Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Kristendemokraterne holder pressemøde i forbindelse med deres sommergruppemøde på Christiansborg, lørdag den 28. august 2021. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Tro flytter bjerge med kernekraft

Kristendemokraterne kæmper for deres eksistensberettigelse, og kampen er bl.a. drevet af atomkraft.

Kristendemokraternes enlige mandat Jens Rohde er tilbage fra sommerferie i ny form. Konditionen er blevet bedre, og adskillige kilo er forsvundet fra kroppen.

Men kiloene er ikke det eneste Jens Rohde har efterladt bag sig. Han har også smidt en lære fra sin tid i Venstre: At enhver politiker med ambitioner skal holde sig langt fra atomkraft.

I 2001 overværede han nemlig, hvordan venstreformand Anders Fogh Rasmussen jævnede en politisk karriere med jorden, da partiets daværende energiordfører kastede sin kærlighed på kernekraft.

Peter Hansen-Nord hed energiordføreren, og han var gået på forsiden af Berlingske med overskriften "Venstre vil have dansk atomkraft". Siden hørte ingen mere til ham, og Hansen-Nord trådte kort tid efter helt ud af politik (og døde i øvrigt for tidligt og helt uden sammenhæng i 2017).

Men så mødte Jens Rohde Kristendemokraternes leder Isabella Arendt, der ser atomkraft med friske, unge øjne og opfatter det som rationalitetens bud på fremtidens rene energi - som Liberal Alliance og Nye Borgerlige også i øvrigt og dertil store dele af den stadigt klimaskeptiske klynge.

Så Jens Rohde er nu trådt lettere og mindre bagagetungt ind i kampen for nye, kristendemokratiske tider med et stort, flot "Atomkraft ja tak"-badge. Så må han bare håbe, at det ikke forvandler sig til en skydeskive ...

God fornøjelse med Dagens Danmark

Billede af Kasper Løvkvist
Billede af skribentens underskrift Kasper Løvkvist Politisk reporter
Kristendemokraterne præsenterede en fempunktsplan for efterårets politik.
Jens Rohde og Isabella Arendt præsenterede den kristendemokratiske fempunktsplan for efteråret i Fællessalen på Christiansborg. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Atomkraft, mediemilliarder og skattelettelser - et kristendemokratisk forsøg på at være relevant for danskerne

De bragede ikke ligefrem igennem, da Kristendemokraterne forsøgte at sætte den politiske dagsorden en tidlig lørdag eftermiddag på Christiansborg, men de gjorde da et ærligt forsøg, hvor andre og større partier helt har givet op. Avisen Danmark var med, da formand Isabella Arendt og det enlige mandat Jens Rohde holdt sommergruppemøde, præsenterede en fempunktsplan for det politiske efterår. Den inkluderer blandt andet et krav om, at atomkraft skal på den kommende finanslov.

På bagkant af en hvirvelvind af kaotiske politiske dagsordener, forsøgte Kristendemokraterne at gøre det, som andre og større partiet helt har opgivet: At sætte deres helt egne politiske dagsordner på samme måde, som partierne gør hver gang, de kommer hjem fra sommerferie.

Politik: Den sæsonstart i politik, hvor partierne normalt sætter deres lid til pressemøder på sommergruppemøderne, er blevet grundigt og gevaldigt sønderskudt af dagsordener, der er kommet ind fra højre og venstre - Afghanistan, skandaliserede politikere med et libidoproblem, en strafferetsdom over Dansk Folkepartis næstformand, sygeplejerskernes uundgåelige frontalkollision med den danske model, osv.

Partiet har ikke tillid til at sol, vind og vand kan redde os, men mener, at det er nødvendigt at tage atomkraften op igen som afløser for olie, kul og gas.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti tog konsekvensen og droppede helt deres forsøg på at trænge igennem fra deres sommergruppemøder, mens de andres stort set allerede er glemt.

Kristendemokraterne forsøgte sig så med at komme på bagkant og lykkedes på baggrund af deres ret ringe vilkår faktisk nogenlunde ok. Mere end en lille håndfuld journalister og en livesending på TV 2 News en tidlig lørdag eftermiddag har de i hvert fald ikke haft grund til at forvente.

Avisen Danmark var blandt den lille håndfuld. Her er den fempunktsplan for efterårets politik, Kristendemokraterne præsenterede:

1. Klima er lig med kernekraft

Det er netop sådan et billede fra Tjernobyl, som man ikke skal forestille sig, når Kristendemokraterne maler et klimalykkeligt og atomkraftdrevet fremtidsbillede op. Arkivfoto: Kim Wiesener/Ritzau Scanpix

Efter Kristendemokraterne i årtier er blevet forsøgt udgrænset som et ekstremistisk fløjparti på baggrund af partiets og baglandets synspunkter i forhold til abort og seksuelle minoriteters rettigheder, har partiet nu valgt sig en ny mærkesag, som har fuldstændig samme potentiale: Atomkraft som løsning på klimakrisen.

Partiet har ikke tillid til, at sol, vind og vand kan redde os, men mener, det er nødvendigt at overveje atomkraft som afløser for olie, kul og gas. Ikke atomkraft som Tjernobyl (hvad enten man tænker på det faktiske atomkraftværk og katastrofen eller tv-serien "Chernobyl"). Noget nyt. Noget ufarligt. Noget sikkert. Fjerde generations kernekraft er den spiselige overskrift.

Så Kristendemokraterne med deres ene mandat i Jens Rohde og partiformand Isabella Arendt kommer til at møde op til de kommende finanslovsforhandlinger med et krav om en halv milliard til forskning i atomkraft.

2. Børnenes støtteparti

Mette Frederiksen mener, at hun er børnenes statsminister. Isabella Arendt er ikke helt overbevist om, at det er sandt. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen (S) kalder sig børnenes statsminister. Det tager Kristendemokraterne ikke rigtigt alvorligt, som så tilgengæld gerne vil placere sig som børnenes støtteparti. Det handler om omdannelsen af hele systemet for offentlige ydelser i bunden og en afledt fattigdom for familier, hvor regeringen i højere grad er presset af sit parlamentariske grundlag i Enhedslisten end af Mette Frederiksens ret uhåndgribelige løfter til børn.

Her tager Kristendemokraterne afsæt i sit udgangspunkt og kalder det "etisk forkert" at skabe mere arbejdskraft ved at gøre mennesker fattige. Konkret betyder det nej til særligt lave ydelser til flygtninge og indvandrere og en lavloftet grænse over, hvor meget man må modtage i kontanthjælp.

3. Mange milliarder til medier

Jens Rohde og Kristendemokraterne vil øge støtten til medier, særligt lokale og regionale, betragteligt. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Kristendemokraterne mener, at techgiganter og streamingtjenester og sikkert også andre ting, der kommer fra udlandet og måske også indlandet, "udhuler demokratiets infrastruktur" og skaber "nyhedsørkener" - altså større områder, der ikke er dækket af medier med kritiske muskler.

Partiet vil indføre en såkaldt medieskat, som alle danskere (undtagen pensionister og førtidspensionister) skal betale, så den statslige støtte til medier kan stige fra i omegnen af seks milliarder til ti milliarder. En femtedel af de milliarder skal gå til lokale og regionale medier ud fra en logik om, at tre fjerdedele af velfærdssamfundets beslutninger bliver taget på lokalt og regionalt plan.

4. Lavere skat - lavere fradrag

Staten skal kræve færre kroner i kassen fra folk på arbejdsmarkedet, men til gengæld også betale mindre tilbage til folk, der afdrager på lån. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Som alle andre partier har Kristendemokraterne fokus på, at der kommer til at mangle arbejdskraft i Danmark. For dem betyder det ja til pengepræmie til mennesker, der holder længe ud på arbejdsmarkedet, det betyder færre mennesker, der skal betale topskat (så de får lyst til at arbejde mere), og det betyder lavere skat i bunden til, dem der har et arbejde (så alle får lyst til at arbejde mere). Til gengæld skal man så ikke have så stort et rentefradrag. Øvelsen skal give et arbejdsmarked, hvor der er 40.000 flere end i dag.

5. Afghanere skal blive danskere

Det sidste fly i evakueringsoperationen i Afghanistan landede i Aalborg fredag. De afghanere, der blev evakueret til Danmark skal have lov at blive, så længe de vil, mener Kristendemokraterne. Arkivfoto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix

Evakueringen af danskere og afghanere, der har hjulpet Danmark, fra Kabul er overstået. De blev fløjet til Danmark i samme fly, og de skal også kunne blive sammen i fremtiden, hvis de vil det. Kristendemokraterne vil på bagkant af krigsnederlaget i Afghanistan give permanent ophold til de evakuerede afghanere ud fra den logik, at de til evig tid vil være forfulgt af Taliban.

Kemi i spildevand optræder i mængder, hvor de er skadelige for dyreliv og planter i vores vandløb.
Hver gang vi indtager medicin, om end det er antibiotika eller piller mod hjertekar-sygedomme, så ryger resterne videre mod vandmiljøet efter endt toiletbesøg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

P-piller, antibiotika og lykkepiller: Medicinrester ender i vores vandmiljø og gør fisk kønsløse, men handling udebliver, trods løsninger findes

Har du nogensinde tænkt på, hvad der sker med piller, når du har slugt dem? Faktisk er det sådan, at så snart kroppen har optaget virkningen fra eksempelvis p-piller og antibiotika, så fortsætter resterne med ud i toilettet, når du skyller ud.
Jamen, vi renser jo spildevandet, tænker du nok? Desværre har vi Danmark bare ikke prioriteret at rense for medicinrester, og det betyder, at kemien nu flere steder ender i åer og vandløb i mængder, som er skadelige for planter og dyreliv.
Fisk som ørreder har det eksempelvis ikke superfedt med at svømme rundt i rester fra p-piller, for det kan få hanfisk til at lave ægproduktion og hæmme udviklingen af testikler. Men det gælder kun for de hormonforstyrrende stoffer. Generelt er medicinrester gift for vandmiljøet, og mens nabolande ombygger deres rensningsanlæg, gør Danmark ikke spor.

Vores rensede spildevand svømmer i medicinrester, der kan få fisk til at skifte køn og slå alger ihjel. Vi har ikke en samlet plan for at undgå problemet trods det, at vi ved, hvordan vi løser det. Brancheorganisationen Danva ønsker politisk handling nu.

Miljø: Har du før fået antibiotika mod en bakterieinfektion, døjer du med hjertekar-sygdomme, eller er du en af de hundrede tusinde danske kvinder, som spiser p-piller? Så handler det her om dig, mig og alle andre, som snupper en pille i ny og næ.

Det er nemlig ikke sådan, at medicinen bare forsvinder i din krop, når du har slugt den. Resterne fortsætter videre ud i vores vandmiljø, når du har været på toilettet og skyller ud. Og det er selv om, at spildevandet i din kommune har været forbi det lokale rensningsanlæg. Det helt kedelige ved emnet er, at kemien flere steder nu optræder i mængder, hvor de er skadelige for dyreliv og planter i vores vandløb.

Det konkluderer Danva, brancheorganisation for vandselskaber i Danmark, i en ny rapport, der er lavet sammen med Cowi. Derfor råber organisationen vagt i gevær og foreslår en national liste over lægemidler, som myndighederne bør holde øje med.

Her stammer forureningen fra

  1. Antibiotika
  2. Antidepressive midler
  3. Hormonstoffer
  4. Antiinflammatoriske midler
  5. Medicin mod hjerte-kar sygdomme

For hvis der ikke kommer fokus på de stoffer, som findes i skadelige mængder, frygter vandselskaberne, at det bliver en prioriteringssag rundt omkring i landet, hvor nogle kommuner renser for skidtet, mens andre lader stå til.

- I flere kommuner træffes allerede afgørelse om central rensning for miljøfremmede stoffer på de kommunale renseanlæg, men skal vi undgå at fejlinvestere i teknologi, som om få år viser sig utilstrækkelig, er det nødvendigt, at vi som samfund forholder os til, hvilke krav der skal gælde for udledninger af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet, lyder det fra Danvas sekretariatschef Helle Katrine Andersen i en pressemeddelelse.

Løsninger findes

Det er dog ikke fordi, vi har lukket øjnene for, at medicinrester svømmer rundt i vores spildevand. I årevis har forskere arbejdet på at teste og udtænke løsninger, der kan fjerne levn fra vores pilleindtag, og det betyder, at der faktisk findes en opskrift på at komme problemet til livs, som Danva også er inde på.

- I Danmark har vi koncentreret os meget om at rense spildevandet fra sygehuse. Men problemet er, at de fleste patienter tager medicinen derhjemme, og dermed stammer kun omkring 4-6 procent af udledningen af medicinrester i spildevand fra hospitalerne, siger Henrik Rasmus Andersen, der er professor på Danmarks Tekniske Universitet og ekspert i vandbehandling.

Henrik Rasmus Andersen har selv forsket i, hvordan resterne kan fjernes og forklarer, at flere nabolande allerede er i fuld gang med at ombygge deres rensningsanlæg til formålet.

- I resten af EU gik man hurtigt væk fra hospitalstanken og har set mere på at udbygge centrale rensningsanlæg, hvor man kan fjerne mellem 95-99 procent af stofferne med de rette teknikker. Det gør man allerede i Tyskland og Schweiz, mens man også er gået i gang i Sverige nu, siger professoren.

Han mener, det giver god mening at få fokus på de stoffer, som der visse steder findes i et omfang, hvor de er skadelige.

- I Danmark handler det om at finde ud af, hvor man skal sætte ind henne, for det er ikke alle steder, problemet vil være lige stort. I Øresund vil vandet fra København fortyndes en del mere end eksempelvis vandet fra Odense, der løber til en å og ud i en fjord. Derfor er det en god idé med mere ens retningslinjer og en plan for hele landet, så der ikke er forskel på, om man bor i provinsen eller en storby, siger han.

Hanfisk bliver kønsløse

Men hvad er det egentlig, der sker, når disse rester fra medicin kommer ud i en koncentration, hvor de overstiger de såkaldte PNEC-værdier (Predicted No Effect Concentration, red.)?

- Du får mig ikke til at sige, at alle fisk dør, men hvis medicinrester kommer ud i miljøet over tålegrænsen for fisk, krebsdyr og alger, så er det dokumenteret, at det går ud over deres vækst, reproduktion og overlevelse, siger Hans Sanderson, seniorforsker hos Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

Får ikke testikler

Videnskabelige studier har vist, at regnbueørreder, som blev påvirket af hormonstoffet 17a-Ethinylestradiol, der findes i p-piller, begyndte at danne forstadie til ægdannelse. Samtidig blev hanfiskenes udvikling af testikler hæmmet.

Lignende resultater er fundet på andre typer af fisk og skaller.

Forskeren forklarer, at effekterne vil være forskellige alt efter typen af reststof, mængden og hvilken organisme, der udsættes for kemiresterne.

- De her grænseværdier er sat ud fra giftighed af stofferne, men hvis vi kigger på de hormonforstyrrende stoffer, der kan komme fra p-piller. Så kan de betyde, at typisk hanfisk skifter kønskarakteristika, og så er vi igen tilbage til, at det påvirker reproduktionen, hvorimod antibiotika er giftigt for alger og mikroorganismer, siger Hans Sanderson.

Kun 10 procent dyrere

Spørger man AU-forskeren, om det er et problem, er svaret klart:

- Det er et problem, når reststoffer overskrider grænseværdier, det er uacceptabelt og ikke godt nok. Men det er myndighederne, som skal forholde sig til, hvorvidt problemet er stort nok til, at man vil gøre noget ved det, siger Hans Sanderson.

Ørreder er en af de fiskearter, som bliver påvirket af hormonforstyrrelser fra eksempelvis p-piller. Hannerne risikerer ikke at kunne udvikle testikler. Arkivfoto: Jacob Schultz

Ikke overraskende ser det ud til, at et initiativ står og falder med finansiering.

- Vi kan godt håndtere de her problemer, men det er dyrt. Alligevel er man gået fra at mene, at det ville koste et investeringsbehov på 25-30 procent at bygge et ekstra rensningstrin til anlæggene i forhold til de nuværende, men nu ved vi, at det mere er omkring 10 procent, når man laver det rigtigt, siger professor Henrik Rasmus Andersen.

Man er gået fra at mene, at det ville koste et investeringsbehov på 25-30 procent at bygge et ekstra rensningstrin til anlæggene i forhold til de nuværende, men nu ved vi, at det mere er omkring 10 procent.

Henrik Rasmus Andersen, professor på Danmarks Tekniske Universitet

Professoren forklarer, at uden politisk styring bliver det for tilfældigt, hvor man sætter ind.

- Når der ikke er en central rettesnor for, hvad man skal gøre fra statens side, så bliver der lavet forskellige rensningsanlæg efter, hvordan man tolker reglerne. Og som jeg forstår Danva, så vil de gerne fremtidssikre sig og skaffe den teknik, der passer det enkelte sted, siger Henrik Rasmus Andersen.

Minister kigger på sagen

Derfor hviler ansvar og vilje til at lægge penge på bordet på politiske skuldre. Hos miljøordførere i oppositionspartierne er der bred opbakning til at få gjort noget ved sagen.

- Jeg er super konstruktiv på det her område, og jeg har ikke andet end grund til at tro, at ministeren har kig på det her. Selvfølgelig skal vi give spildevandsselskaberne nogle retningslinjer, så de ved, hvordan de skal løse problemerne med de her stoffer, siger De Konservatives miljøordfører Mona Juul.

I Venstre er man klar til at finde penge til at fjerne skidtet fra vores vand.

- Det bekymrer mig i høj grad, når jeg gentagne gange læser opråb fra branchen om, at der er behov for akut politisk handling og en samlet plan for, hvordan vi beskytter vores vandmiljø i fremtiden. Jeg har taget problemstillingen med videre til miljøministeren, og Venstre vil gerne være med til at prioritere midler til beskyttelse af vores vandmiljø i de kommende finanslovsforhandlinger, siger miljøordfører Jacob Jensen (V).

På den røde fløj bliver bolden kastet videre til miljøminister Lea Wermelin (S), der har givet et skriftligt svar til Avisen Danmark, hvori hun skriver, at regeringen først og fremmest arbejder på at få mere viden på området, før vandselskaber kan få en rød tråd at gå efter.

"Jeg er meget optaget af, at vi skal forbedre tilstanden af vores vandmiljø, for naturen under overfladen har det alt for dårligt. Vi er ved at forberede en ny strategi for at begrænse miljøfarlige stoffer i vandmiljøet, og både i Danmark og i EU er der enighed om, at der skal måles for medicinrester i overfladevand. Så vi på den baggrund vurderer behovet for centralt fastsatte grænseværdier og indsatser," lyder det fra miljøministeren.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der 13.783 godkendte lægemidler i Danmark. For at nævne et par eksempler tog 426.000 danskere antidepressive lægemidler i 2020, mens næsten 1,2 millioner danskere fik en form for antibiotika.

Hvis sygeplejerskerne ikke vil tage ekstra vagter efter strejken, vil det have lange udsigter, før efterslæbet af udskudte operationer og behandlinger er indhentet.
Hvis sygeplejerskerne ikke vil tage ekstra vagter efter strejken, vil det have lange udsigter, før efterslæbet af udskudte operationer og behandlinger er indhentet, siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Skuffede sygeplejersker siger nej til overarbejde

Flere sygeplejersker har mistet motivationen og arbejdsglæden, efter at sygeplejestrejken sluttede lørdag. Hvis de afviser at tage ekstra vagter, kan det ende med et enormt efterslæb på de mange tusinder operationer, som er blevet aflyst under den 10 uger lange konflikt, vurderer
professor.

Sygeplejersker har mistet motivationen efter strejken. Hvis de afviser at tage ekstra vagter, kan det ende med et enormt efterslæb, vurderer professor.

Konflikt: Efter ti ugers strejke vender sygeplejerske Marlene Freja Petersen og hendes kolleger mandag tilbage til arbejdet på Hvidovre Hospital. Her venter en lang række patienter, som har fået udskudt deres undersøgelser og behandlinger på afdelingen for mave-tarmsygdomme, som har været udtaget til strejke.

Men Marlene Freja Petersen har ingen lyst til at arbejde mere, end hendes kontrakt foreskriver, for at indhente det forsømte. For hendes motivation er helt i bund.

- Jeg er dybt demotiveret for at skulle tilbage og kæmpe for sundhedsvæsnet og det fag, som jeg egentlig elsker, fortæller hun.

Lørdag sluttede sygeplejerskernes strejke efter lovindgrebet, som blev fremsat af regeringen og stemt igennem af et flertal i Folketinget. Dermed er en mæglingsskitse fra forligsinstitutionen blevet støvet af og ophævet til lov. Mæglingsforslaget blev netop stemt ned af sygeplejerskerne inden strejken. Det ville ikke give en ordentlig lønstigning, lød det.

Ophobning af opgaver

På Marlene Freja Petersens afdeling har både strejken og covid-19 ført til en ophobning af opgaver. Dem skal hun og hendes kolleger nu tage fat på.

- Det kommer til at tage rigtig lang tid af få afviklet puklerne. Men jeg og mine kolleger har på ingen måde lyst til at lave opgaverne uden for vores aftalte arbejdstid. Det bliver uden merarbejde, uden ekstravagter.

- Det er sådan, vi fortsætter kampen, siger Marlene Freja Petersen.

Jeg er dybt demotiveret for at skulle tilbage og kæmpe for sundhedsvæsnet og det fag, som jeg egentlig elsker.

Marlene Freja Petersen, sygeplejerske

Den indstilling er udbredt i faget, fortæller formand Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd. Hun oplever en generel modvilje blandt medlemmerne mod at tage ekstra timer efter strejken.

Hun kalder sygeplejerskerne for "limen, der har fået sundhedsvæsnet til hænge sammen", når der er ubesatte stillinger og sygdom blandt kollegerne.

- Det skal man ikke forvente, at de vil være i fremtiden, for det er vores opfattelse, at vi ikke har fået skyggen af anerkendelse fra arbejdsgivere eller politikere, siger Grete Christensen.

Hvis sygeplejerskerne gør alvor af at sige nej til overarbejde, vil det ifølge professor Jes Søgaard kunne mærkes.

- Hvis det er helt uden overarbejde, og der kommer det samme flow af behandlinger, og du ikke kan erstatte sygeplejerskerne, så vil du i princippet aldrig komme af med det, siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

Professoren regner dog med, at sygeplejerskerne vil arbejde ekstra for at høvle bunken med udskudte operationer ned. Han henviser blandt andet til erfaringerne fra sygeplejerske-strejken i 2008.

Tusindvis af operationer er udskudt

  • Sygeplejerskernes strejke begyndte 19. juni 2021 og blev stoppet fredag. Strejken varede ti uger.
  • Strejken er løbende blevet udvidet til at omfatte flere sygeplejersker. Til sidst strejkede cirka 5700 sygeplejersker.
  • Cirka 35.500 planlagte operationer er blevet udskudt som følge af sygeplejerskernes strejke.
  • Efterslæbet vurderes ifølge Sundhedsstyrelsen at kunne afvikles i løbet af de næste to år. Men vurderingen er behæftet med stor usikkerhed og afhænger blandt andet af, at sygeplejerskerne tager ekstra vagter.

Odense Universitetshospital er et af de steder, hvor viljen til at tage en ekstra tørn kan være afgørende for, at tingene hænger sammen. Det fortæller sygeplejefaglig direktør, Mathilde Schmidt-Petersen.

- På afdelinger med ledige stillinger kan de sygeplejersker, der er på deltid, blive spurgt om at arbejde noget mere. Men sygeplejersker bliver også spurgt om at arbejde ekstra, hvis deres kolleger bliver syge.

- Der vil være situationer, hvor det helt klart kan mærkes, hvis sygeplejerskerne siger nej, siger hun.

Danmark kan ikke redde det globale klima alene. Men vi kan vise vejen.
Grøn fjernvarme eller en varmepumpe drevet på grøn el er det rigtige valg til opvarmning af huse, hvis vi skal nå klimamålene, skriver Lars Aagaard fra Dansk Energi. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Dansk Energi: Det ser sort ud - men vi kan gøre en forskel

For en almindelig dansk forbruger kan klimasituationen til tider virke håbløs. Men enhver udfordring starter med det første skridt. Selv om Danmark er et lille land målt ud på verdensplan, kan vi gøre en stor forskel, skriver Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi.

Oversvømmelser i Belgien og Tyskland, heftige skovbrande i Grækenland og Tyrkiet og ekstreme varmegrader i Canada. Rekorderne bliver slået årligt. Og for et par uger siden offentliggjorde FN’s Klimapanel en nedslående rapport, der viser, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at det haster med handling, hvis vi på nogen måde skal bremse udviklingen. Og det skal vi!

For en almindelig dansk forbruger som dig og mig, kan situationen virke helt håbløs. Men enhver rejse starter med det første skridt. Også denne. Og selv om Danmark er et lille land, kan vi faktisk gøre en forskel.

Hver især kan vi rykke udviklingen et lille nøk. Vi kan spise mindre kød, vi kan droppe plastik, og vi kan købe genbrugstøj. Det føles rart, men intet af det batter, som hvis vi tager fat på, hvilken type energi vi bruger, når vi varmer vores huse op, når vi producerer i vores virksomheder, eller når vi transporterer os rundt på fire hjul. Hvis vi for alvor vil gøre en forskel, er det her, vi skal sætte ind.

Det vil de fleste af os gerne. Men vi har brug for en klar politisk vejviser, og det første skridt for at få os alle til at gøre noget, der batter, er noget så simpelt - og så kompliceret - som en grøn skattereform, der gør det dyrere at bruge fossilt og billigt at bruge grønt.

I mit bryggers står et naturgasfyr, og det opvarmer mit hus i Dragør. Fyret er ret nyt og kan fungere upåklageligt en 15-års tid endnu. Da jeg købte det, troede jeg, naturgas var den bedste løsning. Jeg er blevet klogere.

Jeg arbejder med energi, og klima og grøn omstilling er omdrejningspunktet for mit professionelle liv. Så jeg er ikke længere i tvivl om, at naturgas - fossilt, trods sit tilforladelige navn - ikke er en gangbar løsning i fremtiden, hvis Danmark skal nå sine ambitiøse klimamål. Her skal grøn fjernvarme eller en varmepumpe drevet på grøn el blive fyrets sandsynlige afløser.

For en almindelig dansk forbruger som dig og mig, kan situationen virke helt håbløs. Men enhver rejse starter med det første skridt. Også denne. Og selv om Danmark er et lille land, kan vi faktisk gøre en forskel.

Men selv med min energi-viden er jeg usikker på, hvornår og hvordan jeg skal foretage investeringen, for jeg kender ikke rammerne: Hvornår udfases naturgassen? Har jeg en deadline? Varmepumpen er den grønneste løsning, men hvad koster den i forhold til mit fyr på længere sigt? Man kan få tilskud - men det går efter først-til-mølle, og flertallet af ansøgere går forgæves. El til varme er billigt - og det er godt, at vi ved dét. Men hvor dyr bliver min naturgas? Og kunne biogas være en løsning?

Kender man ikke rammerne, vil de fleste med en rationel økonomisk tilgang til energiforbrug hælde mod det sikre valg: Det man kender og kan budgettere med. Måske beholder man oliefyret lidt længere end nødvendigt, måske skifter man til et gasfyr, og måske køber man en bil drevet på benzin eller diesel fremfor el. Og de valg er gift for klimaet.

Økonomi tæller nu engang for langt de fleste - mig selv inklusive - uanset, at vi ønsker at bidrage til den grønne omstilling. Og derfor skal politikerne skabe klarhed for os. De skal vise os kunder, private og erhvervsliv, hvad det koster at brænde fossile brændstoffer af i fremtiden, og at de grønne løsninger betaler sig.

Danmark kan ikke redde det globale klima alene. Men vi kan vise vejen. Den opgave starter dette efterår hos politikerne - og gerne med det udspil til en finanslov, regeringen er på vej med mandag. For der er brug for grønne reformer og tiltag:

Vi kan ikke alt på én gang. Grøn omstilling koster, og hvad skal vi have mindre af, hvis klimaet skal prioriteres? Den diskussion er enkelte partier begyndt på - tak for det. Men vi skal i løsningsmode.

Der er også brug for flere hænder til den grønne omstilling. Dansk Energis analyser viser, at klimamålene fordrer 290.000 ekstra årsværk de kommende ni år. Det skal løses.

Men først og fremmest skal energikunderne have vished. Der skal skabes klarhed om CO2-afgiften, om hvordan vi sikrer penge til både velfærd og klima, og det skal sikres, at enhver afgift understøtter og guider til det grønneste valg.

De grønne teknologier har vi - nu skal vi tage dem i brug. For så kan vi gøre en forskel, når klimaproblemerne skal bekæmpes.

De skriver Erhvervsklummen

Erhvervsklummen skrives på skift af:

Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv

Mira Lie Nielsen, bolig- og formueøkonom, Nykredit

Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer

Lars Sandahl Sørensen, direktør, Dansk Industri

Lars Aagaard, direktør, Dansk Energi