Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

(FILES) This file photo taken on September 11, 2001 shows the rubble of the World Trade Center smouldering following the collapse of the towers. The Twin Towers of the World Trade Center which were struck by hijacked airplanes collapsed on that day claiming 2, 753 lives. September 6, 2016 marks the fifteenth anniversary of the event. / AFP PHOTO / ALEXANDRE FUCHS

Da verden blev sat i stå

Indimellem sker det, at skæbnens hjul drejer en omgang og indvarsler en ny verdensorden. Sådan en begivenhed ramte for 20 år siden, da terror kom på alles læber. For da tvillingetårnene faldt i New York, blev terror global.

11. september 2001 er en af de dage, de fleste af os stadig husker. Vi kan genkalde os, hvor vi var, og hvad vi lavede, da flyene ramte World Trade Centers to tårne i New York. Den dag forsvandt noget tryghed, og vi skulle lære at erkende og forsvare os mod en fjende, som var en terror-organisation og ikke en nation. Begreber som asymmetrisk krigsførelse blev en del af ordforrådet, og dermed blev det umuligt at have et holdepunkt som for eksempel en oberstløjtnant Svend Bergstein, der under Golf-krigen kunne stå på tv med en pegepind og forklare, hvor fjenden var, og hvad der skete.

Indtil da var terror noget, vi havde hørt om fra især Tyskland, Spanien og Italien, hvor hver aktion efter nutidens begreber kostede et behersket antal menneskeliv. Senere er terrorhandlingerne blevet voldsommere, når vi tænker på Paris, Berlin, Nice, London og andre byer, som har gennemlevet grusomme angreb.

Det til trods er det ikke lykkes for terroristerne at gøre os til forskræmte harer, som gemmer os derhjemme. Ganske vist er der kommet mere overvågning, mere terrorsikring og mere registrering, men vi går stadig til store fodboldkampe, store koncerter og sidder udenfor på restauranter og caféer. Det er godt og livsbekræftende. Og det skylder vi de mange uskyldige mennesker, som blev ofre for terrorangrebene og de soldater, som gav deres liv i kampene mod terroristrederne. 

 God læselyst og eftertanker. 

Billede af Mogens Kruse Jakobsen
Billede af skribentens underskrift Mogens Kruse Jakobsen Redaktionschef
Over 60 møder om en klimaaftale for landbruget, og der er ikke sket ret meget. Nu har de borgerlige partier i samlet flok smidt et forslag ind på forhandlingsbordet, og det giver tiltrængt ny dynamik i forhandlingerne, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør Casper Dall.
Med et opsigtsvækkende fælles udspil i landbrugsforhandlingerne sparker Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V) sammen med partilederne fra Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance ny energi ind i forhandlingslokalet, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Dall: Opsigtsvækkende borgerligt landbrugsudspil giver ny energi til forhandlingerne

Det hører i øjeblikket til sjældenhederne, at fem ud af seks borgerlige partier på Christiansborg kan blive enige. Men det er lykkedes nu. Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance er kommet med et fælles udspil til de igangværende forhandlinger om en klimaaftale for landbruget.
Det er opsigtsvækkende, at partierne kommer med et fælles udspil, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. Men det giver ny energi i forhandlingslokalet, fordi regeringen og støttepartierne længe har efterspurgt mere konkrete ønsker fra de borgerlige partier.
Nu kan regeringen endelige tage stilling til, om den ønsker at bruge de nødvendige milliarder kroner fra statskassen på at få de borgerlige partier ombord i en klimaaftale for landbruget - eller om de ønsker at lave en aftale med støttepartierne. Ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør står regeringstoppen med en større hovedpine: Ekstra milliarder til en klimaaftale eller velfærd?

Efter at have været i dødvande i umindelige tider ser det nu ud til, at der endelig kan komme skub i forhandlingerne om en klimaaftale for landbruget. Fem borgerlige partier – Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance – gør fælles front, når forhandlingerne fortsætter hos fødevareminister Rasmus Prehn (S).

Forhandlinger går dermed i den afgørende fase, hvor det vil vise sig, om det lykkes for regeringen at lande en bred aftale hen over midten, eller om regeringen er nødt til at se mod støttepartierne for at finde det nødvendige flertal.

Gennem længere tid har der været nervekrig i forhandlingerne. Regeringen forsøgte sig i sidste uge med et ultimatum til partierne: Accepter vores økonomiske ramme eller bliv væk fra forhandlingerne, lød budskabet, som Rasmus Prehn få timer efter, at det var sendt af sted på mail til forhandlerne, måtte trække i land. Nu var de alligevel velkommen ved forhandlingsbordet. Et forhandlingsbord, hvor regeringen og støttepartierne gentagne gange har forsøgt at finde ud af, hvad de borgerlige partier egentlig ønsker sig for at kunne gå med i en aftale.

Det svar er nu kommet. Endda som et ganske opsigtsvækkende svar. Fem borgerlige partier har formået at levere det første fælles udspil. Det er nye toner fra partier, som ellers gerne kritiserer hinanden, når muligheden byder sig.

Fem borgerlige partier har formået at levere det første fælles udspil. Det er nye toner fra partier, som ellers gerne kritiserer hinanden, når muligheden byder sig.

Casper Dall, politisk redaktør

Partierne ønsker, at der skal findes op mod 750 millioner kroner ekstra om året til landbruget frem mod 2030. Regeringen har i sit udspil lagt op til ekstra 80 millioner kroner om året. Partierne ønsker at finansiere forskellen ved dels at genindføre deltagerbetaling på danskuddannelse til udenlandske studerende, dels ved at genindføre opholdskrav for ret til dagpenge samt endelig ved at bruge af det økonomiske råderum, der er frem mod 2030.

Udspillet giver ny energi til forhandlingerne, som ellers var i risikozonen for at gå i dvale igen, når de næste møder var holdt. Med udspillet har fødevareminister Rasmus Prehn nemlig et konkret krav fra de fem borgerlige partier, han kan tage med videre til regeringstoppen, hvor finansminister Nicolai Wammen meget nødigt ønsker at løfte låget til statskassens mange milliarder. De penge vil han hellere bruge på velfærd end landbrug. Men risikoen for at en klimaaftale for landbruget med støttepartierne bliver meget omkostningstung for erhvervet, så arbejdspladser i landområderne forsvinder, kan tvinge finansministeren til at åbne statskassen.

Udspillet giver ny energi til forhandlingerne, som ellers var i risikozonen for at gå i dvale igen.

Casper Dall, politisk redaktør

Udover økonomien adskiller de fem borgerlige partiers udspil sig markant fra regeringens forslag på yderligere et område: Lavbundsjorde. Regeringen ønsker at udtage 88.500 hektar jord, mens de borgerlige partier foreslår helt op til 100.000 hektarer.

Udtagning af lavbundsjorde har dog længe været et stort diskussionsemne blandt grønne interesseorganisationer, eksperter og politikere. For hvor stort er potentialet for CO2-reduktion egentligt? Ca. syv procent af det danske landbrugsareal består af lavbundsjorde, men lavbundsjordene står for hele 50 procent af landbrugets samlede CO2-udledning. Det gør de, fordi lavbundsjorde er en type jord, der indeholder rigtig meget kulstof. Lavbundsjorde er eller var vådområder, som for eksempel tidligere enge og moser. I den slags vådområder er der mange planterester, som har optaget en masse kulstof. Når lavbundsjorde bliver udtaget og dermed får lov at være i fred, bliver kulstoffet i jorden, men når lavbundsjorde bliver til landbrugsjord og opdyrket, så bliver kulstoffet frigivet til atmosfæren.

Tidligere har regeringen i sidste års klimaprogram skønnet, at der kun kunne udtages 50.000 hektarer. Ved at løfte ambitionen om udtagning til hele 100.000 hektarer får de borgerlige partier en større CO2-reduktion end regeringen, og det bruger partierne til at kalde deres udspil for grønnere end regeringens. Ved de seneste to finanslove, som regeringen har indgået med støttepartierne, er der faktisk allerede sat over to milliarder kroner af til udtagning af godt 20.000 hektarer lavbundsjorde.

Med det fælles udspil signalerer de fem borgerlige partier, at det skal tages for gode varer, når de siger, at de kommer og går samlet fra forhandlingerne. Partierne er blevet enige om, at landbruget et for vigtigt erhverv til, at de kan være splittede, hvis magten en dag skifter fra rød til blå blok. Om det så ender i et bredt forlig eller blokpolitik, finder vi sandsynligvis snart ud af.

For 20 år siden ramte to kaprede passagerfly World Trade Centers to tårne i New York. Siden har verden ikke været den samme. Og spørgsmålet er, om det nogensinde vil lykkes at få stoppet terror.
Indespærrret af flammehavet i World Trade Center valgte mange som en sidste desperat handling af kaste sig ud fra tårnene. Ingen overlevede. Dette billede er blevet kaldt "Den faldende Mand" og er blevet et symbol på rædslerne i New York 11. september 2001. Arkivfoto: Richard Drew/Reuters/Ritzau Scanpix

Historiens hidtil største terrorangreb tog 3000 menneskeliv: Verden ændrede sig 11. september for tyve år siden

Da 19 terrorister fra Al-Qaeda 11. september 2001 i fire kaprede amerikanske indenrigsfly indledte angreb på de største symboler på USA som stormagt, skrev de et dødeligt og spektakulært kapitel i verdenshistorien.

- Aldrig tidligere havde man set terrorisme i den skala, siger Niels Bjerre-Poulsen, lektor på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

Næsten 3000 mennesker omkom, og terrorhandlingerne har siden fået følgevirkninger overalt, også i Danmark.

- Vi lod os trække ind de amerikanske krige. Vi blev en krigsførende nation, først i Afghanistan og kort efter i Irak, siger daværende danske udenrigsminister Mogens Lykketoft (S).

Baggrunden for dét, er, at USA erklærede terroren krig og straks invaderede Afghanistan. Her lykkedes det at nedkæmpe Al-Qaeda,  men:

- Det er nok muligt at ramme et terrorcenter hårdt, men det er som om, det bare flyttes og mangedobles, siger han med henvisning til, at vi i stedet fik Islamisk Stat og at Al Qaeda er på vej igen andre steder, siger Tonny Brems Knudsen, lektor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

For tyve år siden, 11. september 2001, kaprede Osama bin-Ladens organisation Al-Qaeda fire fly i amerikansk luftrum og iværksatte historiens største terrorangeb. Det kostede næsten 3000 menneskeliv, jævnede World Trade Center med jorden og forandrede med ét verdensordenen.

Alt så ud til at være, som det skulle være, da amerikanerne om morgenen 11. september 2001 gjorde sig klar til en ny dag. Sådan var det overhovedet ikke.

Lidt efter klokken ti om formiddagen havde 19 mellemøstlige terrorister fra Osama bin-Ladens  netværk Al-Qaeda tilendebragt brugen af fire kaprede fly som våben mod symbolske vartegn på USAs politiske, økonomiske og militære supermagtsrolle i verden.

- Aldrig tidligere havde man set terrorisme i den skala. Derfor var det ikke blot et angreb på USA, men på hele Vesten, siger Niels Bjerre-Poulsen, lektor på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

Angrebene kostede knap 3000 dræbte, en pulverisering af tvillingetårnene i World Trade Center i New York og en delvist smadret Pentagonbygning, amerikansk forsvars administrative hoveddomicil.

De fleste blev dræbt som følge af flyenes nedslag eller det flammehav, det efterlod. God et par hundrede, der var spærret inde af ilden og varmen, tog desperationens valg og kastede sig ud i den visse død fra tårnvinduerne. En brandmand på jorden døde også, da han blev ramt af en, der valgte den løsning.

Hertil kommer, at et fjerde kapret fly var på vej mod enten det hvide hus eller den amerikanske kongres. Det styrtede ned, inden det nåede frem, da flyets passager nedkæmpede terroristerne. Alle ombord omkom.

Krigen mod terror

Terrorangrebene lagde øjeblikkeligt beslag på alle nyhedsmedier over hele verden, også herhjemme. Århus Stiftstidende konstarede eksemepelvis, at verden sank i grus, og Kristeligt Dagblad kiggede ildevarslende ind i fremtiden med sin forsideoverskrift "Verden bliver aldrig den samme igen."

Dét bekræftede USAs præsident George W. Bush, da han ni dage senere besteg talerstolen i den amerikanske kongres og proklamerede krigen mod terror. Den blev konkret rettet mod Al-Qaeda, som, lød efterretningerne, fik ly og beskyttelse hos det islamisk fundamentalistiske talibanstyre i Afghanistan.

- Men den slutter ikke her. Den vil ikke ophøre, før hver en terroristgruppe med global rækkevidde er fundet, stoppet og besejret, sagde han.

Med bibelsk patos og næring i Jesu ord i både Lukas og Mathæus evangelierne -  "Den, der ikke er med mig, er imod mig" -  ridsede han strategien op:

-  Vi vil udsulte terroristerne, sætte dem op imod hinanden, fordrive dem fra sted til sted, indtil der ikke længere findes sikre steder, de kan hvile ud. Og vi vil forfølge de nationer, som leverer hjælp eller giver ly til terrorisme. Enhver nation i regionen må nu træffe en beslutning: Enten er I med os, eller også er I med terroristerne, sagde han.

Det er nok muligt at ramme et terrorcenter hårdt, men det er som om, det bare flyttes og mangedobles.

Tonny Brems Knudsen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet,

Efter tyve år er de sidste tropper netop trukket ud af Afghanistan igen.

Nedkæmpet - og genopstået

Ifølge Tonny Brems Knudsen, lektor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, kan effekten af indsatsen vurderes på to måder:

- For det første: Forsøget på at knuse Al-Qaeda effektivt, de blev nedkæmpet og fortrængt. For det andet. Det er nok muligt at ramme et terrorcenter hårdt, men det er som om, det bare flyttes og mangedobles, siger han.

Han  peger i den forbindelse på, at i dag er Al Qaeda tilbage, og vi har fået Islamisk Stat, dets kortvarige kalifat og deraf følgende krige og kriser.

Niels Bjerre-Poulsen mener heller ikke, at spørgsmålet er så enkelt igen.

- Terroren er nok holdt i ave, men den er ikke nedkæmpet. Man kan jo dårligt kalde Irak, Syrien, Libyen, Afghanistan, Yemen og Somalia for sikre lande. Her er der stadig grobund for terrorister, siger han.

Mærkbare konsekvenser

At verdensordenen blev ændret er der ingen uenighed om.

- Efter murens og østblokkens fald var opfattelsen, at det liberale demokrati gik sin sejrsgang og  ville udbrede sig over alt. Der var ingen nye konfliktlinjer, der ville erstatte den kolde krig. 11. september lærte os på en eget barsk måde, at det var der i høj grad, siger Mogens Lykketoft, der var dansk udenrigsminister dengang.

Det blev konkret og mærkbart, også for Danmark, mener han:

- Vi lod os trække ind i de amerikanske krige i en grad, jeg aldrig havde forestillet mig eller ønsket mig. Vi blev en krigsførende nation, først i Afghanistan og kort efter i Irak.

Også på andre måder satte den nye verdensorden sig spor, mener han:

- Selve frygten for terror har præget verden siden med overvågning og kontrol. Det har afværget flere anslag, der helt sikkert også har været rettet mod Danmark. Det skal vi ikke være kede af, men det har desværre også bidraget til, at alt for mange mennesker tror, de ser en terrorist, hver gang de ser en muslim, siger Mogens Lykketoft.

Legitim, men voldsom reaktion

Som Tonny Brems Knudsen ser det, var det ikke terrorangrebene 11. september i sig selv, der ændrede verdensordenen, men USAs reaktion:

- USA var nødt til at reagere, og i udgangspunktet var det helt legitimt, hvad invasion i Afghanistan angår. FNs sikkerhedsråd sluttede op, også med Rusland og Kina som deltagere. Men der gik ikke lang tid, før centrale aktører syntes, reaktionen var for voldsom med den efterfølgende invasion af Irak i 2003.

Den var uden FN-opbakning, den blev gennemført trods veto fra Frankrig, Rusland og Kina og ville ikke være kommet uden 11. september og afghanistankrigen, mener Tonny Brems Knudsen.

- Man ville videre til andre såkaldte slyngelstater i en blanding af frygt og hævntørst. På den måde stod USA ikke alene med en infam og truende terrorisme på nakken, men mistede også en universel opbakning og sympati, hvilket har præget tiden siden, siger Tonny Brems Knudsen.

Helt ny fjendetype

I følge Niels Bjerre-Poulsen er der også historiske faktorer, der spillede ind.

- Mange sammenligner 11. september med japanernes angreb på Pearl Harbor i 1941. Men det var en del af en eksisterende krig mellem nationer. 11. september angrebene blev udført med hobbyknive og af folk, der brugte flyvemaskiner som våben. Det var en helt anden type fjender end nationalstater.

Dertil kommer, at den invasion i Irak, som USA fulgte op med uden FN-mandat, også var resultatet af, at den amerikanske ledelse nu rummede en række folk, der lå i et lavere beslutningslag under den første irakkrig, Golfkrigen i 1991.

Nogle af dem, fortæller Niels Bjerre-Poulsen, ønskede dengang i '91 at gå videre til Bagdad og afsætte Iraks leder Saddam Husein. Men amerikanerne holdt fast i et løfte, man gav sig selv efter vietnamkrigen: aldrig mere at gå i krig uden et klart mål og uden en plan for en afslutning og aldrig uden at være sanktioneret af FN. Derfor holdt de i Golfkrigen kun fokus på formålet: at slå Iraks invasion af Kuwait tilbage.

- Da man så kom til 2001, var disse ledere rykket op i øverste beslutningslag, blandt andre forsvarsminister Donald Rumsfeld. De satte Irak på dagsordenen igen, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Tilbage ved udgangspunktet

Helt aktuelt er Afghanistan, hvor George Bush' proklamerede krig mod terror blev indledt, igen det højaktuelle emne på den geopolitiske dagsorden.

Som man har diskuteret Islamisk Stat som resultat af irakkrigen, har vi nu en lignende diskussion med hensyn til, om man har sået frø til nye samlinger af potentielle terrorgrupper i Afghanistan.

Niels Bjerre-Poulsen, Center for Amerikanske Studier, Syddansk Universitet

Taliban skulle kun bruge en uges tid på at vende tilbage til den magt, man mistede for tyve år siden.

- Som man har diskuteret Islamisk Stat som resultat af irakkrigen, har vi nu en lignende diskussion med hensyn til, om man har sået frø til nye samlinger af potentielle terrorgrupper i Afghanistan, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Ifølge Tonny Brems Knudsen har vor tids Taliban imidlertid en indlysende interesse i ikke at give internationale terrorrister et nyt fristed.

- Jeg hælder mere og mere til, at Afghanistan er forandret samfundsmæssigt efter mange år med personlig frihed og elementer af demokrati. Det er ikke så let at annullere, hvis det er det, Taliban vil. På den måde kan det godt være, at Taliban er kloge nok til ikke at give for meget plads til hverken terrorister eller ekstrem fundamentalisme.

Det vil nemlig, vurderer Tonny Brems Knudsen, tvinge USA til fornyet magtanvendelse eller destabilisering af Taliban-regimet, og genopbygningen af Afghanistan vil dermed slå fejl.

- Hvis Taliban fejler i det, fejler de monumentalt, for så vil deres egen befolkning kunne sige, at de ikke magtede opgaven og spørge, hvad de så skal med dem, siger han.

Set gennem en tidligere udenrigsministers briller forekommer et nyt og levedygtigt afghansk samfund skrøbeligt som et korthus, også selv om Taliban måtte have ændret sig.

- Vi taler trods alt om et traumatiseret land, hvor en tyve år lang krig har kostet - der er forskellige skøn - mellem 50.000 og 100.000 civile livet og 60.000 i den afghanske hær. Det glemmer man at tale om, men det er en anden konsekvensomkostning ved 11. september, som også betyder noget den dag i dag, siger Mogens Lykketoft.

Det gik ellers så godt for svineproducenterne. Men pludselig kollapsede markedet. Kineserne aftager ikke længere på meget svinekød som tidligere, og polske og tyske svineproducenter vil ikke længere aftale danske smågrise til opfedning. Det betyder, at grisene hober sig op i staldene og priserne rasler ned.
Priserne på smågrise er pludselig styrtdykket, hvis man overhovedet kan komme af med dyrene til opfedning i Danmark eller på eksportmarkederne. Arkivfoto: Mads Dalegaard

Tilbud efter svine-kollaps: Få en gratis gris

Mere end to års prisfest for svinebønderne er slut, og især producenterne af smågrise lider lige nu. Smågrise er en stor dansk eksportvare, men landmænd i Tyskland og Polen har ryddet deres stalde, fordi begge lande er ramt af afrikansk svinepest. 
Det har skabt en situation, hvor de danske landmænd nærmest må forære smågrise væk, fordi ingen vil have dyrene - og de vil for alt i verden undgå at aflive raske dyr. 
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen tager den dramatiske situation i landbruget op i denne uges klumme samt i podcasten Erhvervsklubben, som også er en del af dit abonnement.

Mens politikerne lige nu forhandler om en klimaaftale frem mod 2030 for landbruget, er problemerne langt mere nærværende ude på staldgangene.

Efter mere end to års prisfest for svinekød er markedet pludselig kollapset. Kina, verdens største forbruger af svinekød, flår ikke længere europæisk svinekød ned af hylderne, og nedturen er kommet fuldstændigt bag på slagterierne. Også selvom de har folk siddende i Kina til at overvåge markedet.

Fortællingen har ellers været, at kineserne har været hårdt ramt af afrikansk svinepest, som er en yderst smitsom og dødelig sygdom, der kun rammer grise. Derfor er millioner af kinesiske svin blevet slået ned, men det kunne tyde på, at det målrettede kinesiske styre er ved at få styr på situationen. Selvom oplysninger fra Kina altid er behæftet med stor usikkerhed.

Det ændrer ikke på, at prisen, som en dansk landmand får for sine slagtesvin, er faldet med en fjerdedel på tre måneder - svarende til over tre kroner pr. kilo - og det har sat en brat stopper for jublen hos svineproducenterne.

Men det er ikke det værste. Svinenoteringen er lige nu 8,70 kroner pr. kilo hos Danish Crown, og til den pris kan de dygtigste landmænd stadig holde skindet på næsen. Resten kan lune sig ved, at de forhåbentlig har sparet lidt op efter de seneste års optur.

Langt værre ser det ud for de landmænd, der producerer smågrise, for her er prisen bombet helt i bund. Tidligere er smågrise til opfedning gået for helt op til 600-700 kroner pr. styk, men nu ser man priser på bare 20 euro - 150 kroner - når man eksporterer til Tyskland. Hvis man overhovedet kan komme af med sine dyr.

Det betyder alverden, når dansk eksport ligger på knap 15 millioner smågrise om året, men det mærkes især ude hos den enkelte landmand.

- Jeg kan høre på vores kunder, at de er ved at være langt nede. En sagde forleden, at hver morgen, når hans vækkeur ringede, så har han tabt 50.000 kroner. En anden ringede og tilbød mig syv-kilo grise gratis, hvis bare jeg ville hente dem. De skulle ud at køre, for ellers har han ikke plads til de næste, sagde Michael Vinderslev, smågriseeksportør og vognmand hos NV-Randers, forleden til Landbrugsavisen.

Tidligere er smågrise til opfedning gået for helt op til 600-700 kroner pr. styk, men nu ser man priser på bare 20 euro - 150 kroner - når man eksporterer til Tyskland. Hvis man overhovedet kan komme af med sine dyr.

Alternativet vil være aflivning af raske dyr, og det er det sidste, en landmand ønsker sig overhovedet.

Årsagen til det pludselige dyk skal findes i Tyskland og Polen, der har fået afrikansk svinepest ind i besætningerne og derfor ikke må eksportere til vigtige markeder som Kina og Japan. Kødet skal i stedet sælges andre steder i verden og ikke mindst i Europa, og så falder priserne.

Modsat danske landmænd, der typisk tynges af en stor gæld og er tvunget til at holde gang i forretningen, er tyske landmænd mindre forgældede. Hvis markedet er dårligt, lader de bare være med at købe smågrise til staldene, og derfor brænder de danske landmænd inde med dyrene.

Ideelt set kunne de bare beholde dyrene og fede dem op til slagtning i Danmark. Men det er svært at opdrive en ledig svinestald lige nu, og alene tanken om at søge miljøtilladelse til en hurtig udvidelse udløser kuldegysninger hos de fleste landmænd.

Dermed står vi tilbage med de sædvanlige spørgsmål, når landbruget er krise: Hvad siger bankerne?

De har jo lige været overordentligt tilfredse med de landbrugskunder, der har tjent godt på svinefesten og været i stand til at afvikle en masse gæld. Nu kigger bankerne bekymret på producenterne af smågrise.

Det sidste, en bank ønsker, er at overtage nøglerne til et sohold, og da især i en tid, hvor markedet oversvømmes af smågrise. Derfor vil der udvises nogen tålmodighed i de kommende måneder, for pludselig en dag skal de tyske stalde vel fyldes igen.

Så er vi tilbage ved landbrugsforhandlingerne, der først og fremmest handler om størrelsen på den regning, som landbruget skal betale for den grønne omstilling. Se, her er der for alvor risiko for en barsk snak mellem landmændene og deres bankrådgivere.

Lyt til podcasten "Erhvervsklubben"

Situationen hos svinebønderne behandles også i denne uges podcast "Erhvervsklubben". Find den i appen Nyhedskiosken, på dit lokale dagblads hjemmeside under Podcasts, eller hvor du normalt hører podcast, f.eks. Itunes eller Spotify.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Vi skal have langt bedre undersøgelser af, hvor det giftige og kræftfremkaldende stof PFOS er endt henne. Nu skal 145 brandøvelsespladser, hvor stoffet er brugt, undersøges. Men stoffet er også brugt andre steder, advarer en professor i miljømedicin.
Brandslukningspladsen ved Beredskabsstyrelsen på Vilstrupvej ved Haderslev er en af de 145 lokationer, der står på Danske Regioners liste over steder, der er kan være forurenet med de miljøfarlige og kræftfremkaldende flourstoffer, som blev brugt i brandslukningsskum indtil 2006. Arkivfoto: Claus Thorsted

145 områder undersøges for giftstof: Men det er kun toppen af isbjerget, advarer professor

I foråret fandt man det giftige stof PFOS i borgere i Korsør. Nu har de danske regioner og kommuner fundet frem til 145 nuværende og tidligere brandøvelsespladser, som også kan være forurenede med stoffet, der kan øge risikoen for kræft og skade immunsystemet.
Men det er kun toppen af isbjerget, advarer professor i miljømedicin på Syddansk
Universitet, Philippe Grandjean.
Det giftige stof er nemlig også brugt af virksomheder til at fremstille for eksempel regnjakker og pizzabakker. Derudover kan stoffet være på lossepladser og i det slam, rensningsanlæg har leveret til landbrug til jordforbedring. Slutteligt kan stoffet også være sivet ned til vores grundvand.
Derfor opfordrer professoren til at udvide omfanget af undersøgelserne, så de også omfatter områderne ved virksomheder, der har benyttet stoffet og alle andre steder, det kan være endt.

I foråret kom det frem, at borgere i Korsør er blevet forgiftede med flourstoffet PFOS, der kan øge risikoen for kræft og påvirke immunsystemet, særligt hos børn. Nu har Danske Regioner lavet en opgørelse over i alt 145 lokaliteter, hvor der kan være forurening med det giftige stof. Men ifølge professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, har vi kun set toppen af isbjerget.

Forurening: Der er langt flere end 145 områder i Danmark, som bør undersøges for forurening med det giftige stof PFOS, som kan øge risikoen for kræft og skader immunsystemet. Det vurderer professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, Philippe Grandjean. I Danske Regioners opgørelse er det nemlig kun nuværende eller tidligere brandøvelsespladser, der kan have brugt PFOS-holdigt skum, som figurerer.

- Det er et uheldigt tegn, at man lige nu kun ser på brandøvelsespladser. Vi er nødt til at brede nettet ud. Stoffet er også brugt af virksomheder, der har produceret regntøj og pizzabakker eksempelvis. Der er også andre giftige flourstoffer, som er blevet brugt til at lave teflonpander blandt andet. Brandøvelsespladser er kun toppen af isbjerget, siger han.

Opgørelsen fra Danske Regioner er kommet i kølvandet på forureningssagen fra Korsør, hvor en lang række borgere har fået påvist markant forhøjede niveauer af giftstoffet i deres blod, og flere børn har forhøjede nyre- og kolesteroltal. Alt sammen efter de i en årrække har spist kød fra kvæg, der har græsset på en mark, der er blevet forurenet med giftstoffet gennem brandskum fra den nærliggende brandskole. Det er på grund af den sag, at regionerne i første omgang er blevet bedt om at lave en opgørelse over mulig forurening på brandøvelsespladser. Det vides endnu ikke, om borgere andre steder i landet kan være blevet forgiftet på lignende måde.

Hvor bekymret skal man være, hvis bor tæt på en af de nuværende eller tidligere brandøvelsespladser?

- Det er svært at sige generelt. Men jeg vil sige, at ejerne af brandskolerne har en forpligtigelse til at undersøge, om brandskummet er kommet ud i omgivelserne, og om det er noget beboere skal bekymre om. Det kan være, de skal have udskiftet det øverste jordlag eller andre ting. Den her opgørelse er indledningen til, at vi nu skal lave en grundig undersøgelse.

- Stoffet kan også forurene mælk og æg

Men det er altså langt fra nok at undersøge brandøvelsespladser, lyder det fra professoren, som opfordrer til, at man blandt andet også undersøger områder ved virksomheder, der har benyttet stoffet.

Vi er nødt til at grave et spadestik dybere herhjemme i Danmark, så vi kan finde ud af, hvor de her stoffer er endt henne.

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet

- Der gælder om at finde ud af, hvor de virksomheder er henne, og hvor deres affald og restprodukter er blevet af. Vi har også renseanlæg, der har brugt deres slam til at hjælpe landbruget med jordforbedring. Det kan også indeholde de her grimme stoffer, siger Philippe Grandjean og uddyber:

- Jeg har talt med en landmand i USA, som fik fundet PFOS i det mælk, han producerede. Hans køer havde græsset på en mark, hvor der var blevet leveret slam til jordforbedring. Der er også eksempler på hønseæg, som er forurenet. Vi er nødt til at grave et spadestik dybere herhjemme i Danmark, så vi kan finde ud af, hvor de her stoffer er endt henne.

- En meget stor opgave

Formand for miljøudvalget i Danske Regioner, Heino Knudsen (S), erkender, at brandøvelsespladser kun er en af mange områder, hvor der kan være forurening med PFOS. Men regionernes kortlægningsarbejde er langt fra ovre, lyder det.

- De her stoffer har man brugt i en årrække i en lang række brancher. Nu arbejder vi målrettet på den del her, men vi arbejder også på at planlægge branchebeskrivelser i forhold til nogle andre brancher. Det er vigtigt for mig, at vi også kigger på, hvor stort omfanget er udover brandøvelsespladser. Men det er en meget stor opgave, siger han.

Formanden påpeger også, at økonomi er et helt centralt spørgsmål, når regionerne skal i gang med undersøgelser og videre kortlægning af forureningen rundt i landet.

- De næste uger skal vi blive klogere på, hvad den her store opgave kommer til at koste. Vi har en ramme for de penge, vi kan bruge på jordforureningsopgaven, og pengene kan ikke bare tages fra nogle af de andre opgaver, som også er vigtige, siger han.

Professor vil have grundvandet undersøgt

Det er en stor kortlægningsopgave de danske myndigheder står overfor, hvis samtlige steder, der kan være forurenet med PFOS skal undersøges. Men Philippe Grandjean vurderer, at det er nødvendigt. Udover jordprøver, bør der også laves grundige undersøgelser af vores grundvand, lyder det fra professoren.

- Danmark har førertrøjen på, hvad angår fremtidig anvendelse af flourstoffer. Vi har foreslået EU at forbyde dem fremover. Det er fint. Men det vi har glemt er, at de her stoffer stort set er unedbrydelige. De er så stabile, at de bare bliver liggende, hvor er. De er lidt vandopløselige, og det betyder, at de siver ned til grundvandet lige så stille. I tidens løb har vi anvendt mere end et ton af de her stoffer. Det, vi er bekymrede for, er milliardtedele af et gram pr. liter grundvand. Med det vi har brugt i tidens løb, kan vi forurene rigtig meget grundvand, siger han.