Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Flere hænder i arbejde - det er målet med de tre nye projekter. Arkivfoto: Ulrik Pedersen

Hovedbruddet over de manglende hænder

Cirka 100.0000 er ledige i Danmark. Spørgsmålet er, om de kan fylde hullerne i arbejdsmarkedet, der mangler hænder.

Der mangler hænder i Danmark. Både varme og kolde, bløde og dem med hård hud. Hænder forbundet med intellektuelle hoveder og hænder forbundet med praktisk intelligens.

Derfor har regeringen indkaldt arbejdsmarkedets parter for at finde løsninger. Der tales blandt andet om unge, der skal skifte pipetterne til corona-tests ud med rent sengetøj på hotellerne og bugnede fade på restauranterne.

Og i FH, som er Fagbevægelsens Hovedorganisation, taler man om at klæde de ledige på til at fylde de ledige poster i stedet for at lede efter ny arbejdskraft.

Når arbejdsudbuddet skal øges, betyder det, at flere mennesker skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og at dem, der allerede er derude, skal arbejde mere.

Ifølge Danmarks Statistik er der cirka 100.000 ledige - i øvrigt næsten ligeligt fordelt på køn. 80 procent af dem er ledige på dagpenge og ikke aktiveret. En tredjedel af de ledige er mellem 30 og 39 år.

Men et er tilstræbe fuld beskæftigelse. Noget andet er at bede de halvgamle og gamle på arbejdsmarkedet om at arbejde mere og længere..

Lige nu er der godt gang i køen til den såkaldte Arne-pension, og friværdien i de danske huse er stigende. Det er ikke så svært at forestille sig, at nogle af de modne husejere kan få lyst til at bruge pengene til at finansiere en tidlig pension …

Billede af Anette Hyllested
Billede af skribentens underskrift Anette Hyllested Kulturredaktør
Vi mangler arbejdskraft, men ifølge to cheføkonomer er der mange knapper at dreje på for at løse problemet
I øjeblikket er der risiko for, at der står flere hotelværelser tomme rundt om i landet, end der kunne have været. Hotellerne er nemlig nogle af dem, der melder om stor mangel på arbejdskraft. Faktisk er det hele 80 procent af hotellerne herhjemme, der mangler ansatte, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hænderne mangler: Her er cheføkonomernes løsningsforslag

Coronakrisen gav anledning til en del bekymringer for den danske økonomi. Store brancher blev hårdt ramt af nedlukninger, og ansatte måtte sendes hjem. I Danmark er vi dog kommet temmelig godt ovenpå igen. Økonomien stryger derudad, boligmarkedet drøner stadig afsted, og forbruget er tilbage på højt niveau. Det går dog næsten for godt.

Mange virksomheder har nemlig svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft, fordi der er så relativt få ledige jobsøgende. Det kan gå ud over indtjeningen. Restauranter må måske afvise gæster, og virksomheder må takke nej til ordrer med varer, de ikke kan nå at producere.

Avisen Danmark har talt med to cheføkonomer, som begge har bud på, hvordan vi bedst løser problemet med manglen på arbejdskraft. For måske kan det være en løsning at hente arbejdere fra andre EU-lande. Måske er det en oplagt mulighed for at nedsætte dagpengesatsen. Eller måske er det topskattegrænsen, der skal pilles ved. Der er mange knapper at dreje på. Det er bare om at vælge dem, der virker.

Mellem hver tredje og hver fjerde virksomhed mangler lige nu ansatte. I nogle brancher er situationen værre end andre - eksempelvis er særligt hotellerne ramt. Politikernes løsningsforslag får blandede modtagelser af to cheføkonomer, som også selv kommer med deres bud på løsninger på problemet.

Arbejdsmarked: Mere end hver fjerde virksomhed herhjemme melder om mangel på ansatte. Det viser helt nye tal, som Danmarks Statistik udgav mandag.

Danmark er i høj grad kommet økonomisk ovenpå efter coronakrisen og lang tids nedlukning i store dele af landet. Men vi er kommet så godt ovenpå, at der lige nu ikke er tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til at tage de tusindvis af jobs, som mangler at blive besat.

- Vi står i en situation, hvor virksomhederne ikke kan besætte ledige stillinger. Det er et problem, fordi nogle virksomheder så må takke nej til ordrer, og hoteller og restauranter må takke nej til gæster. Det betyder lavere velstand, og det er ærgerligt, når vi står i en situation, hvor man via reformer faktisk godt kan få flere i arbejde, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør i den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

Han kalder det et ideelt tidspunkt at lave reformer, fordi det er let for dem, der bliver berørt, at komme i beskæftigelse, hvis eksempelvis dagpengesatsen sænkes. Derfor opfordrer han politikerne til at komme med konkrete forslag, der kan øge arbejdsudbuddet. Hvis ikke det sker, vil manglen på arbejdskraft nemlig bremse det økonomiske opsving, der er i gang.

Det er jo også en god mulighed for at få nogle andre grupper ind på arbejdsmarkedet. Vi kan allerede se, at antallet af langtidsledige er begyndt at falde. Men selvfølgelig er det en udfordring for virksomhederne, at de skal kigge efter arbejdskraft ad andre kanaler, end de plejer.

Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

- Manglen på arbejdskraft er en bremse på velstandsudviklingen. Vi vil få grundlæggende mindre vækst og færre vil komme i beskæftigelse, hvis ikke det håndteres via reformer, siger han.

Ikke kun skidt

På den anden side står Erik Bjørsted, der også er cheføkonom, men som er det i den økonomisk-politiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han anerkender den udfordring, som mange virksomheder står i med at finde kvalificeret arbejdskraft, men han mener ikke nødvendigvis, at det er rent skidt.

- Det er jo også en god mulighed for at få nogle andre grupper ind på arbejdsmarkedet. Vi kan allerede se, at antallet af langtidsledige er begyndt at falde. Men selvfølgelig er det en udfordring for virksomhederne, at de skal kigge efter arbejdskraft ad andre kanaler, end de plejer, siger Erik Bjørsted.

Sådan får vi flere i arbejde - ifølge Erik Bjørsted

  • Ifølge Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er det et grundlæggende problem, at for få unge tager erhvervsfaglige uddannelser. En del af løsningen er ifølge ham derfor at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne og samtidig opmuntre flere unge til at søge den vej. Det er dog en løsning, som ikke afhjælper det akutte behov her og nu, men som kan sikre arbejdskraften på længere sigt.
  • En anden del af løsningen er at skubbe virksomhederne til at tage imod flere lærlinge, som både kan hjælpe den akutte mangel på arbejdskraft, men også være med til at sikre mængden af arbejdskraft i fremtiden.
  • Derudover bør man være bedre til at give langtidsledige en chance på arbejdsmarkedet, ligesom arbejdsmarkedets parter skal finde løsninger på, hvordan man får integreret bl.a. indvandrerkvinder og ufaglærte på arbejdsmarkedet. Her kan virksomhedspraktik være en god start, mener Erik Bjørsted.
  • Danske virksomheder bør i højere grad søge arbejdskraft uden for landets grænser. Der er 15 millioner ledige at tage af alene i EU, fortæller han, og det kan vi blive bedre til at udnytte.

For ham er det en start, at regeringen netop har fremlagt et udspil til næste års finanslov, hvor man prøver at sænke tempoet i økonomien. Der findes dog ingen snuptagsløsning på problemet, siger han.

Topskat og indvandrerkvinder

Selv har regeringen sat en såkaldt reformkommission på arbejde for at finde en løsning gennem en reformplan. Udgangspunktet er at øge udbuddet af arbejdskraft ved at få flere indvandrerkvinder og ufaglærte i arbejde.

At tage fat i de grupper og integrere dem på arbejdsmarkedet, kan begge cheføkonomer se fornuften i.

Sådan får vi flere i arbejde - ifølge Mads Lundby Hansen

  • Ifølge Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, er reformer effektive til at få flere i arbejde. Et af hans forslag går på at reducere SU'en med 20 procent, fjerne det sjette SU-år og samtidig øge lånemuligheden for studerende. Han mener, det vil sætte 10.000 ekstra i arbejde.
  • Et andet forslag går på dagpengeregulering. Især dimittendsatsen skal reduceres for at få nyuddannede hurtigere i arbejde.
  • Topskattegrænsen skal sættes 100.000 kroner op, så endnu færre danskere skal betale topskat. Det vil skabe større incitament til overarbejde og på den måde hjælpe til at løse nogle af problemerne med manglende hænder, forklarer Mads Lundby Hansen. I det hele taget mener han, at en "meget stor skattereform, som sænker skatten" vil være effektiv.

Til gengæld har Erik Bjørsted ikke meget til overs for forslaget fra De Radikale og De Konservative, som handler om at hæve topskattegrænsen, sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft og hæve beskæftigelsesfradraget i bunden af indkomstskalaen. Han opfatter forslaget i sin helhed som varm luft og mener ikke, at det løser problemerne med den akutte mangel på arbejdskraft.

Han kan dog til dels følge den del af forslaget, der går på at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, for der er trods alt 15 millioner arbejdssøgende EU-borgere at tage af.

- Men danske virksomheder er ikke særlig flinke til at annoncere jobs uden for landet. Danmark har cirka 3000 ledige stillinger i jobdatabasen. I Norge har de 30.000, og i Sverige har de 60.000 stillinger slået op uden for landet. Vores nordiske naboer er bedre, siger han og pointerer, at det ikke hjælper meget at sænke grænsen, hvis ikke andre EU-borgere ved, at der i jobs i Danmark er komme efter.

Samtidig kalder Mads Lundby Hansen fra Cepos de to partiers samlede forslag for gode. Særligt er han fortaler for at flytte topskattegrænsen - og gerne endnu mere end politikerne foreslår. Han mener, det vil give eksempelvis hotelansatte incitament til at påtage sig mere overarbejde, da de i så fald selv kan høste en større del af gevinsten. Han mener dog ikke, at de samlede forslag vil sætte så mange flere i arbejde, som De Radikale og De Konservative selv påstår, men 2600 flere i arbejde er også en fin start, mener han.

Både Erik Bjørsted og Mads Lundby Hansen giver gerne politikerne råd med på vejen i form af deres bedste løsningsforslag til at få flere i arbejde. Læs dem i faktaboksene.

Derfor er der risiko for, at landbrugsforhandlingerne ender i et stort brag
Mere end 60 møder har fødevareminister Rasmus Prehn (S) allerede holdt med partierne for at kunne nå til enighed om en klimaaftale for landbruget. Nu går forhandlingerne ind i den afgørende fase, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Casper Dall: Fødevareminister bruger sicilianske metoder i landbrugsforhandlinger

Onsdag genoptages forhandlingerne om en klimaaftale for landbruget. Forhandlingerne har ligget stille i flere måneder.

Den pause virker de to hovedpersoner i forhandlingsforløbet – fødevareminister Rasmus Prehn (S) og Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen – til at have brugt på at se gamle filmklassikere, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i sin analyse forud for de afgørende forhandlinger.

Ifølge Casper Dall vil Rasmus Prehn give den som Don Corleone i de legendariske Godfather-film og give partierne ”et tilbud, de ikke kan afvise”. Imens vil Venstres hovedforhandler Troels Lund Poulsen som en anden Cuba Gooding Jr. fra filmen ”Jerry Maguire” råbe ”show me the money, show me the money!” Når store personligheder - både dem fra filmenes og politikkens verden - mødes, er der risiko, at det hele ender i et stort brag. Sådan er det også med landbrugsforhandlingerne, vurderer Casper Dall.

De er legendariske på hver sin måde. Marlon Brando som Don Vito Corleone i Godfather-filmene og Cuba Gooding Jr. i filmen ”Jerry Maguire”. Brando er kendt for sine sicilianske mafiametoder – Gooding Jr. for sit evige fokus på lønsedlen i rollen som NFL-spilleren Rod Tidwell.

Overfører vi de to karakterer til dansk politik, er der dømt showdown, når fødevareminister Rasmus Prehn som Brandos Corleone torsdag har inviteret til nye forhandlinger om en klimaaftale for landbruget. Her vil Prehn som det første præsentere partierne for ”et tilbud I ikke kan afslå” – helt i Don Vito Corleones ånd. Der kommer nemlig med det samme et udkast til en aftale for landbruget på bordet.

Før gennemlæsningen af aftaleudkastet overhovedet er begyndt, ventes det, at Venstres hovedforhandler Troels Lund Poulsen vil finde Cuba Gooding Jr. legendariske frase frem: ”Show me the money, show me the money!”

For det er egentlig ganske enkelt, hvordan fronterne er trukket op: Prehn vil have en aftale – gerne hurtigt, og allerhelst inden Folketinget åbner i begyndelsen af oktober. Ministeren har holdt mere end 60 møder med partierne og besvaret tæt på 700 skriftlige spørgsmål. Nu bliver der klasket et konkret udkast til aftale på forhandlingsbordet.

På den anden side af bordet vil Venstre også gerne have noget konkret. Det skal bare være kolde kontanter i stedet for en aftaletekst. For Venstre vil ikke acceptere den økonomiske ramme, som der i øjeblikket forhandles om. Kompensationen til landbruget er for lav. Det vil koste arbejdspladser og true flere bedrifters eksistens, hvis der ikke tilføres yderligere kroner og ører til forhandlingerne, mener Venstre.

Regeringen vil nemlig meget hellere bruge råderummet til investeringer i velfærden i de kommende år end mos og marker på landet.

Casper Dall, politisk redaktør

Regeringen og støttepartierne ønsker, at landbrugsstøtten i størst mulige omfang skal bruges til at finansiere den grønne omstilling af erhvervet, mens Venstre har blikket stift rettet mod det økonomiske råderum på mange milliarder kroner, som finansminister Nicolai Wammen nidkært vogter i Finansministeriet. Regeringen vil nemlig meget hellere bruge råderummet til investeringer i velfærden i de kommende år end mos og marker på landet. Det har fået Troels Lund Poulsen til at kræve, at forhandlingerne flyttes højere op i det ministerielle hierarki:

”Der er brug for, at der kommer en voksen for bordenden, der kan bringe de penge ind i forhandlingerne, som er nødvendige for at lande en aftale. Det kan enten være statsministeren eller finansministeren,” sagde han forleden til Altinget.

Det fik Rasmus Prehn til i Politiken at true med at lave en ren rød aftale med støttepartierne:

”Hvis Venstre begynder at være skeptiske, trække tiden og smyge sig udenom, så må jeg indgå en aftale med dem, der vil lave en aftale.”

Men det var bragesnak ifølge Troels Lund Poulsen, der til samme avis sagde: ”Når det kommer til stykket, tror jeg ikke, at han tør. Han forsøger bare at spille stor mand.” Så er tonen ligesom slået an.

Økonomien er suverænt den største knast i forhandlingerne, men under regnearket ligger der også flere substantielle uenigheder mellem de røde og blå partier: Hvordan skal Danmark leve op til EU's vandrammedirektiv? Hvordan skal landmændene kompenseres for reduktionen i udledningen af kvælstof? Skal der være et bindende CO2-reduktionsmål for landbruget?

Netop reduktionen i kvælstof er vigtigt for regeringen, da det er den største enkeltstående reduktion i CO2-udledningen i hele aftalen, og den vil have en hurtig effekt på CO2-regnskabet, så regeringen kommer endnu tættere på at nå ambitionen om 70 procents reduktion i udledningen af CO2 i 2030.

Hos regeringen undrer man sig over Venstres tilbageholdenhed med at lave en klimaaftale. For klimaet har fyldt ganske meget, når V-formand Jakob Ellemann-Jensen har givet interviews eller været ved tasterne de seneste måneder. Først var Venstre-formanden ude i et stort interview med Information, hvor han erkendte, at Venstre ”har i mange år været fodslæbende på klimadagsordenen”, og senere forsøgte Ellemann-Jensen at levere ti såkaldte principper for en borgerlig-liberal regering, hvor klimaet også fik et punkt. Han skrev blandt andet: ”En borgerlig-liberal regering vil se den grønne omstilling som et kæmpe potentiale for Danmark.”

Fordi klimaaftalen på landbrugsområdet er det eneste, der mangler, før de store CO2-udledende områder er blevet gennemgået af politikerne, er det en lakmusprøve på Jakob Ellemann-Jensens grønne ambitionsniveau som Venstre-formand. Venstre stod også uden for aftalen om flere elbiler på vejene, og hvis partiet vælger at stå uden for endnu en klimaaftale, skal de virkelig gode argumenter findes frem, når partierne i en kommende valgkamp bliver afkrævet svar på deres resultater på det emne, som optog vælgerne mest ved sidste folketingsvalg.

For samtlige borgerlige partier er landbruget et for vigtigt erhverv til, at de kan være splittede, hvis magten en dag skifter fra rød til blå blok. Forlader Venstre forhandlingerne, tyder alt derfor på, at de øvrige borgerlige partier også takker nej til Rasmus Prehns uimodståelige tilbud.

Forlader Venstre forhandlingerne, tyder alt derfor på, at de øvrige borgerlige partier også takker nej til Rasmus Prehns uimodståelige tilbud.

Casper Dall, politisk redaktør
Influenzavacciner til børn handler om samfundshensyn
Få er immune over for influenza op mod vintersæsonen. Blandt andet derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen nu, at små børn bliver vaccineret. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Sundhedsstyrelsen ændrer centralt princip med influenzavacciner til børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn i alderen 2-6 år bliver vaccineret mod influenza i år. Ifølge styrelsen kan cirka halvdelen af alle influenzatilfælde i Danmark nemlig undgås, hvis alle de omkring 300.000 børn i aldersgruppen får vaccinen.
Influenzavaccinerne er indtil nu som udgangspunkt blevet givet af hensyn til individet selv, men nu handler det om et samfundshensyn, lyder det fra styrelsen.

Sundhedsstyrelsens anbefaling om at lade små børn vaccinere mod influenza er en principiel ændring, mener læge. Professor ser ræson i beslutningen.

Vaccionation: Det er en stor ændring af den danske vaccinationsindsats, som Sundhedsstyrelsen nu foretager, når børn fra 2-6 år anbefales at få en influenzavaccine i år.

Ifølge styrelsen kan cirka halvdelen af alle influenzatilfælde i Danmark undgås, hvis alle de omkring 300.000 børn i aldersgruppen får vaccinen.

- Den væsentligste grund til vores nye anbefaling er, at det vil have en kæmpe effekt på den samlede forekomst af influenza i hele befolkningen. Men det vil også beskytte de mindre søskende, barnet selv og hele familien, siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Den argumentation rummer et nybrud. Det mener Henrik Nielsen, professor og overlæge på Aalborg Universitetshospital.

Influenzavaccinerne er indtil nu som udgangspunkt blevet givet af hensyn til individet selv. Det kunne være en sårbar eller ældre person, der ikke måtte blive syg. Nu handler det om et samfundshensyn.

- Det er en forandring. Det er i hvert fald et andet formål, man søger her, siger Henrik Nielsen.

Vaccinationstaktikken er allerede benyttet i andre lande. Henrik Nielsen fremhæver blandt andet USA. I Storbritannien får 35 millioner briter tilbudt en influenzavaccine forud for vintersæsonen, heriblandt store skolebørn.

Det er en forandring. Det er i hvert fald et andet formål, man søger her.

Henrik Nielsen,

Henrik Nielsen påpeger, at der er fine erfaringer med strategien.

- Der er egentlig rimelig god data og evidens for, at det kan have en virkning. Det er ikke ud af den blå luft. Men det er jo en principiel diskussion, om man skal gøre det.

Mangler immunitet

Camilla Foged, professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet, er sikker på, at det er en fornuftig prioritering at lade de mindre børn vaccinere.

- Anbefalingen skyldes til dels, at vi ikke havde nogen nævneværdig influenza sidste år, fordi vi havde effektive restriktioner. Derfor forventer man, at sæsoninfluenzaen her til efteråret bliver tilsvarende hårdere. Det kan lægge pres på sundhedssystemet, når vi samtidig har en coronapandemi, siger hun.

Helene Probst bekræfter, at anbefalingen blandt andet bunder i den milde influenzasæson, som formentlig var et resultat af coronarestriktionerne.

- Vi havde meget lidt influenza sidste år, men også den foregående sæson. Det gør, at der ikke er særlig meget immunitet i befolkningen, og derfor er der mange af os, som vil kunne blive smittet.

Men hvis først de mindste børn begynder at få influenzavacciner, bør det ikke bare være et engangstilfælde, mener Henrik Nielsen. Så skal det ske årligt.

Derfor anbefales influenzavacciner til børn

  • Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at børn i alderen 2-6 år bliver vaccineret mod influenza i år.
  • Der er cirka 300.000 børn i denne aldersgruppe i Danmark.
  • Ifølge styrelsen vil det kunne forhindre omkring halvdelen af alle tilfælde med influenza, hvis de får vaccinen.
  • Vaccinen gives ikke ved et stik, men derimod med næsespray.
  • I første omgang gælder anbefalingen i år. Sundhedsstyrelsen åbner dog for, at det fremover kan blive et tilbagevendende tilbud til børn i aldersgruppen.

- Det er ikke en engangsting, for så skubber man problemet til året efter. Så det er en stor beslutning at begynde, og det er noget, der kræver vejen for og imod, siger han og kalder sig "uafklaret" om, hvorvidt det er den rigtige beslutning.

Ifølge Helene Probst er det da også sandsynligt, at de små børn kan blive ved at få influenzavaccinerne som et årligt tilbud.

- Det kan bestemt godt blive et rutinemæssigt tilbud. Altså et årligt tilbud til denne aldersgruppe, siger hun og påpeger i øvrigt, at vaccinen er helt sikker at bruge og kun har milde bivirkninger:

- Nogle børn vil opleve lidt stoppet næse, og man kan også få lidt almen sygdomsfølelse.

Grundfos mangler hænder og lokker derfor med lære- og elevpladser
Grundfos er kommet stærkt ud af coronakrisen. Billedet viser anden og tredje generation i Grundfos-familien, Niels og Poul Due Jensen, ved åbningen af et nyt museum i anledning af virksomhedens 75 års jubilæum, som også fejres med en fest for over 5.000 mennesker på fredag. Arkivfoto: Morten Pedersen

Grundfos-arving efter rekordresultat: Vi mangler også arbejdskraft

Coronakrisen gjorde ondt på Grundfos sidste år, men pludselig er alting vendt rundt, og nu tjener pumpevirksomheden fra Bjerringbro penge som aldrig før.

Virksomheden er derfor rendt ind i de samme problemer som mange andre, nemlig en akut mangel på arbejdskraft i Danmark, hvor Grundfos beskæftiger over 4.000 mennesker.

Topchef Poul Due Jensen, der er tredje generation i familien bag Grundfos, håber at se flere unge mennesker, der vil arbejde i industrien. Virksomheden lover at stå klar med lære- og elevpladser.

Grundfos-koncernen var hårdt presset af coronalukninger sidste år, men nu står pumpeproducenten pludselig stærkere end nogensinde. Samtidig stiger problemet med at ansætte folk på de danske fabrikker.

Halvårsregnskab: Skyerne var mørke over Bjerringbro, da Grundfos sidste år måtte melde om et akut fald i omsætningen, fordi verden lukkede ned under coronakrisen.

Nu, et år senere, er alting vendt rundt. Første halvdel af 2021 blev den stærkeste periode for Grundfos nogensinde. Salget voksede med 18 procent til 14 milliarder kroner, og dermed oversteg omsætningen også det seneste rekordår i 2019 - dengang vi ikke kendte til corona.

- Da vi startede dette her halvår var der ikke ret mange, der var opmærksomme på, hvor hurtigt det ville gå med den globale vækst. Vi har været dygtige til at gribe de muligheder, der er opstået, og samtidig har vi håndteret covid-situationen rigtigt i mange af vores selskaber og ude hos kunderne, siger Poul Due Jensen, koncernchef i Grundfos, til Avisen Danmark.

Han er tredje generation i Grundfos-familien og har stået i spidsen for Bjerringbro-virksomheden siden oktober sidste år, da forgængeren, Mads Nipper, havde afleveret sin opsigelse for at blive topchef i Ørsted-koncernen.

Mangler hænder

Grundfos har 19.000 ansatte på verdensplan, heraf 4.200 i Danmark, og herhjemme mærker Poul Due Jensen nu også problemer med at rekruttere arbejdskraft.

- Der er slet ingen tvivl om, at det er en stigende udfordring i Danmark. Vi hører om det hver eneste dag, og vi står også selv med problemet. For os og den industri, vi befinder os i, er der et stort behov for god og veluddannet arbejdskraft. Vi gør, hvad vi kan, for at bidrage med lærepladser og praktikpladser, og vi skal gøre det interessant og udfordrende at arbejde for os. Men der skal være nogle flere unge mennesker, der går denne her vej, siger Poul Due Jensen.

Grundfos har lige nu 39 ledige stillinger på Jobindex samt et antal elev- og lærepladser.

- Vi mangler folk, og vi har en del åbne stillinger både i Bjerringbro og på tværs af verden. Det bliver sværere og sværere, og der går længere og længere tid fra, at man laver stillingsopslag, til at man har ansøgere og kan træffe det rigtige valg. Hele værdikæden på ansættelser er blevet endnu længere og endnu sværere, siger Poul Due Jensen.

Vi gør, hvad vi kan, for at bidrage med lærepladser og praktikpladser, og vi skal gøre det interessant og udfordrende at arbejde for os. Men der skal være nogle flere unge mennesker, der går denne her vej.

Poul Due Jensen, koncernchef, Grundfos

Klima giver opmærksomhed

Grundfos er kendt for sine højteknologiske pumper, som pludselig har fået ekstra opmærksomhed med det store fokus på klima og FN’s verdensmål. Gammeldags pumper bruger masser af strøm, og de moderne udgaver kan derfor give store energibesparelser. Samtidig er pumper med til at løse vandproblemer over hele verden, uanset om det handler om oversvømmelser eller tørkeproblemer.

Derfor er der en stor underliggende efterspørgsel efter Grundfos’ produkter, og det er med til at forklare, at virksomheden så hurtigt er kommet ud af coronakrisen.

- Der er ingen tvivl om, at energieffektive vandløsninger er højt på manges agenda, og der kan vi gøre en forskel i markedet. Samtidig har vi haft travlt på boligsiden med nybyg og renoveringer, hvor der er en stor investeringslyst. Det har været med til at drive vores forretning frem, siger Poul Due Jensen.

Dyre materialer

Udover manglen på arbejdskraft er virksomheden også ramt af store prisstigninger på materialer samt ekstremt dyre fragtrater for at transportere containere rundt i verden.

Da Grundfos er markedsledende på flere markeder er det lykkes at sende regningen videre til kunderne, og det er med til at forklare den store vækst i omsætningen. Samtidig er Grundfos særdeles profitabel med en overskudsgrad (ebit-margin) på 14 procent i årets første halvår. Grundfos’ eget mål er at ligge på ca. 10 procent. Målt i kroner har Grundfos tjent 1,5 milliarder kroner i årets første halvår.

Nogle omkostninger må virksomheden dog selv sluge, forklarer finansdirektør Mikael Geday.

- Vi har nogle gange valgt at bruge luftfragt, selvom det er dyrere. Men det har været et valg fra vores side, at vi har holdt fast i at betjene vores kunder bedst muligt, fordi det betaler sig på den lange bane, siger han.

Ifølge Kitty Herholdt, fællestillidsrepræsentant på Grundfos, har mangel på materialer trukket store veksler på de ansatte i produktionen.

- Der har været uger, hvor man ikke kunne få noget færdigt, fordi der mangler materialer som eksempelvis stål og elektronikkomponenter, og når det så kom, har de ansatte måttet arbejde en del over, siger Kitty Herholdt til Viborg Stifts Folkeblad.

Stor fest i Bjerringbro

Fredag har Grundfos inviteret 5300 mennesker til fest i Bjerringbro for - med halvandet års forsinkelse - at fejre virksomhedens 75 års jubilæum.

Der er indsat 50 busser for at hente gæster fra hele landet, og foruden en tale ved Poul Due Jensen skal de underholdes af kunstnere som Peter A.G., Thomas Helmig og The Minds of 99.

4 hurtige om Grundfos

  1. Grundfos er verdens største producent af pumper. Omsætningen endte i 2020 på 26,3 milliarder kroner, hvilket er 1,2 milliarder kroner mindre end i 2019, hvor salget var rekordhøjt.
  2. I første halvår af 2021 omsatte Grundfos for 14,1 milliarder kroner, hvilket er 18 procent mere end i den samme periode året før. 
  3. Pumper fra Grundfos bliver brugt over alt i industrien og erhvervs- og boligejendomme, for eksempel til varme og aircondition, vandforsyning og rensning af spildevand. Virksomhedens grundlægger, Poul Due Jensen, udviklede den første pumpe i kælderen under hjemmet i Bjerringbro i 1944. 
  4. I dag er hans barnebarn, der også hedder Poul Due Jensen, topchef i selskabet. Koncernen kontrolleres af Poul Due Jensens Fond (88 procent), mens stifterens familie og en gruppe ansatte ejer resten.