og stirre ind i væggen.

Alletiders Ulf - røverhistorier fra backstage. Uddrag af turnéplanen

10. oktober – Bremen Teater, København

12. oktober – Pejsegaarden, Brædstrup

14. oktober – Gribskov Kultursal, Gribskov

19. oktober – Schweizerhalle, Tønder

20. oktober – Vejle, Skyttehuset

21. oktober – Tornøes Hotel, Kerteminde

25. oktober – Sønderborg Teater, Sønderborg

9. november – Skanderborg Kulturhus, Skanderborg

16. november – Magasinet, Odense