Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Fødevarer, landbrug og fiskeriminister Rasmus Prehn, klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, Miljøminister Lea Wermelin og Erhvervsminister Simon Kollerup før præsentation af grønt landbrugsudspil på et pressemøde på Københavns Universitet, Tåstrup Campus onsdag den 28. april 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Klimaet ødelægger igen den gode stemning i landbruget

Det tegner til at blive svært at lande en bred klimaaftale på landbrugsområdet, som bliver ved med at være den grønne omstillings smertensbarn.

Vi er i fuld gang med at gøre Danmark grønnere.

Det ses hjemme i stuerne, hvor flere indfører kødfrie dage, køber en klimavenlig bil eller får installeret varmepumper. Men det mærkes også i praktisk talt alle hjørner af erhvervslivet, som mere eller mindre frivilligt må omstille sig i klimaets navn.

Det erhverv, der står for næsten en fjerdedel af Danmarks samlede drivhusgas-udledning, vrider sig dog, hver gang snakken ender på den grønne omstilling.

Det er landbruget, og det handler ifølge erhvervets førende talsmænd ikke om ulyst. Erhvervet vil gerne bringe CO2-udledningen ned, men hvis kravene bliver for høje, kan danske landmænd ikke konkurrere med udlandet, og dansk landbrug kan ende med helt at blive helt afviklet, lyder det.

Og det er ikke godt for klimaet, argumenter blandt andre interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Dansk landbrug er trods alt et af de mest klimavenlige, og alt andet lige er det bedre, at produktionen foregår her. For mad - ja, det skal vi jo have.

De store uenigheder har trukket forhandlingerne i langdrag. Men nu er det nok. Regeringen har præsenteret et ultimatum: Partierne skal acceptere et budget på 22 milliarder kroner til aftalen, ellers kan de lige så godt blive væk fra de videre forhandlinger. Og det har fået Venstre og Konservative til at sige ”adjø”.

Vi andre må se i øjnene, at en bred politisk klimaaftale for landbruget ikke ligger på den flade. Få historien lidt længere nede.

God læselyst.

Billede af Emilie Aagaard
Billede af skribentens underskrift Emilie Aagaard Viden, klima og tech-journalist
Landbruget er en af de største udledere af klimaskadelige gasser herhjemme, men der er tilsyneladende lang vej igen, før der er politisk enighed om, hvordan udledningen nedbringes.
De kan ikke gøre for det, men køer prutter og bøvser helt vildt. Blandt andet derfor er landbruget en af de helt store udledere af drivhusgas. Foto: Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix

Politisk ultimatum og skarp retorik sætter en stopklods for landbrugets grønne forvandling

Der er gået hårdknude i forhandlingerne om en klimaaftale på landbrugsområdet. Landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S) havde ellers taget skeen i egen hånd og afleveret et udspil til de andre partier i torsdags.

Men med udspillet kom et ultimatum: Vi finder ikke flere penge i statskassen, og der skal være bindende klimamål. Hvis ikke partierne kan være med på den, så er det adjø, lød beskeden fra regeringen. Og "adjø" var lige præcis, hvad Venstre og De Konservative så sagde.

Dermed er det unægteligt svært at se, hvordan det skal lykkes politikerne inde på Christiansborg at lande en bred politisk aftale. Det ærger Landdistrikternes Fællesråd, som peger på, at en bred aftale er den eneste garant for, at landbruget finder modet og muligheden til at investere i langsigtede grønne løsninger.

Konservative og Venstre vil ikke være med i en kommende klimaaftale på landbrugsområdet, hvis ikke regeringen finder flere penge. Hos Landdistrikternes Fællesråd frygter man, at det kan gå hårdt ud over investeringerne og stabiliteten i landbruget - og dermed landdistrikterne - hvis ikke det lykkes at lande en bred aftale.

Klima og landbrug: Torsdag smed fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) en bombe. For efter 61 møder med Folketingets partier uden skyggen af en klimaaftale på landbrugsområdet er det tid til at bekende kulør.

- Danskerne forventer, at vi tager stilling og at vi får landet en aftale, sagde ministeren og sendte et udspil til partierne.

Jeg syntes, det er brandærgerligt og jeg bliver så trist, hvis det ikke ender ud med en bred politisk aftale. En bred aftale vil betyde, at erhvervet kender rammerne mange år frem, og landmænd vil have mulighed for og turde investere i en grønnere fremtid.

Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd

Med udspillet fulgte en klar besked fra ministeren, eller hvad man med rette kan kalde et ultimatum:

Inden mandag klokken 12 skal partierne tænke over, om de er med på hovedlinjerne i udspillet, som først og fremmest er et krav om bindende klimamål og et budgetloft 22 milliarder kroner, hvoraf størstedelen er fundet ved at omlægge landbrugets EU-støtte.

Hvis ikke, kan de lige så godt blive væk, var ministerens besked.

Helt til mandag behøvede Venstre og De Konservative dog ikke at tænke. Allerede lørdag kunne man i et dobbeltinterview med de to partiers formænd i Jyllands-Posten læse, at de ikke køber ind på aftalen. Dermed rykker mulighederne for en bred aftale længere væk.

Og det ærgrer i interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd.

- Jeg syntes, det er brandærgerligt og jeg bliver så trist, hvis det ikke ender ud med en bred politisk aftale. En bred aftale vil betyde, at erhvervet kender rammerne mange år frem, og landmænd vil have mulighed for og turde investere i en grønnere fremtid, siger formand Steffen Damsgaard, der også sidder i kommunalbestyrelsen i Lemvig for Venstre.

Fodrer hund med egen hale

Jakob Ellemand-Jensen, formand for Venstre, mener, at der skal flere statslige midler i puljen, hvis partiet skal kunne se sig selv i den grønne aftale.

Ellers bliver det simpelthen for dyrt for den enkelte landmand at investere i de tiltag og den grønne teknologi, der skal til, for at landbruget kan nå de klima-ambitioner, som politikerne forlanger af erhvervet.

Fire korte om forhandlingerne

  1. De tiltag, regeringen præsenterer i et nyt udspil, skal samlet give en reduktion på 7,3 millioner ton CO2 i landbruget i 2030.
  2. Der skal gennemføres initiativer, som reducerer udledningen af drivhusgasser fra husdyrproduktionen.
  3. Mindst 88.500 hektar lavbundsjord og randarealer skal udtages af landbruget inden 2030.
  4. Udledning af kvælstof nær kystvande og fjorde skal frem til 2027 reduceres med omkring 10.800 ton.

En så stor økonomisk belastning af landmændene vil i sidste ende betyde, at erhvervet ikke trives - og dermed ikke kan konkurrere med udlandet, vurderer Jakob Ellermann-Jensen.

- Den aftale, der ligger lige nu, risikerer at koste arbejdspladser. Mange arbejdspladser. Vi kommer ikke til at lægge stemmer til en massakre på dansk fødevareproduktion.

Søren Pape Poulsen (K) supplerer med en stikpille om budgettet i udspillet, der i overvejende grad baserer sig på at låse EU-midler, som allerede gives til landbruget, således de i højere grad kun kan bruges i klimaets tegn.

- Man kan ikke fodre hunden med sin egen hale og sige, at man har styrket området. Der skal flere penge til.

Må fornuften sejre

At der mangler penge i aftalen, er Steffen Damsgaard fra Landdistrikternes Fællesråd helt enig i.

- Der er kun kommet cirka 800 millioner ”nye” kroner ind i det her forslag, resten er taget fra EU-midlerne og tidligere nationale bevillinger. Det undrer mig, for der er lavet større prioriteringer til andre brancher, siger han og fortsætter:

- Men på så vigtigt et område, som skaber mange arbejdspladser i landdistrikterne, er der ikke prioriteret nok til at erhvervet kan udvikle sig i en grøn retning og samtidig forblive konkurrencedygtigt, siger formanden.

Selv om udsigterne til et bredt forlig unægtelig ser sorte ud efter den seneste udvikling, krydses der dog stadig fingre hos Landdistrikternes Fællesråd for, at det vil lykkes at samle Christiansborg om en bred aftale.

- Jeg håber stadig, at fornuften vil sejre for landdistrikternes skyld, siger Steffen Damsgaard. Arkivfoto: Morten Stricker

- Jeg håber, at regeringen vil strække sig lidt, og at de alle vender tilbage til forhandlingsbordet. En politisk forhandling kræver jo, at man tager og giver sig lidt. Så jeg håber stadig, at fornuften vil sejre for landdistrikternes skyld, siger Steffen Damsgaard.

Deadline mandag kl. 12

Landbrug & Fødevarer har ikke ønsket at kommentere de igangværende politiske forhandlinger.

I en skriftlig kommentar til nyhedsbureauet Ritzau gentager Rasmus Prehn sit ønske om en bred klimaaftale for landbruget. Men alle "skal flytte sig og spille konstruktivt med".

- Jeg kan forstå, at betingelsen er flere penge. Det har jeg gennem flere måneder sagt, at der ikke er udsigt til. Hvis de (de blå partier, red.) har et udspil på trapperne, er jeg lydhør og meget interesseret. Indtil videre har vi forhandlet med bind for øjnene, udtaler ministeren.

Prehn vil mandag klokken 12 have svar på, om partierne vil forhandle videre på regeringens præmisser, siger han.

Landbruget og klimaet

I 2017 stod landbrugssektoren for cirka 22,4 procent af udledningen af drivhusgasser i Danmark. I 2008 stod landbruget for 15,6 procent af udledningen og 21 procent i 2016.

Klimagassen metan udgør ifølge tal fra Energistyrelsen og Aarhus Universitet omkring 16 procent af Danmarks samlede klimabelastning.

82 procent af metanudslippet kom i 2019 fra landbrugets produktion og landbrugsarealer. Resten kom fra blandt andet lossepladser og olie- og gasudvinding.

Arne-pensionen trækker mere af den arbejdskraft, som Danmark har så hårdt brug for lige nu, ud, lyder det. Måske skal vi bare glæde os over, at vi faktisk har fuld beskæftigelse oven på en hård tid for mange erhverv.
Jobcentret i København havde ikke succes med at skaffe arbejdskraft til et stort rengøringsfirma. Nu tordner statsministeren mod ledige, der ikke tager de job, der er til rådighed. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Erhvervsredaktøren: Når Arne går på pension, står Johns enmandshær klar

Manglen på arbejdskraft er på alles læber lige nu, og torsdag fik den pensionerede Falck-chef John Jørgensen fra Otterup nok. Han skrev et opslag på det sociale medie Linkedin, hvor han søgte efter et job, hvis nogen kunne bruge ham.

Det skulle være hans bidrag til at løse beskæftigelsesproblemet, og opslaget gav pote: Hurtigt fik han flere jobsamtaler i kalenderen. Men samtidig er der 16.000 danskere, der har søgt om tidlig tilbagetrækning med den såkaldte Arne-pension, så regnestykket går ikke op.

Problemet med beskæftigelsen får statsminister Mette Frederiksen (S) til at tordne mod ledige, der ikke tager de job, de kan få. Men man skal også glæde sig over, at vi - efter en frygtelig pandemi - faktisk har fuld beskæftigelse i Danmark, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen.

Torsdag morgen fik 71-årige John Jørgensen fra Otterup nok. De konstante nyheder om akut mangel på arbejdskraft fik den pensionerede Falck-chef til at søge job. Alle mulige job, faktisk, men det ville være naturligt at udnytte hans 38 års ledelseserfaring fra redningskoncernen.

- Her sidder jeg med min morgenkaffe og får dårlig samvittighed. Jeg er hammerfrisk og har stadig vildt meget ild i øjnene, skrev John på det sociale medie Linkedin, og efter mindre end fire timer var han indkaldt til den første jobsamtale.

Dagen efter havde han tre aftaler i kalenderen, så alt tyder på, at John tager endnu en tørn på det danske arbejdsmarked. I hvert fald indtil ”tingene normaliseres”, som han siger.

Men John Jørgensens enmandshær kan ikke løse beskæftigelsesproblemet. I denne uge kom det frem, at 16.000 danskere på blot én måned har søgt om tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet med den såkaldte Arne-pension.

Dagen efter havde han tre aftaler i kalenderen, så alt tyder på, at John tager endnu en tørn på det danske arbejdsmarked. I hvert fald indtil ”tingene normaliseres”, som han siger.

Tallet fik sveden frem på panden hos arbejdsgiverne, der advarer om en historisk mangel på arbejdskraft i stort set alle brancher. Restauranter må køre med minimale menukort og korte åbningstider, fordi de ikke kan skaffe kokke og tjenere. Industrien siger nej til ordrer, fordi den mangler folk ved maskinerne. Håndværksmestre er nærmest holdt op med at tage telefonen, hvis det handler om opgaver, der ikke kan vente til midten af 2022.

Det samme er åbenbart mange af de ledige, der går rundt på dagpenge eller kontanthjælp, selvom jobmarkedet er rødglødende. Det oplevede i hvert fald rengøringsfirmaet De 5 Stjerner, der gik til Jobcenter København for at besætte 450 ledige stillinger til bl.a. hotelrengøring.

Ud af 24.000 jobparate ledige i hovedstaden kunne jobcentret trække en liste på 80 mennesker, der blev vurderet til at kunne passe et rengøringsjob. De 5 Stjerner måtte selv ringe sig igennem listen, men de færreste tog telefonen, og resten takkede nej. De havde ikke lyst til at gøre rent.

Historien, der i løbet af ugen er beskrevet i Berlingske, endte med, at rengøringsfirmaet fik besat to ud af 450 stillinger, og det fik statsminister Mette Frederiksen (S) på banen.

- I mine øjne kan man ikke gå arbejdsløs i Danmark, ligegyldigt hvilken uddannelse man har, uanset hvilken baggrund man har, uden at tage de job, der står til rådighed for en. Hvis vi ikke har fået det til at fungere, og det har vi tydeligvis ikke, så lad os få lavet det om, sagde hun på Dansk Erhvervs årsmøde i onsdags.

Frederiksen, der selv har været beskæftigelsesminister, truede faktisk med at tage ydelsen fra folk "i morgen", hvis de ikke reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Et udspil er formentlig på vej i næste uge.

På arbejdsgiversiden er man ikke uvant med historier om jobcentre, der ikke er til nogen hjælp, selv om kommunerne bruger 13 milliarder på beskæftigelsesindsatsen hvert år. Men jobcentrere står i en svær situation, for de har ingen sanktionsmuligheder over for en dagpengemodtager, der takker nej til et job. Den slags skal a-kassen tage sig af, men den arbejdsfordeling er temmelig bureaukratisk.

Så lad os i stedet glæde os over, at hele denne udvikling var højst overraskende for et øjeblik siden, da alting handlede om et overleve coronapandemien, både for mennesker og virksomheder. Der var - kortvarigt - en reel frygt for en langvarig lavkonjunktur med konkurser og arbejdsløshed.

I stedet har millioner af danskere bugnende bankkonti og stor appetit på at bruge af pengene. Eksporten går strålende, men står foran en endnu større opblomstring, når coronaen slipper vores vigtigste eksportmarkeder.

Og oveni kan vi vente et boom af udenlandske turister, der vender tilbage til København og resten af Danmark, når rejserestriktionerne forsvinder. Det beskrev Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen, i denne uges udgave af podcasten "Erhvervsklubben", som er en del af dit abonnement.

Manglen på arbejdskraft er altså et stort, men positivt problem. Tænk at vi - med godt 100.000 ledige - har det, man kalder fuld beskæftigelse straks efter en forfærdelig pandemi.

Lyt til podcasten "Erhvervsklubben"

Problemerne med beskæftigelsen behandles også i denne uges udgave af podcasten "Erhvervsklubben". Find den i appen Nyhedskiosken, på dit lokale dagblads hjemmeside under Podcasts, eller hvor du normalt hører podcast, f.eks. Itunes eller Spotify.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Danmark træder fortsat dansen med coronaen - men hvis vi ikke sætter fødderne forkert, skal vi nok komme fornuftigt gennem efteråret og vinteren. Det siger fire eksperter.
Flere eksperter forventer, at specielt børn på danske skoler vil blive ramt af coronavirus hen over efteråret og vinteren, efter de resterende restriktioner er ophævet. Foto: André Thorup

Coronavirus vil rase blandt de mindste: Her er eksperternes prognoser for epidemien de kommende måneder

Coronarestriktioner er snart fortid i Danmark. Skolerne og nattelivet er åbnet op efter en lang nedlukning, og covid-19 bliver snart ikke længere betragtet som en samfundskritisk sygdom.

Danmark er klar til at åbne samfundet op, og det kan betyde, at smitten igen vil stige. Ifølge en række eksperter er der dog ikke grund til bekymring, da vaccinationsudrulningen går så godt, at det nu er forsvarligt at åbne landet op efter mere end halvanden års nedlukning.

Avisen Danmark har talt med fire eksperter, der her giver hver sit bud på, hvordan de kommende måneders dans med coronaen vil se ud set fra Danmark.

Det er for tidligt at tage for let på truslen fra coronaepidemien, advarer eksperter. Avisen Danmark har talt med en række virus- og pandemiforskere, der her giver hver deres bud på, hvad der venter os i efteråret og vinteren, når coronavirus særligt vil hærge blandt de mindste. Det kan i sidste ende være en god nyhed for dem, der ikke kan vente på, at hverdagen uden corona vender tilbage.

Coronavirus: Alle de tilbageværende coronarestriktioner ophæves på fredag, nattelivet er genåbnet efter 18 måneders dvale, og 10. september anser myndighederne ikke længere covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

Det går strålende i kampen mod coronaepidemien set fra Danmark, men det vil alligevel være en stor fejl at tage for let på den trussel, der kommer fra virusset de kommende måneder.

Smitten raser ude i verden, og det giver rig mulighed for nye mutationer.

Lone Simonsen, pandemiforsker på Roskilde Universitet

Sådan lyder advarslen fra fire af landets førende viruseksperter, der understreger, at der gennem efteråret og vinteren skal holdes nøje øje med epidemiens udvikling. Der venter nemlig fortsat en række trusler forude: En række danskere er blandt andet fortsat ikke blevet vaccineret, vaccinen ser ud til at miste en del af sin effekt med tiden, og endnu værre er, at smitten buldrer derudad i andre lande, så der for alvor er grobund for nye farlige varianter, der kan true vaccinen.

På det afrikanske kontinent er kun få procent af befolkningen vaccineret, og det er også tilfældet i Indien, Thailand, Peru og mange andre lande hvor mindre end 20 procent har fået vaccinen.

Fare for mutationer

I Danmark er 72 procent nu færdigvaccinerede, mens yderligere tre procent har fået det første af to stik.

- Den eneste rigtige bekymring for danskerne er, om der kommer flugtvarianter (coronamutationer, der i en vis grad kan undslippe vaccinen, red.). Smitten raser ude i verden, og det giver rig mulighed for nye mutationer, siger Lone Simonsen, der er pandemiforsker på Roskilde Universitet.

Trods truslen fra udlandet er eksperter enige om, at der ikke er udsigt til lige foreløbig at genindføre landsdækkende restriktioner eller nedlukninger. Men det er ikke sikkert, at vi derfor kommer til at leve et liv fuldstændigt som før covid-19 ramte Danmark for omkring halvandet år siden. Og særligt børnene må forventes at blive ramt af massive smitteudbrud i løbet af den næste tid.

Læs her, hvad de fire eksperter spår om de kommende måneder, og hvornår de regner med, at coronavirus stopper med at påvirke vores hverdag,

1 Lone Simonsen: Vi får nogle ordentlige udbrud på skoler

Lone Simonsen advarer mod, at vi tager for let på truslen fra særligt andre lande, hvor store dele af befolkningen endnu ikke er vaccineret. Pr-foto: Roskilde Universitet

Professor i pandemiforskning Lone Simonsen fra Roskilde Universitet var en af de første, der herhjemme tændte advarselslamperne over for covid-19. Og hun advarer nu også mod, at vi forestiller os, at kampen mod epidemien er ovre.

- Det ville være en fejl. For der raser en tredje bølge globalt, men herhjemme har vi heldigvis så høj vaccinedækning, at vi kan begynde at se det som en sygdom, der ikke slår os ihjel længere, siger Lone Simonsen.

Gennem efteråret og vinteren forudser hun, at smitten vil tage til, og vi vil særligt se smittestigning blandt børn og uvaccinerede.

- Vi får nogle ordentlige udbrud på skoler og i daginstitutioner, fordi børn under 12 år ikke kan få vaccinen.

Det resulterer dog hverken i høje indlæggelsestal eller dødsfald i Danmark.

- Det er ikke meget værre for børnene end en influenza, siger hun.

Man kan dog ikke vide sig helst sikker på at undgå en indlæggelse, selv om man er vaccineret. Lone Simonsen fortæller, at vaccinerne ser ud til at beskytte 95 procent mod indlæggelser. Det betyder samtidig, at de resterende fem procent fortsat risikerer en indlæggelse. Til gengæld er risikoen for at dø kraftigt minimeret.

Lone Simonsen tror derfor heller ikke på, at der bliver genindført nye nationale restriktioner.

Den største bekymring er udviklingen i dele af udlandet. Skrækscenariet er, at en ny coronavariant vil kunne undslippe vaccinen i en sådan grad, at smitten vil brede sig hastigt blandt allerede vaccinerede danskere. Sker det, kan det blive nødvendigt at genindføre restriktioner, siger Lone Simonsen, der dog er optimistisk over for de kommende måneder.

Hvor længe vi skal leve med coronavirus, afhænger af hvor hurtigt smitten breder sig blandt børnene, mener Lone Simonsen. Når børnene er smittet, vil man kunne opnå flokimmunitet, der betyder, at epidemien langsomt vil dø ud.

- Hvis vi kører med fuld tryk med fuld åbning af samfundet, så tror jeg, kampen mod covid-19 er overstået inden for et år, siger hun.

2 Allan Randrup Thomsen: Sundhedsvæsenet er klar

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, tror ikke på, at sundhedsvæsenet kan blive presset i efteråret og vinteren. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Virusforsker Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet vil heller ikke melde coronakampen for overstået endnu. Også han forudser en ny smittebølge blandt særligt ikke-vaccinerede børn, men samtidig kun en lille stigning i antallet af indlæggelser. Han tror, at der vil gå to-tre år, før så mange børn er smittet, at man kan behandle covid-19 som enhver anden infektionssygdom som eksempelvis influenza.

- Vi ved ikke, hvor pressede vi bliver de næste måneder, men der bliver slet ikke tale om et kollaps af sundhedsvæsenet eller noget i den dur. Men vi kan risikere at skulle udskyde planlagte operationer, og det er selvfølgelig ikke rart i kølvandet på sygeplejestrejken, siger han.

Samtidig kan mange forældres arbejdsliv blive ramt.

- Mange forældre vil nok være nødt til at blive hjemme for at passe deres børn, der er blevet smittet, siger han.

Ligesom Lone Simonsen er han meget bekymret for, om der opstår nye coronavarianter, der for alvor volder vaccinen problemer. Samtidig er der tegn på, at vaccinen mister noget af sin effekt efter noget tid.

- Men overordnet set har jeg lidt svært ved at se, at vi får varianter, vores vacciner ikke har effekt over for. Men det er ikke det samme, som at de har den samme effekt som mod tidligere varianter.

- Men jeg tror, det er rimeligt sikkert, at folk også uden for risikogrupperne skal have et tredje stik på et tidspunkt. Men nok først næste år, siger han.

Heller ikke han tror på nationale restriktioner eller et gensyn med mundbind.

- Som vaccineret borger uden for risikogruppen er der ikke grund til at være bekymret det næste stykke tid. Jeg tror, vi går et rimeligt godt efterår i møde, siger Allan Randrup Thomsen.

3 Jan Pravsgaard Christensen: Corona er kommet for at blive

Jan Pravsgaard Christensen, professor i infektionsimmunologi på Københavns Universitet, mener, at coronavirusset er blevet en permanent del af samfundet, og at man næppe kan undgå smitte for altid. Foto: Anton Willemann/KU

Professor i infektionsimmunologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen mener ikke blot at kampen mod corona endnu ikke er overstået. Han mener, at vi skal vænne os til en verden med coronavirus.

Han lægger vægt på, at store dele af verdens befolkning stadig ikke er vaccineret, men at sygdommen i fremtiden vil blive betragtet på samme måde som influenza eller forkølelse.

- Coronavirus er kommet for at blive. Jeg tror ikke på, at man fra den ene dag til den anden kan erklære verden for covid-19-fri. Vi mangler stadig at få vaccineret en stor del af Jordens befolkning. Der er også børn, der ikke bliver vaccineret, som på et eller andet tidspunkt bliver syge. Det bliver en luftvejsinfektion på lige fod med influenza og forkølelser, siger han.

Jan Pravsgaard Christensen forventer, at specielt skolernes og nattelivets åbning vil have en betydelig effekt på smittetrykket. Han mener også, at det er et spørgsmål om tid, før man som dansker bliver smittet.

- Jeg vil forvente, at der sker noget smittespredning nu, når de sidste restriktioner forsvinder, ligesom jeg har forventet det i forbindelse med, at skolerne lukker op igen. Man må indse, at denne virus er så smitsom, at hvis man er modtagelig, så bliver man nok smittet på et eller andet tidspunkt i sit liv. Jeg har svært ved at forestille mig, at man kan blive ved med at gå og gemme sig i al evighed, siger han og fortsætter:

- Hvis vi beholdt kravet om coronapas i en måned eller to mere, så ville det gøre en forskel. I hvert fald i den voksne del af befolkningen.

Jan Pravsgaard Christensen mener, at det er vigtigt at huske på de ting, der kan være med til at mindske smitten, og at man ikke går ud fra, at vi er tilbage til en normal hverdag.

- Der er en tendens til at tro, at vi er ved at være tilbage til hverdagen. Det er medvirkende til smittespredningen. Sund fornuft ville gøre en forskel i stedet for at tænke, at vi er back to business, siger han.

4 Astrid Iversen: Vacciner er afgørende

Astrid Iversen mener, at vaccinerne er vores absolut bedste våben i kampen mod coronavirusset. Foto: Privatfoto

Professor i virologi og immunologi på Oxford University Astrid Iversen mener, at der formentlig vil ske en stigning i smitten hen over efteråret og vinteren, da flere bruger tid indendørs.

Hun lægger stor vægt på, at det absolut vigtigste værktøj i kampen mod corona er, at folk lader sig vaccinere.

- I modsætning til sidste år har vi en beskyttelse i form af vacciner. De fungerer som et skjold mod smitte, og især mod at vi bliver alvorligt syge. Det er dog ikke et skjold uden huller. De beskytter ikke 100 procent over for alle varianter og har især vist nedsat effekt over for smitte med deltavarianten, så selv om en stor del af befolkningen er vaccineret, kan vaccinerne alene ikke fastholde smitten på et lavt niveau, siger hun og fortsætter:

- Smitten vil sprede sig mest voldsomt hos dem, der ikke er vaccineret eller kun har fået første stik, og derfor er det virkelig vigtigt, at man lader sig vaccinere - og at man bliver færdigvaccineret. For sin egen skyld, men også for samfundets skyld. En coronainfektion kan også være meget ubehagelig for unge og teenagere, og der er risiko for senfølger, som kan nedsætte ens livskvalitet.

Astrid Iversen kigger mod Norge, når vi snakker om, om skolernes åbning kan medføre en forøget smitte i et samfund uden restriktioner.

- Det er svært at sige, men hvis man kigger på Norge, kan man se, at de har haft en stor stigning i antal smittede, og man mener, at skolestarten har haft en stor betydning for det, siger hun og fortsætter:

- Pandemien er ikke ovre. Vi står et godt sted i Danmark sammenlignet med mange andre steder i verden. Jo flere der lader sig vaccinere, og jo bedre vaccinerne beskytter, jo mindre behov er der for yderligere restriktioner.

Avisen Danmarks kulturredaktør har set DRTV's dokumentar "Våde veninder" - den er på én gang klassisk og uudholdelig, lyder det. Døm selv.
Sasha og Natascha. Det er dette billede, der bliver brugt som vindue til dokumentaren på DRTV. Foto: Mathias Arvedsen/DR

Kvinderne blotter deres køn og inderste - og DR3 udnytter det

I kombination med det erotiske billede, der bruges som vindue for "Våde veninder", er tilgangen så seksuelt ladet, at enhver med en fjernbetjening i hånden tænker porno og ser det alene af den grund. Sådan skriver Anette Hyllested, Avisen Danmarks kulturredaktør, i en klumme om en ny dokumentar, der kan ses på DRTV.

På sin vis er tv-dokumentaren klassisk. Kvinderne får uden fordømmelse og kommentarer plads til at reflektere om grænser og seksualitet og fortælle om deres liv. Vi ser deres hjem, deres indbyrdes forhold. Vi får åbnet dørene til deres verden.

Men samtidig er det uudholdeligt. For her er to unge kvinder, hvoraf i hvert fald den ene har så store psykiske problemer, at man må spørge sig selv, om hun er i stand til at gennemskue konsekvenserne af at dele sin livsførelse med offentligheden, mener anmelderen. Læs hendes klumme.

"I det følgende program forekommer lyd og billeder af stærk seksuel karakter, der kan virke anstødende."

Sådan lyder introteksten til DR3's dokumentarserie "Våde veninder", som handler om to veninder, Natascha og Sasha, der tager seksuelle billeder og videoer af sig selv og hinanden og sælger dem på appen Only Fans.  Her kan mænd - og for den sags skyld kvinder - vælge at følge veninderne og have særlige ønsker til, hvad de gerne vil se. Og dem får de opfyldt, vel at mærke så længe, de betaler.

Det er dog ikke det seksuelle, der forarger denne seer, men den måde, kvinderne bliver dobbelt-udnyttet på. For dokumentaren er i sig selv udnyttelse.

Det er dog ikke det seksuelle, der forarger denne seer, men den måde, kvinderne bliver dobbelt-udnyttet på. For dokumentaren er i sig selv udnyttelse.

Uddrag af klummen

Men for nu at få det seksuelle overstået først, så følger her en kort beskrivelse af, hvad kvinderne foretager sig, og også her må vi advare om stødende indhold:

Kvinderne knalder hinanden med en penis-attrap, der bedst kan beskrives som en påhængsdildo, mens de optager det på video. De tisser og de prutter - ja, det er der nogen, der gerne vil se tæt på. Der er sågar en mand, der gerne vil se, når Natascha forretter sin nødtørft ... De tager billeder og videoer af hinanden, så ikke en fold, åbning eller kurve er gemt. Og de sender uvaskede trusser for 250 kroner.

Der er flere aktioner, der måske kan få det til at gibbe i seerne, men der er trods alt slør på linsen indimellem. Derimod er blottelsen af kvindernes indre en rå omgang, som giver hjertepine.

Natascha, 24 år, fortæller, at hun har en depression, har angst og posttraumatisk stress. Hun har også en mild form for skizofreni. Som helt ung blev hun udsat for seksuelle overgreb i en længere periode, og hendes mødom røg under en voldtægt.

Natascha, der bor i en lille lejlighed i et kaos af planter og plastikposer, tvivler på, at hun nogensinde får et normalt erotisk forhold. I stedet er passionen hos dyr, og derfor sparer hun sammen til at købe en gård, så hun kan redde dyr fra den animalske industri, fortæller hun. Hun tjener så mange penge på Only Fans, at hun har en revisor til at hjælpe sig.

På sin vis er dokumentaren klassisk stykket sammen. Kvinderne får uden fordømmelse og kommentarer plads til at reflektere om grænser og seksualitet og fortælle om deres liv. Vi ser deres hjem, deres indbyrdes forhold. Vi får åbnet dørene til deres verden.

Men samtidig er det uudholdeligt. For her er to unge kvinder, hvoraf i hvert fald den ene har så store psykiske problemer, at man må spørge sig selv, om hun er i stand til at gennemskue konsekvenserne af at dele sin livsførelse med offentligheden.

Det er enhver dokumentars fornemste opgave at skildre verden, sådan som den er, men selv for dokumentarer er der etiske grænser.

Hvis DR3 havde haft som ønske seriøst at skildre, at Only Fans er "arbejdsplads" for psykisk sårbare unge, havde fokus været på kvindernes historier og ikke på al pornoen. Så havde man heller ikke kaldt dokumentarserien for "Våde veninder". I kombination med det erotiske billede, der bruges som vindue for serien på DRTV, er tilgangen så seksuelt ladet, at enhver med en fjernbetjening i hånden tænker porno og ser det alene af den grund. Og ja, jeg ved godt, at titlen refererer til, at det regnede på kvinderne en dag, de var ude i naturen for at fotografere hinandens bryster, baller og underliv, men det er langt-ude-søgt.

Dertil kommer, at Natascha og Sashas afklædte kroppe og mere eller mindre fornedrende handlinger alt efter seksuel smag og behag ikke er nødvendige for offentligheden og almenvellet - sådan som de skjulte kameraer på plejehjemmene var det for forståelsen af, hvordan vi behandler vores gamle. Og sådan som en seriøs programserie om kvinders salg af sex på for eksempel det omdiskuterede Only Fans kunne være.

DR 3: "Våde veninder", tre afsnit. Kan streames på DRTV