Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Statsminister Mette Frederiksen (S), da hun sammen med finansminister Nicolai Wammen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) holder pressemøde om reformudspillet: 'Danmark kan mere I' i Spejlsalen i Statsministeriet i København, tirsdag den 7. september 2021.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Flere skal arbejde mere

Regeringen forventer, at en lavere dagpengesats for nyuddannede vil få 8800 af dem i job. En af dem, forslaget handler om, siger, at det ville give hende et dårligere liv. Mød hende i Dagens Danmark.

Når erhvervslivet skriger på arbejdskraft, går det ikke, at for eksempel nyuddannede akademikere får så meget i dagpenge, at mange fravælger et midlertidigt job i eksempelvis rengøringsbranchen. Den såkaldte dimittendsats skal sænkes til 9500 kroner for unge under 30 år uden børn, mener regeringen. I dag kan man som nyuddannet få 13.815 kroner om måneden i dagpenge. Er man over 30 år, skal satsen være 12.000, lyder forslaget.

Og forslaget om lavere dagpengesats virker højst sandsynligt. Det siger i hvert fald én af dem, det drejer sig om. 33-årige Mette Pugflod er kandidat i pædagogisk filosofi fra Aarhus Universitet og har været ledig og på dagpenge i to år. Hun ville ikke kunne få sin økonomi til at hænge sammen med 2000 kroner mindre om måneden, vurderer hun:

- Det ville formentlig tvinge mig til at gå ud og tage et rengøringsjob eller arbejde på et hotel. På den måde ville det virke. Men jeg ville virkelig også få et dårligere liv af det, siger hun og frygter, at det ville skubbe hende længere væk fra drømmen om finde et job, hvor hun kan bruge sin uddannelse.

Den historie får du i denne udgave af Dagens Danmark. Du kan også læse politisk redaktør Casper Dalls analyse af, hvordan regeringens mulighed for at finde et flertal for reformforslagene ser ud. Og så giver vi dig overblikket over de øvrige punkter i det 40 sider lange udspil og erhvervslivets reaktioner på det.

God læselyst!

Billede af Tino Rueskov Pedersen
Billede af skribentens underskrift Tino Rueskov Pedersen Nyhedsredaktør
Med en lavere dagpengesats ville Mette formentlig være tvunget til at tage et job i stedet for at gå ledig. - På den måde ville det virke. Men jeg vil virkelig også få et dårligere liv af det, siger hun.
Mette Pugflod er også uddannet folkeskolelærer, men det job søger hun ikke. - Der er så mange problemer omkring folkeskolen, at jeg ikke ville kunne stå inde for det arbejde, der er der nu. Det ville være imod min personlige og faglige integritet, siger hun. Privatfoto

Filosofiuddannede Mette har været på dagpenge i to år: - Ny reform kan tvinge mig til at tage et rengøringsjob og give mig et dårligere liv

To år. Så længe er det siden, at 33-årige Mette Pugflod fra Silkeborg-området blev uddannet som kandidat i pædagogisk filosofi fra Aarhus Universitet. Lige så længe har hun været på dagpenge.

Mette Pugflod er ligesom over 20.000 andre dimittender ledige i en tid, hvor erhvervslivet skriger på arbejdskraft. Derfor er hun en af dem, regeringen vil forsøge at få i arbejde gennem et nyt udspil, der sænker dagpengesatsen for nyuddannede med op mod 4000 kroner om måneden.

Og det forslag vil formentlig virke, lyder det fra Mette Pugflod. Personligt ville hun kunne blive tvunget til at tage et rengøringsjob eller andet ufaglært arbejde for at få sin økonomi til at hænge sammen. Alligevel mener hun, at politikerne skal droppe forslaget: At tvinge akademikere i ufaglærte job vil være en underkendelse af deres uddannelse og gøre det sværere for dem at lande et job inden for deres fag, siger hun.

Regeringen vil sænke dagpengesatsen for nyuddannede ledige for at få flere i arbejde, og det vil formentlig virke. Sådan lyder det fra 33-årige Mette Pugflod, der har været på dagpenge, lige siden hun færdiggjorde sin kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi for to år siden. Med en lavere sats vil hun formentlig blive tvunget til at tage et rengøringsjob eller andet ufaglært arbejde. Alligevel mener hun, det er den helt forkerte vej at gå.

Reformudspil: Filosofiuddannede Mette Pugflod er ikke i tvivl. Hun ville få problemer med at få sin økonomi til at hænge sammen, hvis dagpengesatsen for nyuddannede sænkes, som regeringen lægger op til i sit reformudspil. Derfor er hun heller ikke i tvivl om, at formålet med reformen ville virke. Flere dimittender som hende selv ville komme i arbejde hurtigt.

- Det ville formentlig tvinge mig til at gå ud og tage et rengøringsjob eller arbejde på et hotel. På den måde ville det virke. Men jeg vil virkelig også få et dårligere liv af det, siger hun.

33-årige Mette Pugflod fra Silkeborg-området blev uddannet som kandidat i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet for to år siden. Hun har været på dagpenge lige siden. Alligevel mener hun ikke, det ville kunne gavne hende at søge at ufaglært arbejde. Hun frygter, at det ville skubbe hende længere væk fra drømmen om finde et arbejde, hvor hun kan bruge sin uddannelse.

Det ville formentlig tvinge mig til at gå ud og tage et rengøringsjob eller arbejde på et hotel. På den måde ville det virke. Men jeg vil virkelig også få et dårligere liv af det.

Mette Pugflod, dagpengemodtager - om lavere satser

- Jeg synes, det vil være en stor underkendelse af, at jeg har brugt seks år på at tage en bachelor og en kandidat inden for det pædagogiske område, som jeg i høj grad synes er samfundsnyttigt. Hvis jeg tog et rengøringsjob ville jeg føle, jeg kom længere væk fra mit fag, og det ville jeg synes var ekstremt frustrerende. Jeg føler, jeg ville blive underkendt på, at den uddannelse, jeg har taget, har værdi, og at det er værd at vente på, at den uddannelses værdi slår igennem, siger hun.

Men hvorfor skal skatteborgerne og a-kassen betale for, at du går ledig, fordi du ikke vil tage et rengøringsjob og komme ind på arbejdsmarkedet den vej?

- Jeg synes sådan set, at jeg forsøger at komme ind på arbejdsmarkedet. Jeg forsøger at komme igennem med en ph.d., der handler om folkeskolen. Jeg ligger ikke bare på sofaen og ser Netflix, og jeg synes også, at de ting jeg laver, gavner samfundsmæssigt, bare ikke på den samfundsøkonomiske korte bane, siger hun.

En ph.d. er en selvstændig forskeruddannelse.

Bruger tiden på at søge ph.d.

Mette Pugflod forklarer, at hun det seneste års tid har arbejdet på sin ph.d.-ansøgning. Hun mener, at man i debatten om de ledige dimittender er nødt til at tage højde for, at det i nogle fag tager længere tid at komme ind på arbejdsmarkedet.

- Det kræver meget tid at komme ind på det akademiske arbejdsmarked. Det sker ofte gennem netværk. At tage ud og holde oplæg kan også være en vej ind til en akademisk stilling. Jobcenteret har heller ikke opfordret mig til at søge rengøringsjob. Det har forstået, at det at jeg skriver ph.d.-ansøgning og arbejder på artikler forhåbentlig er noget, som fører til et arbejde. Det er tidskrævende at skrive en ph.d.-ansøgning, siger hun.

Nu har du været ledig i to år. Hvad hvis det ikke lykkes at få lov til at skrive en ph.d.?

- Det er noget, jeg har gået og diskuteret med mig selv. Jeg har været i gang med ph.d.-ansøgningen i ikke engang et år. Men jeg er ved at nå til et punkt, hvor jeg ikke bruger så lang tid på den mere, så jeg kan gøre noget andet i mellemtiden, mens jeg venter, siger hun.

- En samfundsnyttig uddannelse

Mette Pugflod vil gerne have en midlertidig stilling som konsulent eller underviser, mens hun venter på, at hun måske kan komme til at skrive en ph.d. Faktisk har hun søgt vidt og bredt efter den slags stillinger, siden hun blev færdiguddannet.

- Men de vil gerne have nogle med erfaring. Det havner man ofte i som ny akademiker. Måske kunne man kigge på, hvordan man bedre kan understøtte virksomheder til at tage dimittender ind i stedet for at sende dimittender ud til arbejde, de ikke kan få, siger hun.

Regeringens forslag om lavere dimittendsats

Regeringen vil sænke dagpengesatsen for nyuddannede dimittender til 9500 kroner månedligt for ikke-forsørgere under 30 år og til 12.000 kroner per måned for ikke-forsørgere over 30 år. I dag kan man som nyuddannet modtage 13.815 kroner i dagpenge om måneden.

Desuden skal dimittendernes ordinære dagpengeperiode, ifølge regeringen, reduceres fra to til ét år. Har man børn, er man berettiget til 15.844 kroner, og det vil regeringen ikke pille ved.

Folketinget har to gange under coronakrisen suspenderet dagpengeforbruget i et halvt års varighed ad gangen. Det betyder, at personer, der har været ledige siden marts 2020, efter de nuværende regler beholder deres dagpengeret indtil marts 2023.

Mette Pugflod er en af over 20.000 dimittender, der er ledige i en tid, hvor erhvervslivet skriger på arbejdskraft. Men ligesom hun ikke lod sig påvirke af, hvilke kvalifikationer arbejdsgiverne efterspurgte, da hun valgte uddannelsen, lader hun sig heller ikke påvirke nu. Pædagogisk filosofi var den rigtige uddannelse for hende, slår hun fast.

- Jeg har overhovedet ikke fortrudt, at jeg har taget uddannelsen. Jeg kan heller ikke se, at den ikke skulle være samfundsnyttig, heller ikke selv om der for mange bagefter er en længere vej ind på jobmarkedet. Jeg håber, at jeg, hvis det lykkes at komme igennem med en ph.d., kan være medvirkende til at ændre noget, siger hun.

Hvordan er udsigterne til at samle et flertal i Folketinget bag regeringens reformudspil?
Statsminister Mette Frederiksen (S), finansminister Nicolai Wammen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) holder pressemøde om reformudspillet "Danmark kan mere I" i Spejlsalen i Statsministeriet. Foto: Philip Davali

Dall: Galt eller genialt? Statsministeren spiller højt spil

Med sit første udspil til reformer, der skal fremtidssikre Danmark, spiller statsminister Mette Frederiksen (S) højt spil. Det vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall.

Hun præsenterer nemlig Folketingets partier for en buket, hvor både rød og blå blok ser smukke roser og uspiselige tidsler. Derfor vil regeringen dele forhandlingerne op, så nogle partier kan være med til den ene del-reform, mens andre partier kan stemme andet igennem.

Det kan vise sig at være en helt genial strategi - eller det kan gå helt galt for den socialdemokratiske regering, fordi ingen af partierne vil være med, når de ikke ved, hvad der foregår i de andre forhandlingsforløb. Læs analysen.

Efter flere måneders opvarmning - inklusive en stort anlagt konference i Fredericia om "Fremtidens Danmark" - præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) flankeret af finansminister Nicolai Wammen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) det første af en række udspil til reformer af velfærdssamfundet. "Danmark kan mere I" hedder udspillet, så man må forstå, at det er første udspil af en længere række udspil, som skal lægge sporene de næste mange år frem i tiden.

På 40 sider foreslår regeringen blandt andet, at dimittendsatsen for dagpengene skal ned, beskatningen af gevinster på aktier skal op, modregningen i pensioner skal fjernes, og der skal tilføjes ekstra 4,5 milliarder kroner i uddannelse, forskning, grøn omstilling og det danske arbejdsmarked.

På pressemødet sagde statsministeren det ganske rammende: Der er kun ét parti, som kan nikke ja til alt i udspillet. Nemlig Socialdemokratiet. For alle de øvrige partier på Christiansborg har regeringen og embedsværket nydeligt placeret en række roser og tidsler. Derfor skal partierne heller ikke indkaldes til store forkromede forhandlinger hos finansministeren, hvor alt skal gå op i en højere enhed. Tværtimod. Men forhandlingsforløbet bliver kompliceret, og det kan enten ende, som statsministeren håber - eller som hun frygter.

Hvis alt går, som statsministeren håber, bliver der i løbet af efteråret indgået en lang række forskellige delforlig, som partierne kan shoppe rundt mellem, så de kun deltager i de forlig, de ønsker. Det er for eksempel svært at forestille sig, at SF og Enhedslisten vil være med til at sænke dimittendsatsen i dagpengesystemet, mens der næppe er nogle borgerlige partier, som ønsker at hæve beskatningen af aktiegevinster fra 42 procent til 45 procent.

Casper Dall, politisk redaktør, Avisen Danmark. Foto: Michael Bager

I dette drømmescenarie for statsministeren accepterer Enhedslisten, at regeringen indgår aftaler med andre partier, som forringer velfærdssamfundet for nogle grupper, mens andre grupper får lidt bedre vilkår. Samtidig indeholder udspillet en række lækkerier for fagbevægelsen. Sænkelsen af dimittendsatsen er ikke fagbevægelsens rose, men de lever med det, fordi de i stedet får et højere fradrag for kontingentet og en højere sats i de første tre måneder som dagpengemodtager. Det styrker akasse-systemet, som er gevaldigt udfordret af de private lønforsikringer, der er blevet mere og mere populære, fordi de i øjeblikket giver en højere lønsikring.

Hvis alt går, som statsministeren frygter, så ender dette udspil med samme skæbne, som seneste forsøg på at forhandle et større reformforløb og en finanslov på samme tid. Det var i 2016, og statsministeren hed Lars Løkke Rasmussen. Dengang lancerede hans Venstre-regering en storstilet helhedsplan. Planen ville ændre på topskat, jobfradrag, SU og flere andre ting. Men planen led en krank skæbne, fordi det ikke var muligt at nå til enighed med hverken oppositionen eller de borgerlige støttepartier.

Der er under to år til næste valg, og de borgerlige partier vil fra nu af være ekstra påpasselige med at indgå aftaler med regeringen. Selv om to år kan virke som lang tid, så begynder der hurtigt at indfinde sig en stemning af valgkamp på Christiansborg, og det kan få lysten til at indgå brede forlig over midten til at dale kraftigt. Samtidig ser Enhedslisten rødt, så snart der tales om arbejdsudbud, så muligheden for at ty til støttepartierne og lave et rent rødt reformspor virker ikke realistisk.

Muligheden for at ty til støttepartierne og lave et rent rødt reformspor virker ikke realistisk.

Casper Dall, politisk redaktør

Med udspillet spiller Mette Frederiksen højt spil: Det kan ende med, at hun og regeringen får forhandlet en lang række delaftaler på plads med skiftende flertal, og dermed får den socialdemokratiske etpartiregering lagt de første spor til det 10-årige reformarbejde, statsministeren har annonceret. Eller det kan ende med, at stort set intet bliver gennemført, fordi både partierne i rød og blå blok ikke har nogen interesse i at forhandle mindre dele af udspillet og hjælpe regeringen til en stor, politisk sejr.

Ender det galt, eller er det genialt? Vi finder meget snart ud af det, for der går ikke mange dage, før invitationerne til de første forhandlinger bliver sendt af sted.

For lidt og for sent. Der er for lange udsigter til, at flere melder sig klar til at tage et arbejde, lyder det fra erhvervslivet.
Finansminister Nicolai Wammen (S) lovede tirsdag et øget arbejdsudbud på 10.400 personer i 2025, men det modsvarer kun, hvad Arne-pensionen - muligheden for tidlig tilbagetrækning efter mange år i job - vil trække ud af arbejdsmarkedet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Virksomheder vil reddes af de unge og udlændinge

Erhvervslivet har tryglet regeringen om et indgreb, der hurtigt kan sikre flere hænder på det brandvarme arbejdsmarked. Derfor lød der et pænt "tak" fra virksomhederne, da regeringen talte om en lavere dimittendsats, der er den tungeste komponent i tirsdagens reformudspil.

Men samtidig var der dyb skuffelse i erhvervsorganisationerne over, at effekten er for lille og kommer alt for sent, for det er lige nu, at virksomhederne skriger efter arbejdskraft.

Virksomhederne er glade for, at regeringen nu aktivt forsøger at øge arbejdsudbuddet i en tid, hvor mange brancher higer efter arbejdskraft. Men regeringens reformudspil virker for sent og løser ikke problemerne, lyder det fra erhvervslivet.

Reformudspil: For lidt og for sent. Det er den klassiske reaktion fra erhvervsorganisationerne på regeringens udspil om arbejdsudbud.

Virksomhederne mangler akut arbejdskraft, og så klinger det dårligt, at et øget arbejdsudbud på 10.500 personer ifølge reformudspillet først står klar i 2030. Finansminister Nicolai Wammen (S) skærpede tonen på regeringens pressemøde tirsdag formiddag og fastslog, at beskæftigelsen vil være øget med 10.400 personer allerede i 2025.

De allerførste effekter kommer sandsynligvis først fra 2023, fordi forhandlingerne om udspillet kræver tid, og det samme gør lovbehandlingen i Folketinget.

Men det er jo lige nu, at arbejdsgiverne mangler ledige hænder. 80 procent af hotellerne og 63 procent af restauranterne måtte sige nej til omsætning på grund af rekrutteringsudfordringer i august. Industrien og håndværksfirmaerne afviser ordrer, fordi der mangler hænder.

Her er, hvad du skal vide om erhvervslivets reaktioner på regeringens reformudspil.

1 - Det løser ikke problemet

Regeringens 40 sider lange reformudspil vil som nævnt sende 10.500 flere personer ud på arbejdsmarkedet. Det modsvarer omtrent, hvad indførelsen af Arne-pensionen med mulighed for tidlig tilbagetrækning vil koste i tabt arbejdsudbud, og dermed har regeringen kun løst det problem, den selv har skabt.

- Det er samlet set ikke nok, når man sætter det op over for de hænder og hoveder, vores virksomheder akut står og mangler. Vi risikerer at kvæle opsvinget, hvis ikke der kan leveres på arbejdsstyrken, siger Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv.

Erhvervsorganisationerne ærgrer sig også over den forhøjede dagpengesats til nyledige på op til 24.500 kroner om måneden, ”når den overenskomstmæssige løn i brancher med massive rekrutteringsudfordringer som rengøring, detailhandel, transport, hotel og restauration er under det beløb,” lyder det fra De Samvirkende Købmænd.

2 - Vi skal have fat i de unge

Den lavere dimittendsats, altså dagpenge til nyuddannede, er den gode nyhed for erhvervslivet, som selv gentagne gange har fremført netop det forslag.

Ifølge regeringens egne beregninger vil alene forslagene, der handler om de unge og nyuddannede, øge arbejdsudbuddet med 8550 personer i 2025 og er derfor den klart vigtigste komponent i hele reformudspillet.

- Ikke mindst er det godt, at regeringen tager et nødvendigt opgør med en alt for høj dimittendsats, siger Lars Sandahl Sørensen, der er direktør i Dansk Industri.

Samtidig glæder virksomhederne - især i cafélivet og butikkerne - sig over et højere fribeløb, som studerende kan tjene ved siden af SU’en. Beløbet øges med 4000 kroner om måneden og vil gøre det nemmere at få vagtplanerne til at gå op i nogle af de mest travle erhverv.

Ifølge regeringens beregninger øger den justering dog kun arbejdsudbuddet med 300 fuldtidspersoner i 2025.

3 - Vi skal have fat i udlændinge

Selv om vi har 108.000 ledige i Danmark, finder virksomhederne det nødvendigt at rekruttere folk fra udlandet for at løse den akutte mangel på arbejdskraft.

- Problemerne er af en sådan størrelse, at vi ikke kan løse det alene med de personer, der allerede er her i landet. Alene i hotel- og restauranterhvervet mangler vi 12.000 personer. Derfor er der brug for, at vi sætter målrettet ind i forhold til for eksempel rekruttering fra Sydeuropa, hvorfra branchen allerede beskæftiger mange medarbejdere, siger Kirsten Munch, politisk direktør i Horesta.

Dansk Erhverv ønsker også bedre adgang til at hente folk fra lande uden for EU. Det kunne være lande som Ukraine, Indien, Bangladesh og Argentina. Det kræver bare i dag, at de ansatte kan fremvise en kontrakt med en løn på mindst 440.000 kroner om året. Erhvervsorganisationen foreslår, at grænsen sænkes til 360.000 kroner om året, svarende til en månedsløn på 30.000 kroner.

Import af udenlandsk arbejdskraft er dog slet ikke en del af regeringens reformudspil.

4 - Finansieringen er skæv

Finansieringen af regeringens reformudspil får kritik. Især en forhøjelse af aktiebeskatningen kaldes for ren ”gift” af både Dansk Industri og Dansk Erhverv. Forslaget går ud på at hæve aktieskatten fra 42 til 45 procent på gevinster over 56.500 kroner. Ændringen mærkes ikke af småsparere, der har bevæget sig ud på aktiemarkedet, men rammer mærkbart de allerrigeste danskere med store investeringsformuer.

Men SMV Danmark, der kæmper for de små og mellemstore virksomheder, peger også på, at ændringen straffer selvstændige, der udbetaler løn til sig selv via aktieudbytte fra virksomheden. Desuden vil det blive sværere at tiltrække investeringer, fordi det eventuelle udbytte nu vil blive hårdere beskattet.

- Det forslag er tosset og helt i den forkerte retning, hvis man ønsker at give erhvervslivet gode vækstbetingelser, siger Jakob Brandt fra SMV Danmark.

Udspillet fra S-regeringen fylder 40 sider. Her får du overblik over de vigtigste reformforslag.

xxx

I sit store reformudspil foreslår regeringen blandt andet, at dimittendsatsen for dagpenge skal ned, beskatningen af gevinster på aktier skal op, modregningen i pensioner skal fjernes, og der skal investeres 4,5 milliarder kroner i uddannelse, forskning, grøn omstilling og det danske arbejdsmarked.

Her får du et overblik over de vigtigste forslag.

Tirsdag præsenterede regeringen et reformudspil. Dagpenge for nyuddannede står blandt andet for skud - til gengæld vil regeringen hæve dagpengesatsen i en kort periode for arbejdstagere, der mister jobbet efter længere tid i job.

Reformudspil: Regeringen har tirsdag formiddag præsenteret et reformudspil under navnet "Danmark kan mere I".

Her foreslår regeringen blandt andet at sænke dagpengesatsen for nyuddannede uden børn med 4000 kroner om måneden. Desuden foreslås en 37-timers arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere med integrationsbehov.

Udspillet "har det klare mål, at endnu flere skal arbejde". Beskæftigelsen vil øges strukturelt med cirka 10.500 personer i 2030, lyder det. Læs her, hvad hovedpunkterne i udspillet er:

1 Mindre i dagpenge til nyuddannede

Regeringen vil sænke de nyuddannedes dagpengesats - den såkaldte dimittendsats.

Dagpengesatsen for nyuddannede dimittender, den såkaldte dimittendsats, skal sænkes til 9500 kroner månedligt. I dag kan man som nyuddannet modtage 13.815 kroner i dagpenge om måneden.

Har man børn eller er over 30 år, er man berettiget til 15.844 kroner, og det vil regeringen ikke pille ved.

Desuden skal dimittendernes ordinære dagpengeperiode ifølge regeringen reduceres fra to til ét år.

Til gengæld skal den maksimale dagpengesats om måneden de første tre måneder øges til 24.500 kroner, hvis man har været på arbejdsmarkedet i "lang tid". Det er cirka 5000 mere om måneden for ledige end i dag.

2 Højere månedligt fribeløb for studerende

Det månedlige friløb, som studerende på statens uddannelsesstøtte kan tjene ved siden af SU'en uden modregning, ønsker regeringen at øge med 4000 kroner om måneden.

Beløbet er i dag på 13.711 kroner, hvis man er på en videregående uddannelse.

3 37 timers arbejdspligt

Regeringen vil have, at borgere med et integrationsbehov skal være omfattet af et krav om 37 timers arbejdspligt som forudsætning for at få kontanthjælp.

Det skal være udgangspunktet, at man deltager og bidrager i 37 timer om ugen, hvis man er på offentlig forsørgelse.

4 Modregning i pension droppes

Regeringen vil droppe modregningen i pension, når ens partner arbejder.

På den måde vil regeringen forsøge at få flere til at tage et job eller fortsætte med arbejde, når deres partner går på pension.

Konkret foreslår regeringen, at folke-, senior- og førtidspensionister skal kunne modtage deres pension helt uafhængigt af, om deres ægtefælle eller samlever har en arbejdsindkomst.

5 Klimavenlige erhvervsskoler

Regeringen vil oprette tre "helt nye" klimavenlige erhvervsskoler, siger Mette Frederiksen.

- Det skal være det bedste sted at uddanne sig for de unge, der gerne vil gøre en forskel for klimaet, siger Mette Frederiksen. Regeringen lægger op til, at skolerne skal oprettes i samarbejde med erhvervslivet.

Målet er at få reduceret gruppen af knap 50.000 unge, der hverken er i uddannelse eller job, siger Mette Frederiksen.

6 Lavere afgift på grøn el

Regeringen vil lempe den almindelige elafgift, der betales, når man bruger eksempelvis lys og hårde hvidevarer.

Regeringen foreslår at nedsætte den almindelige elafgift gradvist med 23 øre/kWh frem mod 2030.

Dermed nedsættes afgiften fra 90 øre/kWh i 2021 til cirka 57 øre/kWh i 2030, når man medregner nedsættelsen på 10 øre/kWh fra energiaftalen fra 2018. Den nye nedsættelse indfases fra 2022, lyder det.

7 Investeringer for 4,5 milliarder

Der skal overordnet investeres for 4,5 milliarder kroner i uddannelse, forskning, grøn omstilling og det danske arbejdsmarked.

2,5 milliarder kroner skal gå til "kvalitet i uddannelse", en milliard til forskning og en milliard til grøn omstilling.