Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Dansk Sygeplejeråd samlet foran Christiansborg i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Strejken kommer til at plage os i årevis

Selvom sygeplejerskernes strejke kan være slut på lørdag, kommer den til at plage os i årevis. En af dem, der er kommet i klemme, er Hanne Elgaard, der må se sin operation blive udskudt i mange måneder endnu.

To år kan det komme til at vare, før puklen af operationer efter sygeplejerskernes næsten ti uger lange strejke er arbejdet ned. Det vurderer Sundhedsstyrelsen i en statusrapport, der samtidig viser at 35.000 operationer er blevet udskudt under strejken.

- For hver uge, konflikten får lov til at fortsætte, forlænger man puklen af behandlinger med 10 uger. Det påvirker 200.000 patienter, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke blandt andet som forklaring på, hvorfor regeringen nu griber ind i konflikten.

En af dem, der er kommet i klemme i sygeplejerskernes konflikt, er 75-årige Hanne Ellgaard, der var indstillet til en operation for en gigtsygdom, der efter hendes egen beskrivelse betyder, at hun lever i et smertehelvede. Hun lider af slidgigt i venstre knæ og var indstillet til at få en nyt knæ. Den operation kan hun komme til at vente længe på – også selvom strejken på sygehusene nu er afblæst.

Få historien her sammen med politisk redaktør Casper Dalls analyse af de politiske konsekvenser af at stoppe konflikten nu. Du får også historien om, hvad der egentlig skete med Jyske Banks kronprins, og så får du to gymnasierektorers vurdering af, om man kan bruge regeringens forslag om en flidskarakter til noget som helst.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør
Spørgsmålet om ligeløn blafrer stadig i vinden
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) meddelte onsdag aften, at regeringen vil afslutte sygeplejerskekonflikten, der har varet i over to måneder. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Dall: Ingen vindere efter regeringens indgreb i sygeplejekonflikten

Efter næsten ti ugers strejke annoncerede regeringen et indgreb i konflikten mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner. Tilbage står nu kun en flok tabere. Ingen har vundet ved indgrebet, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall.
Sygeplejerskerne fik ikke den ønskede lønstigning, og regeringen har lagt sig ud med to af sine støttepartier - SF og Enhedslisten, som begge vil stemme mod indgrebet. Derfor er spørgsmålet om ligeløn ikke afklaret, og det kan komme til at hjemsøge regeringen i de næste år, vurderer Casper Dall

Indgreb: Onsdag aften præsenterede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) det indgreb, som definitivt stopper sygeplejekonflikten.

Men hvad kommer det til at betyde for sygeplejerskerne og partierne på Christiansborg? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, svarer på de fem vigtigste spørgsmål efter indgrebet.

1 Hvorfor kom indgrebet nu?

Selvom regeringen gennem hele konflikten har afvist at kommentere, har regeringen fulgt strejken og ikke mindst konsekvenserne i sundhedsvæsnet meget nøje. Efter næsten ti ugers konflikt blev det dog for meget for regeringen. Særligt fordi Sundhedsstyrelsen onsdag middag kunne offentliggøre en statusrapport, som viste, at ca. 35.500 operationer allerede var udskudt, og at antallet forventede at stige væsentligt i de kommende uger.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil det tage op mod to år at afvikle den pukkel. Regeringen kunne ganske enkelt ikke forsvare at lade konflikten fortsætte, og derfor greb beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ud efter den skuffe, hvor han længe har haft et udkast til lovindgreb liggende.

Samtidig lancerer regeringen på mandag sit finanslovsudspil for 2022, og her vil det være sværere at dele ud af milliarderne til nye initiativer, mens sygeplejerskerne står på slotspladsen foran Christiansborg og synger slagsange om ligeløn. Der skulle gribes ind - og det skulle gøres hurtigt, lød konklusionen i regeringstoppen i begyndelsen af denne uge.

2 Sygeplejerskerne strejkede for at få mere i løn. Hvor står de nu efter indgrebet?

Dansk Sygeplejeråd og dets medlemmer står som de helt store tabere. Den faglige organisation var allerede taberdømt, da strejken gik i gang, fordi toppen af fagforeningen to gange havde accepteret en aftale om en ny overenskomst, men begge gange afviste medlemmerne forslaget.

De strejkende sygeplejersker står nu med sorteper, fordi de ikke har fået noget som helst ekstra ud af ti ugers strejke. Sygeplejerskerne kan se frem til 5,02 procent mere i løn over de kommende tre år - ligesom andre offentlige faggrupper.

Helt forgæves har det dog ikke været. Debatten om ligeløn er kommet højere op på den politiske dagsorden, men omkostningen har været utrolig høj for både den enkelte sygeplejerske og fagforeningen.

3 Som en del af indgrebet vil regeringen nedsætte en "lønstrukturkomité". Hvad skal den?

Lønstrukturkomitéen kom på forhandlingsbordet, da sygeplejerskerne stemte nej til overenskomstaftalen første gang. Tanken er, at komitéen skal komme med en plan for, hvordan der kan rettes op på den ulighed, som sygeplejerskerne mener, der blev skabt af bl.a. Tjenestemandsreformen af 1969.

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, kom under forhandlingerne med forslaget. Lønstrukturkomitéen ligner ved første øjekast den lønkommission, som blev nedsat efter strejken på det offentlige område i 2008. Lønkommissionen skulle kortlægge lønninger, lønspredning og lønudvikling i den offentlige sektor.

Nu skal rammerne for den kommende lønstrukturkomité først forhandles på plads, men det er forventningen i fagbevægelsen, at komiteen skal komme anbefalinger til, hvordan man - hvis man ønsker det - kan sikre højere grad af ligeløn. Om politikerne så vil lytte til anbefalingerne, må tiden vise.

4 Efter indgrebet bliver regeringen beskyldt for at kortslutte den danske model, fordi arbejdsmarkedets parter ikke blev presset nok til at finde en aftale. Passer det?

Den danske model på arbejdsmarkedet er, at de to parter - arbejdstagere og arbejdsgivere - finder sammen i forlig, som regulerer løn- og arbejdsvilkårene på arbejdsmarkedets forskellige områder. I den model er også strejken, som er arbejdstagernes ultimative våben - og lockouten, som er arbejdsgivernes ditto.

Men modellen har også en stop-knap: Lovindgrebet. Og det er den stop-knap, regeringen har valgt at aktivere, fordi den vurderer, at omkostningerne nu er blevet for voldsomme for hele samfundet. Regeringen kortslutter ikke den danske model - regeringen udfører sin rolle i modellen.

5 SF og Enhedslisten er blandt partierne, som har afvist at stemme for lovindgrebet. Hvad betyder det for regeringens samarbejde med sine støttepartier?

Gennem hele forløbet har det været tydeligt, at SF og Enhedslisten har forsøgt at tale sygeplejerskernes sag på Christiansborg. Begge partier er kommet med forslag, hvor sygeplejerskerne skulle have mere i løn. Derfor har det været velkendt for regeringen, at begge partier næppe kunne holde til at støtte et lovindgreb.

De to partier har traditionelt rigtig mange vælgere blandt offentligt ansatte, og især SF har været mærket efter deres medvirken til lovindgrebet i lærerkonflikten i 2013. SF vil ikke igen stå i en situation, hvor deres kernevælgere kan være sure på partiet over et indgreb, der alligevel er flertal for.

Men det er yderst ubelejligt for regeringen, at begge partier bruger anledning til at bringe ligeløn så højt op på den politiske dagsorden. Regeringen er på nuværende tidspunkt ikke interesseret i yderligere diskussion om lønvilkårene i den offentlige sektor, men SF og Enhedslisten vil nu bruge enhver anledning til at fremhæve behovet for politisk indgriben i lønuligheden i den offentlige sektor.

SF og Enhedslisten glæder sig mere til at høre fra den nye lønstrukturkomité, end regeringen gør, for spørgsmålet om ligeløn vil hjemsøge regeringen i de næste år. Det kan nemlig kun blive dyrt for statskassen, hvis sygeplejerskerne skal have et reelt lønløft.

Gigtpatienter som 75-årige Hanne Ellgaard må bide smerten i sig i måneder endnu
75-årige Hanne Ellgaard fra Brenderup på Fyn må stadig se langt efter en knæoperation. Privatfoto

Sygeplejerskernes strejke slutter snart - det gør Hannes smertehelvede ikke

Onsdag aften skar regeringen igennem og samlede et flertal til et lovindgreb i sygeplejerskernes strejke, der var gået ind i tiende uge med mere end 35.000 udskudte operationer til følge.

Blandt de udskudte operationer gemmer sig tusindvis af gigtpatienter, der skal have nye knæ, skuldre eller hofter, så i Gigtforeningen er man umiddelbart lettet over at kunne se enden på strejken.

Men direktør Mette Bryde Lind bekymrer sig alligevel over udsigten til, at det kan tage op til to år at rette op på strejkens efterslæb af udskudte behandlinger.

Og 75-årige Hanne Ellgaard, der lever med store smerter på grund af slidgigt i venstre knæ, kan ikke klare tanken om, at hun måske først kommer på operationsbordet til november.

Sygeplejerskernes ti uger lange strejke ser ud til at slutte lørdag. Men puklen af udskudte operationer efter konflikten kan tage op mod to år at afvikle. Det bekymrer Gigtforeningen, der repræsenterer patienter med stærke smerter, som stadig må se langt efter at blive opereret. Blandt dem er 75-årige Hanne Ellgaard, der næsten ikke kan gå, fordi hun har ondt i sit venstre knæ.

Strejke: Danske sygeplejersker har strejket i snart ti uger, men nu ser det ud til at være slut.

Efterslæbet på konfliktens cirka 35.500 udskudte operationer kan tage op mod to år af afvikle. Og det kan man formentlig først rigtigt komme i gang med til nytår, fordi mange af de strejkende sygeplejersker selv skal afvikle ferie, lød det onsdag i en statusrapport fra Sundhedsstyrelsen.

Sammen med udsigten til endnu flere udskudte operationer var det dråben for regeringen, der onsdag aften meddelte, at man havde samlet et flertal til et lovindgreb i konflikten, der ventes at stoppe strejken fra på lørdag.

Men i Brenderup på Fyn venter 75-årige Hanne Ellgaard stadig på at få indopereret et nyt, kunstigt knæ, efter hendes planlagte operation i mandags blev udskudt til november på grund af strejken.

Der vil være lange udsigter til, at de bliver tilbudt en ny tid til operation, behandling eller udredning. Det betyder, at de må bide tænderne sammen og fortsætte med at tage smertestillende, morfin eller lignende.

Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen

Hanne har levet med slidgigt i venstre knæ i årevis, men indenfor det seneste år er smerterne taget voldsomt til. Hun kan ikke tåle morfin, så hun sluger seks stærke Panodiler, 665 milligram ad gangen, hver dag.

Men det hjælper ikke på smerterne, der betyder, at hun dårligt kan gå.

- Jeg går og støtter mig til alting herhjemme. Jeg trækker en stol bagefter mig for at have noget at støtte mig til. At komme udenfor og gå kan jeg slet ikke. Jeg kan måske lige komme ud i bilen, men det er meget besværligt for mig. Det gør simpelthen så ondt, fortæller Hanne Ellgaard.

Må bide tænderne sammen

Historier som Hanne Ellgaards er ikke ligefrem en sjældenhed i øjeblikket, lyder det fra Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.

Derfor kunne både hun og gigtpatienter landet over ånde lettet op i et øjeblik, regeringen onsdag kunne meddele, at man havde samlet et flertal i Folketinget til et lovindgreb i konflikten, så strejken kan få en ende.

- Men når det samtidig bliver sagt, at der nu skal afvikles ferie, og at puklen, der er opstået, kan tage mere end to år at komme over, tror jeg, der er rigtig mange, som stadig er meget bekymrede, siger Mette Bryde Lind.

På et normalt år bliver der opereret på godt 12.000 knæ og 10.000 hofter, og ifølge Gigtforeningen tæller gigtpatienterne op mod 90 procent af de planlagte operationer under strejken.

- Der vil være lange udsigter til, at de bliver tilbudt en ny tid til operation, behandling eller udredning. Det betyder, at de må bide tænderne sammen og fortsætte med at tage smertestillende, morfin eller lignende, siger Mette Bryde Lind.

Find alternative løsninger

For at få afviklet puklen hurtigst muligt, vil Gigtforeningen være med til at presse på for, at der findes alternative løsninger for de mange gigtpatienter, der lige nu venter på at blive opereret.

- Det kan jo være, at man kan visiteres til et andet tilbud, men det kræver jo også, at der er ressourcer til det dér, siger Mette Bryde Lind.

I den mellemliggende periode vil foreningen hjælpe med rådgivning og vejledning i forhold til at håndtere de smerter og begrænsninger, der påvirker gigtpatienternes hverdag.

- Men vi ved godt, at det ikke gør det alene. Vi er selvfølgelig bekymrede for, at mange skruer op for for eksempel morfin. Det virker udmærket på den korte, akutte smerte, men i langtidsbehandling dur det ikke.

- Vi fokuserer på, hvad man så kan gøre, for ikke at gå hen og få helt anderledes problemstillinger, fordi man får kroniske smerter, siger Mette Bryde Lind.

Sygeplejerskernes strejke ser ud til snart at få en ende. Nu venter en pukkel af udskudte operationer, der kan tage op til to år at afvikle. Og det bekymrer Gigtforeningen. Arkivfoto: Liselotte Sabroe

Måske ikke akut - men meget smertefuldt

For Hanne Ellgaard er den umiddelbare udsigt til først at blive opereret engang i november næsten ikke til at bære.

- Jeg sagde til dem, at det kan jeg slet ikke holde til. Jeg kan ikke klare det i flere måneder endnu, siger hun.

Da hendes operation blev udskudt, blev Hanne peget i retning af et privathospital, der ikke har besvaret hendes opkald endnu. Hun har også forsøgt at få sin egen læge til at klassificere hende som akutpatient, men det er heller ikke muligt.

- Det her er måske ikke noget, man dør af, men det gør altså godt nok ondt. Hele sommeren her er bare gået uden noget som helst for mit vedkommende, siger Hanne Ellgaard.

Hvor flittig er du på en syvtrinsskala?
Hvis undervisningsministerens forslag bliver mødt af et flertal i Folketinget, er det planen, at flidskarakteren først skal afprøves på udvalgte skoler over en treårig periode for at finde ud af, om karakteren kan få den ønskede effekt. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Forslag om flidskarakterer møder skepsis blandt gymnasierektorer: - Det vil bidrage til perfektionskulturen og præstationsræset

Undervisningsministeren har fået en idé. Hun vil lade elever i 8. og 9. klasse på landets grundskoler få karakterer for deres arbejdsindsats og flid - og altså ikke længere kun for, hvordan de klarer sig i de enkelte fag.

Det nye forslag fra ministeren møder dog ikke ren opbakning.
Avisen Danmark har talt med to rektorer på hvert sit gymnasium - den ene mere skeptisk over for forslaget end den anden.
Lone Andersen, der er rektor på Randers Statsskole, kan såmænd godt se idéen i at give de unge, som har svært ved nogle fag i skolen og som aldrig får topkarakterer, en succes gennem karakter for flid. Samtidig er hun dog ikke tilhænger af at lade de unge kæmpe om endnu en karakter i det i forvejen pressede ræs.
På Learnmark Gymnasium i Horsens er Sune Agger, der er rektor for HHX og HTX ikke kun skeptisk, men også bekymret for de unges trivsel med en karakter, der får til opgave at bedømme de unge på et mere personligt plan.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har foreslået at give karakter på et nyt område i folkeskolens 8. og 9. klasse. Ifølge gymnasierektorer kan karakteren dog potentielt gøre større skade end gavn.

Karakterræs: De ældste elever i grundskolen skal ikke kun have karakterer for, hvordan de klarer sig fagligt. De skal også vurderes på syvtrinsskalaen ud fra, hvor flittige de er. Det mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Forslaget fremlagde hun i Jyllands-Posten torsdag, og siden har det mødt kommentarer fra højre og venstre.

På landets gymnasier har flere rektorer også hurtigt dannet sig en holdning til forslaget.

At belønne indsatsen

Lone Andersen, der er rektor på Randers Statsskole, hørte om ministerens forslag torsdag morgen på vej til arbejde, og her var hendes egen reaktion en blandet omgang.

- Jeg kan godt se noget fornuftigt i at have en arbejdsindsatskarakter, som ministeren selv vil kalde det, for dem, som virkelig bare prøver at gøre en stor arbejdsindsats, men som ikke kan komme op på 10- og 12-taller. På den måde kan jeg godt se idéen i hendes udspil, men jeg kan også se nogle problemer i det, siger Lone Andersen.

Problemerne består for rektoren i kampen og præstationspresset for de bedste karakterer - et pres, som i forvejen trives i bedste velgående.

Det kunne blive kamp om, at endnu en karakter skulle være god. Jeg kan se, at der er gode ting i forslaget, men jeg synes også, at der er problemstillinger, der ikke er gennemtænkt.

Lone Andersen, rektor på Randers Statsskole

- Det kunne blive kamp om, at endnu en karakter skulle være god. Jeg kan se, at der er gode ting i forslaget, men jeg synes også, at der er problemstillinger, der ikke er gennemtænkt, siger hun.

Ikke nogen løsning

Mens rektoren på Randers Statsskole kan se både fordele og ulemper, er tonen en anden hos Sune Agger, der er rektor for HHX og HTX på Learnmark Gymnasium i Horsens. Han har svært ved at se fornuften i forslaget.

- Karakterer handler om noget, man lærer, som man skal bedømmes på. Men nu skal vi pludselig til at vurdere, hvem de unge er som personer. Vi gør det til en personlig bedømmelse af dem. Jeg synes ikke, det er vejen frem i forhold til det, man gerne vil, siger Sune Agger.

Han bekymrer sig særligt for én ting. Han er nemlig ligesom Lone Andersen bange for, at en såkaldt flidskarakter vil gøre mere skade end gavn for det pres, mange af de unge føler i uddannelsessystemet.

Flidskarakterer til ansættelse af ungarbejdere

Avisen Danmark har spurgt Salling Group, som står bag supermarkedskæderne Bilka, Føtex og Netto samt stormagasinerne Salling, om hvorvidt man vil overveje at bruge flidskarakterer i forbindelse med ansættelser af ungarbejdere for at få en fornemmelse af de unges flittighed. Til det svarer koncernen:

- Hos os er det vigtigste, at de unge kan løse de opgaver, de bliver ansat til. Derfor mødes vi altid til en personlig samtale og sikrer et godt match mellem den enkelte og Salling Group. Vi er ofte den første arbejdsplads, som de stifter bekendtskab med, og derfor vægter deres motivation og engagement til hver en tid højest. Viser de viljen, viser vi gerne vejen, ligegyldigt hvilken baggrund de kommer med.

- Vi har i mange år diskuteret det med præstationsræs og karakterfokus. Vi har skabt en perfektionskultur, hvor vi har bedt vores unge om at præstere mere og mere. Skal vi så have flere karakterer? Det vil bidrage til perfektionskulturen og præstationsræset, siger han.

Parat eller ej

I dag fungerer systemet sådan, at de unge, der afslutter 9. klasse, skal vurderes som uddannelsesparate eller ej. De vurderes på blandt andet socialt og fagligt niveau, inden de bliver sendt videre i systemet.

Sune Agger vil ikke afvise, at en flidskarakter kan være et fint supplement i vurderingen af, om den enkelte unge er uddannelsesparat, men han mener, at det fungerer fint, som det er i dag.

Til gengæld kan Lone Andersen se gode fordele i at bruge karakteren netop i forbindelse med overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

Når det nye hold 1.g'ere begynder på et gymnasium, er det nemlig godt for skolen at vide på forhånd, hvis nogle af de nye elever har brug for en form for ekstra støtte, forklarer hun. Derfor kan en flidskarakter måske være et godt værktøj til at vise, at selvom man får 02 eller 4, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man ikke har arbejdet for sagerne.

Trivsel i top

Det er dog fortsat trivslen, der fylder hos rektorerne. Det er nemlig vigtigt ikke at forværre det pres, mange af de unge allerede oplever.

- Jeg er mest bekymret for trivslen. Hvis du får en dårlig karakter i matematik, kan du sige, at det ikke er dig, den er gal med. Du er måske ikke den bedste til matematik, men så kan du alt muligt andet. Hvis du derimod får en karakter for din indsats, så er det pludselig en bedømmelse af din person. Det er den bedømmelse, jeg ikke er meget for, afslutter HHX- og HTX-rektor på Learnmark Gymnasium Sune Agger.

Måske har Finanstilsynets skrappe regler en opdragende effekt på andre bankchefer, inden de ender i noget snavs
Lars Mørch blev Danske Banks første syndebuk i hvidvaskskandalen, og nu kan han ikke godkendes som topchef i andre banker. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Analyse: En plettet generation af bankdirektører

Finanstilsynet afviser at lade den tidligere Danske Bank-chef Lars Mørch genoptage sin afbrudte karriere med en toppost i Jyske Bank. 
Her var han ellers den oplagte kronprins, der med tiden kunne efterfølge Anders Dam, der har siddet i spidsen for Jyske Bank i 24 år. Men fortiden hjemsøger Lars Mørch, der spillede en vigtig rolle i Danske Banks hvidvaskskandale og dermed dumper på sin hæderlighed.
Problemet er, at der er mangel på dygtige topfolk i den finansielle sektor, og flere banker står foran et generationsskifte i toppen. Det hjælper ikke, at en generation af Danske Bank-talenter er sværtet til af skandalesager. Til gengæld kan man håbe, at Finanstilsynets skrappe regler har en opdragende effekt på andre bankchefer, inden de ender i noget snavs, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen.

Jyske Bank står med et slemt problem, efter at den nyansatte direktør, Lars Mørch, er blevet vraget af Finanstilsynet. Fortiden spøger, og Lars Mørch, der for tre år siden blev gjort til syndebuk efter Danske Banks hvidvaskskandale, dumper på sin hæderlighed.

Det skyldes skærpede regler fra 2018, hvor politikerne ønskede at sende et kraftigt signal til bankerne og ikke mindst deres direktører: Hvis de forsømmer at slå tilstrækkeligt hårdt ned på hvidvask, sætter de deres karrierer på højkant.

Finanstilsynets stærke våben er fit & proper-godkendelsen, som skal opnås, hvis man skal tage sæde i en bankdirektion.

Jyske Bank har selvfølgelig ikke offentligt udråbt Lars Mørch til kronprins, men det var simpelthen oplagt, at det var den rolle, han var tiltænkt.

Den nuværende topchef, Anders Dam, er 65 år og har siddet i spidsen for Jyske Bank i 24 år. Han kan ikke fortsætte evigt, og der findes ikke oplagte kandidater i banken, der kan overtage hans job.

Lars Mørch er en erfaren, jysk bankmand, der uden tvivl har en god kemi med den slagfærdige Anders Dam. De kunne fint køre et parløb i en periode, inden Mørch stille og roligt kunne overtage rollen som topchef. Sådan lyder spekulationerne i banksektoren i hvert fald, indtil Finanstilsynet onsdag fældede sin dom over Mørch.

Afgørelsen må være kommet fuldstændigt bag på Jyske Bank og bankens advokater, der nøje havde undersøgt forholdene omkring Lars Mørch, inden de ansatte ham.

De har været så sikre i deres sag, at de offentliggjorde ansættelsen - dog kun i en note i et regnskab - inden Finanstilsynets godkendelse var på plads.

Lars Mørchs rolle i Danske Banks hvidvaskskandale er en lidt blandet affære. Som chef for bankens internationale aktiviteter havde han uomtvisteligt ansvaret for den estiske filial, der var centrum for bankens hvidvaskaktiviteter.

Det var ham, der blev advaret af en whistleblower og bankens interne revision, og det var ham, der forsøgte at få Danske Banks daværende topchef, Thomas Borgen, til at skrue ned for aktiviteterne i Baltikum. Men Borgen lyttede ikke, og Mørch var næppe insisterende nok.

Derfor har Lars Mørch været sigtet i hvidvasksagen, og han har fået sit hjem ransaget af Bagmandspolitiet. Men sigtelsen blev frafaldet i foråret i år, og derfor mente Jyske Bank at være på sikker grund, da kontrakten med Lars Mørch blev underskrevet.

Jyske Bank-ledelsen har sikkert kigget mod en anden Danske Bank-direktør, Tonny Thierry Andersen, der var blandt de ansvarlige for bankens Flexinvest Fri-skandale, hvor banken solgte investeringsprodukter til kunderne, selvom kun banken - ikke kunderne - kunne tjene penge på disse investeringer.

Den slags profiler er der ikke mange af, og for både store og mindre banker er det et problem, at en generation af Danske Bank-talenter har snavset sig til under de seneste års skandaler.

Thierry Andersen landede snart et topjob i Nykredit, men måtte vente i otte måneder på sin fit & proper-godkendelse. Otte måneder i gabestokken har nok været pinefuldt, men Finanstilsynet endte med at vende tommelfingeren opad på trods af de skærpede regler.

Tilbage sidder Jyske Bank - og ganske givet også Lars Mørch - og føler sig urimeligt behandlet.

Selvom hvidvasksagen klæber til Lars Mørch, så har hans øvrige meritter sikret ham et omdømme som en dygtig håndværker inden for bankdrift. En bankmand fra den øverste hylde, der rent faktisk kunne tage et toplederjob i den komplicerede finanssektor fra den ene dag til den anden.

Den slags profiler er der ikke mange af, og for både store og mindre banker er det et problem, at en generation af Danske Bank-talenter har snavset sig til under de seneste års skandaler.

Jyske Bank er ikke det eneste pengeinstitut, der har topchefer på over 60 år og naturligt bør tænke på generationsskifte. Det gælder også Sydbank og Spar Nord for at nævne de store.

Men man skal også huske på politikernes motivation for at skærpe reglerne. Forhåbentlig har fit & proper-godkendelsen en stærkt opdragende effekt, så landets bankchefer holder sig langt væk fra alt, der blot har en fjern odør af snyd.

Lyt til podcasten "Erhvervsklubben"

Jyske Bank og den tabte kronprins behandles også i denne uges podcast "Erhvervsklubben". Find den i appen Nyhedskiosken, på dit lokale dagblads hjemmeside under Podcasts, eller hvor du normalt hører podcast, f.eks. Itunes eller Spotify.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg