Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Vilde skyer over Ringkøbing-Skjern kommune. Skjern. Foto: Johan Gadegaard

Alle taler om vejret - ingen taler om finanslov før efter kommunalvalget

Med et kommunalvalg på trapperne bliver de kommende forhandlinger om regeringens finanslovsforslag formentlig langstrakte.

Sommeren er forbi nu - den nærmest fløj afsted …

Sommeren 2021 lagde ud med masser af sol og siden varme, men den blæste også på os, sendte usædvanlig mange skybrud over os og slukkede for solen i august - sådan føles det i hvert fald.

Vi har tjekket vejr-apps, set vejrudsigter, studeret radarmålinger og vi har talt og talt om det vejr. Men det synes ikke at have forstået, at august skal være en solbeskinnet sommermåned.

De endelige vejr-tal for august er i sagens natur endnu ikke gjort op, men mandag havde vi ifølge DMI’s hjemmeside haft 157,9 solskinstimer i denne måned. Normalen er 187 timer.

Ikke så sært, at hverdagen efter ferien indimellem har virket ekstra grå.

På den måde passer regeringens mådeholdne finanslovsudspil til stemningen. Vi kan godt nok fejre, at det går godt i Danmark, men nu skal det handle om at trække bremsen, så økonomien ikke bliver overophedet. 

De kommende forhandlinger bliver formentlig langtrukne, da det politiske system er mere optaget af det kommende kommunalvalg. Det og meget mere kan du blive klogere på i Dagens Danmark, hvor vi bringer en analyse fra politisk redaktør Casper Dall og også ser nærmere på udspillets ønske om nærhospitaler.

Vi fortæller også om politisk raseri over stavnsbundne minkavlere, og du kan læse om Özlem Cekic, der blev mobbet af sine partikammerater i SF.

Billede af Anette Hyllested
Billede af skribentens underskrift Anette Hyllested Kulturredaktør
Derfor sidder finansministeren tungt på statskassen, og der kommer han til at sidde, indtil borgmesterkæderne er fordelt
Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede mandag regeringens udspil til finanslov for 2022. Det bliver en strammere finanslov, hvor støttepartierne får færre ønsker opfyldt, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Dall: Udspil er kedeligere end at se maling tørre

Han kunne have løbet rundt i slotsgården på Christiansborg med armene hævet højt over hovedet, men sådan en finansminister er Nicolai Wammen ikke. Heller ikke selv om han mandag kunne præsentere et væld af positive nøgletal for dansk økonomi sammen med regeringens udspil til en finanslov for næste år.
For finansministeren er nemlig nødt til at forventningsafstemme med sit parlamentariske grundlag, og hvis dansk økonomi ikke skal overophedes, skal der strammes op, mener Wammen.
Dermed er der lagt op til et klassisk forløb om finansloven, hvor støttepartierne vil kræve mere og mere, mens finansministeren forsøger at holde låget på statsministen så lukket som muligt, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall.

Det går godt i Danmark. Ja, det går faktisk ufattelig godt. Slide for slide kunne finansminister Nicolai Wammen præsentere det ene stærke nøgletal for dansk økonomi efter det andet, da han mandag havde inviteret til præsentation af regeringens udspil til en finanslov for 2022. Finansministeren dvælede også ved, hvordan landets økonomi var kommet gennem coronakrisen i forhold til andre lande. Også her var Danmark duksen, måtte man forstå.

Væksten i bruttonationalproduktet ventes at lande på 3,8 procent i 2021 mod forventet 2,4 procent. Huspriserne stiger også mere end ventet. Nu regner Finansministeriet med stigning på 13,1 procent i 2021 mod en tidligere forventning på 11,2 procent. Og så køber vi danskere meget mere, end finansminister Nicolai Wammens embedsmænd havde regnet med for blot tre måneder siden. Privatforbruget stiger nemlig også. 3,2 procent i år og 4,1 procent til næste år.

Men selv om dansk økonomi er i topform, havde Nicolai Wammen ingen løftede arme over hovedet eller knyttede næver. Intet stort smil fra øre til øre. Ingen ekstraordinære superlativer.

Den kommende finanslov skal helst være så kedelig som overhovedet muligt. Det er lige før, at maling, der tørrer, er mere spændende at se på end regeringens finanslovsudspil. For kassen skal stemme efter et corona-år, hvor store dræn i statskassen til kompensationsordninger betød, at svimlende milliardbeløb fløj rundt på Christiansborg. Nu er der kun 1,2 milliarder kroner til de partier, der vil være med i aftalen.

Velkommen tilbage til hverdagen. Regeringens udspil var også – som finansministeren gjorde en selvstændig pointe ud af – nærmest blottet for offensive forslag fra regeringen. Livremmen skal strammes ind, og hvis støttepartierne ikke kan få mange mærkesager igennem, så skal regeringspartiet heller ikke, lød konklusionen fra Wammen.

Velkommen tilbage til hverdagen. Regeringens udspil var også – som finansministeren gjorde en selvstændig pointe ud af – nærmest blottet for offensive forslag fra regeringen.

Casper Dall, politisk redaktør

Mens det må forventes, at forhandlingerne hos Nicolai Wammen kommer til at skride stille og roligt fremad i god ro og orden, er det i stedet hos andre af regeringens ministre, at den store armlægning skal stå – og det er her, at partierne fra blå blok får mulighed for at få indflydelse på den førte politik.

For selv om det ifølge finansministeren går fremragende for dansk økonomi, tordner udfordringerne sig op. Vigtigst for landets økonomi er den stigende mangel på arbejdskraft – især på det private arbejdsmarked. Flere og flere brancher melder om store udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, og det kan i yderste konsekvens komme til at hæmme væksten i økonomien.

Derfor skal der skaffes flere arbejdsduelige hænder i Danmark. Og straks bliver det hele mere politisk kompliceret. For skal det gøres lettere for udenlandsk arbejdskraft at komme til Danmark, eller skal ydelserne eksempelvis sættes ned, så det gøres mere attraktivt at skifte offentlig forsørgelse ud med fast arbejde? De spørgsmål splitter partierne på Borgen – og det splitter endda partierne indbyrdes i blokkene.

På finansministeren måtte man mandag forstå, at det er lige op over, at regeringen spiller ud med et nyt reformforslag. Uanset hvilket forslag regeringen kommer til at spille ud med, bliver det langt mere sprængfarligt end forslaget til finanslov, fordi der er særligt ét ord, som vil gå igen i de første reformudspil: Arbejdsudbud. Og hvis der er ét ord i dansk politik, som kan få Enhedslisten til at se rødt, så er det netop arbejdsudbud. Hos Enhedslisten hører de i stedet ”pisk samfundets svageste hårdere”, når der tales om udbuddet af arbejdshænder.

Uanset hvilket forslag regeringen kommer til at spille ud med, bliver det langt mere sprængfarligt end forslaget til finanslov, fordi der er særligt ét ord, som vil gå igen i de første reformudspil: Arbejdsudbud.

Casper Dall, politisk redaktør

Efter sidste års finanslov og aftalen om den såkaldte ”Arne”-pension lovede Nicolai Wammen Det Radikale Venstre, at der i løbet af 2021 skulle laves aftaler, som øger arbejdsudbuddet med næsten 11.000 personer. Indtil videre har 2021 budt på 0 aftaler, der giver et øget arbejdsudbud, så presset på regeringens ministre vokser, mens vi nærmer os 31. december 2021.

Derfor skal alle forhandlinger om antallet af hænder, der er til rådighed på arbejdsmarkedet, føres andre steder end i regi af finansloven. For finansloven skal laves med regeringens støttepartier, men reformerne håber regeringen, at den kan overtale de borgerlige partier til at lægge stemmer til. Selv om det absolut heller ikke bliver let, er det nemmere at se for sig, at borgerlige partier kan støtte en lavere dagpengesats for dimittender eller en lavere kontanthjælpsydelse. Trods alt.

Hvad sker der så nu med regeringens finanslovsforslag? Det kommer til at kigge på Nicolai Wammens kontor og samle støv de næste måneder, indtil en gang i midten af november, når vi er på den anden side af kommunalvalget den 16. november. Ingen af partierne skal nyde noget af at diskutere velfærdsydelser, så længe der er borgmesterkæder på spil.

Derfor frygter Danske Patienter og sundhedsøkonom, at regeringen er i gang med at skabe falske forventninger hos borgere, der har miste deres lokale sygehus
Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede allerede i 2018 ideen om en række nye nærhospitaler. Mandag var nærhospitalerne så nævnt i regeringens finanslovsudspil, uden man er kommet meget nærmere svar på, hvad nærhospitalerne præcist skal lave, og hvor mange der skal oprettes. Nu frygter Danske Patienter og sundhedsøkonom, at regeringen er i gang med at skabe falske forventninger hos borgere, der har mistet det lokale sygehus. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Nye nærhospitaler skal mindske skævvridning mellem land og by: Nu kritiseres de for at give "falsk tryghed"

Regeringen risikerer at stikke danskere uden for de største byer blår i øjnene, når den varsler åbningen af nye ”nærhospitaler”.
De senere år har supersygehuse erstattet en række sygehuse uden for de større byer. Det betyder, at en lang række danskere har længere vej til behandling, og det skal de nye nærhospitaler være med til at dæmme op for. Men man skal slet ikke forvente, at de nye nærhospitaler ligner klassiske hospitaler, lyder kritikken fra professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard og organisationen Danske Patienter.
- Det skaber falsk tryghed, når folk tror, de har et nærhospital i baggården, men alligevel skal på et specialiseret hospital, hvis de bliver akut syge. Der er ikke tale om et hospital, og derfor er det misvisende at kalde det et nærhospital, siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter.

Regeringen risikerer at stikke danskere uden for storbyerne blår i øjnene, når den varsler åbningen af nye ”nærhospitaler”. Man skal nemlig slet ikke forvente, at der er tale om noget, der ligner klassiske hospitaler, lyder det fra patientorganisation og sundhedsekspert, der dog overordnet set er positiv over for regeringens planer.

Sundhed: Det bidrager til ”falske forventninger” og giver ”falsk tryghed”, når regeringen varsler, at den vil åbne en række nærhospitaler. Sådan lyder kritikken fra landets største patientorganisation og en af landets førende sundhedseksperter.

Regeringen skriver i sit nye finanslovsudspil, at den over fire år vil afsætte to milliarder kroner til at skabe mere sammenhæng mellem land og by. Og en del af de penge skal bruges til blandt andet at oprette såkaldte nærhospitaler.

Gennem flere år har supersygehuse erstattet en række sygehuse uden for de største byer. Det betyder, at mange danskere i dag har længere vej til behandling, og det skal de nye nærhospitaler være med til at dæmme op for. Men de nye nærhospitaler kommer slet ikke til at kunne tilbyde det samme som de lukkede sygehus, vurderer Danske Patienter og professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.

- Et hospital er typisk et sted med senge, og hvor man kan blive behandlet, hvis man er akut syg. Og det vil man ikke kunne på de her nærhospitaler.

- Det skaber falsk tryghed, når folk tror, de har et nærhospital i baggården, men folk alligevel skal på et specialiseret hospital, hvis de bliver akut syge. Der er ikke tale om et hospital, og derfor er det misvisende at kalde det et nærhospital, siger direktør for Danske Patienter Morten Freil, der savner helt klare svar på, hvilke sundhedstilbud regeringen vil oprette i nærhospitalerne.

Falske forventninger

Avisen Danmark har forsøgt at finde ud af, hvor mange nærhospitaler, regeringen vil oprette, og hvad der præcist skal laves på hospitalerne. Sundhedsministeriet oplyser, at der først senere i efteråret vil komme flere detaljer om planerne. Og hverken Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) eller Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, ønsker at stille op til et interview.

Skal du have akutte operationer, skal du også have et lægefagligt beredskab, hvis noget går galt. Der skal være anæstesi-personale og andre specialister til at kunne rykke hurtigt til. Og det er der slet ikke læger nok til i det danske sundhedsvæsen. Derfor kan jeg ikke lide, at regeringen bruger ordet ”hospital”.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet.

Allerede i 2018 præsenterede Socialdemokratiet planerne om nye nærhospitaler. Dengang fortalte Mette Frederiksen, at hun forestillede sig, at der ville blive tale om mindst 10 nye nærhospitaler, der blandt andet skal etableres i de nuværende sundhedshuse eller nedlagte sygehusbygninger, og som skulle overtage mindre komplicerede sygehusbehandlinger såsom knæoperationer, jordemoderkonsultationer, behandling af diabetes, gigtbehandlinger og scanning af patienter.

Nærhospitalerne blev beskrevet som ”et slags udvidet kommunalt sundhedshus med regionale sygehusfunktioner, som skulle drives i fællesskab mellem kommuner og regioner.”

Professor i Sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet kritiserer ligesom patienterne regeringen for at bruge begrevet ”nærhospitaler”. Heller ikke han mener, at der er lagt op til noget, som danskerne normalt vil forbinde med et hospital, og regeringen er dermed med til at opbygge ”falske forventninger”, siger han.

Mangler specialister

Han vurderer ikke, at det er realistisk at forvente, at der eksempelvis vil være indlæggelser og akutfunktioner på de kommende nærhospitaler. For går noget eksempelvis galt under en operation, er der brug for, at specialiseret sundhedspersonale står klar til at gribe ind.

- Måske kan nærhospitalerne lave nogle mindre operationer, men det vil være planlagte operationer.

- Skal du have akutte operationer, skal du også have et lægefagligt beredskab, hvis noget går galt. Der skal være anæstesi-personale og andre specialister til at kunne rykke hurtigt til. Og det er der slet ikke læger nok til i det danske sundhedsvæsen. Derfor kan jeg ikke lide, at regeringen bruger ordet ”hospital”, siger Jes Søgaard.

Bakker op om plan

Trods kritikken bakker Danske Patienter og sundhedsøkonomen grundlæggende op om ideen med at flytte behandling af særligt kronikere tættere på borgere uden for de større byer. Og de peger på, at det generelt har været en gevinst at erstatte de mange mindre sygehuse med større sygehuse. De mener derfor også, at det giver god mening kun at flytte mere simple behandlinger ud til lokalområderne, som regeringen oprindeligt foreslog, så man fortsat sikrer den højere kvalitet, man har skabt ved at samle flere ting på større sygehuse.

Jes Søgaard peger på, at der derudover de kommende år kommer flere ældre borgere, der kræver mere behandling, og som nærhospitalerne kan hjælpe med.

- Derudover har borgere fået længere til sygehusene. Er du en borger i Region Sjælland med tre kroniske sygdomme kan du bruge rigtig lang tid på vejene. Den ene dag skal du til Ringsted, den anden dag Næstved og den tredje dag til Køge. Så af hensyn til borgerne kan det her være en rigtig god ting, siger Jes Søgaard.

Sådan vil tre af partierne bag minkaftalen presse fødevareministeren til at sætte fart på vurderingerne af de nedlagte minkfarme.
I gårsdagens Avisen Danmark fortalte 58-årige Bjarne Sørensen fra Hjerting ved Esbjerg, at han af både revisor og advokat er blevet frarådet at sælge sin landejendom, indtil hans tidligere minkfarm er blevet vurderet af en kommission.- Det er godt nok træls. Jeg bor alene på sådan en stor gård, og jeg er tvunget til at fortsætte med at gå og holde alt det. Jeg er 58, så hvis jeg skal prøve noget nyt, skal det til at være. Men nu kan der gå flere år. Jeg føler mig stavnsbundet, sagde han blandt andet. Foto: Jacob Schultz

Politikere raser: Umenneskeligt at minkavlere stavnsbindes i årevis

Det er utilstedeligt, at minkavlere som 58-årige Bjarne Sørensen er stavnsbundne til deres landejendomme i årevis, indtil værdien af deres minkfarme er blevet vurderet. Det mener tre af partierne bag minkaftalen Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Derfor vil partierne nu lægge pres på fødevareminister Rasmus Prehn (S) for at få ham til at sætte farten op på vurderingerne, der i øjeblikket først forventes færdige tre år efter, de såkaldte taksationskommissioner har begyndt deres arbejde. Taksationskommissionerne er indtil videre kun nået til rekrutteringsfasen.
Partierne peger på bedre bemanding i kommissionerne og dokumentation af farmenes tilstand gennem billede eller video som mulige løsninger.

Stærkt kritisabelt, umenneskeligt og grotesk. Det er hvad tre af partierne bag minkaftalen mener om den årelange tidshorisont for vurderingerne af minkfarmene. Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative presser nu på for at få ministeren til at sætte mere fart på vurderingerne, så minkavlere som 58-årige Bjarne Sørensen ikke skal være stavnsbundne til deres landejendomme i årevis.

Ventetid: Tre år. Så længe forventer Fødevareministeriet det vil tage, før minkfarmenes værdi er vurderet, og minkavlerne har fået udbetalt deres penge. Men nedtællingen er ikke begyndt endnu. Den begynder først fra den dag, de såkaldte taksationskommissioner begynder deres arbejde, og indtil videre er de kun nået til rekrutteringsfasen.

Imens er minkavlere som 58-årige Bjarne Sørensen i klemme. Minkavleren, som Avisen Danmark fortalte om i gårsdagens avis, vil gerne sælge sin landejendom, og han har endda fundet en køber. Alligevel kan han ikke sælge sin grund. Både hans advokat og revisor fraråder det, så længe minkfarmen ikke er vurderet.

Men det er helt urimeligt, at minkavlere risikerer at være stavnsbundne i årevis på grund af langsommelige vurderinger, lyder det nu fra tre af partierne i minkaftalen.

- Det er helt grotesk. Man har udraderet et erhverv, og så siger man, at der kan gå tre-fire år, før de får deres penge. Det hører ingen steder hjemme. Man kan ikke stavnsbinde folk på den måde. Det er mennesker, der skal videre i deres liv, fordi de ikke kan være minkavlere mere. Jeg er lidt rasende over det, for jeg synes ikke, det er en måde at behandle folk på, siger Lise Bech, fødevareordfører for Dansk Folkeparti.

Klik her for at lytte til det seneste afsnit af Podcasten Danmark, som denne gang handler om minkavlernes erstatning

 

- Det er stærkt kritisabelt

Per Larsen, fødevareordfører for Det Konservative Folkeparti, siger, at han godt er klar over, at det er en stor opgave at vurdere de mere end 1000 minkfarme. Men det ændrer ikke på, at han mener, det går alt for langsomt:

Nu er der snart gået et år, og der skal simpelthen ske noget. Staten har påført minkavlerne problemet, så må den også få det løst så hurtigt som overhovedet muligt.

Per Larsen, fødevareordfører for Det Konservative Folkeparti

- Vi er nødt til at sætte en bemanding på, så det får en ende. Det er helt og aldeles urimeligt, at det skal tage så lang tid, og at minkavlerne risikerer at blive stavnsbundet på hænder og fødder indtil langt ind i 2024. Det hører ingen steder hjemme. Nu er der snart gået et år, og der skal simpelthen ske noget. Staten har påført minkavlerne problemet, så må den også få det løst så hurtigt som overhovedet muligt, siger han.

Erling Bonnesen, fødevareordfører for Venstre, er også frustreret over den nuværende tidsplan for vurderingerne.

- Det er stærkt kritisabelt, at regeringen nøler i den her sag. Vi vil gerne kraftigt appellere til, at regeringen får det her speedet særdeles kraftigt op. Der er menneskeskæbner på spil. Der er mange tidligere minkavlere, som står og er stavnsbundne, og de skal samtidig sørge for at vedligeholde minkfarmene, så de holder samme stand. Det er en hård psykisk belastning ikke at kunne komme videre med sit liv, siger Erling Bonnesen.

Vil have flere folk på

Lise Bech peger ligesom Per Larsen på en bedre bemanding i kommissionerne som en måde at fremskynde processen med vurderingerne.

- Jeg mener slet ikke, der skal gå tre-fire år. Vi må sætte flere folk på sagen, for vi kan ikke være det bekendt. Dengang vi lavede aftalen, var det jo ikke mere end et år, vi talte om. Det er snart gået, og der er ikke engang nedsat kommissioner endnu. Det er helt grotesk, så langsommeligt det er, siger hun.

Minksagen kort

  • Den 3. november sidste år besluttede regeringen, at alle godt 15 millioner danske mink skulle slås ned, da sundhedsmyndighederne vurderede, at "En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner".
  • Den 25. januar 2021 indgik S, V, RV, SF og LA en politisk aftale om at tilvejebringe lovhjemmel til erstatning, kompensation med videre til minkavlerne og følgeerhverv.

Både Venstre, DF og Konservative mener også, at video skal overvejes som dokumentationsmulighed.

- Jeg synes, vi skal få taget første runde og lave fotodokumentation af det, der er at se på minkfarmene. Vi har alle øvrige oplysninger om produktionsforhold, regnskaber og lignende, så vi bør kunne stille avlerne frit til at gøre med deres farm, hvad de vil. Der må kunne laves en ordning, så de kan få den samme kompensation, selvom farmen er fjernet, og de sælger ejendommen, siger Per Larsen, fødevareordfører for Konservative.

Minister ser på sagen

Mandag skrev fødevareminister Rasmus Prehn (S) til Avisen Danmark, at ministeriet er i tæt dialog med minkbranchen om udfordringerne, og at han synes, det lyder fornuftigt at tage billeder eller video af minkfarmene.

- Så snart fagligheden er klar med nogle muligheder, vil jeg vende det med aftalepartierne, lød det afslutningsvis i ministerens skriftlige svar.

Men aftalepartierne er ved at løbe tør for tålmodighed. Derfor vil flere af dem selv forsøge at få ministeren i tale om de langsommelige vurderinger.

- Jeg vil tale med ministeren om, hvordan vi kommer hurtigere videre med det her. Det kan ikke nytte noget, vi bare får en sludder for en sladder, siger Lise Bech, fødevareordfører for Dansk Folkeparti.

Per Larsen, fødevareordfører for Det Konservative Folkeparti er klar til tage skrappere midler i brug.

- Jeg vil stille spørgsmål om, om ministeren synes, det er rimeligt. Hvis der ikke kommer et godt nok svar, vil jeg kalde ministeren i samråd, siger han.

Selv på Christiansborg bliver der mobbet uden at lægge skjul på det
Özlem Cekic overvejer stadig en dialogkaffe med nogle af hendes tidligere partikammerater i SF. I ny bog tager hun hul på de allersværeste samtaler - dem med familien, med venner eller med kollegaer.

Özlem Cekic: Jeg blev mobbet af partikammerater i SF

Forestil dig, at du kommer ind i et mødelokale, hvor der kun er tre ledige stole tilbage - tre på række. Du sætter dig på den midterste, og da de to sidste mødedeltagere kommer ind, tager de fat i de to ledige stole på hver side af dig og trækker dem væk, så de kan sætte sig et andet sted.

Det var ét af de eksempler på den kulde fra partifæller, som Özlem Cekic oplevede, da hun sad i Folketinget for SF. Det udspillede sig, mens SF var en del af Helle Thorning-regeringen.
Det, Özlem Cekic oplevede som voksenmobning, var angiveligt et forsøg på at presse hende til at stemme for regeringens skatteaftale.

Cekic har netop udgivet bogen "Tak For Kaffe" om den svære samtale med de aller nærmeste som familie, venner og - som her - arbejdskollegerne i SF.

Det var voksenmobning, siger Özlem Cekic i podcasten Gangbar om den kulde hun mødte af sine kollegaer i SF. Hun fortæller, hvordan ingen ville sidde ved siden af hende eller følges med hende. Du kan høre Gangbar via Nyhedskiosken, ved at scanne QR-koden her på siden eller ved at gå ind på avisendanmark.dk

Gå direkte til podcasten Gangbar og hør Özlem Cekic selv ved at klikke her:

 

Podcast: Det er ingen hemmelighed, at der var kold luft mellem Özlem Cekic og den øvrige SF-gruppe i 2012, da hun mistede alle sine ordførerskaber, fordi hun nægtede at stemme for regeringens skatteaftale. I podcasten Gangbar fortæller hun detaljeret om, hvor hårdt  partikammeraterne pressede hende. For eksempel på det afgørende gruppemøde, hvor hun ville blive strippet for al indflydelse, hvis hun ikke ombestemte sig.

- Da jeg kom ind til gruppemødet var de fleste kommet. Der var tre ledige stole på række, og jeg satte mig på den midterste og ventede, at de to sidste ville sætte sig på hver siden af mig. Men da de kom ind, tog de stolene med for at sætte sig andre steder, fortæller Özlem Cekic i podcasten.

Blå bog

Er foredragsholder, debattør, forfatter og generalsekretær for Foreningen Brobyggerne - Center for Dialogkaffe.

Er født i Tyrkiet i 1976 og er vokset op på Vesterbro i København og uddannet sygeplejerske.

Blev valgt til Folketinget for SF i 2007 som en af de første med indvandrerbaggrund. Sad til 2015, og er ikke længere medlem af SF.

Özlem Cekic er aktuel med bogen "Tak for kaffe" om den svære kunst at tale sammen.

Vis aldrig svaghed

Hun var på det tidspunkt fysisk syg af stress, og havde været indlagt på sygehuset tre gange. Men hun ville ikke vise svaghed. Det havde hun lært af CD's markante formand Mimi Jakobsen, der gav hende følgende råd til, hvad hun skulle gøre, når der var øretæver i luften: "Husk at se ud som en vinder, hver gang du taber en kamp. Stå op en time tidligere , end du plejer. Læg en god makeup. Tag din flotteste kjole på. Og hav altid tyggegummi i munden, så du ikke kommer til at græde"

Men den dag var tyggegummiet ikke nok. Hun måtte bide sin kind til blods for at holde tårerne tilbage, fortæller hun i Gangbar.

Samtidigt med, at jeg rejste rundt alle mulige steder og fortalte om min dialogkaffe, var jeg nærmest i krig med min egen far

Özlem Cekic

Özlem Cekic er ikke længere medlem af SF, og hun har de seneste mange år arbejdet med det, hun kalder brobygning. Hun opfandt begrebet dialogkaffe som et nyt våben mod de mange mennesker, der sendte had og trusler i hendes retning på de sociale medier.

I krig med sin far

Siden har hun vidt og bredt fortalt om at sætte sig ned med sine fjender og lytte til hinanden i stedet for at råbe ad hinanden fra hver sin skyttegrav.

I Gangbar tager hun hul på en endnu sværere samtale - nemlig den snak man bør tage, når noget er gået skævt med de mennesker, der ellers burde være aller tættest på én. Det er omdrejningspunktet i hendes nye bog Tak For Kaffe, og det er noget, hun ikke altid selv har været ret god til, når det gjaldt dem, der ellers burde være de tætteste:

- Jeg rejste rundt alle mulige steder, holdt foredrag og fortalte om dialogkaffe og om, hvorfor det var så vigtigt at insistere på den svære samtale. Men samtidigt var jeg nærmest i krig med min egen far, siger Özlem Cekic.

Det snakker vi også om i Gangbar

I podcasten Gangbar går journalist Tommy Byrne tur med Özlem Cekic, og det bliver til en snak om blandt andet:

  1. Hvordan man tager fat på den svære samtale med familie, venner eller kollegaer
  2. Hvorfor hun blev uvenner med sin far og hvad der skulle til for at kunne være sammen uden at skændes.
  3. Selv at have være en grøftegraver på de sociale medier i stedet for at bygge bro.
  4. At miste kontakten til sin bedste veninde efter at være blevet ståret
  5. At tage hævn over samme veninde. Og at genfinde hende efter mange års kølig afstand.
  6. Hvordan venlighed kan være det sværeste, når man er i "krig" i SF.
  7. De dialogkaffer der er drukket og dem, der stadig mangler.
  8. Hvor træt hun er af at være lille.
  9. Paraplyer og regnvejr i august.

I Gangbar fortæller hun også om, hvordan hun iskoldt ydmygede sin tidligere bedste veninde, da hun ringede for at ønske Özlem tillykke med valget til Folketinget.

Med eksemplerne fra hendes eget liv, beskriver Özlem Cekic, hvordan der kan opstå en slags fjendskab, og hvordan man kan tage hul på den svære samtale og få genetableret en kontakt med et vigtigt menneske. Og det er vigtigere at lytte, end det er at snakke og finde nye argumenter, siger hun.

Avisen Danmark har kontaktet SF's presseafdeling. Ingen har behov for at give deres udlægning af den mobning, som Özlem Cekic har oplevet af partifæller i Folketinget.