Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Rødt lys. Lyssignal. Lyskryds. Signalanlæg. Arkivfoto: Palle Herløv

Farveblind eller fartgal

Rødt betyder stop, alligevel holder flere bilister foden på speederen

Kørte Inger Støjberg over for rødt, da hun tilbage i 2016 adskilte de asylansøgerpar, hvor mindst den ene part var under 18 år?

Det er nu op til Rigsrettens præsident og 25 dommere at tage stilling til, om Støjberg var i strid med Den Europæiske Menneskeretskonvention, og om hun også gav urigtige oplysninger til Folketinget.

Retssagen er sat til at vare 36 dage – torsdag var den første, og den kan du læse om herunder, hvor vi også ridser sagen grundigt op.

Mens vi venter på dommen over Støjberg, kan vi bruge tiden på at øve os på farverne sammen med vuggestue- og dagplejebørn, for det kniber åbenbart for flere at kende forskel på rødt, gult og grønt.

Avisen Danmark stillede sig mandag ved 16-tiden op ved et lyskryds i Århus, og på blot 30 minutter kørte mindst 21 biler over for rødt lys.

Det er der desværre ikke noget usædvanligt i. På fire år er antallet af sigtelser og bøder for at køre over for rødt lys vokset med 33 procent. Og den horrible adfærd i trafikken afspejler sig også i ulykkestallene.

Da flere åbenbart ikke længere vil overholde den letteste af alle regler i trafikken og dermed er blevet til unødvendig fare for os andre, benytter vi lejligheden til at genoplive et berømt citat fra den amerikanske og meget lange tv-serie, ”Hill Street Blues”. Et citat vi brugte flittigt i 1990’erne : ”Let’s be careful out there” – lad os passe godt på derude.

Billede af Anette Hyllested
Billede af skribentens underskrift Anette Hyllested Kulturredaktør
Sådan gik den første dag i rigsretten
Inger Støjberg på den plads i rigsretssagen mod hende, som hun skal side på, indtil vi nærmer os jul. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Første dag i rigsretten: - Nu tager vi den rigsretssag, og så kommer vi ud på den anden side af det

Klokken 09.00 gik rigsretssagen mod Inger Støjberg i gang. Kan hun gøres ansvarlig for en ulovlig instruks, der lagde grunden for at asylpar, hvor den ene part var mindreårig, blev adskilt uden individuel vurdering? Nu bliver alt teatret og dramaet skrællet af, og der er kun nøgterne vurderinger fra dommerne tilbage.

Avisen Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist var med under første dag af sagen mod Inger Støjberg, der potentielt kan sende hende i fængsel.

Forbrød Inger Støjberg sig mod ministeransvarsloven med forsæt eller ved grov uagtsomhed, da myndighederne uden individuel vurdering skilte asylpar ad, hvor den ene part var mindreårig? Kampen om svaret på det spørgsmål er nu gået ind i slutfasen med begyndelsen af rigsretssagen. Avisen Danmark var i salen på den første dag.

Rigsretssagen mod Inger Støjberg er gået i gang. Det gjorde den klokken 09.00 torsdag i en til lejligheden indrettet retssal i statsadministrationens konferencelokaler i Eigtveds Pakhus, der ligger lige bag Udenrigsministeriet i København K.

Og starten gjorde det, starten på retssager som oftest gør: Sugede alle ansatser til teater og drama ud af processen.

Nu er betydningen af hele udenomscirkusset forsvundet.

Inger Støjbergs forsøg på at bruge retssagen som megafon ved at oprette hjemmeside med egne videoer, egne nyheder, egne "De ringer, vi spiller"-agtige liveseancer på Facebook, hvor Støjberg giver den som en ny tids Jørn Hjorting med politisk overbygning - alt det spiller ingen rolle overhovedet.

Kommissionsundersøgelsen spiller ingen rolle længere. Ombudsmanden spiller ingen rolle længere. Det er ikke vigtigt på nogen måde, hvad Jakob Ellemann-Jensen, Lars Løkke Rasmussen, Søren Pind, Preben Bang Henriksen, Marie Bjerre eller andre politikere mener eller tror.

Salen i Eigtveds Pakhus, som er blevet indrettet til den retsal, som rigsretten mod Inger Støjberg foregår i. Tilhører og medier på pladserne i forgrunden. Anklagerne til venstre. Forsvaret og anklagede til højre. De 26 dommere i tre rækker bagerst i billedet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De mange Inger Støjberg-støtter på de sociale medier og de få uden for Eigtveds Pakhus med medbragt mad og soundboks, der afspillede Erik Grip, Lars Lilholt og Kim Larsen betyder intet - ligesom alle de twitter- og facebookkrigere, der kæmper fra modsatte skyttegrav intet betyder.

Hjemsendte embedsmænd i styrelser eller ministerier er ikke vigtige i sig selv. Det eneste, der betyder noget, er, hvordan rigsrettens formand og højesteretspræsident Thomas Rørdam og de yderligere 25 dommere hører, læser og fordøjer, hvad der bliver sagt og læst op på de 36 planlagte retsdage.

Inger Støjberg selv var mødt op iklædt ikke bare en elegant kongeblå kjole, men også sin sædvanlige overflade: Det altid nærværende smil, når hun står over for andre, og de små uhøjtidelige bemærkninger, der vidner om en politiker, der tager sin sag, men ikke sig selv unødigt alvorligt.

En ting tager Inger Støjberg dog dødsens (men smilende) alvorligt: Hun viser ikke svaghed.

Mens dramaet og teateret i sagens indhold var efterladt uden for de langt over 200 år gamle, tykke mure i det omdannede pakhus, var selve salen indrettet som noget, der i hvert fald mindede om et teater og en scene.

Anklager, anklagede og forsvar i midten på scenen. Ihærdigt tastende journalister, blyantkrattende bladtegnere, universitetsjurister på feltarbejde og en beskeden flok almindelige tilhører på publikumspladser i den ene ende af lokalet.

I den anden ende tre brede rækker af dommere på tre stigende niveauer, så man både kom til at tænke en institutionsudgave af et amfiteater og et drevent bigband med computerskærme og læsebriller i stedet for klarinetter, basuner og trompeter.

Lokalet duftede af gammelt træ og solidt håndværk. Lyssætningen var gennemtænkt, smagfuld og varm. De store grå flader i podierne til forsvaret, anklagere og dommere var det tætteste, man overhovedet kan komme en varm og imødekommende udgave af grå.

Det var en af samfundets bærende institutioner, retssystemet, der viste sig fra sin allertørreste, mest kedsommelige, men samtidig yderst venlige side. Aldrig er en retssag startet både så kedeligt og så rart.

Højesteretspræsident og dommerformand Thomas Rørdam sad på forreste række midt for i bigbandet med en loftslampe lige over, som hensatte ham i et helt særligt lys og fik hans engang røde hår til at genvinde et skær, der matchede Inger Støjbergs, der sad få skridt til venstre foran ham.

Og hun sad der, som vi kender hende: Orange hår, gylden hud, sorte bryn. Nedadvendte mundvige i hvileposition, men smilende øjne. Helt stille time efter time.

Tirsdag aften sendte Inger Støjberg live på Facebook som optakt til det tørre samfundsshow torsdag. Alle kunne ringe ind til hende. Produktionen var lækker og skødeløst iscenesat med Dannebrog og Coca-Cola Zero på bordet, henslængte puder i sofaen og højskole-Venstre-ikonet Grundtvig på bagvæggen. Støjberg er ikke medlem af Venstre længere - fordi Christiansborg-Venstre har svigtet hende ved at sende hende i rigsretten, mener hun - men kærligheden til baglands-Venstre bliver luftet så ofte, der er lejlighed. Ikke mindst fordi den giver kontrast til afskyen for Christiansborg-Venstre.

Live-seancen på Facebook varede lidt over en time, og formålet var noget, man selv skulle tolke sig til, men efter Inger Støjberg havde haft Brian, Sonja, Sebastian, Helle, Rikke, Tina, Martin, Emil, Hassan, Berit og Frans igennem på telefonen, havde hun skabt sig selv på ny.

Nu var Inger Støjberg ikke længere politikeren og eksministeren, der splitter befolkningen i to, men den folkelige radiovært-type - Inger.dk kan vi kalde hende - der samler alle omkring drømmekage og dampende te.

Det var slående, så naturligt hun gav den som en Jørn Hjorting. Ikke bare med "hvad går du så rundt og laver til daglig?" Men med en reel forståelse af, at også mennesker, der ringer ind til Inger Støjberg for at fortælle hende, at de holder med hende, er mennesker, der i virkeligheden bare gerne til tale om sig selv og ses, høres og anerkendes.

De ville også gerne spørge til Inger Støjberg, og hvordan hun mon gik og havde det her lige inden, hun skulle ind og sidde i en historisk rigsretssag. Men Hjorting og ægte folkelighed eller ej: Inger Støjberg viser ikke svaghed. Det fejer vi væk. Og det var der, hun sagde følgende om den rigsretssagsproces, der for næsten 30 år siden fuldstændigt ødelagde tidligere justitsminister og folketingsformand Erik Ninn-Hansen, og som hun selv sad i torsdag:

- Nu tager vi den rigsretssag, og så kommer vi ud på den anden side af det.

Dag 1 i rigsretssagen gik med, at de to anklagere begyndte at forelægge hele deres sag og forberedelse. De har bedt om tre dage til det, så det fortsætter fredag og mandag. Tirsdag er det forsvarets tur til forelæggelse - det tager blot en dag.

Første afhøring i rigsretssagen bliver af Inger Støjberg. Det kommer til at foregå 13., 14. og 15. september.

Sidste dag i rigsrettens kalender (find den på rigsretten.dk) er 30. november. Rigsretten forventer, at dommen afsiges "inden jul".

Nu var Inger Støjberg ikke længere politikeren og eksministeren, der splitter befolkningen i to, men den folkelige radiovært-type, Inger.dk, der samler alle omkring drømmekage og dampende te.

To ting tager Inger Støjberg dog dødsens (men smilende) alvorligt: Hun begår ikke afgørende fejl. Hun viser ikke svaghed.

Det handler den sjette rigsretssag i Danmarkshistorien om
Rigsretssagen mod Inger Støjberg blev indledt torsdag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Få overblikket: Sådan udviklede Støjbergs instruks sig til en rigsretssag

Rigsretssagen mod Inger Støjberg er startet. Men hvad er det nu lige, sagen går ud på, spørger du måske.

Det er da også en sag, der har været længe undervejs. Den bunder i en ulovlig instruks fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der blev udsendt som pressemeddelelse for mere end fem år siden - helt tilbage i februar 2016.

Beskeden lød, at alle asylpar, hvor den ene part var mindreårig, skulle skilles ad - uden undtagelser. I alt 23 par blev skilt fra hinanden - mange af dem stort set jævnaldrende. Men det skete på ulovlig vis. Parrene skulle nemlig have været vurderet individuelt forud for en sådan tvangsadskillelse. En instrukskommission har allerede undersøgt sagen nøje, og efter at have set kommissionens delkonklusion besluttede et stort flertal i Folketinget i februar så at lade sagen gå videre til rigsretten - som kun den sjette rigsretssag i Danmarks historie.

Torsdag blev der taget hul på den rigsretssag mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Selve sagen omhandler en ulovlig instruks fra 2016. Avisen Danmark giver dig her overblikket over sagen og dens vej til rigsretten som kun den sjette sag i Danmarks historie.

Rigsretssag: Den sjette rigsretssag i Danmarks historie gik i gang torsdag. Med Inger Støjberg på anklagebænken skal i alt 26 dommere afgøre, om den tidligere udlændinge- og integrationsminister stod bag en ulovlig instruks og dermed overtrådte ministeransvarlighedsloven i 2016.

Få her overblikket over sagen.

I januar 2016 bringer Berlingske en nyhed om mindreårige asylansøgere, der er gift og bor med en voksen. Herefter reagerer Inger Støjberg, som på daværende tidspunkt er udlændinge- og integrationsminister, hurtigt, og hun meddeler, at hun vil forhindre sager om "barnebrude", når asylansøgerne kommer til Danmark.

Den 10. februar 2016 bliver der udsendt en pressemeddelelse med instruks fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om at adskille samtlige asylpar, hvor den ene part er mindreårig.

I alt bliver 23 par adskilt efter instruksen. De fleste af parrene er nogenlunde jævnaldrende. Den yngste kvinde, der bliver adskilt fra sin mand, er på tidspunktet for adskillelsen 15 år gammel, mens den ældste mand blandt de 23 par er 32 år gammel. Den største aldersforskel hos et par er 16 år.

I marts 2017 bliver instruksen af Folketingets Ombudsmand betegnet som ulovlig, eftersom adskillelsen af de 23 par ville kræve individuel vurdering.

Efter folketingsvalget er der i januar 2020 politisk flertal i Folketinget for at nedsætte en kommission, som skal undersøge sagen nærmere.

I slutningen af året kommer instrukskommissionen med en delberetning, der fastslår, at instruksen fra ministeriet om adskillelse af asylparrene var "klart ulovlig".

Ifølge Instrukskommissionen var Inger Støjberg desuden på forhånd advaret om, at instruksen om adskillelsen kunne være ulovlig. Det er dog ikke bevist, at hun "direkte har udtalt en tjenestebefaling om, at ministeriets embedsfolk skulle iværksætte en administration i strid med loven". Kommissionen konkluderede dog, at Støjberg "klart tilkendegav", at hun ville have en ordning uden undtagelser.

Det vurderes også, at Inger Støjberg i flere tilfælde har løjet om sagen over for medlemmerne i Folketinget. Det er blandt andet sket under de samråd, hun har været i om sagen samt i flere hundrede skriftlige besvarelser.

Instrukskommissionen har derudover udarbejdet en 441 sider lang beretning, som indeholder både reaktioner fra asylparrene selv og vurderinger fra socialrådgivere, læger og personale på asylcentrene. Den viser, hvordan nogle af parrene efterfølgende blev påvirkede af adskillelsen, og her nævnes blandt andet psykiske konsekvenser blandt flere gravide af de unge kvinder samt selvmordsforsøg.

I marts 2020 bliver et syrisk asylpar tildelt en erstatning på 20.000 kroner ved Københavns Byret, fordi de var blandt de 23 par, som blev adskilt ved tvang i 2016. Ved adskillelsen var kvinden 17 år gammel og højgravid, og manden var 26.

Den 6. januar 2021 fremlægger to uvildige advokater deres vurdering af sagen for Folketingets medlemmer. Advokaternes konklusion lyder, at der er en "rimelig formodning" om dom, hvis der rejses sag mod den tidligere minister. Siden er de begge blevet anklagere i sagen.

Den 2. februar 2021 bliver det vedtaget af et stort flertal af Folketingets medlemmer at sende Inger Støjberg i en rigsretssag.

Efterfølgende har Inger Støjberg forladt Venstre som parti og fungerer fortsat som løsgænger i Folketinget.

Torsdag den 2. september 2021 indledes rigsretssagen. Det er blot den sjette af sin slags, siden Danmark etablerede en rigsret i 1849 i forbindelse med Grundlovens tilblivelse.

I alt er der på forhånd planlagt 38 retsmøder i sagen, hvoraf det sidste skal være den 30. november. Dommen forventes afsagt inden jul.

Vores DNA kan hjælpe os til at få den rigtige behandling hos lægen, men er samtidig en sladrehank
Vores DNA indeholder store hemmeligheder om vores reaktion på forskellig medicin. Det vil revolutionere sundhedsvæsenet, spår to læger. Foto: Brano, Unsplash

Almindelig medicin kan have dødelig bivirkning: Gentest kan afsløre din risiko

Dine gener er afgørende for, hvorfor du er, som du er. Og for, hvordan du tager imod forskellige behandlinger. Derfor bliver det mere og mere almindeligt at bruge informationer fra vores gener, når vi skal behandles for alverdens dårligdomme.

Når man bruger genetik i diagnoser og behandlinger, kaldes det for personlig medicin. Et af de steder, hvor teknologien er lovende, er til at forudse, hvem der får alvorlige bivirkninger af blandt andet blodtrykssænkende medicin. Men når lægerne skal læse og analysere vores DNA, får de samtidig adgang til hypersensitive persondata.

Hør mere om mulighederne og risici ved personlig medicin i podcasten Adapter, der i denne uge dykker ned i emnet. Find podcasten der, hvor du normalt finder dine podcasts, eller på avisendanmark.dk/podcastenadapter

Omkring 200.000 danskere tager hver dag blodtrykssænkende medicin af typen ACE-hæmmere. Men medicinen kommer med en pris: Cirka en procent udvikler en alvorlig allergisk reaktion, der i yderste tilfælde kan være dødelig. Problemet er bare, at lægerne ikke ved, hvem det rammer. Nu har en rejse ned i den menneskelige genetik gjort dem klogere.

Sundhed: Forhøjet blodtryk er en af de mest almindelige lidelser i Danmark og resten af verden. Heldigvis findes der flere forskellige typer medicin, som lægen kan behandle lidelsen med.

En af mest populære er de såkaldte ACE-hæmmere, som omkring 200.000 danskere tager.

Men ligesom andet medicin, kan man få bivirkninger. Det fortæller Jonas Ghouse. Han er læge og forsker på Københavns Universitet.

Vi håber, at man i fremtiden kan bruge det til at forudse, hvem der vil få alvorlige bivirkninger af medicinen.

Jonas Ghouse, forsker på Københavns Universitet

- Omkring hver femte får en forstyrrende, men ufarlig natlig hoste. Men cirka en procent får en alvorlig allergisk reaktion, der kan blokere luftvejen, og i værste fald være dødelig.

Det store problem er, at lægerne har mere end almindeligt svært ved at forudse, hvem der rammes af den alvorlige bivirkning, der på fagsprog kaldes angioødem.

Om forhøjet blodtryk

  • Forhøjet blodtryk, eller hypertension, betyder at trykket i pulsårene er højere end normalt.
  • Der er få eller ingen symptomer på lidelsen, alligevel er det vigtigt, at den bliver behandlet, da forhøjet blodtryk øger risikoen for blodprop, hjertesvigt og nyresygdom.
  • Forhøjet blodtryk kan forebygges og reduceres ved livsstilsændringer, men ofte er medicinsk behandling også nødvendigt.

Men det kan snart ændre sig. For Jonas Ghouse har, sammen med læger fra blandt andet Rigshospitalet, fundet et gen, der øger risikoen markant.

- Vi håber, at man i fremtiden kan bruge det til at forudse, hvem der vil få alvorlige bivirkninger af medicinen, fortæller han.

Skræddersyet medicin er fremtiden

Når man vurderer, hvilken medicin der er bedst for den individuelle patient, ud fra blandt andet en genetisk analyse, kaldes medicinen personlig. Og personlig medicin er et felt i voldsom vækst, og med enormt potentiale for sundhedsvæsenet.

Det fortæller Britt Elmedal Laursen, der er overlæge på molekylærmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

- Der er stor variation i, hvor langt man er indenfor forskellige felter. Indenfor kræftområdet kan det i et vist omfang allerede bruges på danske hospitaler i dag. Men indenfor eksempelvis det psykiske område er man endnu ikke der, hvor man kan omsætte det til praktisk brug, siger hun.

I forhold til hjertekar-sygdomme er der også endnu lidt vej til, at personlig medicin bliver en del af den gængse behandling. Det fortæller Jonas Ghouse. Også trods hans egen nyeste genetiske fund.

- Den genetiske variant, vi har fundet, øger risikoen for den alvorlige bivirkning ved ACE-hæmmere med 60 procent. Men man kan sagtens have den, uden at få bivirkningen, ligesom man kan få bivirkningen, selv om man ikke har den genetiske variant, siger han og fortsætter:

- Så vi har brug for at finde flere genetiske variationer, der spiller ind på det her, før vi kan bruge det til at vælge behandling med.

Generne forbliver det samme hele livet

Jonas Ghouse mener, at genetiske tests kan spille en afgørende rolle i lægens behandlingsplan for forhøjet blodtryk indenfor 10 år.

- Prisen for sådan en gentest er raslet ned, så det i dag ikke koster mere end nogle hundrede kroner at udføre. Så der er også mange penge at spare, hvis vi kan forhindre angioødem.

Men før den personlige medicin for alvor kan rykke ind på de danske sygehuse, skal der laves store, komplicerede undersøgelser af effekten. Det kræver, at forskerne får enorme bunker information om patienternes genetik og andre sundhedsdata til rådighed, siger Britt Elmedal Laursen.

Blandt andet derfor blev der for to år siden oprettet Det Nationale Genomcenter, som skal samle de store mængder hypersensetiv data, til glæde for forskere og patienter, lyder det.

- Jeg mener, det er den helt rigtige vej at gå, fordi det dels er vigtigt, at vi på tværs af landet får analyseret og fortolket de her nye data på samme måde, og så er det også vejen til at ny, personlig medicin kan blive en del af behandlingerne i fremtiden, siger Britt Elmedal Laursen.

Hør mere om mulighederne og risici ved personlig medicin og Det Nationale Genom Center i podcasten Adapter, der i denne uge dykker ned i emnet. Find podcasten der, hvor du normalt finder dine podcasts, eller på avisendanmark.dk/podcastenadapter

Flere bøder og tabte liv er konsekvensen af, at flere ignorerer det røde trafiklys
Tendensen er klar: Flere og flere smutter over for rødt lys. Arkivfoto: Jens Thaysen

Respekten for færdselsreglerne er i frit fald: Flere og flere kører over for rødt

Det røde trafiklys har ikke samme autoritet, som det tidligere havde. Flere og flere trafikanter ignorerer det. Det kan man se i ulykkestallene, i stigningen af antallet af bøder og i undersøgelser.

- Flere og flere bliver sig selv nærmest og gradbøjer færdselsreglerne, hvis det er til egen fordel, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

På fire år er antallet af sigtelser og bøder for at køre over for rødt lys vokset med 33 procent. Sidste år blev der på landsplan udskrevet 5285 bøder for at smutte over for rødt lys. Udviklingen genkendes i Rådet for Sikker Trafik, som i januar i år spurgte over 2500 trafikanter om deres oplevelser i lyskryds. Tre ud af fire svarede, at de inden for et år en eller flere gange havde oplevet andre køre over for rødt. I gennemsnit dør fem mennesker om året som følge af ulykker, der opstår, når der køres over for rødt.

Flere og flere kører over for rødt lys. Undersøgelser, ulykkestal og bødestatistikker taler et trist sprog.

Trafikadfærd: De dage er forbi, da det røde trafiklys var samfundets største autoritet og øverste myndighed. Vi venter ikke længere på, at farven skifter til først gult og så grønt. I stigende grad ignorerer vi det røde lys, hvis det er muligt.

Det fremgår på flere fronter: Bøder, som færdselspolitiet udskriver, ulykkestal fra Vejdirektoratet og undersøgelser, som Rådet for Sikker Trafik har lavet.

Det blev også illustreret, da Avisen Danmark i mandags ved 16-tiden stillede sig op ved et af landets tusinder af lyskryds, i dette tilfælde i Aarhus. På blot 30 minutter kørte mindst 21 biler over for rødt lys.

Det var dér, hvor Edwin Rahrsvej munder ud i Åby Ringvej. Her er to rødlysulykker inden for to år endt med to dødsfald.

Dette lyskryds er et af to, hvor der på forsøgsbasis skal opsættes rødkørselskameraer, som afslører dem, der smutter over for rødt.

Selv om det andet kamera også bliver sat op i Aarhus, skal man ikke lægge noget i dét. Problemet med, at mange bilister jokker speederen i bund og smutter over, selv om det er blevet rødt, er nemlig landsdækkende, og det er voksende.

Det fortæller Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

- Tendensen er desværre ret klar. Der er kommet en noget egoistisk holdning til, hvordan man kan tillade sig at opføre sig i trafikken. Det ser vi i mange tilfælde, ikke mindst kan vi konstatere en faldende respekt for det røde lys, siger han.

Menneskeliv på spil

Udviklingen kan aflæses i bødestatistikken. På fire år er antallet af sigtelser, der er rejst for at køre over for rødt lys, vel at mærke rent rødt, ikke gult, vokset med 33 procent - fra 3.931 sigtelser i 2017 til 5228 sigtelser i 2020. Tallene for dette års første otte måneder peger i retning af et niveau på linje med sidste års.

Flere og flere bliver sig selv nærmest og gradbøjer færdselsreglerne, hvis det er til egen fordel

Christian Berthelsen, Rigspolitiet

- Der kan være tale om, at der på nogle tidspunkter har været særligt politimæssigt fokus på denne færdselsforseelse, og så vil det naturligvis give flere sigtelser og bøder. Men det ændrer ikke på, at vi generelt konstaterer, at flere og flere bliver sig selv nærmest og gradbøjer færdselsreglerne, hvis det er til egen fordel.

- Nogle tænker ikke over de mulige konsekvenserne, men der kan også være nogle, som foretager en risikoberegning, altså en bevidst og gennemtænkt handling, hvilket er ganske slemt, siger Christian Berthelsen.

Disse konsekvenser omfatter tabte menneskeliv og personskade. Vejdirektoratets ulykkesstatik viser, at ulykker, i forbindelse med at der køres over for rødt lys, i gennemsnit koster fem menneskeliv om året. Gennemsnitligt kommer 95 mennesker om året alvorligt til skade som følge af den type ulykker.

Andre ulykkestyper koster endnu flere dødsfald. I 2020 mistede 163 mennesker livet i trafikken.

- Det er ikke den mest omfangsrige årsag til dødsulykker, vi taler om her, det er nogen lunde med niveau med dødsfald i forbindelse med højresvingsulykker. Men trafikale dødsfald er forfærdelige uanset antal, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet Marianne Foldberg Steffensen.

I denne sammenhæng er der et helt andet perspektiv, som er ganske alvorligt: at respekten for færdselslovene er aftagende, mener hun:

- Vi oplever en generel tendens til, at den enkelte ser sine egne færdigheder som vigtigere end færdselsloven

Trafikkens fællesskab

I januar i år gennemførte Rådet for Sikker Trafik en undersøgelse, der omfattede over 2.500 bilister. Tre ud af fire oplyste, at de en eller flere gange inden for det seneste år havde oplevet, at andre er kørt over for rødt lys.

Over for rødt

76 procent på landsplan har en eller flere gange ind for et år oplevet, at andre kørende trafikanter smutter over for rødt lys. Fordelt på regioner ser tallene således ud.

Region Hovedstaden: 82 procent

Region Midtjylland: 75 procent

Region Syddanmark: 75 procent

Region Sjælland: 74 procent

Region Nordjylland: 64 procent

I Sikker Trafik peger seniorprojektleder Liv Kofoed-Jensen også på en stigende egoisme i trafikken som en del af forklaringen.

- Man tænker meget på sig selv, ikke på det fællesskab, man nu engang er en del af, når man er ude i trafikken, siger hun.

Efter hendes mening er der brug for en større bevidsthed om, at man er sammen med andre, når man bevæger sig ud i trafikken.

- Når folk sidder hjemme i sofaen, synes de fleste, at det er forkert at køre over for rødt. Vi hører tit travlhed som undskyldningen for alligevel at gøre det. Der sker noget med éns tanker, når man er sent på den; så kommer andre værdier ind og overskygger regler og alle gode intentioner.

- Det ville virkelig gøre en forskel, hvis bare man satte et par minutter mere af til sin transport. Uden travlhed bliver man mere rummelig over for andres fejl, og man får overskud til at sige, at det ikke er vigtigt at køre over for rødt for at nå frem, siger Liv Kofoed-Jensen.

Effekten vurderes

Forsøget med kameraer i de to lyskryds i Aarhus går i gang efter nytår. De, der kører over for rødt, bliver blitzet og får tilsendt en bøde, som man kender med fartsyndere på steder med kameraer installeret i de såkaldte stærekasser.

Forsøget følges af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Vejdirektoratet, Rigspolitiet, Østjyllands Politi og Aarhus Kommune.

Et af arbejdsgruppens medlemmer er projektleder og trafikingeniør i Aarhus Kommune Anders Kruse Christiansen.

Han håber, at selve opsættelsen af kameraerne kan dæmpe lysten til at køre over for rødt. I øvrigt er han ikke overrasket over, at Avisen Danmark på en halv time registrerede 21 trafikanter køre over for rødt lys i et af de to forsøgskryds.

- Det passer desværre med de erfaringer, vi selv har gjort gennem nogle grovtællinger, siger han.

Dødsfald, personskader, bøder

I perioden 2016-2020 døde fem mennesker som følge af rødkørselsulykker, og 474 mennesker kom alvorligt til skade.

Fra 2017  til 2020 voksede antallet af sigtelser og dermed bøder for at køre over for rødt lys med 33 procent:

2017: 3.931 sigtelser.

2018: 4.385 sigtelser.

2019: 4.698 sigtelser.

2020: 5.285 sigtelser.

Første otte måneder af 2021: 3.228 sigtelser.

På et tidspunkt skal arbejdsgruppen bag forsøget vurdere, om kameraerne har nogen effekt, det vil sige, om bilisterne de to steder i mindre grad vil køre frem for rødt.

- Nogle er ligeglade med andres ve og vel, og vil ikke ændre adfærd. Men den daglige pendler, der trykker på speederen i stedet for på bremsen for lige at vinde lidt tid, når grønt bliver til rødt, kommer måske på andre tanker, når et kamera registrerer den ulovlige adfærd. Det kan man i hvert fald håbe, siger Anders Kruse Christiansen.

Der er ikke sat nogen slutdato på forsøget. Det er derfor uvist, om kameraer skal pilles ned igen, eller om de giver så gode erfaringer, at de ender med at blive en del af inventaret i andre af landets lyskryds.