Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Trafikkens spektakler hærger hukommelsen

Mindst halvanden million danskere udsættes for så meget trafikstøj, at de er i øget risiko for at udvikle demens.

Trafikstøj er belastende i sig selv, om det så stammer fra myldretiden på landevejen, motorvejens hæsblæsende larm eller togsættet, der suser hastigt forbi på skinnerne.

De fleste af os bliver helt øre i kraniet, hvis trafikkens larm er konstant, men faktisk er dit hoved i langt større sundhedsfare end først antaget. Du kan simpelthen gå hen og blive dement af infernoet. Det viser ny, opsigtsvækkende dansk forskning.

Og hvis du udsættes for trafikstøj over 55 decibel i flere år, kan du godt begynde at kigge dig over skulderen efter hukommelsesjægere som Alzheimers og generel demens, lyder den nedslående besked. Ak, det gør du jo ikke, tænker du nok. Men desværre vurderes det, at halvanden million danskere er i farezonen.

Støjen får da også et bredt flertal i Folketinget til at kaste milliarder efter problemet. Det rækker dog kun til de allerhårdest ramte, siger eksperter. Og i sidste ende bliver det en umulig opgave at skærme alle danskere mod trafikkens larm.

Så hvis du kan, så sæt dig et sted i ro og mag og bliv’ klogere på den larmende historie i dagens udgave af Dagens Danmark, her kan du også læse om hvorfor deltidsjobs ikke skaffer os flere hænder på arbejdsmarkedet, dansk politik post-corona og om brækkede brystknogler hos dine høns i haven.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør
Tre milliarder løser ikke støjproblemer tilstrækkeligt.
Transportminister Benny Engelbrecht (S) besøgte tidligere på året støjplagede motorvejsnaboer. Han tror på, at en ny milliardpulje vil have en stor effekt. Men eksperter tvivler. Foto: Frederik Steen Nordhagen

Minister vil bekæmpe farlig trafikstøj med milliardpulje – men eksperter tvivler på effekt

Det vil kun løse støjproblemerne for en lille del af de omkring 1,7 millioner trafikstøjramte danskere, når der de kommende 14 år er afsat tre milliarder kroner til at bekæmpe støj fra veje og jernbaner.
Sådan lyder vurderingen fra støjeksperter, der blandt andet rådgiver de danske myndigheder. Transportminister Benny Engelbrecht sætter ellers sin lid til milliardpuljen, som han forventer vil hjælpe rigtig mange støjramte danskere, der blandt andet er i forhøjet risiko for at udvikle demens.
Et nyt banebrydende dansk forskningsprojekt viser, at danskere tæt på veje og jernbaner har 27 procent højere risiko for at udvikle Alzheimers, og at 1216 tilfælde af demens i 2017 alene skyldtes trafikstøj. Derudover øges risikoen for blandt andet blodpropper i hjertet og diabetes.

Et bredt flertal i Folketinget har afsat tre milliarder kroner til at bekæmpe trafikstøj, der senest har vist sig i markant grad at øge risikoen for demens hos næsten en tredjedel af danskerne. Minister tror, at puljen vil gøre en stor forskel, men eksperter tvivler og forudser, at mange danskere fortsat vil skulle leve i sundhedsfarlig trafikstøj.

Trafikstøj: Er du blandt de mange danskere, der udsættes for sundhedsfarlig støj fra veje og jernbaner, er der ikke nogen stor chance for, at en ny milliardpulje fra politikerne løser dit problem.

Puljen på tre milliarder kroner, der blev vedtaget før sommerferien, vil kun løse problemerne for en lille del af de cirka 1,7 millioner danskere, der udsættes for så meget støj, at de blandt andet har øget risiko for at udvikle demens.

Sådan lyder vurderingen fra støjeksperter, der blandt andet rådgiver de danske myndigheder.

Avisen Danmark kunne torsdag fortælle om et nyt banebrydende dansk forskningsprojekt, der viser, at danskere, der udsættes for mere end 55 decibel støj fra trafikken, har 27 procent højere risiko for at udvikle alzheimers, og at 1216 tilfælde af demens i 2017 alene skyldtes trafikstøj. Tidligere har andre forskningsprojekter vist, at trafikstøj øger risikoen for blandt andet blodpropper i hjertet og diabetes.

De tre milliarder skal nok få en betydning. Det er en skridt i den rigtige retning, men den vil kun løse en lille del af problemet.

Allan Jensen, seniorspecialist og støjekspert, Rambøll.

Skal man gøre noget ved problemet, må politikerne på banen, lød det torsdag fra eksperter bag studiet, der er udgivet i British Medical Journal, som er et af verdens mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter.

Minister tror på milliardpulje

Transportminister Benny Engelbrecht (S) ønsker ikke at stille op til interview, da han er på udlandsrejse. Men i et skriftligt svar til Avisen Danmark sætter han sin lid til de tre milliarder kroner, som et flertal i Folketinget har afsat til at bekæmpe trafikstøj over de næste 14 år.

- Der er rigtig mange borgere langs vores veje og baner, der har problemer med støj. Det nye studie viser med al tydelighed, at det er noget, vi skal tage meget alvorligt. Derfor er jeg også glad for, at et meget bredt flertal i Folketinget før sommer var med til at afsætte en støjpulje på tre milliarder kroner, skriver ministeren, der samtidig understreger, at der er mange andre tiltag såsom støjskærme og støjsvag asfalt i gang for at mindske trafikstøjen,

- Samlet set vil det gøre en forskel for rigtig mange de kommende år, skriver han.

Det er endnu ikke besluttet, hvad de tre milliarder kroner helt konkret skal bruges til. Det skal politikerne drøfte til efteråret. Men selvom der er afsat rekordmange penge til at bekæmpe støj fra vejene, vil det kun løse en lille del af problemet, vurderer støjspecialisterne Allan Jensen fra Rambøll og Per Finne fra Force Technology.

Et lille skridt

30 procent af den danske befolkning er ifølge SDU udsat for trafikstøj, som overstiger 58 decibel. Det svarer til cirka 1,7 millioner danskere. Ifølge Allan Jensen er det kun en lille del af de danskere, der skal forvente at blive reddet ud af den sundhedsfarlige støj, når de tre milliarder kroner skal fordeles.

- De tre milliarder skal nok få en betydning. Det er en skridt i den rigtige retning, men den vil kun løse en lille del af problemet, siger han.

Han tør ikke give et bud på, hvor mange penge der bør afsættes for alvor at gøre en forskel for trafikstøjramte danskere, men vurderer, at prisen i hvert fald er et godt stykke fra tre milliarder kroner.

- Der, hvor de tre milliarder virkelig tager fat i vingebenet, er hos dem, der er allerhårdest ramt af støj. Eksempelvis dem, der udsættes for mere end 68 decibel. Hvis man starter med at bruge pengene der, hvor der er allermest støj, så kommer man længere og kan hjælpe en markant del af dem, der er allerværst ramt af støj.

Kan hjælpe de hårdest ramte

Det nye danske forskningsprojekt konkluderer, at danskere er i højere risiko for demens, jo mere trafikstøj de er udsat for.

Tre korte om studiet

  1. Forskere fra SDU, Roskilde Universitet og Københavns Universitet har i tre år undersøgt sammenhængen mellem trafikstøj og risikoen for at udvikle demens. Der er før lavet lignende undersøgelser, men gennem adgang til de store danske sundhedsregistre har det været muligt at gennemføre den hidtil største undersøgelse internationalt på området med data fra knap to millioner danskere over 60 år fra 2004 til 2017.
  2. Ved at samkøre data om deltagernes adresse og dermed eksponering for trafikstøj gennem en 10-årig periode har forskerne påvist en sammenhæng. Resultaterne viser, at man har 27 procent forhøjet risiko for at udvikle alzheimers og 18 procent for demenssygdomme fra støj på den såkaldte stille-side af bygninger, når man udsættes for støj over 55 decibel i en årrække. Der er generelt en forhøjet risiko på 16 procent ved støj over 65 decibel.
  3. Ser man isoleret på antallet af demenstilfælde i 2017 og sammenholder med resultaterne i undersøgelsen, betyder det, at ud af de 8475 tilfælde kan de 1216 knyttes til trafikstøj.

Senior specialist Per Finne fra virksomheden Force Technology, der også blandt andet rådgiver myndighederne om trafikstøj, tror heller ikke, at de tre milliarder for alvor får nedbragt andelen af danskere, der udsættes for mere end 55 decibel trafikstøj. Han vurderer også, at hjælpen kan betyde meget for dem, der er allerværst ramt af støjgener, hvis politikerne vælger at prioritere dem først.

- I det store billede tvivler jeg på, at det for alvor kommer til at løse hele problemet, siger han.

Ifølge Allan Jensen er der tradition for primært at fokusere på de statslige veje, når der udmøntes penge til støjsikring på Christiansborg. Det er kun cirka 20 procent af danskere, som oplever for meget, trafikstøj, der bor ud for statslige veje. De resterende bor ved kommunale veje. Derfor er det helt afgørende, at der også sikres penge til projekter på de kommunale veje, hvis man bredt vil forsøge at nedbringe trafikstøjen hos danskerne.

Trafikstøj forsvinder aldrig helt

Uanset hvor mange penge man brugte på støjsikring, vil det være urealistisk at forestille sig, at man kan redde alle danskere ud af den sundhedsfarlige trafikstøj ved eksempelvis støjsvag asfalt eller støjskærme, vurderer Allan Jensen. Eksempelvis løser elbiler ikke problemet, fordi støjen skyldes kontakt mellem dæk og vejbane og ikke motoren, når hastigheden er over 30-40 kilometer i timen.

- At få støjproblemerne til helt at forsvinde er nok både praktisk og teoretisk umuligt, medmindre der sker noget dramatisk med vores biler, siger han.

Støjpuljen på tre milliarder kroner er en del af en stor infrastrukturaftale, som blev indgået før sommerferien, og hvor der er afsat 64 milliarder til vejprojekter og 86 milliarder til jernbaneprojekter. Bag aftalen står Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne.

Deltidsjobs fældes af rigide regler.
Imens dagpengesatsen for nyuddannede skal sættes ned, hvis man spørger regeringen, vil man til gengæld give mere under de første tre måneders ledighed til nyledige, der har været i beskæftigelse. Foto: Kim Haugaard

Virksomheder mangler hænder, og politikere vil sætte unge hurtigt i arbejde: Hvor længe skal man vente, før man bør nøjes?

Mange virksomheder mangler hænder. Men der går stadig arbejdsledige rundt. Hvorfor vil de ikke tage de jobs, der er?
Tidligere på ugen fremlagde den danske regering en plan fyldt med forslag til at løse problemerne. Et af forslagene går på at nedsætte dimittendsatsen og dermed gøre det økonomisk langt mere attraktivt for nyuddannede at finde arbejde med det samme.
Men det er ikke nødvendigvis en løsning på problemet. En stor del af de nuværende ledige jobs er nemlig deltidsjobs - og de kan kun suppleres med dagpenge i 30 uger for hver dagpengeperiode, og dermed er det ikke nødvendigvis en holdbar løsning at tage et tilfældigt deltidsjob for at komme i gang. Oveni det pointerer en ekspert, som Avisen Danmark har talt med, at der altid vil være mismatch på et arbejdsmarked, og at man ikke kan undgå såkaldt strukturel arbejdsløshed.
Men en pointe fra eksperten er også, at har man være ledig i et vist stykke tid, må man også se at komme ud og bidrage til samfundet. Det kan nemlig også gøre noget ved den enkeltes selvforståelse at gå ledig i længere tid.

I disse dage går debatten for fuld skrald på, hvor længe man kan tillade sig at gå ledig i håb om at lande drømmejobbet, inden man må søge andre veje på arbejdsmarkedet. Politikerne forsøger at gøre deres for at skaffe flere hænder til de hungrende virksomheder. Men tager man som akademiker et deltidsrengøringsjob, kan det potentielt ødelægge muligheden for at komme ind i sit fag senere.

Arbejdsmarked: I disse dage er der en helt bestemt debat, der fylder særligt meget herhjemme. For efter halvandet år med coronavirus, er vi efterhånden kommet så godt ovenpå med økonomien, at mange virksomheder nu mangler hænder. Samtidig er ledigheden lav, og det er en udfordring, politikerne har sat sig for at løse i håb om, at væksten kan fortsætte.

Tirsdag fremlagde regeringen derfor sit nye reformudspil, og et af de helt store samtaleemner i udspillet var den markant lavere dimittendsats, som man forventer vil skubbe flere nyuddannede hurtigere ud i et arbejde.

- Man skal huske på, at det er en ekstremt svær diskussion. Det er i virkeligheden meget plat at sige, at de her ledige, de skal bare i job. Der er noget, der hedder strukturel ledighed, og det handler om, at vi vil altid, any given time, have nogle, der er i bevægelse fra et job til et andet, siger Morten Ballisager, der er ekspert i rekruttering, karriere og danskernes arbejdsliv, og som er ejer og direktør i konsulenthuset Ballisager.

- Vi vil også altid have nogle mismatch på arbejdsmarkedet. Du kan ikke bare have en pulje af ledige, der matcher de jobs, der er. Helt konkret, hvis man sidder i Greve, og der er et ledigt job i Frederikshavn, så er det jo ikke et match. Så der er både noget, der hedder strukturel ledighed, og der er noget, der hedder mismatch.  Derfor skal man passe på med ikke at sige "Hey, hvorfor er alle, der er ledige, ikke bare i job?" Sådan er det ikke. Det er en plat måde at diskutere på, siger Morten Ballisager.

Deltid i 30 uger

En af udfordringerne er dog, at mange af de ledige jobs rundt om i landet er deltidsstillinger. En tur forbi jobnet.dk, som er jobcentrenes online jobportal, viser, at lige over hver fjerde opslåede stilling i øjeblikket er en deltidsstilling, hvilket dækker over jobs fra én til 36 timer ugentligt. Mange er dog mellem 10-30 timer.

Vælger man som ledig at tage et deltidsjob, kan man ansøge om supplerende dagpenge. Det vil sige, at får du et arbejde, hvor du skal være i 20 timer om ugen, kan du få dagpenge for de resterende 17 timer hver uge. Det kan du dog kun gøre i 30 uger i løbet af en hel toårig dagpengeperiode.

Dimittender i regeringens reformudspil

  • Som tingene er lige nu, kan dimittender modtage 13.815 kroner om måneden før skat i dagpenge. Dette beløb vil regeringen sætte ned til 9500 kroner for de nyuddannede, der er under 30 år og som ikke har børn.
  • Er man nyuddannet og enten over 30 år eller har man børn, vil satsen fortsat være 15.844 kroner, som det er tilfældet nu.
  • Desuden er det en del af regeringens forslag, at dagpengeperioden for dimittender halveres fra de nuværende to år til et enkelt år fremadrettet.

- Hvis du tager et job, som måske ikke er så relevant for noget, du vil lave som fuldtid på sigt, så kan du ikke bagefter gå ud og tage et andet deltidsarbejde, som måske kunne være mere relevant, forklarer Jannik Talleruphuus, chefkonsulent i Akademikernes a-kasse.

Dermed kræver det grundige overvejelser, inden man som jobsøgende takker ja til en deltidsstilling. Ifølge chefkonsulenten kan et deltidsjob dog nogle gange udvikle sig til mere, og derfor kan det være en måde at komme ind i et fag, man gerne vil være i, siger han.

Et andet fag

Men er det ligegyldigt, om man som eksempelvis nyuddannet akademiker ikke får sig et job inden for sit fag, men i stedet tager et ufaglært arbejde, som måske endda kun er på deltid? Det er et spørgsmål, man kan finde mange forskellige svar på, afhængigt af hvem man spørger.

Mange vil mene, at har man mulighed for at bidrage til samfundet ved at tage et arbejde, så bør man det, frem for at være på overførselsindkomst og jobsøgende inden for et bestemt felt. Men spørger man Morten Ballisager, er svaret til spørgsmålet ikke helt så enkelt.

På den ene side skal der ikke være nogen, der er for fine til ufaglærte jobs. Men hvis alle akademikere vælter ud i ufaglærte jobs, så får vi ikke noget ud af de mange penge, vi har brugt på at uddanne dem. Men det er også vigtigt at sige, at du ikke bliver en ringere kandidat i fremtiden af at tage et ufaglært job.

Morten Ballisager, ekspert i rekruttering og karriere

- Svaret på det spørgsmål afhænger af, om man står med en nyledig eller med en, der er gået ledig i fem eller seks måneder. Står man med en nyledig, der er flittig i sin jobsøgning og har en rigtig god chance for at lykkes inden for tre måneders tid, vil jeg sige "stick to the game plan" (hold dig til planen, red.). Men hvis man måske er tre måneder henne i sin jobsøgning, vil jeg sige, at man skal begynde at aktivere sin plan b. Det kan være, at det er et deltidsjob, eller at det ikke er det fedeste arbejde, men der er du nødt til at gøre noget. Det gør nemlig også noget ved én selv og ens selvforståelse, og man bliver en dårligere udgave af sig selv i ledighed, siger han.

Morten Ballisager anerkender, at vi har brug for, at folk er i arbejde. Han forstår udmærket problematikken i øjeblikket, hvor virksomheder mangler arbejdskraft. Samtidig understreger han vigtigheden af, at der er folk plantet i nogle roller, hvor de kan udnytte, hvad de er gode til.

- På den ene side skal der ikke være nogen, der er for fine til ufaglærte jobs. Men hvis alle akademikere vælter ud i ufaglærte jobs, så får vi ikke noget ud af de mange penge, vi har brugt på at uddanne dem. Men det er også vigtigt at sige, at du ikke bliver en ringere kandidat i fremtiden af at tage et ufaglært job, afslutter han.

Nu skal regeringen klinke skårene post-corona.
Efter corona-perioden har regeringen et stort reparationsarbejde foran sig, når det gælder forholdet til resten af Folketinget, skriver Casper Dall. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Dall: Hverdagen kalder på politikerne efter halvandet års undtagelsestilstand

Den 11. marts 2020 blev dansk politik, som vi kender det, sat på pause. Statsminister Mette Frederiksen annoncerede den første af flere corona-nedlukninger, og med ét var fokus fjernet fra arbejdsudbud, grøn omstilling og pension til Arne. I stedet handlede det om liv og død.
549 dage senere stopper covid-19 med at være en samfundskritisk sygdom, og de sidste restriktioner fjernes. Coronapandemien vil for altid have sat sit aftryk på dansk politik, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall.
Han ser tilbage på halvandet år, hvor den socialdemokratiske etpartiregering har stået historisk stærkt, hvor oppositionen famlede og spildte vigtige måneder, og hvor to af Folketingets mindste partier har brugt pandemien til at pudse nogle tydelige politiske profiler af.

I halvandet år forandrede covid-19 alt i samfundet. Også dansk politik blev for en stund helt anderledes, da statsminister Mette Frederiksen den 11. marts sidste år annoncerede nedlukningen af landet og indførte omfattende restriktioner. Men fra 10. september 2021 er covid-19 ikke længere klassificeret som en samfundskritisk sygdom, og de sidste restriktioner fjernes. Det betyder også, at de vigtigste politiske aftaler på Christiansborg ikke længere handler om genåbninger og kompensationsordninger. Hverdagen kalder på politikerne. Her er status efter halvandet år med en ukendt virus som bagtæppe for de politiske beslutninger:

DEN SOCIALDEMOKRATISKE REGERING. Effekten af at udvise lederskab og træffe beslutninger i krisetider mærkede statsminister Mette Frederiksen med det samme. Meningsmåling efter meningsmåling viste, at danskerne strømmede til hendes Socialdemokrati, og de vurderede hende tårnhøjt i personlige politiker-målinger. Hun kom næppe tættere på at kunne gå på vandet end i de første corona-måneder. Men efterhånden som tiden gik, ramte hverdagen også meningsmålingerne, og i dag er vi tættere på, at hver fjerde vælger vil sætte kryds ud for liste A end hver tredje, som flere målinger viste undervejs.

Mette Frederiksens Socialdemokrati er en topstyret organisation, der loyalt følger beslutningerne fra partiformanden. Det var regeringens største styrke i begyndelsen af krisen, men blev senere en svaghed, da beslutningen om lukningen af mink-erhvervet skulle tages. Her manglede den kritiske sans, og en granskningskommission vil i løbet af efteråret forsøge at afdække, hvad der rent faktisk foregik i toppen af regeringen, da beslutningen om at lukke erhvervet blev truffet.

Efter corona-perioden har regeringen et stort reparationsarbejde foran sig, når det gælder forholdet til resten af Folketinget. Gennem hele perioden har der været voldsom kritik af de forhandlingsforløb, regeringen har tilrettelagt: Materialet til møderne er kommet meget sent, og møderne er blevet indkaldt med kort varsel og på alle tidspunkter af døgnet. Den slags proces-fnidder tærer på velviljen hos både røde og blå partier.

BORGERLIGE PÅ SIDELINJEN. Krisetider er ikke oppositionstid. Når usikkerheden og utrygheden rammer, er det ikke tidspunktet for hardcore oppositionspolitik. Det måtte de borgerlige partier hurtigt sande, og det gik særlig hårdt ud over Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen. Det blev den næsten nyvalgte partiformands forsømte forår, hvor han ikke fik muligheden for at tegne konturerne af det Venstre, han vil stå i spidsen for. I stedet skulle der forhandles kompensationsordninger, coronapas og arealkrav.

Lukningen af dansk minkavl gav til gengæld de borgerlige partier den ilt, de gennem måneder havde sukket efter. Endelig kunne der føres reel oppositionspolitik, fordi regeringen havde truffet en beslutning, der ikke var hjemmel til. Beslutningsrusen var steget regeringen til hovedet, mente oppositionen, og det blev brugt til at tegne et billede af en magtfuldkommen regering – og især statsminister Mette Frederiksen. Billedet af den magtfuldkomne og egenrådige regering vil de borgerlige partier forsøge at udnytte som skræmmebillede så længe som muligt.

Billedet af den magtfuldkomne og egenrådige regering vil de borgerlige partier forsøge at udnytte som skræmmebillede så længe som muligt.

Casper Dall, politisk redaktør

TO SMÅ VINDERE. Under den almindelige radar har især to partier på Christiansborg brugt covid-19-krisen til at positionere sig og gøre sig unikke i det store hav af partier: Nye Borgerlige og Enhedslisten.

Som partier på hver deres fløje har de også indtaget hver deres særstandpunkt: Nye Borgerlige som partiet, der ønskede hurtig og fuld åbning af samfundet, og Enhedslisten som partiet, der gik med livrem og seler og var meget bekymret for genåbninger af samfundet og virusudvikling. På hver deres måde har Nye Borgerlige og Enhedslisten formået at bruge covid-19-krisen til at tale til nøje udvalgte vælgersegmenter. Ingen af partierne er store folkepartier, som skal favne bedre vælgergruppe. De er nichepartier, som præcist kan udvælge deres standpunkter, og gennem corona-perioden har de formået at finde deres særstandpunkter og gøre sig unikke i den politiske diskussion.

Det har vælgerne også belønnet ved, at begge partier p.t. i vægtede målinger ligger pænt over deres valgresultater fra folketingsvalget for to år siden. Om løftet i målingerne varer ved, må tiden vise, men i en periode, hvor dansk politik var kendetegnet ved en høj grad af enighed på Christiansborg, formåede de at skille sig ud fra mængden.

Der er færre brækkede brystben i de private hønsegårde.
31-årige Kris Bouet har sammen med sin mand en drøm om at være selvforsynende. Derfor har de valgt at holde høns i haven og producere deres egne æg, og det er med dyrevelfærd i højsædet. Privatfoto

Brækkede brystben: Kris er bekymret for sine høns i haven

31-årige Kris Bouet fra Nordjylland er forfærdet. Hun kunne i sidste uge vågne op til nyheden om, at stort set alle høner i industrien brækker brystben, når de presses til at lægge over 300 æg om året. Hun holder selv høns og elsker dyr, og derfor tænkte hun straks på, om også hendes "fuglebørn", som hun kalder dem, lider, når de lægger et stort æg.
Alligevel er hun ret sikker på, at der er god stemning i den private hønsegård, i hvert fald lægger fuglene kun æg, når de selv har lyst til det. Det er da heller ikke sådan, at Kris Bouet selv kan gå ud og undersøge nærmere, om hobbydyrene har skader. Til hendes beroligelse ser det ud til, at hønsene i vore baghaver ikke går rundt med brækkede brystben i samme grad som deres artsfæller hos ægproducenterne.
- Men det er ikke noget, som lægmand kan undersøge, desværre, siger professor Jens Peter Christensen fra Københavns Universitet.

Hobbyavler er bange for, at hendes høner lider, når de lægger store æg. Men det ser ikke ud til, at private høner går rundt med brækkede brystben i samme grad som hos producenterne, siger professor. Desværre kan man ikke selv undersøge nærmere, om det tilfældet i ens egen hønsegård, lyder det.

Dyrevelfærd: - Jeg blev ræd, da jeg hørte det, for selv om vi har valgt racer, der ikke lægger mange æg, så har vi da til tider en høne, som lægger et stort æg, og er den så én af dem, som lider?

Sådan spørger hobbyavler 31-årige Kris Bouet fra Hørby vest for Sæby i Nordjylland til nyheden om, at stort set alle høner i industrien brækker brystben, når de skal levere flere hundrede store æg om året for at fylde kølediskenes æggebakker.

Men har Kris Bouet noget at have bekymringen i? For gælder den tragiske avlshistorie også for fuglene hjemme i hønsegården hos hr. og fru Danmark?

- Vi har ikke kigget på det i stort format, men med de få undersøgelser, vi har, ser det klart ud til, at det er et væsentligt mindre problem hos de private, siger Jens Peter Christensen, der er professor på Københavns Universitet og hovedmanden bag det nye studie om brækkede brystben hos høner.

Han forklarer, at det sandsynligvis bunder i, at hobbyhønerne ikke lægger æg i samme mængder som industrihøner, fordi de ikke tilnærmelsesvist lever i rammer, hvor lys og fodring hele tiden optimeres med formålet at få flest mulige æg per høne.

Får lov til at vokse op

Hjemme i Nordjylland leverer hver af Kris Bouets 20 voksne høner da også kun et æg cirka hver anden dag, mens de får lov til at leve så lang tid som muligt. Til sammenligning bliver industriens høner i de store stalde kun 80 uger gamle og leverer i gennemsnit 320 æg om året.

Jeg synes, det er grotesk og meget sigende om branchen: Det handler om at presse citronen mest muligt for at tjene flest mulige penge.

Kris Bouet, hønseejer fra Nordjylland

Kris Bouet har studset over, at produktionshønerne starter æglægning, når de er 25 uger, hvor brystbenene endnu ikke er vokset helt færdige. Sådan er det slet ikke hjemme hos hende og mandens dyr.

- De får startfoder, til de er omkring 10 uger, hvorefter de får voksefoder, og det får de lov til at være på, indtil de lægger deres allerførste æg, og først derefter får de korn og æglægningsfoder. Der bliver ikke sat nogen i æglægning, og der bliver bestemt heller ikke fodret for, at de skal lægge store eller mange æg, siger hun.

Om dyrevelfærd hos høns

Avisen Danmark har tidligere skrevet om dyrevelfærd hos høns:

  • Det tager 20 år at få en høne, der ikke brækker knogler for at lægge æg (lørdag 4. september)
  • Brancheorganisation afviser at ændre ægpraksis foreløbig (tirsdag 7. september)

Noget, der til gengæld påvirker hønernes leverancer af æg, er deres dagligdag, fortæller Kris Bouet.

- Det er meget forskelligt, hvor mange æg de lægger. Hvis de har haft en mere spændende dag, hvor de har været ude i skoven eller på anden måde har været aktiveret, så lægger de klart færre æg, end hvis de går inde og keder sig, siger hun.

Svært at gøre noget selv

Tanken om, at hønerne i industrien lider så meget, som den nye forskning siger, kan Kris Bouet slet ikke holde ud.

- Vi vidste godt, at de havde det slemt, men at det gælder alle, uanset om det er burhøner, økologiske eller skrabehøner, kom virkelig bag på mig. Jeg synes, det er grotesk og meget sigende om branchen: Det handler om at presse citronen mest muligt for at tjene flest mulige penge, siger hun.

Alligevel er hun sikker på, at hendes fugle ude i baghaven har det godt og trives. Men hun frygter for, hvad fremtiden bringer på området. Om ikke andet, er den nuværende fremgangsmåde nødt til at stoppe, understreger hun.

Det er et ret lækkert liv, hønsene lever hjemme hos Kris Bouet i Nordjylland. Privatfoto

Hvis du som Kris Bouet ønsker at være sikker på, at dine høner ikke går rundt med brækkede brystben, er mulighederne få, siger professor Jens Peter Christensen.

- Det er ikke noget, som lægmand kan undersøge. Vi erfarne kan nogle gange, men det kommer an på, hvor voldsomme bruddene er. Vores undersøgelse viste netop også, at hvis man ikke åbner dyrene, når de er døde, så vil man faktisk overse en masse af de fine brud. Så desværre, det kan man ikke selv gøre.