Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sygeplejersker umiddelbart før gensidigt orienteringsmøde mellem KL - Kommunernes Landsforening og Dansk Sygeplejeråd om strejke. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Regeringen varmer op til indgreb

Alt tyder på at sygeplejerskestrejken snart er slut. Onsdag eftermiddag indkaldte beskæftigelsesministeren de stridende parter til møde.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sender kraftig appel om, at parterne finder en løsning nu.

Sygeplejerskernes kamp for en højere løn foregår i øjeblikket kun på arbejdspladserne og ikke ved forhandlingsbordet. I alt har 5503 sygeplejersker nu nedlagt arbejdet og det har blandt andet betydet, at mere end 35.000 planlagte operationer er blevet udskudt. Omvendt sker der ikke meget i forhandlingerne mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner. Kun en enkelt gang har de mødtes ind over sommeren. Og det kom der som bekendt ikke noget ud af.

Selv om sundhedsministeren understreger, at han ikke vil blande sig i konflikten, så opfordrer han nu i en kraftig appel parterne til at finde sammen om en løsning.

Sygeplejerskerne har strejket siden 19. juni – og to gange har strejkegeneral Grete Christensen fra sygeplejerådet forhandlet sig frem til et resultat, som sygeplejerskerne har stemt ned med et brag.

Grete Christensen havde da heller ikke meget lyst til at kommentere Magnus Heunikes appel eller svare på Avisens Danmarks spørgsmål om, hvordan hun har håndteret strejken, da vi kontaktede hende i går. Få politisk redaktør Casper Dalls analyse af strejke-situationen her plus interviewet med Danske regioner, der har svært ved at få at vide, hvad der skal til for at få sygeplejerskerne i arbejde igen. Du får også historien om svinebønder i krise og dommen i Kurt Beier-sagen.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør
Er strejken snart slut?
På vej ind til en regeringskonference i tirsdags i Fredericia måtte statsminister Mette Frederiksen (S) gå forbi en gruppe strejkende sygeplejersker og deres formand, Grete Christensen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Dall: Den røde linje nærmer sig i sygeplejekonflikten

I næsten ti uger har landets sygeplejersker strejket og været i konflikt med deres arbejdsgiver, Danske Regioner. Regeringen ønsker officielt stadig ikke at blande sig i konflikten, men ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, begynder vi at nærme os en rød linje for den socialdemokratiske regering.
I dag kom sundhedsministeren med en kraftige opfordring til parterne om at finde tilbage til forhandlingsbordet, og Dansk Sygeplejeråd annoncerede forleden en udvidelse af strejken, så den fra midten af september også omfatter psykiatriken. De to begivenheden betyder ifølge Casper Dall, at vi går ind i konfliktens afgørende fase, og at regeringen er gået i gang med opvarmningen til et indgreb.

De fleste ved, hvor svært det kan være at lave den rigtige bordplan, og de fleste ved, hvor mange forskellige signaler der kan sendes, og tolkninger, der kan laves, når man ser, hvordan bordkortene er placeret. Alligevel var signalet umisforståeligt, da statsminister Mette Frederiksen forleden havde indkaldt til konference i Fredericia om ’Fremtidens Danmark’.

FH's formand, Lizette Risgaard, havde fået plads til højbords sammen med blandt andre statsministeren, overvismand Carl-Johan Dalgaard og Dansk Industris adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen.

Allerlængst væk – længere væk end selv journalisterne sad placeret, havde formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, fundet sit navn på et bordkort. Der var i den grad forskel på repræsentanterne fra fagbevægelsen, og den forskel skulle udstilles.

For stemningen mellem de strejkende sygeplejersker og regeringstoppen er ikke god. Den er faktisk ganske dårlig. For regeringen er alt andet end begejstrede over, at sygeplejerskerne bruger deres ret til at strejke, forbi et flertal i den faglige organisation ikke vil godkende det forhandlingsresultat, der er forhandlet på plads med arbejdsgiverne.

Onsdag skruede sundhedsminister Magnus Heunicke op for alvoren. Sundhedsstyrelsen udgav nemlig en statusrapport, som viste, hvor omfattende sygehusvæsnet nu er ramt af konflikten: Ca. 35.500 operationer er allerede udskudt, og antallet forventes at stige væsentligt i de kommende uger. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil det tage op mod to år at afvikle den pukkel - selv hvis strejken blev afsluttet med det samme.

- Vi skal have fundet en løsning, for vores sundhedsvæsen er i en uholdbar situation, og det bliver værre for hver uge, der går, sagde sundhedsministeren til TV2.

Samtidig indkaldte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard både Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd til 'status på konflikten på sygeplejerskeområdet', som ministeriet skrev. På almindelig dansk er det en kammeratlig samtale på ministerens kontor.

Men regeringen er ude i en delikat balancegang. Den må ikke gribe for tidligt ind, fordi den så kortslutter den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter har tradition for at finde hinanden ved forhandlingsbordet – og nok så interessant for regeringen: Den vil ikke lægge sig ud med de offentligt ansatte ved at lave et hurtigt indgreb.

Nu er situationen i sundhedsvæsnet imidlertid ved at blive så alvorlig, at regeringen ikke længere kan sidde med armene over kors og følge situationen på afstand.

Casper Dall, politisk redaktør

Nu er situationen i sundhedsvæsnet imidlertid ved at blive så alvorlig, at regeringen ikke længere kan sidde med armene over kors og følge situationen på afstand.

Tidligere i denne uge strammede Dansk Sygeplejeråd konflikten yderligere, da 215 sygeplejersker, som arbejder med fertilitetsbehandling over hele landet, udtaget til strejke, og Dansk Sygeplejeråd har allerede varslet, at fra tirsdag den 21. september bliver et nyt område ramt af strejken - psykiatrien.

Med den nye statusrapport, den markant skarpere retorik og det øgede omfang af strejken er regeringen gået i gang med opvarmningen til dét, som alle venter på: Et lovindgreb.

Strejke går ind i sidste fase
Konflikten mellem sygeplejerskerne og regionerne kan ende med, at regeringen griber ind og standser den med en lov, hvis ikke parterne selv kan finde frem til en løsning. Det er indtil videre blevet afvist af hensyn til den danske model. Men i fredags bad Dansk Sygeplejeråd politikerne om hjælp til at finde en løsning, og onsdag var parterne til møde hos beskæftigelsesministeren. Foto: Anthon Unger

Regioner og sygeplejersker fortsætter med at skyde skylden på hinanden og undgå forhandlingsbordet: Onsdag mødtes de med ministeren

Over 35.000 patienter er fortsat gidsler i den nu over to måneder lange sygeplejerskestrejke, som har betydet tusindvis af udskudte og aflyste operationer. Senest har Sundhedsstyrelsen vurderet, at strejken allerede nu koster flere års efterslæb i sundhedsvæsenet.
Alt imens har der ikke været et eneste forhandlingsmøde mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner under strejken. Derfor opfordrede sundhedsminister Magnus Heunicke onsdag parterne til at sætte sig ved forhandlingsbordet, men det er der umiddelbart ikke stor vilje til.
Dansk Sygeplejeråd vil slet ikke stille op til interview og kaster i en pressemeddelelse skylden for strejken over på Danske Regioner. Formand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg og chefforhandler, Anders Kühnau, kaster i et interview med Avisen Danmark omvendt skylden over på sygeplejerskerne, som endnu ikke har meldt et konkret lønkrav ud.
Men måske er der alligevel håb forude. Onsdag eftermiddag var de to parter til møde hos beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Flere års efterslæb i sundhedsvæsenet og over 35.000 udskudte eller aflyste operationer. Det er prisen for sygeplejerskestrejken indtil videre. Alligevel har der i de to måneder ikke været et eneste forhandlingsmøde mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner. Dansk Sygeplejeråd kaster skylden over på Danske Regioner, mens Danske Regioner omvendt kaster skylden over på sygeplejerskerne, som endnu ikke har meldt et konkret lønkrav ud. Onsdag mødtes de med beskæftigelsesministeren.

Konflikt: I månedsvis har tusindvis af patienter været gidsler i en konflikt, de ikke har nogen indflydelse på. Samtidig har dem, der sidder med ansvaret for konflikten, ikke en eneste gang siden strejkens start mødtes ved forhandlingsbordet. Det er årsagen til, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) onsdag mødtes med Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner.

Om møderne kan hjælpe parterne til at nå til enighed er dog tvivlsomt. Onsdag fortsatte både Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner med at kaste skylden på hinanden. Dansk Sygeplejeråd skrev blandt andet i en pressemeddelelse:

"Og vi undrer os over, at arbejdsgiverne, som jo har driftsansvaret for hospitalerne, i snart ti lange uger ikke har fundet ekstra lønkroner, som er nødvendige for at standse strejken."

Avisen Danmark ville gerne have spurgt Dansk Sygeplejeråd, om foreningen mener, det er i orden at tage tusindvis af patienter som gidsler i en konflikt, når de ikke en eneste gang har forsøgt at forhandle under konflikten.

Vi ville også gerne have spurgt, hvorfor Dansk Sygeplejeråd på trods af utallige opfordringer ikke har villet sige konkret, hvor meget mere sygeplejerskerne vil have i løn. Men Dansk Sygeplejeråd ønskede ikke at stille op til interview med Avisen Danmark onsdag.

Det ville Danske Regioner omvendt gerne. I et interview med Avisen Danmark kaster regionerne skylden tilbage på Dansk Sygeplejeråd, DSR. Det er formand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg og chefforhandler, Anders Kühnau, der svarer på avisens spørgsmål.

Tusindvis af patienter er i øjeblikket taget som gidsler i en konflikt, hvor I og DSR ikke har haft et eneste forhandlingsmøde under konflikten. Mener du, det er fair overfor patienterne, at I ikke forsøger at finde en løsning?

- Jeg er også indstillet på at finde en løsning. Derfor har vi også inviteret til et orienterende møde og har spurgt til, hvad de kræver af os. Det er uden historisk fortilfælde, at en part strejker uden at fortælle arbejdsgiveren, hvorfor den strejker, og hvad kravet er.

Direktøren i Gigtforeningen, Mette Bryde Lind, kalder det forstemmende, at der ikke er nogen forhandlingsvilje mellem parterne. Mangler I vilje?

- Nej, vi har også indgået to aftaler med DSR (før strejken, red.), så vi har vist, at vi gerne vil indgå aftaler, og også at vi gerne vil strække os langt. Men begge gange er aftalerne blevet stemt ned af medlemmerne. Derfor har vi sagt, at DSR må fortælle, hvad der skal til, før medlemmerne vil stemme ja. Men de vil ikke fortælle, hvad kravene er.

Hvorfor har I ikke taget initiativet og indkaldt til et forhandlingsmøde?

- Vi indkaldte til orienteringsmødet for at få at vide, hvad de kræver. Hvis jeg skal starte forhandlinger, skal jeg indhente mandat til det, men det kan jeg ikke, når jeg ikke ved, hvad de kræver af os, for at medlemmerne stemmer ja.

Sygeplejerskerne har sagt, at de vil have en højere løn. I har sagt, at I vil have et konkret tal. Men hvorfor er I ikke selv kommet med nogle konkrete bud på det under konflikten?

- Fordi vi ikke ved, hvad der skal til. Det er dem, der skal tale med deres medlemmer.

Men er der flere penge komme efter?

- Jeg vil ikke forhandle gennem pressen, og jeg vil ikke forholde mig til økonomien i en eventuel aftale. Vi vil gerne fortælle DSR, om der er flere penge, men de er nødt til at fortælle først, hvad de kræver.

Det er jer, der har ansvaret for driften af landets sygehuse. Men er I jeres ansvar bevidst, når I giver op på at løse den konflikt, der er årsag til tusindvis af aflyste og udskudte behandlinger?

- Jeg har ikke sagt, at vi giver op. Jeg har bare sagt, at det er nødvendigt, at de fortæller, hvad deres krav er, hvis vi skal tilbage til forhandlingsbordet. Hvis de fortæller os det, så er vi klar til at gå tilbage. Jeg har ikke mulighed for at hente forhandlingsmandat, fordi jeg ikke ved, hvad det skal hentes til.

Kurt Beier Transport frifundet i retten
Anklager Mads Bjerg Olesen havde krævet ubetinget fængsel i tre år til de fire tiltalte. Han måtte gå fra retten med en bødestraf på 125.000 kroner til virksomheden og direktøren. Foto: Jonas Kristensen

Se video: Kurt Beier Transport frifindes for at have udnyttet udenlandske chauffører

Onsdag blev der afsagt dom i den kontroversielle sag mod Kurt Beier Transport i Sønderjylland. Direktør Karsten Beier og tre andre ledende personer med tilknytning til virksomheden var blandt andet tiltalt for at have udnyttet en række udenlandske chauffører groft økonomisk.
Men ifølge rettens kendelse har Kurt Beier Transport ikke udnyttet de udenlandske
chauffører økonomisk. Sådan lyder dommen i sagen mod virksomheden, som blev afsagt ved Retten i Sønderborg.
I forhold til selve chauffør-lejren på selskabets adresse i Padborg findes virksomheden og direktør Karsten Beier til gengæld skyldig i brud på byggeloven, og virksomheden skal derfor betale en bøde på 100.000 kroner, mens Karsten Beier skal betale en bøde på 25.000 kroner.

Onsdag blev der afsagt dom i sagen mod Kurt Beier Transport i Sønderjylland. Direktør Karsten Beier og tre andre ledende personer med tilknytning til virksomheden var blandt andet tiltalt for at have udnyttet en række udenlandske chauffører groft økonomisk.

Retssag: Kurt Beier Transport har ikke udnyttet en række udenlandske chauffører økonomisk. Sådan lyder dommen i sagen mod virksomheden, som blev afsagt ved Retten i Sønderborg onsdag.

I forhold til selve chauffør-lejren på selskabets adresse i Padborg findes virksomheden og direktør Karsten Beier til gengæld skyldig i brud på byggeloven, og virksomheden skal derfor betale en bøde på 100.000 kroner, mens Karsten Beier skal betale en bøde på 25.000 kroner.

De tre øvrige tiltalte, herunder medejer og bestyrelsesformand Gitte Beier, er alle frifundet i alle forhold, og virksomheden og Karsten Beier er altså også frifundet for hovedtiltalen om åger - grov økonomisk udnyttelse.

Dommen blev modtaget af Karsten Beier, og ifølge forsvarsadvokat Anders Néhmet er hans klient tilfreds med dommen, ligesom han heller ikke er overrasket over udfaldet.

- Vi har hele tiden tilbudt at betale den bøde, som vi nu er blevet pålagt. Og jeg tror, at dommen taler for sig selv for alle, som har overværet bevisførelsen, siger Anders Néhmet, som mener, at sagen overhovedet ikke burde have været ført ved retten, da han mener, sagens kerne omhandler generelle dårlige lønforhold for chauffører, som kører internationalt i Europa.

Påstand om tre års fængsel

Inden onsdagens domsafsigelse var parterne langt fra hinanden i sagen. Anklager Mads Bjerg Olesen havde krævet ubetinget fængsel i tre år til de fire tiltalte, ligesom han mente, at virksomheden skulle idømmes en bøde på 5,5 millioner kroner. Derimod nægtede de tiltalte sig skyldige i alle forhold.

Anklageren har nu 14 dage til at beslutte, om sagen skal ankes til landsretten.

Anklager Mads Bjerg Olesen havde krævet ubetinget fængsel i tre år til de fire tiltalte. Han måtte gå fra retten med en bødestraf på 125.000 kroner til virksomheden og direktøren. Foto: Jonas Kristensen

- Jeg mener ikke, vi skød over målet. Jeg mener, at der var et spørgsmål, som skulle afgøres af retten. Nu vil vi tage hjem og se på dommen, siger Mads Bjerg Olesen, som endnu ikke vil sige, om sagen ankes til landsretten.

I forhold til frifindelsen af tiltalen for økonomisk udnyttelse lagde retten vægt på, at der ikke kunne findes bevis for, at Kurt Beier Transport reelt var chaufførernes arbejdsgiver.

Til gengæld lagde retten også vægt på, at selskabet godt vidste, at chauffør-lejren i Padborg var ulovligt i brug, og det har altså resulteret i en bøde på 100.000 kroner til virksomheden og en bøde på 25.000 kroner til direktør Karsten Beier.

Efterforsket for menneskehandel

Sagen tog sin begyndelse i oktober 2018, hvor Fagbladet 3F kunne afsløre, at en række udenlandske chauffører boede i en lejr på Kurt Beier Transports adresse i Padborg under forhold, som i sagens anklageskrift er beskrevet som “trange og kummerlige”, og hvor chaufførerne boede i containere og lavede mad udendørs eller på gang-arealer.

Aabenraa Kommune politianmeldte virksomheden, som har hovedsæde i Esbjerg, og i første omgang efterforskede Syd- og Sønderjyllands Politi Kurt Beier for overtrædelse af straffelovens paragraf om menneskehandel, men det endte man med ikke at rejse tiltale for.

Sagen tog sin begyndelse i efteråret 2018, da Fagbladet 3F afslørede den lejr, som de udenlandske chauffører boede i på Kurt Beier Transports adresse i Padborg. Arkivfoto: 3F

I stedet blev der rejst tiltale for åger af særlig grov beskaffenhed, fordi anklagemyndigheden mente, at de tiltalte havde udnyttet de 30 chauffører fra Sri Lanka og Filippinerne, som sagen har handlet om.

Disse chauffører var ansat i Kurt Beiers polske datterselskab og fik op mod 7900 kroner i løn månedligt, men Anklagemyndigheden har argumenteret for, at chaufførerne reelt var ansat til at arbejde for Kurt Beier, og at de derfor burde have været aflønnet efter danske forhold.

Konstruktionen gav Kurt Beier Transport en økonomisk vinding på over fire millioner kroner i sparede omkostninger ifølge Anklagemyndigheden.

De tiltalte har hele tiden nægtet sig skyldige med henvisning til, at de udenlandske chauffører netop var ansat i Kurt Beiers polske datterselskab, og at de var hyret til international kørsel og blev aflønnet efter polske forhold. Det har Retten i Sønderborg altså nu givet dem ret i, og alle fire tiltalte er altså frifundet for at have udnyttet chaufførerne.

To retssager på vej mod datterselskab

Mens byretten i Sønderborg nu har sluppet sagen om vognmandsfirmaet Kurt Beier A/S, er der ifølge DR to andre retssager på vej, der involverer datterselskabet i Polen.

  • Den ene er en sag, som den polske anklagemyndighed fører mod en dansk mand, der har samarbejdet med Kurt Beiers polske datterselskab HBT Internationale Transporte. Han er tiltalt efter polsk straffelov for systematisk brud på medarbejderrettigheder. Straffesagen indledes 22. september i den polske by Koszalin.
  • Den anden sag er en civilretlig sag, der føres af den filippinske ambassade i Polen mod det polske selskab. Det sker på vegne af seks chauffører fra Filippinerne. De filippinske chauffører gør gældende, at de ikke har fået den løn og de forhold, de blev stillet i udsigt, da de blev rekrutteret.

Tidligere under retssagen kom det frem, at Kurt Beier Transport samlet havde accepteret ansættelse af cirka 300 chauffører fra Filippinerne til datterselskabet i Polen via et rekrutteringsbureau i den filippinske hovedstad Manila, og at omkring 200 af disse nåede at komme til Europa for at arbejde.

"Lærestreg"

Efter dommen udsendte brancheorganisationen DTL, Danske Vognmænd, en pressemeddelelse, hvori den kalder sagen for "en lærestreg" for virksomheder og politikere i Danmark og EU.

Direktør Erik Østergaard mener, at Kurt Beier-sagen var med til, at der hurtigere blev lavet en opstramning af loven på området.

- Uden skandalesagerne fra Padborg ville der være gået længere tid, inden vi fik en lovgivning om aflønning af udenlandske chauffører på dansk grund. Skandalerne har simpelthen hjulpet os i kampen med at bekæmpe social dumping, siger han i pressemeddelelsen.

Kina dropper dansk svindekød
Danske landmænd må vænne sig til, at de magiske grisepriser efter afrikansk svinepest i Kina er fortid. Det mener markedsanalytiker. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kinesisk griseeventyr har fået krølle på halen: Festen er forbi, siger markedsanalytiker

Kina er tilbage efter flere hæslige år med afrikansk svinepest. Det vidner et stop for importen af europæisk grisekød om, hvilket har fået noteringen til at ramme det laveste niveau siden 2018. 
Markedsændringen er kommet bag på de fleste, for det så ellers ud til i foråret, at Kina var løbet ind i nye smitteudbrud. Det er dog lidt uvist, om Kina enten er fortsat lagt ned af pest og derfor i frygt har slagtet svin før tid eller, om de mod forventning faktisk har fået styr på situationen.
Alt andet lige skal de danske landmænd regne med, at et skifte er på vej, lyder det fra ekspert. Og det er man også klar til hos en landmand i Horsens. Her har lektien efter flere års nedtur og den seneste optur været, at svinebønderne skal passe på pengene og vænne sig til et mere ustabilt marked.

Landmænd kan ikke længere lune sig på kinesernes svinepest. For verdens største producent af grisekød er efter sigende nu genopstået i sådan en grad, at vi ser ind i en mere normal situation, som dog i første omgang giver den laveste notering i flere år.

Svinepest: Mundvigene hænger nedad i griseland. For Kina, verdens største producent af grisekød, har ikke længere brug for os på samme vis som tidligere. I hvert fald har kineserne decideret afbestilt varer og sagt nej tak til mere import i sådan en grad, at svinenoteringen har ramt et lavpunkt på under 9 kroner per kilo kød, og det er ikke set siden 2018.

Mastodonten med grise i kæmpe etagebyggerier har ellers suget dansk grisekød til sig, efter at Kina blev ramt af afrikansk svinepest i efteråret 2018. Det har skabt et priseventyr uden lige, hvor landmænd har kunnet høvle gæld af som aldrig før, og hele den danske landbrugssektor samlet har nydt godt af en økonomisk optur. Altså indtil nu.

- Der kommer ikke en ny nedtur på det kinesiske marked, som betyder høje priser til de europæiske producenter. Det er kommet meget drastisk, at efterspørgslen er faldet så hurtigt, for det tegnede til noget helt andet i foråret, men festen er forbi, det tør jeg godt sige, siger Markus Fiebelkorn, der er markedsanalytiker hos Landsforeningen for Danske Svineproducenter.

Hvad er afrikansk svinepest?

Afrikansk svinepest er en heftig virus, som smitter hurtigt og slår dyrene ihjel indenfor få dage. Sygdommen kan overleve i madvarer produceret af svinekød i flere måneder, og dermed smitte til vildsvin eller tamsvin, hvis de æder madaffald, enten fordi det bruges til foder, eller fordi det henkastes i naturen eller på rastepladser.

I 2018 ramte virussen Kina, som er verdens største produktion af grisekød, og har siden kostet landet over 200 millioner griseliv. Da Kina står for halvdelen af verdensproduktionen, har landets nedtur fået verdensmarkedspriserne på himmelflugt og været lidt af et eksporteventyr for Danmark, som eksporterer cirka 85 procent af sin produktion.

Virussen har også hærget Europa, som lige nu særligt går ud over Tyskland. Det dumper priserne i EU, hvor især priserne på smågrise er i frit fald.

Forskellige rygter

Det pludselige fald er kommet bag på de fleste, fordi der har været en forventning om, at det ville tage Kina en del længere tid at genopbygge svineproduktionen. Gisninger der er gået på i flere år.

Overraskelsen bunder dog også i et andet rygte, der går på, at Kina er løbet ind i nye pestproblemer, som normalt ville kalde på mere import, men som denne gang efter sigende skulle have fået landets producenter til i frygt at slagte før tid og dermed har mere kød til rådighed.

Vi har altid været vant til, at det går op og ned, men markedet er blevet mere følsomt og uforudsigeligt. Udsvingene er større og mere pludselige end tidligere, så det skal vi indstille os mere på fremadrettet.

Henrik Nielsen, griseproducent ved Horsens

Hvis det sidste rygte er sandheden, er det lidt en anden historie, men situationen er fortsat noget af et pokerspil at finde rundt i, lyder det fra eksperter.

- Generelt er afrikansk svinepest meget svært at kontrollere, men selvom de kinesiske provinser skal rapportere om smitteudbrud, så ved vi, at den kinesiske regering manipulerer med tallene, vi ved bare ikke, hvor stort omfanget er. Så det er svært at regne ud, hvordan det reelt står til, siger Markus Fiebelkorn.

En problematik, som forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, Jakob Vesterlund Olsen, nikker genkendende til:

- Kina vil gerne vise deres befolkning, at de har styr på situationen , så de har ikke lyst til at fortælle, hvis det går skidt. Den interne kommunikation i det kinesiske regime er styret med så hård hånd, at vi andre ikke ved, hvad der helt foregår, siger forskeren.

Har lært at spare op

En af dem, som har nydt godt af Kinas pestnedtur, er landmand Henrik Nielsen fra Lund ved Horsens. Han må nu omstille sig til andre priser. Han har 600 søer og producerer smågrise, som sælges primært til danske avlere.

- Det er træls, for nu har vi lige haft en periode, hvor vi har mærket, at det er muligt at lave penge ved at producere grisekød. Men min fornemmelse er også, at vi ikke bare har brugt pengene til højre og venstre, men i stedet har lært at gemme lidt til dårlige tider, siger Henrik Nielsen.

Griseproducent Henrik Nielsen fra Horsens har efter kinesisk nedtur, corona og svinepest i Tyskland lært, at svingende priser er kommet for at blive. Privatfoto

Og den lektie, ser der nu ud til at blive brug for.

- Vi har altid været vant til, at det går op og ned, men markedet er blevet mere følsomt og uforudsigeligt. Udsvingene er større og mere pludselige end tidligere, så det skal vi indstille os mere på fremadrettet.

Henrik Nielsen troede ellers lige, at de gode priser var på vej tilbage, eftersom corona og svinepest i Tyskland også har presset det europæiske marked i år. Det er dog ikke, fordi det har været stabilt.

- I starten af 2020, da priserne var på sit højeste, lød eksportprisen på 600-700 kroner for smågrise, mens den ved juletid ramte 200 kroner. I foråret i år var den så oppe at ramme 500 kroner, og nu er vi nede på 238 kroner og et fald på 3 kroner per kilo grisekød, så det er helt vildt, hvor meget det har svinget, siger Henrik Nielsen.

Kan betyde konkurser

Det store spørgsmål er, om de danske bønder er rustet nok til, at Kina ser ud til at være tilbage som afgørende spiller på markedet - hvis det altså er sandheden. Også fordi omkostninger til foder på nuværende tidspunkt er høje.

- Det er ikke en nem situation lige nu, fordi der er et overskud af kød på markedet, der først skal afvikles. Der vil komme en balance igen, men det er ret klart, at vi ikke kan overleve med de nuværende priser på langt sigt, siger markedsanalytiker Markus Fiebelkorn.

Samme melding lyder fra Jakob Vestergaard Olsen:

- Kortvarige lave priser er ikke i sig selv problematisk, det kan de dygtigste godt håndtere efter nogle gode år. Men trækker det ud til halve og hele år, hvor omkostninger tilsvarende er høje, så kan det være katastrofalt for den enkelte og betyder flere konkurser, men det er ikke noget på den korte bane, som vil påvirke den samlede sektor, siger forskeren.

Der er også nogenlunde ro på bagsmækken i Østjylland hos Henrik Nielsen.

- Jeg tror på, at der fortsat er brug for meget grisekød, fordi købekraften stiger globalt. Så det skal nok rette sig op og vende igen, slutter landmanden.