Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Inger Støjberg gør stadig ondt på Venstre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan Støjbergs spøgelse smadre Venstres valg?

Venstre håbede, at de med Støjbergs afgang igen kunne samle partiet. Men selv med en rigsret om halsen har udlændingestrammeren støtter i baglandet, og det kan svække Venstre ved det kommende kommunalvalg.

Der kan næppe være to meninger om, at det var et hårdt slag for Venstre, da stemmemagneten Inger Støjberg tilbage i starten af februar meldte sig ud af sit gamle parti.

Men det var også en kærkommen mulighed for Venstre og partiets relativt nye formand Jakob Ellemann-Jensen. Inden sin afgang havde Støjberg skabt ikke så lidt splid og postyr i partiet, og hendes kommende rigsretssag hang dengang som en sort sky over Ellemann og hans folk. Med Støjberg væk mistede man et stærkt kort, men man vandt også muligheden for at komme videre og diskutere politik i stedet for personer.

Desværre for Ellemann hjemsøger Inger Støjbergs spøgelse stadig det liberale parti. I denne udgave af Dagens Danmark kan vores politiske reporter Kasper Løvkvist fortælle, hvordan en række lokale V-profiler er brudt ud af Venstre for i stedet at oprette deres egen lokalliste. Det gør de i et oprør mod Jakob Ellemann-Jensen.

Det er den jyske Støjberg-fløj, der nu igen sætter et dolkestød ind mod Christiansborg-Venstre, og Støjberg og den nye lokalliste har da også travlt med at rose hinanden til skyerne.

Nok er Støjberg formelt ude af Venstre, men hendes spøgelse risikerer at hjemsøge Venstre gennem hele den kommunale valgkamp.

Billede af Andreas T. Kønig
Billede af skribentens underskrift Andreas T. Kønig Nyhedsbrevsredaktør
Kort før kommunalvalget får Jakob Ellemann-Jensen en kold spand vand i hovedet.
For lidt format og for meget arrogance er dommen fra en jysk udbrydergruppe af Venstre over partiformand Jakob Ellemann-Jensen (V). Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Lokale V-profiler danner nyt parti i protest mod Ellemann

I næste uge begynder rigsretssagen mod Inger Støjberg. Og denne uge slutter hun med igen at sætte nyrestød ind i sit gamle parti ved at engagere sig i et jysk oprør mod Jakob Ellemann-Jensen.

Tre nu tidligere venstreprofiler i Mariagerfjord har meldt sig ud og starter en lokalliste. Det sker i protest mod Jakob Ellemann-Jensens lederskab - ikke i protest mod deres lokale partiforening.

Jakob Ellemann-Jensen har for lidt format og for meget arrogance, mener en jysk udbrydergruppe af Venstre i Mariagerfjord, der nu forlader partiet, men stadig støtter det lokale Venstre. Bag det hele lurer Inger Støjberg, der får sat et stød ind i sit gamle parti, lige inden hendes rigsretssag begynder i næste uge.

- Venstre siger, at de ikke har ændret et punktum i politikken, men hvordan hænger det sammen med, at vi er blevet halveret i meningsmålingerne? Så er det måske på tide at reflektere lidt over, hvad det er for et Venstre, vi har fået, efter vi skiftede formand fra Lars Løkke Rasmussen til Jakob Ellemann-Jensen, siger Svend Madsen.

Svend Madsen er mangeårigt medlem af kommunalbestyrelsen i Mariagerfjord, formand for kommunens børne- og familieudvalg og har nu sat sig i spidsen for et nyt oprør i det jyske Venstre-bagland. Han har meldt sig helt ud af partiet i protest mod Jakob Ellemann-Jensens ledelse og facon og har sammen med indtil for nyligt formand for Venstre i hele Nordjylland Pernille Roth og indtil for nyligt formand for Venstre i Hobro Marianne Eiby dannet lokallisten Mariagerfjordlisten.

Støjberg bag linjerne

Listen stiller op til det kommende kommunalvalg, men har ingen problemer med den lokale udgave af Venstre. De står stadig bag venstreborgmesteren Mogens Jespersen og vil arbejde for, at han fortsætter på posten. Og listen er bakket op af Inger Støjberg.

Der er simpelthen for lidt format og for meget arrogance over Jakob Ellemann-Jensen. Når han står der og retter på sine manchetter, ligner han en, der hellere vil have en fortjenstmedalje af Dronningen, end han vil repræsentere familien Danmark.

Svend Madsen, tidligere Venstre

- Men vi hører jo hele tiden fra folk, som normalt ville stemme på Venstre ved næste valg, at det vil de ikke gøre igen. De siger, at det kan de ikke med den formand vi har i Jakob Ellemann-Jensen, siger Svend Madsen.

- Der er simpelthen for lidt format og for meget arrogance over Jakob Ellemann-Jensen. Når han står der og retter på sine manchetter, ligner han en, der hellere vil have en fortjenstmedalje af Dronningen, end han vil repræsentere familien Danmark. Her er det stadig Lars Løkke Rasmussen, der er statsmanden, som man lytter til. Det format har Jakob bare ikke. Det stikker dybt i vores bagland det her, og det kommer til at få stor betydning for både det kommende kommunalvalg og for næste folketingsvalg. Folk har simpelthen mistet gnisten og begejstringen. Har man ikke den gejst, så kan man også kun halvhjertet føre valgkamp, siger Svend Madsen.

Det lokale opgør med Christiansborg-Venstre og formand Jakob Ellemann-Jensen får fuld og helhjertet opbakning af tidligere næstformand Inger Støjberg:

"Jeg kan stå fuldt inde for de folk, der repræsenterer Mariagerfjordlisten. Det er folk, der er trofaste over for deres holdninger og tør stå ved dem. Som jeg sagde, da jeg meldte mig ud af Venstre, så er der intet i vejen med Venstres bagland, og kunne jeg bare have meldt mig ud af Christiansborg-Venstre, havde jeg gjort det," siger Inger Støjberg i en pressemeddelelse med Mariagerfjordlisten som afsender.

- Det betyder meget for os med den opbakning. Inger er Inger. Folk ved, hvem hun er. Jeg har også bakket hende op, så jeg er superglad for, at hun også står bag os, siger Svend Madsen.

Drømmer om Søren Gade

Svend Madsen og udbryderoprøret i Mariagerfjordlisten afviser ikke, at de vil vende tilbage til Venstre, hvis partiets medlemmer beslutter sig for at vælge en ny formand i stedet for Jakob Ellemann-Jensen.

- Det kommer selvfølgelig an på, hvem det måtte blive. Jeg synes, at Søren Gade (nuværende EU-parlamentariker og tidligere forsvarsminister for Venstre, red.) vil være den rigtige formand for Venstre. Han er en mand med fødderne på jorden - og så gerne med Inger Støjberg som næstformand. Venstre benægter det, men jeg synes vi mere og mere ligner Radikale Venstre. Jeg er mere til Støjberg-linjen, siger Svend Madsen.

I Venstre på Christiansborg har man valgt, at det er partisekretær Christian Hüttemeier, der kommenterer angrebet på Jakob Ellemann-Jensen og Christiansborg-Venstre. Det gør han med dette skriftlige citat:

"Vi er ærgerlige over, at Svend Madsen i Mariagerfjord har valgt at starte en lokaliste. Vi ønsker ham og de øvrige held og lykke med kommunalvalget. Og så glæder vi os over, at de bakker op om vores stærke borgmesterkandidat, Mogens Jespersen i Mariagerfjord Kommune."

Svend Madsen, mangeårigt medlem af Venstre og byrådsmedlem i Mariagerfjord, springer ud af partiet i protest mod Jakob Ellemann-Jensen. Arkivfoto: Lars Rasborg/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Inger Støjberg på kanten af Mariager Fjord. Hun står fuldt og helt bag et lokalt oprør mod Venstre på Christiansborg. Arkivfoto. Birgitte Carol Heiberg
Tusindvis af patienter har fået aflyst operationer og behandling som følge af sygeplejerskestrejken. Nu er der endelig godt nyt til dem, der har ventet.
Lørdag er sygeplejerskernes strejke slut. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Eksperter: Det kommer til at gå hurtigere end to år at indhente puklen efter sygeplejerskestrejken

I morgen ender sygeplejerskernes ti uger lange strejke. Tilbage står oprydningsarbejdet med over 35000 udskudte operationer og over 55000 udskudte eller aflyste ambulante kontakter. Et arbejde, som Sundhedsstyrelsen har vurderet, kan tage to hele år at indhente.

Men nu er der godt nyt til de tusindvis af patienter, der har fået aflyst eller udskudt operationer eller behandlinger. Tre sundhedsøkonomer, Avisen Danmark har talt med, vurderer nemlig, at det med stor sandsynlighed vil gå langt hurtigere at komme af med puklen efter strejken.

Både professor Kjeld Møller Pedersen og professor Jes Søgaard fra Syddansk Universitet samt Jakob Kejllberg fra Vive vurderer, at efterslæbet kan indhentes på omkring et år. Måske vil det endda gå hurtigere.

Årsagen er blandt andet at styrelsen i sin vurdering ikke har taget hensyn til privathospitalernes kapacitet, erfaringer efter strejken i 2008 samt, at behovet for operation for nogle patienter ikke længere vil være tilstede.

Nu begynder det store oprydningsarbejde, efter at sygeplejestrejken er slut. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil det tage op mod to år at indhente puklen af udsatte operationer og behandlinger. Men formentlig går det ikke så galt, lyder det nu fra tre sundhedsprofessorer, Avisen Danmark har talt med.

Konflikt: Op mod to år. Så længe vil det ifølge et notat fra Sundhedsstyrelsen tage at afvikle den pukkel af aflyste og udskudte operationer og behandlinger, sygeplejerskernes strejke har ført med sig. Der er dog tale om et skøn, og ifølge tre sundhedsprofessorer er det mere sandsynligt, at efterslæbet er væk langt tidligere.

En af årsagerne er, at styrelsen ikke tog privathospitalernes kapacitet med i sin vurdering.

- Den private sektor kan bidrage med relativt meget. Den har også været inde og løfte i forbindelse med corona, så der ligger et vist potentiale, siger Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet.

De tre sundhedsprofessorer peger også på erfaringerne fra sygeplejerskestrejken i 2008. I dag strejker cirka 5500 sygeplejersker, men dengang var over dobbelt så mange sygeplejersker i konflikt, og der blev aflyst godt 50.000 behandlinger og operationer om ugen. Dengang tog det cirka et år for sundhedsvæsenet at indhente efterslæbet. Ingen af de tre sundhedsprofessorer vurderer, at det vil tage længere tid denne gang.

- De pukler, som ophobede sig dengang, var væsentlig større end dem i dag. Derfor undrer det mig også, at Sundhedsstyrelsen i sit notat ikke har set på, hvordan pukkelafviklingen forløb i 2008, siger Kjeld Møller Pedersen.

- To år virker meget voldsomt

Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom hos det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, Vive, påpeger dog, at puklerne på enkelte områder er lige så store som efter strejken i 2008. Det gælder for eksempel bestemte operationer. Men han er enig i, at der ikke er noget, der peger på, at efterslæbet denne gang kommer til at tage længere tid at indhente.

- To år virker meget voldsomt i forhold til puklens størrelse. Det kan sagtens tage mindre end et år. Men planerne skal også lige laves, og sygeplejerskerne skal afholde deres ferie. Det er ikke klaret til jul, men et godt bud er omkring et år. Jeg tror ikke på, det kommer til at tage længere tid, siger han.

To år virker meget voldsomt i forhold til puklens størrelse. Det kan sagtens tage mindre end et år.

Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom

Samtidig påpeger professoren, at der er en vigtig forskel fra strejken i 2008.

- Efter strejken i 2008 suspenderede man patientrettighederne, og det har man ikke gjort i dag. Det betyder også, at der er et pres på sundhedssystem i forhold til, at hvis de ikke selv kan tage opgaverne, så går nogle af pengene ud i det private. Det i sig selv kan få sundhedssystemet til at prioritere den her pukkel mere end i 2008, hvor sundhedsvæsenet fik et pusterum, fordi patientrettighederne blev suspenderet, siger Jakob Kjellberg.

Tog ikke højde for døde patienter

Dertil kommer, at nogle af de aflyste operationer formentlig ikke længere er nødvendige. Det har Sundhedsstyrelsens vurdering nemlig heller ikke taget hensyn til, påpeger flere af professorerne.

- Det ville være godt, hvis vi kunne få et kvalificeret skøn over, hvor mange af de aflyste operationer der ikke længere skal laves, fordi problemet efterfølgende er gået i sig selv, eller patienten er død i mellemtiden, siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen (nr. 2 fra højre) overværede debatten, da sygeplejerskekonflikten blev behandlet i Folketingssalen fredag. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Der er ifølge professorerne ikke tale om patienter, der er døde på grund af manglende operation. Men fordi mange af dem, der skulle have været opereret, er ældre, kan de være døde af andre årsager.

Om sygeplejerskestrejken

  • Den ti uger lange strejke blev udløst, efter at sygeplejerskerne ad to omgange i år stemte nej til en ny overenskomst for perioden 2021-2024, da de ikke var tilfredse med en lønstigning på omkring fem procent over tre år.
  • Konflikten har Dansk Sygeplejeråd på den ene side - og arbejdsgiverne Danske Regioner og Kommunernes Landsforening på den anden side.
  • Siden konflikten brød ud, havde de to parter ikke holdt et eneste forhandlingsmøde. Derfor varslede regeringen onsdag et regeringsindgreb, der sætter en stopper for konflikten og tvinger sygeplejerskerne til at acceptere den overenskomst, de har stemt nej til. Fredag vedtog et flertal i Folketinget et lovindgreb.
  • Strejken har ifølge Sundhedsstyrelsen medført et behandlingsefterslæb på over 35.000 udskudte operationer.

Der er dog også usikkerheder, der kan tale for, at puklens afvikling bliver længere. Men det er ikke det faktum, at sygeplejerskerne efter endt strejke have afviklet en del ferie, for det har Sundhedsstyrelsen allerede taget højde for i sit notat.

- Den store usikkerhed for mig er den byrde af infektionssygdomme, der kan komme til vinter. Det kan både være covid og influenza. Vores immunsystemer er lidt i bund, siger Jes Søgaard.

Jakob Kjelberg vurderer dog, at der skal være tale om unormalt meget sygdom, hvis det skal påvirke pukkelafviklingen.

- Vinterens virusser bliver håndteret på de medicinske afdelinger og fylder derfor sjældent på de kirurgiske, siger han.

Sygeplejerskernes vrede

En anden usikkerhed er sygeplejerskernes vrede. For at puklen kan blive afviklet effektivt, er der brug for, at sygeplejerskerne siger ja til overarbejde efter strejken.

Men sygeplejerskerne siger jo netop nu, at de ikke vil overarbejde?

- Lige nu er de sure, og det kan jeg godt forstå. Det har været op ad bakke for dem. Men de skal nok komme i gang, det så vi også i 2008. Sygeplejersker er generelt konstruktive mennesker, som er blevet sygeplejersker, fordi de hader at se patienter, der ikke har det godt. Når det er sagt, ved vi ikke, hvor vrede de er, siger Jes Søgaard.

Men også når det kommer til sygeplejerskernes humør, vil der formentlig være en forskel fra 2008, lyder det fra Jakob Kjellberg.

- Stillingen efter strejke var anderledes dengang og tættere på uafgjort. Her har sygeplejerskerne tabt stort. Der kan sagtens være en bekymring for, hvad det kan betyde. Sygeplejerskerne skal nu betale markant mere i fagligt kontingent, men om det er drivende nok til, at de vil tage flere vagter er svært at spå om. Men jeg tror ikke, vi skal undervurdere sygeplejerskernes vrede efter det her, siger han.

Der er ballade i det bedre borgerskab: Søstrene Caroline Fleming og Louise Iuel Albinus slås om familiens slot.
Valdemars Slot er lukket for turister, imens ejerfamilien strides om økonomien. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Erhvervsredaktør: Nu hærger krigen igen på Valdemars Slot - 12 generationers ejerskab er sat på højkant

12 generationers ejerskab af Valdemars Slot på Tåsinge er sat på højkant, fordi de to søstre, Caroline Fleming og Louise Iuel Albinus, kriges om slottets økonomi.

Slottet har ikke indleveret regnskab for 2019-2020, og derfor har staten sendt virksomheden til tvangsopløsning, medmindre der hurtigt findes en løsning. Det burde søstrene logisk set have en klar interesse i, men logik indgår sjældent i familiefejder, noterer erhvervsredaktør Jens Bertelsen i sin klumme.

Meget tyder derfor på, at nye ejere er på vej på Valdemars Slot.

Svenskekrigene var slemme ved Valdemars Slot, som var lidt af en ruin, da søhelten Niels Juel overtog slottet i 1678.

I dag, 12 generationer senere, hærges de smukke bygninger i klassisk barokstil igen af en opslidende krig, men denne gang af en helt anden karakter.

Krigsherrerne er slottets to ejere, søstrene Caroline Fleming og Louise Iuel Albinus, og de kæmper på hver deres side om ejerskabet af Valdemars Slot.

Striden har kørt i månedsvis, og for udenforstående er det som at bevidne en trafikulykke i slowmotion. Normalt er det tabloidpressen og ugeblade, der tiltrækkes af konflikter blandt de adelige, men denne sag rækker længere ud.

Mange kender Valdemars Slot som en smuk turistattraktion på Tåsinge med koncerter i slotshaven og en anløbsbro, der gør det muligt at ankomme fra søsiden med veteranfærgen Helge.

Men Valdemars Slot er også en virksomhed med værdier for over 90 millioner kroner og en gæld, der er ca. lige så stor. Her finder man stridens kerne, for søstrene kan ikke blive enige om at indsende et regnskab, der kan godkendes af Erhvervsstyrelsen.

Deres far, baron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff, gik bort i 2017, og i lokalområdet trøster man sig med, at han slap for at opleve denne familiefejde.

Louise Iuel Albinus har formelt set været direktør på Valdemars Slot, og hendes mand, Nikolaj Albinus, har været bestyrelsesformand. Caroline Fleming har siddet udenfor - med sin 50 procents ejerandel - og kigget mistroisk på driften af slottet, og to gange har hun vendt tommelfingeren nedad og afvist de regnskaber, som lillesøster Louise Iuel Albinus har udarbejdet sammen med revisorerne.

Her ville det være logisk, hvis søstrene fandt sammen og udtænkte en løsning - gerne sekunderet af advokater og revisorer - for at beskytte arv, omdømme og den store sydfynske turistattraktion.

Her ville det være logisk, hvis søstrene fandt sammen og udtænkte en løsning - gerne sekunderet af advokater og revisorer - for at beskytte arv, omdømme og den store sydfynske turistattraktion. Men sådan er det ikke gået.

Sagens kerne står ikke helt klart, men Berlingske nåede i foråret frem til, at Caroline Fleming beskylder sin søster for at blande slottets penge sammen med sin private økonomi. Fleming sendte derfor uafhængige revisorer til Tåsinge for at finde ud af, hvad der var op og ned på slottets finanser, og resultatet har åbenbart ikke været betryggende.

Hun har i hvert fald ikke sat sin underskrift på det seneste regnskab, og derfor er Valdemars Slot under tvangsopløsning. Det er statens modsvar til manglende regnskaber fra private virksomheder, og det er alvorlige sager.

Ledelse, bestyrelse og revisor er afsat, og en likvidator skal finde en sidste udvej, inden Valdemars Slot ender i konkurs og et tvangssalg til højestbydende.

Lige nu tyder meget på, at Valdemars Slot bliver solgt og dermed forlader Iuel-familiens ejerskab. Mulige købere har for længst henvendt sig til likvidator, Svendborg-advokaten Henning Moritzen, for drømmen om at blive slotsejer lever hos mange.

Søstrene har været utroligt fåmælte over for offentligheden i hele denne proces. En enkelt kommentar undslap dog Louise Iuel Albinus, da hun tidligere på sommeren forlod Skifteretten i Svendborg med sin mand og parrets advokat:

- Det er tragisk, konstaterede hun over for Fyns Amts Avis’ udsendte reporter.

Vi ville langt hellere høre om, hvornår søstrene lægger våbnene - og om billetsalget på Valdemars Slot åbner til næste forår.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Selv de mest succesfulde kan blive ramt af sammenbrud. Sådan gik det for en af danskernes yndlingsforfattere.
- Hvis ikke, du kan sove, så begynder alt dårligt at komme væltende ned over dig, konstaterer forfatter Jens Henrik Jensen, som måtte trække stikket et års tid for at genfinde balancen i livet. I 2019 blev han kåret som danskernes yndlingsforfatter med Martha-prisen.  Foto: Anette Hyllested

Eksklusivt interview: Kendt forfatter blev syg af sin succes

"Masser af succes. Og det der hører til. Masser af fede Spotlights" Stroferne af Gasolins sang kunne til dels passe på forfatter Jens Henrik Jensen, som med sin krimiserie om den tidligere jægersoldat Niels Oxen har haft netop masser af succes. Og det i både ind- og udland.

Men de mange spotlights og den store eksponering har ikke været lutter lykke for forfatteren, der i 2019 fik Martha-prisen som danskernes yndlingsforfatter.

I et eksklusivt interview med Avisen Danmark fortæller Jens Henrik Jensen om at blive overeksponeret, søvnløs og til sidst ramt af et langvarigt sammenbrud.

1. september udkommer Jens Henrik Jensen med en ny Oxen-bog. Den hedder "Gladiator". Og denne gang vil han passe bedre på sig selv, når bogen lige om lidt skal lanceres.

Snart kommer femte bind i den populære serie om jægersoldaten Niels Oxen. Seriens forfatter, Jens Henrik Jensen, tager dog lanceringen med ro denne gang, for sidst blev han syg af rampelyset. I et eksklusivt interview med Avisen Danmark fortæller han historien om sit sammenbrud i håb om, at andre kan have gavn af det.

Forfatter Jens Henrik Jensen er træt, da han sætter sig på scenen i Hamborg i december 2018. Han har ikke sovet. Hverken den seneste nat eller adskillige nætter forinden. Han er udmattet i en grad, så han reelt frygter at falde ud af stolen. Han er også svimmel. Store projektører peger på ham og sender strålende varme i hans retning, så han begynder hurtigt at svede voldsomt. Han kan ikke se sit publikum, for det sidder modsat ham i mørke. Men han ved, at der er flere hundrede par øjne, og at spotlightet er hans at fylde ud.

Jens Henrik Jensen vil for alt i verden ikke skuffe sine fans. Derfor skal han mobilisere flere kræfter, tænker han uden at vide, hvor han skal finde dem. Og han bliver mere og mere svimmel og har det elendigt. Han forsøger at holde sig i stolen ved at tage fat i et tilstødende sofabord. Men det går ikke. Han må erkende, at han er nødt til at afbryde, men i samme sekund, erkendelsen når ham, får en ældre herre nede i mørket et ildebefindende og falder om, lyset bliver tændt og arrangementet sat på pause. Mens manden får vand, får Jens Jens Henrik Jensen 10 minutter til at sunde sig, og han klarer derfor at gennemføre arrangementet.

"Det skal blive godt at komme hjem," tænker han. Men da han når hjemmet i Horsens, er han kun få dage fra at gå i stykker for alvor.

Jens Henrik Jensen er 58 år, og før han blev en kendt forfatter, var han nyhedschef på JydskeVestkysten. Sideløbende med sit deadlineprægede og travle job skrev han bøger, som klarede sig godt, men da han skrev trilogien om den tidligere jægersoldat Niels Oxen og et hemmeligt og magtfuldt Danehof-netværk, gik markedets modtagelse fra god til fantastisk, for han brød så stort igennem, at han i dag kan leve af sit forfatterskab. Han udkommer i fjorten lande, og trilogien skal snart filmatiseres.

Siden har han skrevet to bøger mere med Oxen. "Lupus", som udkom i september 2018 og nu "Gladiator", som udkommer 1. september.

Jens Henrik Jensen og jeg mødtes første gang på Nyborg Vold i 2014, da andet bind om Oxen udkom. Nyborg og Danehof spiller en større rolle i bogen, så naturligvis blev mødestedet en bænk på volden.

Nu sidder vi her igen. På bænken og med slottet i ryggen. På en sommerdag, der dufter af tidligt efterår. Det er mange søvnløse nætter siden, vi har set hinanden sidst. Og tre år. For da "Lupus" var udkommet, kom også sammenbruddet og dernæst stilheden.

Nu sidder vi her igen. På bænken og med slottet i ryggen. På en sommerdag, der dufter af tidligt efterår. Det er mange søvnløse nætter siden, vi har set hinanden sidst. Og tre år.

Uddrag af artiklen

Det hele begyndte i høj fart og på en motorvej.

Kontroltab

I efterårsferien 2018 kører Jens Henrik Jensen på motorvejen på vej mod Esbjerg med sine to drenge på bagsædet, da alt begynder at sejle for øjnene af ham. Han må ind i nødsporet.

- Det er sindssygt ubehageligt. Drengene spørger: "Hvad sker der far", og jeg svarer, at jeg lige skal samle mig. Jeg er chokeret, og vi "humper" til Esbjerg, og da vi efter et par dage skal hjem igen, føler jeg ubehag ved at køre bil.

Roen og overblikket ved bilkørsel er væk. Han bliver svimmel et par gange mere og føler sig i ubalance. Og så gør Jens Henrik Jensen det, han altid gør, når noget er i uorden. Han griber til handling og forsøger at fikse i en fart.

Først en øjenlæge, der udstyrer ham med briller med glidende overgang. Det bliver det hele værre af. Så en neurolog, der efter noget utålmodig ventetid, blodprøver, scanninger m.m. slår fast, at forfatteren ikke fejler noget.

Men det føler han, at han gør. Han er ved siden af sig selv, svimmel og med et begyndende søvnbesvær.

Jens Henrik Jensen på Nyborg Vold med slottet i baggrunden. Danehof spillede en stor rolle i de tre første bøger om den tidligere jægersoldat Niels Oxen. Foto: Anette Hyllested

Samtidig har Jens Henrik Jensen travlt. I Danmark handler det om "Lupus", og han er rundt over hele landet og tale og signere bøger, men i udlandet er man et par bøger bagud, og det sender ham på et tidspunkt til Finland for at tale om trilogien blandt andet i et live-program på radio. Her overrumpler studieværten ham ved ikke at ville tale om Oxen, men om Danmarks deltagelse i internationale konflikter. Noget lignende sker dagen efter til et læser-arrangement.

I dag kan han ikke huske, hvad han svarer, men det er trælse oplevelser, og det skubber til hans ubalance. Han møder altid velforberedt til foredrag og optrædener, netop fordi han ikke kan lide at tabe kontrollen.

Efter Finland stiger søvnbesværet, og forude venter en ugelang turné i Tyskland.

Han tager slumrepiller med i bagagen.

Sammenbrud

I Tyskland er han på scenen sammen med en interviewer - de taler engelsk - og en skuespiller, som læser passager op fra hans bog på tysk - ofte med en vis ageren. Hver dag venter en ny scene og ofte en lang togrejse forinden. Ha sover meget lidt, og svimmelheden tager til, og pludselig føles noget så simpelt som nogle få trappetrin op til en scene som noget skidt at blive udsat for.

Da Jens Henrik Jensen er færdig med sine optrædener i Tyskland, som slutter med den forfærdelige oplevelse i Hamborg, er kalenderen tom, og han tager sammen med sin kone og et sæt venner på forlænget weekend i Budapest for at tænke på noget andet. Turen gør ham dog kun dårligere. Han har det forfærdeligt, sover ikke, og da han kommer hjem, har han ikke flere ressourcer at give af.

Han erindrer sammenbruddet:

- På det tidspunkt er jeg holdt helt op med at sove. Jeg kan ikke, som i slet ikke. Min naturlige søvn er forsvundet. Hvis jeg sover, er det små blackouts af 10 minutters varighed, og det ved jeg, for jeg kigger konstant på uret. Jeg er smaskhamrende træt og slatten. Jeg kan heller ikke holde høje lyde ud længere. Der er noget i mit hoved, som ikke vil gå på plads. Pludselig begynder jeg at græde og kan ikke holde op igen. Det er et totalt sammenbrud. Jeg rammer gulvet med 120 kilometer i timen og mister al kontrol. Det føles som om, at der ikke er nogen redning for mig. Det føles som om, at jeg har sat mit liv over styr på grund af nogle skide bøger. Jeg kan ingenting. Det her er slet ikke Jens Henrik Jensen.

Det føles som om, at der ikke er nogen redning for mig. Det føles som om, at jeg har sat mit liv over styr på grund af nogle skide bøger. Jeg kan ingenting.

Jens Henrik Jensen

Diagnose og medicin

Efter sammenbruddet kommer medicinen - både den til at sove på og den antidepressive. Og samtaler med både psykolog og psykiater. Familie og venner bakker kærligt op, og Jens Henrik Jensen får det bedre, men ikke godt.

- Jeg er meget optaget af, hvad jeg fejler, men jeg kan ikke få en diagnose, og det kommer til at genere mig i meget lang tid. Søvnmangel er det værste og den direkte vej ud i grimme ting. Men kan jeg ikke sove på grund af depression - eller er det lige omvendt? Jeg har aldrig haft mørke tanker og på den måde følt mig deprimeret, og jeg føler heller ikke, at jeg har stress. Det gør min omverden, men jeg har ikke myldertanker om natten, når jeg er søvnløs.  Jeg tænker kun på, at nu vil jeg kraftdæleme bare sove, men at det kan jeg garanteret ikke.

På et tidspunkt er der en psykiater, som siger til Jens Henrik Jensen, at han har været udsat for  overeksponering, og det bliver ordet, som ender med begyndende samling på forfatterens indre kaos. Det er en form for diagnose, han stiller sig tilfreds med.

Ordet får ham til at tænke på fotograferne i tidligere tiders mørkekamre. Hvis fotograferne gav et billede lys for hurtigt - overeksponerede det - blev det hvidt, og motivet forsvandt.

-  Jeg var blevet til et hvidt billede, konstaterer han. Så overbelastet, at hans gamle jeg var udvisket og i fare for at forsvinde.

Fra hysterisk travlhed går det følgende år med ro og atter ro. Han trækker stikket til offentligheden, og dag for dag går det en lille smule bedre. Undervejs er der flere, som forsøger at muntre ham op, men kvinden, som skriver til ham, at "tiden er din ven", giver ham redskabet til at styre sin utålmodighed efter at blive "normal" igen. Efter mange tilløb giver han sig endelig hen til roen. Til familien og til Fie - den treårige gravhund, der på korte ben loyalt følger hans de lange - han er 1.90 centimeter høj - på hyppige traveture i naturen.

Da 2019 er ved at være forbi, kan han igen se på en computerskærm uden at få kvalme. Han får endelig lyst til at skrive igen.

Et privat menneske

Jens Henrik Jensen er et privat menneske. Det er ikke hans natur at søge spotlightet og føre sig frem på scener og i medier. Men det var nødvendigt, da Oxen i sin tid skulle indtage markedet. Nu er Oxen blevet så stor, at han er større end sin skaber i læsernes bevidsthed, og forfatteren, der har besluttet sig for at tage det mere med ro, føler, at han derfor kan tillade sig at sige nej til mere. Og det gør han. Det er slut med store, langvarige shows. Og han vil selv holde styrepinden.

-  Jeg vil gerne være imødekommende, men jeg er nødt til at passe på mig selv. Jeg har fået anskueliggjort, at det handler om at have et godt helbred. Alt det andet er ligegyldigt, siger han.

Selv om han er privat, og selv om Oxen stort set kan klare sig selv, har Jens Henrik Jensen alligevel valgt at fortælle sin historie til Avisen Danmark.

- Jeg har tænkt over min historie i lang tid og er nået frem til, at hvis det her sindssyge forløb skal give mening for mig, må jeg anstændigvis fortælle om det i håb om, at nogen kan bruge det til noget. Bidrage til, at andre reflekterer over mit forløb og deres egen situation, for jeg har opdaget, at stress og søvnbesvær er en folkesygdom. At det kan ramme alle og enhver.

- Ved at lægge mit eksempel frem bidrager jeg indirekte til at gøre det legitimt, tilføjer han.

Han erkender, at han i 2018 skulle have taget sin svimmelhed og begyndende søvnløshed alvorligt og droppet turen til Tyskland i stedet for "marchen frem mod det uundgåelige", som han siger.  Var han stoppet op noget før, var turen i gulvet formentlig ikke blevet så voldsom og så langvarig, og det kan andre måske lære af.

Gladiator

Jens Henrik Jensen har det godt i dag. Han sover, han er i balance og gør sig umage med at opretholde den.

- Jeg kommer helst et kvarter for tidligt til toget. Jeg kan ikke længere fordrage at have travlt.

Jeg kommer helst et kvarter for tidligt til toget. Jeg kan ikke længere fordrage at have travlt

Jens Henrik Jensen

Og som sagt så gjort. Efter en tur på Nyborg Vold og lidt rundt i byen vil Jensen gerne til toget, så han kan vente på det i ro og mag. Bare stå og slappe af, tænke lidt på dagens snak og måske overveje, hvad der skal ske med Oxen næste gang, for forfatteren har for længst besluttet, at der skal komme et bind seks.

Men foreløbig gælder det "Gladiator". I bogen lider den tidligere jægersoldat stadig af posttraumatisk stress, men er dog i bedring. Han lever også fortsat som en munk, men er begyndt at kunne mærke sine drifter igen. Som sædvanlig udsættes Oxen også for voldsomme prøvelser på liv og død - denne gang i forsøget på at opklare, hvem der likviderer krigsveteraner. En af de mange prøvelser er, at han mister sin søvn.

- Jeg kan godt lide at skrive om noget, jeg ved noget om, siger Jens Henrik Jensen og smiler.

Jens Henrik Jensen: "Gladiator",  464 sider. Udkommer 1. september på Politikens Forlag.


Forfatteren og jægersoldaten

Jens Henrik Jensen, 58 år, født og opvokset i Søvind nær Horsens.

Bor ved Horsens Fjord, far til to sønner på 10 og 12 år, gift med Mai, der er læge. Forfatter, journalist og tidligere nyhedsredaktør ved JydskeVestkysten. I 2019 fik han Martha-prisen som danskernes yndlingsforfatter.

Har skrevet ”Wienerringen”, Kazanskitrilogien: ”Kællingen i Krakow”, ”Hofnaren i Murmansk”, ”Ulven i Banja Luka”, Nina Portland-trilogien: ”Økseskibet”, ”Kulmanden”, ”Spøgelsesfangen” og i Oxen-serien: ”De hængte hunde”, ”De mørke mænd”, ”De Frosne Flammer” og ”Lupus.”

1. september udkommer "Gladiator", som er femte bind i Oxen-serien. Oxen er begyndt at se sin søn og blevet leder og mentor for en gruppe PTSD-ramte veteraner på overlevelsestur, og Mossman fra PET, som nu er på modvillig pension, er sendt i byen for at overtale Oxen til at hjælpe med at opklare en sag, hvor et antal krigsveteraner er blevet likvideret. I den forbindelse kommer Oxen igen til at samarbejde med sin ven Margrethe Franck fra PET.  Da arbejdet er godt i gang, forsvinder Oxen.

Serien om Oxen er solgt til 14 lande og har toppet boghitlisterne i blandt andet Tyskland. Serien er også købt til filmatisering af SF Film, og planen er, at de første tre bøger skal være en tv-serie fordelt på  to sæsoner. Den første sendes måske allerede næste år. Tv-manuskriptet skrives af Mai Brostrøm og Peter Thorsboe. Parret skrev manuskriptet til bl.a. "Rejseholdet".