Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Det værste år nogensinde

For 1500 år siden blev en overdådig guldskat gravet ned. I dag kan vi kun gisne om, hvem der efterlod den - og hvorfor.

Det er svært helt at forestille sig, hvor skræmmende år 536 må have været.

En mystisk tåge bredte sig ud over det meste af Europa, og planter, dyr og mennesker bukkede under i massevis i de 18 måneder, der gik, før solens stråler vendte tilbage.

Året er, med rette, blevet kåret som det værste år nogensinde at leve i. I dag ved vi, at tågen sandsynligvis skyldtes et enormt vulkanudbrud på Island, men det anede vores forfædre ikke.

Så i desperation ofrede de til guderne. Og nogle af de smukkeste ofringer er nu blevet fundet på en mark uden for Jelling.

Eksperterne kan naturligvis ikke sige med sikkerhed, at det netop var katastrofen i 536, der i sidste ende førte til, at Ole Ginnerup Schytz, bevæbnet med en metaldetektor, fandt en enorm guldskat et par dage før jul sidste år.

Men tallene passer, og det er et sandsynligt scenarie.

Se de fantastiske billeder og få historien om fundet lidt længere nede. Men først skal vi lige forbi dansk politik, coronasituationen og krigen mellem tech-giganter og danske medier.

Velkommen til Dagens Danmark.

Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Næsten tre ud af fire er nu vaccineret mod covid-19 i Danmark. Det ruster os godt i kampen mod corona, mener SSI-direktør.
Administrerende direktør hos Statens Serum Institut Henrik Ullum ser frem mod et efterår uden restriktioner med optimisme. Han mener, at vaccineudrulningen sikrer, at samfundet er godt rustet til at håndtere den stigende smitte, der ventes at komme, efter alle restriktioner ophæves 10. september. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Restriktionernes ophør bekymrer ikke SSI-direktør: - Folk skal ikke gå og være bekymrede, for nu er mange vaccineret

De restriktioner, vi alle har måttet leve med siden coronavirusset ramte landet, er snart fortid. Flere er allerede lempet eller ophævet, og 10. september ophæves resten i hele landet.

Flere eksperter har påpeget, at det med stor sandsynlighed vil betyde flere smittede danskere i efteråret. Det er dog ikke noget, der vækker bekymring hos Henrik Ullum, der er direktør hos Statens Serum Institut.

Han lægger vægt på, at vaccineudrulningen er gået så godt, at danskerne roligt kan se frem til et efterår uden restriktioner.

De sidste restriktioner for at inddæmme coronasmitten ophæves. Eksperter har gjort det klart, at efteråret og vinteren vil byde på øget smitte, men administrerende direktør hos Statens Serum Institut Henrik Ullum er ikke bekymret. Danmarks effektive vaccineudrulning betyder, at danskerne trygt kan se frem til en hverdag uden restriktioner, siger han - så længe vi fortsat passer på hinanden.

Coronavirus: Skolernes sommerferie er slut, og tusindvis af elever møder nu ind fysisk på skolerne, efter mange måneder med onlineundervisning.

Mange restriktioner er allerede lagt på hylden, og 10. september bliver alle samfundets restriktioner ophævet. Det betyder, at danskerne kan begynde at nærme sig den hverdag, de kendte til, inden ordet "corona" blev en fast del af vores alles bevidsthed.

Derudover vil covid-19 ikke længere blive anset som en samfundskritisk sygdom.

Den aktuelle coronasituation i tal

4.247.117 danskere var søndag færdigvaccinerede (72,5 procent).

4.419.173 danskere havde søndag påbegyndt vaccination (75,4 procent).

347.909 danskere havde fredag været smittet med coronavirus.

124 danskere var søndag indlagt med coronavirus

2590 danskere var søndag døde med coronavirus.

Med restriktionernes ophør ventes det, at vi vil se en stigning i antallet af smittede landet rundt. Hvis man spørger Henrik Ullum, der er administrerende direktør hos Statens Serum Institut, er der dog ikke grund til nogen stor bekymring.

- Vi har en ekstremt veluddannet befolkning, der har en meget høj social ansvarlighed, så jeg er overbevist om, at danskerne overordnet forstår, at vi stadig skal passe på hinanden, og at den letteste måde at gøre det på er at lade os vaccinere, siger Henrik Ullum til Avisen Danmark.

Smitten vil stige

Flere eksperter har over for Avisen Danmark påpeget, at restriktionernes ophør vil blive efterfulgt af en stigende smitte. Specielt i skolerne. Børn under 12 år er ikke en del af vaccinationsprogrammet, og de ældre skoleelever er endnu ikke langt i vaccinationsudrulningen.

De danske skoler er dermed oplagte at kigge på, når det kommer til smitte.

Disse restriktioner ophæves 10. september

Coronapas - Coronapasset vil blive udfaset herhjemme.

Mundbind - Danmark har ikke længere krav om mundbind i offentlig transport eller andre steder, men det gælder fortsat i lufthavne og på fly, som følger internationale regler.

Åbningstider - Barer vil igen kunne holde åbent til efter klokken 02, og der er ikke længere forbud mod salg af alkohol på bestemte tidspunkter.

Forsamlingsforbud - Man vil igen kunne samles mere end 500 personer både indendørs og udendørs.

- Vi har hele tiden sagt, at vi ser smitte der, hvor der er aktivitet og ingen immunitet. Den sektor, der fylder mest i den kontekst, er skolerne. Derfor er det forventeligt, at vi ser smitte i skolerne. Det forventer vi også hen over efteråret. Der skal vi kigge på, hvilken model der er den rigtige, så børnene kan få deres skolegang tilbage og vi samtidig har et godt svar på smitten, siger Henrik Ullum.

Flere eksperter har ligeledes udtrykt, at skolerne formentlig vil opleve smitteudbrud, men i takt med at flere og flere voksne bliver vaccineret, vil eventuelle udbrud formentlig ikke udgøre nogen stor trussel mod folkesundheden. Det skyldes, at børnene ikke selv bliver ret syge af smitten.

Pandemien er ikke ovre

Efter halvandet år med restriktioner, forbud og nye regler i samfundet er det oplagt at tro, at vi kan vende tilbage til en helt normal hverdag 10. september.

Så enkelt er det dog ikke. Ifølge Henrik Ullum er det vigtigt at huske, at mange andre lande ikke er i samme gode position som Danmark, og den massive smitte i udlandet øger risikoen for, at virus muterer til nye og mere problematiske coronavarianter. Generelt er han dog ikke bekymret.

- Pandemien er ikke ovre. Vi kan slå fast med syvtommersøm, at coronavirus er kommet for at blive. Vi kan også slå fast, at når det kommer til deltavarianten, så skal vi alle være immune. Det kan ske på to måder. Den ene er via vacciner, og det er vores vurdering, at det er den sikre måde. Den anden måde er via infektion. I mange lande, hvor der ikke er adgang til vacciner, sker der en stor smittestigning lige nu. Pandemien er heller ikke ovre i Danmark, men vi står rigtig godt, siger han.

Vaccinerne er afgørende

Ifølge Henrik Ullum er vacciner forskellen på de lande, der klarer sig godt og dem, der klarer sig mindre godt under pandemien. Han slår fast, at vaccinerne er vores vigtigste våben i kampen mod coronavirus.

- Vaccinerne er helt afgørende. I virkeligheden kommer der til at ske et paradigmeskifte. Lande, der har haft en strategi, der primært har været nultolerance eller meget stram epidemikontrol, men som ikke er lykkedes med en hurtig vaccineudrulning, står i en svær situation lige nu, siger han og fortsætter:

- Hvor godt et givent land står, det hænger sammen med, hvor mange man har vaccineret, om man har vaccineret med effektive vacciner, og om vaccinationsudrulningen har været for alle risikogrupper, siger Henrik Ullum.

Samfund uden restriktioner

Vi går nu mod et efterår og en vinter uden restriktioner. Henrik Ullum mener, at coronavirussets indflydelse på samfundet vil blive minimeret, og at vi til sidst vil lære at leve med coronavirus.

- Vi ser ind i en tid, hvor corona kommer til at fylde mindre. Folk skal ikke gå og være bekymrede på egne vegne, for nu er mange vaccineret. Der sker en afdramatisering gradvist, og det hele bliver mere hverdag, siger han.

I efteråret og vinteren bruger folk mere tid indenfor i takt med, at temperaturen udenfor falder. Det betyder, at smitten også vil stige, da coronavirus smitter hele 20 gange mere indenfor end udenfor.

Men Henrik Ullum slår fast, at selv om smitten formentlig stiger, er sygehusvæsenet herhjemme ikke i risiko for at knække under presset.

- Da vi ikke havde vaccineret en væsentlig del af befolkningen, da var der et 1:1-forhold mellem, at når smitten steg, så steg belastningen af sundhedsvæsenet proportionalt. Vi har ikke lavet en komplet afkobling, men den tilhørende stigning i belastning af sundhedsvæsenet er blevet mindre markant.

- Det ukendte, og det, vi som samfund skal agere ud fra, er, hvor hurtigt smittestigningen kommer, og hvor hurtigt smitten breder sig i ikke-vaccinerede grupper, siger Henrik Ullum.

Pandemien er ikke ovre. Vi kan slå fast med syvtommersøm, at coronavirus er kommet for at blive. Vi kan også slå fast, at når det kommer til deltavarianten, så skal vi alle være immune. Det kan ske på to måder. Den ene er via vacciner, og det er vores vurdering, at det er den sikre måde. Den anden måde er via infektion.

Henrik Ullum, direktør, SSI
Danske medier vil have tech-giganter som Google til at betale for at dele mediernes indhold. Christine Sørensen fra Google kalder det en "overførselsindkomst".
Begge sider var mødt op, da tech-podcasten Adapter tog debatten på Klostertorv i Aarhus, hvor festugen rasede. Fra venstre: Janus Fabricius, vært på Adapter, Emilie Aagaard, journalist og medvært på Adapter, Jesper Rosener, formand for Danske Medier, Christine Sørensen, politisk chef i Google, og endelig Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld. Foto: Silas Bang

Medier kræver en bid af tech-giganternes succes: Fair eller en overførelsesindkomst?

Der var nok at tage fat på, da tech-podcasten Adapter bød tech-giganter og danske medier til debat midt i Aarhus Festuge. Debatten tog afsæt i, om det kunne lykkes at lande en aftale mellem tech-giganterne og medierne. Og både Google og Danske Medier mødte op.

De kunne enes om, at medierne er vigtige, og at alle bliver fattigere, hvis vi ikke har uafhængige, danske medier. Men så begyndte uenighederne. Jesper Rosener, formand for Danske Medier og direktør i Jysk Fynske Medier, mente, at tech-giganterne skal betale, når indhold fra danske medier er at finde på deres tjenester. Men Christine Sørensen fra Google havde svært ved at se, at det skulle være fair.

Læs mere her og hør deres argumenter i denne uges udgave af Adapter. Find den på Avisendanmark.dk/podcastenadapter, eller der, hvor du plejer at finde dine podcasts.

Teknologi-giganter som Facebook og Google skal betale for de nyhedsartikler, som du og jeg kan finde på deres sites. En slags Koda-ordning for journalistisk indhold, siger formanden for Danske Medier, Jesper Rosener, der mener, at det er helt fair. Hos Google er man ikke enig.

Klik her. Lyt til Adapter live fra Aarhus Festuge!

  Vi fik lov at lave en live fra Klostertorvet til en debat om Googles magt over mediernes annoncekroner.

Teknologi og medier: Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld, kogte det hele ned til én sætning.

- Man kan spørge sig selv, om man hellere vil have nyheder om Afghanistan fra en influencer, der sidder i Dubai, eller fra de danske medier? Altså, medierne er ikke perfekte, men vi har brug for dem.

Da han sagde det, blev der - for første gang i debatten - nikket hele vejen rundt. Paneldeltagerne var enige.

Vi tjener ikke penge på mediernes indhold. Så jeg syntes altså bare lige, vi skal tale om, hvad det egentlig er, medierne vil have: en overførelsesindkomst.

Christine Sørensen, Google

Men idyllen varede ikke ved. For snart fløj den hårde retorik igen gennem luften, da jeg, sammen med min medvært, Janus Fabricius, forsøgte at lande en endelig aftale i det, der kaldes en krig mellem internationale teknologi-giganter og de danske medier.

Det hele foregik på Klostertorv i Aarhus fredag eftermiddag og var en del af programmet til festugen, der netop er afsluttet. Ud over Lars Jacobsen deltog Jesper Rosener, direktør for Jysk Fynske Medier og formand for Danske Medier, samt Christine Sørensen, politisk chef i Google Danmark.

Medierne mangler penge

Googles pengepung er tung.

Den populære søgemaskine af samme navn bruges over ni ud af 10 gange, når vi skal finde ud af, hvor der er tilbud på mascara eller hvor meget en gammel hanelefant vejer. Så der er masser af aktivitet i Googles butik.

De danske mediers pengepung er derimod ikke tung.

For der bliver færre og færre mennesker, der køber papiraviser, og samtidig flytter annoncørerne deres penge fra de gode, gamle medier over til Google, Facebook og andre teknologi-giganter, der på grund af deres stadig større bunke af data om alle os brugere kan målrette annonceringen i en grad, som aviserne slet ikke kan være med på.

Samtidig lukrer Facebook, Google og andre tech-giganter på alt det indhold, som medierne producerer. Det mener i hvert fald Jesper Rosener, formand for Danske Medier.

- Der er noget forkert ved, at nogen bruger vores nyhedsstof, sutter på det og tjener penge på det, uden at ville betale en fair andel for at udnytte det. Det er unfair, at vi ikke får noget for det, vi laver, slog han fast.

Jesper Rosener præsenterede dernæst planen, som alle danske medier er gået sammen om, og som politikerne har sikret den nødvendige lovgivning bag: Medierne har oprettet et selskab, der skal forhandle rettigheder med tech-giganterne på lidt samme måde som Koda forhandler rettigheder for danske musikere.

En overførelsesindkomst

Der var ikke megen tvivl at spore i Jesper Roseners stemme: En Koda-lignende ordning er den bedste og mest fair.

Medierne har siddet på deres hænder i rigtig mange år, de har ikke rigtig lavet forretningsmodeller. Nu kommer vi så med vores lille fedtede hånd og vil have nogle penge.

Lars Jacobsen, Computerworld

Alligevel købte Christine Sørensen fra Google ikke rigtig hans præmis.

- Vi tjener ikke penge på mediernes indhold, sagde hun og forklarede, at Googles helt store pengetræ er og bliver annoncer.

Og så leverede hun næste punch-line i debatten:

- Så jeg syntes altså bare lige, vi skal tale om, hvad det egentlig er, medierne vil have: En overførelsesindkomst.

Hun pegede på, at netop Google og andre tjenester faktisk leverer en gratis platform for medierne, hvor de kan udstille deres produkter for de mange, der gerne vil betale for dem. Egentlig er det Google, der gør medierne en tjeneste, lod hun forstå.

- Der bliver spist mere medieindhold end nogensinde før. Så den del af forretningen, den kører jo for jer, påpegede hun.

Og her fik hun opbakning fra uventet hold. For godt nok vil Computerworld gerne have del i pengene, når forhandlingerne giver pote. Men det betyder ikke, at man er imponeret over løsningen, sagde Lars Jacobsen.

- Medierne har siddet på deres hænder i rigtig mange år, de har ikke rigtig lavet forretningsmodeller. Nu kommer vi så med vores lille fedtede hånd og vil have nogle penge, sagde han og kiggede lidt anklagende på Jesper Rosener, mens Christine Sørensen nærmest hujede.

En dårlig løsning

Og dermed blev debatten slået tilbage til start. Alle kunne blive enige om, at der er brug for frie og velfungerende medier i vores demokrati. Men hvordan skal vi sikre det i en verden, hvor teknologi-giganter leverer fantastiske annonce-muligheder, og hvor nettet boomer med gratis nyheder?

Der skal være rettigheder for udgivere. Vi skal have vores retfærdige del af det, som andre tjener rigtig mange penge på.

Jesper Rosener, Danske Medier

- Den der Koda-løsning, det er en dårlig løsning. Når man først starter på det der sutten-på-lappen, så slutter det aldrig, slog Lars Jacobsen fast.

Med den form for retorik var det kun fair, at han blev bedt om selv at komme med en bedre idé. Og den kom da også prompte.

- Jeg er langt mere med på at få noget skat på de der tech-giganter, og så dernæst en diskussion om mediestøtten, slog han fast.

Mere skat til Danmark

Google, og de andre internationale teknologi-giganter betaler praktisk talt ingen skat i Danmark. Og derfor overraskede det mig noget, at Christine Sørensen fra Google nikkede ivrigt, da der blev foreslået højere skat til hendes egen virksomhed.

- Vi betaler meget lidt skat i Danmark. Vi betaler til gengæld meget skat i USA. Så helt ærligt, mit liv ville være 50 gange nemmere, hvis der var en fordeling af den der skat, sagde Christine Sørensen.

Jesper Rosener var ikke helt så let at få overbevist om, at Skat skulle løse problemerne. En Koda-lignende ordning er og bliver det bedste, slog han fast flere gange under debatten.

- Der skal være rettigheder for udgivere. Vi skal have vores retfærdige del af det, som andre tjener rigtig mange penge på.

Mere enige, end du tror

Selv om dagens helt store tema var penge, bevægede snakken sig dog over i regulering og kontrol.

- Hvad er det for nogle kriterier, hvad er det for nogle filtre, der styrer de her tjenester? Det har vi ikke nogen indsigt i. Er det Onkel Reje, der ryger ud, fordi han nu har en lakridspibe, som et eller andet mormon-panel, som Google har sat op et sted i Utah, ikke mener er passende, spurgte Lars Jacobsen retorisk og fortsatte så til pointen:

- Google leverer fantastiske tjenester. Nu skal de bare ind under demokratisk kontrol.

Selv Christine Sørensen måtte medgive, at kontrollen over søgemaskinen næppe er på særlig danske eller demokratiske hænder lige nu.

- Hvem skal være politi og dommer på det? Jeg mener, det er en fantastisk diskussion, som vi skal have de næste par år. Og jeg tør godt sige, vi er mere enige, end I tror, sagde hun og kiggede lidt drillende på de to andre debattører.

Og snart var tiden gået, debatten sluttede. Der var ingen aftale. Alle var enige om, at noget er galt, men at samle sig om en løsning, er tiden eller viljen endnu ikke til. Eller også foregår den bag lukkede døre, som så meget andet.

Hør hele debatten i denne uges udgave af Adapter. Du finder den på www.avisendanmark.dk/podcastenadapter eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

De Radikale er til lidt af det hele. Læs politisk redaktør Casper Dalls analyse af dansk politik som en datingapp.
Sofie Carsten Nielsen, De Radikales leder, er for tiden en ombejlet kvinde på Christiansborg. Og hun er klar til at flirte til både højre og venstre. Det vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dalls analyse: De Radikale flirter til højre og venstre

Amorinerne flyver rundt på Christiansborg. I hvert fald hvis man er i nærheden af Sofie Carsten Nielsen, lederen af Det Radikale Venstre.

Senest har hun sammen med De Konservatives Søren Pape Poulsen lanceret en række forslag, der skal øge arbejdsudbuddet. Det er en omgang politisk Tinder, Sofie Carsten Nielsen har gang i, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall.

Hun swiper til venstre, når der skal laves aftaler med regeringen og de øvrige støttepartier, men oftere og oftere er hun begyndt at swipe til højre for at flirte med de borgerlige - og det skaber irritation hos kollegerne i rød blok. Læs analysen.

Det er en omgang politisk Tinder, Sofie Carsten Nielsen er gået i gang med, efter hun blev valgt som ny politisk leder af Det Radikale Venstre. Hun swiper til venstre, når der skal laves aftaler med regeringen og de øvrige støttepartier, men oftere og oftere er hun begyndt at swipe til højre for at flirte med de borgerlige partier.

I denne uge hældte Sofie Carsten Nielsen mest til højre-swipet. Det betød, at hun lod sig fotografere sammen med Søren Pape Poulsen foran Christiansborg, og sammen lancerede de tre forslag, der kan øge arbejdsudbuddet - altså antallet af personer, som er til rådighed for arbejdsmarkedet - med lidt over 6000 personer om året.

Løsningerne fra de to partiledere handler om at hæve grænsen for topskat, sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, så flere udlændinge vil kunne arbejde i Danmark, og til sidst vil partierne hæve beskæftigelsesfradraget.

- Det her er et helt konkret tilbud til regeringen og de andre partier, som på ingen måder er farligt eller ekstremt. Vi skejer ikke ud, vi skruer ikke vildt på tingene, og vi siger ikke helt vilde eller ultraliberale ting. Det er bevidst lavet på en måde, der bør være inden for skiven, sagde Sofie Carsten Nielsen til Berlingske, da det nye samarbejde blev præsenteret.

Lidt ekstremt er det dog. Især hvis man er fra Dansk Folkeparti. Og deri ligger hele Mette Frederiksens livsforsikring: Så længe det er helt umuligt at forestille sig en borgerlig ledet regering basere sig på et parlamentarisk grundlag bestående af Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, kan Sofie Carsten Nielsen swipe lige så meget til højre, som hun vil. 

Det er til venstre - hos regeringen og de øvrige støttepartier - hun kan få gennemført sin politik. Det er det faste forhold, mens turene med de blå partiledere næppe bliver andet end en sensommerflirt.

Kampen om midten i dansk politik er hård. Både flere store og traditionsrige partier og flere nye og små partier ønsker at indtage positionen, hvor der kan indgås forlig og regeringskonstellationer til både højre og venstre. Men hver gang Sofie Carsten Nielsen giver den i rollen som politikmageren over midten, vokser irritationen over De Radikale i Statsministeriet.

Parforholdets værste gift - jalousien - får frit løb. Ikke fordi De Radikale gør klar til at pege på en borgerlig kandidat til statsministerposten, men fordi det udstiller de åbenlyse uenigheder, der er i den røde blok - især når det gælder den økonomiske politik, hvor der til tider er uendelig langt fra De Radikale til Enhedslisten.

Hver gang Sofie Carsten Nielsen giver den i rollen som politikmageren over midten, vokser irritationen over De Radikale i Statsministeriet. Parforholdets værste gift - jalousien - får frit løb.

Casper Dall, politisk redaktør

Historisk kan Det Radikale Venstre snart fejre 30-års-jubilæum som støtte til en socialdemokratisk ledet regering. Siden 1993 har Radikale Venstre ved hvert eneste folketingsvalg peget på den socialdemokratiske formand som statsminister. I 1968 gjorde V og K daværende leder af Det Radikale Venstre Hilmar Baunsgaard til statsminister, og fra 1982 til 1993 var den konservative Poul Schlüter statsminister med støtte fra blandt andre Det Radikale Venstre.

Før sommerferien var det Liberal Alliances Alex Vanopslagh, Sofie Carsten Nielsen havde et godt øje til.

- Jeg kan se det for mig med Alex, vil jeg bare sige. For nu at blive meget konkret - et regeringsgrundlag, som vi to kunne blive enige om, sagde Sofie Carsten Nielsen til Politiken, da hun lod sig interview med den liberale partiformand.

Når de borgerlige partiformænd flokkes om at lade sig fotografere og interviewe med Sofie Carsten Nielsen, handler det om den hurtige vej tilbage i regeringskontorerne. Ved at bejle til den radikale partileder kan valgmatematikken måske give dem en genvej. 

Og som med al seriøs kurtisering skal man begynde i god tid, hvis det skal have effekt. Derfor er det næppe sidste gang, vi ser Sofie Carsten Nielsen flankeret af en mand i jakkesæt og en partiformandstitel skrevet øverst på profilteksten i det politiske Tinder.

Hvem har ikke drømt om at finde en skat af det pureste guld? For Ole Ginnerup Schytz blev drømmen til virkelighed, da han luftede sin nye metaldetektor.
En detektørfører har fundet en kæmpestor guldskat ved Jelling på næsten et kilo oldtidsguld. Foto: Vejlemuseerne

Ole finder kæmpe guldskat: Museumsfolk har aldrig set noget lignende

Ole Ginnerup Schytz fik ikke nogen flidspræmie for sin indsats i historietimerne på Jelling Øvelsesskole. Men efter skoletiden er hans interesse for vores fortid vokset - ikke mindst interessen for anden verdenskrig.

Til sin 60-års fødselsdag fik Ole en metaldetektor, men der gik et års tid, før han begyndte at bruge den. Og han havde ikke været ude med den mange gange, før han gjorde et enestående fund, som museumsfolk ikke har set magen til.

Nær Jelling fandt Ole en kæmpe skat på næsten et kilo oldtidssmykker af det pureste guld. Måske var det begynderheld. Vejlemuseerne kalder fundet "en af danmarkshistoriens hidtil største, rigeste og flotteste guldskatte". Den kan ses på Vejlemuseerne næste år.

En lokal magthaver begravede sin enorme guldbeholdning ved Jelling for omkring 1500 år siden. Og han kom aldrig tilbage til sin formue. Der er to mulige forklaringer på, hvorfor han gjorde det.

Guldskat: Efter 1500 år i jorden kom en kæmpe skat på næsten et kilo oldtidssmykker af det pureste guld atter frem i lyset i den forgangne uge.

"Det er en af danmarkshistoriens hidtil største, rigeste og flotteste guldskatte. Det enorme fund består blandt andet af kæmpestore, flot dekorerede medaljoner på størrelse med underkopper. Der er også romerske kejsermønter, der er lavet om til smykker. De forekommer i en teknik og en kombination, der aldrig før er set sammenlignelige eksempler på, hvorfor fundet af eksperter beskrives som helt unikt i kvalitet".

Det skriver Vejlemuseerne i en pressemeddelelse om fundet.

Kejsermønterne, blandt andet en tung guldmønt fra kejser Konstantin den Stores tid (år 285 til 337 efter Kristi fødsel). Denne mønt var på en rejse, så den efter cirka 200 år endte i jorden et sted cirka otte kilometer fra Jelling.

Guldskatten fra Jelling-egnen er gemt af vejen for omkring 1500 år siden. Foto: Konserveringscenter Vejle

Medaljonerne, der også kaldes brakteater, har runer og figurer, der leder tanken hen på nordisk mytologi.

Tingene forekommer i en teknik og en kombination, der aldrig før er set sammenlignelige eksempler på, hvorfor fundet af eksperter beskrives som helt unikt i kvalitet.

Vejlemuseerne

- Motiverne er ansigter, der rider på heste, svastika, Odin, Balders hest, og en af runeteksterne nævner ”den høje”, som senere er et af de navneskjul, som Odin gemmer sig under. Stilen ligner andre fund og kan placeres i 500-tallet, siger forskningsleder Mads Ravn fra Vejlemuseerne.

Museet gravede for et par år siden en anden guldskat fra denne periode frem. Det var på Hjarnø.

Klimakatastrofen i 536

Guldskatten er fundet i resterne af et hus. Vi kan ikke vide, om ejeren gravede sin formue ned "under madrassen", eller om rigdommen blev ofret til højere magter. Til gengæld ved vi, at enorme mængder af guld blev gravet ned i den periode, som er første halvdel af 500-tallet.

En del forskere kæder guldfundene sammen med klimakatastrofen i 536, da et gigantisk vulkanudbrud - eller flere - trak et askeslør for Solen, så den skinnede så svagt som Månen.

Der blev koldt og goldt. Afgrøderne døde. Høsten fejlede. Sulten sejrede. Menneskene døde eller forsvandt til varmere egne. Men først forsøgte de at formilde deres guder med rige gaver.

Sådan fandt han skatten

Udgravningen har fundet sted i løbet af den seneste uge, men fundet blev gjort en grå og diset formiddag, 21. december sidste år. Den heldige finder er Ole Ginnerup Schytz.

- Det var rent begynderheld. Jeg havde været ude maks 10 gange før fundet. Pludselig hørte jeg  en kraftig lyd i øretelefonerne og gravede sådan en gul klump frem. Hvad var det er for noget? Jeg havde ingen anelse om det. Med risiko for at blive hånet, så mindede det mig mest om det her ildelugtende svenske surstrømming, som har et låg med knaldgul farve.

Oldtidsguldet byder på både romerske kejsermønter og guldbrakteater så store som underkopper. Foto: Konserveringscenter Vejle

- Nå, det kom i posen, som god skik er, fordi vi altid fjerner skrotjernet fra marken. Jeg satte detektoren til, og så hylede den igen. Og i løbet af få minutter havde vi 10 skiver af guld. Det gik op for os, at det her var specielt. Men jeg vidste jo, at "ingen finder guld”. Så jeg troede ikke selv på det.

- Jeg skulle til et skypemøde og bagefter - samme eftermiddag - gik vi en tur mere. Og fandt seks guldskiver til, fortæller Ole Ginnerup Schytz.

- Det er helt vildt

- Jeg kontaktede Vejle Museum, men det var jo lige op til jul, og alle var væk. Jeg havde en uro over det, for jeg var klar over, at det ikke var en hverdagsbegivenhed. Til sidst kontaktede jeg Nationalmuseet, som sagde: ”Det må du ikke røre ved, det skal det lokale museum klare”. Jamen, det kan I sagtens sige, jeg kan ingen få fat i. Tilfældigvis havde han lige talt med arkæolog Charlotta Lindblom fra Vejlemuseerne og satte os i kontakt.

Andre store guldskatte

Det nye skattefund fra Jelling-egnen på næsten et kilo guld står højt på listen over store guldfund fra Danmarks historie. Her er nogle af de største:

  • Guldhornene fundet 1639 og 1734 ved Møgeltønder vejede cirka 7 kilo.
  • Ved Boeslunde er over flere årtier fundet 4,5 kilo guld.
  • Tissøringen er af guld og vejer 1,8 kilo.
  • Fæstedskatten fundet i 2016 vejer cirka 1,5 kilo.

- Hun spurgte, om jeg kunne sende et foto. Det gjorde jeg og gik så til et videomøde med en kunde. Men jeg fik mere og mere svært ved at koncentrere mig, da Charlotta sendte en sms om, at dét, jeg havde fundet, var ”helt vildt”.

- Dagen efter var vi på stedet og fandt et par skiver mere. Det blev en meget speciel juleferie. Og jeg har i otte måneder ikke måttet sige noget til nogen. Det er godt nok længe, men Vejlemuseerne har ikke haft tid til at gøre noget før den sidste uge, fordi de har så travlt med at nødudgrave jord til industriområder og boligbyggeri.

Vejlemuserne har undersøgt findestedet i den seneste uge. Nummer tre fra højre er Ole Ginnerup Schytz, der fandt oldtidsguldet. Foto: Vejlemuseerne

Han tilføjer, at det har været en stor oplevelse at se garvede eksperter fra Nationalmuseet skyde øjenbrynene helt op i panden, mens de sagde, at de aldrig har set noget lignende.

Ikke flittig i historie

Der er lidt skæbnens ironi over, at den nu 62-årige virksomhedsejer gør sådan et fund. Han fortæller, at hvis man kunne få en udtalelse fra hans historielærer på Jelling Øvelsesskole, ville dommen lyde på, at "Ole ikke er videre opmærksom i timerne". Siden er han blevet mere interesseret i historie, men det er især emnet anden verdenskrig, der fanger ham.

Detektoren fik han til sin 60-års fødselsdag, men der gik et års tid, før han begyndte at bruge den. Guldfund kan give folk feber, men Ole Ginnerup Schytz har en anden indfaldsvinkel:

- Man skal tænke på, at for 1500 år siden lagde en eller anden høvding eller klanleder tingene i jorden, fordi han var truet på livet. Nu kommer guldet frem alle de år senere til et samfund af overflod.

Skatten udstilles som en del af Vejlemuseernes vikingeudstilling. Den åbner 3. februar 2022.