Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Arkivfoto: RB plus. DF'er vil skræmme bådflygtninge med skud.EU-ordfører i Dansk Folkeparti ser gerne varselsskud for at skræmme bådflygtninge fra Europa. Der skal dog ikke skydes direkte på flygtninge, siger partitoppen. Arkivfoto: -Arkiv- RB PLUS Første migranter druknet efter EU-aftale - - - - A Turkish Coast Guard fast rigid-hulled inflatable boat tows a dinghy filled with refugees and migrants in the Turkish territorial waters of the North Aegean Sea, following a failed attempt at crossing to the Greek island of Chios, off the shores of Izmir, Turkey, in this February 28, 2016 file photo. To match EUROPE-MIGRANTS/TURKEY REUTERS/Umit Bektas

På sporet af en menneskesmugler

Frygt, usikkerhed eller bare ønsket om et bedre liv giver et lukrativt marked for menneskesmuglere. Hvem er disse skruppelløse mennesker, som for penge sender flygtninge ud på lange rejser i knapt nok sødygtige både. Avisen Danmark har fulgt en menneskesmuglers spor.

Grænserne lukkes, og EU hegner sig inde med masser af pigtråd, overvågning og skrap kontrol ved de ydre grænser. Alligevel forsøger tusinder af mennesker at komme ind i EU, og det skaber et givtigt marked for menneskesmuglere. 

Nogle menneskesmuglere betragter sig selv som en slags barmhjertige samaritanere, som prøver at hjælpe folk til et bedre liv. Skrælles den fortælling ned til det det, vi kan se, ligner smuglerne mere en flok kyniske og grådige forbrydere, hvis respekt for menneskeliv kan ligge på et meget lille sted. 

Faldefærdige både stuvende fulde af flygtninge er hverdag og ligger normalt udenfor nyhedsstrømmen. Men indimellem sker der noget, som kortvarigt åbner vores øjne for flygtninges individuelle tragedier. Som historien om den 15-måneder gamle Artin Nezhad, som druknede sammen med hele sin familie i et forsøg på at komme fra Frankrig til England via Den Engelske kanal. Hans lig blev ikke umiddelbart fundet, men drev 1000 kilometer til Norges kyst, hvor han blev fundet og identificeret. Billedet af Artins lille flyverdragt gik verden rundt.

Nu viser det sig, at en af menneskesmuglere, som sendte Artin og hans familie ud på den skæbnessvangre tur, bor i Danmark med sin gravide hustru. Menneskesmugleren kræves udleveret til Frankrig, hvor han står til 10 års fængsel.

Læs historien i Dagens Danmark. God læselyst.

Billede af Mogens Kruse Jakobsen
Billede af skribentens underskrift Mogens Kruse Jakobsen Redaktionschef
15 måneder gamle Artin og hans families druknedød fik Storbritanniens premierminister til at beordre en jagt på de ansvarlige. Nu trækker sagen spor til Danmark, hvor en mand fra Viborg er mistænkt for at være menneskesmugler.
Der gik et halvt år, før mysteriet om barneliget i den blå flyverdragt ved den norske kyst blev opklaret. Den var en del af en stor tragedie på Den Engelske Kanal, og senest har jagten på de ansvarlige ført politiet til en boligblok i Viborg. Foto: Norsk Politi

Etårigs lig skyllede op på den norske kyst - og jagten på menneskesmugleren førte til Jylland

Et barnelig på den norske vestkyst og en families tragiske død i en overfyldt fiskerbåd har ført en jagt på en menneskesmugler til Viborg. Her er en 37-årige iransk mand nu blevet udleveret til Frankrig, hvor han er sigtet for menneskesmugling, fareforvoldelse, deltagelse i en kriminel organisation og for at være skyldigt i uagtsomt manddrab af en iransk familie på 5 - heriblandt en etårig dreng, der ved nytår blev fundet ved den norske kyst.
Avisen Danmark har fulgt sporene fra den iranske mand, der har boet i Danmark siden 2016. Her har han blandt andet drevet en grønthandel, arbejdet i Jem og Fix og McDonalds, og han har også nået at starte en småkriminel løbebane. Men ifølge fransk politi står han bag langt alvorligere kriminalitet, da han er mistænkt for at have organiseret menneskesmugling over den engelske kanal siden september 2020. Bliver han dømt i Frankrig, risikerer manden mindst 10 års fængsel.

15 måneder gamle Artin og hans families druknedød fik Storbritanniens premierminister til at beordre en jagt på de ansvarlige. Nu trækker sagen spor til Danmark, hvor en mand fra Viborg er mistænkt for at være menneskesmugler - og for at være medskyldig i Artin og familiens død. Avisen Danmark følger sporene.

Menneskesmugling: Den 27. oktober 2020. Vinden blæser kraftigt, og bølgerne slår højt om en overfyldt fiskerbåd, som forsøger at krydse Den Engelske Kanal fra Frankrig til England.

Ombord sidder 22 flygtninge, som allerede få kilometer fra kysten desperat kæmper for at holde vandet ude fra båden. Forgæves. Til sidst kæntrer den.

Mens de fleste flygtninge reddes op af vandet, ender forliset fatalt for en iransk familie på fem, mens to personer fortsat er savnet. Og for en 37-årig iransk mand bosat i Viborg, risikerer sagen nu at koste ham mere end 10 års i fængsel i Frankrig og en bøde på cirka 55 millioner kroner.

Et barnelig i Norge

Ni uger efter forliset i Den Engelske Kanal øjner en lokal fisker ved den norske vestkyst noget i vandkanten. Er det mon en bunke tøj eller måske en dukke til redningsøvelser, tænker han. Han tilkalder for en sikkerheds skyld politiet.

På den råkolde første aften i 2021 bliver den 25-årige betjent Fredric Sandhåland sammen med en kollega kaldt ud til vandkanten på øen Karmøy. Det bliver en arbejdsdag, de aldrig glemmer.

Frederic Sandhåland og hans kollega følger i fodsporene på fiskeren. Mørket og terrænet gør det vanskeligt at gå i vandkanten, hvor de når frem til den genstand, der fik fiskeren til at alarmere dem: En mørkeblå flyverdragt ligger i vandet med lynlåsen vendende opad mod den mørke januarhimmel.

De forsøger at åbne lynlåsen, men den er rustet fast. Forsigtigt åbner de flyverdragten med en kniv. Og pludselig er de ikke længere i tvivl om, hvad fiskeren har set.

- Det havde været et lille menneske. Et barn, fortalte Fredric Sandhåland siden til norske NRK, der har oprullet sagen om fundet af barneliget ved den norske kyst.

Ingen børn var umiddelbart savnet i Norge, og liget bar præg af at have ligget længe i vandet. Men efter et halvt års efterforskning fandt de norske myndigheder endelig svaret på, hvem det lille barn i flyverdragten var: En blot 15 måneder gammel dreng, Artin. Det yngste barn i den familie, der omkom ved forliset i Den Engelske Kanal.

Barneliget havde fulgt strømmen over 1000 kilometer til den norske vestkyst. Og det satte nyt blus under debatten om den iranske families død og menneskesmuglings ultimative pris.

Familiens foto af den 15 måneder gamle Artin fra det kurdiske område i det nordvestlige Iran, han og familien stammer fra. Foto: Bruno Libbrecht/Allemaal Mensen/Reuters

Allerede i oktober, da forliset skete, gik historien om den iranske families druknedød verden rundt. Den fik sågar Storbritanniens premierminister Boris Johnson til overfor BBC at love, at engelske og franske myndigheder ville gøre alt, hvad der stod i deres magt, for at opsnuse de "ubarmhjertige kriminelle bander, som udnytter sårbare mennesker ved at facilitere livsfarlige rejser”. Menneskesmuglerne, som havde organiseret den fatale sejltur, skulle findes hurtigst muligt.

Da det lille barnelig i juni blev identificeret som Artin, blev verdens opmærksomhed igen rettet mod familiens tragiske død og menneskesmuglings ultimative pris. Men Boris Johnsons løfte om at opsnuse alle bagmænd, var endnu ikke opfyldt.

Det havde været et lille menneske. Et barn.

Fredric Sandhåland, politibetjent, Karmøy

Men for nylig førte jagten til, at dansk politi på foranledning af fransk politi bankede på døren til en lejlighed i en boligblok i Viborg. Her anholdt og varetægtsfængslede myndighederne en 37-årig iransk mand, der nu senest lørdag er blevet udleveret til Frankrig, hvor han er sigtet for menneskesmugling, uagtsomt manddrab, fareforvoldelse og deltagelse i en kriminel organisation. Og som beskyldes for at tjene stort på desperate flygtninges håb om et bedre liv. Ifølge BBC betalte Artin og hans familie, hvad der svarer til knap 41.000 kroner for den fatale sejltur over Den Engelske Kanal.

Vi vender blikket mod Viborg og forsøger gennem oplysninger fra retsmøder, dokumenter fra sagen og ved at følge i den mistænkes spor at finde ud af, hvordan en iransk families død og organiseret menneskesmugling måske kan have tråde til Viborg.

Grønthandleren

Få hundrede meter fra domkirkebyen gågade sidder Salah Gharib Ali på hug i sin butik og fylder drikkevarer i et køleskab. Han er syrisk flygtning og har sammen med sin kone i flere år drevet grønthandel i både Holstebro og Viborg. Han er samtidig en af de få, der kan eller vil fortælle noget om den iranske mand fra Viborg, som Salah Gharib Ali første gang mødte på et asylcenter i Holstebro, da han leverede grøntsager til stedet.

Den iranske mand

Avisen Danmark er bekendt med navnet på den mistænkte menneskesmugler, men har valgt at anonymisere ham, da han ikke er dømt i sagen. I denne artikel kalder vi ham derfor den iranske mand.

Den iranske mand var den 31. januar 2016 kommet til Danmark og ventede på at få afgjort sin asylsag. I modsætning til Artin lykkedes den iranske mand med at flygte fra Iran med livet i behold. Han har i retten i Viborg forklaret, at han er forfulgt af det iranske præstestyre, han er blevet skudt i armen under tidligere anholdelser i hjemlandet, og hvis han vender hjem, føler han sig overbevist om, at han vil blive henrettet.

Salah Gharib Ali lagde ikke så meget mærke til den iranske mand, mens han opholdt sig på asylcenteret. Men da den iranske mand siden flyttede til Viborg, kom han af og til ind i Salah Gharib Alis grønthandel for at købe ind.

Og i begyndelsen af 2020 ville den iranske mand pludselig gerne overtage butikken i Viborg, fortæller Salah Gharib Ali. Inden da havde den iranske mand gået på sprogskole og været i praktikforløb i en lokal McDonalds og et Jem og Fix-byggemarked. Han lærte dog aldrig rigtig dansk, og praktikforløbene blev heller aldrig til job, viser retsdokumenter fra sagen, Avisen Danmark har fået aktindsigt i.

Salah Gharib Ali, ejer af grønthandlen Viborg Grøntsager, er en af de eneste, der vil fortælle om den iranske mand fra Viborg. Arkivfoto: Morten Pedersen

Den iranske mand overtog i slutningen af februar grønthandlerbutikken i Viborg. Men livet som selvstændig blev aldrig en succes. Allerede 10. juni – lidt over tre måneder senere – måtte han lukke butikken, kan man læse i erhvervsdatabasen Biq. I mellemtiden nåede han at få Fødevarestyrelsens sureste smiley og en bøde på 5000 kroner for ikke at have styr på, hvem butikken fik leveret fødevarer fra. Butikken lukkede, og Salah Gharib Ali overtog stedet, inden han flyttede i sine nye lokaler nogle hundrede meter fra gågaden.

Bådmigranter

Tusindvis af migranter forsøger at krydse den engelske kanal for at komme fra Frankrig til Storbritannien. Og kriminelle bagmænd tjener styrtende på at smugle migranterne over. Problemet er stigende.

Flere end 12.600 migranter har på mere end i alt 500 både krydset kanalen indtil videre i år. Lidt over 8400 krydsede kanalen sidste år.

Sporene efter den iranske mands videre færd er sparsomme, og få synes at kunne eller ville fortælle om ham. Men retsbøger fra retten i Viborg, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i, afslører, at den iranske mand et par gange efter lukningen af grønthandlen kommer på kant med loven.

Da et firma ved en fejl overførte 75.000 kroner til hans kones konti, beholdt den iranske mand og hans hustru pengene, og de blev senere begge dømt for ulovlig omgang med hittegods. Det kostede ham 40 dages betinget fængsel og en advarsel om udvisning.

Siden tog nogle hundeluftere manden i at belure en kvinde, da hun tog sit tøj af i sin lejlighed i Viborg. Han slap med en bøde på 5000 kroner. Og nu er han altså også centrum for en mistanke om uagtsomt manddrab og menneskesmugling.

I mindst et år har Salah Gharib Ali nu ikke set den iranske mand. Han forsvandt som dug for solen, fortæller grønthandleren. Den iranske mands kone besøger dog stadig af og til butikken i Viborg. Men det har ikke gjort Salah Gharib Ali klogere på, hvad der egentlig skete med hans tidligere forretningsforbindelse.

- Når jeg spørger til ham, siger hun enten, at han er på arbejde i praktik eller i Tyskland eller sådan noget, beretter Salah Gharib Ali, der er rystet over anklagerne mod sin tidligere forretningsforbindelse.

I den iranske mands tidligere domme, fremgår det, at han en enkelt måned havde været i praktik efter lukningen af grønthandlen. Siden har han været arbejdsløs.

Salah Gharib Ali så aldrig den iranske mand sammen med andre. Og på trods af deres forretninger lærte han ham aldrig rigtigt at kende. Noget tyder på, at det kun var meget få, der gjorde netop det.

En enspænder

Den iranske mands navn står stadig blandt de andre udenlandske navne på postkasserne i stueetagerne i en af højhusene i et boligkompleks i Viborg. Det ligner et hvilket som helst andet socialt boligbyggeri i en dansk provinsby med parkeringspladser, ensartede stisystemer og summende robotplæneklippere, der kører rundt på de allerede velklippede græsplæner.

En nabo peger i retning mod lejligheden, hvor den iranske mand bor med sin gravide kone og to af sine børn.

Naboen har heller ikke rigtig noget at sige om den iranske mand, fortæller hun, da Avisen Danmark møder hende uden for opgangen. Kvinden taler, som nogle af de andre lokale i området, vi møder denne formiddag, kun et sparsomt engelsk og så lidt dansk, at det stort set er uforståeligt. Hun har ikke set ham et stykke tid, og hun fortæller, at hun stort set kun ser mandens kone i området. Den iranske mands kone er ikke hjemme, og hun tager ikke telefonen, men vi lægger en besked i håbet om, at hun ringer tilbage.

De andre folk omkring boligblokkene kender enten ikke den iranske mand eller vil ikke tale med avisen.

Når jeg spørger til ham, siger hun enten, at han er på arbejde i praktik eller i Tyskland eller sådan noget.

Salah Gharib Ali, grønthandler, Viborg.

Under politiets afhøringer har den iranske mand da også selv fortalt, at han ikke har nogen omgangskreds i Danmark. Han deltager heller ikke aktivt i nogen foreninger.

Den iranske mands kone ringer tilbage. Hun taler hverken dansk eller engelsk, men en veninde oversætter for hende i telefonen, og beskeden er klar: Hun har ikke lyst til at tale med os om, hvem hendes mand er. Eller hvad hun ved om, hvorfor politiet bankede på døren til boligkomplekset i Viborg den 23. juni.

Udleveringen

To dage forinden politiets ankomst til boligblokken havde fransk politi sendt en arrestordre til alle EU-lande for at forsøge at få manden udleveret til Frankrig. Her var han allerede varetægtsfængslet in absentia – altså uden at være til stede – og sigtet for blandt andet menneskesmugling og uagtsomt manddrab.

Grafik: Wayne Southwell

Ifølge de franske myndigheders udleveringsbegæring hastede det med at få manden anholdt. Fransk politi havde nemlig en formodning om, at han allerede næste dag ville hente sit barn i institution og flygte tilbage til Iran. Det har den iranske mand siden afvist i retten.

Da politiet bankede på døren i Viborg, var manden ikke hjemme. Han var i Aarhus, men kom frivilligt, da politiet ringede til ham, forklarede han i byretten i Viborg. Siden blev den iranske mand ført til Viborg Arrest, hvor han siden har siddet varetægtsfængslet.

I august behandlede byretten i Viborg begæringen om udlevering til Frankrig, og her kom der flere detaljer frem om, hvad fransk politi mener, at den herboende iraner har gjort.

Ifølge fransk politi har manden fra midten af Jylland langt væk fra kyststrækningerne erhvervet sig flere både, som angiveligt blev brugt til at smugle personer over Den Engelske Kanal. Og han er blevet udpeget som arrangør af menneskesmuglingen af en skipper på den båd, der forliste i Den Engelske Kanal.

Samtidig mener fransk politi gennem analyser af mandens telefondata at kunne dokumentere, at han adskillige gange siden september 2020 har været i Frankrig og organiseret smugling af flygtninge over havet. Ingen konkrete beviser blev fremlagt i retten. De venter på manden i den nordfranske havneby Dunkerque, som Vestre Landsret den 1. september besluttede at udlevere manden til.

Der er bare i år registreret over 12.500 migranter på smuglerruten over Den Engelske Kanal til Storbritannien. Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix

Manden selv nægter sig skyldig og afviser nogensinde at have været i Frankrig. Avisen Danmark har forsøgt at komme i kontakt med den iranske mand gennem hans danske advokat, men uden held. Undervejs i hele sagen har den iranske mand nægtet at udtale sig til Avisen Danmark i sagen.

Anklagemyndigheden i Dunkerque, der fører sagen mod den iranske mand, skriver i en mail til Avisen Danmark, at de ikke må udtale sig om sagen. Men en sekretær oplyser, at det ikke er sikkert, at der falder en endelig afgørelse og dermed en afklaring om mandens rolle i sagen før starten eller slutningen af næste år. Den iranske mands skæbne står med andre ord fortsat uvist hen et stykke tid endnu. Men det står allerede nu klart, at han risikerer mere end 10 års fængsel i Frankrig, hvis han kendes skyldig.

For etårige Artin bød skæbnen som migrant på en lang rejse, der endte i en ligpose ved en fremmed, norsk kystby. Hans blå flyverdragt er nu foreviget på et kriminalteknisk fotografi, der er blevet et symbol på faren for de tusindvis af mennesker, der hver år betaler store summer til kriminelle bagmand i forsøget på at krydse Den Engelske Kanal i håbet om et bedre liv.

Eskil Lyngsøe er journalist hos Viborg Stifts Folkeblad og har dækket historien tæt. I Radio4 Morgen fortæller han, hvad der er op og ned i denne sag. Hør det herunder.

En ny rapport, der påviser en direkte sammenhæng mellem trafikstøj og demens, kan gøre det endnu sværere at sælge huse i områder med høj støj. Boligøkonomisk Videnscenter mener, at rapporten på længere sigt kan få en effekt på boligpriser.
30 procent af danskerne bor i områder med trafikstøj. En ny rapport har bevist, at trafikstøjen giver en forøget risiko for demens og Alzheimers. Det er dog ikke sandsynligt, at den nye undersøgelse vil have en effekt på boligpriserne her og nu, for trafikstøjen koster allerede i forvejen, siger en ekspert på området. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Ny rapport om trafikstøj og demens har ikke en effekt på boligpriser her og nu, men kan gøre det sværere at sælge en bolig

Trafikstøj er dyrt. Både for helbredet, men også for værdien på sin bolig. En ny undersøgelse har bevist, at trafikstøj kan direkte bindes til en øget risiko for demens og Alzheimers. Undersøgelsen vil dog ikke have nogen effekt her og nu på boligpriserne, for trafikstøj trækker allerede en boligs værdi ned. På længere sigt kan den dog få en effekt, mener en ekspert på området. Avisen Danmark har talt med tre mennesker, der har gjort sig forskellige tanker om trafikstøj og boligpriser i forbindelse med deres flytning.

En ny rapport, der påviser en direkte sammenhæng mellem trafikstøj og demens, kan gøre det endnu sværere at sælge huse i områder med høj støj. Boligøkonomisk Videnscenter mener, at rapporten på længere sigt kan få en effekt på boligpriser. Avisen Danmark har talt med tre boligejere, der hver især har gjort sig tanker om boligkøb og trafikstøj.

Boligmarked: De seneste mange år er mængden af trafik på de danske veje steget, og den udvikling ser ud til at fortsætte længe endnu.

Trafikstøj er blevet en større del af folks bevidsthed, når de skal købe eller sælge bolig, og en ny undersøgelse, der binder trafikstøj til højere risiko for demens og Alzheimers, kan besværliggøre det endnu mere at sælge sin bolig - hvis altså den ligger i et område med trafikstøj.

Det er klart, at det påvirker boligpriserne negativt, og jeg vil ikke ligefrem sige, at nogle huse kan være direkte usælgelige, men det er ingen tvivl om, at det kan være voldsomt negativt.

Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videnscenter

Det kan på længere sigt også have en betydning for den pris, man kan få for sin bolig.

Der er vi dog ikke endnu, mener Curt Liliegreen, som er direktør hos Boligøkonomisk Videnscenter. Han siger, at trafikstøj i forvejen havde en klar negativ effekt både prisen på en bolig og helbredet på dem, der bor i områder med meget støj. Han forventer dog ikke, at den nye undersøgelse vil få en stor betydning her og nu.

- Trafikstøj har flere negativ effekter. Det øger risikoen for hjertetilfælde og forøget blodtryk. Det, man typisk ser på huspriserne, er den gene af, at man har støjen i nærheden, og som betyder, at man ikke kan bruge sin have eller terrasse. Jo mere medierne omtaler sundhedspåvirkningen, jo mere vil det dog finde sin vej ind i huspriserne på sigt, siger Curt Liliegreen og fortsætter:

- Det er klart, at det påvirker boligpriserne negativt, og jeg vil ikke ligefrem sige, at nogle huse kan være direkte usælgelige, men det er ingen tvivl om, at det kan være voldsomt negativt.

Curt Liliegreen bliver bakket op af Michael Dalsager, senior kommunikationskonsulent hos ejendomsmæglerkæden Home:

- Støj har en effekt allerede nu. Om den nye undersøgelse her har en endnu større betydning, det er svært at spå om. Men det hejser et flag for folk. Mit gæt er, at det giver en ekstra opmærksomhed på betydningen af trafikstøj. Det har jo været fremme før, at det har en negativ effekt på vores sundhed. Her og nu er det bare et endnu et punkt i effekterne, og det vil give nogle overvejelser hos folk, siger Michael Dalsager.

Støjen giver bekymringer

Når danskere er ude og lede efter ny bolig, så er trafikstøj ofte en ting, mange overvejer, inden de skriver under på noget. Avisen Danmark har talt med tre boligejere.

Da Jonas Hansen flyttede til Odense, så vidste han, at støj kunne blive et problem.

- Trafikstøjen er et stort problem her. Jeg vidste godt fra starten, at der var støj, men ikke at det var så slemt, som det er. Havde jeg vidst det, så ville jeg nok ikke have købt huset, siger han og fortsætter:

- Det kan blive besværligt at leje eller sælge huset igen. Jeg har tænkt, at det måske også kunne påvirke prisen, men huset var billigt i forvejen. Det var mest en investering, og jeg vil nok ikke bo her i mere end et år eller to.

Da Vicki Sørensen flyttede sammen med sin mand og to børn til Odense, gjorde beliggenheden tæt på motorvejen også, at de gjorde sig tanker om fremtiden.

- Vi havde overvejet lidt, da vi købte huset, om det var besværligt at sælge igen, hvis vi en dag ville det, siger hun.

Da Tue Nissen kiggede efter hus i Smørum på Sjælland, vidste han i forvejen, at trafikstøjen ville blive en gene. Det skræmte ham dog ikke. Han oplevede i de første måneder, at en gammel hæk var en ringe isolering mod lyden fra vejen, så han tog sagen i egne hænder.

- Støjen fyldte meget, da vi skulle købe huset. Det var kun vejen, der bekymrede os. Da kun hækken var oppe, der var støjen 62 decibel. Det var ret højt. Siden vi fik et støjhegn op, der snakker vi kun 48-50 decibel. Det er til at holde ud nu, siger han og fortsætter:

- Før blev man lynhurtigt irriteret. Hvis jeg gik nede i bunden af haven og ville snakke med min hustru, så skulle jeg nærmest råbe. Det irriterede mig virkelig meget. Vi ville gerne blive boende i huset her, indtil vi ikke skulle bo i hus mere. Til den tid tror jeg, at størstedelen af biler er el-biler, og at trafikstøjen er mindre.

Et samfundsproblem

Curt Liliegreen betegner den store del af danskere, der bor i risikozonen for trafikstøj som et samfundsproblem. Han mener, at den omkostning det kan have at afhjælpe problemet, vil være det værd.

- Der er afsat fra politisk side tre milliarder til at forbedre forholdene. Det kan givetvis gøre en forskel på de steder, der er mest udsat, siger han og fortsætter:

- Hvis man forebygger støj, så vil man løfte ejendomspriserne i områderne, og det vil medføre, at der kommer flere skatter til det offentlige. Så er der også sparet sundhedsudgifter. Folk kan ikke holde ud at høre på trafikstøj, og det er det, der gør dem syge.

EU-Kommissionen kræver pludselig næsten en halv milliard kroner returneret fra Postnord til ejerne, de dansk-svenske statskasser.
Som EU-kommissær med ansvar for konkurrenceområdet har Margrethe Vestager netop fældet dom over medlemslandene Danmark og Sverige og deres statsstøtte til Postnord. Foto: John Thys/Reuters/Ritzau Scanpix

Analyse: Så svinger Margrethe Vestager krabasken over Postnord

Det statsejede Postnord er altid en rød klude i ansigtet på de private pakketransportører og vejgodsfirmaer, men fredag var en god dag for kritikerne af postvæsnet: EU-Kommissionen med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen kræver pludselig næsten en halv milliard kroner returneret fra Postnord til ejerne, de dansk-svenske statskasser. 
Det skyldes, at Danmark og Sverige har givet støtte til Postnord, som en privat ejer aldrig ville have betalt - og derfor er der tale om ulovlig statsstøtte. Sejren giver blod på tanden hos de private transportører, som vil forsøge at få endnu flere støttekroner kendt ulovlig, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen i en analyse.

Champagnepropperne kunne fredag aften springe i den danske vejgodsbranche efter en pludselig sejr over branchens største hadeobjekt: Det statsejede Postnord.

EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager forlanger, at Danmark og Sverige får tilbageført næsten 490 millioner kroner fra Postnord, fordi pengene ikke lever op til EU’s regler for statsstøtte.

Klagesagen var rejst af Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport (ITD) i Padborg, der benytter enhver mulighed for at klage over den pengestrøm, der flyder fra de dansk-svenske statskasser og direkte ind i Postnord. Danmark ejer 40 procent af postvæsnet, mens Sverige ejer 60 procent.

Sagen er, at postvæsenet har en befordringspligt på brevpost, som efterhånden er en forsvindende lille forretning, men som alligevel er dyr at drive, fordi postbudene skal køre rundt over hele Danmark. Alligevel holder politikerne fast i befordringspligten, fordi 349.000 danskere stadig er fritaget for at modtage digital post fra det offentlige. Dertil kommer alle os andre, der stadig skal kunne modtage pas og andre trykte materialer samt et sjældent fødselsdagskort.

Sagen er, at postvæsenet har en befordringspligt på brevpost, som efterhånden er en forsvindende lille forretning, men som alligevel er dyr at drive, fordi postbudene skal køre rundt over hele Danmark.

ITD mener dog, at staterne bruger befordringspligten som en ”sluse” til at få penge ind i Postnord-koncernen, og det har EU-Kommissionen nu givet medhold i - i hvert fald i et vist omfang.

Postnord og den danske transportminister, Benny Engelbrecht (S), hæfter sig ved, at en overførsel på 2,3 milliarder kroner fra Postnord-koncernen til den danske del af Postnord ikke har været ulovlig. Pengene skulle bruges til at udvikle Postnords forretning i en digital virkelighed, og det var altså helt okay.

Når vi taler om statsejede virksomheder, er EU optaget af, om medlemslandene giver støtte, som en privat ejer aldrig ville have givet. Det kaldes også det ”markedsøkonomiske investorprincip”. Men her var kravene opfyldt med milliardbeløbet, der faldt på plads tilbage i 2017.

- Eftersom det forventede afkast af kapitaltilførslen for Postnords vedkommende opvejer det investerede beløb, konkluderede Kommissionen, at Postnord har handlet på samme måde, som en privat investor ville have gjort det på de samme vilkår, skriver EU-Kommissionen i sin afgørelse.

Helt anderledes var det altså med knap en halv milliard kroner, som Postnord fik overført direkte fra de dansk-svenske statskasser i 2017. Pengene skulle forhindre, at Postnord mistede sin gode kreditvurdering, som banker, kunder og leverandører er optaget af. Men ifølge EU er der slet ikke bevis for, at der var brug for pengene.

Og hvis Postnord vitterligt stod til at miste sin positive kreditvurdering, var det ikke bevist, at statsmidlerne ville have den ønskede effekt. Med andre ord: De penge ville en privat investor aldrig have betalt, og derfor fik Postnord ”en urimelig økonomisk fordel i forhold til konkurrenterne”, skriver EU.

Konkurrenterne er her de danske og svenske vognmænd og pakketransportører, der forsøger at levere et bedre tilbud end Postnord.

Det er ikke første gang, at Postnord og virksomhedens statslige ejere lider nederlag. Rigsrevisionen har tidligere kritiseret den måde, Postnord opgør omkostningerne til opgaver, der skyldes befordringspligt, og de opgave, hvor der er hård konkurrence.

Vejgodslobbyisterne hos ITD stiller sig da heller ikke tilfreds med fredagens sejr, men overvejer at anke EU-afgørelsen for at få kendt milliardtilførslen til Postnord for ulovlig.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Mød René Aalling Jensen fra Kolding, der selv har haft tre nyttejobs siden 2017.

Han tror ikke på, at indvandrerkvinder kommer tættere på et rigtigt job eller lærer dansk ved at feje gulve eller samle skrald.
René Alling Jensen fra Kolding er ikke selv i målgruppen for regeringens udspil om at skrue op for nyttejob-indsatsen. Han har siden 2017 i perioder været på kontanthjælp og i den forbindelse blevet sendt i nyttejob. Her har han oplevet, at arbejdet ikke giver nogen relevante færdigheder, der kan bringe en tættere på et rigtigt arbejde. Privatfoto

René har har haft tre nyttejobs på fire år: Tordner mod idé om, at indvandrerkvinder lærer dansk og får job ved at samle skrald på fuld tid

Regeringen vil have flere indvandrere i nyttejob for at opnå bedre integration. Det forslag virker helt forkert, hvis man spørger René Aalling Jensen fra Kolding. Han har selv som kontanthjælpsmodtager været i flere nyttejobs i de senere år, og han mener ikke, at  arbejdsopgaver som at samle skrald og gøre rent kan lære indvandrere at komme tættere på et reelt job. Socialdemokratiet afviser kritikken.

Regeringen vil skrue op for brugen af nyttejobs for at knække koden til at få flere indvandrerkvinder i arbejde. Forslaget vækker skepsis hos René Aalling Jensen fra Kolding, der selv har haft tre nyttejobs siden 2017. Han tror ikke på, at målgruppen kommer tættere på et rigtigt job eller lærer dansk ved at feje gulve eller samle skrald. Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører slår fast, at det er vigtigt at stille krav til uintegrerede kontanthjælpsmodtagere.

Nyttejob: Han er blevet sat til at skille cd'er ad og sortere emballagens forskellige typer plastik i hver sin spand. Han har fået besked på at rive et asbestramt skur ned. Han er blevet stukket en skovl i hånden, som han manuelt skulle flytte pyntesten fra en parkeringsplads med - en opgave, som måske nok kunne være klaret mere effektivt med en maskindrevet rendegraver.

46-årige René Aalling Jensen fra Kolding har som kontanthjælpsmodtager haft tre forskellige nyttejobs de sidste fire år. Derfor har han en større erfaring med den nytteindsats, som regeringen nu har planer om at skrue markant op for.

På et pressemøde tirsdag fremlagde statsminister Mette Frederiksen (S) nemlig forslaget om, at indføre en 37-timers arbejdspligt for ledige indvandrere på offentlig forsørgelse. Formålet er særligt at få de indvandrerkvinder, der hænger i bremsen, når det gælder om at blive en del af arbejdsmarkedet, op om morgenen og ud ad døren.

Straf ikke hjælp

Forslaget vil konkret ramme 20.000 personer, som altså skal sendes ud i et nyttejob på fuld til for at have ret til at modtage offentlig forsørgelse.

Kort om nyttejobs

  • Et nyttejob er en virksomhedspraktik, der består af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en kommunal, regional eller statslig virksomhed.
  • Målgruppen for regeringens forslag om en arbejdspligt på 37 timer vil være alle, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse og uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, som har været i kontanthjælpssystemet i tre ud af fire år, og som ikke har bestået minimum Prøve i Dansk 2 eller gennemført 6. klasse.
  • Indsatsen vil ramme cirka 20.000 borgere. Ifølge regeringens egne beregninger vil arbejdspligten dog kun få 250 af dem ud i et rigtigt arbejde.
  • Det er kommunerne, der får til opgave at skaffe nyttejobs til målgruppen.

Og det har fået René Aalling Jensen op ad stolen. Den 46-årige tror ganske enkelt ikke på, at det vil hjælpe indvandrerkvinder til blive bedre til at tale dansk og få et reelt arbejde, hvis de sættes til at samle cigaretskodder på en strand i 37 timer om ugen.

- Jeg tror, man skal gøre op med sig selv, om man ønsker at straffe dem eller reelt hjælpe dem videre, og hvis man vil det sidste, skal der noget andet til, siger han.

Lærer ikke sproget

Når Rene Aalling Jensen gentagne gange siden 2017 er blevet sendt ud som nyttejobber, har han ofte arbejdet side om side med indvandrere, der er i målgruppen for regeringens udspil.

Men det har ifølge ham ikke betydet, at han har kunnet lære fra sig af sine danskkundskaber.

- Hele debatten om at bruge nyttejobs som platform til at lære dansk virker mærkelig på mig. Hvis de skal lære sproget, skal de være i et miljø, der opfordrer til det. Det er man ikke, når man slæber en kommode op ad en trappe eller står ved en larmende maskine, der sorterer flamingo, siger han.

Et nyttejob kan blandt andet bestå i at samle cigaretskodder op i naturen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Selv har han oplevet, hvordan det at blive sendt ud i et nyttejob tærer på kræfterne og kan gøre det svært at overskue at få sendt de ansøgninger, som kan lande en et reelt arbejde.

- Det æder din energi, fordi det ikke fører til noget. De her mennesker har så også en sprogbarriere, som gør, at de ikke bare kan sende en skriftlig ansøgning eller ringe op til en arbejdsgiver. Jeg synes, man bør sætte ind på hele jobsøgningsdelen først gennem undervisning, hvis man vil have dem ud på arbejdsmarkedet her og nu, siger den 46-årige.

Ingen færdigheder

Generelt har Rene Alling Jensen svært ved at få øje på, hvordan et nyttejob giver nogen som helst relevante kompetencer.

- Man gør gavn for kommunen, men ordningen er ikke lavet til at give borgeren, der bliver sendt ud, nogen færdigheder. Du kan måske få en smule ud af det, hvis du slet ikke kan finde ud af at stå op om morgenen, siger han.

Regeringen præsenterede reformudspillet "Danmark kan mere I" tirsdag 7. september. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen slår jo netop på, at målgruppen via et nyttejob får noget basal læring i, hvordan man står op hver morgen og passer et arbejde. Kan man ikke argumentere for, at det er en vigtig færdighed at lære, hvis man skal blive en del af arbejdsmarkedet?

- Min oplevelse er ikke, at de her mennesker er dovne og negativt indstillede over for at arbejde.

Men kan det ikke fungere som en motivationsfaktor til at komme ud og finde et rigtigt arbejde, at det ikke er det mest spændende og kompetenceudviklende, man bliver sat til at lave på fuld tid til en meget lav løn?

- De har jo ikke mulighederne for at komme videre, fordi de ikke har danskfærdighederne til at klare jobsøgningen. Jeg tror ikke, det motiverer, når man føler, at man sidder fast og ikke kan handle på det.

Alle skal bidrage

Hos Socialdemokratiet understreger beskæftigelsesordfører Henrik Møller, at det er nødvendigt at give særligt indvandrerkvinder et skub, hvis de skal blive en bidragende del af samfundet.

- Vi har gennem mange år svigtet en opgave ved at lade de her kvinder passe sig selv, og det har ikke været godt for integrationen. Nu står vi i en situation, hvor alle skal være med til at bidrage, og det gælder også den her gruppe. Det har jo aldrig været tænkt som en varig passiv ydelse at være på kontanthjælp, siger Henrik Møller.

Han anerkender dog, at nytteindsatsen ikke er den ideelle løsning:

- Selvfølgelig kan man sige, at det ville være bedre bare at give dem et rigtigt arbejde. Det ville da være lige til højrebenet, hvis de kunne gå ind og tage nogle af de jobs, som arbejdsgiverne lige nu står og skriger efter. Men udgangspunktet er, at mange af de her mennesker mangler sprogfærdigheder og noget af det grundlæggende i forhold til at komme ind på det danske arbejdsmarked, og derfor er ideen om nyttejobs kommet med i udspillet, siger beskæftigelsesordføreren.

Men tror du på, at man gennem et nyttejob, hvor man skal feje gulve eller samle skrald, bliver bedre til dansk?

- Der skal selvfølgelig noget sproglig undervisning med i det her også. Det skal ikke være enten eller.

Kritik fra kommunerne

Ifølge Henrik Møller har vi som samfund ikke råd til at parkere indvandrerkvinder på kontanthjælp, ligesom han kalder det en "menneskelig falliterklæring" på kvindernes egne vegne, hvis der ikke gøres noget for at sikre, at de bliver hjulpet videre.

Regeringen har selv været ude at sige, at forslaget kun vil øge arbejdsudbuddet med 250 personer ud af de 20.000 i målgruppen, så hjælper den her indsats reelt flere i arbejde? 

- Det kan vi jo ikke garantere 100 procent. Vi skal have vendt bøtten og rettet dem ind mod noget uddannelse eller beskæftigelse, og det skal vi finde formen for i drøftelse med kommunerne, siger Henrik Møller.

Hos Kommunernes Landsforening har der været kritik af forslaget. Formand Jacob Bundsgaard har været ude at sige, at erfaringen ikke viser, at nyttejobs bringer folk tættere på et job. Ifølge ham vil det være mere gavnligt at få målgruppen ud på en rigtig arbejdsplads.

- Vi skal have den drøftelse, og hvis KL kan byde ind med noget, der er bedre end det her, så lytter vi til det. Vi er ikke så firkantede, men vi tror på, at det her gør, at vi får flere med på arbejdsmarkedet, end vi har i dag. Ikke alle, men flere, siger Henrik Møller.

Symbolpolitik

I Kolding er René Aalling Jensen forsat i kontanthjælpssystemet, og han har også for nyligt været ude i en nytteindsats.  Lige for tiden har han dog et vikariat med natarbejde.

Den 46-årige ser regeringens udspil som ren symbolpolitik. Samme opfattelse har ekspert i politisk kommunikation Johannes Andersen fra Aalborg Universitet. Torsdag fortalte han til Avisen Danmark, at regeringen med udspillet ifølge ham sender et budskab til ledige indvandrere om, at de er uønskede.

Den kritik har udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) afvist i et debatindlæg i Avisen Danmark lørdag, og det samme afviser Tesfayes partifælle Henrik Møller.

- Den nemme løsning havde været at lade være med at gøre noget. Det her er jo et forsøg på at gøre noget i forhold til det svigt, vi har set de seneste år. Det er en erkendelse af, at der er nogle kvinder, som der ikke er blevet stillet store nok krav til, så det gør vi nu, siger han.